LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9164/2025

    RETSINFO 9164/2025 — Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen)

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Indholdsfortegnelse INDLEDNING 1. Indledning og ikrafttræden 1.1. Regler om autorisation, registrering, privatsfære og bagatelgrænse 1.2. Hvem er vejledningen rettet til 1.3. Geografiske områder dækket af vejledningen 1.4. Opbygning af vejledningen AUTORISATION OG REGISTRERING 2. Hvad er autorisation og registrering 2.1. Hvad er autorisation 2.2. Hvad er registrering 2.3. Registrering af fødevareaktiviteter i registrerede og autoriserede virksomheder 2.4. Hvad er forhåndsgodkendelse 2.5. Hvad er bestilt vejledning 2.6. CVR- og P-numre PRIVATSFÆRE OG BAGATELGRÆNSE FOR FØDEVAREVIRKSOMHED 3. Privatsfære og bagatelgrænse for fødevarevirksomhed 3.1. Begreberne privatsfære, bagatelgrænse, kontinuitet og organisation 3.2. Hvilke regler gælder i privatsfæren 3.3. Hvilke regler gælder for fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen 3.4. Hvem må virksomheder under bagatelgrænsen levere varer til 3.5. Under bagatelgrænsen – ansvar for mad til andre virksomheder 3.6. Offentlig kontrol af virksomhed under bagatelgrænsen 3.7. Fødevarevirksomhed i privat bolig – under bagatelgrænsen 4. Privatsfære 4.1. Hvornår er det privatsfære 4.2. Privates ansvar for mad, der serveres i privatsfæren 4.3. Privates ansvar for mad, der leveres til fødevarevirksomheder 5. Eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren 5.1. Privat husholdning i hjemmet – privatsfære 5.2. Andre fødevareaktiviteter i hjemmet – privatsfære 5.3. Dagplejere i eget hjem – privatsfære eller fødevarevirksomhed 5.4. Private fødevareaktiviteter i andre lokaler end hjemmet – privatsfære 5.5. Fællesspisning i institutioner og foreninger – privatsfære 5.6. Undervisning i madlavning – privatsfære 6. Bagatelgrænse for fødevarevirksomhed – ingen registrering 6.1. Hvornår er det fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen 6.2. Hvilke virksomheder kan være under bagatelgrænsen 7. Speficikke tilfælde med fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen 7.1. Lejlighedsvise arrangementer – under bagatelgrænsen 7.2. Virksomhed med ubetydelig fødevareaktivitet – under bagatelgrænsen 7.3. Fødevarevirksomhed – hyppigt, men i mindre mængder – under bagatelgrænsen 7.4. Institutioner med begrænset behandling af fødevarer – under bagatelgrænsen 7.5. Bidrag til madordninger og skoleboder – under bagatelgrænsen 7.6. Modtagekøkkener, der modtager f.eks. færdig frokost – under bagatelgrænsen 7.7. Fødevarevirksomhed med produkter med særlige ernæringsmæssige sammensætninger – over eller under bagatelgrænsen 7.8 Simpel personaleforplejning – under bagatelgrænsen FØDEVARER TIL OG FRA FØDEVAREVIRKSOMHEDER 8. Fødevarer til og fra fødevarevirksomheder 8.1. Hvor må en autoriseret fødevarevirksomhed, der håndterer animalske fødevarer, modtage fødevarer fra 8.2. Hvor må en autoriseret spirevirksomhed modtage frø fra 8.3. Hvor må en registreret fødevarevirksomhed modtage varer fra 8.4. Hvor må en fødevarevirksomhed levere varer til 8.5. Virksomheden har ansvaret ved "lønarbejde" PRIMÆRPRODUKTION 9. Autorisation og registrering af primærproduktion 9.1. Primærproduktion, der skal autoriseres 9.2. Primærproduktion, der skal registreres 9.3. Tilberedning af primærprodukter – autorisation eller registrering 10. Eksempler på primærproduktion 10.1. Primærproduktion – biavl og indsamling af honning og andre produkter fra bier 10.2 Primærproduktion af salt 10.3. Primærproduktion af naturligt mineralvand og kildevand 10.4. Primærproduktion af fisk m.v. – akvakulturbrug – strygning af rogn og bedøvelse af fisk 10.5. Primærproduktion af fisk fra put-and-take søer 10.6. Primærproduktion af insekter 10.7. Mellemhandler af muslinger m.m. uden lokaler eller udelukkende med vask og opbevaring m.v. af dyrene 10.8. Vildtdepot, som kun modtager vildt direkte fra jægere 11. Primærproducenters levering af salt, indpakket vand, frugt og grønt direkte til endelige forbrugere – ingen registrering 12. Primærproducenters levering af visse animalske fødevarer direkte til endelige forbrugere og lokale detailvirksomheder 12.1. Levering af slagtet tamfjerkræ – registrering 12.2. Levering af slagtede kaniner – registrering 12.3. Levering af slagtet, opdrættet fjervildt – registrering 12.4. Levering af muslinger m.m. – registrering 12.5. Levering af æg – registrering 12.6. Levering af fisk og krebsdyr – registrering 12.7. Levering af mælk – registrering 12.9. Jægers levering af nedlagt vildt – ingen registrering 12.10. Biavlers levering af honning og andre produkter fra bier – ingen registrering 12.10. Primærproducents direkte levering af animalske produkter skal være adskilt fra fødevarevirksomhed efter primærproduktionen på bedriften 13. Primærproducenters levering til endelige forbrugere via lokale markeder eller madsamlinger og værter for disse 13.1. Primærproducentens salg på marked – registrering som detailvirksomhed 13.2. Værter for salg via platforme og værter for lokale markeder 14. Primærproducenters direkte levering af æg til eget ægpakkeri, autoriseret til begrænset, lokal omsætning – registrering VIRKSOMHEDER EFTER PRIMÆRPRODUKTION 15. Registrering af detailvirksomhed 15.1. Almindelige butikker og restauranter – registrering 15.2. Institutionskøkkener – registrering eller autorisation 15.3. Fødevarevirksomhed i privat bolig – registrering 15.4. Mobile eller midlertidige lokaler – registrering 15.5. Automater – registrering 15.6. Kontorvirksomheder, formidlere, agenturer m.v. 15.7. Eksempler på virksomheder, der formidler fødevarer, f.eks. via hjemmesider og apps, og som ikke skal registreres 15.8. Eksempler på virksomheder, der formidler fødevarer, og som skal registreres 15.9. Markedsføring af fødevarer via homeparties – registrering 15.10. Indkøbsforeninger, fødevarefællesskaber – registrering 15.11. Hovedkontor i detail – registrering 15.12. Ny virksomhed, der kun leverer til én anden detailvirksomhed – registrering 15.13. Franchisevirksomhed i detail – registrering 16. Autorisation og registrering af virksomheder i gruppen detail med engros 16.1. Catering med levering til detailvirksomheder – autorisation 16.2. Distributionsterminal/-center og ferskvareterminal – registrering 16.3. Fødevarebanker – registrering 16.4. Engrossupermarked – autorisation eller registrering 16.5. Kvindemælkscentral – registrering 16.6. Fødevarevirksomhed i privat bolig – autorisation eller registrering 16.7. Mobile eller midlertidige lokaler – autorisation eller registrering 17. Autorisation og registrering af engrosvirksomhed 17.1. Produktionsvirksomhed af ikke-animalske fødevarer – registrering 17.2. Produktionsvirksomhed af animalske fødevarer – autorisation 17.3. Ompakningsvirksomhed for animalske fødevarer – autorisation 17.4. Lagervirksomhed – autorisation eller registrering 17.5. Franchisevirksomhed i engros – autorisation eller registrering 17.6. Hovedkontor i engros – registrering 17.7. Agentur og formidler i engros – ingen registrering 17.8. Kontorvirksomhed i engros – registrering 17.9. Transportør – registrering eller autorisation 17.10. Speditør – ingen registrering 17.11. Mellemhandler af muslinger m.m., som opbevarer på køl, konditionerer eller genneddykker dyrene – autorisation 17.12. Vildtdepot, som modtager vildt fra andre vildtdepoter – autorisation 17.13. Virksomhed (slagtebus), der assisterer ved slagtning hos landmand – registrering 17.14. Fødevarevirksomhed i privat bolig – autorisation eller registrering 17.15. Mobile eller midlertidige lokaler – autorisation eller registrering 17.16. Begrænset detailsalg fra engrosvirksomhed, herunder salg til personale – ingen registrering 17.17. Ægpakkeri med begrænset, lokal omsætning – autorisation SÆRLIGE AKTIVITETER 18. Autorisation, godkendelse og registrering af særlige aktiviteter 18.1. Virksomhed, der modtager visse animalske fødevarer direkte fra primærproducenter – registrering 18.2. Opskæringsvirksomhed med håndtering af specificeret risikomateriale – godkendelse 18.3. Slagterforretning med håndtering af specificeret risikomateriale – godkendelse 18.4. Virksomheder, der afsender eller transporterer ikke fuldt kølet kød – tilladelse 18.5. Slagterier, der slagter dyr efter religiøse ritualer – registrering 18.6. Virksomheder, der markedsfører fødevarer med dyrevelfærdsmærket – registrering 18.7. Virksomheder, der markedsfører fiskevarer efter mærkningsordningen NaturSkånsom – registrering 18.8. Detailvirksomhed, der håndterer varer fra endelige forbrugere – registrering 18.9. Handelsnormer for frugt og grønt – registrering 18.10. Handelsnormer for vin – registrering 18.11. Handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester – registrering 18.12. Virksomheder, der producerer fødevarer eller landbrugsprodukter med beskyttet betegnelse – registrering 18.13. Indførsel af fødevarer fra andre EU-lande eller lande uden for EU – registrering 18.14. Udenlandske virksomheder, der indfører fødevarer fra andre EU-lande eller lande uden for EU – registrering 18.15. Privates indførsel fra Grønland eller Færøerne via forening – anmeldelse 18.16. Privates indførsel – ingen registrering 18.17. Fødevarekontaktmaterialer (FKM) – registrering 18.18. Restprodukter til foder – godkendelse eller registrering 18.19. Flere virksomheder i samme lokaler – registrering eller autorisation 19. Detailvirksomheders levering af animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder – registrering 20. Oplagringsreglen – detailvirksomheders levering af animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder – registrering 20.1. Oplagringsreglen – generelle betingelser 20.2. Oplagringsreglen – bagatelgrænse – ingen registrering 20.3. Oplagringsreglen – hvad forstås ved oplagring 20.4. Oplagringsreglen – temperaturkrav 21. 1/3-reglen – detailvirksomheders levering af begrænsede mængder animalske fødevarer til andre detailvirksomheder – registrering 21.1. 1/3-reglen – generelle betingelser 21.2. 1/3-reglen – bagatelgrænse – ingen registrering 21.3. 1/3-reglen – hvad er animalske fødevarer 21.4. 1/3-reglen – begrænset værdi 21.5. 1/3-reglen – begrænset mængde 21.6. 1/3-reglen – grænser for afstand 21.7. 1/3-reglen – måling af 50 km grænsen 21.8. 1/3-reglen – hvad er specialprodukter 21.9. 1/3-reglen – dokumentation 21.9.1 Generelt om dokumentation 21.9.2 Dokumentation for hver leverance hele året 21.9.3 Dokumentation for hver leverance i en repræsentativ periode 21.9.4 Regneark til dokumentation af hver leverance hele året eller i en repræsentativ periode 21.9.5 Dokumentation af værdi ved donation eller salg til symbolsk pris 21.9.6 Dokumentation af mængde, hvis virksomheden råder over højst 1.500 kg animalske fødevarer pr. uge 21.9.7 Dokumentation af mængde, hvis virksomheden opgør leverance til andre detailvirksomheder som del af affald 21.9.8 Dokumentation af afstand 22. Detailvirksomheders levering af ikke-animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder – ingen registrering 22.1. Betingelser for levering af ikke-animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder 22.2. Hvad er ikke-animalske fødevarer 23. Egenkontrollaboratorier – ingen registrering PROCEDURE VED AUTORISATION OG REGISTRERING 24. Hvilken myndighed, hvilken blanket og procedure ved autorisation og registrering 24.1. Primærproducent – hvilken myndighed og hvilken blanket 24.2. Detail, virksomhed i gruppen detail med engros og engrosvirksomhed – hvilken myndighed og hvilken blanket 24.3. Udenlandske virksomheder, der håndterer fødevarer eller FKM i Danmark – engelsk blanket 24.4. Fritagelse fra brug af den digitale formular til autorisation og registrering af fødevarevirksomhed m.v. 24.5. Hvornår må virksomheder, der skal registreres, begynde sine fødevareaktiviteter 24.6. Hvornår må virksomheder, der skal autoriseres, begynde sine fødevareaktiviteter 24.7. Hvad er betinget autorisation 24.8. Geografisk afgrænsning af virksomheden og flytning til ny adresse 24.9. Tjenesteydelse og kontaktoplysninger til forbrugere 25. Væsentlige ændringer i eksisterende virksomheder og ved ejerskifte 25.1. Hvad er væsentlige ændringer i autoriserede fødevarevirksomheder 25.2. Eksempler på væsentlige ændringer i autoriserede fødevarevirksomheder 25.2.1 Risikooplysninger, som har betydning for vurdering af omfang af offentlig kontrol, og som kan medføre ændring af autorisation 25.2.2 Oplysninger, som medfører ændring af autorisation eller import/eksport registrering 25.3. Hvad er væsentlige ændringer i registrerede fødevarevirksomheder 25.4. Eksempler på væsentlige ændringer i detailvirksomheder 25.4.1 Risikooplysninger, som har betydning for vurdering af omfang af offentlig kontrol, og som kan medføre ændring af registrering 25.4.2 Oplysninger, som medfører ændring af registrering eller import/eksport registrering 25.5. Eksempler på væsentlige ændringer i registrerede engrosvirksomheder og virksomheder i gruppen detail med engros 25.5.1 Risikooplysninger, som har betydning for vurdering af omfang af offentlig kontrol, og som kan medføre ændring af registrering 25.5.2 Oplysninger, som medfører ændring af registrering eller import/eksport registrering 25.6. Ophør af fødevareaktivitet eller ophør af fødevare- eller FKM-virksomhed 25.7. Væsentlige ændringer i autoriserede virksomheder i en kæde 25.8. Væsentlige ændringer i registrerede virksomheder i en kæde 26. Fratagelse af autorisation eller registrering 26.1. Hvornår kan en autorisation eller registrering blive frataget 26.2. Ny autorisation efter fratagelse 26.3. Ny registrering efter fratagelse 27. Autorisation eller registrering ved ejerskifte 27.1. Hvad er ejerskifte og registrering af ejerskifte 27.2. Eksempler på ejerskifte 27.3. Ejerskifte i virksomhed under bagatelgrænsen 27.4. Overførsel af kontrolhistorik ved ejerskifte BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER FOR AUTORISATION OG REGISTRERING BILAG 2. DEFINITIONER INDLEDNING 1. Indledning og ikrafttræden Denne vejledning handler om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder og af virksomheder, der indfører, producerer eller sælger fødevarekontaktmaterialer. Vejledningen beskriver, hvilke virksomheder eller aktiviteter der skal autoriseres eller registreres, og procedurerne for autorisation og registrering. Vejledningen beskriver også, hvilke fødevarevirksomheder der ligger under bagatelgrænsen, og hvilke fødevareaktiviteter der hører under privatsfæren. Virksomheder under bagatelgrænsen og fødevareaktiviteter under privatsfære skal hverken autoriseres eller registreres. Ved fødevarevirksomheder forstås alle virksomheder, der giver fødevarer til andre, hvad enten man tager penge for varerne eller ej. Hvis man donerer fødevarer til andre, driver man også fødevarevirksomhed. Når vejledningen læses, kan det være en hjælp at bruge definitionerne i bilag 2. Vejledningen anvendes fra den dato, hvor den er udstedt. Se mere: 1.1. Regler om autorisation, registrering, privatsfære og bagatelgrænse 1.2. Hvem er vejledningen rettet til 1.3. Geografiske områder dækket af vejledningen 1.4. Opbygning af vejledningen 1.1. Regler om autorisation, registrering, privatsfære og bagatelgrænse Reglerne om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder står i autorisationsbekendtgørelsen, som supplerer hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer, forordningen om offentlig kontrol, gennemførelsesforordningen om offentlig kontrol af animalske produkter, fødevareforordningen og fødevareloven. Ifølge forordningerne skal alle fødevarevirksomheder som minimum registreres. Nogle virksomheder skal autoriseres, dels nogle af de virksomheder, der er omfattet af hygiejneforordningen for animalske fødevarer, dels spirevirksomheder. Forordningerne gælder ikke for primærproduktion til brug i private husholdninger, f.eks. de afgrøder man dyrker til eget brug i egen have, eller de høns, man opdrætter til eget brug, både æg fra hønsene og når man slagter dyrene. Forordningerne gælder heller ikke, når man som privatperson laver mad til familien i sit private hjem. Begge dele hører til i den såkaldte privatsfære. For virksomheder under bagatelgrænsen – dvs. virksomheder, hvor aktiviteterne ikke har en vis kontinuitet eller en vis grad af organisation, gælder fødevareforordningen, men ikke hygiejneforordningen eller hygiejneforordningen for animalske fødevarer. Forordningerne gælder for alle typer af fødevarevirksomheder over bagatelgrænsen, både primærproduktion og virksomhed efter primærproduktion, også selv om man driver fødevarevirksomheden fra sit hjem, f.eks. landbrug eller tilberedning af fødevarer i køkkenet i egen bolig. Forordningerne gælder også, selvom man donerer fødevarer til andre. Fødevareforordningen Hygiejneforordningen Hygiejneforordningen for animalske fødevarer Forordningen om autorisation af spirevirksomheder Forordningen om offentlig kontrol Gennemførelsesforordningen om offentlig kontrol af animalske produkter Autorisationsbekendtgørelsen Hygiejnebekendtgørelsen Kommissionens vejledning til hygiejneforordning Kommissionens vejledning til hygiejneforordningen for animalske fødevarer 1.2. Hvem er vejledningen rettet til Vejledningen retter sig til fødevarevirksomheder i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af fødevarer og til virksomheder, der indfører, producerer eller sælger fødevarekontaktmaterialer. Det vil sige fødevarevirksomheder lige fra landmanden, der dyrker korn på marken, eller fiskeren, der fanger fisk på havet, over slagteriet eller mejeriet til supermarkedet eller kiosken på benzintanken. Vejledningen retter sig også til fødevarevirksomheder, der donerer fødevarer. Vejledningen kan være en hjælp til at skabe klarhed for virksomheder med fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Disse virksomheder er kun omfattet af dele af fødevarelovgivningen og skal ikke autoriseres eller registreres. Vejledningen retter sig som udgangspunkt ikke til private husholdninger, men den beskriver afgrænsningen mellem fødevareaktiviteter i privatsfæren og aktiviteter i fødevarevirksomheder. Vejledningen er også en hjælp til Fødevarestyrelsens tilsynsførende, som fører tilsyn med, at virksomhederne overholder kravene til bl.a. autorisation og registrering. Vejledningen henvender sig ikke til virksomheder, der laver forsøg med fødevarer (inklusive kosttilskud). Forsøg med fødevarer hører ikke under fødevarelovgivningen. Det kunne eksempelvis være et firma, der udvikler vitaminprodukter, som skal testes af nogle frivillige forsøgspersoner. Den Nationale Videnskabsetiske Komité er myndighed for forsøg med f.eks. kosttilskud. Offentlige eller private forskningsinstitutioner eller lignende kan hjælpe med faglige sikkerhedsvurderinger eller -erklæringer. Udfører en virksomhed forsøg med kosttilskud, skal virksomheden kunne dokumentere over for Fødevarestyrelsen ved et eventuelt tilsyn, at der er tale om forsøg. Virksomheden kan f.eks. vise korrespondance med en videnskabsetisk komité som dokumentation. Hvis virksomheden ikke kan dokumentere, at det er et forsøg, skal fødevarelovgivningen overholdes. Hvis en virksomhed importerer animalske ingredienser fra tredjelande til forsøg, skal den overholde reglerne for import. 1.3. Geografiske områder dækket af vejledningen Autorisationsbekendtgørelsen gælder for virksomheder, der er beliggende eller har aktiviteter på dansk territorium. Den dækker også f.eks. toldfri forretninger i lufthavnsområder, danske ambassader i udlandet, dansk indregistrerede skibe, når de sejler til eller fra danske havne, fly og boreplatforme på den danske kontinentalsokkel. Danske ambassader i udlandet vil normalt ikke hverken blive registreret eller kontrolleret. Fødevarevirksomheder beliggende på udenlandske ambassader, i FN-bygninger eller andre steder med lignende status skal ikke autoriseres eller registreres hos Fødevarestyrelsen, og der skal som udgangspunkt ikke føres kontrol. 1.4. Opbygning af vejledningen Vejledningen er opbygget i følgende hovedafsnit: Autorisation og registrering Privatsfære og bagatelgrænse for fødevarevirksomhed Fødevarer til og fra fødevarevirksomheder Primærproduktion Virksomheder efter primærproduktion Særlige aktiviteter Procedure ved autorisation og registrering Bilag 1. Oversigt over regler for autorisation og registrering Bilag 2. Definitioner AUTORISATION OG REGISTRERING 2. Hvad er autorisation og registrering Fødevarevirksomheder inddeles i primærproducenter, detailvirksomheder, herunder detail med engros, og engrosvirksomheder. Alle fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt være enten autoriseret eller registreret hos en myndighed. Det kan være hos Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen eller Miljøstyrelsen. Virksomheder, der indfører, fremstiller eller markedsfører fødevarekontaktmaterialer, skal som hovedregel registreres hos Fødevarestyrelsen. Se mere: 2.1 Hvad er autorisation og godkendelse 2.2 Hvad er registrering 2.3 Registrering af fødevareaktiviteter i registrerede og autoriserede virksomheder 2.4 Hvad er forhåndsgodkendelse 2.5 Hvad er bestilt vejledning 2.6 CVR- og P-numre 2.1. Hvad er autorisation Fødevarevirksomheder, der håndterer animalske fødevarer skal være autoriserede. Animalske fødevarer er bl.a. kød, fisk, mælk, æg og produkter med indhold af disse varer. Det er alene animalske fødevarer omfattet af bilag III i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, som skal håndteres i autoriserede virksomheder. Virksomheder der håndterer f.eks. insekter, skal derfor ikke autoriseres. Virksomheder der kun udfører primærproduktion, transport og oplagring uden for køl/frost eller detail – medmindre detail er omfattet af specifikke bestemmelser i forordningen, skal ikke autoriseres, selvom de animalske fødevarer er omfattet af bilag III. Detailhandel er f.eks. omfattet, når der udføres aktiviteter med henblik på at levere fødevarer til en anden virksomhed, der ikke kan holdes under enten 1/3-reglen eller oplagringsreglen. Det vil i så fald betyde, at en registreret detailvirksomhed skal autoriseres for at kunne fortsætte aktiviteterne. Spirevirksomheder skal også autoriseres, jf. forordningen om autorisation af spirevirksomheder. Autorisation af en fødevarevirksomhed er Fødevarestyrelsens godkendelse af, at virksomhedens indretning og drift, samt egenkontrol og risikoanalyse stemmer overens med reglerne. En virksomhed må kun meddeles autorisation, hvis den kan demonstrere, at den lever op til de relevante krav i fødevarelovgivningen, herunder kravene i hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer, TSE-forordningen eller forordningen om spirer. Når en virksomhed har ansøgt om autorisation, skal Fødevarestyrelsen besøge virksomheden, inden virksomheden må starte sine fødevareaktiviteter. Forinden besøget kontakter Fødevarestyrelsen virksomheden for afklaring af overensstemmelsen mellem det, som virksomheden har angivet i ansøgningen, og de påtænkte aktiviteter. Hvis virksomheden i forbindelse med ansøgning om autorisation også ansøger om andre godkendelser, f.eks. økologi, skal disse godkendelser være på plads, før virksomheden kan modtage et besøg med henblik på autorisation. Fødevarestyrelsen vurderer derefter på baggrund af besøget, om virksomheden kan autoriseres. Virksomheden får en autorisationsskrivelse, der beskriver forholdene i virksomheden, herunder virksomhedens lokaler og aktiviteter. Autorisationsskrivelsen indeholder også aktiviteter, som virksomheden skal være registreret til. Da virksomheden endnu ikke har påbegyndt sine aktiviteter, kan den ikke demonstrere, at risikoanalyse og egenkontrol er fuldt dækkende og effektiv. Derfor kan Fødevarestyrelsen meddele betinget autorisation, så virksomheden kan afprøve og i nødvendigt omfang tilrette sin egenkontrol og risikoanalyse. Hvis Fødevarestyrelsen ved et senere besøg vurderer, at virksomheden har styr på sin indretning og drift, samt egenkontrol og risikoanalyse, får virksomheden endelig autorisation. Autoriserede virksomheder får tildelt et autorisationsnummer. Spirevirksomheder får ikke et autorisationsnummer. Autoriserede virksomheder bliver offentliggjort på lister, som ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Hvis en autoriseret virksomhed foretager væsentlige ændringer i bygninger eller anden indretning eller væsentlige ændringer i produktion eller vareudvalg, skal den søge om en ny autorisation. Det gælder både autoriserings- og registreringspligtige ændringer. Virksomheden må ikke påbegynde de nye aktiviteter, før Fødevarestyrelsen har foretaget kontrol af aktiviteterne og udstedt en ny autorisationsskrivelse, som beskriver de aktuelle forhold i virksomheden. Nogle autoriserede virksomheder er blevet autoriseret for mange år siden. Hvis autorisationsskrivelsen ikke kan findes, skal virksomheden anmode om en ny autorisationsskrivelse, og Fødevarestyrelsen udsteder en ny autorisationsskrivelse, som beskriver de aktuelle forhold i virksomheden. Aktiviteter forbundet med specificeret risikomateriale (SRM) skal godkendes. Specificeret risikomateriale er de dele af en slagtekrop, som indeholder mest smitstof, hvis et dyr er smittet med BSE/TSE. Når en aktivitet skal godkendes, må virksomheden ikke begynde med aktiviteten, før Fødevarestyrelsen har være på besøg og givet godkendelse. Se mere i: Hygiejnevejledningen, afsnit 35. Autorisationsnummer og offentliggørelse af lister over virksomheder Hygiejnevejledningen, afsnit 36. Identifikations- og sundhedsmærker for animalske fødevarer Hygiejneforordningen, artikel 6 Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, artikel 4 Forordningen om autorisation af spirevirksomheder TSE-forordningen Autorisationsbekendtgørelsen, § 3, stk. 4, og § 7, stk. 1 2.2. Hvad er registrering Fødevarevirksomheder, der ikke skal autoriseres, skal som udgangspunkt registreres, medmindre fødevareaktiviteterne er under bagatelgrænsen for registrering, jf. afsnit 6.1. Registrering af en fødevarevirksomhed betyder, at virksomheden bliver opført som fødevarevirksomhed i et register hos en kompetent myndighed. Fødevarestyrelsen registrerer de fleste af de fødevarevirksomheder, der efter hygiejneforordningen skal registreres som fødevarevirksomhed. Fødevarevirksomheder skal være registreret hos enten Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (fiskere, biavlere, muslingefiskere og muslingeopdrættere) eller Miljøstyrelsen (jægere). Når en virksomhed skal registreres hos Fødevarestyrelsen, må den først gå i gang med sine fødevareaktiviteter, når den har registreret sig og modtaget et strakssvar om, at den må gå i gang. Nogle fødevareaktiviteter må ikke påbegyndes med det samme, jf. afsnit 2.3. Fødevarestyrelsen besøger ikke virksomheden før registrering. Hygiejneforordningen, artikel 6 Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, artikel 4 Autorisationsbekendtgørelsen, § 3, stk. 1-3, og § 7, stk. 2 2.3. Registrering af fødevareaktiviteter i registrerede og autoriserede virksomheder Fødevarestyrelsen registrerer en lang række forskellige fødevareaktiviteter i en fødevarevirksomhed. Det gælder både fødevarevirksomheder over og under bagatelgrænsen for registrering som fødevarevirksomhed og autoriserede virksomheder. Selvom en virksomhed er autoriseret eller registreret som fødevarevirksomhed, er der således nogle fødevareaktiviteter, som kræver særskilt registrering. Aktiviteterne skal registreres bl.a. for, at Fødevarestyrelsen kan føre kontrol med, at virksomhederne overholder reglerne. Der er specifikke aktiviteter, som virksomhederne selv skal registrere, inden aktiviteterne må påbegyndes. Som udgangspunkt må en registreret virksomhed påbegynde registrerede aktiviteter med det samme. Nogle aktiviteter må dog ikke påbegyndes, før Fødevarestyrelsen har foretaget kontrol af aktiviteterne. Det gælder bl.a. for virksomheder, der vil markedsføre produkter med beskyttede betegnelser eller virksomheder, der vil markedsføre økologiske produkter. En autoriseret virksomhed må ikke påbegynde registrerede aktiviteter, før Fødevarestyrelsen har foretaget kontrol af aktiviteterne og udstedt en ny autorisationsskrivelse. Andre aktiviteter og oplysninger om virksomheden registrerer Fødevarestyrelsen f.eks. ved tilsyn i virksomheden. Det er f.eks. oplysninger, som Fødevarestyrelsen bruger til at fastsætte kontrolfrekvens eller til brug for udtagning til kontrolkampagner m.v. Det kan også være oplysninger, som styrelsen på anden måde er forpligtet til at registrere. Når en registreret virksomhed ændrer væsentligt i sine aktiviteter, skal Fødevarestyrelsen have det at vide bl.a. for at tilrettelægge kontrollen. Vejledningen beskriver en lang række specifikke aktiviteter, som virksomheden skal have registreret. Aktiviteter, der kræver særskilt registrering, er beskrevet i følgende afsnit: 12 Primærproducenters levering af visse animalske fødevarer direkte til endelige forbrugere og lokale detailvirksomheder 13 Primærproducenters levering til endelige forbrugere via lokale markeder eller madsamlinger og værter for disse 14 Primærproducenters direkte levering af æg til eget ægpakkeri, autoriseret til begrænset, lokal omsætning – registrering 18 Autorisation, godkendelse og registrering af særlige aktiviteter 19 Detailvirksomheders levering af animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder – registrering 20 Oplagringsreglen – detailvirksomheders levering af animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder – registrering 21 1/3-reglen – detailvirksomheders levering af begrænsede mængder animalske fødevarer til andre detailvirksomheder – registrering 22 Detailvirksomheders levering af ikke-animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder – ingen registrering 2.4. Hvad er forhåndsgodkendelse Ejere af fødevarevirksomheder samt konsulenter og rådgivere kan mod betaling ansøge om at få forhåndsgodkendt indretningen af en virksomhed. Det kan være aktuelt, inden virksomheden går i gang med at bygge eller ombygge eller ved ejerskifte. Ved en forhåndsgodkendelse vurderer Fødevarestyrelsen, om den planlagte indretning af en virksomhed lever op til lovgivningen i forhold til de aktiviteter, som virksomheden ønsker at have. Forhåndsgodkendelse er en mulighed, som virksomheden kan vælge at benytte sig af, men ikke et krav. Læs mere om forhåndsgodkendelse på Fødevarestyrelsens hjemmeside, Fødevarestyrelsen - www.fvst.dk – søg efter ”Forhåndsgodkendelse af indretning af fødevarevirksomhed” Forhåndsgodkendelsesbekendtgørelsen Forhåndsgodkendelsesvejledningen 2.5. Hvad er bestilt vejledning Fødevarevirksomheder kan mod betaling bestille et vejledningsmøde med Fødevarestyrelsen for at få vejledning om fødevarelovgivningen, f.eks. om reglerne for registrering og autorisation, økologilovgivningen og lovgivning om animalske biprodukter og produkter afledt heraf. Bestilt vejledning (også kaldet rekvireret vejledning) er i princippet den samme som den vejledning, Fødevarestyrelsen allerede yder for at opfylde sine forvaltningsretlige forpligtelser som offentlig myndighed. Ved et bestilt vejledningsmøde vejleder Fødevarestyrelsen specifikt om de emner, som virksomheden har ønsket, og tidspunktet er aftalt på forhånd, så det passer ind i virksomhedens produktion eller aktiviteter. Læs mere om bestilt vejledning på Fødevarestyrelsens hjemmeside, Fødevarestyrelsen - www.fvst.dk – søg efter ”Bestilt vejledning”. Bekendtgørelse om rekvireret vejledning (bestilt vejledning) indenfor fødevarelovgivningen, økologilovgivningen og området indenfor animalske biprodukter og afledte produkter 2.6. CVR- og P-numre De fleste fødevarevirksomheder skal ud over registreringen som fødevarevirksomhed være registreret hos Erhvervsstyrelsen i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). CVR er statens stamregister med oplysninger om virksomheder. Når en virksomhed eller forening bliver registreret i CVR, bliver den registreret med et CVR-nummer og et P-nummer som en juridisk enhed. Et CVR-nummer er et otte-cifret nummer, der entydigt identificerer en juridisk enhed. CVR-numre for virksomheder svarer således til et CPR-nummer for personer. Et P-nummer er et ti-cifret nummer, der entydigt repræsenterer produktionsenheden (P-enheden). Hvis en virksomhed som juridisk enhed har aktiviteter på flere adresser, vil virksomheden have underliggende produktionsenheder, ofte med hvert sit P-nummer. P-enheder skal registreres på den eller de fysiske adresse(r), hvor produktionsenheden bliver drevet fra. Det er dog ikke alle underliggende enheder, som får et P-nummer, idet Erhvervsstyrelsen har nogle bagatelgrænser for tildeling af P-nummer. Et P-nummer er altid knyttet til et CVR-nummer. Når Fødevarestyrelsen registrerer virksomheder, bliver virksomhedens eventuelle CVR- og P-nummer også registreret. Men Fødevarestyrelsen identificerer ikke virksomheder ud fra CVR-numre, men ud fra styrelsens eget register over fødevarevirksomheder – Kontrol Objekt Registeret (KOR). Fødevarestyrelsen bruger bl.a. CVR-numrene ved sikker elektronisk post. Reglerne om CVR hører under Erhvervsstyrelsen. PRIVATSFÆRE OG BAGATELGRÆNSE FOR FØDEVAREVIRKSOMHED 3. Privatsfære og bagatelgrænse for fødevarevirksomhed Fødevareaktiviteter i privatsfæren og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen skal ikke autoriseres eller registreres. • Privatsfære er fødevareaktiviteter til brug i egen private husholdning og fødevareaktiviteter, der kan sidestilles med privat husholdning. • Fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen er fødevarevirksomheder, hvor aktiviteterne ikke har en vis kontinuitet eller en vis grad af organisation. Se mere: 3.1 Begreberne privatsfære, bagatelgrænse, kontinuitet og organisation 3.2 Hvilke regler gælder i privatsfæren 3.3 Hvilke regler gælder for fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen 3.4 Hvem må virksomheder under bagatelgrænsen levere varer til 3.5 Under bagatelgrænsen – ansvar for mad til andre virksomheder 3.6 Offentlig kontrol af virksomhed under bagatelgrænsen 3.7 Fødevarevirksomhed i privat bolig – under bagatelgrænsen 3.1. Begreberne privatsfære, bagatelgrænse, kontinuitet og organisation Fødevareaktiviteter, der hører til privatsfæren eller er fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen, skal ikke autoriseres eller registreres. Man bruger fire begreber: privatsfære, bagatelgrænse, kontinuitet og organisation til at vurdere, om en fødevareaktivitet hører under privatsfæren eller er under bagatelgrænsen: • Privatsfære er fødevareaktiviteter til brug i egen private husholdning og fødevareaktiviteter, der kan sidestilles med privat husholdning. • Fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen er fødevarevirksomheder, hvor aktiviteterne ikke har en vis kontinuitet eller en vis grad af organisation. • Kontinuitet handler om, hvor ofte og hvor længe ad gangen fødevareaktiviteterne foregår. Hvis fødevareaktiviteterne foregår få gange og kort tid ad gangen eller flere gange og få portioner ad gangen, har aktiviteterne ikke en vis kontinuitet og hører derfor under bagatelgrænsen. • Organisation handler om, at aktiviteterne ikke er organiseret som en egentlig fødevarevirksomhed. Behandlingen af fødevarerne er således en biaktivitet i forhold til de øvrige hovedaktiviteter i virksomheden. Hvis fødevareaktiviteterne ikke har en vis grad af organisation, falder de under bagatelgrænsen. • Fødevarevirksomhed over bagatelgrænsen er fødevarevirksomheder, hvor aktiviteterne både har en vis kontinuitet og en vis grad af organisation. 3.2. Hvilke regler gælder i privatsfæren Privatsfæren er ikke omfattet af fødevarelovgivningen. Fødevarelovgivningen gælder ikke for fremstilling, håndtering eller opbevaring af fødevarer i hjemmet til brug i private husholdninger eller for primærproduktion til brug i private husholdninger. Fødevarestyrelsen fører derfor ikke kontrol med aktiviteter i privatsfæren. Se mere i afsnit: 4 Privatsfære Se også Fødevarestyrelsens råd og vejledning til private på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk . 3.3. Hvilke regler gælder for fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen Fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen skal følge reglerne i fødevarelovgivningen, på nær reglerne i hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer, hygiejnebekendtgørelsen og fødevareinformationsforordningen. Fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen skal derfor ikke være registrerede i Fødevarestyrelsen, og de specifikke krav til indretning og drift gælder ikke for disse virksomheder. Fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen er fortsat fødevarevirksomheder, selvom de ikke skal være registreret hos Fødevarestyrelsen. Fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen har stadig ansvar for den mad, de fremstiller, sælger eller giver til andre. Det er altid fødevarevirksomhedernes ansvar at sikre, at maden ikke gør forbrugerne syge. Det betyder bl.a., at maden ikke må indeholde skadelige stoffer, sygdomsfremkaldende bakterier, virus eller parasitter. Fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen skal derfor overholde bl.a. disse krav i fødevareforordningen: • En fødevare må ikke være farlig, dvs. sundhedsskadelig eller uegnet til menneskeføde, jf. artikel 14. • Markedsføringen må ikke være vildledende, jf. artikel 16. • Fødevarevirksomheden skal overholde artikel 17. Det betyder, at virksomheden skal efterleve de relevante krav i fødevarelovgivningen, herunder føre kontrol med, at den lever op til reglerne. • Fødevarevirksomheden skal sikre sporbarhed og have dokumentation for, hvorfra den modtager råvarer, jf. artikel 18. • Fødevarevirksomheden skal sørge for tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer, der ikke lever op til fødevarelovgivningen, f.eks. ved advarsel i pressen for markedsførte varer, jf. artikel 19. Den ansvarlige for fødevareaktiviteterne skal sørge for at have de nødvendige faciliteter, uanset om der f.eks. bruges et køkken i egen bolig, et køkken i et forsamlingshus eller en bod på en markedsplads. Den ansvarlige skal dermed sikre, at fødevarerne ikke er farlige osv., som beskrevet ovenfor. Den ansvarlige bør derfor bl.a. sørge for, at: • der er tilstrækkelig plads til at håndtere fødevarerne, så de ikke bliver kontaminerede, • der er mulighed for at vaske og tørre hænder, • der er tilstrækkelig kapacitet, hvis man opvarmer fødevarer, så der f.eks. er tilstrækkeligt mange kogeplader eller ovne, • der er den nødvendige plads og kapacitet, hvis fødevarerne skal holdes varme, • der er den nødvendige kølekapacitet, hvis fødevarerne skal køles ned eller holdes kolde, så der f.eks. er det nødvendige antal køleskabe eller frysebokse, og • at der om nødvendigt er overdækning for at undgå kontaminering af fødevarerne, f.eks. fødevarer i en bod på en markedsplads. Figur 1 er en grafisk oversigt over, hvilke regler der gælder for privatsfæren og fødevarevirksomheder. Figur 1 Grafisk oversigt over privatsfære og fødevarevirksomheder Brug beslutningsdiagrammet i figur 2 til at vurdere, om en fødevareaktivitet hører til privatsfæren eller ligger under eller over bagatelgrænsen. Figur 2 Beslutningsdiagram. Hører fødevareaktiviteten til privatsfæren? Er det en virksomhed over eller under bagatelgrænsen? Virksomheder, der kan have fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen, er: • Primærproducenter af vegetabilske fødevarer, fisk fra put-and-take søer (lystfiskersøer), svampe, alger, snegle, insekter og lignende. • Detailvirksomheder, der markedsfører direkte til forbrugere. • Hvis personer går ud i naturen og samler mindre mængder af f.eks. svampe, bær eller humle, som de afsætter til restauranter eller bryggerier, kan det betragtes som fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Virksomheder, der ikke kan have fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen, er: • Primærproducenter af andre animalske fødevarer, f.eks. kød af fjerkræ og kaniner, æg, mælk og muslinger m.m. kan ikke have fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Virksomheder i denne gruppe skal altid være registrerede for at kunne markedsføre de animalske fødevarer. • Engrosvirksomheder kan heller ikke have fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Fødevareforordningen, artikel 14 og 16-19 Hygiejneforordningen, punkt 9 i betragtningerne Autorisationsbekendtgørelsen, § 3, stk. 3, og § 10, stk. 1 Fødevareinformationsforordningen Mærkningsvejledningen Sporbarhedsvejledningen Tilbagetrækningsvejledningen 3.4. Hvem må virksomheder under bagatelgrænsen levere varer til En primærproducent under bagatelgrænsen må afsætte sine vegetabilske fødevarer, fisk fanget i put-and-take søer (lystfiskersøer) samt svampe, alger, snegle, insekter og lignende til den endelige forbruger, detailvirksomheder under og over bagatelgrænsen, virksomheder i gruppen detail med engros og engrosvirksomheder. Bemærk, at fisk fra put-and-take søer (lystfiskersøer) ikke er omfattet af fiskerilovgivningens forbud mod, at lystfiskere må omsætte deres fangst. En detailvirksomhed under bagatelgrænsen må som udgangspunkt kun afsætte sine fødevarer direkte til den endelige forbruger og til andre detailvirksomheder under bagatelgrænsen, f.eks. til en bod, der er del af et lejlighedsvist arrangement, jf. afsnit 7.1. Detailvirksomheder under bagatelgrænsen kan også levere til andre detailvirksomheder over eller under bagatelgrænsen, hvis modtagervirksomheden bespiser en afgrænset kreds af personer, og der er tale om bidrag til madordningen. Det kan f.eks. være bidrag til madordningen i en børneinstitution, der er registreret, men hvor selve bidraget er under bagatelgrænsen, jf. afsnit 7.5. Når en detailvirksomhed under bagatelgrænsen leverer til andre detailvirksomheder under bagatelgrænsen eller f.eks. bidrager til madordningen i en børneinstitution, skal virksomheden, der leverer bidraget, stadig betragtes som en detailvirksomhed og ikke en engrosvirksomhed, selvom der er tale om en levering fra fødevarevirksomhed til fødevarevirksomhed. Detailvirksomheder under bagatelgrænsen er ikke omfattet af reglerne om registrerede detailvirksomheders levering af animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder, jf. kapitel 20 og 21. Autorisationsbekendtgørelsen, § 28 3.5. Under bagatelgrænsen – ansvar for mad til andre virksomheder Når virksomheder under bagatelgrænsen leverer fødevarer til andre virksomheder, kan der opstå et spørgsmål om, hvem der er ansvarlig for fødevaresikkerheden. F.eks. hvis en person går ud i naturen og samler mindre mængder tang, svampe, bær, urter eller humle, som bliver afsat til en restaurant eller et bryggeri. Personen er da primærproducent, og aktiviteterne vil være fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Personen har som samler selv ansvar for, at de indsamlede fødevarer ikke kan gøre forbrugerne syge, f.eks. at tang, svampe, bær, urter eller humle ikke er indsamlet fra forurenede områder. Restauranter og bryggerier er ansvarlige for kun at modtage og markedsføre produkter, som ikke er farlige. Restauranter og bryggerier skal vurdere fødevarerne ved modtagelsen og skal stille spørgsmål til indsamleren om varerne, f.eks. om hvor de er indsamlet. Hvis en virksomhed modtager varer fra en virksomhed under bagatelgrænsen, skal modtagervirksomheden selv være i stand til at bedømme bl.a., om der er tale om giftige svampe, eller være sikker på, at indsamleren har den nødvendige viden til at sikre, at der kun bliver leveret ikke-giftige svampe. Både den leverende og modtagende virksomhed skal overholde reglerne om sporbarhed af fødevarer og vide, hvor virksomheden har fået fødevarerne fra, henholdsvis har leveret til. Detailvirksomheder, f.eks. restauranter, kan også selv samle mindre mængder tang, svampe, bær og urter i naturen eller dyrke dem i haven og bruge dem som ingredienser i tilberedningen eller levere dem til andre fødevarevirksomheder. Det gælder også, hvis restauranten vil dyrke karse eller andet mikrogrønt i vinduet eller i et lille drivhus i baghaven. Dette vil være omfattet af virksomhedens registrering. Hvis det foregår i et omfang over bagatelgrænsen, skal restauranten også registreres som primærproducent. Fødevareforordningen, artikel 17 og 18 Autorisationsbekendtgørelsen, § 28 3.6. Offentlig kontrol af virksomhed under bagatelgrænsen Der vil ikke nødvendigvis være offentlig kontrol med virksomheder under bagatelgrænsen, men virksomheden er omfattet af offentlig kontrol efter reglerne i forordningen om offentlig kontrol. Da virksomheder under bagatelgrænsen ikke er registrerede, har Fødevarestyrelsen dog ikke nødvendigvis kendskab til virksomhedens aktiviteter og fører derfor ikke regelmæssig kontrol. Der vil dog ofte blive ført kontrol med større arrangementer, som Fødevarestyrelsen får kendskab til enten via medierne eller via henvendelser fra borgere og virksomheder. Fødevarestyrelsen gennemfører kontrolkampagner med forskellige temaer for at sikre, at fødevareforordningens krav bliver overholdt, også i virksomheder under bagatelgrænsen. Fødevarestyrelsen skal ved kontrollen have adgang til alle dele af virksomheden, også køkken og opbevaringsrum i private hjem, hvis det er en del af virksomheden. Virksomheden skal give oplysning om forhold af betydning for kontrollen. Hvis virksomheden ikke lever op til kravene i fødevareforordningen, kan Fødevarestyrelsen sanktionere overtrædelsen, f.eks. give forbud mod produktion og markedsføring af fødevarer eller påbud om at ændre i produktionen. Forordningen om offentlig kontrol Fødevareloven, §§ 52-54a 3.7. Fødevarevirksomhed i privat bolig – under bagatelgrænsen Køkkener og andre dele af private boliger kan i nogle tilfælde betragtes som fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen, f.eks. ved: • Salg eller donation af mindre mængder mad via digitale platforme, som f.eks. apps eller hjemmesider. • Salg af hjemmelavet marmelade og saft fra vejboder. • Forældres fremstilling og bidrag af mad til madordningen i f.eks. børneinstitution med f.eks. hjemmebagt brød, kager eller hjemmelavet marmelade. • Forældres fremstilling og levering af boller osv. til børnene i 6. klasse, som sælger dem videre for at samle ind til et lejrskoleophold. • Fremstilling af mad til lejlighedsvise arrangementer, f.eks. festivaler, høstmarkeder, fernisering i galleri og lignende. • Opbevaring af kosttilskud i skab i soveværelset, i bryggerset eller i garagen. Se også afsnit: 15.3 Fødevarevirksomhed i privat bolig – registrering 16.6 Fødevarevirksomhed i privat bolig – autorisation eller registrering 17.14 Fødevarevirksomhed i privat bolig– autorisation eller registrering 4. Privatsfære Privatsfære er fødevareaktiviteter til brug i egen private husholdning og fødevareaktiviteter, der kan sidestilles med privat husholdning. Se mere: 4.1 Hvornår er det privatsfære 4.2 Privates ansvar for mad, der serveres i privatsfæren 4.3 Privates ansvar for mad, der leveres til fødevarevirksomheder 4.1. Hvornår er det privatsfære Privatsfæren omfatter den opbevaring og behandling af fødevarer, der finder sted i hjemmet til brug i egen husholdning og fødevareaktiviteter, der kan sidestilles med privat husholdning. Hvis en person eller familie selv avler eller dyrker fødevarer til eget forbrug eller forærer fødevarer bort i beskeden målestok til familie, venner og bekendte, er det også privatsfære. Privatsfære dækker også madlavning og servering af mad for andre personer end egen husholdning og i nogle tilfælde madlavning eller servering af mad andre steder end i hjemmet. Håndteringen af fødevarer eller typen af mad er ikke afgørende for, om et arrangement hører til privatsfæren eller ej. Det er også underordnet, hvor maden stammer fra, f.eks. om den er tilberedt i et køkken i en bolig, i lejede lokaler eller i et institutionskøkken. Det er ikke afgørende, om der er offentlig adgang til et arrangement, eller om arrangementet holdes for en lukket kreds. Kendetegn for arrangementer i privatsfæren er f.eks.: • Deltageren regner naturligt med, at maden bliver fremstillet i privat regi. • Deltageren har valgfrihed i forhold til at spise maden. Det er ikke en madordning. • Maden er ikke hovedaktiviteten. • Fødevareaktiviteten har normalt ikke kommerciel karakter. Se afsnit: 3.2 Hvilke regler gælder i privatsfæren 5 Eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren 4.2. Privates ansvar for mad, der serveres i privatsfæren Når en privatperson serverer mad for andre i privatsfæren, er man som privatperson selv ansvarlig, hvis gæsterne bliver syge af maden. 4.3. Privates ansvar for mad, der leveres til fødevarevirksomheder Når forældre bidrager med mad til madordninger i børnenes institution, er det forældrenes ansvar, at den medbragte mad ikke gør børnene syge. Personalet i institutionens køkken er samtidigt ansvarligt for ikke at modtage mad, som åbenlyst ikke er i orden. F.eks. bør personalet ikke modtage mad, som burde være afkølet og opbevaret på køl, men som ikke er afkølet ved modtagelsen, ligesom de ikke bør modtage mad, som burde være holdt varm, men som ikke er varm ved modtagelsen. Hvis maden opbevares i institutionen i nogen tid før servering, er personalet ansvarlig for at opbevare maden korrekt, f.eks. på køl eller varmholdt. I enkelte tilfælde kan private dog også levere til andre detailvirksomheder eller engrosvirksomheder. Både ved forældres bidrag til madordninger og ved privates levering til andre fødevarevirksomheder anses sporbarhed at være opfyldt ved identifikation af forældre/private. Den private har ansvar for, at maden ikke er uegnet til at spise, f.eks. at den har været opbevaret på en måde, så den ikke er forurenet, og at den har været opbevaret ved en passende temperatur. Den fødevarevirksomhed, der modtager varen, er samtidig ansvarlig for ikke at modtage fødevarer, der åbenlyst ikke er i orden. Ved vurdering af, om en virksomhed kan modtage fødevarer fra en person, der ikke er registreret som fødevarevirksomhed, skal bl.a. indgå, om fødevaren er indpakket i ubrudt indpakning, at den ikke er letfordærvelig og at den vurderes til ikke at være forurenet. Det kan f.eks. være i følgende tilfælde: • En vinsamler ønsker at afsætte vine fra sin samling, enten via et auktionshus eller til en registreret vinhandler. Flaskerne kan være støvede, så længe det vurderes, at vinen ikke er forurenet. • En forbruger har købt vand, øl, vin, chips osv. i en detailvirksomhed til en fest, f.eks. bryllup, konfirmation eller nytårsfest. Forbrugeren ønsker at levere ubrugte varer retur til detailvirksomheden. Detailvirksomheden kan efterfølgende afsætte de returnerede produkter som normalt, når virksomheden vurderer, at varerne er i orden. Det bemærkes, at det normalt ikke vil være i orden for en detailvirksomhed at tage kølekrævende varer tilbage fra en forbruger og efterfølgende afsætte de returnerede varer. Det kan eksempelvis være pakker med kød. Detailvirksomheden kan tage varen retur af velvilje over for forbrugeren, men varen kan normalt ikke efterfølgende afsættes. Se mere: 7.5 Bidrag til madordninger og skoleboder – under bagatelgrænsen 8.3 Hvor må en registreret fødevarevirksomhed modtage varer fra 5. Eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren Der er en række eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren. Se mere om fødevareaktiviteter i privatsfæren: 5.1 Privat husholdning i hjemmet – privatsfære 5.2 Andre fødevareaktiviteter i hjemmet – privatsfære 5.3 Dagplejere i eget hjem – privatsfære eller fødevarevirksomhed 5.4 Private fødevareaktiviteter i andre lokaler end hjemmet – privatsfære 5.5 Fællesspisning i institutioner og foreninger – privatsfære 5.6 Undervisning i madlavning – privatsfære 5.1. Privat husholdning i hjemmet – privatsfære Privatsfæren omfatter forskellige former for almindelig privat husholdning, f.eks.: • Husholdninger i private hjem, hvor der laves mad til hjemmets beboere og gæster. F.eks. familier, herunder plejefamilier, men også større enheder som kollektiver, bofællesskaber og kollegier, hvor beboerne på skift laver mad til hinanden. • Køkkener i fængsler, hvor de indsatte bestiller fødevarer fra et supermarked, som bliver leveret til fængslet. Varerne uddeles f.eks. af personalet eller afhentes et sted i fængslet. De indsatte laver selv maden. • Hvis en almindelig familie selv avler eller dyrker fødevarer til eget forbrug eller forærer fødevarerne bort i beskeden målestok til familie, venner og bekendte. • Når familie og venner hjælper hinanden og f.eks. indbyrdes aftaler at hjælpe med madlavning til en fest. • Når private benytter en kogekone eller kok til at komme i de privates eget hjem for at lave mad, uanset om det er til en privat fest eller blot til daglig bespisning, og al tilberedning foregår her. Kogekonen eller kokken kan eventuelt stå for indkøbene, når det foregår i umiddelbar tilknytning til arrangementet. Der er ingen grænser for, hvor mange gange en kogekone eller kok må lave mad i privatsfæren. • Når man inviterer en mindre gruppe fremmede hjem for at spise i fællesskab og nyde socialt samvær over maden. Det kan typisk foregå som led i kulturel udveksling, f.eks. via Facebook grupper. Der kan være en vis betaling for maden, men det må ikke få karakter af egentlig restaurationsvirksomhed. Det er fødevarevirksomhed og hører ikke til privatsfæren, hvis en kogekone eller en kok laver maden i sit private køkken eller opbevarer de indkøbte varer i sit hjem. Det afhænger af aktiviteternes omfang, om denne virksomhed er under eller over bagatelgrænsen og skal registreres. Når f.eks. en kommunal udbringningsordning leverer mad til en beboers privatadresse, er fremstilling og transport omfattet af fødevarelovgivningen. Efter leveringen hører maden til privatsfæren. Madlavning i institutioner som plejehjem, leve-bomiljøer, andre døgninstitutioner og børneinstitutioner er normalt fødevarevirksomhed. F.eks. hvis beboerne er på midlertidigt eller længerevarende ophold i institutionen på grund af betydelig evt. varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, så beboerne ikke kan klare sig uden støtte, men har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner, for pleje og/eller behandling i kortere eller længere perioder. Men visse typer bo- eller væresteder hører til privatsfæren. Det er typisk institutioner med ret velfungerende beboere, som blot skal have pædagogisk støtte i at varetage deres egen husholdning. Eksempler på almindelig privat husholdning i privatsfæren: • Institutioner, skoler eller terapikøkkener med bo-træning for unge, der er på vej ud i samfundet, men stadig har brug for overvågning. Der er flere unge om et køkken, og der er tilknyttet pædagoger. • Unge med lette funktionsforstyrrelser har hver deres lille ungdomsbolig og kan vælge at deltage i spisning i fælles lejlighed. Typisk har personerne et beskyttet job med en ugentlig fridag, hvor de på denne dag med støtte fra en pædagog på skift laver aftensmad til de øvrige i køkkenet i den fælles lejlighed. • En kogekone laver mad til et guldbryllup hjemme hos guldbrudeparret. • Et familiemedlem laver mad derhjemme, og en i vennekredsen bager kage derhjemme, som medbringes til en beboer på et plejehjem. Plejehjemsbeboeren inviterer sine to naboer til at deltage i spisningen. • En plejefamilie tilbyder bolig og pleje for et mindre antal børn i sit private hjem. 5.2. Andre fødevareaktiviteter i hjemmet – privatsfære Ud over den almindelige madlavning til familien kan der være andre aktiviteter i hjemmet, hvor mad og drikke overdrages til andre, men stadig inden for privatsfæren. Det kan f.eks. være: • Bed & Breakfast. • Bondegårdsferie. • Pensionater. • Kursusaktivitet og idrætslejre, f.eks. ridelejre. • Offentlige møder i private hjem. Når man vurderer, om en aktivitet hører til privatsfæren, skal man især lægge vægt på, om aktiviteten har karakter af privat husholdning eller af et privat arrangement, og om deltagerne ud fra omstændighederne naturligt regner med, at madlavningen foregår privat. Man bør også vurdere, om der er etableret særlige bygninger eller særlige køkkener og spisefaciliteter, så aktiviteterne får en mere erhvervsmæssig karakter. Maden skal som udgangspunkt laves i familiens køkken, for at aktiviteterne hører til privatsfæren. Maden bør kun indgå som en del af arrangementet, f.eks. i forbindelse med dagpleje, kursusaktivitet eller pensionat. Hvis der alene er tale om madlavning og servering for gæster, er det en restaurant og dermed en fødevarevirksomhed. Mere specifikke eksempler på aktiviteter i privatsfæren: • Bed & Breakfast med fire dobbeltværelser og en lejlighed til seks personer. Der tilberedes morgenmad hver dag samt varm mad lørdag aften i familiens køkken. • Bondegårdsferie på en landejendom med fire værelser og en lejlighed, i alt 12 sengepladser. Der tilbydes fuld forplejning, og maden fremstilles i familiens køkken. • Der afholdes bibeltimer i private hjem. Bibeltimerne annonceres i lokalavisen, og arrangementet indeholder et traktement. • En konkurrencerytter afholder kursus i dressur på sin landejendom for 14 deltagere med fuld forplejning og overnatning på ejendommen. Eksempler på fødevareaktiviteter, som ikke hører til privatsfæren: • Aktiviteter som Bed & Breakfast, bondegårdsferie, pensionat og kursusaktiviteter kan være så omfattende, at der bliver tale om hotel- og restaurationsvirksomhed. Det skal vurderes, om arrangementet har karakter af privat husholdning, og antallet af gæster eller deltagere har en betydning. Hvis antallet overstiger ca. 12 personer, kan det normalt ikke betragtes som privatsfære. • Hvis aktiviteterne foregår et andet sted end i arrangørens eget hjem, kan det normalt heller ikke betragtes som privatsfære, men får karakter af hotel- eller restaurantvirksomhed. Det hører f.eks. ikke til privatsfæren, hvis man driver Bed & Breakfast i tre forskellige huse, og ejeren selv bor et andet sted. 5.3. Dagplejere i eget hjem – privatsfære eller fødevarevirksomhed Privat dagpleje udøves i flere forskellige former, som ikke altid hører til privatsfæren. Når det ikke er privatsfære, er det fødevarevirksomhed over eller under bagatelgrænsen. Eksempler på organisering af privat dagpleje i forhold til fødevarelovgivningen og privatsfære eller ej: Dagpleje, som er privatsfære: • Én dagplejer passer op til og med fem børn i det hjem, hvor dagplejeren har bopælsadresse. • To dagplejere passer op til og med ti børn i det hjem, hvor mindst den ene dagplejer har bopælsadresse. Dagpleje, som ikke er privatsfære: • Én dagplejer passer op til og med fem børn, eller flere dagplejere passer flere børn. Men det foregår ikke i et hjem, hvor mindst den ene dagplejer har bopælsadresse. • To eller flere dagplejere passer flere end ti børn, uanset om det foregår i et hjem, hvor mindst den ene dagplejer har bopælsadresse. Hvis dagplejen ikke kan betragtes som privatsfære, skal det vurderes, om der er tale om fødevarevirksomhed under eller over bagatelgrænsen. Se afsnit: 6 Bagatelgrænse for fødevarevirksomhed – ingen registrering 7 Specifikke tillfælde med fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen 5.4. Private fødevareaktiviteter i andre lokaler end hjemmet – privatsfære Nogle private arrangementer bliver f.eks. af praktiske grunde flyttet til andre lokaler end hjemmet, men hører stadig til privatsfæren. Det kan f.eks. være: • Private fester i forsamlingshuse. • Receptioner på arbejdspladsen. • Middag på arbejdspladsen for samarbejdspartnere. En del frokostordninger på arbejdspladser hører til privatsfæren, f.eks. en gruppe kolleger, som skiftes til at indkøbe og måske også tilberede frokost til hinanden. Det er også privat, hvis kollegaerne indkøber færdig frokost, f.eks. smørrebrød. Hvis det derimod er virksomheden, der står for frokostordningen og tilbyder den til sine ansatte, hører aktiviteten ikke til privats

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner