LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 10301/2025

    RETSINFO 10301/2025 — Nedlukningserstatning til minkavler - fordeling af erstatningssummen på de erstattede aktiver – udlejning af en del af minkfarmen

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Spørger havde den 18. marts 2025 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning). Spørgers erstatning var opgjort efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen. De tre væsentligste beløb var: 1. Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind 2. Erstatning for restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029 3. Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved udlejning af en del af minkfarmen Beløb nr. 1 og 3 var opgjort på baggrund af de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030, såfremt virksomheden var fortsat uændret. Alle beløbene var tilbagediskonteret til nutidsværdi. Erstatningen var reduceret med 15.000 kr. som følge af de aktiver, som Spørger havde beholdt/udtaget. Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Spørgers erstatning skulle derfor fordeles på de forskellige aktiver, som der var ydet erstatning for. Det var Skatterådets opfattelse, at de tre nævnte erstatningsbeløb, med fradrag for udtagning, var ydet som erstatning for alle virksomhedens aktiver. Baggrunden herfor var, at opgørelsen af nettoindtægterne (før afskrivning og renter) for en 9-årig periode var en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da metoden alene baserede sig på en 9-årige periode, var den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31/12 2029. Det var som udgangspunkt bygningernes og driftsmidlernes værdi pr. 4. november 2020, som var erstattet. I afgørelsen om erstatning var der fastsat/takseret en værdi af disse aktiver pr. 4. november 2020. Da Spørgers samlede erstatning var mindre end den takserede værdi af aktiverne pr. 4. november 2020, skulle hele erstatningen henføres til bygninger og driftsmidler. Der kunne ikke fordeles nogen værdi til indkomstgrundlag/goodwill, idet virksomhedens indtjening ikke kunne begrunde en positiv værdi heraf. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at ingen del af erstatningen for tabt fremtidig indtjening, skulle anses som afståelsessum for Spørgers bygninger og driftsmidler. Skatterådet bekræftede derimod, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 18. marts 2025. Skatterådsmøde 20. november 2025 - SKM2025. 712. SR Spørgsmål 1. Kan det bekræftes, at ingen del af Spørgers erstatning efter Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4 og 8 skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger og driftsmidler? 2. Kan det bekræftes, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers bygninger (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hver af de pågældende bygninger i henhold til afskrivningsloven? 3. Kan det bekræftes, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers bygninger (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hver af de pågældende bygninger i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven? 4. Kan det bekræftes, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers driftsmidler (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hvert af de pågældende driftsmidler i henhold til afskrivningsloven? 5. Kan det bekræftes, at Spørgers erstatninger i spørgsmålene 1-4 er endeligt retserhvervede på tidspunktet for den endelige afgørelse? 6. Hvis spørgsmål 2-4 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at Spørgers erstatning for bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 (nedsat med værdien af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til afskrivningsloven? 7. Hvis spørgsmål 2-4 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at Spørgers erstatning for bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 (nedsat med værdien af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven? 8. Hvis spørgsmål 2-4 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at Spørgers erstatning for driftsmidler, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 (nedsat med værdien af udtagne driftsmidler, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for driftsmidler og dermed fragå Spørgers driftsmiddelsaldo i henhold til afskrivningslovens § 5? 9. Såfremt hverken spørgsmål 1, 2-4 eller 6-8 besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at restværdier pr. 31. december 2029 opgjort efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2-4 (uden forskydning til den 31. december 2030 og tilbagediskontering til den 31. december 2021 og eventuelt nedsat med hele eller en andel af værdien af udtagne aktiver, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3) skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, henholdsvis som afståelsessum for Spørgers driftsmidler i henhold til afskrivningslovens § 5? 10. Såfremt spørgsmål 9 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at handelsværdier for hver af Spørgers bygninger og driftsmidler (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3) pr. tidspunktet, hvor endelig afgørelse om erstatning eller kompensation efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 træffes, skal anses for afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, henholdsvis som afståelsessum for Spørgers driftsmidler i henhold til afskrivningslovens § 5? 11. Såfremt spørgsmål 10 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at afståelsessummen for Spørgers bygninger og driftsmidler kan fastsættes efter en "residualmodel" som beskrevet nedenfor under overskriften "Ad spørgsmål 11", hvor afståelsessummen for bygninger og driftsmidler opgøres som en residual? Svar 1. Nej 2. Nej 3. Nej 4. Nej 5. Ja 6. Nej 7. Nej 8. Nej 9. Nej 10. Nej 11. Nej Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger har drevet minkvirksomhed i en årrække. Virksomheden blev drevet af Spørger og dennes ægtefælle, og de har alene i meget begrænset omfang anvendt ekstern arbejdskraft. Der har således ikke været ansatte i virksomheden. Spørgers virksomhed bestod af en række bygninger (minkhaller), installationer, produktionsanlæg, driftsmidler samt minkbesætning. Minkbesætningen var i 2020 før aflivningen på 100 avlstæver og 619 hvalpe (inkl. hanner). Minkvirksomhedens nettoomsætning i 2019 var på DKK 49.042. Minkvirksomheden havde udlejet burkapacitet på 1.100 tæver. I forlængelse af at regeringen den 4. november 2020 traf beslutning om aflivning af alle danske mink, blev Spørgers minkbesætning tillige aflivet. I forlængelse heraf blev der den 25. januar 2021 indgået et politisk forlig om erstatning til bl.a. minkavlerne ("Aftalen"). På denne baggrund blev lovgrundlaget for aflivningen og udbetaling af erstatning etableret med vedtagelsen af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink ("Loven"). Denne lov indeholder i § 8, stk. 3, en bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fuldstændig erstatning og kompensation til bl.a. de danske minkavlere. Denne bemyndigelse er udnyttet med bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021 ("Nedlukningsbekendtgørelsen"). Loven indeholder et forbud mod hold af mink, der gælder frem til og med den 31. december 2021, der ved senere lovændring er forlænget til 31. december 2022. I Nedlukningsbekendtgørelsen er der fastsat regler om, at minkavlere, der ansøger herom, kan modtage "fuldstændig erstatning og kompensation" for minkvirksomhedens aktiver under forudsætning af, at staten erhverver ret over de aktiver, der ydes erstatning eller kompensation for. Dette indebærer ifølge Nedlukningsbekendtgørelsen, at minkvirksomheden nedlukkes permanent i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030, og at staten erhverver ret til løsøre og bygninger. Minkavlere, der vælger at nedlukke permanent, kan vælge mellem erstatning efter en skematisk model eller erstatning efter almindelige ekspropriationsretlige principper. Hvis en minkavler vælger erstatning efter almindelige ekspropriationsretlige principper, fastsætter en erstatnings- og taksationskommission erstatningen efter en samlet vurdering af værdien opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning. Vælges i stedet erstatning efter den skematiske model, gælder i hovedtræk følgende: - Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind fastsættes som de estimerede fremtidige indtægter pr. produceret minkskind fratrukket de estimerede årlige omkostninger (før afskrivninger, renter og skat) pr. produceret minkskind ganget med det estimerede antal årligt producerede minkskind for en 9-årig periode. Den opgjorte erstatning tilbagediskonteres for en 8,5-årig periode med en årlig diskonteringsfaktor på 5,14%. - Der fastsættes erstatning for anlægsaktiver tilhørende minkvirksomheden den 4. november 2020. Erstatningen fastsættes pr. 31. december 2029 på grundlag af aktivernes restværdi den 4. november 2020 afskrevet lineært over aktivets estimerede restlevetiden Restværdien pr. 31. december 2029 forskydes til den 31. december 2030 og tilbagediskonteres herefter fra den 30. juni 2030 til den 31. december 2021 ved anvendelse af en årlig diskonteringsfaktor på 5,14%. Erstatnings- og taksationskommissionen vurderer et anlægsaktivs restværdi og restlevetid ud fra en konkret vurdering af det enkelte aktivs stand og i henhold til standardværdier fastlagt af kommissionerne. - Værdien af virksomhedens avlsdyr den 31. december 2029 opgøres separat som en del af værdien af anlægsaktiver og erstattes som den tilbagediskonterede værdi fra 30. juni 2030 til den 31. december 2021 ved anvendelse af en årlig diskonteringsfaktor på 5,14%. - Erstatning omfatter ikke værdien af jorden. - Tildeling og udbetaling af erstatning sker med vilkår om, at staten erhverver den fulde ret over de aktiver eller den virksomhed, der bliver ydet erstatning for. - Minkvirksomheder kan ansøge om, at erstatnings- og taksationskommissionen træffer afgørelse om, at staten ikke erhverver ret til visse aktiver mod, at de pågældende aktivers realiserede salgsværdi, dog mindst den aktuelle markedsværdi af aktivet, fradrages i opgørelsen af erstatningen. Hvis staten ikke erhverver ret til staldbygninger eller bure, skal det fastsættes som vilkår, at der vedtages en deklaration på ejendommen, hvorefter der for den angivne periode ikke kan drives minkproduktion og pelseri på ejendommen. Spørger valgte at udnytte retten til kompensation via den skematiske model og anmodede om kompensation i henhold til Nedlukningsbekendtgørelsen. Ifølge afgørelsen af 18. marts 2025 fra erstatnings- og taksationskommissionen ("Afgørelsen") er Spørgers erstatning og kompensation for "Bygninger, maskiner og andet driftsmateriel" fastsat til DKK 629.162 (afrundet). Dette beløb udgøres af både bygninger inkl. installationer samt driftsanlæg. Bygningernes restværdi pr. 4. november 2020 udgør DKK 1.515.818, og restværdien pr. 31. december 2029 udgør DKK 578.151. Den tilbagediskonterede værdi udgør DKK 377.584, hvilket er det beløb, som Spørger er tilkendt i erstatning/kompensation. For så vidt angår driftsanlæg, er restværdien pr. 4. november 2020 DKK 1.302.001, og restværdien pr. 31. december 2029 udgør DKK 432.105. Den tilbagediskonterede værdi udgør DKK 251.579, hvilket er det beløb, som Spørger er tilkendt i erstatning/kompensation. Af opgørelsen over Spørgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 fremgår: - Den endnu ikke afskrevne del af bygninger inkl. installationer var pr. 31. december 2021 DKK 0. - Den skattemæssige anskaffelsessum efter ejendomsavancebeskatningsloven var pr. 31. december 2021 DKK 228.183. - Driftsmiddelsaldoen var pr. 31. december 2021 DKK 0. Af bilag 1 til afgørelsen fra erstatnings- og taksationskommissionen fremgår følgende erstatningsopgørelse (kr.): Tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind, jf. bek. § 4 Produktion af minkskind, jf. bek. § 4 -104.679,22 Erstatning for ikke-udnyttet bur-og staldkapacitet, jf. bek. § 6 Ikke-udnyttet bur- og staldkapacitet, jf. bek. § 6 0,00 Tabt fremtidig indtægt ved minkspecifik accessorisk virksomhed, jf. bek. §§ 8, 9 og 10 Salg af levende avlsdyr, jf. bek. § 9 0,00 Pelsning for tredjemand, jf. bek. § 10 0,00 Øvrig minkspecifik accessorisk virksomhed, jf. bek. § 8 690.968,05 Kompensation for anden ikke-minkrelateret virksomhed, som ikke kan omstilles, jf. bek. § 12 Anden virksomhed, som ikke kan omstilles eller videreføres, jf. bek. § 12 0,00 Anlægsaktiver, jf. bek. § 5 Bygninger, maskiner og andet driftsmateriel - Bilag 4 629.162,39 Avlsdyr 50.134,12 Produktrettigheder 0,00 Øvrige immaterielle aktiver (Erstatnings og taksationskommissionen opgør ikke en selvstændig værdi for goodwill) 0,00 Kompensation for omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold, jf. bek. § 22 Kompensation for omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold, jf. bek. § 22a 94.780,47 Samlet opgjort erstatning og kompensation til minkvirksomheden før modregning og fradrag og fordeling til rettighedshavere 1.358.538,43 Modregning og fradrag i erstatning og kompensation Værdien af udtagne aktiver, jf. bek. § 20, stk. 3 - Bilag 4 -15.000,00 Forskud på nedlukningserstatning, jf. bek. § 27 og forhøjet forskud på nedlukningserstatning, jf. bek. § 26 0,00 Driftstabserstatning for avlsdyr, jf. bek. § 27 -23.854,33 Skinderstatning for avlsdyr, som er destrueret med pels, jf. bek. § 27 0,00 Skinderstatning for avlsdyr i fryser, som er destrueret med pels, jf. § 26 0,00 Indtjening for avlsdyr, som ikke er destrueret med pels, jf. bek. § 26 -27.837,22 Forsikringserstatninger, COVID-19 støtte o.l. jf. bek. § 26 0,00 Indtjening fra erstatningsberettiget virksomhed efter den 1. januar 2021, jf. bek. § 26 0,00 Samlet opgørelse af erstatning og kompensation til minkvirksomheden efter modregning og fradrag 1.291.846,88 Fordeling til rettighedshavere Rettighedshavere, jf. bek. § 23 0,00 Samlet opgørelse af erstatning og kompensation til minkvirksomheden efter modregning og fradrag og fordeling til rettighedshavere 1.291.846,88 Godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand 122.137,00 Samlet udbetaling til minkvirksomheden 1.413.983,88 I afgørelsens bilag 4 er der for hvert af de 80 enkeltaktiver en opgørelse af de relevante værdier. På baggrund af værdierne for de enkelte aktiver fremkommer bl.a. følgende samlede værdier: Samlet beregnet værdi af aktiver den 4. november 2020 2.817.819 kr. Samlet beregnet værdi af aktiver den 31. december 2029 (efter afskrivning) 1.010.255 kr. Samlet erstatning for aktiver efter afskrivning og tilbagediskontering 659.786 kr. Samlet beløb til levetidsforlængende investeringer (efter tilbagediskontering) 30.624 kr. Samlet erstatning for aktiver efter afskrivning, tilbagediskontering og fradrag for levetidsforlængelse (før udtagning af aktiver) 629.162 kr. Erstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at 4 af aktiverne kræver omkostninger til levetidsforlængelse frem til og med den 31. december 2029, jf. nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 4. De samlede omkostninger til levetidsforlængelse er opgjort til 42.750 kr. Beløbet, tilbagediskonteret til 2021, udgør 30.624 kr. Dette beløb er fradraget i erstatningen, der herefter udgør 629.162 kr. Det fremgår endvidere af afgørelsens bilag 4, at "Værdiforringelse for rettighedshavere" udgør 2.507.671,02 kr. Beløbet er fastsat som værdien af aktiverne pr. 4. november 2020, fratrukket værdien pr. 4. november 2020 af udtagne aktiver. Dette er det maksimale beløb, som rettighedshaverne har krav på at få udbetalt. Der er dog ikke udbetalt noget beløb til rettighedshavere, idet den eneste rettighedshaver (panthaver) har givet afkald på at modtage en andel af erstatningsbeløbet. I afgørelsens punkt 5.1 fremgår det, hvordan erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind, er opgjort. Efter en nærmere gennemgang og vurdering af antal mink og virksomhedens driftsomkostninger, har kommissionen estimeret de årlige indtægter til 197.988,77 kr., og de årlige driftsomkostninger til 212.441,27 kr. Herefter udgør den tabte fremtidige indtjening pr. år (EBITDA) -14.452,51 kr. "Tre medlemmer af kommissionen, herunder formanden, finder, at den fremtidige årlige indtjening skal fastsættes til -14.452,51 kr. De tre medlemmer af kommissionen har herved lagt vægt på, at indtægten fra den accessoriske virksomhed overstiger den negative tabte indtjening, og at det samlede resultat for minkvirksomheden derfor vil være retvisende, såfremt den fremtidige årlige indtjening fastsættes til -14.452,51 kr. Et medlem af kommissionen finder, at den negative opgjorte erstatning ikke er omfattet af nedlukningsbekendtgørelsens § 4, der henviser til den fremtidige tabte indtjening. Negativ fremtidig indtjening er ikke indtjening, men en omkostning eller en udgift, hvilket der ikke findes hjemmel til at modregne, jf. § 4. Dette medlem af kommissionen finder på den baggrund, at den fremtidige indtægt dermed fastsættes til 0,00 kr. Der træffes afgørelse efter flertallet. Den fremtidige årlige indtjening fastsættes herefter til - 14.452,51 kr. Den opgjorte erstatning for en 9-årig periode tilbagediskonteres fra den 30. juni 2030 for en 8,5-årig periode med en årlig diskonteringsfaktor på 5,14 pct. og udgør herefter -104.679,22 kr." I afgørelsens punkt 5.4 fremgår det, hvordan erstatning for minkspecifik accessorisk virksomhed med udleje af farm på 690.968,05 kr., er opgjort. Erstatningen for accessorisk virksomhed opgøres for perioden fra den 1. januar 2021 til 31. december 2029 på grundlag af omsætningen fra den nævnte accessoriske virksomhed i 2019. Er omsætningen i 2019 ikke retvisende for virksomhedens estimerede omsætning i den nævnte periode, kan der fastsættes en anden erstatning. Der foretages fradrag for de estimerede årlige driftsomkostninger forbundet med minkspecifik accessorisk virksomheden Erstatningen tilbagediskonteres til den 31. december 2021. Lejeren af Spørgers minkfarm har ikke betalt leje i 2018, 2019 og 2020, da indtjeningen i disse år ikke gav overskud, og der derfor ikke var penge til at betale lejeudgiften. Parterne har mundtligt aftalt, at lejen skulle betales, når der var penge til det. Erstatnings- og taksationskommissionen kan fastsætte en anden erstatning for accessorisk virksomhed, hvis kommissionen skønner, at omsætningen i 2019 ikke er retvisende for virksomhedens estimerede omsætning fra accessorisk virksomhed i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2029. Kommissionen har vurderet, at minkvirksomheden er berettiget til erstatning for accessorisk virksomhed i form af lejeindtægter fra udleje af farm og har fastsat erstatningen til 68.238,00 kr. om året. Kommissionen har endvidere fastsat et estimeret beløb for de årlige omkostninger i den 9-årige periode. De årlige beløb er herefter tilbagediskonteret til 31. december 2021, og udgør herefter 690.968,05 kr. I afgørelsens punkt 6.1. fremgår følgende specifikation af de beholdte/udtagne aktiver på i alt 15.000 kr.: " På baggrund af ovenstående og kommissionens besigtigelse og vurdering af stand og alder af de nævnte aktiver er det erstatnings- og taksationskommissionens vurdering, at aktivernes aktuelle markedsværdi skal fastsættes som følger: - Vej og befæstede arealer uden for minkindhegningen (534 m2) (Aktiv ID-nr. 1.507): 5.000,00 kr. - Udslusning af gylle inkl. forbeholder (Aktiv ID-nr. 1.508): 5.000,00 kr. - Møddingplads (Aktiv ID-nr. 1.509): 5.000,00 kr. Erstatnings- og taksationskommissionen finder, at det levende hegn, som minkvirksomheden ønsker bevaret på ejendommen - 137 meter mod syd og vest (aktiv ID-nr. 1.505), kan udtages, uden at hegnets aktuelle markedsværdi fradrages i opgørelsen af erstatningen og kompensationen, jf. nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 4. Erstatnings- og taksationskommissionen finder herefter, at staten ikke erhverver ret til ovennævnte aktiver mod, at de pågældende aktivers aktuelle markedsværdi på i alt 15.000,00 kr. som opgjort ovenfor fradrages i opgørelsen af erstatningen og kompensationen. " Af afgørelsens bilag 4 fremgår det, at de udtagne aktiver (uændret) indgår i opgørelsen af aktivernes restværdi ultimo 2029 (tilbagediskonteret) (§ 5) med følgende værdier: Vej og befæstede arealer… (534 m2) (Aktiv ID-nr. 1.507) 32.785,06 kr. Udslusning af gylle inkl. forbeholder (Aktiv ID-nr. 1.508): 15.674,13 kr. Møddingplads (Aktiv ID-nr. 1.509): 5.346,35 kr. Samlet erstatning for de 3 udtagne aktivers restværdi ultimo 2029 (tilbagediskonteret) (§ 5) 53.805,54 kr. Endvidere indgår levende læhegn (271 meter) (aktiv ID-nr. 1.505) fortsat i opgørelsen af aktivernes restværdi ultimo 2029 (tilbagediskonteret) med et beløb på 9.321,32 kr. Her er det dog alene en del af aktivet (137 meter), som Spørger beholder. Spørgers opfattelse og begrundelse Det fremgår af vejledning om beskatning af erstatning og kompensation for permanent nedlukning af minkvirksomhed ("Vejledningen") udarbejdet af Skattestyrelsen, at det er den af taksator fastsatte værdi af bygninger og driftsmidler den 4. november 2020, der skal anvendes ved opgørelsen af avancer eller tab på disse aktiver. Hvis den samlede erstatning overstiger de af taksator fastsatte værdier af bygninger og driftsmidler, kan det overskydende beløb henføres til tab af indkomstgrundlag. Vejledningen udsendes til minkavlerne i forbindelse med erstatningsafgørelse. Ovenstående udsagn om en samlet erstatning, der kan omfordeles, er imidlertid på ingen måde lagt til grund i Nedlukningsbekendtgørelsens bestemmelser om den skematiske model, der udgør det eneste og retskraftige juridiske grundlag for opgørelsen af erstatningerne efter denne model. Vejledningens udsagn er således uden hjemmel i loven og giver i øvrigt heller ingen mening ud fra en logisk betragtning. På den baggrund ønsker Spørger at opnå sikkerhed omkring, hvilke dele af erstatningen, der skal anses som salgssum for henholdsvis bygninger og driftsmidler/inventar. Ad spørgsmål 1 Spørger har valgt erstatning efter den skematiske model, og det er vores opfattelse, at den fordeling af erstatning og kompensation, som er fastlagt i Afgørelsen, også skal lægges til grund skattemæssigt. Derfor skal ingen del af Spørgers erstatning efter Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4 og 8 anses som afståelsessum for Spørgers bygninger og driftsmidler. Det er vores vurdering, at dette understøttes af en række forhold i Nedlukningsbekendtgørelsen og praksis, samt at det også giver det mest retvisende resultat, hvilket vi vil redegøre for i det følgende. Afgørelsens fordeling på de enkelte poster skal anerkendes skattemæssigt. En erstatning eller kompensation skal skattemæssigt behandles som det, der erstattes. Udgangspunktet må derfor være, at den fordeling af erstatning/kompensation, som Afgørelsen fastslår, skal lægges til grund skattemæssigt. Dette synspunkt er også lagt til grund i det eneste og gældende retlige grundlag for den skematiske model, Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4-10, der eksplicit fastlægger, hvordan kompensation/erstatning skal fastlægges for de enkelte aktiver. Det er særligt vigtigt at bemærke, at bestemmelserne hver for sig fastlægger, hvordan erstatning/kompensation for tabt indtjeningsgrundlag (§§ 4 og 8), anlægsaktiver (§ 5), ikke-udnyttet burkapacitet (§ 6), mv. fastlægges uden, at der er en sammenhæng mellem de enkelte bestemmelser. Det er altså klart, at der skal foretages en individuel værdiansættelse af den enkelte post/aktiv. Derfor er det i direkte strid med det anførte i Nedlukningsbekendtgørelsen, at Skattestyrelsen i Vejledningen indtager det synspunkt, at det er de af taksator fastsatte værdier pr. 4. november 2020, der skal lægges til grund for beskatningen af avancer på bygninger og driftsmidler, ligesom det savner enhver sammenhæng med bestemmelserne i Nedlukningsbekendtgørelsen, at erstatningen for Spørgers tab af indkomstgrundlag skal opgøres som en "residual". Erstatningen for tabt indkomstgrundlag opgøres direkte på grundlag af et forventet indkomsttab i en 9-årig periode. Nedlukningsbekendtgørelsen fastlægger klart og tydeligt en individuel værdi for hver enkelt aktivtype. Ved en gennemgang af øvrige afgørelser omkring erstatning og kompensation efter Nedlukningsbekendtgørelsen, ses erstatnings- og taksationskommissionen heller ikke at have anvendt denne "residual-model", men Erstatnings- og taksationskommissionen har derimod fastlagt individuelle værdier for de enkelte aktiver/poster i overensstemmelse med Nedlukningsbekendtgørelsen. Vi henviser bl.a. til vores anmodninger om bindende svar i SKM2024. 376. SR og SKM2024. 377. SR. Desuden må det konstateres, at synspunktet om fordeling i Vejledningen udover at mangle lovhjemmel også savner et logisk fundament. Nedlukningsbekendtgørelsens bestemmelser om fastlæggelse af erstatning for hver enkelt aktivtype fører nemlig på ingen måde til en fastlæggelse af markedsværdier pr. 4. november 2020 ud fra almindeligt anerkendte værdiansættelsesprincipper - hverken isoleret for hver enkelt aktivtype eller samlet. Når den samlede erstatning ikke er udtryk for en "rigtig" markedsværdi af den enkelte minkavlers virksomhed, kan den naturligvis heller ikke fordeles efter markedsværdier. Der er således ikke noget alternativ til at betragte hver del af erstatningen som erstatning for netop det, der ifølge Nedlukningsbekendtgørelsen beregnes erstatning for. Som eksempler på, at Nedlukningsbekendtgørelsen ikke fører til "rigtige" handelsværdier, kan nævnes: - Beregningen af erstatning efter Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4 og 8 (tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind og tabt indtjening fra minkspecifik accessorisk virksomhed) indebærer, at der ydes erstatning for fremtidig indtjening i 9 år, svarende til den periode, hvor der er stillet krav om permanent nedlukning. Der er ikke noget grundlag for at antage, at det tabte indkomstgrundlag er begrænset til indtjening i den 9-årige periode, da denne periode er arbitrært fastsat og uden konkret hensyntagen til den enkelte minkavler, blot fordi der i Nedlukningsbekendtgørelsen er stillet krav om en nedlukning i perioden 1. januar 2021 til den 31. december 2030, og det er urealistisk, at der i 2031 kan genetableres en virksomhed med (samme) indtjening som forud for 4. november 2020. - Beregningen af erstatning efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 (bygninger) indebærer, at der tages udgangspunkt i bygningernes takserede værdi pr. 4. november 2020. Da der er tale om bygninger, der skal overdrages uden den tilhørende grund, var der næppe et marked for overdragelse af sådanne bygninger uden grund mellem uafhængige parter forud for 4. november 2020. Dertil kommer, at den enkelte minkavler træffer sin beslutning om ansøgning om erstatning/salg af virksomhed til staten på et tidspunkt, hvor bygninger og løsøre indiskutabelt er faldet væsentligt i værdi som følge af nedlukningen af erhvervet. Det er forholdene på tidspunktet, hvor minkavleren træffer sin beslutning om erstatning/salg af aktiver til staten, der er afgørende for minkavlerens dispositioner vedr. disse aktiver, herunder om minkavleren ønsker at søge om at beholde eller sælge aktiverne, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3, og på beslutningstidspunktet må disse aktivers værdi alt andet lige være faldet væsentligt i forhold til 4. november 2020. Beslutningstager agerer således ikke ud fra markedsværdier og -forhold den 4. november 2020, og det vil derfor også være ulogisk og i strid med de faktiske forhold at basere en fordeling ud fra markedsværdier og -forhold på dette tidspunkt. Skatterådet har i SKM 2023.148 SR yderligere tiltrådt, at erstatning for henholdsvis tabt indtjeningsgrundlag og anlægsaktiver er to separate værdiansættelser, idet Skatterådet anfører følgende: "“Endelig nedlukningserstatning" omfatter fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder. Erstatningen opgøres af to delværdier. 1) Den første del er værdien af virksomhedens beregnede indtægter og udgifter (Cash Flow) for en periode på 9 år (2022-2030) - tilbagediskonteret til den 31. december 2021. Der er tale om en såkaldt DCF-model (Discounted Cash Flow), der dog er modificeret, idet værdien alene opgøres ud fra indtægter og udgifter for en periode på 9 år, hvor den almindelige DCF-model ikke anvender en sådan tidsbegrænsning. 2) Den anden del er aktivernes restværdi pr. 31 december 2029. Restværdien tilbagediskonteres til den 31. december 2021" Synspunktet om en værdiansættelse af tabt fremtidig indtjening som en "residual-erstatning" synes således heller ikke tiltrådt af Skatterådet, og det fremgår også, at Skatterådet ikke finder, at den anvendte DCF-værdi er "almindelig", da den ingen terminalværdi har og er tidsbegrænset til 9 år, jf. vores bemærkninger ovenfor. Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at når det samlede erstatningsbeløb ikke er en konkret skønnet markedsværdi, men en standardiseret beregning ud fra et særskilt fastlagt retsgrundlag, kan der ikke etableres et logisk og retmæssigt grundlag for en anderledes fordeling end den, der følger af den standardiserede beregning. Derfor skal en afgørelses fordeling også anerkendes skattemæssigt. At vores betragtning om skattemæssig anerkendelse af de i Afgørelsen tilkendte værdier også giver det mest retvisende og rimelige resultat, fremgår endvidere af nedenstående opgørelse vedrørende Spørgers tilkendte erstatning. Opgørelsen illustrerer det groteske i, at hvis "residual-modellen" skulle anvendes - dvs. bygninger og driftsmidlers takserede værdi pr. 4. november 2020 lægges til grund for fordelingen og beskatning af erstatningen - forekommer der en situation, hvor de takserede værdier af bygninger og driftsmidler overstiger den samlede erstatning med DKK 1.602.368, og provenuet efter skat bliver stort set 0. Spørger skal altså ikke have nogen erstatning (efter skat) for at få eksproprieret sin virksomhed - det er selvsagt et helt uantageligt resultat. Fordeles forskelsværdien i stedet på bygninger og driftsmidler, bliver værdiansættelsen af disse tilfældige tal uden noget som helst fundament, idet der hverken er tale om handelsværdier på et givet tidspunkt, eller en faktisk udmålt erstatning for et aktiv. Dernæst forekommer det også dybt besynderligt, at der skattemæssigt ikke anerkendes et tabt indtjeningsgrundlag, når nu en afgørelse klart statuerer, at dette er tilfældet. Dette og en række andre eksempler fra praksis viser, at et synspunkt som det, der fremgår af Vejledningen, ofte vil være umuligt at praktisere og dermed ikke kan være et udtryk for gældende ret. Aktiv, der ansøges om erstatning for Ansøgt erstatning Fordeling efter takseret værdi 4. november 2020 Bygninger 377.584 1.515.818 Driftsmidler 251.579 1.302.001 629.162 2.817.819 Indtjeningsgrundlag 586.289 -1.602.368 Samlet erstatning 1.215.451 1.215.451 Erstatning efter skat, v. skatteprocent på 43 (afrundet 945.000 3.000 Hertil kommer, at Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3, åbner op for, at minkavleren kan ansøge om at beholde visse aktiver. Disse aktiver udtages i givet fald mod et fradrag i erstatningsbeløbet svarende til "den realiserede salgsværdi, dog mindst den aktuelle markedsværdi af aktivet". Med "den realiserede salgsværdi" og "aktuelle markedsværdi" forstås værdier på tidspunktet, hvor minkavleren har solgt eller ansøger om at beholde aktiverne. Disse værdier, der altså ikke opgøres efter den skematiske model, må som klart udgangspunkt være væsentligt lavere end værdien forud for regeringsbeslutningen den 4. november 2020. En minkavler, der vælger at udtage samtlige bygninger og driftsmidler, overdrager dermed ingen bygninger og løsøre til staten, og der vil derfor ikke være andre aktiver at overføre en del af erstatningen på. Værdien af de øvrige aktiver opnås i den situation på anden vis, f.eks. ved salg af løsøre og udlejning af driftsbygninger. Såfremt Spørger valgte at udnytte § 20, stk. 3, til at udtage bygninger og driftsmidler, ville han ikke blive tilkendt en erstatning og kompensation for andet end tabt indtjeningsgrundlag, der ville være skattefri efter statsskattelovens § 5. Spørgsmålet om fordeling ville således blive irrelevant. Værdien af tabt fremtidig indtjening bør i sagens natur ikke være forskellig afhængigt af, om en minkavler vælger at udtage visse aktiver eller ej. Dette illustrerer tydeligt, at en fordeling på baggrund af restværdier pr. 4. november 2020 også i praksis er meningsløs. Den skematiske model udgør et særligt retsgrundlag Som anført ovenfor følger det både af en juridisk fortolkning af Nedlukningsbekendtgørelsen og af de øvrige fremhævede forhold, at udmålingen af erstatningen/kompensationen pr. aktivtype efter bekendtgørelsens bestemmelser vedrørende den skematiske model skal lægges til grund skattemæssigt, og at dette netop sikrer, at erstatningen skattemæssigt behandles som det, der erstattes. Dette understøttes yderligere af, at der med den skematiske model i Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4-10 er skabt en erstatningsmodel/beregningsmodel, der ikke udspringer af normale erstatningsprincipper og ikke kan rummes inden for den skatteretlige praksis om fordeling af samlede overdragelsessummer på enkeltaktiver. Der er således ikke tale om, at den skematiske model indebærer en samlet værdiansættelse af den enkelte minkavlers virksomhed til handelsværdi. I stedet er den skematiske model i Nedlukningsbekendtgørelsen udtryk for en lovfæstet særordning udformet som en salgsmulighed/"optionsordning", hvor den enkelte minkavler opnår ret (men ikke pligt) til at afstå sine virksomhedsaktiver til staten på nærmere definerede vilkår og mod udbetaling af de beløb pr. aktivtype, der fremgår af Nedlukningsbekendtgørelsens enkelte bestemmelser. Dette baserer vi på følgende: - At den enkelte minkavler skal "ansøge" om erstatning og har retskrav på erstatning på de i lovgrundlaget opstillede vilkår. - At Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3 giver den enkelte minkavler retskrav på at vælge, hvorvidt bygninger og løsøre skal afstås - det vil sige at minkavleren positivt kan vælge at udtage nogle aktiver, hvilket taler for, at der er tale om en "optionsordning". - At det fremgår af Nedlukningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2, at: "§ 3. Minkvirksomheder, som havde egenproduktion af mink i 2020, modtager efter ansøgning erstatning for tabt fremtidig indtjening, ledig kapacitet, minkspecifikke anlægsaktiver og minkspecifik accessorisk virksomhed efter §§ 4-10 ved permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Stk. 2. Minkvirksomheder som nævnt i stk. 1 kan vælge i stedet for erstatning efter §§ 4-10 at ansøge om at modtage erstatning efter en samlet vurdering af værdien af minkvirksomheden opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning . Har minkvirksomheden ansøgt om at modtage erstatning efter §§ 4-10, kan minkvirksomheden ansøge om i stedet at modtage erstatning efter 1. pkt., frem til der er indgået forlig eller truffet afgørelse efter §§ 4-10, såfremt minkvirksomheden sandsynliggør, at erstatning opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning, vil føre til et højere samlet erstatningsbeløb." [Vores understregning]. Minkavleren kan altså vælge mellem erstatning efter den skematiske model (Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4-10) eller erstatning efter almindelige principper om ekspropriation, hvilket klart viser, at den skematiske model er et særskilt retsgrundlag og ikke en erstatning, der udmåles efter ekspropriationsretlige principper. Det er alene Nedlukningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, om erstatning efter ekspropriationsretlige principper, der omtaler en samlet erstatningsopgørelse . Hvis det samme skulle gælde for den skematiske model, ville dette naturligt fremgå af bestemmelsens stk. 1. - Aftalens pkt. 1 og 1.4 underbygger også dette forholden Skatterådet synes også at have tiltrådt disse betragtninger, jf. følgende udtalelse i SKM 2022.425. SR: "Spørger har søgt om erstatning til minkavlere ved permanent nedlukning efter reglerne i bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021. Efter bekendtgørelsens § 5 fastsættes der erstatning for anlægsaktiver tilhørende minkvirksomheden den 4. november 2020. Erstatningen omfatter ikke værdien af jorden. Tildelingen og udbetaling af erstatning og kompensation sker med vilkår om, at staten erhverver ret over de aktiver eller den virksomhed, der bliver ydet erstatning eller kompensation for. For fast ejendom betyder det retten til bortskaffelse af bygninger og bygningsinstallationer mv., og for løsøre og øvrige aktiver betyder det ejendomsretten til aktiverne. Minkavlerne beholder ejendomsretten til aktiverne frem til det tidspunkt, hvor virksomheden har opfyldt vilkårene i forliget eller erstatnings- og taksationskommissionens afgørelse om erstatningens eller kompensationens fastsættelse . Minkavleren er berettiget til “kompensation for rimelige omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold" for perioden fra den 4. november 2020 og frem til erstatningens fastsættelse, jf. bekendtgørelsens § 22. Minkavleren kan ansøge om, at staten ikke overtager visse aktiver, mod at erstatningen reduceres. Det er oplyst, at Spørger ikke har søgt om dette, og at ansøgningen således omfatter alle minkvirksomhedens anlægsaktiver. Skattestyrelsen lægger i overensstemmelse med Spørges oplysninger til grund, at virksomheden med minkavl må anses for ophørt i 2020, hvor minkbesætningen er aflivet som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at minkbure, bygninger med minkbure, samt øvrige anlægsaktiver fra den ophørte minkvirksomhed, må anses for erhvervsmæssige aktiver i perioden fra virksomhedsophøret i 2020 og frem til erstatningens fastsættelse og statens overtagelse af aktiverne ." [Vores understregninger]. Ovenstående, herunder særligt understregningerne, viser, at Skatterådet også anser den skematiske model som en ret for minkavleren til at afstå nogle eller alle sine minkrelaterede aktiver til staten mod at blive kompenseret herfor. At der ikke er tale om, at der skal ydes erstatning for en handelsværdi af den samlede minkvirksomhed pr. 4. november 2020, underbygges yderligere af, at minkavleren beholder ejendomsretten til aktiverne frem til fastsættelsen af erstatningen/afgørelsen og af, at Nedlukningsbekendtgørelsen § 3, stk. 2, omtaler en samlet vurdering i relation til erstatning efter principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning, men ikke i relation til erstatning efter den skematiske model. Da udbetalingen og fordelingen af erstatningen sker på baggrund af det særlige retsgrundlag i Nedlukningsbekendtgørelsen, er der således ikke hjemmel til at fravige denne fordeling ud fra en skatteretlig betragtning, og Vejledningens udsagn er som tidligere nævnt uden hjemmel i lov. For god ordens skyld bemærker vi, at optionerne, der er indeholdt i det etablerede lovgrundlag, efter vores opfattelse ikke er omfattet af reglerne om finansielle kontrakter i kursgevinstloven, idet de ikke bygger på en aftale, men på lovgivning. Der er således ikke hjemmel til særskilt beskatning af optionerne. Overvejelser om praksis på andre områder Endelig skal vi for en fuldstændigheds skyld nævne, at synspunktet i Vejledningen heller ikke støttes af domstolspraksis om fordeling af ekspropriationserstatninger. Vi henviser i den forbindelse til Vestre Landsrets dom af 10. august 2006 (SKM2006. 508. VLR), som efter vores opfattelse netop fastslår, at erstatningen skal fordeles på det grundlag, der svarer til grundlaget for erstatningen. I denne sag solgte en skatteyder sin landbrugsejendom på ekspropriationslignende vilkår til et amt med henblik på nedrivning af bygningerne og anvendelse af en del af jorden til vejanlæg. Skatteyder havde modtaget en samlet erstatning på DKK 6.500.000. Til brug for beskatningen af genvundne afskrivninger på driftsbygninger skulle den samlede erstatningssum fordeles på grund, boliger, driftsbygninger og flytteomkostninger. Grundlaget for amtets overtagelse af ejendommen var en amtsrådsbeslutning om mulighed for "tidlig overtagelse", hvor ejere af relevante ejendomme kunne anmode om overtagelse af ejendommene forud for, at en ekspropriation ville blive gennemført. Skatteyderen indgav en sådan anmodning, og den samlede erstatning på DKK 6.500.000 blev fastsat efter forhandling som udtryk for en værdiansættelse på aftaletidspunktet. Efter vores opfattelse kan følgende udledes af dommen: - Når skatteyder har opnået fuld erstatning (herunder for bygninger, der af erhverver påtænkes nedrevet) skal erstatningen fordeles på et grundlag, der svarer til grundlaget for erstatningen. Skatteyder havde fået erstatning for værdien "for ham", og fordelingen skal derfor også afspejle værdierne af enkeltaktiverne for skatteyder. Udtrykket "fuld erstatning" må antages at henvise til Grundlovens § 73, og derfor var der også tale om en erstatning for handelsværdien af skatteyderens aktiver. Ved den skematiske model udbetales der som nævnt ikke erstatning på grundlag af en handelsværdi, men derimod ud fra de skematisk fastsatte værdier, hvorfor samme værdier må danne grundlag for fordelingen og beskatningen af de afståede aktiver. - Erstatningen opgøres på "aftaletidspunktet", hvilket i sagen var det tidspunkt, hvor skatteyder og Amtet havde indgået en tidlig, frivillig aftale, og altså hverken tidspunktet, hvor der blev skabt grundlag for en fremtidig ekspropriation, eller (i sagens natur) tidspunktet, hvor en ekspropriation ville blive gennemført, hvis der ikke var indgået en aftale om tidlig overtagelse. - Skatteyder og amtet kunne have foretaget en fordeling af summen på DKK 6.500.000, og landsrettens præmisser antyder, at en sådan aftalt fordeling med stor sandsynlighed ville være blevet anerkendt af landsretten. I en afgørelse er der netop tale om, at erstatnings- og taksationskommissionen i sit forslag henfører et konkret erstatningsbeløb til hver aktivtype, og at Spørger accepterer forslaget. Sammenfattende er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja". Ad spørgsmål 2 Det er Spørgers opfattelse, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers bygninger (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hver af de pågældende bygninger i henhold til afskrivningsloven. Dermed er det lagt til grund, at det erstatningsbeløb, der opgøres for den enkelte ikke-udtagne bygning efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 i skattemæssig henseende skal anses for salgssum for præcis denne bygning. Der henvises i det hele til det anførte uden spørgsmål 1. På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja". Ad spørgsmål 3 Det er Spørgers opfattelse, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers bygninger (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hver af de pågældende bygninger i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven. Dermed er det lagt til grund, at det erstatningsbeløb, der opgøres for den enkelte ikke-udtagne bygning efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 i skattemæssig henseende skal anses for salgssum for præcis denne bygning. Der henvises i det hele til det anførte under spørgsmål 1. På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja". Ad spørgsmål 4 Det er Spørgers opfattelse, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers driftsmidler (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hvert af de pågældende driftsmidler i henhold til afskrivningsloven. Dermed er det lagt til grund, at det erstatningsbeløb, der opgøres for det enkelte ikke-udtagne driftsmiddel efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 i skattemæssig henseende skal anses for salgssum for præcis dette driftsmiddel. Der henvises i det hele til det anførte under spørgsmål 1. På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja". Ad spørgsmål 5 Det er Spørgers opfattelse, at den modtagne erstatning og kompensation i henhold til Afgørelsen skal anses for endelig retserhvervet på tidspunktet for den trufne afgørelse. Beskatningstidspunktet er det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, jf. retserhvervelsesprincippet. Retserhvervelsesprincippet kan bl.a. udledes af statsskattelovens § 4, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes samtlige indtægter, som den skattepligtige har haft i det pågældende indkomstår. Skatterådet har i SKM 2023.148 SR vedr. spørgsmål 5 fastslået, at erstatning og kompensation efter Nedlukningsbekendtgørelsen er endeligt retserhvervet ved erstatnings- og taksationskommissionens endelige afgørelse, idet Skattestyrelsen anfører (tiltrådt af Skatterådet): "Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger har erhvervet ret til erstatningen, når erstatnings- og taksationskommissionen har truffet afgørelse om den endelige nedlukningserstatning. Beskatningstidspunktet er derfor tidspunktet for kommissionens afgørelse, jf. retserhvervelsesprincippet. Hvis sagen ikke afsluttes med en afgørelse, men ved Spørgers accept af erstatnings- og taksationskommissionens forslag, er beskatningstidspunktet det tidspunkt, hvor Spørger accepterer forslaget." På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja". Ad spørgsmål 6 Såfremt spørgsmål 2-4 ikke kan besvares bekræftende, er det vores opfattelse, at Spørgers erstatning for bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsen § 5 (nedsat med værdien af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til afskrivningsloven. I modsætning til spørgsmål 2 er det lagt til grund, at der skal foretages en samlet opgørelse af afståelsessummen for Spørgers bygninger, hvori også værdien af de udtagne bygninger opgjort efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 indgår ved beregningen af afståelsessummen, og hvor den realiserede salgsværdi eller aktuelle markedsværdi af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3 fragår denne samlede afståelsessum. Der henvises i det hele til det anførte under spørgsmål 1. På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja". Ad spørgsmål 7 Såfremt spørgsmål 2-4 ikke kan besvares bekræftende, er det vores opfattelse, at Spørgers erstatning for bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsen § 5 (nedsat med værdien af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven. I modsætning til spørgsmål 3 er det lagt til grund, at der skal foretages en samlet opgørelse af afståelsessummen for Spørgers bygninger, hvori også værdien af de udtagne bygninger opgjort efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 indgår ved beregningen af afståelsessummen, og hvor den realiserede salgsværdi eller aktuelle markedsværdi af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3 fragår denne samlede afståelsessum. Der henvises i det hele til det anførte under spørgsmål 1. På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja". Ad spørgsmål 8 Såfremt spørgsmål 2-4 ikke kan besvares bekræftende, er det vores opfattelse, at Spørgers erstatning for driftsmidler, jf. Nedlukningsbekendtgørelsen § 5 (nedsat med værdien af udtagne driftsmidler, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for Spørgers driftsmidler og dermed fragå Spørgers driftsmiddelsaldo i henhold til afskrivningslovens § 5. I modsætning til spørgsmål 4 er det lagt til grund, at der skal foretages en samlet opgørelse af afståelsessummen for Spørgers driftsmidler, hvori også værdien af de udtagne driftsmidler opgjort efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 indgår ved beregningen af afståelsessummen, og hvor den realiserede salgsværdi eller aktuelle markedsværdi af udtagne driftsmidler, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3 fragår denne samlede afståelsessum. Der henvises i det hele til det anførte under spørgsmål 1. På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja" Ad spørgsmål 9 Såfremt spørgsmål 1, 2-4 eller 6-8 ikke kan besvares bekræftende, finder vi det mest korrekt, at der til bygninger og driftsmidler/inventar henføres den af erstatnings- og taksationskommissionen fastsatte restværdi af aktiverne pr. 31. december 2029 (uden forskydning til den 31. december 2030 og efterfølgende tilbagediskontering til den 31. december 2021 og eventuelt nedsat med hele eller en andel af værdien af udtagne aktiver, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3). Vi har herved henset til, at erstatningen for tabt fremtidig indtjening er det centrale element i modellen, mens muligheden for erstatning for bygninger og driftsmidler/inventar blot er en nødvendig følge af, at minkavlerne har mistet muligheden for at videreføre deres virksomheden Ved at lægge restværdien pr. 31. december 2029 til grund for en fordeling af den samlede erstatningssum undgås det, at et teoretisk forbrug af anlægsaktiver, der ikke tager udgangspunkt i oprindelige anskaffelsessummer men i en takseret værdi, kunstigt "æder" af den centrale del af erstatningen, nemlig erstatningen for tabt fremtidig indtjening. Synspunktet finder støtte i Nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, idet følgende fremgår: "Stk. 2. Erstatning efter stk. 1 fastsættes pr. 31. december 2029 på grundlag af aktivernes restværdi den 4. november 2020 afskrevet lineært over aktivets estimerede restlevetiden" Det fremgår således direkte af ordlyden, hvad der ydes erstatning for, nemlig den takserede værdi den 31. december 2029 som beregnes via takserede værdier den 4. november 2020 afskrevet lineært over aktivets estimerede restlevetiden Yderligere støtte for synspunktet findes i Erhvervsministeriets og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeriets faktaark af 25. januar 2021 til Aftalen, hvor der i beskrivelsen af erstatningsmodellen i Aftalen fremgår følgende: " Modellen til erstatning til minkavlerne består af tre hovedelementer: 1. En erstatning for mink, der er slået ned i 2020, men som ikke er pelset, og derfor ikke kan sælges i 2021 2. En erstatning for tabt fremtidig indtjening i 2022-2030 3. Den forventede restværdi af minkavlerens kapitalapparat i 2030, herunder stalde, bure mm. …… For hver minkavler gives der også erstatning for den skønnede restværdi af kapitalapparatet i 2030. Kapitalapparatet afskrives over maksimalt 15 år. " [Vores understregning] Endelig kan der henvises til, at forligskredsen bag Aftalen den 17. maj 2023 indgik en tillægsaftale hertil ("Tillægsaftalen"). Formålet hermed er via en række tiltag at sikre hurtigere udbetaling af erstatning til minkavlere. Tiltag nummer 2 i Tillægsaftalen vedrører etablering af et fast track til hurtigere opgørelse og udbetaling af erstatning til minkavlere, der havde mink i 2020. Af Tillægsaftalens side 3 fremgår bl.a. følgende vedrørende erstatningsmodellen: "En forenklet opgørelse af erstatning for restværdien af kapitalapparatet i 2030 på baggrund af standardsatser for minkspecifikke aktiver opført på en positivliste. Tilstedeværelsen af aktiverne kontrolleres af en ekstern leverandør ved fysisk kontroltjek på minkfarmen." [Vores understregning] Det er Spørgers opfattelse, at ovenstående understøtter synspunktet om, at det i Aftalen om skematisk model er intentionen, at det er den takserede restværdi pr. 31. december 2029, som erstatningen træder i stedet for. Denne konklusion vil normalt også medføre, at "umulige" situationer som de, der er givet eksempler på ovenfor under spørgsmål 2, undgås. Ad spørgsmål 10 Hvis spørgsmål 9 ikke kan besvares bekræftende, finder vi det mest korrekt, at handelsværdier pr. tidspunktet, hvor endelig afgørelse om erstatning eller kompensation efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 træffes, skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, henholdsvis som afståelsessum for Spørgers driftsmidler og inventar i henhold til afskrivningslovens § 5. Vi har herved henset til, at der med den skematiske model i Nedlukningsbekendtgørelsen er etableret et grundlag, der ikke direkte kan sammenlignes med andre grundlag for tilkendelse af erstatninger eller kompensationer, som er behandlet i skatteretlig praksis, men at anvendelse af handelsværdier på tidspunktet, hvor endelig afgørelse træffes vil sikre følgende: - Kriteriet understøttes af praksis om fordeling af ekspropriationserstatninger, jf. herom ovenfor under Ad spørgsmål 1. - Kriteriet understøttes af Skatterådets afgørelse i SKM2022. 425. SR og er i øvrigt i god overensstemmelse med de kriterier, der er alment accepteret i skatteretten. - Kriteriet svarer til de værdier, Spørger forholder sig til, når Spørger skal træffe beslutning om eventuel udtagning af aktiver efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3. - Anvendelse af kriteriet hindrer, at der f.eks. opstår situationer, hvor der skal fordeles værdier til bygninger og driftsmidler, der overstiger det samlede erstatningsbeløb, hvor en skatteyders erstatning efter skat stiger væsentligt, hvis visse aktiver udtages osv. Der opnås således en fordeling, der er relativt robust, hindrer resultater, der savner logik og fornuft, og som forekommer at bygge på almindelige skatteretlige principper. Ad spørgsmål 11 Hvis spørgsmål 10 ikke kan besvares bekræftende, finder vi, at alternativet er at tage udgangspunkt i opgørelsen af erstatningen for tabt fremtidig indtjening, hvorefter "residualen" bliver værdien af bygninger og driftsmidler/inventar. Herved tages der hensyn til, at erstatningen for tabt fremtidig indtjening er det centrale i Nedlukningsbekendtgørelsen, idet det netop er den manglende mulighed for at videreføre virksomhed, der er hele omdrejningspunktet i erstatningsopgørelserne. At minkavlerne også får mulighed for at tilvælge erstatning for bygninger og driftsmidler/inventar, er blot en naturlig konsekvens af, at virksomheden ikke kan drives videre. At erstatningen for tabt fremtidig indtjening er det centrale, understreges i øvrigt af, at det (i sagens natur) alene er bygninger og driftsmidler/inventar, der kan udtages efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3. Når der fokuseres på erstatningen for tabt fremtidig indtjening, kan det konstateres, at der i Nedlukningsbekendtgørelsens § 4 tages afsæt i den historiske afsætning af mink og de historiske omkostninger herveden Hvis erstatningen skal reduceres med et forbrug af anlægsaktiver, vil en konsekvent anvendelse af historiske data føre til, at afskrivninger (forbrug) af anlægsaktiver også skal tage udgangspunkt i historiske anskaffelsespriser, der afskrives over en given levetid (og ikke en fiktiv takseret anskaffelsessum pr. 4. november 2020, som minkavleren aldrig har betalt). Efter en justeret opgørelse af erstatningen for tabt fremtidig indtjening efter dette princip, kan resten af den samlede erstatning fordeles på bygninger og driftsmidler/inventar. Herved undgås normalt også "umulige" situationer som de, der er givet eksempler på under spørgsmål 1. Spørgers høringssvar Vi har gennemgået Skattestyrelsens udkast til bindende svar i ovennævnte sag. Gennemgangen har givet anledning til en række bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. For disse bemærkninger henvises i det hele til de tidligere fremsendte bemærkninger i sagerne SKM2024. 376. SR, SKM2024. 377. SR og SKM2024. 378. SR. Derudover finder vi anledning til at bemærke, at Skattestyrelsens overvejelser omkring levetidsforlængelse ikke ses at understøtte Skattestyrelsens synspunkt om, at nedlukningsbekendtgørelsens bestemmelser om den skematiske model bygger på en (i bekendtgørelsen uomtalt) DCF-model. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at ingen del af Spørgers erstatning efter Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4 og 8 skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger og driftsmidler. Begrundelse Spørger har den 18. marts 2025 modtaget Erstatnings- og taksationskommissionens afgørelse om erstatning ved permanent nedlukning ("nedlukningserstatning") efter den "skemalagte model" i §§ 4-10 i nedlukningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021). Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Spørgers nedlukningserstatning skal således fordeles ud på de forskellige aktiver - bygninger, driftsmidler mv. - som der er ydet erstatning for. Skatterådet har i SKM2024. 376. SR, SKM2024. 377. SR og SKM2024. 378. SR truffet afgørelse om den skattemæssige fordeling af tre minkavleres nedlukningserstatninger. Erstatningerne var opgjort efter den "skematiske model". I SKM2024. 376. SR fandt Skatterådet, at der var ydet fuldstændig erstatning, og at bygninger og driftsmidler/inventar var erstattet, dels via erstatningen for tabt fremtidig indtjening i 2022-2030 ("DCF-erstatningen"), dels via "restværdierstatningen" og dels via erstatningen for ledig bur- og staldkapacitet. Da der var ydet fuldstændig erstatning, var det som udgangspunkt bygningerne og driftsmidlernes værdi på nedlukningstidspunktet den 4. november 2020, som var erstattet. Den erstatning, som minkavleren havde modtaget, var imidlertid mindre end den værdi pr. 4. november 2020, som Erstatnings- og taksationskommissionen havde fastsat for aktiverne enkeltvis. Den samlede nedlukningserstatning skulle derfor fordeles på de erstattede bygninger og driftsmidler/inventar, efter en konkret vurdering af aktivernes værdi. Ved den konkrete vurdering skulle der bl.a. henses til den af kommissionen fastsatte værdi af aktiverne den 4. november 2020. Det var Skatterådets opfattelse, at ingen del af erstatningen kunne henføres til indkomstgrundlaget, idet den samlede værdi af virksomheden var fastsat til en værdi, der var lavere end værdien af de fysiske aktiver. Virksomhedens indtjening kunne således ikke begrunde, at indkomstgrundlaget havde nogen værdi. I SKM2024. 377. SR omfattede erstatningen tillige erstatning for salg af levende avlsdyr. Skatterådet fandt også her, at der var ydet fuldstændig erstatning for

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner