Beta
RETSINFO 10254/2025
RETSINFO 10254/2025 — Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Baggrund
3.
Indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde
4.
Gennemførelse af indsatsprogrammer
4.
1 Om grundlæggende supplerende foranstaltninger
4.
2 Indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstaltninger (konkrete indsatser)
4.2.
1 Konkrete fysiske indsatser for vandløb
4.2.1.
1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
4.2.1.
2 Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
4.2.1.
3 Øvrige forhold
4.2.
2 Konkrete indsatser for søer
4.2.2.
1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
4.2.
3 Konkrete indsatser for kystvande
4.2.3.
1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
4.2.
4 Konkrete indsatser for spildevand
4.2.4.
1 Spildevandsindsatser til vandløb
4.2.4.
2 Spildevandsindsatser til søer
4.2.4.
3 Spildevandsindsatser til kystvande
4.
3 Indsatser overfor miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
4.3.1.
1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
4.
4 Indsatser for grundvandsforekomster
4.4.1.
1 Formål med indsatsen
5.
Forpligtelse for myndigheder til at gennemføre indsatser
5.
1 Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Miljøstyrelsens forpligtelser til at gennemføre foranstaltninger
5.
2 Kommunernes forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger
6.
Tilskud til at gennemføre indsatser
7.
Særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltninger ikke skal gennemføres som planlagt
8.
Rammen for myndigheders administration af lovgivning
8.
1 Generelt om bestemmelsen
8.1.
1 Forringelse af tilstanden
8.1.
2 Hindringer for opfyldelse af miljømålet
8.1.
3 Vandområdets tilstand
8.
2 Miljømålet er opfyldt
8.
3 Miljømålet er ikke opfyldt
8.3.
1 Generelt om grundlaget for vurderingen
8.3.
2 Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
8.3.
3 Kvælstof og fosfor
8.3.
4 Forelæggelse for Miljøstyrelsen (kvælstof og fosfor)
8.3.
5 Øvrige hensyn
8.
4 Særligt om administration af visse aktiviteter
9.
Opsporing af kilder til miljøfarlige forurenende stoffer
10.
Midlertidig forringelse af vandforekomsters tilstand
1.
Indledning
Denne vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter understøtter den praktiske gennemførelse af indsatsprogrammerne for de fire vandområdedistrikter.
Vejledningen skal således være en støtte til bl.a. kommunerne, når de i deres administration af sektorlovgivningen skal sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vejledningen indledes med en introduktion til vandrammedirektivet og vandplanlægningen, som den fremgår af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer, begge udstedt efter lov om vandplan- lægning.
Herefter følger en beskrivelse af indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde i kapitel 3.
Vejledningens kapitel 4 indledes med en beskrivelse af de grundlæggende og supplerende foranstaltninger i indsatsprogrammerne, og herefter gennemgås gennemførelse af indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstaltninger for vandløb, søer, kystvande, spildevand og miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand.
For miljøfarlige forurenende stoffer beskrives også statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres ressort at foretage kildeopsporing, jf. bekendtgørelsens § 9.
Dernæst følger i kapitel 5 en beskrivelse af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Miljøstyrelsen og kommunernes forpligtelse til at gennemføre de fastlagte konkrete foranstaltninger.
Kapitel 6 rummer en beskrivelse af tilskudsordninger til gennemførelse af fastlagte foranstaltninger.
Herefter følger i kapitel 7 en beskrivelse af særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltninger ikke skal gennemføres som planlagt.
I kapitel 8 følger en gennemgang af rammen for myndigheders administration af lovgivning, og
statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til at forebygge forringelse af tilstanden i vandforekomster og til at sikre, at opfyldelse af de fastsatte miljømål ikke forhindres.
Herunder beskrives, hvordan vandforekomster uden et konkret miljømål skal administreres.
Vejledningens kapitel 9 handler om kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer.
Vejledningens kapitel 10 rummer en beskrivelse af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Miljøstyrelsen og kommunernes forpligtelse i tilfælde af midlertidig forringelse af tilstanden i en vandforekomst.
De afgørelser, som henholdsvis ministeren for grøn trepart, miljø- og ligestillingsministeren, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Miljøstyrelsen træffer efter bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, er endelige og kan dermed ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 11.
Det bemærkes i den forbindelse, at bekendtgørelsens regler kun forpligter myndigheder, ikke borgere, virksomheder mv.
Ved afgørelser efter sektorlovgivningen om gennemførelse af konkrete indsatser er der klage- adgang efter reglerne i den pågældende lov.
Det gælder fx klage over en kommunes afgørelse om gennemførelse af en vandløbsrestaurering efter lov om vandløb, der kan påklages af den kreds af klageberettigede, som er nævnt i loven.
2.
Baggrund
Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand.
Et af direktivets centrale formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfladevandets og grundvandets tilstand.
EU’s medlemsstater skal fastlægge miljømål for afgrænsede overflade- vandområder og grundvandsforekomster og indsatsprogrammer, der skal muliggøre opnåelse og fastholdelse af disse miljømål for vandforekomsterne.
Medlemsstaterne skal udarbejde vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt.
Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning samt en række tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vandplanlægning for planperioden 2021-2027, som udmøntet i vandområdeplanerne for samme periode, er baseret på opdatering og videreførelse af vandplanerne for planperioden 2009-2015 og vandområdeplanerne for planperioden 2015-2021.
I henhold til
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
(Landbrugsaftalen) af 4. oktober 2021 er vandområdeplanerne genbesøgt i 2023-2024 og offentliggjort i revideret udgave (”vandområdeplanerne 2021-2027 efter genbesøget”) ultimo 2025 efter seks måneders offentlig høring sammen med bl.a. revideret bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster og revideret bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
I forbindelse hermed er også vejledningen til bekendtgørelse om indsatsprogrammer blevet revideret.
Den foreliggende vejledning erstatter således vejledningen fra 2024.
Overordnet set består vandplanlægning og vandområdeplanen af
-
Vandområdeplan med beskrivelse af hvert af Danmarks 4 vandområdedistrikter (Jylland/Fyn, Sjælland, Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt), tilstanden i distrikternes vandforekomster, kendte belastninger, oplysninger om fx baselinebelastninger, målbelastninger eller forventninger til effekt af indsatser, kort beskrivelse af fastsatte miljømål for forekomsterne og fastlagte konkrete foranstaltninger mv
-
MiljøGIS for vandplanlægningen og vandområdeplanen
-
Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, der fastlægger miljømålene for vandforekomsterne
-
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fastlægger og henviser til de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå miljømålene
Det samlede materiale kan ses på www.sgavmst.dk
3.
Indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 1 og 2:
§ 1.
Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt, jf. bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande.
Stk. 2.
Indsatsprogrammerne er, jf. lovens § 19, stk. 1, baseret bl.a. på en vurdering af resultatet af basisanalysen, jf. lovens § 6, og på resultatet af overvågningsprogrammet, jf. lovens § 31, herunder i forhold til miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
§ 2.
Indsatsprogrammerne gælder for overfladevand og grundvand, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger i overensstemmelse med lov om vandplanlægning foranstaltninger (indsatser) med henblik på opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert af de fire vandområdedistrikter, Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Vandområdedistrikt Sjælland, Vandområde- distrikt Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt.
Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer gengiver i bilag 5 og 6 de grundlæggende foranstaltninger og generelle supplerende foranstaltninger (indsatser) som programmerne inddrager.
I denne vejlednings afsnit 4.1 redegøres der nærmere for indholdet af disse grundlæggende og generelle supplerende foranstaltninger.
De konkrete supplerende indsatser, der er fastlagt for overfladevandområder og grundvands- forekomster i indsatsprogrammerne for hvert af de fire vandområdedistrikter fremgår af bilag 1-4 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, det fremgår også hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte indsatser.
Disse indsatser er også vist i MiljøGIS.
Adgang til MiljøGIS findes på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside www.sgavmst.dk.
Det bemærkes, at bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter alene fast- lægger indsatsprogrammerne.
Bekendtgørelsen indeholder således ikke oplysninger om forventninger til effekt af de fastlagte indsatser.
Sådanne oplysninger fremgår som udgangspunkt af vandområdeplanerne.
Indsatsprogrammerne er rettet mod de overfladevandområder og grundvandsforekomster, der er omfattet af vandplanlægningen og for hvilke, der er fastsat miljømål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster.
4.
Gennemførelse af indsatsprogrammer
Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 3:
§ 3.
Indsatsprogrammets konkrete supplerende foranstaltninger, som gælder for overfladevandområder og grundvandsforekomster, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 11 og 12, er
1) for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastlagt i bilag 1,
2) for Vandområdedistrikt Sjælland fastlagt i bilag 2,
3) for Vandområdedistrikt Bornholm fastlagt i bilag 3, og
4) for Internationalt Vandområdedistrikt fastlagt i bilag 4.
Stk. 2.
Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger, som gælder for overfladevand og grundvand, og bilag 6 fastlægger indsatsprogrammernes generelle supplerende foranstaltninger, som gælder for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
De i bilag 5 og 6 nævnte foranstaltninger, som er fastsat i anden lovgivning, gælder for alle 4 vandområdedistrikter nævnt i stk. 1.
Efter § 20 i lov om vandplanlægning skal indsatsprogrammerne bestå af grundlæggende og supplerende foranstaltninger.
Nedenfor beskrives i afsnit 4.1, hvad der skal forstås ved grundlæggende og supplerende foranstaltninger.
Herefter gennemgås i afsnittene 4.2.1 til 4.2.4 gennemførelse af indsatsprogrammernes konkrete foranstaltninger (indsatser) vedrørende henholdsvis vandløb, søer, kystvande og spildevand.
I afsnit 4.3 gennemgås indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer, herunder statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres res- sort at foretage kildeopsporing af sådanne, og i afsnit 4.4 gennemgås indsatser vedrørende grundvand.
4.1 Om grundlæggende supplerende foranstaltninger
Indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger er først og fremmest foranstaltninger i form af EU-lovgivning eller dansk lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning, og som allerede er fastsat i sektorlovgivningen, samt eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af EU-lovgivningen.
Herudover er grundlæggende foranstaltninger nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af vand, herunder kontrol og forbud.
Den eksisterende miljølovgivning indeholder i vidt omfang grundlæggende foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet.
Det gælder fx love og bekendtgørelser, der gennemfører habitatdirektivet, nitratdirektivet, badevandsdirektivet, drikkevandsdirektivet og byspildevandsdirektivet.
De grundlæggende foranstaltninger er minimumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand.
Bilag 5 til bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter oplister anden lovgivning, der udgør indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger.
Supplerende foranstaltninger er generelle eller konkrete indsatser ud over de grundlæggende foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster (de afgrænsede vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster) og vurderes nødvendige for at opfylde de konkret fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Supplerende foranstaltninger kan være generelle og dermed møntet på at beskytte vandforekomsterne generelt eller konkrete foranstaltninger, der er møntet på nærmere bestemte vandforekomster.
Generelle supplerende foranstaltninger er som udgangspunkt generelle regler fastsat i sektor- lovgivningen.
I bilag 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter oplistes overordnet, hvilken sektorlovgivning der her er tale om.
Herudover udgør bekendtgørelsens § 9 om kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer en generel supplerende foranstaltning, se nærmere herom i afsnit 4.3.
De konkrete supplerende foranstaltninger kan fx være krav om genskabelse af fri kontinuitet i nærmere bestemte vandområder.
De konkrete supplerende foranstaltninger er fastlagt i bilag 1-4 i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Nedenfor i afsnit 4.2 gennemgås disse nærmere.
4.2 Indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstaltninger (konkrete indsatser)
4.2.1 Konkrete fysiske indsatser for vandløb
4.2.1.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
De væsentligste årsager til, at vandløb ikke har en god miljømæssig tilstand, er dårlige fysiske forhold, manglende kontinuitet, miljøfarlige forurenende stoffer og spildevandpåvirkning.
Dårlige fysiske forhold har en negativ indvirkning på fisk, planter og smådyr, som er tre af de fire biologiske kvalitetselementer, der måles på i forhold til vurdering af den økologiske tilstand i vandløb, jf. bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (overvågningsbekendtgørelsen).
Det fjerde biologiske kvalitetselement alger vurderes ikke at være negativt påvirket af dårlige fysiske forhold.
Særligt regulering af vandløb og etablering af rørlægninger og fysiske spærringer vurderes at udgøre den primære årsag til dårlige fysiske forhold eller manglende kontinuitet i vandløbene.
Ved manglende kontinuitet forstås, at vandet ikke har et frit og som udgangspunkt ubrudt forløb, så vandløbets organismer frit kan bevæge sig i op- og nedstrøms retning i vandløbet.
For at forbedre de fysiske forhold eller sikre kontinuitet i vandløb er der i indsatsatsprogrammet fastlagt en række fysiske indsatser benævnt som foranstaltninger i indsatsbekendtgørelsen.
Indsatserne omfatter følgende 10 indsatstyper:
1.
Mindre strækningsbaserede restaureringer
2.
Genslyngning
3.
Restaurering af ådale
4.
Åbning af rørlagte strækninger
5.
Fjernelse af fysiske spærringer
6.
Etablering af sandfang
7.
Etablering af okkeranlæg
8.
Strækningsbaseret indsatsbehov (kan dække over flere indsatstyper, se nedenfor)
9.
Etablering af dobbeltprofil
10.
Etablering af miniådal med genslyngning
De konkrete fastlagte fysiske indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen.
I forhold til spildevandsindsatsen se afsnit 4.2.4.
Indsatsprogrammerne for vandområdeplanerne 2021-2027 er for så vidt angår konkrete fysiske vandløbsindsatser primært baseret på de forslag til indsatser, som kommuner med bistand fra vandråd indmeldte i forbindelse med vandrådsarbejdet 2019-2020, samt visse videreførte indsatser fra anden planperiode, herunder indsatser der er under realisering, men endnu ikke gennemført.
I vandområdeplanerne 2021-2027 efter genbesøget er indsatsprogrammernes foranstaltningerne til forbedring af den fysiske tilstand i vandløbene suppleret med indsats i de vandområder, hvor det vurderes at de fysiske forhold ikke understøtter opnåelse af de fastsatte miljømål, samt for de spærringer og rørlægninger, der vurderes at have væsentlig betydning for muligheden for målopfyldelse.
De strækningsbaserede indsatser, der er fastlagt i forbindelse med vandområdeplanerne 2021-2027 efter genbesøget, fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen og MiljøGIS med betegnelsen ”strækningsbaseret indsatsbehov”.
De konkrete typer af fysiske vandløbsindsatser, der skal gennemføreres i det enkelte vandområde, vil ikke fremgå heraf, men vil blive fastlagt på et senere tidspunkt ved inddragelse af kommunerne.
Når indsatserne er fastlagt, vil de fremgå af et støttelag i MiljøGIS og udgøre grundlaget for, hvilken indsatstype der kan ydes tilskud til.
For virkemidlerne etablering af miniådal, etablering af dobbeltprofil og restaurering af ådal ligger indsatstypen dog fast og virkemidlerne kan ikke anvendes på andre vandområder.
Disse virkemidler er fastlagt på baggrund af supplerende forslag fra vandrådsarbejdet 2019-2020.
Kommunerne er forpligtet til at gennemføre alle de fysiske vandløbsindsatser, som fremgår af de nævnte tabeller i bekendtgørelsen.
Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forpligtelse, jf. §§ 5-7 i bekendtgørelsen.
De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.
I forbindelse med den konkrete planlægning og projektering af gennemførelsen af de fastlagte fysiske vandløbsindsatser i de enkelte vandområder, skal det sikres, at indsatserne samlet sikrer, at det ikke er de fysiske forhold, der hindrer god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale i det konkrete vandområde, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkostningseffektiv måde.
Dvs. at det er det enkelte vandområde som et hele, der skal planlægges for.
De enkelte indsatser skal altid gennemføres i overensstemmelse med vandløbslovens bestemmelser.
Det er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a. vandløbslovens bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vandløbslovens bestemmelser om erstatning for tab gælder.
Desuden skal anden relevant lovgivning iagttages.
For at opnå den størst mulige effekt af indsatserne vil det særligt i forhold til sikring af kontinuitet være hensigtsmæssigt at tilrettelægge indsatserne, så de nederste spærringer og rør fjernes først.
Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at arbejde i samlede vandløbssystemer.
Det bør, ved tilrettelæggelsen og projekteringen af indsatser, så vidt muligt tilstræbes at gen- skabe de naturlige forhold således, at indsatserne understøtter den naturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske forhold.
Dette vil også kunne medvirke til at afbøde virkningerne fra mere nedbør og tørke.
Det anbefales i øvrigt, at kommunerne – hvor det er muligt og så tidligt som muligt – inddrager alle relevante parter i processen med gennemførelsen af indsatserne.
Fx kan lodsejeren selv have forslag til løsning af projektet, som via tidlig inddragelse vil kunne gavne projektet.
Konkrete tiltag
De fastlagte indsatser fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Der kan i nogle vandområder være fastlagt anvendelse af flere forskellige typer af ind- satser, alt efter hvad det er vurderet, der skal til for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til hinder for målopfyldelse eller manglende kontinuitet.
De 10 indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus Universitet med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at opnå god økologisk tilstand i vandløb under forudsætning af, at de anvendes korrekt, hvilket bl.a. afhænger af de lokale forhold i det enkelte vandløb, herunder vandløbets bredde, dybde og faldforhold mv. En nærmere miljømæssig vurdering og klimaeffekt af de enkelte virkemidler kan ses i rapporten ”Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb” version 2 af oktober 2019 - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 341.
Rapporten kan ses på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.
Ved kommunernes valg af virkemidler i forbindelse med den konkrete udmøntning af de fast- lagte indsatstyper for vandområdeplanerne 2021-2027 bør der tages udgangspunkt i de bearbejdede forslag til indsatser, som er indgivet i forbindelse med vandrådsarbejdet 2019-20, og som kan ses i støttelaget på MiljøGIS i udkast til vandområdeplanerne 2021-2027, der var i offentlig høring fra den 22. december 2021 til den 22. juni 2022.
I sidste ende er det dog op til kommunerne at beslutte, hvilke af de godkendte virkemidler inden for de enkelte fastlagte indsatstyper, som ud fra de konkrete lokale forhold skal tages i anvendelse for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til hinder for målopfyldelse.
Nedenfor er beskrevet de enkelte virkemidler under de syv indsatstyper fra vandområdeplanerne 2021-2027, samt de 3 nye indsatstyper der introduceres i forbindelse med vandområdeplanerne 2021-2027 efter genbesøget.
1.
Mindre strækningsbaserede restaureringer
Mindre strækningsbaserede restaureringer kan omfatte en eller flere af nedenstående virkemidler:
Udlægning af groft materiale
Ved udlægning af groft materiale forstås udlægning af groft materiale (naturligt bundsubstrat som grus, gydegrus, større sten og dødt ved) alene uden andre fysiske indgreb.
Det udlagte materiale er/kan være erstatning for materiale, der er blevet fjernet gennem tidligere opgravning og vedligeholdelse.
Hvor faldforholdene gør det muligt, og hvor der forekommer fiskebestande, bør der anlægges gydepladser (typisk ved fald på 2-5 ‰) tilpasset vandløbets størrelse.
I umiddelbar forbindelse med restaurering af vandløb, f.eks. anlæggelse af gydepladser kan det være nødvendigt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for tilsanding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Hvor faldforholdene ikke gør det muligt at anlægge strygsekvenser med gydepladser, og/eller hvor det naturlige substrat er domineret af sand, kan dødt ved fx indgå som centralt element i restaureringen.
Udskiftning af bundmateriale
Ved udskiftning af bundmateriale forstås, at vandløbet uddybes under hensyntagen til at opnå den mest naturlige profil.
Herefter udlægges nyt bundmateriale, typisk bestående af groft materiale.
Uddybningen sker oftest for at sikre, at vandstanden ikke stiger i forbindelse med restaureringstiltag, men kan i nogle tilfælde også være nødvendig, fordi der er behov for først at fjerne ustabil vandløbsbund, inden der udlægges groft materiale.
Virkemidlet skal således ses som et alternativ til ”Udlægning af groft materiale”, men hvor det grove materiale ikke lægges oven på den eksisterende vandløbsbund, idet bunden først graves væk, og det grove materiale erstatter det bortgravede.
Virkemidlet bør derfor som hovedregel ikke anvendes i vandløb, hvor den aktuelle bund ligger dybere end den regulativmæssige bund.
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med f.eks. gydepladserne være nødvendigt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for tilsanding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at udlægning af træstykker vil være vanskeligt med denne metode, da træstykker ikke fuldstændigt vil fylde det bortgravede område ud, og dette område vil derfor hurtigt blive fyldt ud med fint materiale, der transporteres med vandløbet (se afsnit om sandfang).
Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning
Ved hævning af vandløbsbunden forstås udlægning af groft materiale, således at vandløbets bund kommer til at ligge tættere på terræn.
Der skal ved hævning af bunden tages hensyn til forhold mellem det naturlige vandløbs bredde og dybde (bl.a. bestemt af det geologiske udgangsmateriale), således at hævningen ikke resulterer i overbredde vandløb med lav vanddybde.
Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med gydepladserne være nødvendigt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for tilsanding af gydepladserne samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at det forudsættes, at der ved hævning af bunden anvendes groft materiale (sten og grus), og at der ved implementeringen tages udgangspunkt i den naturlige substratsammensætning.
Plantning af træer langs vandløb
Ved plantning af træer forstås beplantning med hjemmehørende løvfældende træarter under kronekanten på brinken.
Træerne kan med fordel plantes i grupper.
Beplantningen kan enten foretages på den ene eller på begge sider af vandløbet, og der kan med fordel efterlades om- råder uden tæt beplantning til gavn for lysmængden og dermed vandplanterne i vandløbet.
Derfor anbefales det, at maksimalt 70 % af en strækning tilplantes, hvor allerede eksisterende beplantning inkluderes i de 70 %.
Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bør så vidt muligt bevares.
Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uønsket stor bredde.
Hvor der plantes træer og buske langs vandløb, bør dette udføres så ’naturlignende’ som muligt, hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten.
Trærødder kan skabe gode skjulesteder for fisk når de står langs med vandkanten.
Det bør samtidig sikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes.
Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb fra træer og buske langs vandløbet, vil det fremme mængden af substrat for smådyr og skjul for fisk, hvis dette bliver liggende.
Herved sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.
Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at træbeplantning har en stor effekt på regulering af udsvingene i temperatur som følge af beskygningen.
Etablering af træer langs vandløb kan være med til at reducere brinkerosionen, hvorved tabet af sediment og partikulært bundet fosfor fra brinken mindskes og dermed reduceres fosfortransporten, se også beskrivelsen under afsnit 4.2.2. om konkrete indsatser for søer.
Udlægning af groft materiale og træplantning
Plantning af træer langs vandløb kan kombineres med andre virkemidler, fx udlægning af groft materiale.
Se beskrivelse under disse.
2.
Genslyngning
Ved genslyngning forstås en tilbagelægning af et kanaliseret vandløb til dets forløb og profil før udretningen eller et tilsvarende naturligt forløb samt at skabe muligheder for, at vandløbets naturlige morfologiske processer kan udfoldes.
Hvor der i forbindelse med restaurering graves nyt forløb, bør selve tværprofilet søges etableret så ’naturlignende’ som muligt.
Vandløbet bør så vidt muligt genslynges med naturlig meandrering, dvs. med en meanderlængde på 10-14 gange vandløbsbredden.
Faldet på det genslyngede vandløb anbefales at være mellem 1-10 ‰.
De oprindelige faldforhold bør dog så vidt muligt genskabes.
Det anbefales desuden, at vandløbet placeres naturligt i terrænet.
Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes (se afsnit om sandfang).
For at undgå fiksering af vandløbet, og dermed udvikling af unaturlig morfologi bør tæt place- ring af store sten langs vandløbskanten ske med varsomhed.
Genslyngning kan om nødvendigt kombineres med udlæg af materiale, da det nygravede slyngede forløb ikke altid vil indeholde en naturlig substratsammensætning.
3.
Restaurering af ådale
Ved restaurering af ådale forstås restaureringstiltag, der indebærer en genskabelse af sammenhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem en restaurering af vandløbet og dets ådal.
Indsatsen kan indeholde flere tiltag, herunder sikring af naturlig dynamik i vandløbet ved naturlig udvikling eller gravning samt en ekstensivering af landbrugsdriften og dræning i ådalen.
Målet er at genskabe naturlige hydrologiske processer, der ikke er påvirket af menneskelig aktivitet.
Evt.
genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning.
4.
Åbning af rørlagte strækninger
Åbning af rørlagte strækninger omfatter en eller begge af følgende virkemidler, alt efter omfanget af rørlægninger i vandområdet:
Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale/med
hævning af bund og genslyngning
Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med udlægning af groft materiale
Det gælder for begge virkemidler, at faldet på strækningen bør søges udnyttet bedst muligt, så faldet generelt er større end 1 ‰, dog maksimalt 10 ‰.
De oprindelige faldforhold bør dog så vidt muligt genskabes.
Hvor det er muligt, bør der desuden anlægges partier med større fald på 2-5 ‰.
Brinkanlæg bør ikke være stejlere end 1:1,5.
Evt.
genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet genslyngning, ligeledes bør en evt.
hævning af bund ske som anvist under virkemidlet hævning af vandløbsbunden uden genslyngning.
Smårestaureringer bør ske som anvist under virkemidlerne i afsnittet mindre strækningsbase- rede restaureringer.
5.
Fjernelse af fysiske spærringer
Ved fjernelse af fysiske spærringer forstås, at opstemninger, styrt m.v. fjernes, således at vandløbsbunden som udgangspunkt er ubrudt uden menneskeskabte niveauspring og at der så vidt muligt ikke forekommer en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm-, dybde-, substartforhold) på længere strækninger af vandløbet opstrøms.
Overfladevand, der er selvstændigt afgrænset og karakteriseret som en sø omfattet af et miljømål, udgør ikke en stuvezone.
De oprindelige faldforhold bør så vidt muligt genskabes.
Der bør tages udgangspunkt i, at store vandløb har et mindre naturligt fald end små vandløb, og at faldet på nye forløb bør være så tæt på det oprindelige som muligt.
Faldet bør tilstræbes at være max.
5 ‰ i store vandløb.
Har opstemningen medført etablering af en sø, der er omfattet af en selvstændig afgrænsning og et miljømål, eller hvis det ud fra tekniske, særlige kulturhistoriske, naturmæssige eller socioøkonomiske overvejelser vurderes, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne opstemningen, der giver anledning til spærringen, kan der opstilles følgende alternative funktionsmål, der enten fuldt ud eller til en vis grad opfylder kravet til kontinuitet – angivet i prioriteret rækkefølge:
Anlæg af faunapassager som ”naturlignende” stryg i selve vandløbet, og hvor stemmehøjden er lavest mulig.
Passagen dimensioneres, så den kan føre den til enhver tid fore- kommende vandmængde i vandløbet og bør være helårligt vandførende med det vand, som ikke udnyttes til formålet med opstemningen.
Den samlede reduktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm).
Samtidig bør der i passagen altid opretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm.
Faldet bør som udgangspunkt ikke overstige 10 ‰, med mindre de naturlige faldforhold i vandløbet er højere end 10 ‰.
Anlæg af et ”naturlignende” omløbsstryg med lavest mulig stemmehøjde forbi stemmeværket.
Omløbsstrygets ind- og udløb placeres tættest muligt på stemmeværket.
Den samlede reduktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm).
Samtidig bør der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvandføring pa 50 % af Qmm.
Faldet gennem omløbsstryget bør som udgangspunkt ikke overstige 10 ‰, med mindre de naturlige faldforhold i vandløbet er højere end 10.
Traditionelle fisketrapper sikrer som udgangspunkt ikke kontinuitet i vandløbene.
Rørlægninger udgør også en spærring, der hindrer kontinuitet i vandløbene.
Åbning af rørlægninger er selvstændigt behandlet under punkt 4.
6.
Etablering af sandfang
Unaturlig høj tilførsel af fint sediment (sand, mv.) til vandløb har generelt en negativ effekt på den fysiske variation i vandløbet og dermed på vandløbenes smådyr, fisk, planter og bentiske alger.
Hvor der findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved ’kilden’, så sandet tilbageholdes, før det når vandløbet.
Sandfang bør så vidt muligt ikke etableres i selve vandløbet.
Et sandfang kan anlægges ved at udvide grøftens bredde og dybde på en kort strækning.
Derved nedsættes vandets hastighed og sandet falder til bunds.
I forbindelse med sandførende dræn, kan der etableres sandfangsbrønde.
Sandfangets størrelse bør tilpasses den karakteristiske maksimalvandføring.
Sandfang skal oprenses med jævne mellemrum for at vedblive at have den ønskede effekt.
Sandfang i selve vandløbet er vurderet uegnet i type 3-vandløb.
I forhold til erfaringer med små og større sandfang henvises til før omtalte rapport ”Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold” (Aarhus Universitet, 2019).
7.
Etablering af okkeranlæg
Virkemidlet anvendes i vandområder, hvor koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker påvirker vandområdets mulighed for at opnå målopfyldelse.
Virkemidlet sigter mod at nedbringe koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet.
Ved etablering af okkeranlæg ledes vandløbet gennem udgravede bassiner, hvor en kombination af lang opholdstid, gode iltforhold, evt.
kontakt med plejet bundvegetation samt sedimentationsbassiner sikrer en iltning af de opløste jernforbindelser under dannelse af okker samt en opsamling af det udfældede okker, før vandet fortsætter nedstrøms til det naturlige vandløb.
Ved etablering af okkerbassiner henvises til rapporten ”Status for okkerrensning” (DHI 2014).
Heraf fremgår, at renseeffekten ved etablering af okkerbassiner er størst, hvis anlæggene har tilstrækkelig opholdstid.
Ifølge rapporten viser erfaringer, at en opholdstid på ca. 8 timer ved middelvandføring har vist sig at være for lidt.
Endvidere viser erfaringer, at de mest effektive anlæg er grødefyldte og har en pH over 6.
Hastigheden for omsætningen af de skadelige, opløste jernforbindelser er endvidere afhængig af temperaturen og iltindholdet i vandet.
Anlæggene skal løbende tilses og oprenses for sediment.
Med henblik på at sikre den største effekt af okkerrensningsanlæg bør anlæg etableres ved kilden til okkerforureningen, hvor jernkoncentrationen er høj og vandføringen er lav.
8.
Strækningsbaseret indsatsbehov
Indsatsbehovet er defineret, men konkrete indsatser er ikke fastlagt.
Der vil kunne anvendes følgende indsatstyper med tilhørende virkemidler i vandområder med denne betegnelse: mindre strækningsbaserede restaureringer, genslyngning, etablering af okkeranlæg og etablering af sandfang.
Se beskrivelserne under punkt 1, 2, 6 og 7.
9.
Etablering af dobbeltprofil
I princippet udgøres et dobbeltprofil af et bredt øvre profil samt et smallere nedre profil.
Vandføringen ved minimums og middelsituationer foregår således i det nedre profil, mens det øvre profil har til formål at føre vandet ved store afstrømninger.
Ved etablering af dobbeltprofil i eksisterende vandløb, vil det nedre trapez bestå af den nederste del af vandløbets nuværende vandløbsprofil der bevares uden uddybning, mens det øverste trapez etableres ved afgravning til en given kote langs vandløbets sider.
Afgravningen kan gennemføres ensidigt eller dobbeltsidigt afhængigt af terræn- og pladsforhold.
10.
Etablering af miniådale med genslyngning
Etablering af miniådale indebærer, at de eksisterende stejle vandløbsbrinker afgraves, så der dannes flade brinker, der minder om en naturlig ådal.
Vandløbet bevarer således sit eksisterende leje i bunden af miniådalen.
I bunden af profilet løber vandløbet, som er i forbindelse med jordoverfladen i profilen.
Virkemidlet udføres i kombination med en genslyngning af vandløbet i miniådalen samt evt.
udlægning af groft materiale.
4.2.1.2 Angivelsen af indsatser i tredje planperiode
I anden planperiode fremgik hvilke indsatser, der var videreført fra første planperiode.
Videreførte indsatser blev således fremhævet med et løftet 1-tal.
I tredje planperiode skelnes der ikke mellem videreførte indsatser og nye indsatser.
I anden planperiode var hvert enkelt virkemiddel, som en given indsats bestod af, angivet i ind- satsbekendtgørelsen.
I tredje planperiode er flere virkemidler samlet under en indsatstype for at sikre så stor fleksibilitet som mulig i forbindelse med gennemførelsen af indsatserne.
Det gælder for de mindre restaureringstiltag (beskrevet i punkt 1 "Mindre strækningsbaserede restaureringer" herover) og åbning af rørlagte strækninger (beskrevet i punkt 4 "Åbning af rørlagte strækninger" herover).
Mindre restaureringstiltag, der i anden planperiode var betegnet som enten
Restaurering, Udlæg af groft materiale, Udlæg af groft materiale og plantning af træer, Plantning af træer, Ud- skiftning af bundmateriale
og
Hævning af vandløbsbund
, er i tredjeplanperiode angivet som
”Mindre strækningsbaserede restaureringer”.
Rørlægningsindsatser, der i anden planperiode var betegnet som enten
Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger, Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med smårestaurering
, eller
Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med efterfølgende hævning af bund og/eller genslyngning
, er i tredje planperiode angivet som Åbning af rørlagte strækninger.
I anden planperiode indgik virkemidlet genslyngning med afværgeforanstaltninger.
Denne konverteres i tredje planperiode til indsatstypen genslyngning.
I vandområder, hvor der er konstateret et strækningsbaseret indsatsbehov, men hvor virkemidlet ikke er fastlagt, er der i vandområdeplanerne 2021-2027 efter genbesøget anvendt betegnelsen ”strækningsbaseret indsatsbehov”.
For spærringen ved Holstebro vandkraftværk er der i indsatsbekendtgørelsen specifikt angivet, at der skal etableres passage i form af et kort omløbsstryg forbi opstemningen ved vandkraftværket ind i søen.
4.2.1.3 Øvrige forhold
Ingen krav om samtidighed
I nogle vandområder kan årsagen til manglende målopfyldelse skyldes flere forhold – fx dårlige fysiske forhold og spildevandspåvirkning.
Kun vandløb med Dansk Fysisk Indeks (DFI) værdier på 0,5 eller højere indgår i den pulje af vandløb, hvortil der fastlægges spildevandsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027.
Dette skyldes, at det ved DFI-værdier på mindre end 0,5 ikke kan udelukkes, at de fysiske forhold i vandløbet alene kan være årsag til, at miljømålet for smådyrsfaunaen ikke er opfyldt.
Dvs. at en evt.
spildevandsindsats afventer den fysiske indsats i vandløbene, som gennemføres først.
Ligeledes er der mellem vandområderne ikke krav om samtidighed.
At en nedstrøms indsats endnu ikke er gennemført betyder dermed ikke, at en opstrøms indsats ikke kan realiseres.
Udskiftning af virkemidler, indsatstyper eller intet behov for indsats
I forbindelse med udarbejdelse af en forundersøgelse eller et detailprojekt kan det vise sig, at det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at udskifte et virkemiddel med et andet eller en indsatstype med en anden indsatstype for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til hinder for, at miljømålet kan nås for den pågældende vandløbsforekomst.
I de tilfælde hvor virkemidlet ligger inden for samme indsatstype, vil kommunerne frit kunne vælge et andet virkemiddel, som beskrevet ovenfor, uden at skulle søge om udskiftning af virkemiddel efter § 5 stk. 3.
Det er derfor forventningen, at § 5 stk. 3 kun helt undtagelsesvist vil skulle bringes i anvendelse.
I de tilfælde hvor det viser sig, at der er behov for et virkemiddel, der ligger i en anden indsatstype, vil det være nødvendigt at søge om udskiftning af indsatstypen efter § 5 stk. 4.
Det vil ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstyperne restaurering af ådale, etablering af miniådale med genslyngning eller etablering af dobbeltprofil.
Både under stk. 3 og 4 vurderes den nye indsats i forhold til den miljømæssige effekt den har og i forhold til hvor omkostningseffektivt den er.
For vandløb vurderes den miljømæssige effekt i forhold til sikring af, at det ikke er de fysiske forhold der hindrer målopfyldelse, mens omkostningseffektiviteten som udgangspunkt vurderes ud fra en sammenligning af referenceprisen for den oprindelige indsats sammenlignet med referenceprisen af den ønskede indsats for vandområdet.
Referencepriserne er angivet i bekendtgørelse om kriterier for tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering i bilag 1 eller senere ændringer heraf og i bekendtgørelse om nationalt tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering eller senere ændringer.
Det samme gør sig gældende, hvis det ønskes at skifte mellem indsatstyperne inden for indsatstypen strækningsbaseret indsatsbehov.
Indsatstypen strækningsbaseret indsatsbehov udspecificeres af kommunerne i forbindelse med kommuneinddragelsen til en eller flere af følgende indsatstyper: mindre strækningsbaserede restaureringer, genslyngning, etablering af okkeranlæg og etablering af sandfang.
De konkrete strækningsbaserede restaureringstiltag, som kommunerne vælger for det enkelte vandområde, vil være rammesættende for det økonomiske tilskud, der kan søges til henholdsvis forundersøgelse, detailprojektering og realisering af de fysiske vandløbsindsatser.
Gennemførelse af andre foranstaltninger end de fastlagte (§ 5, stk. 4)
Jf. ovenfor fremgår det af § 5, stk. 4, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at kommunerne har mulighed for at søge om gennemførelse af andre foranstaltninger, end de fastlagte i indsatsbekendtgørelsen eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltninger, jf. også kapitel 5, hvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Miljøstyrelsen inden for deres ressort vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes end forudsat, eller hvis det viser sig, at der ikke er behov for at gennemføre hele eller en del af en indsats.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, eller Miljøstyrelsen for så vidt angår forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, har opdateret tilstandsvurderingen, hvormed et givent vandområde har målopfyldelse og derfor ikke længere har behov for indsats, eller hvis en kommune i løbet af en forundersøgelse opdager, at den fastlagte indsats alligevel ikke vil medføre, at de fysiske forhold ikke vil hindre målopfyldelse.
Det kunne også være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at et andet dokumenterbart virkemiddel til fx begrænsning af koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet vil være mere hensigtsmæssigt at anvende end det fastlagte.
Det kunne f.eks. være en kombination af virkemidlerne hævning af vandløbsbunden og genslyngning.
I tilfælde hvor det er nødvendigt med udskiftning af en indsatstype, der har samme miljøeffektivitet, men med højere referenceværdi end den indsatstype, som er fastlagt i indsatsprogrammet, anvendes § 5, stk. 4.
Det kunne fx være en udskiftning fra en mindre strækningsbaseret indsats til en genslyngning.
Dette kan dog kun ske på vilkår om, at kommunen dækker en eventuel økonomisk difference mellem den nye indsats og den fastlagte indsats set i forhold til referenceværdien for den oprindeligt fastlagte indsats.
Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje hvordan reglerne for egenfinansiering er i den tilskudsordning, der forventes at ansøges om tilskud i.
Det vil ikke være muligt at udskifte fra eller til indsatstyperne restaurering af ådale, etablering af dobbeltprofil og etablering af miniådale med genslyngning.
Hvis en kommune ønsker at udskifte en indsatstype med en anden, skal udskiftningsanmodningen herom som udgangspunkt være behandlet og afgjort af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, inden kommunen indsender en ansøgning om tilskud til vandløbsrestaurering.
Det gælder dog, at der ikke kan gives tilsagn om tilskud før end afgørelsen om udskiftning er behandlet og afgjort.
Kommunernes anmodning om udskiftning skal altid fremsendes skriftligt.
Der kan på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside findes et ansøgningsskema, som kommunen bedes udfylde, hvis den ønsker at ansøge om udskiftning efter § 5, stk. 4.
Kommunens ansøgning skal som minimum omfatte:
1.
En redegørelse for, hvorfor kommunen ønsker at udskifte en restaureringsindsats med en anden.
2.
Redegørelse for projektprisen og miljøeffektiviteten for det alternative virkemiddel.
Hvis ansøgningen omfatter en dyrere indsatstype er det vigtigt, at det fremgår af ansøgningen, hvorvidt det økonomisk kan lade sig gøre at blive inden for de referenceværdier, der svarer til den oprindelige indsatstype.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø godkender eller afslår kommunens ændringsanmodning og sender afgørelsen til kommunen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan fastsætte nærmere vilkår for en godkendelse, jf. ovenfor.
Godkendelse af en udskiftning af en indsatstype med en anden er ikke ensbetydende med, at der kan opnås tilskud til indsatsen.
Dette vil bero på de konkrete betingelser for tilskud.
For så vidt angår fritagelse af indsatser se da hhv.
afsnit 5.2 og kapitel 6.
Afgørelser i perioden 2024 og til offentliggørelsen af vandområdeplanerne 2021-2027 efter genbesøget
Afgørelser om ændring af virkemidler eller fritagelse for gennemførelse af indsatser, der er truffet i perioden 2024 til offentliggørelsen af vandområdeplanerne 2021-2027 efter genbesøget, er ikke indarbejdet i indsatsbekendtgørelsen.
I de tilfælde hvor afgørelsen omhandler ændring af virkemiddel eller fritagelse fordi en.
indsats ikke vurderes at give miljømæssig mening, vil afgørelsen fortsat være gældende.
I de tilfælde hvor en indsats er fritaget pga.
manglende omkostningseffektivitet, vil der skulle ansøges om fritagelse, såfremt der fortsat ikke vil kunne gennemføres et omkostningseffektivt projekt.
Afgørelser med vilkår
For afgørelser, der er truffet med vilkår i planperioden 2015-2021 samt i planperioden 2021-2027, er de i afgørelsen angivne vilkår fortsat gældende.
Dette er også tilfældet, selv om de nye indsatstyper fremgår af indsatsbekendtgørelsen og vilkåret ikke gør.
Tangeværket og Holstebro Vandkraftværk
For Holstebro vandkraftværk er der fastsat en indsats i form af et kort omløbsstryg forbi opstemningen ved vandkraftværket ind i søen.
Spærringen indgår i den almindelige tilskudsordning, og i lighed med andre indsatser under tilskudsordningen er det kommunen, der står for projektet.
Ved Tangeværket er fastlagt en indsats.
I 3. kvartal af 2025 er der blevet nedsat en arbejdsgruppe, der skal foreslå en konkret løsning.
Der træffes beslutning om en endelig løsning for Tangeværket i forlængelse af arbejdsgruppens arbejde.
Inden løsningen gennemføres, vil løsningsforslaget blive sendt i offentlig høring.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de fastlagte indsatser.
Der kan læses mere om tilskudsordningen, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside under www.sgavmst.dk/tilskud/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter.
Se også kapitel 6.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemførelse af indsatserne, ret til erstatning.
Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen
Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operationel.
4.2.2 Konkrete indsatser for søer
4.2.2.1 Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse
Indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor har stor betydning for de biologiske kvalitets- elementer, der finder anvendelse ved vurdering af den økologiske tilstand/potentiale i søer, jf. bekendtgørelse om overvågning om af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (overvågningsbekendtgørelsen).
Især tilførslen af fosfor anses for hyppigst at være den begrænsende faktor for primærproduktionen af bl.a. alger, og dermed det næringsstof med størst indflydelse på søernes tilstand.
Kvælstof kan dog i mange tilfælde også spille en rolle, og i flere danske søer skifter betydningen af fosfor og kvælstof igennem sæsonen.
De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i søer omfatter i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter indsatser over for den eksterne tilførsel af fosfor i form af fosforvådområder, etablering af træer langs vandløb, indsatser over for regnbetingede overløb og renseanlæg, opkøb af dambrug samt indsatser over for den interne fosforbelastning af søerne og over for biologisk ubalance i form af sørestaurering.
De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen.
Hertil kommer sideeffekter af den øvrige spildevandsindsats, jf. afsnit 4.2.4.
De konkrete indsatser til søer består af nye indsatser besluttet i forbindelse med vandplan-lægningen for tredje planperiode og genbesøget samt sørestaureringsindsatser, som endnu ikke er gennemført fra første og anden planperiode.
Staten – eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen – er forpligtet til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, som fremgår af bekendtgørelsen.
Forpligtelsen forudsætter dog, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde kan opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket bl.a. indebærer, at visse krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt.
Kommunerne er forpligtet til at gennemføre alle de sørestaureringsindsatser, som fremgår af tabellerne i bekendtgørelsens bilag 1-4.
Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra statens og kommunernes forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen.
De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5 til 7.
I forbindelse med den konkrete planlægning af gennemførelse af de fastlagte sørestaureringsindsatser i de enkelte søer, skal det sikres, at indsatsen samlet sikrer god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale vurderet ud fra de biologiske kvalitetselemeter i den konkrete sø, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkostningseffektiv måde.
De enkelte restaureringsindsatser skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser.
Det er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a. vandløbslovens bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vandløbslovens bestemmelser om erstatning for tab gælder.
Desuden skal anden relevant lovgivning iagttages.
Fosforvådområdeindsatsen er fordelt på hovedvandoplandsniveau.
Afgrænsningen af hovedvandoplande fremgår af bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande og kan i øvrigt også ses på et kort i MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne.
Den eksakte placering af fosforvådområder inden for hovedvandoplandene er ikke lagt fast.
Lokaliseringen af vådområdeprojekterne foretages på baggrund af en forundersøgelse foretaget af myndigheden.
Myndigheden kan således selv prioritere indsatsen inden for de fastlagte frister.
Det er op til myndigheden eventuelt at inddrage interessenter i planlægningen.
Etablering af fosforvåd-områder skal ske efter gældende regler herom.
Der henvises i øvrigt til Landbrugsstyrelsens vejledning ”Vejledning om tilskud til vand- og klimaprojekter 2024 og 2025”
1
Vejledning om tilskud til vand- og klimaprojekter 2024 og 2025: https://lbst.dk/Media/638598216247870782/Vejledning%20om%20tilskud%20til%20vand-%20og%20klimaprojekter%202024%20og%202025.pdf
.
For at undgå, at fosforindsatsen i praksis vil overstige det opgjorte indsatsbehov for de enkelte søer, sikres det i regler om tilskud til gennemførelse af fosforvådområder, at der ikke gives til- skud til gennemførelse af en større indsats, end der er behov for.
Grundlaget for sådanne vurderinger kan tage udgangspunkt i det opgjorte indsatsbehov beskrevet i vandområdeplanes bilag 2.
Konkrete tiltag
Sørestaurering
Restaureringsindgrebet kan omfatte flere metoder, herunder bl.a. kemisk fosforfældning og biomanipulation.
Der er med fastlæggelsen af de konkrete sørestaureringsindsatser ikke taget konkret stilling til, hvilken form for restaurering, der mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i de enkelte søer.
Det er op til kommunerne i forbindelse med den konkrete planlægning, jf. vejledning om tilskud til sørestaurering
2
Kan findes på Styrelsen for Grøn Areal Omlægning og Vandmiljøs hjemmeside: www.sgavmst.dk/tilskud/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter
og vejledning for gennemførelse af sørestaurering
3
Vejledning til gennemførelse af sørestaurering, AU, raport nr. 392, 2020. https://dce2.
au.dk/pub/SR382.
pdf
at beslutte den præcise indsats.
Restaureringsindsats er som udgangspunkt fastlagt for søer, hvor fosforpåvirkningen af en sø vurderes at være reduceret tilstrækkeligt til, at der ikke længere eksisterer et indsatsbehov over for den eksterne tilførsel af fosfor.
Her kan påvirkningen skyldes f.eks. fortsat intern frigivelse af fosfor fra sedimentet (kemisk træghed), eller hvor en fiskebestand domineret af skaller og brasen (biologisk træghed) forudsætter en aktiv indsats for at opnå god økologisk tilstand.
I visse tilfælde er der fastlagt en sørestaureringsindsats, selv om der vurderes stadig at eksistere et indsatsbehov over for den eksterne tilførsel af fosfor.
I disse tilfælde er det samtidig vurderet, at søen har så lav en belastning, at den på trods af det beregnede indsatsbehov vil kunne nå målopfyldelse efter en restaurering.
Inden en restaurering iværksættes, skal kommunen gennemføre en forundersøgelse, hvor det nærmere vurderes, om ovenstående kriterier anvendt ved fastlæggelsen af sørestaurerings-indsatser er opfyldt, dvs.:
1.
Indsatsen over for den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse er gennemført, inden en sørestaurering iværksættes.
2.
Restaureringsmetoden vurderes sammen med en eventuel indsats over for den eksterne tilførsel at ville medføre målopfyldelse både på kort og lang sigt.
3.
Ved kemisk P-fældning med aluminium- og Phoslock-behandling vurderes det, at søens dårlige tilstand skyldes den interne belastning med P.
4.
Ved biomanipulation vurderes det, at tilstanden er forringet pga.
for mange fredfisk.
5.
Ud fra vandets opholdstid og graden af vandgennemstrømning i sommerperioden vurderes det, at den naturlige aflastning fra søen vil vare mere end 1-2 planperioder (gælder ved påtænkt kemisk P-fældning).
Der henvises i øvrigt til "Vejledning for gennemførelse af sørestaurering"
3
, som indeholder yderligere kriterier, som bør være opfyldt ved en given sørestaureringsindsats, ligesom vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige faser af en sørestaurering, herunder en overordnet beskrivelse af myndighedsbehandlingen, de forskellige restaureringsmetoder samt det moniteringsprogram, der skal gennemføres.
Det anbefales, at kommunen eller dennes konsulent er i dialog med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, når en forundersøgelse udarbejdes.
Herved kan den viden, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø besidder vedrørende søen, anvendes bedst muligt.
Som en del af denne dialog drøftes resultatet af forundersøgelsen med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Fosforvådområder
Et fosforvådområde har til formål at reducere udledningen af fosfor til søer, hvor fosfortilførslen er til hinder for opnåelse af god økologisk tilstand.
Et fosforvådområde skal tilbageholde den partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det ikke udledes til søer.
Fosforvådområdet etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så der igen kommer et mere naturligt samspil mellem vandløbet og ådalen.
Herved sikres oversvømmelse af arealerne langs vandløb ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor kan bundfældes og tilbageholdes på de vandløbsnære arealer.
Etableringen af vådområderne vil desuden reducere fosforudledningen på sigt i kraft af, at hidtil dyrkede arealer ekstensiveres.
Etablering af træer langs vandløb
Træer langs vandløbets brinker medvirker til stabilisering af brinkerne.
Tilplantning skal ske med naturligt hjemmehørende arter, som kan tåle at stå med rodnettet i vand.
Træernes rodnet trænger ned i brinken og er dermed med til at holde på jorden i brinken.
Dette reducerer brinkerosionen, hvorved tabet af sediment og partikulært bundet fosfor fra brinken mindskes og dermed reduceres fosfortransporten til søerne.
Desuden fastholdes brinken, så perioden, der går mellem store brinkkollaps, forventes at blive betydeligt forlænget.
Etableringen af træer skal ske under hensyntagen til vandløbet og må ikke give konflikt i forhold til opfyldelse af miljømål for vandløb, se også beskrivelse under afsnit 4.2.1 om konkrete fysiske indsatser for vandløb.
Opkøb af dambrug opstrøms søer og kystvande
Med tilskudsordningen kan kommunerne søge om tilskud til opkøb af retten til opstemning af vandløb og indvinding af vand i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift.
Formålet med ordningen er at nedbringe tilførslen af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer og kystvande og fjernelse af fysiske spærringer i vandløb.
Ved indgåelse af en frivillig aftale bortfalder endvidere dambrugets fodertildeling og retten til indvinding af vand fra vandløbet/grundvand, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets produktion bringes til ophør.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en selvstændig vejledning til opkøbsordningen for dambrug, hvor der kan søges oplysninger om ordningen.
Se vejledning om tilskud til kommunerne til opkøb af retten til drift af dambrug i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift
4
https://sgavmst.dk/tilskud/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/opkoeb-af-dambrug
.
Økonomi
Der kan søges om tilskud til gennemførelse de fastlagte indsatser.
Der kan læses mere om tilskudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: https://lbst.dk/tilskud/tilskudsguide/2023-og-senere/vand-og-klimaprojekter-2024-og-2025.
I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemførelse af en sørestaureringsindsats, ret til erstatning.
Med hensyn til etablering af fosforvådområder sker dette som udgangspunkt efter aftale med lodsejer, herunder aftale om salg eller tilskud til fastholdelse af vådområde.
I til
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
