LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9179/2025

    RETSINFO 9179/2025 — Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst (Mikrobiologivejledningen) Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier 1.2 Øvrige krav til mikrobiologisk kvalitet 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til 1.4 Opbygning af vejledningen 2. Mikrobiologiske kriterier 2.1 Hvad er et mikrobiologisk kriterium 2.2 Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium 2.3 Hvad er et proceshygiejnekriterium 3. Principper bag mikrobiologiske kriterier 3.1 Baggrund for fastsættelse af de mikrobiologiske kriterier i forordningen 3.2 Hvordan fastsættes et mikrobiologisk kriterium 4. Mikrobiologiske kriterier i egenkontrollen 4.1 Brug af mikrobiologiske kriterier som led i egenkontrol 5. Fødevarevirksomhedens ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.1 Engrosproducenter – ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.2 Detailvirksomheder – ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.3 Pakkevirksomheder – ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.4 Transportører og forhandlere – ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.5 Importører – ansvar for mikrobiologiske kriterier 6. Fødevarevirksomhedens kontrol af fødevaresikkerhedskriterier i holdbarhedsperioden 6.1 Produktets sammensætning – vurdering af mulighed for bakterievækst 6.2 Videnskabelige undersøgelser 6.3 Matematiske modeller til at vurdere mulighed for bakterievækst 6.4 Laboratorieundersøgelser til at vurdere mulighed for bakterievækst 7. Mikroorganismer, som indgår i de mikrobiologiske kriterier 7.1 Hvilke mikroorganismer er der mikrobiologiske kriterier for i reglerne 8. Prøveudtagningsplan for mikrobiologiske kriterier 8.1 Prøveudtagningsplan mikrobiologiske kriterier – prøveantal, andre parametre mv. 8.2 Undersøgelse af samleprøver – ”pooling” 8.3 Prøveudtagningsplan – mistankekontrol 8.4 Prøveudtagningsplan – kontrol af produktionsmiljø 9. Analysemetode og laboratorier for mikrobiologiske kriterier 9.1 Analysemetoder for mikrobiologiske kriterier 9.2 Laboratorier til undersøgelse af mikrobiologiske kriterier 10. Grænseværdi for mikrobiologiske kriterier 10.1 Hvordan læses grænseværdien for mikrobiologiske kriterier 11. Opfølgning ved overskridelse af mikrobiologisk kriterium 11.1 Opfølgning ved overskridelse af fødevaresikkerhedskriterier 11.2 Opfølgning ved overskridelse af proceshygiejnekriterier 11.3 Brug af fødevarer, der ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterier 12. Prøveudtagningsfrekvens – hvor ofte skal der tages prøver ved mikrobiologiske kriterier 12.1 Engrosproducenter – prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier 12.2 Detailvirksomheder med egen produktion – prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier 12.3 Distributører og virksomheder, der alene videreforhandler indpakkede fødevarer – prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier 13. Håndtering og klargøring af prøver 13.1 Standarder for prøveudtagning 14. Mærkning af hakket kød og tilberedt kød beregnet til varmebehandling 14.1 Oplysning til forbrugerne om varmebehandling af hakket kød og tilberedt kød 15. Tendensanalyser for at følge udvikling over en periode 15.1 Hvad er en tendensanalyse 16. Mikrobiologiske kriterier for forskellige fødevarer 16.1 Hvordan læser man de mikrobiologiske kriterier 16.2 Hvornår er en fødevare spiseklar 17. Spiseklare fødevarer – mikrobiologiske kriterier for Listeria monocytogenes 17.1 Kriterier for Listeria monocytogenes i spiseklare fødevarer 17.2 Undersøgelse for Listeria monocytogenes i produktionsmiljøet 18. Mikrobiologiske kriterier for slagtekroppe og fersk kød af fjerkræ. 18.1 Fersk kød af fjerkræ – kriterier for salmonella 18.2 Særregler for prøver af hønse- og kyllingekød produceret i Danmark 18.3 Særligt for importeret og samhandlet fersk og hakket kyllingekød – særstatus 18.4 Prøver af fersk kalkunkød og slagtekroppe af kalkun 18.5 Slagtekroppe af slagtekyllinger – kriterier for campylobacter 18.6 Slagtekroppe af kvæg, gris, heste, får og geder – kriterier for salmonella 18.7 Slagtekroppe af kvæg, grise, heste, får og geder – kriterier for aerobt kimtal og enterobakterier 18.8 Slagtekroppe af kvæg, grise, heste, får og geder – grænseværdier for aerobt kimtal og enterobakterier 18.9 Slagtekroppe af kvæg, grise, fjerkræ, heste, får og geder – registrering og indberetning af analyseresultater 18.10 Slagtekroppe – mulighed for at nedsætte prøveudtagningsfrekvenserne 18.11 Slagtekroppe – prøveudtagningsfrekvenser for slagtning i mindre omfang 19. Produkter af fersk kød – mikrobiologiske kriterier 19.1 Produkter af fersk kød – kriterier for salmonella 19.2 Produkter af fersk kød – hygiejnisk kvalitet 19.3 Produkter af fersk kød – prøveudtagningsfrekvens 20. Mælk og mælkeprodukter – mikrobiologiske kriterier 20.1 Mælk og mælkeprodukter – kriterier for sygdomsfremkaldende bakterier og toksiner 20.2 Mælk og mælkeprodukter – hygiejnisk kvalitet 21. Ægprodukter – mikrobiologiske kriterier 21.1 Ægprodukter – kriterier for salmonella 21.2 Ægprodukter – hygiejnisk kvalitet 22. Levende toskallede bløddyr mv. og fiskevarer – mikrobiologiske kriterier 22.1 Levende toskallede bløddyr – Salmonella og E. coli 22.2 Fiskevarer – kriterier for salmonella og histamin 22.3 Fiskevarer – hygiejnisk kvalitet 23. Frugt og grønt og produkter heraf – mikrobiologiske kriterier 23.1 Frugt og grønt og produkter heraf – fødevaresikkerhedskriterier 23.2 Frugt og grønt og produkter heraf – proceshygiejnekriterier 23.3 Spirede frø 23.4 Spirer – sygdomsfremkaldende bakterier 23.5 Spirer – prøveudtagningsfrekvenser 24. Bortfald Bilag 1. oversigt over regler Bilag 2. Beslutningsdiagram for udvalgskriterier Bilag 3. Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier Bilag 4. Slagtekroppe – vejledende grænseværdier for enterobakterier, aerobt kimtal og E.coli ved den ikke-destruktive metode Bilag 5. Risikovurdering som grundlag for nedsættelse af prøveudtagningsfrekvens i små slagterier og virksomheder, der producerer hakket og tilberedt kød 1. Indledning Vejledningen handler om mikrobiologiske kriterier for fødevarer. Vejledningen beskriver, hvordan mikrobiologiske kriterier skal anvendes i produktionen af fødevarer, f.eks. hvor ofte der skal udtages prøver, undersøgelser af holdbarhed mv. 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier Vejledningen knytter sig til EU-Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (mikrobiologiforordningen). Mikrobiologiforordningen indeholder mikrobiologiske kriterier for en række vegetabilske og animalske fødevarer og beskriver, hvordan fødevarevirksomhederne kan overholde kriterierne. Mikrobiologiforordningen Mikrobiologiforordningen skal ses i sammenhæng med hygiejneforordningen, som indeholder bestemmelser om risikoanalyse og HACCP-baserede procedurer. Virksomheden skal som led i sin HACCP-baserede egenkontrol føre kontrol med, at den overholder relevante mikrobiologiske kriterier. Hygiejneforordningens artikel 4 og 5 Virksomheden kan bruge mikrobiologiske kriterier som ét af flere redskaber til at sikre, at de fødevarer, som virksomheden producerer, markedsfører eller indfører har en tilfredsstillende mikrobiologisk kvalitet og ikke er sundhedsskadelige og dermed farlige efter fødevareforordningens artikel 14. 1.2 Øvrige krav til mikrobiologisk kvalitet Mikrobiologiforordningen samler de fleste mikrobiologiske kriterier for fødevarer i én forordning. Der er dog fortsat mikrobiologiske krav til enkelte fødevarer i anden EU-lovgivning og i national lovgivning: – Særlige mikrobiologiske krav til rå mælk leveret fra primærproducenterne, og hvor den rå mælk bruges som ingrediens ved produktion af mælkeprodukter. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX – Mikrobiologiske krav til vandområder, hvor der høstes toskallede bløddyr. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit VII, kapitel II – Mikrobiologiske krav til kildevand og emballeret drikkevand. Mineralvandsbekendtgørelsens bilag 1 – Mikrobiologiske krav i den nationale lovgivning for rå mælk og colostrum solgt ved stalddør. Hygiejnebekendtgørelsens § 4, jf. bilag 1 og 2 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til Vejledningen henvender sig primært til fødevarevirksomheder, som har ansvaret for den mikrobiologiske kvalitet af fødevarer. Vejledningen beskriver, hvordan virksomheden kan overholde reglerne. Vejledningen henvender sig endvidere til Fødevarestyrelsens tilsynsførende, som kontrollerer, at fødevarevirksomhederne overholder de mikrobiologiske kriterier. Se mere om den offentlige fødevarekontrol i kontrolvejledningen og i Kommissionens vejledning om officiel mikrobiologisk kontrol. Mikrobiologiforordningen gælder for alle fødevarevirksomheder, der er over den såkaldte bagatelgrænse, dvs. virksomheder, hvis aktiviteter indebærer en vis kontinuitet og en vis grad af organisation. Se mere om bagatelgrænsen for fødevarevirksomhed i autorisationsvejledningen. Der er fastsat mikrobiologiske kriterier for fødevarevirksomheder over bagatelgrænsen, der producerer, distribuerer, sælger eller donerer fødevarer. Mikrobiologiforordningen gælder også for virksomheder, der modtager disse fødevarer fra et andet EU-land eller fra tredjelande. Kriterierne i mikrobiologiforordningen dækker også animalske fødevarer fra tredjelande fra det tidspunkt, hvor varerne bliver præsenteret for veterinærmyndighederne ved grænsekontrollen, som er indgang til EU for tredjelande. Hvis en vare ikke overholder kriterierne, må varen ikke markedsføres i EU. 1.4 Opbygning af vejledningen Vejledningen gennemgår relevante bestemmelser og bilag i mikrobiologiforordningen. Undervejs i teksten er der henvist til den konkrete bestemmelse eller bilag i mikrobiologiforordningen eller til anden lovgivning. Bilag 1 viser en oversigt over reglerne. 2. Mikrobiologiske kriterier Vejledningen beskriver de mikrobiologiske kriterier, dvs. fødevaresikkerhedskriterierne og proceshygiejnekriterierne i mikrobiologiforordningen. Fødevaresikkerhedskriterierne gælder for en række af de væsentligste bakterier, f.eks. salmonella, Listeria monocytogenes og shiga-toksin producerende E. coli (STEC), der kan smitte mennesker via fødevarer. Proceshygiejnekriterierne gælder for en række bakterier, f.eks. E. coli og enterobakterier, der kan afsløre om produktionshygiejnen er i orden. Se mere i afsnit 7. Mikroorganismer, som indgår i de mikrobiologiske kriterier. 2.1 Hvad er et mikrobiologisk kriterium Et mikrobiologisk kriterium angiver, hvornår et parti fødevarer eller en fremstillingsproces i fødevareproduktionen har en acceptabel mikrobiologisk kvalitet. Et mikrobiologisk kriterium består af syv betingelser eller elementer: - Fødevare - Mikroorganisme/toksin/metabolit - Led i produktionen, hvor kriteriet gælder - Prøveudtagningsplan - Referenceanalysemetode - Grænseværdi - Opfølgning, hvis grænseværdien er overskredet I praksis deles mikrobiologiske kriterier op i fødevaresikkerhedskriterier og proceshygiejnekriterier. For nogle bakterier kan det være relevant at have både et fødevaresikkerhedskriterium og et proceshygiejnekriterium afhængigt af begrundelsen for at fastsætte kriteriet. Det er f.eks. tilfældet for stafylokokker og salmonella. Mikrobiologiforordningens artikel 2, litra b Mikrobiologiforordningens bilag I, kapitel 1 og 2 2.2 Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium Et fødevaresikkerhedskriterium angiver en grænse for, hvornår et produkt eller et parti fødevarer vurderes acceptabelt ud fra en fødevaresikkerhedsmæssig vurdering. Fødevaresikkerhedskriterier gælder for fødevarer i hele holdbarhedsperioden, med undtagelse af kriteriet for fødevarekategori 1.2 (ikke styret vækst), som er gældende ”Før fødevaren forlader den producerende fødevarevirksomhedsleders umiddelbare kontrol”. Ved en overskridelse af kriteriet, må produkterne som udgangspunkt ikke markedsføres. De pågældende produkter skal trækkes tilbage fra markedet og eventuelt også tilbagekaldes fra den endelige forbruger. Fødevaresikkerhedskriterier gælder også for fødevarer fra et andet EU-land eller fra et tredjeland. Fødevaresikkerhedskriterierne for forskellige typer af fødevarer fremgår af mikrobiologiforordningens bilag I, kapitel 1. Mikrobiologiforordningens artikel 2, litra c 2.3 Hvad er et proceshygiejnekriterium Et proceshygiejnekriterium angiver et acceptabelt mål for fødevarevirksomhedens produktionshygiejne. Hvis grænseværdien overskrides, skal der iværksættes korrigerende handlinger, så proceshygiejnen fortsat kan være i overensstemmelse med fødevarelovgivningen. Et proceshygiejnekriterium gælder på specifikke produktionstrin eller ved afslutning af produktionen, men gælder ikke for markedsførte produkter og derfor heller ikke for produkter indført fra EU-lande og tredjelande. Proceshygiejnekriterierne for forskellige typer af fødevarer fremgår af mikrobiologiforordningens bilag I, kapitel 2. Mikrobiologiforordningens artikel 2, litra d Danmark har nationale bestemmelser for udtagning af prøver for salmonella på slagtekroppe for grise, fjerkræ og kvæg, den såkaldte ”ferskkødsovervågning”. Kravene er fastsat i bekendtgørelserne om salmonella i henholdsvis grise, fjerkræ og kvæg. Disse bestemmelser gælder i stedet for proceshygiejnekriterierne i mikrobiologiforordningen. Se mere om ferskkødsovervågningen i vejledning om overvågning og kontrol for salmonella i grisekød samt bekæmpelse af salmonellose hos grise (grisevejledningen) og i vejledning om salmonella hos kvæg og visse andre husdyr (kvægvejledningen). 3. Principper bag mikrobiologiske kriterier 3.1 Baggrund for fastsættelse af de mikrobiologiske kriterier i forordningen Det er relevant at fastsætte mikrobiologiske kriterier i lovgivningen, hvis ikke andre kontrolforanstaltninger er mere effektive. Eksempler, hvor det ikke er relevant at have et mikrobiologisk kriterium: - For at sikre fravær af bakterier, f.eks. salmonella og campylobacter i varmebehandlede kødprodukter, vil det være mere relevant for virksomheden at benytte andre kontrolprocedurer såsom kontrol af varmebehandling, dvs. have fokus på at sikre en effektiv varmehandling og undgå krydskontaminering. - Hvis en bakterie forekommer i meget lavt niveau i en fødevare, vil sandsynligheden for at finde bakterien ved analytisk kontrol være minimal. For f.eks. Clostridium botulinum kan risikoen bedre styres ved fysisk-kemiske undersøgelser af konserveringsprincipper som f.eks. temperatur, pakkeatmosfære, saltning og syrning. 3.2 Hvordan fastsættes et mikrobiologisk kriterium EU-Kommissionen fastsætter løbende de mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen på baggrund af videnskabelig rådgivning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), når ny viden afdækker et behov, f.eks. nye data for mikrobiologiske forureninger og sygdomsudbrud. Se mere om mikrobiologiske kriterier i retningslinjerne fra Codex Alimentarius, som er fulgt i mikrobiologiforordningen ”Principles and Guidelines for the Establishment and Application of Microbiological Criteria related to Foods (CAC/GL 21 – 1997, opdateret 2013)". Se også EU-Kommissionens strategi for mikrobiologiske kriterier i EU-lovgivningen ”Strategy for Establishing Microbiological Criteria in the EU-legislation”. 4. Mikrobiologiske kriterier i egenkontrollen Fødevaresikkerheden kan ikke alene sikres ved mikrobiologiske undersøgelser af færdigvarer. Fødevarevirksomheder skal primært bruge de mikrobiologiske kriterier til at validere og verificere, at deres HACCP-procedurer og andre hygiejneforanstaltninger fungerer korrekt. Mikrobiologiske kriterier vil normalt ikke være anvendelige som kritiske grænser i produktionsprocessen. Til dette formål er fysiske og kemiske parametre bedre egnet. 4.1 Brug af mikrobiologiske kriterier som led i egenkontrol Fødevarevirksomheder skal som led i deres HACCP-baserede egenkontrol tage stilling til, om der er behov for mikrobiologiske undersøgelser for at validere og verificere fødevarevirksomhedens styrings- og overvågningsprocedurer. Virksomheden skal som led i denne proces undersøge, om der er mikrobiologiske kriterier for virksomhedens produkter i mikrobiologiforordningen og i givet fald som minimum dokumentere efterlevelse af disse kriterier. Det gælder både fødevaresikkerhedskriterier og proceshygiejnekriterier. Kriterierne kan også bruges til at vurdere, om den mikrobiologiske kvalitet af et parti fødevarer er acceptabel. F.eks. ved kontrol af importerede fødevarer, hvor man ikke kender produktionsforholdene. Se mere i afsnit 5 om Fødevarevirksomhedens ansvar for mikrobiologiske kriterier og i egenkontrolvejledningen. Der er forskel på, om man tager prøver som led i egenkontrollen eller ved en konkret mistanke om, at en fødevare er blevet forurenet af bakterier. Forskellen består i, hvornår der udtages prøver (er det som led i rutine/ad hoc) og antallet af prøveenheder til analyse. Hvis en virksomhed har mistanke om, at ét af deres produkter er forurenet med en sygdomsbakterie, er det ikke nok at kontrollere for, om det mikrobiologiske kriterium er overholdt. Der skal iværksættes korrigerende handlinger – se også tilbagetrækningsvejledningen på www.fvst.dk. De mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen er alene udtryk for et acceptabelt indhold af en række forskellige mikroorganismer og ikke en fritesting af produktet for den pågældende mikroorganisme. Antallet af prøver for de enkelte parametre i det mikrobiologiske kriterium er for lavt til at kunne friteste et produkt. Se mere i afsnit 8.3 Prøveudtagningsplan – mistankekontrol. 5. Fødevarevirksomhedens ansvar for mikrobiologiske kriterier Det er fødevarevirksomhedernes ansvar at sikre, at deres fødevarer har en tilfredsstillende hygiejnisk og mikrobiologisk kvalitet, og at de ved normal anvendelse ikke giver anledning til sygdom. Dette indebærer bl.a., at virksomhederne skal overholde de mikrobiologiske kriterier. Fødevareforordningens artikel 17, stk. 1 5.1 Engrosproducenter – ansvar for mikrobiologiske kriterier Fødevarevirksomheder med engrosaktiviteter, der producerer og håndterer fødevarer, har ansvar for, at fødevarerne overholder de mikrobiologiske kriterier. Se også afsnit 4.1 Brug af mikrobiologiske kriterier som led i egenkontrol. Mikrobiologiforordningens artikel 4 Virksomheden skal selv indplacere sine produkter i de forskellige fødevarekategorier i mikrobiologiforordningen bl.a. ud fra, om produkterne er spiseklare. Se også afsnit 16.1 Hvordan læser man de mikrobiologiske kriterier. Virksomheden skal over for sin leverandør stille de nødvendige krav til råvarerne for bedre at sikre, at kriterierne i det færdigproducerede produkt bliver overholdt. Virksomheden skal i relevant omfang sikre, at de mikrobiologiske kriterier er overholdt. Virksomheden kan undlade at teste, hvis virksomheden kan dokumentere, at en anden form for verifikation af kriterierne giver tilsvarende sikkerhed. Det kan f.eks. være dokumentation for varmebehandling, som kan sikre eliminering af mikroorganismerne. Se også afsnit 12.1 Engrosproducenter – prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier. Virksomheden har meget vide rammer for, hvordan den kan tilrettelægge prøveudtagningen, herunder prøveudtagningsplan og analysemetoder. Det kræver dog, at virksomheden kan dokumentere overfor Fødevarestyrelsen, at de valgte procedurer giver samme sikkerhed som de, der er fastsat i mikrobiologiforordningen. Se mere i afsnit 8.1 Prøveudtagningsplan mikrobiologiske kriterier – prøveantal, antal parametre mv. og afsnit 8.2 Undersøgelse af samleprøver – ”pooling”. Mikrobiologiforordningens artikel 5, stk. 3 og 5 Hvis der foreligger forskellige analyseresultater af samme fødevareparti ved forskellige analysemetoder, vil det altid være det resultat, hvor referencemetoden er anvendt, der gælder. Mikrobiologiforordningens artikel 5, stk. 1 Virksomheden skal gennemføre undersøgelser for at efterprøve, at fødevaresikkerhedskriterierne er overholdt i hele holdbarhedsperioden. Eneste undtagelse er for produkter i kategori 1.2 ikke-styret vækst se afsnit 2.2. Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium Det gælder især for spiseklare fødevarer, der understøtter vækst af Listeria monocytogenes. Se også afsnit 6. Fødevarevirksomhedens kontrol af fødevaresikkerhedskriterier i holdbarhedsperioden. Virksomheden skal også i relevant omfang tage prøver fra produktionsanlæg og miljø, hvis virksomheden vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at fødevaresikkerhedskriterierne bliver overholdt. Det gælder specifikt i virksomheder, der fremstiller produkter med risiko for vækst af Listeria monocytogenes, f.eks. visse pålægsprodukter og færdigretter med lang holdbarhed, og i virksomheder, der producerer spiseklare fødevarer bestemt til spædbørn eller særlige medicinske formål. Se også afsnit 8.4 Prøveudtagningsplan – kontrol af produktionsmiljø. Mikrobiologiforordningens artikel 5, stk. 2 Det er virksomhedens ansvar at følge op på utilfredsstillende resultater og iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at identificere og afhjælpe problemer. Se også afsnit 11. Opfølgning ved overskridelse af mikrobiologisk kriterium. Mikrobiologiforordningens artikel 7 Virksomhederne skal udføre tendensanalyser for at følge udviklingen i analyseresultater. Se også afsnit 15. Tendensanalyser for at følge udvikling over en periode. Mikrobiologiforordningens artikel 9 5.2 Detailvirksomheder – ansvar for mikrobiologiske kriterier Detailvirksomheder, der producerer og håndterer fødevarer, har ansvar for, at fødevarerne overholder de mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen. I hvilket omfang virksomhederne skal udtage prøver, afhænger af produkttyper, størrelsen af produktionen, for hvilke der er fastsat mikrobiologiske kriterier, karakteren af produktion mv., samt hvorvidt virksomheden vurderes at have et fungerende egenkontrolprogram, der tilgodeser produktion og håndtering af sikre fødevarer. Se også afsnit 12.2 Detailvirksomheder med egen produktion – prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier. Se mere om egenkontrolprogram i Hygiejneforordningen. Detailvirksomheder, der falder ind under kategorien ”detailvirksomhed med engros” efter kontrolindsatsvejledningen, skal opfylde kravene til engrosvirksomheder. Se afsnit 5.1 Engrosproducenter - ansvar for mikrobiologiske kriterier. Det gælder f.eks. visse storkøkkener som kantiner, hospitals- og plejehjemskøkkener og madserviceordninger. Detailvirksomheder med en stor produktion skal også opfylde kravene til engrosvirksomheder. Det kan f.eks. være supermarkeder eller slagterforretninger med stor egenproduktion af hakket eller tilberedt kød eller spiseklare kødprodukter, men det kan også være større køkkener med en stor produktion, f.eks. madserviceordninger. Med stor produktion menes, hvis der produceres mere end: – to tons hakket kød og tilberedt kød om ugen* – to tons spiseklare kødprodukter om ugen eller – 1.000 portioner om dagen. * Hygiejnebekendtgørelsens § 39 Som udgangspunkt er detailvirksomheder ikke fritaget for at udtage prøver med henblik på at dokumentere overholdelse af mikrobiologiske kriterier. Prøvetagningsfrekvens og antal af prøver kan dog justeres i forhold til produkter og fremstillingsprocedurer, herunder fødevarevirksomhedens egenkontrol og gode arbejdsgange. Når virksomheden opretholder en god produktionshygiejne, vil dette normalt være tilstrækkeligt til at sikre overholdelse af kriterierne. Afhængigt af produkttypen handler det om korrekt opbevaring af fødevarer, hygiejnisk håndtering, herunder tilstrækkelig varmebehandling, hurtig nedkøling og sikring mod krydskontaminering. Virksomheden bør også over for leverandørerne stille krav til råvarerne for bedre at kunne overholde kriterierne. Virksomheden kan eventuelt hente hjælp i en branchekode. Mikrobiologiforordningens artikel 4 samt bilag I, kapitel 3 5.3 Pakkevirksomheder – ansvar for mikrobiologiske kriterier Pakkevirksomheder, der ikke fremstiller, men alene pakker eller ompakker fødevarer, skal sikre, at de mikrobiologiske kriterier er overholdt. Hvis kriterierne bliver overskredet, må pakkevirksomheden vurdere, om forureningen er sket på pakkevirksomheden eller har været i produktet ved modtagelsen. Virksomheden skal iværksætte en undersøgelse for at afdække, hvordan forureningen er sket, og foretage de nødvendige korrigerende handlinger. 5.4 Transportører og forhandlere – ansvar for mikrobiologiske kriterier Virksomheder, der alene transporterer og forhandler indpakkede produkter, der er mikrobiologiske kriterier for, skal sikre, at fødevarerne bliver opbevaret og distribueret efter producentens anvisning, så fødevaresikkerhedskriterierne kan overholdes. Mikrobiologiforordningens artikel 3, stk. 1 Der er som udgangspunkt ikke behov for, at sådanne virksomheder rutinemæssigt udtager prøver. Det forudsætter dog, at produkterne bliver opbevaret hensigtsmæssigt, så de ikke bliver beskadiget eller udsat for skadelige ydre påvirkninger, og at temperaturkrav bliver overholdt. Se også 12.3 Distributører og virksomheder, der alene videreforhandler indpakkede fødevarer – prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier. 5.5 Importører – ansvar for mikrobiologiske kriterier Fødevarevirksomheder, der indfører fødevarer fra andre EU-lande, må som led i egenkontrollen vurdere, i hvilket omfang der er behov for kontrol af mikrobiologiske kriterier. Virksomheden kan f.eks. basere vurderingen på kendskabet til leverandøren og tidligere erfaringer med produktet. Virksomheder, der indfører fødevarer fra tredjelande, skal dokumentere i egenkontrollen, at de mikrobiologiske kriterier er overholdt. Det kan virksomheden gøre ved enten selv at undersøge, om kriterierne er overholdt, eller ved at stille krav til sine leverandører om analytisk kontrol. Virksomheden kan også stille krav til forholdene på produktionsstedet, brug af råvarer mv. for at sikre, at kriteriet bliver overholdt. Virksomhedens behov for kontrol vil afhænge af kvaliteten af virksomhedens dokumentation, tidligere erfaringer og kendskab til produkter fra samme virksomhed. Den virksomhed, som markedsfører udenlandske produkter, er ansvarlig for, at de overholder lovgivningen i Danmark – uanset leverandørgarantier. 6. Fødevarevirksomhedens kontrol af fødevaresikkerhedskriterier i holdbarhedsperioden Fødevarevirksomheder skal i nødvendigt omfang som led i egenkontrollen undersøge, om de produkter, de producerer, overholder fødevaresikkerhedskriterierne helt frem til udløb af holdbarheden. Se mere i afsnit 4.1 Brug af mikrobiologiske kriterier som led i egenkontrol og afsnit 5. Fødevarevirksomhedens ansvar for mikrobiologiske kriterier. Det gælder for alle produktkategorier, men er særligt relevant for produkter med risiko for vækst af sygdomsfremkaldende bakterier i holdbarhedsperioden, f.eks. spiseklare produkter, hvor Listeria monocytogenes kan vokse. Der kan dog også være behov for at undersøge for vækst af andre bakterier, f.eks. salmonella og STEC i spiseklare, ikke-varmebehandlede kødprodukter som fermenterede pølser. Se afsnit 16.2 Hvornår er en fødevare spiseklar. Virksomheden kan bruge forskellige metoder til at vurdere, om bakterierne kan overleve og vokse i holdbarhedsperioden. Det kan være ud fra kendskab til produktets sammensætning (fysiske eller kemiske egenskaber), videnskabelige undersøgelser, matematiske modeller og laboratorieundersøgelser (challengetest og holdbarhedsundersøgelse). Mikrobiologiforordningens artikel 3, stk. 2, og bilag II Holdbarheden af spiseklare produkter med risiko for vækst af Listeria monocytogenes kan fastsættes ved brug af vejledning om holdbarhedsvurdering for Listeria monocytogenes. 6.1 Produktets sammensætning – vurdering af mulighed for bakterievækst Fødevarevirksomheden kan vurdere muligheden for vækst eller reduktion af sygdomsfremkaldende bakterier ud fra kendskabet til produktets fysiske og kemiske egenskaber f.eks. pH, vandaktivitet, saltindhold, tilsætning af konserveringsmidler, pakningstype (vakuum, modificeret atmosfære) og opbevaringstemperatur. I nogle tilfælde vil det være nok at have kendskab til pH, vandaktivitet og saltindhold, men for de fleste produkter vil det være en samlet vurdering af produktets sammensætning, pakningstype, opbevaringstemperatur- og tid. Virksomheden kan bruge undersøgelser fra videnskabelige artikler og forskellige matematiske modeller til at forudsige vækst. Se også afsnit 6.3 Matematiske modeller til at vurdere mulighed for bakterievækst. Virksomheden kan i nogle tilfælde vælge at erstatte mikrobiologiske analyser med målinger af relevante fysiske eller kemiske parametre. Det forudsætter dog, at måling af fysiske- og/eller kemiske parametre giver mindst tilsvarende garanti for fødevaresikkerheden som prøvetagning og analyse. Det kan være produkter, hvor de fysiske/kemiske parametre er styrende for kategorisering og holdbarhed, f.eks. tørsaltede skinker og spegepølser. Det forudsætter også, at virksomheden følger faste recepter, og at de modtagne råvarer ikke varierer for meget i de fysisk/kemiske parametre. Hvis der sker ændringer i råvarer, recept eller proces, skal virksomheden revurdere sin risikoanalyse, og der skal om fornødent foretages nye målinger af de relevante fysisk- kemiske parametre. Mikrobiologiforordningens bilag II 6.1.1 Dokumentation og registrering- generelt Generelt skal data og dokumenter, der er relateret til den HACCP-baserede egenkontrol opbevares i en nærmere fastsat periode, som bl.a. vil være afhængig af produkternes holdbarhed og de fødevaresikkerhedsmæssige risici, der kan være forbundet med produktet. Kravet til opbevaring af dokumentation og registrering gælder for analyseresultaterne, såvel mikrobiologiske som fysisk/kemiske, der anvendes som dokumentation for overholdelse af de mikrobiologiske kriterier samt som verifikation af, at virksomhedens produktions- og egenkontrolprocedurer fungerer effektivt. Hygiejneforordningen artikel 4, stk. 3, litra a og e samt artikel 5, stk. 2, litra g. Mikrobiologiforordningen artikel 3, artikel 5, pkt. 5 samt Bilag II Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder, december 2021, pkt. 13.3 Meddelelse fra Kommissionen om implementering af ledelsessystemer for fødevaresikkerhed omfattende god hygiejnepraksis og procedurer baseret på HACCP-principperne, herunder lettere/fleksibel implementering i visse fødevarevirksomheder 6.1.2 Dokumentation og registrering – for mindre virksomheder Som udgangspunkt er små fødevarevirksomheder, herunder mindre detailvirksomheder*, ikke fritaget for at dokumentere overholdelse af de mikrobiologiske kriterier/alternative undersøgelsesprocedurer. Men i medfør af bemærkningerne i Hygiejneforordningen og kommissionens vejledning i ledelsessystemer kan dokumentationskravene for mindre detailvirksomheder justeres i forhold til produktsortiment og produktionens omfang, virksomhedens størrelse, fremstillingsprocedurer samt virksomhedens egenkontrol. En justering af kravene til dokumentation kan omfatte såvel antallet af mikrobiologiske undersøgelser og fysisk/kemiske målinger som krav til skriftlig dokumentation. Fremstilling af sikre fødevarer omhandler god produktionshygiejne, så som korrekt opbevaring, håndtering, herunder tilstrækkelig varmebehandling, hurtig nedkøling, sikring af tilstrækkelig lav surhedsgrad og vandaktivitet i produkter, og hvor dette er relevant også sikring mod krydskontamination. Virksomheden bør herudover stille krav til leverandøren, som en del af virksomhedens arbejde med at sikre fødevaresikkerheden. Virksomheden kan f.eks. stille krav til råvarernes mikrobiologiske kvalitet og at råvarerne ikke varierer for meget i forhold til de fysisk/kemiske parametre. * Med en mindre detailvirksomhed menes en virksomhed, der producer mindre end: - to tons hakket kød og tilberedt kød om ugen, - to tons spiseklare kødprodukter om ugen eller - 1.000 spiseklare måltider / portioner om dagen Mindre detailvirksomheder findes typisk inden for kategorierne slagter-, købmands-, bager-, fiske- og isforretninger, distributionscentre, supermarkeder, restauranter, cateringvirksomheder og barer. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, præambel pkt. 15 KOMMISSIONENS MEDDELELSE Vejledning i ledelsessystemer for fødevaresikkerhed for fødevaredetailhandlere, herunder fødevaredonation (2020/C 199/01) 6.2 Videnskabelige undersøgelser Fødevarevirksomheden kan anvende videnskabelige undersøgelser, hvor produkter, forsøgsopsætning og parametre er sammenlignelige med det, der er relevant for egne produkter. Med videnskabelige undersøgelser menes ikke nødvendigvis undersøgelser fra videnskabelige artikler, men der skal være tale om undersøgelser, hvor resultaterne bygger på troværdige undersøgelser, både mht. prøveudtagning (frekvens og antal) og analyser så resultatet bygger på et tilstrækkeligt og troværdigt statistisk grundlag. Mikrobiologiforordningens bilag II 6.3 Matematiske modeller til at vurdere mulighed for bakterievækst Fødevarevirksomheden kan vælge at bruge computerbaserede programmer til at forudsige vækst af mikroorganismer i produktet (”modellering”). Matematiske modeller kan f.eks. beregne, hvor hurtigt en bestemt mikroorganisme kan vokse i produktet under forskellige forhold. Mikrobiologiforordningens bilag II Beregningerne sker ud fra data for produktionen, f.eks. kemiske og fysiske egenskaber i produktet, holdbarhed og temperaturkrav. På internettet kan man finde frit tilgængelige matematiske modeller for mange typer produkter. Nogle modeller giver dog et højere estimat for vækst end det, man finder i praksis, og ikke alle er lige nøjagtige. Man kan f.eks. bruge følgende modeller: – Combase, (the University of Tasmania and the USDA Agricultural Research Service (USDA-ARS)) – Food Spoilage and Safety Predictor (FSSP), (Danmarks Tekniske Universitet, DTU) – DMRI’s predictive models for meat, (the Danish Meat research Institute, DMRI) – Pathogen Modeling Program (PMP), (USDA Agricultural Research Service (USDA-ARS)) 6.4 Laboratorieundersøgelser til at vurdere mulighed for bakterievækst Fødevarevirksomheden kan vælge at bruge analytiske undersøgelser som en mere traditionel måde til at undersøge mikroorganismernes muligheder for vækst i et produkt. Naturligt kontaminerede fødevarer kan man undersøge ved afslutning af produktionen og løbende indtil udløb af holdbarheden (den såkaldte holdbarhedsundersøgelse ”durability test”). Et eksempel kan være Listeria monocytogenes i koldrøget fisk. Hvis den naturlige forekomst i produkterne er meget lav, kan det dog være svært at finde de positive prøver. I stedet kan man vælge at pode et produkt med en kendt mængde af en bestemt mikroorganisme og så undersøge vækstmulighederne – analysen udføres som en såkaldt ”challengetest” i henhold til retningslinjerne i ”EURL Lm TECHNICAL GUIDANCE DOCUMENT on challenge tests and durability studies for assessing shelf-life of ready-to-eat foods related to Listeria monocytogenes, version 4 of 1 July 2021”. Ulempen ved den fremgangsmåde er, at der kan ske en hurtigere vækst i produktet end ved naturligt kontamineret materiale. En naturlig bakterieflora vil normalt være mere svækket end en podet stamme. Uanset fremgangsmåde skal virksomheden tage højde for de variationer i opbevaringstemperatur, som må forventes ved distribution og opbevaring af produktet i engros- og detailled, samt hos forbrugeren. Mikrobiologiforordningens bilag II Undersøgelserne skal udføres på et laboratorium med et dokumenteret kvalitetssikringssystem i form af akkreditering, certificering eller et kvalitetssystem baseret på anerkendte principper for kvalitetssikring af laboratorier. Se også afsnit 9.2 Laboratorier til undersøgelse af mikrobiologiske kriterier. 7. Mikroorganismer, som indgår i de mikrobiologiske kriterier De mikroorganismer, som mikrobiologiforordningen omfatter, er bakterier, vira, gær- og skimmelsvampe, alger, parasitære protozoer og mikroskopiske parasitære helminther samt toksiner og metabolitter heraf. Der er dog indtil videre kun kriterier for bakterier, toksiner og metabolitter. 7.1 Hvilke mikroorganismer er der mikrobiologiske kriterier for i reglerne Der er mikrobiologiske kriterier for en række mikroorganismer, som kan inddeles i grupper: – Sygdomsfremkaldende mikroorganismer, toksiner, eller metabolitter af disse. F.eks. bakterierne salmonella og Listeria monocytogenes, stafylokok enterotoksin og metabolitten histamin, som dannes ved mikrobiologisk nedbrydning af aminosyren histidin. – Bakterier, der indikerer forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier, typisk E. coli. – Bakterier, der er indikator for produktionshygiejne, typisk aerobt kimtal og enterobakterier. Indikatorbakterier, som f.eks. E. coli, optræder i mikrobiologiforordningen både som en indikator på fækal forurening og dermed mulig forekomst af sygdomsfremkaldende tarmbakterier, og som en indikator på produktionshygiejne. Tilsvarende kan der for stafylokokker og salmonella være både et fødevaresikkerhedskriterium og et proceshygiejnekriterium afhængigt af baggrunden for at fastsætte kriteriet. Mikrobiologiforordningens bilag I 8. Prøveudtagningsplan for mikrobiologiske kriterier Når en fødevarevirksomhed skal kontrollere, om de mikrobiologiske kriterier bliver overholdt, skal virksomheden tage prøver af fødevarer og om nødvendigt af relevante steder i produktionsmiljøet for at vise, at kriteriet er overholdt. Et eksempel kan være produktion af spiseklare fødevarer, hvor det er relevant at undersøge både fødevaren og produktionsmiljøet for tilstedeværelse af Listeria monocytogenes. Der er forskel på, om der er tale om rutinemæssige prøver, som skal verificere virksomhedens egenkontrolprogram, eller prøver til kontrol af et parti fødevarer under mistanke, dvs. mistankeprøver. 8.1 Prøveudtagningsplan mikrobiologiske kriterier – prøveantal, andre parametre mv. Som udgangspunkt skal fødevarevirksomheden følge prøveudtagningsplanen for de enkelte kriterier. Der er imidlertid en række muligheder for fleksibilitet, herunder undersøgelse af samleprøver. Se afsnit 8.2 Undersøgelse af samleprøver – ”pooling”. Virksomheden kan i flere tilfælde reducere antallet af prøveenheder (n), hvis virksomheden kan dokumentere, at der over en længere periode har været tilfredsstillende resultater ved den analytiske kontrol. Der lægges vægt på, at virksomheden også kan dokumentere, at der er styr på produktionen, og at de indsamlede data understøtter dette. Mikrobiologiforordningens artikel 5, stk. 3 Hvis virksomheden skal vurdere specifikt, om et bestemt parti fødevarer eller en proces kan accepteres, skal virksomheden som minimum følge prøveudtagningsplanerne i det mikrobiologiske kriterium. F.eks. hvis der er tale om kontrol af importerede partier fra tredjelande. Mikrobiologiforordningens artikel 5, stk. 4 Dog kan virksomheden vælge at udtage flere stikprøver for at få en større sikkerhed for, at kriteriet er overholdt. Det er primært relevant for fødevaresikkerhedskriterier. Virksomheden har mulighed for at vælge en anden prøveudtagningsplan end den, der står i et kriterium. Det kræver dog, at virksomheden over for Fødevarestyrelsen kan dokumentere, at den valgte prøveudtagningsplan giver samme sikkerhed som den oprindelige. En virksomhed kan vælge at tage enkeltprøver over en periode, f.eks. hver dag i en uge, og vurdere prøverne samlet i stedet for at tage fem prøver samme dag. Virksomheden kan også bruge et såkaldt ”rullende vindue” og løbende vurdere, om kriteriet bliver overholdt på basis af de seneste f.eks. fem resultater. Disse løsninger er primært aktuelle ved hyppig, f.eks. daglig eller ugentlig prøveudtagning. For proceshygiejnekriterierne er der mulighed for at teste for andre mikroorganismer end dem, der er nævnt i mikrobiologiforordningens bilag I. Virksomhederne skal dog kunne dokumentere, at de opnår den samme sikkerhed. Det kan f.eks. være relevant for virksomheder, der ønsker at bruge E. coli som indikator på produktionshygiejne i stedet for enterobakterier, som er mere benyttet i andre dele af Europa. Der er ikke mulighed for at fravige analyseparametrene for fødevaresikkerhedskriterierne i mikrobiologiforordningens bilag I. Mikrobiologiforordningens artikel 5, stk. 5 8.2 Undersøgelse af samleprøver – ”pooling” I nogle tilfælde vil det være muligt at samle (poole) prøver inden selve analysen. F.eks. for de kriterier, hvor der er krav om fravær af en bakterie, dens toksin eller nedbrydningsprodukt. Det er ikke muligt at poole prøver, når kriteriet forudsætter en kvantitativ undersøgelse. Dette gælder dog ikke for visse kemiske analyser – herunder f.eks. undersøgelser for histamin. En histaminundersøgelse kan ske ved at poole prøver, hvorefter det kvantitative resultat af den poolede prøve bestemmer, hvorvidt de enkelte prøver skal analyseres individuelt. Dvs., den indledende analyse på de poolede prøver ikke kan stå alene, hvis der måles histamin i prøven. Forudsætningen for at poole prøver er, at den specifikke procedure accepteres af Fødevarestyrelsen. Dette gælder dog ikke, hvis undersøgelserne af samleprøver allerede er beskrevet i EU- eller national lovgivning. Laboratorier, der udfører analyser på poolet materiale, skal derfor have dokumentation for følgende: - At analysen udføres af et laboratorium, der er i henhold til seneste udgave af DS/EN ISO/IEC 17025. ”Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence” er akkrediteret til den ansøgte kombination af matrix og analyseparameter. - At laboratoriet har dokumentation for, at risikoen for falsk negative analyseresultater ikke øges sammenlignet med undersøgelse udført på enkelt prøver. Dokumentationen kan være udført i henhold til procedurerne beskrevet i seneste udgave af DS/EN ISO 6887-1. Mikrobiologiske undersøgelser i fødevarekæden – Forberedelse af prøvemateriale, første fortynding og tifoldsfortyndinger til mikrobiologiske undersøgelser – Del 1: Generelle regler vedrørende første fortynding og tifoldsfortyndinger, Annex D (Verification protocol for pooling samples for qualitative tests). For salmonella i hakket kød er det accepteret at poole prøverne, så fem prøver af 10 g pooles til en prøve på 50 g. Det forudsætter, at man øger mængden af fortyndingsvæske ved analysen tilsvarende, så blandingsforholdet fortsat er 1:9. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 5 8.3 Prøveudtagningsplan – mistankekontrol Prøveplanerne i mikrobiologiforordningen har ikke til formål at frikende et specifikt parti fødevarer. Hvis en fødevarevirksomhed har en konkret mistanke om, at et parti fødevarer er sundhedsskadeligt eller har en tvivlsom hygiejnisk kvalitet, skal prøveantallet afspejle denne risiko. Som eksempel kan nævnes sandsynligheden for at acceptere et parti hakket kød med en vis mængde salmonella, når fem prøver er undersøgt med negativt resultat i overensstemmelse med det mikrobiologiske kriterium for salmonella i hakket kød. Hvis partiet indeholder: - 2 pct. salmonellapositive enheder, vil der være 90 pct. sandsynlighed for, at partiet fejlagtigt bliver accepteret. - 10 pct. salmonellapositive enheder, vil der være 59 pct. sandsynlighed for, at partiet fejlagtigt bliver accepteret. - 50 pct. salmonellapositive enheder, vil der være 3 pct. sandsynlighed for, at partiet fejlagtigt bliver accepteret. Det vil sige jo større forureningsgrad, jo større sandsynlighed for at finde salmonella ved undersøgelse for kriteriet. Se mere om prøveudtagningsplaner og statistik i følgende standarder: – Guide on Sampling Plans for Analysis of Foods (NMKL procedure nr. 12, gældende version.) – Microorganisms in Foods 7, Microbiological testing in food safety management (ICMSF) – Codex Alimentarius: General guidelines on sampling, CAC/GL 50-2004 8.4 Prøveudtagningsplan – kontrol af produktionsmiljø Fødevarevirksomheder der fremstiller spiseklare fødevarer, der kan udgøre en risiko med hensyn til Listeria monocytogenes, skal udtage prøver til undersøgelse for Listeria monocytogenes fra forarbejdningsområder og udstyr som led i prøveudtagningsplanen. Virksomheder, der fremstiller fødevarer med indplacering i fødevarekategori 1.3 baseret på en holdbarhed på < 5 dage, som skal serveres til særlige risikogrupper (ældre eller personer med underliggende sygdom), bør jævnligt overvåge forekomsten af listeria ved udtagning og analyse af miljøprøver. Antal prøver og prøvetagningsfrekvensen kan være f.eks. fem til ti prøver hver anden eller hver tredje måned. Ligeledes skal virksomheder, der fremstiller tørrede modermælkserstatninger eller tørrede fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn på under seks måneder, der kan udgøre en Cronobacter spp. -risiko, overvåge forekomst af enterobakterier på forarbejdningsområder og -udstyr som led i prøveudtagningsplanen. Der er ikke fastlagt prøveantal for at udtage prøver fra produktionsudstyr og miljø. Virksomheden må selv som led i egenkontrollen vurdere behovet og nødvendigheden af prøver fra produktionsudstyr og miljø for at sikre, at de mikrobiologiske kriterier er overholdt. Virksomheden kan tage prøver fra produktionsudstyr og miljø enten under produktionen eller efter endt rengøring og desinfektion – afhængigt af formålet med undersøgelsen. Hvis virksomheden vil undersøge, om bakterien forekommer i produktionsudstyret og dermed i produkterne, er det mest oplagt at tage prøver under produktionen. Når produktionsudstyret er i gang, er der større sandsynlighed for at finde bakterierne, som bliver frigjort fra f.eks. valser og transportbånd. Undersøgelse efter rengøring vil være en kontrol af, om rengøringen og desinfektionen har haft en effekt. Prøveudtagning bør dog ikke foretages umiddelbart efter desinfektion, da rester af desinfektionsmiddel vil kunne bevirke, at der findes færre bakterier ved undersøgelsen, end der reelt er til stede. Antallet af prøver vil afhænge af bl.a. produkttype, virksomhedens størrelse, og erfaringer med forekomst i færdigvarerne. Mikrobiologiforordningens artikel 5, stk. 2 Prøveudtagning af produktionsudstyr og miljø er nærmere beskrevet her: - Gældende version af DS/ISO 18593 Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer - Horisontal metode til prøvetagning fra overflader ved anvendelse af kontaktplader og svabere. - Guidelines on sampling the food processing area and equipment for the detection of Listeria monocytogenes, Version 3 – 20/08/2012, European Union Reference Laboratory for Listeria monocytogenes. - Gældende version af Nordisk Metodikkomité for Næringsmidler (NMKL) method No 5: Aeroba mikroorganismer och presumptiva Enterobacteriaceae. Beräkning på ytor och tillbehör. Se mere i afsnit 17.2 Undersøgelse for Listeria monocytogenes i produktionsmiljøet. 9. Analysemetode og laboratorier for mikrobiologiske kriterier For hvert mikrobiologisk kriterium er der fastsat en analysemetode, som skal bruges som referencemetode. 9.1 Analysemetoder for mikrobiologiske kriterier Analysemetoderne i mikrobiologiforordningens bilag er referencemetoder. Fødevarevirksomheden kan også vælge at benytte analysemetoder, som er validerede op mod referencemetoden og fundet ligeværdige med denne. Hvis der opstår uenighed om et analyseresultat, vil det dog altid være analyseresultater fremkommet ved brug af referencemetoden, der vil være gældende. Der er mange kommercielle hurtigmetoder i form af ”test kits” på markedet, hvor metodens indhold og princip ikke nødvendigvis er publiceret. Virksomheden kan bruge disse test kits, hvis de er validerede over for referencemetoden i henhold til en international anerkendt protokol, og som minimum er fundet ligeværdige med referencemetoden: - Gældende version af DS/EN ISO 16140-2: Mikrobiologiske undersøgelser i fødevarekæden – Metodevalidering – Del 2: Protokol til validering af alternative (ophavsretslige) metoder ved hjælp af en referencemetode. Fødevarevirksomhederne eller deres anvendte laboratorier kan altså benytte hurtigmetoder, hvis de er valideret med et tilfredsstillende resultat overfor referencemetoden af et anerkendt valideringsorgan. Fødevarestyrelsen anerkender brugen af analysemetoder valideret af følgende organisationer (se oversigt over validerede metoder på de respektive hjemmesider): - NordVal (NordVal International), www.nmkl.org - AFNOR (association française de normalisation), www.nf-validation.afnor.org - Microval (European validation and certification organisation), www.microval.org - AOAC (Association of Official Analytical Chemists) og AOAC Research Institute, https://www.aoac.org/scientific-solutions/research-institute-ptm/ Hvis virksomheden bruger andre analysemetoder end de i mikrobiologiforordningen nævnte referencemetoder, skal virksomheden kunne dokumentere over for Fødevarestyrelsen, at kravene om validering er opfyldt. Mikrobiologiforordningens artikel 5, stk. 1, og 5, samt bilag I Der er ikke krav til specifikke analysemetoder ved undersøgelse af miljøprøver, men virksomheden bør kunne dokumentere, at analysemetoderne er egnede til formålet. Metodernes måleusikkerhed skal ikke indgå i virksomhedens vurdering af analyseresultater. Virksomheden skal følge op på analyseresultatet uden at korrigere for måleusikkerheden. Hvis et analyseresultat f.eks. viser 110 Listeria monocytogenes pr. gram, er grænseværdien overskredet, uanset at resultatet, når man tager højde for måleusikkerheden, kunne ligge under 100 Listeria monocytogenes pr. gram. 9.2 Laboratorier til undersøgelse af mikrobiologiske kriterier Der er ikke i mikrobiologiforordningen krav til de laboratorier, som udfører analyserne, men der er nationale regler. Ifølge autorisationsbekendtgørelsen skal analyserne foretages på laboratorier med et dokumenteret kvalitetssikringssystem i form af akkreditering, certificering eller et kvalitetssystem baseret på anerkendte principper for kvalitetssikring af laboratorier. Autorisationsbekendtgørelsens § 43 10. Grænseværdi for mikrobiologiske kriterier Der er, for de forskellige mikrobiologiske kriterier, fastsat en grænseværdi, der skal overholdes. For nogle fødevarer er der krav om fravær af en bestemt mikroorganisme, mens der accepteres et lavt indhold i andre fødevarer. Mikrobiologiforordningens bilag I 10.1 Hvordan læses grænseværdien for mikrobiologiske kriterier Grænseværdien er tæt knyttet til den mikroorganisme, som det mikrobiologiske kriterium omfatter. Der bruges fire benævnelser ”M”, ”m”, ”c” og ”n”: – M: Øvre grænseværdi. Hvis grænseværdien M er overskredet, vil analyseresultatet være uacceptabelt. – m: Nedre grænseværdi. For en række kriterier er der også en lavere grænseværdi m. Målet er, at prøverne skal overholde den nedre grænseværdi m. – c: antal prøver, der må ligge mellem de to grænseværdier m og M. Resultatet vurderes uacceptabelt, hvis flere end c prøver ligger mellem m og M. – n: antal prøver, som prøven består af. ”n” skal læses sammen med c for at vurdere analyseresultatet. 11. Opfølgning ved overskridelse af mikrobiologisk kriterium Hvis et mikrobiologisk kriterium bliver overskredet, skal fødevarevirksomheden følge op på resultatet efter reglerne i mikrobiologiforordningen og træffe passende foranstaltninger. Mikrobiologiforordningens artikel 7 Virksomhedens opfølgning afhænger af, om der er tale om overskridelse af et fødevaresikkerhedskriterium eller et proceshygiejnekriterium. Se mere i følgende afsnit: 11.1 Opfølgning ved overskridelse af fødevaresikkerhedskriterier 11.2 Opfølgning ved overskridelse af proceshygiejnekriterier 11.3 Brug af fødevarer der ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterier 11.1 Opfølgning ved overskridelse af fødevaresikkerhedskriterier Hvis et fødevaresikkerhedskriterium er overskredet, må fødevaren ikke sendes på markedet med den tilsigtede anvendelse. Hvis fødevaren allerede er markedsført, skal fødevarevirksomheden tilbagekalde partiet fra den endelige forbruger og/eller tilbagetrække partiet fra sine aftagere. Virksomheden skal gennemgå sin egenkontrol og iværksætte korrigerende handlinger for at undgå gentagelser. Se også afsnit 2.2 Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium og 11.3 Brug af fødevarer, der ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterier. Mikrobiologiforordningens artikel 7, stk. 2 Virksomheden skal på eget initiativ sørge for, at der sker en effektiv tilbagetrækning eller tilbagekald af produktet fra senere omsætningsled. Fødevareforordningens artikel 19 Hvis produktet er sendt på markedet, skal virksomheden give aftagerne af produkterne oplysning om årsagen til tilbagetrækningen/tilbagekald. Forbrugerne skal også have oplysning om, hvilken risiko der er forbundet med produktet, og hvordan de skal forholde sig. Se mere om tilbagekald og tilbagetrækning af fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 11.2 Opfølgning ved overskridelse af proceshygiejnekriterier Hvis et proceshygiejnekriterium bliver overskredet, skal fødevarevirksomheden som minimum gennemgå egenkontrollen og iværksætte korrigerende handlinger – afhængig af produkttype og overskridelsens art. Det kan f.eks. være bedre valg af råvarer, oprindelse af råvarer eller forbedre produktionshygiejnen. Se også afsnit 2.3 Hvad er et proceshygiejnekriterium. Der er særlige regler for salmonella i kyllingekød. Se også afsnit 18.1 Fersk kød af fjerkræ – kriterier for salmonella. Mikrobiologiforordningens artikel 7, stk. 4 og bilag I, kapitel 2 11.3 Brug af fødevarer, der ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterier Engrosvirksomheder har mulighed for at bruge et parti fødevarer til andre formål end oprindeligt tænkt, selvom varerne ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterierne, hvis partiet ikke er markedsført i detailleddet. Det kræver, at fødevarepartiet får en behandling, som effektivt fjerner den aktuelle risiko, og som er godkendt af Fødevarestyrelsen. Mikrobiologiforordningens artikel 7, stk. 2 En effektiv behandling kan være en varmebehandling, som sikrer eliminering af den pågældende mikroorganisme eller anden behandling med tilsvarende effekt, f.eks. mikrofiltrering. Behandlingen skal være godkendt af Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen behøver dog ikke godkende i det enkelte tilfælde, hvis virksomheden benytter egenkontrolprocedurer for afvigende produkter, som Fødevarestyrelsen allerede har accepteret. Undtagelsen om at bruge varer, der ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterierne, gælder ikke for detailvirksomheder, da disse ikke vurderes at have faciliteter til at kunne udføre en sådan behandling hygiejnisk forsvarligt. Maskinsepareret kød fremstillet ved blød separering, som ikke overholder kriterierne for salmonella, må kun bruges til varmebehandlede kødprodukter i virksomheder, der er autoriseret til forarbejdning af kødprodukter med henblik på markedsføring til andre fødevarevirksomheder. Mikrobiologiforordningens artikel 7, stk. 3 12. Prøveudtagningsfrekvens – hvor ofte skal der tages prøver ved mikrobiologiske kriterier De mikrobiologiske kriterier gælder for alle fødevarevirksomheder omfattet af mikrobiologiforordningen. Prøveudtagningsfrekvenserne er dog forskellige afhængigt af virksomhedens aktiviteter, herunder om virksomheden f.eks. selv producerer fødevarerne. Virksomheden skal i sit egenkontrolprogram vurdere og beskrive prøveudtagningsfrekvensen – altså hvor ofte der skal udtages prøver – ud fra virksomhedens aktiviteter, karakter og størrelse. Mikrobiologiforordningens artikel 4, stk. 2 Når virksomheden skal vurdere, hvor ofte der skal tages prøver, skal virksomheden vurdere risikoen for kontaminering af produktet, produktionsprocessens sårbarhed, virksomhedens hidtidige resultater og omfanget af produktionen. Der er dog faste prøveudtagningsfrekvenser for slagterier (slagtekroppe) og virksomheder, der producerer hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og fersk fjerkrækød og for producenter af spirer. Mikrobiologiforordningens artikel 4, stk. 2, og Mikrobiologiforordningens bilag I, kapitel 3.2. og 3.3. Se mere i følgende afsnit: 12.1 Engrosproducenter - prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier 12.2 Detailvirksomheder med egen produktion - prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier 12.3 Distributører og virksomheder, der alene videreforhandler indpakkede fødevarer – prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier 12.1 Engrosproducenter – prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier Produktionsvirksomheder skal jævnligt foretage en laboratoriemæssig verifikation af, at de mikrobiologiske kriterier bliver overholdt. Det eksakte antal prøveudtagninger og prøver pr. år skal beskrives i virksomhedernes egenkontrolprogram. Antallet af prøver, der er nødvendige til at verificere, om kriterierne er overholdt, afhænger af virksomhedens egenkontrolprogram. Hvis virksomheden har et velfungerende egenkontrolprogram, vil behovet for kontrol af, om færdigvarerne overholder de mikrobiologiske kriterier, være tilsvarende mindre. Hvis produktionen ændres, f.eks. skift i leverandører, ændringer i recepter og introduktion af nyt produktionsudstyr, kan det være relevant at øge prøveudtagningsfrekvensen. Det gælder også efter episoder med uregelmæssigheder i produktionen, relevante kundeklager mv. Storkøkkener, f.eks. hospitalskøkkener og institutionskøkkener, bør også overveje produktionens karakter, herunder om maden bliver produceret og spist indenfor få dage, eller om produktionen har industripræg, hvor maden er produceret over flere dage og med færdigpakning af f.eks. middagsretter. Virksomheden bør også overveje, om maden er bestemt til udsatte befolkningsgrupper, som ældre, syge og folk med nedsat immunforsvar. En vejledende prøveudtagningsfrekvens for mindre engrosvirksomheder, som produktionsmæssigt kan sammenlignes med tilsvarende store detailvirksomheder, vil være to til seks gange om året. Der er faste prøveudtagningsfrekvenser for slagterier og virksomheder, der producerer hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og fersk fjerkrækød og for producenter af spirer. Mikrobiologiforordningens bilag I, kapitel 3.2. og 3.3. Se mere i følgende afsnit: 19.3 Produkter af fersk kød - prøveudtagningsfrekvenser 23.5 Spirer – prøveudtagningsfrekvenser 12.2 Detailvirksomheder med egen produktion – prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier Hvor ofte en detailvirksomhed med egen produktion skal tage prøver for at sikre sig, at de mikrobiologiske kriterier er overholdt, afhænger af omfanget af produktionen og type af produkter. Detailvirksomheder med en større produktion – dvs. over to tons hakket eller tilberedt kød om ugen - skal jævnligt ved prøveudtagning og analyser verificere, at de mikrobiologiske kriterier bliver overholdt. En vejledende prøveudtagningsfrekvens er to til seks gange om året. Prøveudtagningsfrekvensen skal tilpasses den konkrete virksomhed og være beskrevet i virksomhedernes egenkontrolprogram. ¬Detailvirksomheder med en mindre produktion (under to tons hakket eller tilberedt kød om ugen) forventes ikke rutinemæssigt at udtage prøver for at verificere, at kriterierne er overholdt, medmindre der er særlige forhold, der indikerer, at prøveudtagning er relevant. ¬En detailvirksomhed med mindre produktion, der producerer til risikogrupper, skal være opmærksom på, at der kan være yderligere krav til prøveudtagning, se også afsnit 17.2 Undersøgelse for Listeria monocytogenes i produktionsmiljøet. Det kan være i tilfælde, hvor der produceres særligt sårbare produkter, som f.eks. kølet, hakket kød, hvor holdbarheden er over 24 timer eller produkter, hvor produktionen vurderes at udgøre en særlig risiko. Det kan f.eks. være ikke-varmebehandlede, spiseklare kødprodukter som koldrøget og gravad fisk eller røget andebryst. Det kan også være varmebehandlede kødprodukter, f.eks. rullepølse, med en ho

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner