LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9324/2025

    RETSINFO 9324/2025 — Vejledning om opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner mv.

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Kapitel 1 1.1 Indledning Denne vejledning er udstedt i tilknytning til dagtilbudslovens § 19 a, som fastsætter krav om minimumsnormering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4 og institutionslignende puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 372 af 25. marts 2025 om opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner mv. Der henvises til vejledningens kapitel 2 for en beskrivelse af det krav til normering, der er fastsat i dagtilbudslovens § 19 a. Denne vejledning uddyber og udfolder bekendtgørelsens regler for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger. 1.2 Vejledningens struktur Vejledningen er opbygget kronologisk svarende til bestemmelserne i bekendtgørelsen. Efter vejledningens gennemgang af de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen er der vedlagt et bilag 1: ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger” . I bilag 1 gennemgås fremgangsmåden for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger. Bilaget indeholder desuden konkrete eksempler på, hvordan de enkelte dele af normeringen skal beregnes. Bilag 1 er opbygget i tre trin, hvor de to første trin vedrører opgørelsen af børneenheder og pædagogisk personale, og hvor trin tre vedrører opgørelsen af selve normeringen. Bilag 1 følger ikke samme kronologi som bestemmelserne i bekendtgørelsen. Det skyldes, at det i opgørelsen af normeringen er nødvendigt først at opgøre antal børneenheder, før det pædagogiske personale kan opgøres. 1.3 Vuggestue og børnehave som begreber i vejledningen I vejledningen anvendes betegnelserne: – ’Vuggestue’, når der er tale om en alderssvarende daginstitution for 0-2-årige børn. – ’Børnehave’, når der er tale om en alderssvarende daginstitution for 3-årige børn frem til skolestart. Kapitel 2 § 1. Normeringen efter dagtilbudslovens § 19 a, stk. 1-3, i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og institutionslignende puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, skal opgøres som forholdet mellem antallet af indskrevne børn og antallet af pædagogisk personale som et årligt gennemsnit på kommuneniveau. 2. 1 Dagtilbudslovens krav til normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger Efter dagtilbudslovens § 19 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen sikre en normering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2-årige børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart. Efter dagtilbudslovens § 19 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen efter stk. 1, så der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år. Puljeordninger kan efter dagtilbudsloven både være dagplejelignende puljeordninger og institutionslignende puljeordninger. For så vidt angår dagtilbudslovens § 19 a om krav til normeringer i puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, vedrører dette krav alene institutionslignende puljeordninger. Alle kommuner skal opgøre to normeringsniveauer – ét normeringsniveau for alderssvarende daginstitutioner til 0-2-årige børn (’vuggestue-normering’) og ét normeringsniveau for alderssvarende daginstitutioner til 3-årige børn frem til skolestart (’børnehave-normering’). Det er fastsat i dagtilbudslovens § 19 a, stk. 3, at normeringen efter stk. 1 og 2 i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102 skal opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen. Bekendtgørelsens § 1 fastsætter, at normeringen efter dagtilbudslovens § 19 a, stk. 1-3, i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og institutionslignende puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, skal opgøres som forholdet mellem antallet af indskrevne børn og antallet af pædagogisk personale som et årligt gennemsnit på kommuneniveau. Når den samlede normering i vuggestuer er under eller lig tre børn pr. pædagogisk personale og den samlede normering i børnehaver er under eller lig seks børn pr. pædagogisk personale opgjort som et årligt gennemsnit i kommunen, overholder kommunen lovkravet om minimumsnormeringer, jf. dagtilbudslovens § 19 a. Er normeringen højere end henholdsvis tre og seks børn pr. pædagogisk personale, er der for mange børn pr. pædagogisk personale i kommunen. I det tilfælde, overholder kommunen ikke lovkravet. Definitionen af pædagogisk personale er beskrevet i vejledningens kapitel 3. Hvordan indhentes oplysninger om pædagogisk personale og børn Danmarks Statistik opgør på opdrag af Børne- og Undervisningsministeriet normeringen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger. Danmarks Statistik indhenter oplysninger om pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor (KRL). For selvejende og udliciterede daginstitutioner samt institutionslignende puljeordninger med egen lønadministration indhentes oplysninger om pædagogisk personale enten fra relevante lønadministratorer eller direkte fra den enkelte institution gennem selvindberetninger via et web-indberetningsskema. Oplysninger om indskrevne børn i daginstitutioner indhentes fra leverandører af kommunale anvisnings- og forældreopkrævningssystemer. Danmarks Statistik validerer efterfølgende tallene i en dialog med den enkelte kommune. 2.2 Daginstitutioner omfattet af lovkrav om minimumsnormeringer Kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner etableret og drevet med hjemmel i dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, samt institutionslignende puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102 er efter dagtilbudslovens § 19 a omfattet af lovkrav om minimumsnormeringer. Kommunale daginstitutioner, som med hjemmel i folkeskolelovens § 24 a har fælles ledelse med en folkeskole mv. (populært ’landsbyordninger’), er ligeledes omfattet af dagtilbudslovens krav om minimumsnormeringer, idet disse daginstitutioner er etableret og drevet efter reglerne i dagtilbudsloven. 2.3 Institutioner, der ikke er omfattet af lovkrav om minimumsnormeringer - ’Særlige dagtilbud’ (specialinstitutioner), som er etableret og drevet efter reglerne i barnets lov (§ 83). Børn og personale ansat i disse specialinstitutioner indgår derfor ikke i opgørelsen af normering i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19 a. - Udvidede skolefritidsordninger (’USFO’er’) etaberet med hjemmel i folkeskolelovens § 3, stk. 7. Børn og personale ansat i disse tilbud indgår derfor ikke i opgørelsen af normering i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19 a. 2.4 Anvisningsenhed § 2 . I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Anvisningsenhed: En enhed, hvortil kommunen anviser børn. En anvisningsenhed kan være en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, en institutionslignende puljeordning med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, eller en enhed i en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 6. 2) Aldersintegreret anvisningsenhed: En anvisningsenhed, hvortil kommunen anviser både 0-2-årige børn (vuggestue) og 3-årige børn frem til skolestart (børnehave). En aldersintegreret anvisningsenhed kan være en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, en institutionslignende puljeordning med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102, eller en enhed i en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 6. Bekendtgørelsens § 2, nr. 1 og 2 , definerer begreberne ”anvisningsenhed” og ”aldersintegreret anvisningsenhed”. En daginstitution er kendetegnet ved at have én ledelse og én forældrebestyrelse, og nogle gange består daginstitutionen af flere fysisk adskilte enheder. En anvisningsenhed kan være en daginstitution efter § 19, stk. 2-4, eller en institutionslignende puljeordning i tilfælde, hvor den pågældende daginstitution eller puljeordning ikke består af flere enheder. I disse tilfælde vil daginstitutionen eller puljeordningen være lig med anvisningsenheden. En anvisningsenhed kan også være en enhed i en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 6 i de tilfælde, hvor enheden er organiseret under en daginstitution. ’Anvisningsenhed’ og ’aldersintegreret anvisningsenhed’ anvendes i relation til opgørelsen af indskrevne børn, fordi børn i opgørelsen af normering sker på anvisningsenhedsniveau, jf. bekendtgørelsens § 11. For så vidt angår opgørelse af pædagogisk personale sker dette på kommuneniveau, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Uanset hvordan en aldersintegreret anvisningsenhed er organiseret, skal der altid laves to opgørelser af børn, henholdsvis: - en opgørelse af børn for den del af anvisningsenheden, der retter sig mod 0-2 årige børn, - en opgørelse af børn for den del af anvisningsenheden, der retter sig mod 3-årige børn frem til skolestart. Ovenstående gør sig også gældende i tilfælde, hvor en anvisningsenhed f.eks. har en gruppe af børn mellem 0 år og frem til skolestart, som ikke er delt op i ’0-2 år’ og ’3 år og frem til skolestart’, men hvor anvisningsenheden blander aldersgrupperne, eller hvor anvisningsenheden f.eks. har en ’mellemgruppe’ af børn i alderen 2-4 år. 2.5 Normering i alderssvarende daginstitutioner § 3 . Normeringen i daginstitutioner efter § 1 skal opgøres for henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave). Stk. 2. For aldersintegrerede daginstitutioner skal den del af daginstitutionen, der svarer til en alderssvarende daginstitution for 0-2-årige børn (vuggestue), indgå i opgørelsen af normeringen for alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige (vuggestue), og den del af daginstitutionen, der svarer til en alderssvarende daginstitution for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave), indgå i opgørelsen af normeringen for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave). Bekendtgørelsens § 3, stk. 1, fastsætter, at normeringen i daginstitutioner skal opgøres for henholdsvis aldersgruppen 0-2 år (’vuggestue-normering’) og aldersgruppen 3 år og frem til skolestart (’børnehave-normering’). Både vuggestue-normeringen og børnehave-normeringen skal efter dagtilbudslovens § 19 a, stk. 3, opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau. Bekendtgørelsens § 3, stk. 2, fastsætter, at for så vidt angår aldersintegrerede daginstitutioner, skal den del af daginstitutionen, der svarer til en vuggestue, indgå i opgørelsen af kommunens normering for alderssvarende daginstitutioner for 0-2 årige børn (vuggestue-normeringen). Den del af daginstitutionen, der svarer til en børnehave, skal indgå i opgørelsen af kommunens normering for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave-normering). Kapitel 3 3.1 Opgørelse af pædagogisk personale i normeringsopgørelsen § 4. Pædagogisk personale efter § 1 omfatter pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogiske ledere, pædagogstuderende i lønnet praktik, pædagogiske assistentelever, herunder pædagogisk personale i fleksjob, vikarer for pædagogisk personale og pædagogisk personale, som i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, varetager støttefunktioner i relation til børnene, jf. dog stk. 3-5. Stk. 2 . Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever defineres på baggrund af den overenskomst og/eller stilling, de er ansat i. Pædagogiske ledere defineres som ledere ansat på lederoverenskomst, som har pædagogiske opgaver i relation til børnene. Stk. 3. Pædagogisk personale, jf. stk. 1, ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”, skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale, jf. § 9, stk. 1. Stk. 4. Kommunalt ansat pædagogisk personale, jf. stk. 1, som varetager støttefunktioner i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale med den tid, som finder sted i privatinstitutionen, inklusive tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil, jf. § 9, stk. 2. Stk. 5. Pædagogisk personale, som er i tilbud eller ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale med undtagelse af pædagogisk personale i fleksjob jf. stk. 1. 3.2 Personale, der skal indgå i opgørelsen af normeringen Bekendtgørelsens § 4, stk. 1 , definerer det pædagogiske personale, der indgår i opgørelsen af normeringen efter § 1. Pædagogisk personale omfatter i opgørelse af normeringen følgende: - Pædagoger, - Pædagogiske assistenter, - Pædagogmedhjælpere, - Pædagogiske ledere, - Pædagogstuderende, - Pædagogiske assistentelever, Herunder indgår følgende personale: - Pædagogisk personale i fleksjob, - Vikarer for pædagogisk personale, - Pædagogisk personale, som varetager støttefunktioner i relation til børn i daginstitutioner i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, herunder evt. tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil. Det kan f.eks. være støttepædagoger, ressourcepædagoger eller lignende. Pædagogisk personale omfatter også personale, som varetager opgaver i relation til et obligatorisk læringstilbud, jf. dagtilbudslovens § 44 a, og personale, som varetager opgaver i relation til sprogstimulering af børn i daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 11. Det er således pædagogisk personale, som helt eller delvist har pædagogiske opgaver i relation til børnene, som kan indgå i opgørelsen af normering i daginstitutioner. Der henvises til bekendtgørelsens §§ 5-7 med tilhørende vejledning for så vidt angår omregning, vægtning og fordeling af pædagogisk personale. Bekendtgørelsens § 4, stk. 1, gør udtømmende op med det pædagogiske personale, der kan indgå i opgørelsen af normering. Det betyder, at følgende eksempler på personale ikke skal indgå i opgørelsen af normeringen: - Administrativt personale, - Køkkenpersonale, - Rengøringspersonale, - Tilsynsførende, - Centralt placerede ledere – f.eks. dagtilbudschefer på den kommunale forvaltning, distrikts-, klynge- og områdeledere, - Frivillige, ikke-lønnet personale, - Unge under 18 år, som i henhold til aftale mellem KL og FOA er ansat i inspirationsansættelse/’spireansættelse’ på det dagpædagogiske 0-6-års-område. Herudover følger det af bekendtgørelsens § 4, stk. 3-5, at følgende pædagogisk personale skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale: - Personale ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”, - Kommunalt ansat pædagogisk personale, jf. stk. 1, som varetager støttefunktioner i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i en privatinstitution, - Pædagogisk personale, som er i tilbud eller ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik - dog med undtagelse af personale i fleksjob, som, jf. § 4, stk. 1, skal indgå i opgørelsen af pædagogisk personale. Bekendtgørelsens § 4, stk. 2 , fastsætter, at pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og pædagogiske assistentelever i opgørelsen defineres på baggrund af oplysninger om overenskomst og/eller stillingsbetegnelse. Som udgangspunkt anvendes oplysninger om den overenskomst og stilling, som personalet er ansat i. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger oplysninger om både overenskomst og stilling, anvendes alene oplysninger om enten overenskomst eller den stilling, som personalet er ansat i til at definere pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagog-studerende og pædagogiske assistentelever. Pædagogisk personale, som kommunen har tildelt ud over grundnormeringen til enkelte daginstitutioner i kommunen f.eks. som følge af, at institutionerne har særlige udfordringer, mange udsatte børn eller lignende, indgår i opgørelsen på baggrund af oplysninger om overenskomst og stillingsbetegnelse. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2 , at pædagogiske ledere i opgørelsen defineres som ledere ansat på lederoverenskomst, som har pædagogiske opgaver i relation til børnene. Mellemledere, som ikke er ansat på lederoverenskomst (f.eks. en souschef eller en pædagogisk leder af en stue), vil indgå i opgørelsen på baggrund af den overenskomst, de er ansat på (typisk som pædagog). For så vidt angår centralt placerede ledere – f.eks. dagtilbudschefer på den kommunale forvaltning, distrikts-, klynge- og områdeledere – indgår disse ledere ikke i opgørelsen af pædagogisk personale i normeringsopgørelsen. Vedr. fraregning af pædagogisk personale ansat for midler fra statslig pulje Bekendtgørelsens § 4, stk. 3 , fastsætter, at pædagogisk personale ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”, skal fraregnes i opgørelsen. Det er fastsat i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, hvordan fraregningen skal finde sted. Kommunerne indberetter hvert år i en statusredegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet informationer om de forventede lønudgifter (inkl. pension) til hhv. pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som i det pågældende år er ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner, jf. også ’Vejledning om pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner’ . De indberettede forventede lønudgifter omregnes til antal årsværk, hvorefter personaler ansat for midler fra den statslige pulje fraregnes i de enkelte kommuners normeringer. Omregningen foretages vha. oplysninger om den gennemsnitlige årlige bruttoløn (inkl. pension) for hver af de tre personalegrupper. Årslønnen opgøres som bruttolønnen inkl. evt. centrale eller lokale tillæg, særydelser samt særlig feriegodtgørelse. Vedr. fraregning af kommunalt ansat pædagogisk personale, som varetager støttefunktioner til børn i privatinstitutioner Bekendtgørelsens § 4, stk. 4 , fastsætter, at kommunalt ansat pædagogisk personale, som varetager støttefunktioner i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i en privatinstitution efter § 19, stk. 5, skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale med den tid, som finder sted i privatinstitutionen, inklusive tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil. Den 1. januar 2025 trådte bekendtgørelse om opgørelse af normering i privatinstitutioner i kraft. I medfør af § 10, stk. 4, i denne bekendtgørelse er den enkelte kommune senest den 1. februar forpligtet til at sende en oversigt over antallet af støttetimer til børn i privatinstitutioner beliggende i kommunen for perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det foregående kalenderår. Kommunerne indberetter det samlede årlige antal støttetimer til børn i privatinstitutioner for det foregående kalenderår til Danmarks Statistik. Det samlede antal støttetimer til privatinstitutioner beliggende i kommunen skal fraregnes den enkelte kommunes normering, jf. § 4, stk. 4. Det pædagogiske personale skal i fraregningen omregnes til fuldtidspersonale ud fra en årsnorm på 1.924 timer, jf. bekendtgørelsens § 5. Det er fastsat i § 9, stk. 2, hvordan fraregningen skal finde sted. Vedrørende fraregning af pædagogisk personale i tilbud eller ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelsens § 4, stk. 5 , fastsætter, at pædagogisk personale, som er i tilbud eller ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, skal fraregnes i opgørelsen af pædagogisk personale. Med tilbud og ordninger forstås f.eks.: - Løntilskud - Virksomhedspraktik - Nytteindsats - Jobrotation - Voksenlærling - Revalidering - Skånejob - Isbryderordning - Seniorjob Eksemplerne er ikke udtømmende. Pædagogisk personale i fleksjob indgår i opgørelsen af normeringen, jf. § 4, stk. 1. Som led i Danmarks Statistiks databearbejdning og validering af personaleoplysninger til brug for dagtilbuds- og normeringsstatistikken fraregnes pædagogisk personale, som er i tilbud eller ordninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik med undtagelse af pædagogisk personale i fleksjob. Det pædagogiske personale skal i fraregningen omregnes til fuldtidspersonale ud fra en årsnorm på 1.924 timer, jf. bekendtgørelsens § 5. 3.3 Omregning af pædagogisk personale § 5 . Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, skal i opgørelsen af normeringen omregnes til fuldtidspersonale ud fra en fuldtidsnorm på 1.924 timer pr. år. Stk. 2. Ved omregningen af pædagogisk personale til fuldtidspersonale efter stk. 1, skal der ikke tages højde for det pædagogiske personales sygefravær, fridage eller feriedage med løn, daginstitutionens eventuelle lukkedage, pauser, personalemøder, administrative opgaver, efter- og videreuddannelse og lignende, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 3. Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, hvor dele af deres arbejdstid finder sted i skolen, en skolefritidsordning, et fritidshjem, et klubtilbud eller andre tilbud, der ikke er en daginstitution, skal alene indgå i opgørelsen med den del af arbejdstiden, som er relateret til en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4 eller en institutionslignende puljeordning med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102. Stk. 4. Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, der modtager barselsdagpenge, jf. barselsloven, skal ikke indgå i opgørelsen efter stk. 1 i den periode, hvor de modtager barselsdagpenge. Stk. 5. Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, som har fravær fra daginstitutionen, og hvor der ikke udbetales løn i forbindelse med fraværet, skal ikke indgå i opgørelsen efter stk. 1. Bekendtgørelsens § 5, stk. 1 , fastsætter, at pædagogisk personale skal indgå i opgørelsen som fuldtidspersonale ud fra en fuldtidsnorm på 1.924 timer pr. år. Der skal således foretages en omregning af det pædagogiske personale, så der tages højde for, hvor mange timer i løbet af kalenderåret det pædagogiske personale har været ansat. Normeringen opgøres for et kalenderår og derfor beregnes fuldtidsomregningen med udgangspunkt i et kalenderår. Bekendtgørelsens § 5, stk. 2 , fastsætter, at der i fuldtidsomregningen ikke tages højde for det pædagogiske personales sygefravær, fridage eller feriedage med løn, lukkedage i daginstitutionen, pauser, personalemøder, administrative opgaver, efter- og videreuddannelse og lignende. Dette svarer til opgørelsen af antal indskrevne børn, hvor der på tilsvarende vis heller ikke tages højde for børnenes sygefravær, ferie, komme-og-gå-tider m.v., jf. § 10, stk. 5. Bekendtgørelsens § 5, stk. 3 , fastsætter, at pædagogisk personale, hvor dele af deres arbejdstid finder sted i f.eks. en skole, en skolefritidsordning (SFO) eller lignende sted, alene skal indgå i opgørelsen af pædagogisk personale med den andel af deres arbejdstid, som er relateret til kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger. Bestemmelsen omfatter også pædagogisk personale, der varetager støtte til børn efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2, samt pædagogisk personale, som varetager sprogstimulering af børn i daginstitutioner. I de tilfælde, hvor det pågældende personale også varetager støtteopgaver eller sprogstimulering af børn andre steder, som f.eks. i skolen eller i en skolefritidsordning (SFO), skal personalet alene indgå i opgørelsen af pædagogisk personale med den andel af deres arbejdstid, som er relateret til kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102. Bekendtgørelsens § 5, stk. 4 og 5 , fastsætter to tilfælde, hvor pædagogisk personale efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, ikke skal indgå i normeringsopgørelsen: - Pædagogisk personale der modtager barselsdagpenge skal ikke indgå i opgørelsen af normeringen i den periode, hvor de modtager barselsdagpenge. Det omfatter også tilfælde, hvor Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpenge eller yder refusion til arbejdsgiveren for det pædagogiske personales løn under barsel. - Pædagogisk personale, der har fravær fra daginstitutionen, og hvor daginstitutionen ikke udbetaler løn i forbindelse med fraværet, skal ikke indgå i normeringsopgørelsen. Der kan f.eks. være tale om fravær i forbindelse med længerevarende orlov. Der henvises til bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger. ” , Trin 2, som indeholder eksempler på fuldtidsomregning af pædagogisk personale. 3.4 Vægtning af pædagogisk personale § 6. Pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere skal i opgørelsen af normeringen efter § 1, vægtes med 1. Pædagogiske ledere skal vægtes med 0,85. Pædagogstuderende i lønnet praktik skal vægtes med 0,43. Pædagogisk assistentelever skal vægtes med 0,24. Bekendtgørelsens § 6 fastsætter, hvordan forskellige stillingskategorier af pædagogisk personale vægtes i opgørelsen af fuldtidspersonale. Det pædagogiske personale vægtes således forskelligt afhængig af den enkelte ansattes stillingskategori: - Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og vikarer for pædagogisk personale skal indgå i opgørelsen med en vægt på 1. - Pædagogiske ledere skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,85. - Pædagogstuderende i lønnet praktik skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,43. - Pædagogiske assistentelever skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,24. De fastsatte vægte skal anvendes i opgørelsen af det pædagogiske personale, uanset hvor megen tid personalet i praksis bruger i relation til børnene. Pædagogstuderende skal alene indgå i opgørelsen af normering i de lønnede praktikperioder. Vægtningen af pædagogstuderende afspejler, at der i deres praktikperioder også indgår tid til undervisning og vejledning. Der skal derfor foretages en fuldtidsomregning for hele den periode, hvor den studerende er i praktik, uagtet om den studerende har været på uddannelsesstedet, på ferie mv. Pædagogiske assistentelever skal indgå i opgørelsen både i praktikperioder og skoleperioder, hvor de modtager elevløn. Vægtningen af pædagogisk assistentelever afspejler, at der tages højde for skoleperioder, og at der under praktikperioderne også går tid til vejledning og lignende. Det indebærer, at pædagogisk assistentelever skal indgå i opgørelsen i den periode, hvor daginstitutionen har indgået en uddannelsesaftale med den pædagogiske assistentelev. Der skal derfor foretages en fuldtidsomregning for hele den periode, som uddannelsesaftalen dækker og eleven modtager løn, uagtet om eleven har været i skole, på ferie eller andet. Se eksempel på vægtning af det pædagogiske personale i bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger. ” , Trin 2. 3.5 Fordeling af personale § 7. Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, som er tilknyttet en specifik daginstitution, skal i opgørelsen af normeringen efter § 1, fordeles mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave). Stk. 2. Fordelingen af personale skal ske på kommuneniveau. Stk. 3. Fordelingen af pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, skal ske på baggrund af kommunens principper for tildeling af ressourcer pr. barn i alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) samt antallet af fuldtidsomregnede børn i alderssvarende daginstitutioner for henholdsvis 0-2-årige (vuggestue) og 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) i kommunen. Bekendtgørelsens § 7, stk. 1 , fastsætter, at pædagogisk personale, som er tilknyttet en specifik daginstitution, i opgørelsen af normeringen skal fordeles mellem henholdsvis vuggestue og børnehave. Bekendtgørelsens § 7, stk. 2 , fastsætter, at fordelingen af personale skal foretages på kommuneniveau. Det betyder, at personalet ikke fordeles efter deres faktiske ansættelsessted. Der skal således foretages en opgørelse af kommunens samlede antal fuldtidsomregnede pædagogiske personaler tilknyttet en specifik daginstitution. Herefter fordeles det pædagogiske personale mellem vuggestue og børnehave på baggrund af kommunens fordelingsprincip (principper for tildeling af ressourcer pr. barn) fastsat i § 7, stk. 3. Bekendtgørelsens § 7, stk. 3 , fastsætter, at fordelingen af pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, skal ske på baggrund af kommunens principper for tildeling af ressourcer pr. barn i alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) samt antallet af fuldtidsomregnede børn i alderssvarende daginstitutioner for henholdsvis 0-2-årige (vuggestue) og 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) i kommunen. Det betyder, at fordelingen af det pædagogiske personale skal ske på baggrund af antallet af fuldtidsindskrevne børn i henholdsvis vuggestuen og børnehaven i forhold til det samlede antal fuldtidsindskrevne børn i kommunen. Samtidig skal der tages højde for kommunens prioritering af ressourcer til et barn i vuggestuen i forhold til et barn i børnehaven. Kommunens principper for tildeling af ressourcer pr. barn afhænger kommunens styringsmodel og kan f.eks. basere sig på en konkret prioritering via krav om normering, via lønmidler til hver af aldersgrupperne eller på baggrund af forskelle i samlet økonomi. Hvis kommunen har et princip, hvor kommunen tildeler dobbelt så mange ressourcer til et vuggestuebarn som til et børnehavebarn, skal antallet af fuldtidsindskrevne børn i vuggestuen ganges med 2 som led i fordelingen af det pædagogiske personale. Der henvises til bilag 1 ” Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger” , Trin 2, for så vidt angår formel samt eksempel herpå. Fordelingsnøglen (kommunens principper for tildeling af ressourcer pr. barn) benyttes som et alternativ til, at der skal foretages en minutiøs registrering af personalets arbejdstid i hhv. vuggestuer og børnehaver i kommunen. § 8. Pædagogisk personale, jf. § 4, stk. 1, som ikke er tilknyttet en specifik daginstitution, skal fordeles mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) efter, hvor stor en andel af arbejdstiden, som det pædagogiske personale gennemsnitligt benytter i henholdsvis dagplejen og kommunens alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og kommunens alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave). Bekendtgørelsens § 8 fastsætter, at pædagogisk personale, som ikke er tilknyttet en specifik daginstitution i kommunen (centralt placeret pædagogisk personale), i opgørelsen af normeringen skal fordeles mellem hhv. dagpleje, vuggestue og børnehave på baggrund af en kommunal fordelingsnøgle. Der kan her f.eks. være tale om pædagogisk personale, som indgår i et centralt placeret støttekorps. Det følger således af bestemmelsen, at den enkelte kommune skal fastsætte en fordelingsnøgle, hvor nøglen skal afspejle hvor stor en andel af arbejdstiden det pågældende pædagogiske personale gennemsnitligt benytter i hhv. kommunens dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Den del af arbejdstiden, som centralt placeret pædagogisk personale bruger i dagplejen, fraregnes af Danmarks Statistik ved hjælp af fordelingsnøglen. Fordelingsnøglen benyttes som et alternativ til, at der skal foretages en minutiøs registrering af personalets arbejdstid i hhv. dagplejen, vuggestuer og børnehaver i kommunen i de tilfælde, hvor personalet ikke er ansat med tilknytning til en specifik daginstitution. Der henvises til bilag 1: ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger. ” , Trin 2.3. 3.6 Personale ansat for midler fra statslig pulje og personale, der varetager støttefunktioner § 9. Pædagogisk personale ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”, skal i fraregningen, jf. § 4, stk. 3, fordeles mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave), jf. § 7. Stk. 2. Pædagogisk personale, som varetager forskellige støttefunktioner i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i privatinstitutioner, skal i fraregningen, jf. § 4, stk. 4, fordeles mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave), jf. § 7. Pædagogisk personale, som er ansat for midler fra den statslige pulje ”Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”, skal i medfør af § 4, stk. 3, fraregnes i opgørelsen af normeringen. Bekendtgørelsens § 9, stk. 1 , fastsætter, at pædagogisk personale ansat for midler fra den statslige pulje ved fraregningen af dette personale i opgørelsen af normeringen skal fordeles mellem henholdsvis vuggestuer og børnehaver. Der henvises til bekendtgørelsens § 7 for så vidt angår beskrivelse af, hvordan fordelingen af pædagogisk personale skal finde sted. Pædagogisk personale, som varetager forskellige støttefunktioner i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, skal i medfør af § 4, stk. 4, fraregnes i opgørelsen af normeringen med den tid, som finder sted i privatinstitutionen, inklusive tid anvendt til administrative opgaver i relation hertil. Bekendtgørelsens § 9, stk. 2 , fastsætter, at pædagogisk personale, som varetager støttefunktioner, jf. § 4, stk. 4, ved fraregningen af dette personale i opgørelsen af normeringen skal fordeles mellem henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave), jf. §. 7. Kapitel 4 4.1. Opgørelse af børn i normeringsopgørelsen § 10 . Børn i daginstitutioner skal i opgørelsen af normeringen efter § 1 omregnes til fuldtidsindskrevne børn efter stk. 2-5. Stk. 2. Omregningen til et fuldtidsindskrevet barn skal beregnes ud fra de timer pr. uge, barnet har været indmeldt i en anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 1 og 2, i løbet af kalenderåret, jf. stk. 3. Stk. 3. Et barn, som er indskrevet til og med 25,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,5. Et barn, som er indskrevet over 25,0 og op til og med 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,75. Et barn, som er indskrevet over 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 1. Stk. 4. I beregningen af antal dage i et kalenderår, som et barn er indskrevet i anvisningsenheden, jf. § 2, nr. 1 og 2, skal der tages udgangspunkt i barnets faktiske ind- og udmeldelsesdatoer i anvisningsenheden. Stk. 5. Omregningen efter stk. 1 skal ikke tage højde for børns sygefravær, ferie, faktiske komme-gå-tider, eventuelle lukkedage og lignende. § 11. Børn skal i opgørelsen af normeringen efter § 1 indgå i den normering, som opgøres for henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) på baggrund af den anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 1, de er indskrevet i. Stk. 2. Børn i aldersintegrerede anvisningsenheder, jf. § 2, nr. 2, skal i opgørelsen af normeringen efter § 1 indgå i den normering, som opgøres for henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) på baggrund af kommunens regel for, i hvilken alder børn overgår fra dagpleje/alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) til alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave). § 12. Børn, der er indskrevet i en alderssvarende anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 1, for 3-årige børn frem til skolestart skal indgå i normeringsopgørelsen for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) med en vægt på 2, indtil den 1. i måneden efter, de er fyldt 3 år. Stk. 2. Børn, der er indskrevet i en aldersintegreret anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 2, skal indgå i normeringsopgørelsen for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) med en vægt på 2 i perioden, fra børnene når den alder, hvor de i henhold til kommunens regel overgår til alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart, jf. § 11, stk. 2, og indtil den 1. i måneden efter, de er fyldt 3 år. Bekendtgørelsens §§ 10, 11 og 12 beskrives samlet i vejledningen, da disse bestemmelser i relation til opgørelsen af normeringen skal ses i en sammenhæng. Der henvises til bilag 1 ” Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger” , trin 1, for en nærmere gennemgang, herunder eksemplificering af fremgangsmåde ved opgørelse af børn. 4.2 Fuldtidsomregning af børn Bekendtgørelsens § 10, stk. 1 , fastsætter, at børn i opgørelsen af normeringen skal omregnes til fuldtidsindskrevne børn efter de regler, der er fastsat i § 10, stk. 2-5. Bekendtgørelsens § 10, stk. 2 , fastsætter, at omregningen til et fuldtidsindskrevet barn beregnes ud fra de timer pr. uge, barnet har været indskrevet i en anvisningsenhed eller en aldersintegreret anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 1 og 2, i kommunen i løbet af et kalenderår efter de i bekendtgørelsen fastlagte grænseværdier (timer pr. uge), som er fastsat i § 10, stk. 3. Bekendtgørelsens § 10, stk. 3 , fastsætter, at et barn, som er indskrevet til og med 25,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,5. Et barn, som er indskrevet over 25,0 og op til og med 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 0,75. Et barn, som er indskrevet over 35,0 timer pr. uge, skal indgå i opgørelsen med en vægt på 1. Bekendtgørelsens § 10, stk. 4 , fastsætter, at der i omregning til et fuldtidsindskrevet barn anvendes barnets faktiske ind- og udmeldelsesdage. Ved omregningen tages udgangspunkt i, at et kalenderår består af 365 dage. Ved skudår skal der tages udgangspunkt i, at kalenderåret består af 366 dage. Bekendtgørelsens § 10, stk. 5 , fastsætter, at der i omregningen til et fuldtidsindskrevet barn ikke tages højde for børnenes sygefravær, ferie, børnenes faktiske komme-gå-tider, evt. lukkedage og lignende i anvisningsenheden, jf. § 2, nr. 1 og 2. Dette svarer til, at der i opgørelsen af fuldtidsomregnet pædagogisk personale ikke tages højde for personalets sygefravær, ferie, personalemøder og lignende, jf. § 5, stk. 2. Der henvises til bilag 1 ”Fremgangsmåde og eksemplificering af metode for opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger” , Trin 1, for nærmere om beregning. Børn, der efter dagtilbudslovens § 28 er optaget i et dagtilbud i en anden kommune end forældrenes opholdskommune, vil indgå i opgørelsen af normeringen i den kommune, hvori de går i daginstitution (institutionskommunen). 4.3 Fordeling af børn Bekendtgørelsens § 11, stk. 1 , fastsætter, at i opgørelsen af normeringen efter § 1 skal børn indgå i den normering, som opgøres for henholdsvis alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (børnehave) på baggrund af den anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 1, de er indskrevet i. Bekendtgørelsens § 11, stk. 2 , fastsætter, at børn, der er indskrevet i en aldersintegreret anvisningsenhed, jf. § 2, nr. 2, der både består af vuggestuebørn og børnehavebørn i opgørelsen af normeringen efter § 1, skal fordeles mellem henholdsvis vuggestue og børnehave på baggrund af den enkelte kommunes fastsatte regel for, i hvilken alder et barn flytter fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Den enkelte kommune skal således fastsætte en regel for, ved hvilken alder et barn flytter fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Reglen benyttes som et alternativ til, at der skal foretages en minutiøs registrering af det enkelte barns faktiske oprykningstidspunkt. 4.4 Normeringen følger barnets alder Bekendtgørelsens § 12, stk. 1 , fastsætter, at børn, som er indskrevet i en alderssvarende anvisningsenhed for 3-årige børn frem til skolestart skal vægtes dobbelt (2 gange frem for 1) i opgørelsen af normeringen for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (’børnehave-normeringen’) fra tidspunktet, hvor barnet er indskrevet i den alderssvarende anvisningsenhed og indtil den 1. i måneden efter, barnet er fyldt 3 år. Vægtningen på 2 i opgørelsen af normeringen afspejler, at børn i medfør af dagtilbudslovens § 19 a, stk. 2 fastsætter krav om, børn i daginstitutioner skal sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn (svarende til en ’vuggestuenormering’) frem til den 1. i måneden efter, at de er fyldt 3 år. Bekendtgørelsens § 12, stk. 2, fastsætter, at børn, som er indskrevet i en aldersintegreret anvisningsenhed skal vægtes dobbelt (2 gange frem for 1) i opgørelsen af normeringen for alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart (’børnehave-normeringen’) i perioden, fra børnene når den alder, hvor de i henhold til kommunens regel overgår til alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn frem til skolestart, jf. § 11, stk. 2, og indtil den 1. i måneden efter, de er fyldt 3 år. Hvis kommunen i medfør af § 11, stk. 2, f.eks. har fastsat en regel om, at børn overgår fra dagpleje/ alderssvarende daginstitutioner målrettet 0-2 årige børn til alderssvarende daginstitutioner for 3 årige børn frem til skolestart, når de er 2 år og 10 måneder, vil børn i en aldersintegreret anvisningsenhed skulle vægte med 2 i opgørelsen af normeringen i børnehaven, jf. § 3, stk. 1, i perioden fra børnene er 2 år og 10 måneder og frem til den 1. i måneden, efter de er fyldt 3 år.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner