LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9167/2025

    RETSINFO 9167/2025 — Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06642

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Ikke kritik af Børsen for artikelserie om kryptofond Børsen omtalte i en artikelserie i 2024 en række forhold omkring en kryptofond. Der blev i artikelserien rettet en række kritikpunkter og beskyldninger mod fonden og personerne bag, herunder beskyldninger om svindel fra tidligere investorer. Fonden samt bestyrelsesformanden og den administrerende direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at klagernes kommentarer på beskyldningerne ikke var bragt i sammenhæng. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at mediets valg og fravalg af information lå inden for mediets redigeringsret, og at klagerne var kommet til orde i artiklerne. [Klager 1] og [Klager 2] har på egne vegne og på vegne af kryptofonden [Selskab A] klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Dansk Kryptoboss granskes for svindel” og ”Kryptopung med millioner forsvundet – her er hele forløbet ”, bragt den 14. februar 2024, artiklerne ” Flere danskere frygter at være blevet svindlet i kryptofond” og ” [Person 7]s kryptosats blandes ind i svindelsag ” bragt den 15. februar 2024, artiklen ” Dansker skjuler nøglerolle i kryptoselskab på Marshalløerne ” , bragt den 16. februar 2024 samt artiklen ”Dansk politi overlader sag om kryptosvindel til cypriotisk politi” bragt den 26. april 2024, idet [Klager 1], [Klager 2] og [Selskab A] mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager 1], [Klager 2] og [Selskab A] har blandt andet klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt information, at angreb og svar ikke er bragt i sammenhæng, og at Børsen ikke har forholdt sig kritisk til de beskyldninger, kilderne i artiklerne kommer med. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen [Klager 1], [Klager 2] og [Selskab A] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde med Børsen forud for offentliggørelsen. Den 8. februar 2024 sendte Børsen følgende mail: ”Hej [Klager 1] Vi kan se, at I overfor [Selskab A]-investorerne nu italesætter problemerne vedrørende indefrysningen. Så derfor har vi nogle flere spørgsmål, som vi gerne vil have dine svar på. Hvis du ønsker at bidrage med kommentarer, bedes du sende dem til mig senest i morgen, fredag 9. februar kl. 15. Hvis vi vælger at skrive om sagen, medtager vi fortsat de svar, du tidligere har givet os i det omfang vi mener, de er relevante. Vi skriver også, at det interview, hvor du oprindeligt svarede, blev foretaget i november. Hvorfor skriver I først nu om indefrysningerne, når de jo allerede blev vedtaget i maj og juni sidste år? I skriver, at indefrysningen forhindrer jer i at udbetale til investorer, der gerne vil redeemes. Men indefrysningen forhindrer jer kun i at nedbringe jeres samlede assets til under det beløb, der fremgår af indefrysningsordrerne. Betyder det så, at I reelt ikke har flere midler tilbage end det beløb, indefrysningen dækker over? Og vil du i så fald sige at [Selskab A] er truet pga. sagen? [Person 1] og [Person 2] har ifølge vores oplysninger desuden meldt dig og [Selskab A] til Politiet både på Cypern og i Danmark, hvor det specifikt er sket til LCIK under National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK. Her har man set på sagen og valgt at visitere den videre til yderligere efterforskning hos Københavns Politi, der bekræfter, at sagen nu er under efterforskning. Hvad er din kommentar til det forhold, at politiet efterforsker dig og [Selskab A] for svindel? Da jeg talte med [Person 1] om sagen i november, sagde han, at du ikke skal kunne slippe afsted med at stjæle deres investering. Og at det er dig, der har truffet alle væsentlige beslutninger i både [Selskab A] og [Selskab B]. Jeres påstande om, at de skulle have snydt jer, og at politiet i Danmark skulle efterforske det med stor appetit, er ifølge [Person 1] fuldstændig grundløse. Jeres påstande om, at [Person 1] skulle have fremsat dødstrusler, kalder han også forkerte. Han siger, at I har fabrikeret dokumenter, som I har fremlagt i retten og kalder jer fuldstændig skruppelløse. Hvad er din kommentar til de udtalelser? Ifølge en aktindsigt, jeg har fået, har en dansk domstol også sagt ok for at foretage arrest og udlæg overfor dig og [Selskab E] for 13,2 mio. kr. Hvad er din kommentar til det forhold, at en dansk domstol også har blåstemplet, at der kan tages arrest i dine aktiver? Desuden ser det amerikanske ”advokatfirma” - [Person 8 Advokatfirma] - ikke ud til at findes. I har ellers præsenteret investorer for et dokument, hvoraf det fremgår, at det er jeres advokatfirma i USA. I bruger dokumentet til at overbevise investorer om, at det er rigtigt, når I påstår, at der faktisk er en CCD Litigation Fond. Dokumentet skulle bekræfte, at de penge, I trækker fra investorerne og kalder CCD Litigation Fee, skulle være i account hos advokatfirmaet. Men så vidt vi kan se har det angivne domænenavn aldrig eksisteret, og selskabsnavnet har ikke være registreret som advokatfirma i USA. Der er heller ikke muligt at kontakte hverken [Person 8] eller [Person 9] via kontaktoplysningerne i dokumentet. Der fremstår dermed, som om I overfor investorer lyver om, at der er en CCD Litigation Fond, og at de penge I tager fra investorerne i såkaldt CCD litigation Fee, slet ikke er indbetalt til det angivne advokatkontor. Hvad siger du til de investorer, der står tilbage med den frygt? Skal nok sende dig yderligere spørgsmål, hvis det bliver relevant. Venlig hilsen [Journalist 2]” Den 9. februar 2024 sendte Børsen yderligere en mail: ”Hej [Klager 1] Jeg modtog aldrig noget svar fra dig vedrørende nedenstående. Hvis du har brug for længere tid, er du velkommen til at vente med at sende svarene til på mandag kl. 9 dansk tid. Jeg har også lige sendt dig og [Klager 2] nogle yderligere spørgsmål - med svarfrist mandag kl. 17 dansk tid. Hvis du allerede nu ved, at du/I ikke ønsker at kommentere, må du meget gerne skrive det asap. Venlig hilsen [Journalist 2]” Den 12. februar 2024 besvarede klagerne mailen: ”Dear [Journalist 2], Thanks for the opportunity to address the concerns raised, however with reservations regarding the fairness and objectivity of your inquiry as it seems like you are “parroting" our counterparties pretty much 1:1. Concerning the relevant investigations, we are cooperating fully within the realms of our regulatory obligations in Cyprus, where our operations are governed. We will continue to engage with relevant authorities as necessary. As for the allegations made by certain individuals, we are currently engaged in legal proceedings, and it would be inappropriate for us to comment. However, we categorically deny the accusations and trust in the due process of the courts to ascertain the truth, where we have and will be presenting our evidence. Regarding the Danish court, we vehemently dispute the claims made against us by the same individuals as in our jurisdiction and look forward to presenting our evidence in a fair and impartial legal setting. We cannot comment on specific legal matters due to ongoing litigation. However, we firmly reject the statements made and maintain our commitment to ethical conduct in our dealings. Sincerely, [Klager 1] and [Klager 2] on behalf of [Selskab A]” Den 25. april 2024 sendte Børsen følgende mail til [Klager 1]: ”Kære [Klager 1] Jeg er helt med på, at du har bedt mig om ikke at kontakte dig igen, men der er sket en udvikling i sagen, som gør, at jeg alligevel finder det nødvendigt at række ud. Jeg kan forstå på Københavns Politi, at de har indstillet efterforskningen af sagerne og overladt den videre efterforskning til cypriotisk politi. De oplyser, at det er sket, fordi forholdene ifølge det oplyste i anmeldelserne er foregået på Cypern og fordi cypriotisk politi har bekræftet over for Københavns Politi, at de efterforsker sagerne. Dermed er det vurderingen hos Københavns Politi, at cypriotisk politi er rette judicielle myndighed til at behandle anmeldelserne. De oplyser også, at de selvfølgelig står til rådighed, hvis cypriotisk politi ønsker oplysninger fra dem. Jeg vil høre, om det er noget, du ønsker at kommentere. I så fald er du velkommen til at sende mig din kommentar, som jeg vil medtage i det omfang, jeg finder journalistisk relevant. Hvis du gerne vil have din kommentar med i første version af artiklen, skal jeg gerne¬have den inden kl. 14.30 i morgen. Venlig hilsen [Journalist 2]” Den 26. april 2024 besvarede klagerne mailen: ”Hi [Journalist 2], We can confirm that we have reported two former investors to the Cypriot police along with a host of evidence from both ourselves and from 3rd parties. We do not carry out investigations against them in the media and thus have no further comments. Also, we would appreciate if you do not contact us again - as already requested once - due to your extremely one-sided coverage of matters related to us. Kind regs, [Klager 1]” Påklagede artikler Børsen bragte den 14. februar 2024 artiklen ” Dansk Kryptoboss granskes for svindel ” på borsen.dk. Der er i artiklen indsat en grafisk illustration af [Klager 1], der viser en tegning¬af hans ansigt. Denne ses med en grafik forbundet til blandt andet en illustration af [Selskab A]. Artiklen har følgende underrubrik: ”Den tidligere [Forsvaret]-analytiker [Klager 1] har fået indefrosset et tocifret millionbeløb – og flere investorer i hans kryptofond [Selskab A] frygter, at de er blevet snydt” Af artiklens fremgår: ”En af de markante danske stemmer på den internationale scene for kryptoinvesteringer, den tidligere departementschef og [Forsvaret]-analytiker [Klager 1], er under beskyldning for at have stjålet et tocifret millionbeløb fra investorer i danskerens kryptofond på Cypern, [Selskab A]. Hos Københavns Politi bekræfter man, at sagerne efterforskes, men Politiet ønsker ikke at kommentere oplysningerne af hensyn til efterforskningen, og med henvisning til at der er tale om igangværende sager. Heller ikke politiet på Cypern ønsker at udtale sig om sagen. ” Der er i artiklen indsat et billede af en bygning med påskriften ”Divisional police headquarters Larnaca”. Af billedteksten fremgår: ” Både Københavns Politi og politiet i den cypriotiske badeby Larnaca efterforsker forholdene omkring [Klager 1]s kryptofond [Selskab A]. ” Af artiklen fremgår videre: ” Ifølge retsdokumenter fra sagen, som Børsen er i besiddelse af, har en domstol på Cypern i sommer valgt at indefryse værdier hos [Klager 1] personligt og hans kryptofond [Selskab A] for et tocifret millionbeløb på grund af svindelbeskyldningerne. I december valgte en dansk domstol at følge trop og godkende, at fogedretten herhjemme kunne tage arrest for 13,2 mio. kr. hos [Klager 1] og et af hans danske selskaber, viser dokumenter, Børsen har fået aktindsigt i. Børsen har talt med en lang række nuværende og tidligere investorer i fonden, og flere af dem frygter, at de er blevet svindlet af danskeren, men de færreste af dem ønsker at udtale sig til citat. Samme melding kommer fra flere af [Klager 1]s tidligere ansatte. [Klager 1]s position som medstifter af [Selskab A] med et trecifret millionbeløb under forvaltning har givet ham taletid i medier som The Wall Street Journal, Forbes og France 24 samt i nichemedier for alternative investeringer verden over. ” Der er i artiklen fremhævet et citat: ”Han skal ikke bare kunne slippe afsted med at stjæle vores investering, [aldersangivelse 2] dansk investor, der har fået domstolene til at indefryse millioner hos [Klager 1]” Af artiklen fremgår videre: Tavs om indefrysning Det er en [aldersangivelse 2] dansk mand fra København og hans [aldersangivelse 3] far, der har fået domstolen på Cypern til at udstede en global indefrysningsordre mod [Klager 1] og hans kryptofond samt mod fondens adm. direktør, [Klager 2], der ved siden af jobbet som fondsdirektør kalder sig “truthologist” og rådgiver om, hvordan man spotter svindlere. De to utilfredse investorer mener, [Klager 1] har snydt dem. Det sagde de i november, da Børsen bad dem forklare, hvorfor de har fundet det nødvendigt at gå til domstolene og politiet: “Fordi [Klager 1] har taget vores penge, og vi vil have dem tilbage. Han skal ikke bare kunne slippe afsted med at stjæle vores investering,” sagde den [aldersangivelse 2] investor, der også udtalte sig på sin fars vegne. Der er i artiklen indsat et billede af en bygning i Larnaca. Af billedteksten fremgår: ”Kryptofonden [Selskab A] med [Klager 1] som ejer holder til på første sal over indgangsdøren i ejendommen Scala Court i den cypriotiske badeby Larnaca. ” Af artiklen fremgår videre: ”[Klager 1] afviser, at han skulle have snydt investorer i [Selskab A]. Ifølge ham er det ikke unormalt, at investorer bliver utilfredse, når det går skidt med deres investering, men han finder det ikke retvisende at bruge ord som snyd. “Det mener vi ikke, nej. Men folk må jo bruge de ord, de nu vil,” lød det fra [Klager 1], da Børsen ligeledes i november konfronterede ham med beskyldningerne. Men er du slet ikke bekendt med, at der er folk, som føler sig snydt og frygter, I er stukket af med pengene? “At de er snydt, lyder meget voldsomt. Vi processerer tingene efter bogen. Men jeg vil slet ikke ind at kommentere sådan noget. Det lyder som sådan noget følelses-noget,” sagde [Klager 1]. Han ønskede dengang heller ikke at udtale sig om indefrysningen. ” Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Blå bog [Klager 1]”. Af faktaboksen fremgår: ”Bestyrelsesformand, [Selskab A]. Bestyrelsesmedlem i [Selskab F] (marts 2023-december 2023). [Sundhedsklinikken], tidligere ejer, adm. direktør, forretningsudviklingschef (2016- 2023). Officer i Forsvaret - senere år i reserven (juni 1996-juli 2019). [Virksomhed 4], adm. direktør (januar 2016-februar 2018). [Virksomhed 1], chef for HR og konsulentafdeling (januar 2012-december 2016). Departementschef, konstitueret, Erhvervsministeriet, [Området] (2011). [Virksomhed 3], adm. direktør, Tyskland (januar 2008-januar 2010). [Virksomhed 2], organisationschef, (2006-2008). Forsvarsstaben, analytiker (2003-2006). Sprogofficer med speciale i russisk, Bosnien (2002-2003). ” Af artiklen fremgår videre: “Jeg kan slet ikke udtale mig om det. Jeg kan ikke engang udtale mig om, hvorvidt der er en indefrysning eller ej,” lød det fra [Klager 1]. Værdi påvirkes Når sagen først kommer for en dag nu, og ikke allerede i efteråret 2023, hvor Børsen interviewede flere af sagens parter, skyldes det, at Københavns Politi først i midten af januar har bekræftet, at sagen efterforskes, og at den danske domstol først i slutningen af januar udleverede aktindsigten om den danske arrest i [Klager 1]s aktiver. Samtidig har [Selskab A] først i slutningen af januar – otte måneder efter det skete – valgt at meddele alle fondens investorer, at indefrysningen betyder, at de nu hverken kan trække deres penge ud eller sætte nye penge ind i fonden. “Bemærk venligst, at så længe indefrysningen fortsætter, kan værdiansættelsen af dine investeringer blive midlertidigt påvirket, og din mulighed for at indløse dine aktier eller foretage yderligere investeringer er udelukket (fully restricted, red.),” oplyser [Selskab A] i en besked til fondens investorer. ” Der er i artiklen fremhævet følgende citat: Jeg kan ikke engang udtale mig om, hvorvidt der er en indefrysning eller ej, [Klager 1], bestyrelsesformand og ejer, [Selskab A]” Af artiklen fremgår videre: [Klager 1] ønsker ikke at forholde sig specifikt til den politimæssige granskning. Han oplyser til Børsen, at han vil samarbejde med myndighederne i sagen, men at det vil være upassende at kommentere indholdet af igangværende juridiske slagsmål. “Men vi afviser kategorisk beskyldningerne og har tillid til, at domstolene vil fastslå sandheden under den retmæssige proces, hvor vi har fremlagt og vil fremlægge vores beviser,” skriver han i et mailsvar, hvor han fastholder, at han og fonden “efterlever alle krav om etisk ansvarlighed. ” Meget personligt Lidt mere åbenmundet var [Klager 2], der i 2022 overtog direktørrollen i kryptofonden [Selskab A] fra [Klager 1], der i stedet satte sig i formandsstolen. “Vi har været i en meget svær situation siden juni, hvor vi blev gjort opmærksomme på det. Vi fik bare alting indefrosset,” sagde [Klager 2], da Børsen i oktober uanmeldt mødte ham i [Selskab A]’s lokaler i den cypriotiske badeby Larnaca. Der er i artiklen indsat et billede af en bygning i Larnaca. Af billedteksten fremgår: ”Da danskerne i 2020 stiftede kryptofonden [Selskab A], blev aktiviteterne drevet fra underetagen i dette hus i Larnaca. ” Af artiklen fremgår videre: “Jeg tager det meget personligt, når man indefryser en fondskonto, hvor pengene ikke tilhører andre end investorerne. Indefrys bare min egen konto – det rører mig ikke – men når du indefryser mine investorers penge, har jeg et problem med det,” sagde [Klager 2], der også selv er genstand for indefrysningen. Han skød dengang tilbage på de to familiært forbundne danske investorer og påstod, at de to selv bliver efterforsket af politiet i flere jurisdiktioner for svindel og for at have forfalsket beviser samt for dødstrusler. Det afviser de to danske investorer dog skulle være tilfældet. “Deres påstande om, at vi skulle have snydt dem, er fuldstændig grundløse. Det er det stik modsatte, der er sket, og det kan vi bevise. Der er derfor, vi også har meldt dem til politiet,” sagde den [aldersangivelse 2] danske investor. ” Der er i artiklen fremhævet følgende citat: ”Men vi afviser kategorisk beskyldningerne og har tillid, til at domstolene vil fastslå sandheden under den retmæssige proces, [Klager 1], bestyrelsesformand og ejer, [Selskab A]” Af artiklen fremgår videre: ”[Klager 2] siger, at du står bag dødstrusler mod dem? “Det passer simpelthen ikke. [Klager 1] og hans lejr er fuldstændig skruppelløse, og de har fabrikeret dokumenter, som de har fremlagt i retten. Det kan vi også bevise,” sagde han. De udtalelser har [Klager 1] ikke ønsket at kommentere. Flere vil ud [Selskab A] er stiftet i 2020 af de fire danskere [Person 4], [Person 5], [Person 6] og [Klager 1]. Det var den første danskstiftede og regulerede kryptofond af sin slags, og den blev flittigt omtalt i danske erhvervsmedier. Fortællingen lød, at kunder her kunne købe sig til investering i kryptovaluta uden om uregulerede børser og lyssky mellemmænd, på et tidspunkt hvor værdien af kryptovalutaer som bitcoin var rekordhøj. [Selskab A] fik base på Cypern, hvor fonden både er registeret og reguleret, fordi finansmyndigheder her gav mere plads til alternative investeringer. Kundekartoteket bestod dog primært af danskere og krævede en minimumsinvestering på 750.000 kr. Sideløbende med opbygningen af [Selskab A] stod [Klager 1] bag den skandaleramte cypriotiske sundhedsklinik [Sundhedsklinikken], som du kan læse mere om her. [Ordet ”her” linker til en række andre artikler om [Klager 1] og dennes involvering i en sundhedsklinik på Cypern] Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”[Selskab A]”. Af faktaboksen fremgår: ”[Selskab A] er en fond, som investerer i kryptovaluta. Fonden henvender sig til professionelle investorer. For at være investor i fonden skal man altså kunne lægge minimum 750.000 kr. i investering. [Selskab A] er registreret og reguleret på Cypern. Selskabet er stiftet af [Klager 1], [Person 4], [Person 5] og [Person 6] – de tre sidstnævnte er stoppet i [Selskab A] i 2021 og 2022. [Klager 1] er i dag ejer af [Selskab A]. Fonden har haft tiltrukket investeringer for et trecifret millionbeløb – primært fra danske investorer. ” Af artiklen fremgår videre: ”Både [Person 4] og [Person 5] forlod fonden året efter. De to har ikke ønsket at udtale sig om sagen. Det samme gælder [Person 6], det var ledende sælger i [Selskab A] frem til 2022. Det var ham, der havde den primære kontakt til investorer. ” Der er i artiklen indsat et billede af sundhedsklinikken ”[Sundhedsklinikken]”. Af billedteksten fremgår: ”Sideløbende med opbygningen af kryptofonden stod [Klager 1] bag sundhedsklinikken [Sundhedsklinikken], der er central i en sag om ulovlig import og brug af stamceller. ” Af artiklen fremgår videre: ”De seneste år har historier om svindel i kryptovirksomheder som FTX og Binance været beskrevet i danske og udenlandske medier, men det er første gang, at en kryptovirksomhed med dansk ejerkreds kommer i uføre offentligt. [Person 10], der er kryptoanalytiker i Steno Research, ønsker ikke at kommentere den specifikke sag, men påpeger, at det påvirker danske investorer, når sådan en sag kommer frem. “Særligt for de institutionelle investorer ser sådan en sag skidt ud. De investerer oftest andres penge og skal derfor være ekstra sikre på, at det, de investerer i, er reelt. Det kan afholde dem fra at kigge mere ind i krypto,” siger han. Flere vil ud De to danske investorer bag indefrysningen investerede i 2020 et mindre millionbeløb hos [Selskab A] og bad i slutningen af 2022 om at få deres investering og afkastet udbetalt. På det tidspunkt var værdien af deres investering steget markant. Følgende citat er herefter fremhævet i artiklen: ”Når du indefryser mine investorers penge, har jeg et problem med det, [Klager 2], adm. direktør, [Selskab A]” Af artiklen fremgår videre: Men det efterfølgende forløb er parterne helt uenige om. Investorerne mener aldrig, de fik deres penge ud, mens [Klager 1] og [Klager 2] fastholder, at investorerne ikke er blevet snydt. Indefrysningssagen har ifølge Børsens oplysninger fået flere andre investorer i fonden til forgæves at forsøge at trække deres formue ud. De får dog besked om, at det ikke kan lade sig gøre på grund af indefrysningen. Ifølge [Selskab A] er domstolen på Cypern blevet snydt til at udstede indefrysningsordren, men det afviser de to danske investorer. Børsen bragte den 14. februar 2024 artiklen ” Kryptopung med millioner forsvundet – her er hele forløbet ” på borsen.dk Der er i artiklen indsat en grafisk illustration af [Klager 1]. Illustrationen viser en tegning af hans ansigt, som er grafisk forbundet til blandt andet en illustration af et bitcoinlogo. Af underrubrikken fremgår: ”En motorcykeltyv i Jakarta og et morgenmøde på Østerbro står centralt i sag om påstået svindel” Følgende tekst er indledningsvist fremhævet med kursiv: ”Rettet 15. februar kl. 15.00: Datidsværdien af de 34 bitcoin er rettet fra 400.000 euro til 566.000 euro. ” Af artiklen fremgår: ”Sagen om de påståede ulovligheder i [aldersangivelse 1] [Klager 1]s kryptofond [Selskab A] på Cypern rummer både beskyldninger om dokumentfalsk, bedrageri og et fingeret nattetyveri i Indonesiens hovedstad, Jakarta. Det viser Børsens oplysninger om sagen, som Københavns Politi efterforsker, og som har ført til, at to danske investorer, en [aldersbetegnelse 2] fra København og hans [aldersangivelse 3] far, er lykkedes med at få indefrosset millioner hos den tidligere departementschef, [Forsvaret]-analytiker og HR-chef i [Virksomhed 1] [Klager 1]. Et af de centrale forløb i sagen starter i slutningen af 2022, hvor den [aldersangivelse 3] investor gerne vil have sin investerede formue ud af [Selskab A]. ” Følgende citat er herefter fremhævet i artiklen: ”Hvad angår de relevante efterforskninger, samarbejder vi fuldt ud inden for rammerne af vores reguleringsmæssige forpligtelser i Cypern, hvorfra vores forretninger er styret [Klager 1], ejer og bestyrelsesformand, [Selskab A]”. Af artiklen fremgår videre: ”På et møde med [Klager 1] og [Selskab A]’s adm. direktør, [Klager 2], får han at vide, at han kun kunne få 5 pct. om måneden, hvis han ville have pengene ud i euro. I stedet accepterer han at få sin investering retur i en kryptovaluta af typen stablecoin. Det vil sige en kryptovaluta, der følger dollarkursen. Investoren oplyser derfor, hvilken digital pung han gerne vil have sin investering udbetalt til. En digital pung er en type konto, hvor kryptovaluta kan opbevares. Men kort før overførslen skulle gennemføres, skrev direktøren i [Selskab A], [Klager 2], til ham, at fonden alligevel ikke kunne udbetale til den anviste digitale pung” Der er i artiklen indsat et billede af en overfyldt postkasse, der hænger uden på en bygning. Af billedteksten fremgår: ”I en beboelsesejendom på hovedgaden i den cypriotiske badeby Larnaca har kryptofonden [Selskab A] til huse” Artiklen fortsætter: Forklaringen lød, at på grund af nogle interne regler og reguleringskrav skulle udbetalingen først ske i bitcoin og til en intern [Selskab A]-konto, som de kan stille til rådighed for investoren. Herefter ville de hjælpe ham med at få valutaen overført til hans egen digitale pung. Det gik investoren med til, fordi han ville have pengene ud hurtigst muligt. […] Ifølge oplysningerne i sagen fortalte direktøren ham også, at det var vigtigt, at de øvrige ansatte i fondens compliance-afdeling ikke fik besked om processen. De måtte heller ikke vide, at den nye digitale pung, som valutaen skulle sættes ind på, bare var en intern [Selskab A]-konto. I stedet skulle investoren på et videomøde samme morgen med complianceafdelingen sige, at det var ham selv, der ønskede at få valutaen udbetalt til [Selskab A]-kontoen – og at det ville han have, fordi han gik meget op i sikkerhed. Samme morgen mødte [Klager 1] op hos den [aldersangivelse 3] investor på Østerbro i København. Med sig havde han en usb-nøgle, som gav adgang til [Selskab A]- kontoen. Uden at han kunne ses af compliance-teamet på Teams-mødet, sad [Klager 1] ved siden af investoren og hjalp ham med det tekniske, så investoren kunne dreje skærmen på den bærbare computer og vise compliance-teamet via videolinket, at han nu havde adgang til den konto, som pengene skulle overføres til. […] ”Dermed gik compliance-teamet med til at godkende overførslen af 34 bitcoin til en datidsværdi af 566.000 euro eller 4,2 mio. kr. fra kryptofonden. Men valutaen blev kun overført til den interne [Selskab A]-konto, som [Klager 1] ifølge dokumenter i sagen havde adgang til. Herefter var det meningen, at valutaen skulle overføres videre til investorens digitale pung. Men det skete angiveligt ikke, og ifølge materialet i sagen forlod [Klager 1] herefter den [aldersangivelse 3] og hans familie og medtog ifølge oplysningerne usb-nøglen og adgangen til de 34 bitcoin. Herfra rejste han til Indonesien, hvor han på det tidspunkt boede. ” […] ”En af [Klager 1]s nærmeste, en 25-årig indonesisk kvinde, der også arbejder for ham, fortalte herefter den danske familie, at tasken med usb-nøglen desværre var blevet stjålet af nogle folk på en motorcykel kl. 2 om natten i Jakarta. Og at det samme var sket med en række andre usb-nøgler, som gav adgang til flere kryptokonti. Men at investoren nok skulle få det beløb tilbage, han havde investeret. Investoren tror dog, at det påståede tyveri i Indonesien er fingeret, og at [Klager 1] har beholdt pengene. Børsen bad i november [Klager 1] forholde sig til oplysningerne om det påståede tasketyveri i Indonesien og påstanden om, at det skulle være fingeret. ” Følgende citat er herefter fremhævet i artiklen: ”Så der er ingen måder, hvorpå han kan sige, “jeg fik ikke pengene,” eller “jeg ville ikke have dem” eller “det skete aldrig” [Klager 2], adm. direktør, [Selskab A]” Artiklen fortsætter: Uden at svare direkte herpå afviste han i et skriftligt svar den type “sensationsagtige påstande”, som han kaldte “det rene opspind”. Efter at Københavns Politi er gået ind i sagen, oplyser [Klager 1] nu til Børsen, at han samarbejder med de relevante myndigheder. Han ønsker ikke at forholde sig til den konkrete beskrivelse af forløbet omkring investoren, men betegner Børsens henvendelse som en én til én gengivelse af modparternes udlægning. Adm. direktør i [Selskab A], [Klager 2], har ikke besvaret Børsens anmodning om en kommentar til beskrivelsen af forløbet. Men i et mailsvar fra [Klager 1] sendt på vegne af dem begge og for [Selskab A] afviser [Klager 1] at have opført sig angribeligt. […] “Hvad angår de relevante efterforskninger, samarbejder vi fuldt ud inden for rammerne af vores reguleringsmæssige forpligtelser i Cypern, hvorfra vores forretninger er styret,” skriver han. […] Da Børsen i oktober troppede op i [Selskab A]’s lokaler i den cypriotiske badeby Larnaca, fastholdt [Klager 2], at den danske investor havde fået sit fulde tilgodehavende. “Hans udbetaling blev gennemført på en lovlig måde. Vi har alle de underskrevne dokumenter og videoverifikationen. Vi har også folk der har bevidnet både underskriften og videoverifikationen. Så der er ingen måder, hvorpå han kan sige, ‘jeg fik ikke pengene’ eller ‘jeg ville ikke have dem’ eller ‘det skete aldrig’,” lød det dengang fra [Klager 2]. Børsen bragte den 15. februar 2024 artiklen ” Flere danskere frygter at være blevet svindlet i kryptofond ” på borsen.dk. Der er i artiklen indsat en grafisk illustration af [Klager 1]. Illustrationen viser en tegning af hans ansigt. Denne ses med en grafik forbundet til blandt andet en illustration af et bitcoinlogo og et billede af en bygning på Cypern. Artiklen har følgende underrubrik: ”Mistanke om oppustede værdier og tvungne overførsler får kunder i kryptofonden [Selskab A] til at frygte, at de er blevet snydt” Af artiklen fremgår: Anklager om et milliontyveri og beskyldninger om svindel har fået dansk og cypriotisk politi til at efterforske den danskstiftede kryptofond [Selskab A]. [sidste sætning udgør et link til artiklen, ”Dansk kryptoboss granskes for svindel”, Pressenævnet ] Men de to danske investorer, der står bag politianmeldelserne og har fået domstole til at indefryse et tocifret millionbeløb hos stifteren [Klager 1], er ikke de eneste, der frygter at være blevet snydt. Både tidligere og nuværende investorer i [Selskab A] mistænker, at fonden og folkene bag ikke har rent mel i posen, fortæller flere af dem til Børsen. [Selskab A] er ejet af danske [Klager 1] og blev stiftet i 2020. Han er i dag bestyrelsesformand i selskabet, mens [Klager 2] er adm. direktør. […] Ingen af de nuværende eller tidligere kunder i [Selskab A] ønsker at optræde offentligt med kritik af [Klager 1], men Børsen er bekendt med deres identitet og har set materiale, som bekræfter, at de har været investorer i fonden. [Klager 1] stiftede [Selskab A] sammen med tre andre danskere, der forlod selskabet i 2021 og 2022. De tre har ikke ønsket at kommentere kundernes frygt¬for svindel eller anklagerne om bedrageri. Gik med til tab Det er den samme udlægning, der går igen, når investorer forklarer, hvorfor de frygter at være blevet snydt i [Selskab A]. Der opstår problemer, når investorerne ønsker at trække deres penge ud af fonden. En række kunder fortæller til Børsen, at de er blevet overtalt til at give afkald på op mod 40 pct. af deres penge. Der er i artiklen indsat et billede af en bygning i Larnaca. Af billedteksten fremgår: ”Kryptofonden [Selskab A] med [Klager 1] som ejer holder til på første sal over indgangsdøren i ejendommen [Ejendomsnavn] i den cypriotiske badeby Larnaca” Artiklen fortsætter: Kort opsummeret er forholdene i [Selskab A] således: For at være med skal man minimum investere 750.000 kr. En investor er bundet i en periode på tre måneder, efter investeringen er foretaget. Herefter kan investorerne få indløst deres investering, og udbetalingen skal ske senest tre måneder derefter. Investorerne betaler en procentdel af det afkast, som de får på deres investering samt et gebyr til fonden for at have forvaltet deres penge. Men ud over de gebyrer, som kunder i [Selskab A] ifølge kontrakten skal betale, fortæller flere af dem til Børsen, hvordan de er blevet presset til at acceptere at overføre mellem 30 og 40 pct. af deres investering til en anden fond i forbindelse med indløsningen. Altså blev deres udbetaling reduceret med op mod 40 pct. Ingen af investorerne, som Børsen har talt med, har set overbevisende dokumentation for, at den anden fond skulle eksistere. Investorerne ser derfor en risiko for, at de er blevet narret til at afgive en stor andel af deres penge. ” Følgende citat er herefter fremhævet: “Folk må jo bruge de ord, de nu vil [Klager 1], stifter og bestyrelsesformand, [Selskab A]” Artiklen fortsætter: [Klager 1] og [Klager 2] har ifølge investorerne forklaret, at fonden skulle finansiere et søgsmål mod kryptoselskabet [Selskab G], som den danske rigmand [Person 7] står bag. [Selskab A] har investeret nogle af fondens midler i [Selskab G]s kryptovaluta CCD. Hverken [Selskab A] eller [Person 7] har ønsket at kommentere oplysningerne. Adspurgt, hvorfor investorerne accepterede overførslen og reduktionen på op mod 40 pct., hvis vilkåret ikke var en del af deres kontraktforhold, svarer de samstemmende, at de frygtede ikke at få noget af deres investering tilbage, hvis ikke de accepterede vilkåret. ” […]¬ Opskruet værdi Dertil kommer, at både kunder og tidligere medarbejdere fortæller til Børsen, at de mistænker ledelsen i fonden for at pumpe værdien af fondens aktiver kunstigt op. Et motiv herfor kunne være at sikre fonden et højere gebyr, da gebyret udgør en procentdel af fondes værdi. ¬Da Børsen i november forelagde [Klager 1], at investorer frygter at være blevet snydt, afviste han, at snyd var et retvisende ordvalg. “Det mener vi ikke, nej. Men folk må jo bruge de ord, de nu vil,” sagde han og forklarer, at investorer bliver utilfredse, når det går skidt med deres investering. Han pointerede, at investorernes utilfredshed med kryptovalutaers værdiudsving kunne være forklaringen på påstandene. […] Misvisende opgørelser Ud over reduktionen, som investorer måtte acceptere, og den påståede opskruede værdi af porteføljen, fortæller flere investorer også til Børsen, hvordan der var fejlvisninger i det dashboard, hvor de i realtid skulle kunne følge med i værdien af deres investeringer i [Selskab A]. Kunderne fortæller, hvordan de i forbindelse med indløsningen af deres investering blev gjort opmærksomme på, at dashboardet ikke var opdateret, og at deres investering også derfor endte med at være mindre værd end det, der fremgik af oversigten. […] Myndighed orienteret Det danske finanstilsyn er ifølge Børsens oplysninger orienteret om investorers frygt for uregelmæssigheder i [Selskab A]. Tilsynet vil ikke oplyse Børsen om, hvorvidt man undersøger sagen. I stedet henviser Finanstilsynet til, at man advarer private investorer mod at placere penge i kryptovaluta. Finanstilsynet kalder investering i kryptovaluta for “Det vilde Vesten”, fordi der ikke er nogen regulering og ingen særlig beskyttelse, hvis man mister sin opsparing. [Selskab A] er registeret og reguleret på Cypern. Det er derfor den cypriotiske pendant til Finanstilynet, Cysec, fører tilsyn med fonden. Cysec er også underrettet om forholdene i [Selskab A]. Her ønsker man heller ikke at oplyse Børsen om, hvordan man forholder sig til sagen. Københavns Politi bekræfter, at man efterforsker sager, hvor to af investorerne har meldt [Klager 1] og [Selskab A] for svindel. Men politiet ønsker ikke at kommentere igangværende efterforskning. [Klager 1] afviser, at der skulle være handlet angribeligt i [Selskab A] og oplyser, at han og fondens adm. direktør [Klager 2] samarbejder med myndighederne. […] Branchen bøder Uanset hvad myndigheder i Cypern og Danmark finder frem til i sagen, får den ifølge en analytiker konsekvenser for det danske kryptomiljø. [Person 10], der er kryptoanalytiker i det finansielle analysehus Steno Research, ønsker ikke at kommentere den specifikke sag, men understreger, at skandaler og dårlig omtale af miljøet kaster skygger over de danske virksomheder, som arbejder med krypto, og det kan skabe en større mistillid til branchen. “De skal i forvejen bruge tid på at modbevise, at krypto er svindel, og så hjælper det ikke, at der kommer en negativ sag uagtet, hvad der er op eller ned,” siger han og tilføjer: “Når negativ omtale af kryptomarkedet har rødder i vores egen lille andedam, så kan det få folk til at tænke over, om der overhovedet er nogen aktører inden for krypto, der er helt reelle. Det skaber frygt. Men det er vigtigt at understrege, at der er mange, som gør det efter bogen, og som overholder den regulering, de er underlagt. ” Børsen bragte den 15. februar 2024 artiklen ” [Person 7]s kryptosats blandes ind i svindelsag ” på borsen.dk. Der er i artiklen indsat en grafisk illustration af [Klager 1]. Illustrationen viser en tegning af hans ansigt. Denne ses med en grafik forbundet til blandt andet en illustration af et paragraftegn. Af underrubrikken fremgår: ”Mistanke om oppustede værdier og tvungne overførsler får kunder i kryptofonden [Selskab A] til at frygte, at de er blevet snydt” Af artiklen fremgår: Sagen om den danskdominerede kryptofond [Selskab A], der er ejet af den tidligere [Forsvaret]-analytiker og konstituerede departementschef på [Området], [Klager 1], viser sig nu også at involvere finansmanden [Person 7]s kryptoselskab [Selskab G]. I sagen gransker Københavns Politi anmeldelser mod [aldersangivelse 1] [Klager 1] og [Selskab A] for svindel, og domstole på både Cypern og i Danmark har blåstemplet indefrysning af et tocifret millionbeløb hos [Klager 1]. […] Men i modsætning til [Klager 1] og [Selskab A] beskyldes [Person 7] og [Selskab G] ikke for svindel i sagen. ¬Når [Selskab J]-rigmandens kryptoselskab [Selskab G] alligevel bliver blandet ind i sagen, skyldes det, at [Selskab A] i 2021 valgte at investere en andel af investorernes penge i [Selskab G]s digitale mønt, CCD, inden mønten blev frigivet i fri handel. Skyder på [Person 7]-selskab [Selskab A]-ledelsen mener, at de dengang blev stillet i udsigt, at CCD’en ville blive sat til salg til en væsentligt højere pris end det, den endte med, da den kom i fri handel i februar 2022. Det har [Selskab A] skrevet i en besked til fondens investorer. Derudover har [Selskab A] givet indtryk af, at man ville indlede et søgsmål mod [Selskab G]. Men det påståede søgsmål mellem [Selskab A] og [Selskab G] har vist sig at blive et problem for investorer, når de beder om at få deres penge ud af fonden. […] Flere af investorerne fortæller anonymt til Børsen, at de beløb, de havde akkumuleret i fonden, reelt ikke var så høje, som de troede. Der skulle nemlig justeres for nedskrivningen på [Selskab G]-investeringen. Derfor måtte investorerne acceptere, at 35-40 pct. af deres porteføljes værdi blev overført til en såkaldt søgsmålsfond, der var øremærket til [Selskab G]slagsmålet. Hvis [Selskab A] indgik forlig eller vandt et søgsmål mod [Selskab G], var det dog kun de blivende investorer, der ville få en del af en eventuel erstatningen, lød argumentationen. Det gik nogle af investorerne angiveligt med til, mens andre nødtvunget accepterede kun at få de resterende 60-65 pct. af deres investering ud, fordi de ellers frygtede at miste det hele, forklarer de. Tvivler på søgsmål Men en række af investorerne sætter nu spørgsmålstegn ved, om søgsmålet overhovedet er reelt, eller om værdien af [Selskab G]-positionen har været skruet kunstigt i vejret hos [Selskab A]. Og om [Klager 1] og [Selskab A] blot har inddraget investorernes penge. [Klager 1] ønsker ikke at svare på, om der reelt er oprettet en søgsmålsfond eller ej, og om der er anlagt et søgsmål mod [Selskab G]. […] Heller ikke [Person 7] ønsker at bidrage til opklaringen af, om de to parter faktisk ligger i juridiske tovtrækkerier med hinanden. “Der er intet nyt at berette,” skriver [Person 7] i en mail til Børsen. Bekymringen for, om søgsmålet er reelt, bliver bestyrket af, at [Klager 1] og direktøren i fonden, [Klager 2] ifølge Børsens oplysninger har vist flere investorer et brev fra et påstået amerikansk advokatkontor, som ifølge [Selskab A]-ledelsen bistår [Selskab A] i striden med [Selskab G]. I brevet skriver en fra det amerikanske advokatkontor under på, at investorernes penge vil være indsat på advokatfirmaets konto og være øremærket til den påståede [Selskab G] søgsmålsfond. ¬[…] Men på grund af en fortrolighedsklausul må investorerne ikke få en kopi af brevet. Brev vækker bekymring Ifølge Børsens research er der dog ikke noget amerikansk advokatkontor med det navn, der er angivet i brevet. Det domænenavn, advokatfirmaet står anført med, har desuden aldrig eksisteret. Mail til den angivne mailadresse kommer ikke frem, og telefonnummeret i brevet tilhører et andet firma i USA. Investorerne frygter derfor, at brevet er forfalsket. [Klager 1] har ikke ønsket at kommentere oplysningerne om advokatbrevet eller svare på, hvad han siger til de investorer, der står tilbage med frygten for, at brevet er forfalsket. Han henviser til ikke at ville kommentere igangværende juridiske slagsmål. Men han afviser at have handlet angribeligt og ser frem til, at domstolene kommer til bunds i sagerne, oplyser han i et mailsvar. Den person hos [Selskab A], der stod for købet af [Selskab G]-positionen og havde dialogen med selskabet, er medstifter af [Selskab A], [Person 5]. Han siger, at [Selskab G]s ledelse aldrig har stillet ham en fast pris i udsigt. "Jeg afviser at have modtaget oplysninger fra [Selskab G] om en højere eller fastlagt pris, mens jeg var ansat hos [Selskab A] og stod for købet. Sådan fungerer et frit og åbent marked ikke, når [Selskab G]s coin er i fri handel," skriver han i en sms. Børsen bragte den 16. februar 2024 artiklen ” Dansker skjuler nøglerolle i kryptoselskab på Marshalløerne ” på borsen.dk. Der er i artiklen indsat en grafisk illustration af [Klager 1], der viser en tegning af hans ansigt, som ses forbundet med flere andre symboler. Af underrubrikken fremgår: ”Sideløbende med etableringen af den regulerede kryptofond [Selskab A] på Cypern har [Klager 1] stået bag kryptoselskabet [Selskab B], der påstår at have milliardbeløb under forvaltning” Af artiklen fremgår: Den første danskstiftede og regulerede kryptofond med potentiale til at blive Europas førende af sin slags. Det var den fortælling fire danske mænd lod sive i deres netværk, da de i 2020 lancerede kryptofonden [Selskab A] på Cypern. Her kunne kunderne investere i kryptovaluta uden at bekymre sig om uregulerede børser og suspekte mellemmænd. Men nu granskes [Klager 1], der er den eneste af de fire, der er tilbage i selskabet, for svindel. Og kunderne i [Selskab A] frygter at være blevet snydt. Og det er ikke alene i [Selskab A], at danske kunder har været i berøring med [Klager 1]. Han er også en ledende figur i kryptoselskabet [Selskab B], der også har været drevet af [Selskab A]’s ansatte fra [Selskab A]’s kontor i den cypriotiske badeby Lanarca. Selskabet er registret på Marshalløerne, der i februar sidste år blev pillet af EU’s liste over skattelylande. […] Det viser en lang række interne dokumenter, herunder kalenderoversigter, e-mail, Signal-beskeder og videooptagelser, som Børsen er bekendt med indholdet af. ” Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”[Selskab B]”. Af faktaboksen fremgår: ”Et kryptohandelsselskab, hvor kunder kan investere ved at købe anparter i selskabet. Selskabet er registreret på Marshalløerne, der ad flere omgange har været opført på EU’s liste over skattelylande. [Selskab B] er stiftet i 2020 af tyske [Person 3]. [Person 3] er på papiret ejer af [Selskab B]” Af artiklen fremgår videre: [Klager 1] selv afviser at have eller have haft ledelsesansvar i [Selskab B]. Det samme gælder direkte eller indirekte ejerskab i selskabet. “Jeg finder det meget upassende, at I spørger mig om [Selskab B],” skriver han i en mail til Børsen adspurgt om, hvem der ejer og leder selskabet. Tysker står som ejer I den cypriotiske by Pafos bor og arbejder tyske [Person 3], der sammen med sin forretningspartner, [Person 11], driver [Selskab H]. [Person 3] er på papiret adm. direktør og ejer af [Selskab B], men han nægter at kende noget til selskabet. “Jeg kender ikke noget til [Selskab B]. Jeg har ikke noget med selskabet at gøre,” siger [Person 3]. Tyskeren kender [Klager 1] fra kryptomiljøet og har også været direktør i selskabet [Selskab C], som [Klager 1] har ejet og brugt som sit holdingselskab. Der er i artiklen indsat et billede af et indgangsparti til en bygning. Af billedteksten fremgår: ”[Selskab B] ejes på papiret af tyske [Person 3], der ikke ønsker at kendes ved selskabet. Han bor og har kontor (foto) i Pafos på Cypern. ” Artiklen fortsætter: ”Men han ønsker ikke at oplyse noget om sin relation til [Klager 1]. [Selskab B] har ikke villet oplyse Børsen om, hvem den reelle ejer af selskabet er eller svare på, om [Person 3] har fungeret som stråmand for [Klager 1]. Ifølge flere kunder i [Selskab B], som Børsen har talt med, er det [Klager 1], der styrer slagets gang. Det er eksempelvis ham, de er i kontakt med, når de ønsker at trække deres investering ud af [Selskab B]. “Det er helt klart vores oplevelse, at det er [Klager 1], der har truffet alle væsentlige beslutninger i både [Selskab A] og [Selskab B]. Så kan det godt være, [Klager 1] ikke vil associeres med [Selskab B], men det er tydeligt, at han reelt står bag det selskab også,” siger en af investorerne. Glad for brud [Person 5] og [Person 4], som sammen med [Person 6] og [Klager 1] stiftede [Selskab A], forlod selskabet i 2021. [Person 5] skriver i en sms til Børsen, at han ikke ønsker at kommentere sagen. […] “Men med de oplysninger, der er kommet frem, bekræfter det blot min beslutning om at forlade virksomheden tilbage i 2021. Jeg havde i sin tid mine grunde og er nu glad for at stå uden forbindelse til ledelsen og ejeren,” skriver han. Hverken [Person 4], der i dag står bag fintech-virksomheden [Selskab D], eller [Person 6], der stoppede i [Selskab A] i 2022, har ønsket at kommentere sagen. “I forbindelse med min opsigelse indgik jeg en fortrolighedsaftale, som jeg stadig er bundet af, så jeg har ikke mulighed for at kommentere oplysningerne,” skriver [Person 6] i en mail. Svindeldømt kunde [Klager 1]s ageren i [Selskab B] indgår også i den politianmeldelse mod [Klager 1] og [Selskab A], som to danske kryptoinvestorer står bag, og som Københavns Politi bekræfter efterforskes. Deres sag har også ført til, at en domstol på Cypern har indefrosset millioner hos [Klager 1], [Selskab A], [Selskab B] og [Person 3]. En unavngiven person hos [Selskab B] afviser i en mail til Børsen, at [Selskab B] har handlet angribeligt, og at selskabet har nogen relation til de personer, Børsen nævner. [Selskab B] har tidligere været i politiets søgelys, efter det kom frem, at svindeldømte [Person 12] kort før sin konkurs i marts 2022 brugte [Selskab B] til på få dage at trække 6,3 mio. kr. ud af sin koncern. Penge som politiet forgæves har forsøgt at slå en klo i. [Person 12] var direktør i [Selskab I]. Han blev i juni 2023 idømt fem års fængsel for at have franarret en række velhavere 210 mio. kr […] Dobbeltrolle [Klager 1]s dobbeltrolle kan være problematisk, fordi de to selskaber har overlappende interesser. Og fordi [Selskab A] og [Selskab B] investeringsporteføljer har været forvaltet af de samme medarbejdere. Og her er det væsentligt, at [Selskab A] markedsfører sig som en reguleret fond, der er under tilsyn af de cypriotiske finansielle myndigheder, Cysec, mens [Selskab B] ikke er reguleret. [Klager 1] har over for Børsen forklaret, at det ville kunne udgøre et habilitetsproblem, hvis han både er ansvarlig i en reguleret kryptofond og samtidig i et ikkereguleret kryptoselskab på Marshalløerne. “Det kunne jo potentielt give en conflict of interest. Og det vil vi ikke have,” sagde han til Børsen under et interview i november 2023. Han ville dog ikke konkretisere, hvilken interessekonflikt han så for sig og sagde i stedet, at det måske også var forkert af ham at bruge det ord. […] [Person 13] er advokat og ejer af advokatkontoret [Person 13 Advokatkontor] Samar Law, som rådgiver om juridiske forhold relateret til kryptovaluta. Ifølge ham er det et problem, hvis de samme folk både står bag en reguleret fond og et ureguleret selskab, som handler med de samme aktiver. Han ønsker ikke at kommentere den specifikke sag, men forholder sig principielt til konstellationen. “Ud fra en generel betragtning er det et problem, at man driver to selskaber med identiske aktiviteter, men hvor det ene selskabs aktiviteter er underlagt regulering, mens det andet ikke er,” siger han og tilføjer: “Det forudsætter en øget oplysningspligt, som jeg har svært ved at se, hvordan man skal kunne løse i praksis. ” Tvivlsomt omfang [Selskab B], der i dag har officiel postadresse på et kontorhotel i London, påstod i en pressemeddelelse udsendt i august 2022, at selskabet havde 194 mio. dollar svarende til 1,3 mia. kr. under forvaltning. Men ifølge Børsens kilder og interne dokumenter er det tal kraftigt oppustet. Ved udgangen af 2021 havde [Selskab B] således omkring 85 mio. kr. under forvaltning, og det næste halve år skaffede selskabet kun yderligere 1,2 mio. kr. fra investorer, viser dokumenterne. […] [Selskab B] har ikke svaret på Børsens spørgsmål om, hvorvidt selskabet har oppustet tallet i pressemeddelelsen. I samme pressemeddelelse beskrives det, hvordan [Klager 1] indtræder som strategisk rådgiver i [Selskab B]. [Klager 1] siger til Børsen, at det var en rolle, han havde i ca. tre måneder, hvor han skulle rådgive selskabet om kryptohandel baseret på algoritmer. Men det står i kontrast til investorernes oplevelser. Flere investorer i [Selskab B] fortæller til Børsen, at det også uden for den periode var [Klager 1], de talte eller mødtes med – blandt andet når de forsøgte at få deres penge ud af [Selskab B]. […] Kundernes kontakt Efter at være blevet præsenteret for investorernes oplevelser, medgav [Klager 1] under et interview med Børsen i november, at han kan have haft en større tilknytning til [Selskab B], end det han hidtil havde oplyst. “Jeg tror det eneste, der kan være tale om, det er, hvis jeg har hjulpet. Det kan være, at jeg måske har hjulpet, fordi jeg er dansker, og der har været tale om danske folk, så er det da ikke utænkeligt, at jeg måske har hjulpet,” sagde han Så du har arbejdet lidt mere end som strategisk rådgiver. Du kan godt genkende at have talt med kunder om, hvordan de skulle få deres penge ud af [Selskab B]? “Jeg kan ærligt talt ikke lige huske det, men jeg kan ikke fuldstændig afvise, at jeg kunne have gjort det,” lød det. ” Børsen bragte den 26. april 2024 artiklen ” Dansk politi overlader svindelsag til Cypern ” i den trykte avis i første sektion på side 16. Af underrubrikken fremgår: ”Københavns Politi efterforsker ikke længere den tidligere departementschef og [Forsvaret]-analytiker [Klager 1]” Der er i artiklen indsat et billede af en bygning med påskriften ”Divisional police headquarters Larnaca”. Af billedteksten fremgår: ”Politiet i den cypriotiske badeby Larnaca efterforsker forholdene omkring [Klager 1] og hans kryptofond [Selskab A]”. Af artiklen fremgår: ”De danske myndigheder har besluttet at overlade den fortsatte efterforskning af en sag om bedrageri for et tocifret millionbeløb i kryptovaluta til de cypriotiske myndigheder. Det bekræfter Københavns Politi over for Børsen, der de seneste måneder har sat fokus på sagens hovedperson, den tidligere konstituerede departementschef på [Området] og [Forsvaret]-analytiker, [Klager 1]. Han er medstifter af den danskdominerede kryptofond [Selskab A] på Cypern, men flere af investorerne i fonden har beskyldt ham for at have bedraget dem for et tocifret millionbeløb. [Klager 1] selv afviser at have handlet angribeligt. Når dansk politi nu overlader efterforskningen til politiet på Cypern, skyldes det, at det påståede bedrageri ifølge Københavns Politi er foregået fra Cypern, og at danskerens kryptofond er registreret på Cypern og ikke i Danmark. Står til rådighed Efterforskningerne er ganske rigtigt indstillet for få dage siden. Det sker, fordi forholdet efter oplysningerne i anmeldelsen er begået uden for Danmark og som udgangspunkt ikke er undergivet dansk straffemyndighed, oplyser Københavns Politi i et mailsvar. Det afgørende er altså ikke, om de påståede ofre og gerningsmænd er danskere, men hvor svindelen i givet fald er foregået. Der er tale om et udenlandsk firma, og bedrageriet er foregået fra Cypern. Københavns Politi er i kontakt med cypriotisk politi, som har oplyst, at sagen også er anmeldt til dem, og at de er i gang med en efterforskning, skriver Politiet. Og netop fordi cypriotisk politi oplyser, at de efterforsker sagen, har Københavns Politi valgt at indstille den danske efterforskning af anmeldelserne mod [Klager 1], der har pågået siden januar 2023. Efterforskning slut Det er derfor vores vurdering, at cypriotisk politi er rette judicielle myndighed, og derfor har dansk politi indstillet efterforskningen. Vi står selvfølgelig til rådighed for cypriotisk politi, hvis de skulle have brug for oplysninger fra vores sager,” lyder den endvidere. Det er ikke kun Politiet, der er blevet involveret i svindelsagen. I en civil erstatningssag, anlagt af de to danske investorer bag politianmeldelserne - en [aldersangivelse 2] dansk mand og hans [aldersangivelse 3] far - valgte en domstol på Cypern sidste år at indefryse værdier hos [Klager 1] personligt og i hans kryptofond [Selskab A] for et tocifret millionbeløb på grund af svindelbeskyldningerne. I december fulgte en dansk domstol trop og godkendte, at fogedretten herhjemme kunne tage arrest for 13,2 mio. kr. hos [Klager 1], viser dokumenter, Børsen har fået aktindsigt i. Det forsøgte [Klager 1] for nylig at udfordre i landsretten, der i sidste uge dog stadfæstede kendelsen om, at der var grundlag for at foretage arrest i aktiver for 13,2 mio. kr. hos den danske kryptofond-stifter. Arresten bliver ikke påvirket af dansk politis beslutning om at overlade efterforskningen til cyprioterne. De to familiemedlemmer bag anmeldelserne har ikke ønsket at kommentere oplysningerne. Hovedperson tavs [Klager 1] beskylder de to for selv at have svindlet ham, hvilket de tidligere har afvist over for Børsen. Han ønsker ikke at kommentere oplysningerne om, at dansk politi nu overlader anmeldelserne mod ham til cypriotisk politi. Men han gentager, at han også har anmeldt de pågældende til cypriotisk politi og stillet en mængde materiale om sagen til rådighed for politiet på Cypern. […]” Øvrige oplysninger Børsen har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, avisen havde med [Selskab B]. Den 30. november 2023 sendte Børsen en mail til [Selskab B], hvor Børsen blandt andet spørger ind til, hvem der leder selskabet, herunder hvorvidt [Klager 1] har haft en rolle i selskabet. Af mailen fremgår blandt andet: “To whom it may concern I am a journalist from the business newspaper in Denmark called Børsen reaching out to you in regard to my investigation into the dealings of [Selskab B]. I would like to request your comments to my findings below that I will be writing about. If you wish to have your comments reflected in the stories please provide them to me no later than by Tuesday December 5th at noon CET. Mr. [Person 3] maintains that he knows absolutely nothing about [Selskab B] – which is a bit strange given that his name is found on both company reports, letters, shareholder-registry. What is your comment to that? Who is the real UBO of [Selskab B]? And who are the key executives at [Selskab B] and where are these executives located and working from? [Person 3] answers could suggest that he is afraid of being associated with the dealings of the company, or perhaps that he is only fronting on behalf of someone else. According to my information this other person is [Klager 1], but he also denies that he is or has been the person who was pulling the strings in [Selskab B]. What is your comment to that? We have spoken to a large number of investors both present and former. Some who have been investors in [Selskab K], and after that in firstly [Selskab L] and then [Selskab B]. We have also spoken to a number of former employees of [Selskab A], [Selskab B], [Selskab L]. They state that [Klager 1] was the person they were told was central in all major decision making in [Selskab B]. This was also what they observed. What is your comment to that? […] Please send your reply to both myself and my colleague [Journalist 1] (cc) Kind regards [Journalist 2]” Den 5. december 2023 besvarede [Selskab B] mailen: “Hi [Journalist 2], We were recently informed that [Selskab B] Ltd. was named in a lawsuit in Cyprus involvingparties unrelated to [Selskab B] Ltd. The facts and allegations of the lawsuit are currently under investigation, and while we are unable to discuss much of what you are asking due to the litigation, we can comment as follows: [Selskab B] Ltd denies the allegations set forth in the Cyprus proceedings. [Selskab B] Ltd has no operations or presence in Cyprus and has never been managed from that jurisdiction. [Selskab B] Ltd rejects that Cyprus has any jurisdiction over [Selskab B]. [Selskab B] Ltd denies ever participating in any inappropriate transaction and specifically denies the alleged relationships with the parties and persons you named. 2. 3. 4. [Selskab B] Ltd was, and is currently being, harmed by the Cyprus proceedings and shall seek recourse against the parties responsible. We are confident that the true facts in this case will be proven in court. We are not able to provide any additional comment. Regards, [Selskab B] Ltd1. ” Børsen har til Pressenævnet indsendt kopi af Østre Landsrets kendelse af 18. april 2024, hvor Landsretten stadfæstede fogedrettens afgørelse med følgende begrundelse: ”Landsretten finder, at [Klager 1] ikke har sandsynliggjort, endsige godtgjort, at han har betalt det tilgodehavende, som [Person 2] og [Person 1] hver især har hos ham. Herefter, og da der ikke er et fundament for kravene, og det af de grunde, fogedretten har anført, må antages, at muligheden for senere at opnå dækning vil blive væsentligt forringet, såfremt arrest ikke foretages, tiltrædes det, at betingelserne for at foretage arrest er opfyldt, jf. retsplejelovens §§ 627 og 628. Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse. Efter kæresagens udfald skal [Klager 1] i sagsomkostninger for landsretten betale 7.500 kr. i alt til [Person 2] og [Person 1] til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Thi bestemmes: Fogedrettens kendelse stadfæstes. [Klager 1] skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale i alt 7.500 kr. til [Person 2] og [Person 1]. Sagen sluttet. Retten hævet. ” Klagerne har herudover indsendt artiklen ” Danskstiftet kryptofond i opløsning: Taber over halvdelen af sin værdi ”, bragt på borsen.dk den 16. maj 2023. [Klager 1], [Klager 2] og [Selskab A]s klage er modtaget i Pressenævnet den 15. maj 2024. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1], [Klager 2] og [Selskab A]s synspunkter Korrekt information, angreb og svar i sammenhæng, kildekritik og vinkling Klagerne har indledningsvist henvist til den korrespondance, de havde med mediet forud for offentliggørelsen, og anført, at Børsen på ingen måde eller kun på en yderst fordrejet måde har medtaget de udtalelser, de er fremkommet med. Ved kun at gengive enkelte af de pointer, klagerne er kommet med, bliver [Klager 1] og [Selskab A] fremstillet som skurke til trods for, at Børsen lige så godt kunne have valgt at fokusere på den anden side af historien ”To danskere undersøges for svindel mod danskejet kryptpfond”. Med henvisning til en tidligere artikelserie, hvor Børsen omtalte [Klager 1] og dennes sundhedsklinik på Cypern, har klagerne bemærket, at også den tidligere artikelserie – i lighed med den påklagede artikelserie – havde et entydigt formål, nemlig at lave et såkaldt ”hit job” målrettet [Klager 1] og [Selskab A]. Klagerne har videre anført, at den påklagede artikels

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner