Beta
RETSINFO 9368/2025
RETSINFO 9368/2025 — Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til overfladevand og havområder med ofte stillede spørgsmål og svar
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Denne vejledning indeholder svar på ofte stillede spørgsmål i forbindelse med regulering af - herunder tilladelser til - udledning af visse forurenede stoffer til vandmiljøet.
I takt med, at der opnås ny viden, vil spørgsmål og svar blive ajourført og nye spørgsmål og svar blive tilføjet.
De relevante regler ved regulering af udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet efter miljøbeskyttelsesloven findes i:
- Miljøbeskyttelseslovens 1) kapitel 4 og 5
- Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 2) (godkendelsesbekendtgørelsen)
- Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 3) (spildevandsbekendtgørelsen)
- Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 4) (habitatbekendtgørelsen)
- Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter 5) (bekendtgørelse om indsatsprogrammer)
- § 18 i lov om havstrategi 6)
- Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 7) (bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer)
- Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 8) (bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål)
- Bekendtgørelse om skaldyrvande 9)
- Bekendtgørelse om badevand og badevandsområder 10)
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 27, at der er forbud mod at forurene overfladevand uden en tilladelse.
Udledning af visse forurenende stoffer til overfladevand er således forbudt, medmindre der indhentes en tilladelse.
Tilladelse meddeles enten efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og spildevandsbekendtgørelsen eller som en del af en godkendelse efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, godkendelsesbekendtgørelsen og spildevandsbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsens vejledning til spildevandsbekendtgørelsen kan findes her:
https://www2.
mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/06/978-87-93710-38-2.pdf
Ny tilladelse til eller godkendelse af udledning af visse forurenende stoffer kan kun meddeles, hvis udledningen vil være i overensstemmelse med Natura 2000- og artsbeskyttelsen, vandplanlægningen eller havstrategien.
Vurderinger heraf vil altid være en del af grundlaget for den konkrete afgørelse om at meddele eller ikke meddele tilladelse til eller godkendelse af udledning af visse forurenende stoffer.
I de tilfælde, hvor udledning af visse forurenende stoffer er en del af et projekt, der skal miljøvurderes efter VVM-reglerne i miljøvurderingsloven 11), indgår disse vurderinger i myndighedernes samlede miljøvurdering af projektet forud for tilladelse eller godkendelse.
Miljøstyrelsens vejledning til habitatbekendtgørelsen kan findes her:
https://www2.
mst.dk/Udgiv/publikationer/2020/12/978-87-7038-248-9.pdf
Miljøministeriets vejledning til bekendtgørelsen om indsatsprogrammer og dertil konsolideret udgave kan findes her:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9210
https://mst.dk/media/5i0p5pz1/konsolideret-udgave-af-vejledning-til-bekendtgoerelse-om-indsatsprogrammer-udgivet-den-3-april-2025.pdf
Miljøministeriets vejledning til miljøvurdering af projekter efter VVM-reglerne kan findes her:
https://edit.mst.dk/media/ho5bvq5v/vejledning-om-miljoevurdering-af-konkrete-projekter.pdf
For tilladelse til eller godkendelse af punktkilders udledning med et forventet indhold af visse forurenende stoffer og for påbud, der reviderer eksisterende tilladelser eller godkendelser til udledning af visse forurenende stoffer gælder endvidere, at afgørelserne skal meddeles efter reglerne i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.
Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer indeholder særskilte bestemmelser om vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse til eller godkendelse af udledning af miljøfarlige forurenende stoffer, og om, hvilke vilkår der skal eller kan fastsættes i tilladelse eller godkendelse, samt bestemmelser om, hvornår og hvordan miljømyndighederne, dvs. tilladelses- og godkendelsesmyndigheder eller tilsynsmyndigheder, skal anmode Miljøstyrelsen om at udarbejde nye kvalitetskriterier med henblik på fastsættelse af miljøkvalitetskrav.
Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål indeholder alle gældende miljøkvalitetskrav.
Oversigten over spørgsmål og svar er opbygget, så den følger strukturen i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.
Afsnittet under overskriften ”Miljøkvalitetskrav” omfatter ud over alle spørgsmål og svar til fastsættelse af miljøkvalitetskrav tillige en række andre spørgsmål og svar til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål.
I spørgsmål og svar er anvendt udtrykket ”miljømyndigheder”.
Miljømyndigheder anvendes som en betegnelse for både tilladelses- og godkendelsesmyndigheder og tilsynsmyndigheder.
I de få tilfælde hvor et spørgsmål og svar, eller dele af det, alene er relevant for enten tilladelses- og godkendelsesmyndigheder eller tilsynsmyndigheder, er dette søgt tydeliggjort.
Indholdsfortegnelse
A.
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
1.
Hvilke stoffer er omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder?
2.
Finder bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer anvendelse på udledning til alt overfladevand, herunder havområder?
3.
Hvilke udledninger er omfattet af bekendtgørelsen?
4.
Skal udledninger via luftemissioner reguleres efter bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer?
5.
Er udledning fra diffuse kilder omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer?
6.
Hvordan reguleres almindeligt belastede separate regnvandsudledninger?
7.
Hvornår er separate regnvandsudledninger mere end almindeligt belastede?
B.
Definitioner
8.
Hvad er et miljøkvalitetskrav, og hvad er et kvalitetskriterium?
9.
Hvad er et generelt kvalitetskrav?
10.
Hvad forstås ved maksimumkoncentration?
11.
Hvad er en korttidsudledning, og hvilke krav stilles til sådanne udledninger?
C.
Krav til ansøgningen
12.
Hvilke oplysninger om koncentrationer skal en ansøgning om tilladelse til udledning af metaller indeholde?
D.
Miljøkvalitetskrav
13.
Hvor findes miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier?
14.
Skal Miljøstyrelsens forslag til kvalitetskriterier opfattes som miljøkvalitetskrav?
15.
Hvad er forskellen på miljøkvalitetskrav fastsat i henholdsvis tabel 3, tabel 4 og tabel 5 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål?
16.
Hvorfor er miljøkvalitetskrav for indlandsvand henholdsvis andet overfladevand ofte forskellige?
17.
Hvornår skal miljøkvalitetskrav for indlandsvand henholdsvis andet overfladevand anvendes?
18.
Hvad betyder det, når miljøkvalitetskravet er fastsat som en ’tilføjet’ værdi?
19.
Hvad betyder det, når der er fastsat en ’øvre koncentration’ for et stof?
20.
Hvad er den biotilgængelige koncentration?
21.
Hvad er den naturlige baggrundskoncentration, og hvor findes der oplysninger om denne?
22.
Hvad er forskellen på ”naturlig baggrundskoncentration” og ”i forvejen forekommende koncentration”?
23.
Gælder det generelle kvalitetskrav for dichlorethylen for summen eller for hvert af stofferne 1,1-dichlorethylen og 1,2-dichlorethylen?
24.
Hvorfor er der ikke fastsat generelle kvalitetskrav for vand for kviksølv og andre EU-prioriterede stoffer?
25.
Hvorfor er der ikke miljøkvalitetskrav for salt (NaCl)?
26.
Hvilken myndighed kan bestemme, at der skal fastsættes et miljøkvalitetskrav eller et kvalitetskriterium?
27.
Hvilke oplysninger skal indgå i en henvendelse til Miljøstyrelsen, når der mangler et miljøkvalitetskrav eller et kvalitetskriterium?
28.
Hvordan fastsættes miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier?
29.
Kan et miljøkvalitetskrav ændres?
30.
Hvilke sikkerhedsfaktorer anvendes ved udarbejdelse af kvalitetskriterier?
31.
Hvor finder man økotoksikologiske data for stoffer, der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav eller udarbejdet kvalitetskriterier for?
32.
Hvornår kan en udledning antages at være ”uden betydning for vandmiljøet” i relation til vurdering af behov for fastsættelse af et nyt kvalitetskriterium og/eller miljøkvalitetskrav?
33.
Vil overholdelse af det generelle kvalitetskrav for vand for bioakkumulerende stoffer sikre samme beskyttelse som overholdelse af miljøkvalitetskravet for biota?
34.
Hvordan anvendes oplysninger om et stofs biotilgængelighed i behandling af ansøgning om udledningstilladelse?
35.
Sikrer overholdelse af et stofs miljøkvalitetskrav for vand også overholdelse af stoffets eventuelle miljøkvalitetskrav for sediment?
E.
Den kombinerede fremgangsmåde
36.
Kan der fastsættes lempeligere udlederkrav end svarende til anvendelse af bedste tilgængelig teknik, så længe miljøkvalitetskrav kan opfyldes?
37.
Hvis anvendelse af den bedste tilgængelige teknik ikke kan sikre, at tilladelse til en ny udledning ikke vil påvirke opfyldelse af miljøkvalitetskrav, hvad så?
F.
Vilkår
38.
Hvordan vurderes det, om en udledning påvirker opfyldelse af miljøkvalitetskrav i matricen vand.
39.
Hvordan reguleres en udledning til vandløb nær vandløbets udløb i marine overfladevande?
40.
Skal der fastsættes udlederkrav, når udledningen af et eller flere forurenende stoffer vurderes at være ”uden betydning for vandmiljøet”?
41.
Kan en udledning af prioriterede stoffer være uden betydning for vandmiljøet, således at myndigheden kan undlade at fastsætte udlederkrav med henblik på at undgå påvirkning af opfyldelse af miljøkvalitetskrav?
42.
Hvordan fastsættes et udlederkrav for et forurenende stof i en miljøgodkendelse eller tilladelse?
43.
Hvordan fastsættes kravværdier for et givet stof i en udledning, når miljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i overfladevandet?
44.
Hvordan beregnes stigningen i koncentrationen af et stof i sediment som følge af en udledning
45.
Hvordan sikres det, at miljøgodkendelse eller tilladelse til en ny udledning ikke medfører overskridelse af miljøkvalitetskravet for sediment?
46.
Hvad skal inddrages ved fastsættelse af udlederkrav i nye miljøgodkendelser af eller tilladelser til udledninger af forurenende stoffer for hvilke, der ikke er et generelt kvalitetskrav for vand men andre miljøkvalitetskrav?
47.
Hvordan fastsættes udlederkrav i en ny miljøgodkendelse eller tilladelse, når der udpeges en blandingszone?
48.
Hvad betyder øget forurening i henhold til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer?
49.
Hvordan vurderes det, om et forurenende stof har tendens til at akkumulere i sediment og biota?
50.
Hvordan sikres det, at en udledning ikke medfører væsentlig koncentrationsstigning i biota?
51.
Hvordan sikres det, at en ny udledning ikke medfører væsentlig koncentrationsstigning i sediment?
52.
Hvordan fastlægges længden af og kontrolperioden for en periodisk udledning?
53.
Krav til detektionsgrænser for målinger i spildevandsudledninger og hvordan kontrollerer tilsynsmyndigheden udlederkravet, hvis det er lavere end detektionsgrænsen?
54.
Hvordan kan en revision, herunder en revurdering, af virksomheders miljøgodkendelse henholdsvis tilladelse til udledning af forurenende stoffer gennemføres?
55.
Under revision
56.
Under revision
57.
Under revision
G.
Beregninger
58.
Skal der foretages kontrolmålinger i det overfladevand, der udledes til?
59.
Hvordan reguleres udledning af forurenende stoffer for hvilke, der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål, men hvor der er udarbejdet kvalitetskriterier eller forslag hertil?
60.
Hvordan beregnes luftemissioners påvirkning af overfladevand?
61.
Hvordan fastsættes udlederkrav i en afgørelse, når der er flere udledninger til et overfladevand?
62.
Hvordan vurderes det, om en ny tilladelse til udledning vil medføre påvirkning af opfyldelse af miljøkvalitetskrav?
63.
Hvor findes oplysninger om i forvejen forekommende koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer?
H.
Blandingszoner
64.
Hvad er en blandingszone?
65.
Hvornår er det relevant at udpege en blandingszone?
66.
Hvor kan man finde yderligere oplysninger om udpegning af blandingszoner?
67.
Hvor stor kan en blandingszone være?
68.
Hvilken fortynding kan der regnes med efter en udledning?
69.
Kan hele fortyndingen inden for en blandingszone altid benyttes ved fastsættelse af udlederkrav?
70.
Giver udpegning af en blandingszone ret til fremtidig udledning af forurenende stoffer?
I.
Indsendelse af oplysninger
71.
Hvordan indberettes blandingszoner til Miljøstyrelsen?
A.
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
1.
Hvilke stoffer er omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder?
Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer fastsætter krav til udledning af stoffer, der kan forårsage forurening, bortset fra de stoffer, der er listet i bekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Bekendtgørelsen omfatter altså ikke:
- Opslæmmede stoffer,
- stoffer, som bidrager til eutrofiering, herunder nitrater og fosfater, og
- stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen og kan måles ved parametre som BOD, COD, mv.
De forurenende stoffer omfatter både syntetiske (menneskeskabte) og ikke-syntetiske (naturligt forekommende) stoffer, herunder navnlig stoffer tilhørende stofgrupperne 1-9 på listen opført i tabel 1 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål.
Denne liste er ikke udtømmende, og stoffer tilhørende andre stofgrupper kan også være omfattet af anvendelsesområdet.
Afgørende er, om stoffet kan forårsage forurening, jf. § 2, nr. 1, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse stoffer, og ikke er et stof, der er omfattet af § 1, stk. 3, i bekendtgørelsen.
”Forurening” skal i denne sammenhæng forstås sådan, som det er defineret i § 2, nr. 34, i lov om vandplanlægning 12):
”Direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer eller varme til luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed eller kvaliteten af vandøkosystemer eller terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af vandøkosystemer, eller medføre skade på materielle værdier eller forringelse eller forstyrrelse af naturfaciliteter og anden legitim anvendelse af miljøet.
”
2.
Finder bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer anvendelse på udledning til alt overfladevand, herunder havområder?
Ja.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer, at bekendtgørelsen finder anvendelse for udledninger til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder.
Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer, at der ved vandløb, søer, overgangsvande og kystvande skal forstås de typer af overfladevand, som er defineret i lov om vandplanlægning.
De relevante definitioner i § 2 i lov om vandplanlægning er:
” 1) Overfladevand: Indlandsvand, bortset fra grundvand, samt overgangsvande og kystvande, undtagen med hensyn til kemisk tilstand, hvor det også omfatter territorialfarvande.
3) Indlandsvand: Alt stillestående eller strømmende vand på jordoverfladen og alt grundvand på landsiden af den basislinje, hvorfra bredden af territoriale farvande måles.
4) Vandløb: Et indlandsvand, som for størstedelens vedkommende løber på jordoverfladen, men som kan løbe under jorden i en del af sit løb.
5) Sø: Et indlandsvand bestående af stillestående overfladevand.
6) Overgangsvand: Et overfladevandområde i nærheden af flodmundinger, som er delvis saltholdigt, som følge af at det er i nærheden af et kystvand, men som i væsentlig grad påvirkes af ferskvandsstrømme.
7) Kystvand: Et overfladevand på landsiden af en linje, hvor hvert punkt befinder sig i en afstand af 1 sømil til havsiden fra det nærmeste punkt på den basislinje, hvorfra bredden af territorialfarvande måles, og som, hvor det er relevant, strækker sig ud til overgangsvandets yderste grænse.
”
Overfladevand omfatter dermed både de overfladevandområder, der er afgrænsede og målsatte i vandplanlægningen, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvansforekomster, og øvrigt overfladevand, og bekendtgørelsen finder således – modsat bekendtgørelse om indsatsprogrammer – anvendelse for både målsatte overfladevandområder og ikke-målsatte overfladevande.
De målsatte overfladevandområder omfatter alt kystvand i de 109 kystvande og 14 territorialfarvande, 986 søer og ca. 18.000 km vandløb.
Danmark har ingen overgangsvande.
De målsatte vandområder, deres afgrænsning og tilstand kan ses på Miljø-GIS for VP 3 (2021-27):
https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?
profile=vandrammedirektiv3-2022
Det ikke afgrænsede og ikke målsatte overfladevand omfatter øvrige søer og vandløbsstrækninger.
Det er et opmærksomhedspunkt, at der skelnes mellem overfladevand og spildevandstekniske anlæg.
Havområder er områder, herunder havbund, på havsiden af den basislinje, hvorfra bredden af territorialfarvande måles, til den yderste grænse af den eksklusive økonomiske zone.
Havområderne omfatter de i vandplanlægningen målsatte 109 kystvande og 14 territorialfarvande, samt de øvrige dele af havområderne i den eksklusive økonomiske zone.
Mao havområder er havområderne omfattet af den danske havstrategi, jf. lov om havstrategi.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en meget stor del af overfladevand i form af søer, vandløb og dele af havområderne er forbundet med målsatte overfladevandområder, og at udledning af forurenende stoffer til dette overfladevand derfor ofte også vil kunne påvirke målsatte overfladevandområder.
3.
Hvilke udledninger er omfattet af bekendtgørelsen?
Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer finder alene anvendelse på de udledninger, der er listet neden for og som reguleres med godkendelse, tilladelse eller påbud efter miljøbeskyttelsesloven, og hvormed der sker en tilførsel af forurenende stoffer til vandmiljøet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2:
– Udledning af forurenende stoffer, der ikke stammer fra spildevand, og hvor en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 2 og 3, er nødvendig.
– Udledninger, hvor afgørelse meddeles i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 28 (tilladelser) eller § 30 (påbud), fx.
industrielle spildevandsudledninger, udledninger af forurenet grundvand fra afværgepumpninger, udledninger fra renseanlæg og udledninger fra overløb fra fælleskloakerede områder.
– Udledninger fra godkendelsespligtige virksomheder, hvor afgørelse meddeles i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33 (miljøgodkendelser) eller § 41 (påbud), typisk industrielle spildevandsudledninger,
– Udledninger til vandmiljøet fra godkendelsespligtige virksomheder, som endnu ikke har en samlet miljøgodkendelse, og hvor afgørelse meddeles i medfør af § 33, jf. § 39 (miljøgodkendelser);
det vil i praksis alene sige havbrug og dambrug, der endnu ikke har en samlet miljøgodkendelse.
– Udsivning fra deponeringsanlæg, hvor afgørelse herom meddeles i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33 (miljøgodkendelser) eller § 41 (påbud).
– Udledninger til vandmiljøet, der sker som følge af luftemissioner fra godkendelsespligtige virksomheder, hvor afgørelse meddeles i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33 (miljøgodkendelser) eller § 41 (påbud).
Almindeligt belastede separate regnvandsudledninger er ikke omfattet af bekendtgørelsen, jf. § 1, stk. 2, nr. 1 in fine.
4.
Skal udledninger via luftemissioner reguleres efter bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer?
Luftemissioner fra en miljøgodkendt virksomhed er ifølge § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde, hvis der ved luftemissionerne sker tilførsel af forurenende stoffer til et overfladevand.
EU-Domstolen har i dom af 29. september 1999 i sag C-231/97 og sag C-232/97 fastslået, at begrebet ”udledning” bl.a. omfatter udslip af forurenet damp, der fortættes og slår ned på overfladevand, når udslippet kan tilskrives en konkret aktivitet, og at begrebet også omfatter udslip af forurenet damp, der først fortættes på jorden og på tage og derefter kommer frem til overfladevand via en regnvandsledning.
Det er i den sammenhæng uden betydning, om regnvandsledningen tilhører den pågældende virksomhed eller tredjemand.
5.
Er udledning fra diffuse kilder omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer?
Udledninger fra diffuse kilder, dvs. flere forskellige og spredte kilder, er kun omfattet af anvendelsesområdet for bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer i det omfang, udledningerne er omfattet af tilladelser, godkendelser eller påbud nævnt i bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
6.
Hvordan reguleres almindeligt belastede separate regnvandsudledninger?
Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer finder ikke anvendelse på afgørelser om udledning af forurenende stoffer fra almindeligt belastede separate regnvandsudledninger, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1.
Baggrunden herfor er, at stoffer, der udledes fra almindeligt belastede separate regnvandssystemer, generelt stammer fra diffuse kilder (flere forskellige og spredte kilder), hvor regulering ikke kan ske over for den enkelte kilde, der bidrager til de forurenende stoffer i udledningen.
Der træffes afgørelse om udledningerne af det almindeligt belastede separate regnvand efter øvrige relevante regler for udledninger, herunder regler i og efter miljøbeskyttelsesloven, se vejledningens indledende afsnit.
7.
Hvornår er separate regnvandsudledninger mere end almindeligt belastede?
Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer finder anvendelse, når separate regnvandsudledninger er mere end almindeligt belastede, cf.
bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1 in fine.
Separate regnvandsudledninger kan være mere end almindeligt belastede, når regnvandet er afledt fra vaskepladser, oplagspladser, arbejdsområder og lignende, idet vandet tilføres andre stoffer eller stoffer i højere koncentrationer end ved afledning fra veje og parkeringspladser.
Se også definitionen af tag- og overfladevand i spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, og vejledningen hertil i afsnit 2.1.3.
Tag- og overfladevand i vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen:
https://mst.dk/media/tvyb2pfb/spildevandsvejledningen.pdf
B.
Definitioner
8.
Hvad er et miljøkvalitetskrav, og hvad er et kvalitetskriterium?
Et miljøkvalitetskrav er ifølge § 2, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer den koncentration af et bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet.
Et kvalitetskriterium er ifølge § 2, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer den højeste koncentration af et bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota, som skønnes ikke at medføre uacceptable negative effekter på vandøkosystemer.
Et miljøkvalitetskrav bliver som hovedregel fastsat til samme værdi som det tilsvarende kvalitetskriterium.
Bemærk, at opfyldelse eller ikke opfyldelse af miljøkvalitetskrav i et afgrænset, målsat overfladevandområde i dets helhed er afgørende for, hvorvidt kvalitetselementer i form af forurenende stoffer med miljøkvalitetskrav er i ”god tilstand”, og dermed hvorvidt det pågældende overfladevandområde kan opfylde sine miljømål.
9.
Hvad er et generelt kvalitetskrav?
Miljøkvalitetskrav i matricen vand er i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer og i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål angivet som henholdsvis ”generelt kvalitetskrav” og ”maksimumkoncentration”.
Det generelle kvalitetskrav er miljøkvalitetskravet udtrykt som årsgennemsnit, maksimumskoncentration er miljøkvalitetskravet udtrykt som højeste tilladte koncentration.
En ny, ændret eller øget udledning må ikke påvirke opfyldelse af det generelle kvalitetskrav i overfladevand – eller den del af et overfladevand, der ligger uden for en eventuelt udpeget blandingszone.
Det betyder, at forud for meddelelse af en tilladelse til eller godkendelse af udledningen skal det vurderes, hvordan udledningen vil påvirke opfyldelse af det generelle kvalitetskrav i overfladevand.
Vilkårene i tilladelser og godkendelser skal efter bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer sikre, at udledningen ikke påvirker opfyldelse af maksimumkoncentrationer og generelle kvalitetskrav i det berørte overfladevand, se bekendtgørelsens §§ 6 og 7.
Hvis stofkoncentrationen varierer væsentligt gennem året med høje koncentrationer i en eller flere afgrænsede perioder (dage, uger eller eventuelt måneder) - som det kan være tilfældet ved periodiske udledninger - er beskyttelsen ikke nødvendigvis sikret, selv hvis stofkoncentrationerne er lave resten af året, og årsgennemsnittet holder sig under det generelle kvalitetskrav.
Periodisk høje koncentrationer kan forårsage betydelige skader på dyre- og planteliv, som hindrer opfyldelse af målet om god økologisk tilstand.
I sådanne tilfælde bør det vurderes, om det generelle kvalitetskrav skal være opfyldt som gennemsnit i hver af de perioder, hvor der sker udledning.
Dette gælder, uanset om overfladevandet tillige er eller indeholder et målsat overfladevandområde eller ikke.
Bemærk, at for de i vandplanlægningen målsatte overfladevandområder gælder endvidere, at god tilstand for et forurenende stof i et overfladevandområde forudsætter, at det generelle kvalitetskrav for stoffet er opfyldt i vandet i vandområdet uden for eventuelle blandingszoner.
God tilstand for et forurenede stof med et generelt kvalitetskrav forudsætter således, at det aritmetiske gennemsnit af stofkoncentrationer, der er målt i matricen vand ved hvert repræsentativt målepunkt inden for det enkelte vandområde i løbet af et enkelt år, ikke overstiger det generelle kvalitetskrav.
10.
Hvad forstås ved maksimumkoncentration?
Miljøkvalitetskrav for matricen vand er i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer og i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål angivet som henholdsvis ”generelt kvalitetskrav” og ”maksimumkoncentration”.
En maksimumkoncentration for et forurenende stof i et overfladevand angiver det koncentrationsniveau, som ikke må overskrides uden for en eventuel blandingszone.
Maksimumkoncentration for et forurenende stof har til formål at beskytte vandmiljøet mod især akut giftvirkning på vandlevende organismer.
Ved tilladelse til eller godkendelse af en ny, ændret eller øget korttidsudledning, der indeholder forurenende stoffer skal det altid sikres, at stoffernes maksimumkoncentrationer overholdes uden for en eventuel blandingszone.
Ved tilladelse til eller godkendelse af en ny, ændret eller øget udledning, som ikke er en korttidsudledning af forurenende stoffer, vil det især være relevant at forholde sig til, om de forurenende stoffers maksimumkoncentrationer overholdes, når der forekommer større udsving i den eller de udledte stofkoncentrationer.
Vilkårene i tilladelser og godkendelser skal efter bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer sikre, at udledningen ikke påvirker opfyldelse af maksimumkoncentrationer i det berørte overfladevand, se bekendtgørelsens §§ 6 og 7.
11.
Hvad er en korttidsudledning, og hvilke krav stilles til sådanne udledninger?
En korttidsudledning er defineret i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer § 2, nr. 9:
”9) Korttidsudledning: Udledning af højst 24 timers varighed, som forekommer højst 12 gange om året med intervaller på mindst 6 dage mellem hver udledning.
”
Miljømyndigheden kan ved fastsættelse af vilkår til korttidsudledninger vælge at se bort fra udledningens påvirkning af opfyldelse af stoffers generelle kvalitetskrav i det modtagende overfladevand, jf. § 6, stk. 5, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.
En korttidsudledning må ikke påvirke opfyldelse af stoffers maksimumkoncentration noget sted i overfladevandet uden for en eventuel blandingszone, ligesom en korttidsudledning ikke må påvirke opfyldelse af stoffers miljøkvalitetskrav i matricerne sediment og biota.
C.
Krav til ansøgningen
12.
Hvilke oplysninger om koncentrationer skal en ansøgning om tilladelse til udledning af metaller indeholde?
Ansøgningen om udledningstilladelse skal indeholde oplysninger om den udledte vandmængde og udledningens stofsammensætning, udtrykt i koncentration og mængde.
For koncentrationer af metal skal koncentrationen oplyses som det totale indhold af metal, der udgøres af den partikulært bundne del og den opløste del, og bestemmes ved måling af totalindholdet af metallet i en ufiltreret prøve.
Ved vurdering af, om udledningen påvirker det berørte overfladevands opfyldelse af miljøkvalitetskrav for vand, skal beregningen for metaller som udgangspunkt foretages med anvendelse af totalindholdet af metaller i udledningen, selv om miljøkvalitetskrav for vand for metaller er fastsat for den opløste del.
Denne tilgang er i overensstemmelse med ”EU Kommissionens tekniske retningslinjer for udpegning af blandingszoner i henhold til art.
4 stk. 4 i direktiv om miljøkvalitetskrav”, offentliggjort december 2010.
Disse retningslinjer kan findes via dette link:
https://circabc.europa.eu/sd/a/fe7c0991-9432-4d6e-bed1-1a3be9fdf772/DA_ACT_C(2010)9369.doc
Baggrunden for at benytte det totale indhold frem for den opløste fraktion er, at der ikke er kendskab til, hvordan metaller i udledningen vil fordele sig på partikulært og opløst form i det berørte overfladevand, og den konservative tilgang er derfor at antage, at alt metal forekommer på opløst form.
Det vil dog være i overensstemmelse med de ovenfor nævnte retningslinjer at foretage beregningerne med anvendelse af den opløste koncentration af et metal i udledningen, hvis sammenhængen mellem fordelingen af det partikulære og den opløste form af metallet i udledningen og i det berørte overfladevand er belyst tilstrækkeligt.
Samme konservative tilgang benyttes, når det skal vurderes, om udledning af metaller vil medføre koncentrationsforøgelse i sediment og biota, samt ved vurdering af overholdelse af miljøkvalitetskrav i vand, fastsat for den biotilgængelige del af metallet.
En ansøgning om udledningstilladelse skal således grundlæggede indeholde oplysninger om totalindhold af de enkelte metaller.
Det anbefales, at ansøgningen indeholder oplysninger om både totalindholdet af metaller (ufiltreret prøve) og den opløste koncentration af metaller (filtreret prøve).
Oplysningerne om fordelingen i udledningen vil kunne indgå i vurderingen af påvirkningen af det berørte overfladevand samt ved vurdering af eventuelle tiltag for begrænsning af udledningen af metaller.
Se eventuelt vejledning om vurdering af metallers biotilgængelige koncentration i:
”Guidance Document No.
38 Technical Guidance for implementing Environmental Quality Standards (EQS) for metals
Consideration of metal bioavailability and natural background concentrations in assessing compliance”.
Vejledningen er offentliggjort under medlemsstaternes og EU Kommissionens samarbejde om at implementere vandrammedirektivet og andre tilknyttede direktiver 13), det såkaldte CIS (Common Implementation Strategy).
Dokumentet er senest opdateret foråret 2023.
Dokumentet kan findes via dette link:
https://circabc.europa.eu/ui/group/9ab5926d-bed4-4322-9aa7-9964bbe8312d/library/4c0e79c8-31ba-4a36-9d12-dd23639ecee9/details
D.
Miljøkvalitetskrav
13.
Hvor findes miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier?
Miljøkvalitetskrav er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål.
Nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav henholdsvis for vand og for sediment og biota findes i bilagets tabel 3 og 4, og EU-fastsatte miljøkvalitetskrav findes i bilagets tabel 5.
Se også svar på spørgsmål 15 Hvad er forskellen på miljøkvalitetskrav fastsat i henholdsvis tabel 3, tabel 4 og tabel 5 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål?
Miljøstyrelsen offentliggør kvalitetskriterier for de enkelte miljøfarlige forurenende stoffer i vand, sediment og/eller biota i datablade på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Databladene med kvalitetskriterier kan findes her:
https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/graensevaerdier-og-kvalitetskriterier/kvalitetskriterier-for-miljoefarlige-forurenende-stoffer-i-vandmiljoeet
14.
Skal Miljøstyrelsens forslag til kvalitetskriterier opfattes som miljøkvalitetskrav?
Miljøstyrelsen udarbejder løbende ”forslag til kvalitetskriterier” efter § 4, stk. 3, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer eller til brug for vandplanlægningen.
Det enkelte forslag til kvalitetskriterium sendes i høring hos myndigheder og organisationer, nævnt i miljøbeskyttelseslovens § 11, herunder interesserede landsomfattende erhvervs- og miljøorganisationer, KL (Kommunernes Landsforening) og regionsrådene i forening.
Det endelige kvalitetskriterium udarbejdes efter høringen og offentliggøres i et datablad på Miljøstyrelsens hjemmeside her:
https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/graensevaerdier-og-kvalitetskriterier/kvalitetskriterier-for-miljoefarlige-forurenende-stoffer-i-vandmiljoeet
Hvor der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav for et givet stof, men der foreligger et forslag til kvalitetskriterium for stoffet, skal kvalitetskriteriet anvendes ved afgørelser om udledninger af stoffet, men der skal samtidig tages forbehold for, at vilkåret vil kunne blive revideret i tilfælde af, at det endelige miljøkvalitetskrav fastsættes til en anden værdi end kriteriet, jf. § 7, stk. 4, og § 9, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.
15.
Hvad er forskellen på miljøkvalitetskrav fastsat i henholdsvis tabel 3, tabel 4 og tabel 5 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål?
Miljøkvalitetskrav fastsat i tabel 3 og 4 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål er nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer i vand, sediment og biota.
Vær opmærksom på, at en række af de nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer i sediment og biota er fastsat for stoffer, der har EU fastsatte miljøkvalitetskrav i vand.
Det betyder, at opfyldelse af disse miljøkvalitetskrav er afgørende for et målsat overfladevandområdes kemiske tilstand, ikke vandområdets økologiske tilstand.
Opfyldelse af (kun) nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav er afgørende for et vandområdes økologiske tilstand.
Se eventuelt svar på spørgsmål 38 Hvordan vurderes det, om miljøkvalitetskrav er opfyldt?
Miljøkvalitetskravene fastsat i tabel 5 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål er den danske gennemførelse af de EU-fastsatte krav for prioriterede stoffer og enkelte andre forurenende stoffer i direktiv om miljøkvalitetskrav 14).
De EU fastsatte krav i tabel 5 er overvejende fastsat for vand, men der er dog for enkelte stoffer fastsat krav for biota.
16.
Hvorfor er miljøkvalitetskrav for indlandsvand henholdsvis andet overfladevand ofte forskellige?
Den tekniske procedure for udarbejdelse af kvalitetskriterier er fastlagt i bilag 1 til bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer.
Det fremgår heraf, at:
” Ved udarbejdelse af et kvalitetskriterium anvendes passende sikkerhedsfaktorer i hvert tilfælde i overensstemmelse med arten og kvaliteten af de foreliggende data og den vejledning, der findes i afsnit R.
10.3 i kapitel R.
10 i Kemikalieagenturets vejledning ’Guidance on information requirements and chemical safety assessment’ til implementering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), og de sikkerhedsfaktorer, som er anført i nedenstående tabel.
”
”Tabel over sikkerhedsfaktorer
Sikkerhedsfaktor
Mindst en akut L(E)C50 fra hvert af grundsættets trofiske niveauer
1000
En kronisk NOEC (enten fisk eller dafnier eller en for saltvand repræsentativ organisme)
100
To kroniske NOEC'er fra arter, der repræsenterer to trofiske niveauer (fisk og/eller dafnier eller en for saltvand repræsentativ organisme og/eller alger)
50
Kroniske NOEC'er fra mindst tre arter (normalt fisk, dafnier eller en for saltvand repræsentativ organisme og alger), der repræsenterer tre trofiske niveauer
10
Andre tilfælde, herunder feltdata eller modeløkosystemer, der gør det muligt at beregne og anvende mere præcise sikkerhedsfaktorer.
Vurderes fra sag til sag”
Det fremgår videre, at der kan findes yderligere vejledning om udarbejdelse af kvalitetskriterier i:
“Technical Guidance for Deriving Environmental Quality Standards, Guidance Document No.
27
Updated version 2018”
Denne vejledning er udgivet af EU Kommissionen og tiltrådt af de såkaldte vanddirektører 15) i EU medlemsstaterne.
Vejledningen kan findes via dette link:
https://mst.dk/media/3ydpnqdw/guidance-no-27-deriving-environmental-quality-standards-version-2018.pdf
Det er en konsekvens af retningslinjerne i den tekniske procedure for udarbejdelse af kvalitetskriterier for henholdsvis ferskvand (indlandsvand) og saltvand (andet overfladevand), at kvalitetskriterier og dermed miljøkvalitetskrav for saltvand ofte bliver strengere end kravene for ferskvand.
Det skyldes hovedsagligt, at der på grund af den større biodiversitet i havet kræves data fra flere økotoksikologiske tests for fastsættelse af miljøkvalitetskrav for saltvand, og at når data ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang, skal der anvendes en større sikkerhedsfaktor end for ferskvand.
I det marine vandmiljø findes flere taksonomiske dyregrupper end i det ferske vandmiljø.
Da der som ofte ikke findes økotoksikologiske tests, der dækker alle relevante marine dyregrupper, anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne i den tekniske procedure en ekstra sikkerhedsfaktor på 10, hvorfor de fastsatte miljøkvalitetskrav for saltvand typisk er en faktor 10 lavere end miljøkvalitetskravene for ferskvand.
Ved et tilstrækkeligt datasæt vil der kunne anvendes samme sikkerhedsfaktor ved udarbejdelse af kvalitetskriterier og fastsættelse af miljøkvalitetskrav for ferskvand og saltvand for et givet stof.
Forskellen mellem miljøkvalitetskravene er i så tilfælde ofte mindre, og i nogle tilfælde er kravene ens, som det blandt andet er tilfældet for flere af de EU fastsatte miljøkvalitetskrav for vand.
17.
Hvornår skal miljøkvalitetskrav for indlandsvand henholdsvis andet overfladevand anvendes?
Miljøkvalitetskrav for indlandsvand anvendes for vandløb og søer med en årlig middelsalinitet på mindre end 0,5 ‰.
Miljøkvalitetskrav for andet overfladevand anvendes i alle andre tilfælde.
Miljømyndigheden skal være opmærksom på, at vandløb, der udmunder i kystvande, kan have en middelsalinitet på mere end 0,5 ‰ et stykke op i vandløbet grundet påvirkningen fra kystvandet.
Der kan også være udledninger, hvor påvirkningen både berører vandløbet og kystvandet, hvorfor vurderingerne skal foretages i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskravene for både indlandsvand og andet overfladevand.
18.
Hvad betyder det, når miljøkvalitetskravet er fastsat som en ’tilføjet’ værdi?
For nogle stoffer, herunder en række metaller, er miljøkvalitetskrav i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål udtrykt som en ”tilføjet” værdi, jf. note 5 til tabel 3 og note 6 til tabel 4 i bekendtgørelsens bilag 2.
I noterne er angivet, at "Kvalitetskravet er denne koncentration af stoffet tilføjet den naturlige baggrundskoncentration".
Disse stoffers miljøkvalitetskrav er således overholdt, når koncentrationen af stoffet i den relevante matrice ikke overskrider den i tabellen anførte værdi plus den naturlige baggrundskoncentration.
Hvis der for et af de her omhandlede stoffer ikke foreligger oplysninger om den naturlige baggrundskoncentration i overfladevand, kan miljømyndigheden ved beregningen i § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer tage udgangspunkt i den metode, som Miljøstyrelsen har anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af det faglige grundlag for vandområdeplaner 2021-2027, se svar på spørgsmål 21 Hvad er den naturlige baggrundskoncentration, og hvor findes der oplysninger om denne?
Bemærk, at den naturlige baggrundskoncentration er forskellig fra ”den i forvejen forekommende koncentration”, som er summen af den naturlige baggrundskoncentration og koncentrationsbidrag fra eksisterende menneskeskabte kilder til vandområdet.
Se eventuelt svar på spørgsmål 22.
Hvad er forskellen på ”naturlig baggrundskoncentration” og ”i forvejen forekommende koncentration” og svar på spørgsmål 21.
Hvad er den naturlige baggrundskoncentration, og hvor findes der oplysninger om denne?
19.
Hvad betyder det, når der er fastsat en ’øvre koncentration’ for et stof?
For enkelte stoffer (kobber og bor) er miljøkvalitetskrav i tabel 3 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål tillige fastsat som en øvre koncentration, jf. note 6 til tabellen.
Disse miljøkvalitetskrav angiver her den højeste koncentration, der kan accepteres, uanset hvad den naturlige baggrundskoncentration måtte være.
Plante- og dyreliv kan i et vist omfang være tilpasset forskellige forhold, herunder høje naturlige baggrundskoncentrationer, men ved koncentrationer over et vist niveau vil der opstå negative effekter.
Den øvre koncentration er udtryk for dette niveau og må ikke overskrides.
Et eksempel herpå er følgende:
Det generelle kvalitetskrav for kobber i indlandsvand er 1 µg/L + den naturlige baggrundskoncentration.
Den øvre koncentration for kobber er fastsat til 4,9 µg/L.
Heraf følger, at hvis den naturlige baggrundskoncentration for kobber er større end eller lig 3,9 µg/L, så er det generelle kvalitetskrav 4,9 µg/L.
Hvis den naturlige baggrundskoncentration er mindre end 3,9 µg/L, så er 1 µg/L + den naturlige baggrundskoncentration det generelle kvalitetskrav.
20.
Hvad er den biotilgængelige koncentration?
For en række stoffer, fortrinsvis metaller, angiver noter til et eller flere miljøkvalitetskrav, fastsat i tabel 3, 4 og 5 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål, at det pågældende kvalitetskrav gælder for den biotilgængelige koncentration af stoffet.
Den biotilgængelige koncentration af metallerne er den koncentration i vandmiljøet, som er tilgængelig for optagelse i og påvirkning af biota.
Den biotilgængelige koncentration svarer ikke nødvendigvis til den totale koncentration eller den opløste fraktion af det pågældende metal i vandmiljøet, idet en delmængde af metallet kan være bundet til suspenderet stof eller indbygget i mineraler og i praksis være utilgængeligt for organismerne.
Der kan henvises til følgende vejledning om vurdering af metallers biotilgængelige koncentration i dokumentet:
”Guidance Document No.
38 Technical Guidance for implementing Environmental Quality Standards (EQS) for metals
Consideration of metal bioavailability and natural background concentrations in assessing compliance”.
Dokumentet er offentliggjort under medlemsstaternes og Kommissionens samarbejde om at implementere vandrammedirektivet og andre tilknyttede direktiver, det såkaldte CIS (Common Implementation Strategy).
Dokumentet er senest opdateret foråret 2023.
Dokumentet kan findes via dette link:
https://circabc.europa.eu/ui/group/9ab5926d-bed4-4322-9aa7-9964bbe8312d/library/4c0e79c8-31ba-4a36-9d12-dd23639ecee9/details
21.
Hvad er den naturlige baggrundskoncentration, og hvor findes der oplysninger om denne?
For en række stoffer, fortrinsvis metaller, angiver en note til et eller flere miljøkvalitetskrav fastsat i tabel 3 og 4 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål, at det pågældende kvalitetskrav er den angivne koncentration tilføjet den naturlige baggrundskoncentration.
Den naturlige baggrundskoncentration af et naturligt forekommende stof (metal, sporstof eller andet) er den stofkoncentration, som ville være at finde som resultat af udelukkende naturlige processer i overfladevandet.
Som estimat for den naturlige baggrundskoncentration af de metaller, der overvåges i NOVANA 16), har Miljøstyrelsen ved udarbejdelsen af det faglige grundlag for vandplanlægningen 2021-2027 anvendt 10 %-fraktiler af overvågningsdata fra perioden 2010-2019.
Hvor det på grundlag af de data, der har været til rådighed, er vurderet fagligt meningsfyldt, er der skelnet mellem søer og vandløb.
Datagrundlaget har ikke givet mulighed for beregning af naturlige baggrunds-koncentrationer af metaller i vandfasen i havområder.
De af Miljøstyrelsen beregnede estimater for naturlige baggrundskoncentrationer i vandmiljøet kan ses i bilag 4 i retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021.
Retningslinjerne kan findes via dette link:
https://mst.dk/media/afanmqfw/retningslinjer-for-udarbejdelse-af-vp3.
pdf
Miljøstyrelsens fremgangsmåde er i overensstemmelse med retningslinjerne i vejledningen:
“Technical Guidance for Deriving Environmental Quality Standards, Guidance Document No.
27 Updated version 2018”
Denne vejledning er udgivet af EU Kommissionen og tiltrådt af de såkaldte vanddirektører 17) i EU medlemsstaterne.
Denne vejledning kan findes via dette link:
https://mst.dk/media/3ydpnqdw/guidance-no-27-deriving-environmental-quality-standards-version-2018.pdf
I mangel på bedre data om naturlige baggrundsværdier for metaller i kystvande og andre marine overfladevande kan værdier fra OSPAR og/eller relevant litteratur anvendes.
22.
Hvad er forskellen på ”naturlig baggrundskoncentration” og ”i forvejen forekommende koncentration”?
Begrebet ”naturlig baggrundskoncentration” er anvendt i note 5 til tabel 3 og note 6 til tabel 4 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål.
Begrebet er relevant for visse stoffer, som naturligt kan forekomme i vandmiljøet, typisk metaller.
Den naturlige baggrundskoncentration er den koncentration af et stof, der er eller ville være til stede i et overfladevand eller havområde uden bidrag fra menneskeskabte kilder.
Kendskab til den naturlige baggrundskoncentration er relevant for metaller og andre stoffer, for hvilke miljøkvalitetskravet er fastsat som den i oven nævnte tabel 3 eller 4 angivne koncentration tilføjet den naturlige baggrundskoncentration.
Begrebet ”i forvejen forekommende koncentration” er anvendt i § 7 i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer om beregninger til brug for en afgørelse om udledning.
Ordlyden af § 7, stk. 3, er
”Stk. 3.
Hvis det eller de forurenende stoffer, som udledningen omfatter, findes i forvejen i det eller de berørte overfladevandområder eller havområder, skal koncentrationen i overfladevandområderne eller havområderne af stoffet eller stofferne indgå i beregningen i stk. 1.
”
En i forvejen forekommende koncentration i overfladevand eller havområde er således summen af en eventuel naturlig baggrundskoncentration og koncentrationsbidrag fra menneskeskabte forureningskilder, der allerede er til stede i vandet før en eventuel ny udledning.
Se eventuelt svar på spørgsmål 63 Hvor findes oplysninger om i forvejen forekommende koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer?
23.
Gælder det generelle kvalitetskrav for dichlorethylen for summen eller for hvert af stofferne 1,1-dichlorethylen og 1,2-dichlorethylen?
Miljøkvalitetskravet gælder for hvert enkelt af de to nævnte stoffer.
24.
Hvorfor er der ikke fastsat generelle kvalitetskrav for vand for kviksølv og andre EU-prioriterede stoffer?
For miljøfarlige forurenende stoffer fastsættes det generelle kvalitetskrav (miljøkvalitetskrav for vand udtrykt som årsgennemsnit) normalt til en værdi, der sikrer beskyttelse af vandlevende organismer, herunder beskyttelse af rovfisk mod sekundær forgiftning, og beskyttelse af menneskers sundhed ved konsum af fisk og skaldyr.
I den tekstnære gennemførelse af del A i bilag I til direktiv om miljøkvalitetskrav i dansk lovgivning i tabel 5 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål er der imidlertid ikke fastsat et generelt kvalitetskrav for bl.a. kviksølv, hexachlorbenzen og hexachlorbutadien.
Der er i stedet fastsat miljøkvalitetskrav for biota:
Kviksølv er livsfarlig ved indånding, reproduktionstoksisk, forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering og er meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer.
Det har hidtil ikke været muligt at fastsætte en pålidelig værdi for et generelt kvalitetskrav, som giver samme beskyttelse som et miljøkvalitetskrav for biota, fastsat med henblik på beskyttelse af rovfisk mod sekundær forgiftning og menneskers sundhed ved konsum af fisk og skaldyr.
Hexachlorbenzen er kræftfremkaldende, og hensynet til beskyttelse af menneskers sundhed ved konsum af fisk og skaldyr har været mest kritisk ved fastsættelse af miljøkvalitetskrav for stoffet.
Det fastsatte miljøkvalitetskrav for biota beskytter menneskers sundhed og samtidigt også rovfisk mod sekundær forgiftning.
På grund af en betydelig variation i relevante omregningsfaktorer har det ikke været muligt ud fra dette krav at fastsætte en pålidelig værdi for et generelt kvalitetskrav, som giver samme beskyttelse.
For hexachlorbutadien forelå der på tidspunktet for fastsættelse af miljøkvalitetskrav (2006) ikke tilstrækkeligt data om bioakkumulering til, at der kunne fastsættes en pålidelig værdi for et generelt kvalitetskrav, som giver samme beskyttelse som et miljøkvalitetskrav for biota, fastsat med henblik på beskyttelse af rovfisk mod sekundær forgiftning og menneskers sundhed ved konsum af fisk og skaldyr.
Se endvidere svar på spørgsmål 46 Hvad skal inddrages ved fastsættelse af udlederkrav for stoffer for hvilke, der ikke er fastsat et generelt kvalitetskrav for vand, men andre miljøkvalitetskrav?
25.
Hvorfor er der ikke miljøkvalitetskrav for salt (NaCl)?
Miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer fastsættes med henblik på beskyttelse af vandmiljøet.
For et målsat overfladevandområde gælder endvidere, at opfyldelse af miljømål om god tilstand er betinget af, at miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer og/eller andre forurenende stoffer ikke er overskredet i vandområdet som helhed.
Miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer anvendes således ved klassificering af overfladevandområdernes tilstand.
Saltholdigheden anvendes som støtteparameter ved vurdering af overvågningsresultaterne for de biologiske kvalitetselementer, som indgår i et overfladevandområdes samlede økologiske tilstand.
Saltholdigheden må ikke hindre, at det typespecifikke økosystem fungerer, og at de biologiske kvalitetselementer kan klassificeres som i god tilstand eller bedre.
Til det formål er der ikke behov for fastsættelse af bindende kravværdier for saltkoncentrationen.
Nærmere regler om vurdering af overvågningsresultater og klassificering af miljøtilstand fremgår af del C i bilag 3 til overvågningsbekendtgørelsen.
26.
Hvilken myndighed kan bestemme, at der skal fastsættes et miljøkvalitetskrav eller et kvalitetskriterium?
Miljømyndigheden kan ved behandling af f.eks. ansøgning om tilladelse til en udledning med forurenende stoffer komme i den situation, at der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav eller udarbejdet kvalitetskriterier eller forslag hertil for et eller flere af de stoffer, der planlægges udledt eller udledes.
I den situation kan miljømyndigheden rette henvendelse til Miljøstyrelsen med henblik på, at Miljøstyrelsen vurderer behovet for, at der på baggrund af den konkrete udledning udarbejdes et miljøkvalitetskriterie, som efterfølgende kan fastsættes til miljøkvalitetskrav, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.
Se endvidere svar på spørgsmål 27 Hvilke oplysninger skal indgå i en henvendelse til Miljøstyrelsen, når der mangler et miljøkvalitetskrav eller et kvalitetskriterium?
Før miljømyndigheden retter henvendelse til Miljøstyrelsen, skal den have foretaget en konkret vurdering af den planlagte eller aktuelle udledning i forhold til det eller de berørte overfladevande, herunder eventuelt målsatte overfladevandområder.
Vurderingen skal omfatte udledningens omfang, de resulterende stofkoncentrationer og eksisterende viden om stoffets toksicitet mv. Hvis miljømyndigheden på baggrund heraf konkluderer, at stofkoncentrationen er så lav, at den er uden betydning for vandmiljøet (vand, sediment og biota), træffer myndigheden afgørelse i sagen, uden at der fastsættes miljøkvalitetskrav for stoffet, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.
Se endvidere svar på spørgsmål 32 Hvornår kan en udledning antages at være ”uden betydning for vandmiljøet” ved vurdering af behov for fastsættelse af et nyt miljøkvalitetskrav eller et kvalitetskriterium?
27.
Hvilke oplysninger skal indgå i en henvendelse til Miljøstyrelsen, når der mangler et miljøkvalitetskrav eller et kvalitetskriterium?
Når miljømyndigheden i medfør af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer retter henvendelse til Miljøstyrelsen, fordi der ikke er fastsat et miljøkvalitetskrav for et stof i udledningen, og myndigheden ikke har kunnet konkludere, at stofkoncentrationen i udledningen er så lav, at den er uden betydning for vandmiljøet, skal Miljøstyrelsen tage stilling til, om der er behov for, at der fastsættes et miljøkvalitetskrav.
Det forudsættes, at miljømyndigheden - inden forelæggelse af sagen for Miljøstyrelsen - har foretaget en konkret vurdering af udledningen i forhold til det berørte overfladevand, herunder i forhold til udledningens omfang, de resulterende stofkoncentrationer og eksisterende viden om stoffets toksicitet mv., og at miljømyndigheden ikke på det grundlag har kunnet konkludere, at stofkoncentrationen er så lav, at den er uden betydning for vandmiljøet.
Det forudsættes endvidere, at det er godtgjort, at udledningen er eller vil blive reduceret mest muligt ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik.
Med udgangspunkt i en redegørelse fra virksomheden bør det sikres, at bedst anvendelige teknik har fundet eller vil finde anvendelse, og at der er foretaget vurderinger af fx muligheder for lokal rensning inden sammenblanding med andet vand, substitution til mindre skadelige stoffer, mv.
Til brug for Miljøstyrelsens vurdering skal miljømyndigheden ved forelæggelse af sagen vedlægge følgende:
– redegørelse og dokumentation for, at den ansøgte eller aktuelle udledning af forurenende stoffer vil blive begrænset mest muligt ved brug af bedste tilgængelige teknik, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer,
– oplysninger om, hvad koncentrationen af det pågældende stof er i udledningen efter eventuel rensning og ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (for metaller evt.
fordelt på koncentrationen af opløst metal og total metal), og hvad den udledte vandmængde er, jf. § 3, nr. 1, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer,
– oplysninger om økotoksikologiske data, der er inddraget i miljømyndighedens vurdering af, om udledningen har betydning for vandmiljøet, Se eventuel svar på spørgsmål 31 Hvor finder man økotoksikologiske data for stoffer, der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav eller udarbejdet kvalitetskriterier for?
– oplysninger om de konstaterede eller beregnede koncentrationer i overfladevandet som følge af udledningen
– oplysninger om hvilke økotoksikologiske data den ansvarlige for udledningen skal eller er indstillet på at tilvejebringe til brug for eventuel fastsættelse af et kvalitetskriterium og miljøkvalitetskrav, jf. § 3, nr. 2, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.
Det er vigtigt, at sagen er konkret og tilstrækkeligt belyst af miljømyndigheden.
Sagsforelæggelsen skal således indeholde alle de oplysninger om koncentrationer, mængder, overfladevandet, økotoksikologiske data mv. som miljømyndigheden har lagt til grund for vurderingen af, at det ikke kan konkluderes, at stofkoncentrationen er så lav, at den er uden betydning for vandmiljøet.
Miljøstyrelsen tilvejebringer ikke selv nye økotoksikologiske data ved fastsættelse af miljøkvalitetskrav, men gør brug af anerkendte tilgængelige data.
Miljømyndigheden kan rette henvendelse til Miljøstyrelsen med henblik på at få oplyst, om der foreligger data for et aktuelt stof.
28.
Hvordan fastsættes miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier?
Bilag 1 til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer fastsætter den procedure, der skal følges, når Miljøstyrelsen udarbejder kvalitetskriterier med henblik på fastsættelse af miljøkvalitetskrav.
Bilaget gennemfører regler fastsat i vandrammedirektivets bilag V, afsnit 1.2.6.
Se også svar på spørgsmål 16 Hvorfor er miljøkvalitetskrav for indlandsvand henholdsvis andet overfladevand ofte forskellige?
29.
Kan et miljøkvalitetskrav ændres?
Miljøkvalitetskrav kan være fastsat med en høj sikkerhedsfaktor som følge af et begrænset økotoksikologisk datagrundlag.
Ved at supplere det økotoksikologiske datagrundlag vil fastsættelsen af miljøkvalitetskravet kunne kvalificeres.
Derved vil der bl.a. kunne anvendes en lavere sikkerhedsfaktor.
Hvis det medfører en anden værdi end det fastsatte miljøkvalitetskrav, kan der være grundlag for en eventuel justering af miljøkvalitetskravet.
30.
Hvilke sikkerhedsfaktorer anvendes ved udarbejdelse af kvalitetskriterier?
Kvalitetskriterier bliver udarbejdet på baggrund af det foreliggende og tilgængelige datamateriale i overensstemmelse med reglerne i bilag 1 til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer, herunder EU-Kommissionens tekniske rapport nr. 2011-055, ”Guidance document no.
27, Technical Guidance for Deriving Environmental Quality Standards (Updated version 2018)”.
Se også svar på spørgsmål 16 Hvorfor er miljøkvalitetskrav for indlandsvand henholdsvis andet overfladevand ofte forskellige?
Bemærk, at ved fastsættelse af kvalitetskriterier for marine overfladevande anvendes der i overensstemmelse med den oven nævnte tekniske vejledning større sikkerhedsfaktorer, end hvad der fremgår af tabellen i bilag 1 til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.
Vejledningen angiver også de sikkerhedsfaktorer, som anvendes ved udarbejdelse af kvalitetskriterier for sediment og biota (for sekundær forgiftning).
Et ufuldstændigt datagrundlag betyder, at der skal anvendes en høj sikkerhedsfaktor ved udarbejdelse af kvalitetskriterier og fastsættelse af miljøkvalitetskrav.
De sikkerhedsfaktorer, der er anvendt ved Miljøstyrelsens udarbejdelse af kvalitetskriterier for de enkelte konkrete stoffer, fremgår af datablad over stoffets miljøeffekter mv, der udarbejdes i forbindelse med fastsættelsen af kvalitetskriterier for vand og/eller sediment og biota.
Datablade for konkrete stoffer kan findes via dette link: https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/graensevaerdier-og-kvalitetskriterier/kvalitetskriterier-for-miljoefarlige-forurenende-stoffer-i-vandmiljoeet
31.
Hvor finder man økotoksikologiske data for stoffer, der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav eller udarbejdet kvalitetskriterier for?
Under forarbejdet til ændring af direktiv om miljøkvalitetskrav i 2013 med direktiv 2013/39/EU 18) udarbejdede EU-Kommissionen med bistand fra INERIS 19) i 2009 en oversigt over Predicted No Effect Concentration (PNEC) for de fle
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
