LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9458/2025

    RETSINFO 9458/2025 — Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11277

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Kritik af Kristeligt Dagblad for at bringe beskyldninger i faktaboks Kristeligt Dagblad omtalte i en periode fra maj til august 2024 forholdene i en forening, hvor en direktør var blevet opsagt. Den tidligere direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at hun ikke var blevet forelagt de beskyldninger, der blev bragt i artiklerne. Klagefristen på 12 uger var for så vidt angår to af de påklagede artikler overskredet, og Pressenævnet fandt, der ikke var en sådan nær indholdsmæssig sammenhæng mellem artiklerne, at der var grundlag for at anse artiklerne for en artikelserie. Nævnet behandlede herefter alene klagen for så vidt angik de artikler, der var indbragt for Pressenævnet inden for klagefristen. Den ene artikel indeholdt et interview med den nyvalgte formand for foreningen, og der var i artiklen bragt en faktaboks, hvor der uimodsagt var gengivet en række beskyldninger mod klageren, som hun i forbindelse med forelæggelse af tidligere artikler havde afvist. Nævnet kritiserede Kristeligt Dagblad for ikke at bringe den tidligere direktørs afvisning af beskyldningerne i sammenhængen. [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Kritiseret direktør i Grænseforening er blevet opsagt, bragt den 1. maj 2024, ”Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i [Foreningen]”, bragt den 2. maj 2024, ” Min mor talte ikke selv dansk. Alligevel lod hun mig vokse op blandt danske mindretal i Sydslesvig – heldigvis” , bragt den 31. juli 2024 og ” Ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø”: [Foreningen] søger ny generalsekretær i særdeles særligt jobopslag”, bragt den 20. august 2024 på kristeligt-dagblad.dk idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt information og beskyldninger, som hun ikke er blevet forelagt. 1 Sagsfremstilling Påklagede artikler Kristeligt Dagblad bragte den 1. maj 2024 artiklen ” Kritiseret direktør i Grænseforening er blevet opsagt ” på kristeligt-dagblad.dk. Artiklen blev endvidere bragt i den trykte avis den 2. maj 2024 under samme overskrift. Artiklerne er i det væsentlige enslydende. Artiklen har følgende underrubrik: ”[Klager] blev onsdag opsagt som direktør i [Foreningen]. Det meddeler foreningens nyvalgte formand i en mail af medlemmerne. [Klager] har af tidligere medarbejdere fået kritik for sin ledelsesstil. ” Der er i den digitale udgave af artiklen indsat et billede af [Klager] og [Person 1]. Af billedteksten fremgår: "[Foreningen]s nu tidligere direktør, [Klager], ses sammen med tidligere formand [Person 1] ved et møde i foreningen sidste år. ” Af artiklen fremgår: ”[Klager] stopper som direktør for [Foreningen]. Det bekræfter en intern mail, som den nyvalgte formand for foreningen [Person 2] i dag har sendt til medlemmerne. "Som formand for [Foreningen] skriver jeg til jer for at orientere jer om, at [Klager] er blevet opsagt og er fratrådt som direktør for [Foreningen]." Han tilføjer: "Jeg håber på jeres forståelse for, at den kommende tid kan blive udfordrende - både for [Foreningen], bestyrelsen, medarbejderne, medlemmerne og ildsjælene i lokalforeningerne landet rundt, der udgør fundamentet i [Foreningen], og selvfølgelig også for [Klager]." [Person 2], der i lørdags blev valgt som formand, skriver videre, at han håber, at foreningen nu "rykker tæt sammen" og "hurtigst muligt fokuserer på at se fremad". Overfor Kristeligt Dagblad ønsker [Person 2] ikke at bekræfte eller kommentere mailens indhold, men [Klager] optræder ikke længere på oversigten over medarbejdere i sekretariatet på foreningens hjemmeside og kilder bekræfter over for Kristeligt Dagblad opsigelsen. I november 2023 fortalte en række tidligere medarbejdere i foreningens sekretariatet i København, at [Klager], der blev ansat som direktør i marts 2022, havde skabt et a- og et b-hold, ledte med aggressioner og udskamning og havde råbt ad medarbejdere, som hun ikke kunne lide. Flere af medarbejderne fortalte også, at de oplevede, at den daværende formand for [Foreningen] og biskop i Københavns Stift [Person 1] og bestyrelsen ikke havde interesseret sig for arbejdsmiljøet i sekretariatet efter [Klager]s ansættelse. Beskrivelserne af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø ledte til, at formændene for 12 lokale grænseforeninger ytrede bekymring om den manglende åbenhed i [Foreningen] og krævede svar fra bestyrelsen på en række spørgsmål. I januar forklarede den nu tidligere direktør [Klager] og forhenværende formand for [Foreningen] [Person 1] sig så over for baglandet på et orienteringsmøde for lokalforeninger. Her udtrykte nogle deltagere ny kritik af ledelsen i organisationen, hvilket biskoppen kaldte for både "uforståeligt og helt utilstedeligt", ligesom han mente, at det kunne "ligne mobning". ” Kristeligt Dagblad bragte den 2. maj 2024 artiklen ”Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i [Foreningen]” på kristeligt-dagblad.dk. Artiklen blev endvidere bragt i den trykte avis den 3. maj 2024 under overskriften ” Kirkelig ledelse faldt i mødet med virkeligheden ” . Artiklerne er i det væsentlige enslydende . Artiklen er markeret som ”kommentar”. Artiklen har følgende underrubrik: ”[Foreningen] har været præget af uro under biskop og tidligere menighedsrådsformand i Københavns Domkirke” Der er i den digitale udgave af artiklen indsat et billede af [Person 1]. Af billedteksten fremgår: ”Biskop over Københavns Stift, [Person 1], er tidligere bestyrelsesformand i [Foreningen]. ” ”Man må håbe for [Foreningen], at den nu får ro. Det er en turbulent periode, der afsluttes nu, hvor en ny formand er kommet til. Der har været meget uro i de få år, hvor biskop [Person 1] har været bestyrelsesformand, og [Klager], der tidligere var menighedsrådsformand i Københavns Domkirke, har været direktør. Flere medier har beskrevet tiden med de to i toppen af foreningen som problematisk. 9 ud af 12 medarbejdere, der var ansat, da [Klager] blev direktør i 2022, var ikke længere at finde i foreningens sekretariat, da Kristeligt Dagblad beskrev problemerne i 2023. Men nu er de to kirkelige ledere ude. Københavnerbiskoppen trådte tilbage uden at kæde det sammen med kritikken af hans rolle i foreningen, og [Klager] er i denne uge blevet afskediget af den nye bestyrelsesformand, [Person 2]. Det var noget af det første, han gjorde. Det ser ud, som om ikke bare den nye formand var utilfreds med hende, men også det bagland, som han repræsenterer som nyvalgt. En del af foreningen ønskede ikke [Klager]s ledelsesform længere. Pilen peger altså på parrets ledelsesproblemer, ligesom den gjorde, da de på samme tid havde ansvarsfulde poster i Københavns Domkirke. Her var der også megen offentlig kritik, ikke mindst af håndteringen af anklager om misbrug af en mindreårig, som kom ud i 2022. Dykker man længere ned i udviklingen i [Foreningen], dukker der mange tvivlsomme dispositioner fra parret op. Flere har undret sig over, at biskoppen overhovedet ville have [Klager] som direktør i [Foreningen], når de havde en fælles historik i domkirken og kunne anklages for kammerateri. Selv bedyrede de, at de kun havde hilst på hinanden, da hun blev direktør, selvom de havde deres faste gang i samme domkirke. Da hun så fik kritik, afviste han den. Ovenikøbet begyndte han at tale om mobning af hende. På den måde blev saglig kritik reelt affejet med en antydning af, at kritikerne var slette mennesker eller havde slette hensigter. Det er sjældent en løsning på problemer i toppen af en organisation. Man spørger uvilkårligt sig selv, hvor ofte der ledes efter sådan et tankemønster i folkekirken. Modtages kritik af biskoppen internt i folkekirken mon på samme måde? Direktør [Klager] selv sagde, at hun prøvede at lappe på problemer, hun havde arvet fra den tidligere direktør, [Person 3]. Men han stillede sig uforstående over for denne anklage. "Det er vel værd at bemærke, at jeg i de sidste 10-12 år som leder ikke har oplevet opsigelser fra utilfredse medarbejdere. Jeg undrer mig derfor over, at de mange opsigelser i [Foreningen] forklares med dårligt arbejdsmiljø, mens jeg var chef," sagde han i december 2023 i Kristeligt Dagblad, hvilket naturligvis ikke er nogen garanti for, at der ikke kan have været problemer, da [Klager] kom til. Der lyder igen og igen kritik af ledelsen i folkekirken fra fagfolk som professor [Person 4], og det er nærliggende at trække en streg fra forløbet i [Foreningen] til de kaotiske forhold i Københavns Domkirke, som mange i tidens løb har forladt i protest. Man kan sidde med en bange anelse om, at udfordringerne i [Foreningen] blot er udtryk for, hvordan det går, når en ledelse, der af og til kan få lov at eksistere inden for folkekirken, kommer ud i et organisationsliv, hvor der er en form for kontrol med ledelsen. ” Kristeligt Dagblad bragte den 31. juli 2024 artiklen ” Min mor talte ikke selv dansk. Alligevel lod hun mig vokse op blandt danske mindretal i Sydslesvig – heldigvis” på k.dk. Artiklen blev endvidere bragt i den trykte avis den 1. august 2024 under overskriften ”Det danske sprog gav mig mulighed for at blive mønsterbryder ”. Artiklerne er i det væsentlige enslydende. Artiklen har følgende underrubrik: ”Den bedste beslutning, der er blevet taget i [Person 2]s liv, var moderens og bedstemoderens valg om at lade ham vokse op blandt det danske mindretal i Sydslesvig. Det fortæller USA- og Tysklandanalytikeren for TV 2, der i april blev ny formand for [Foreningen]” Der er i artiklen indsat et portræt billede af [Person 2]. Af billedteksten fremgår: ”Når [Foreningen]s formand, [Person 2], skal finde ro, besøger han sin mor og bedstemors gravsteder i Sydslesvig eller sin yndlingsrestaurant Steak House Mr. Angus i Slesvig, hvor ”mobildækningen er dårlig, og maden er så god, at jeg for en stund placerer telefonen i lommen. ”. Af artiklen fremgår: ”Hvad er du rundet af? Jeg er rundet af at vokse op i Sydslesvig som en del af det danske mindretal. Det var et valg, min mor og bedstemor traf på mine vegne, og det var ikke det nemmeste valg, da min mor ikke talte dansk og aldrig lærte sproget. Men det er utvivlsomt den bedste beslutning, der er blevet taget i mit liv. Det har åbnet alle de døre, som jeg sidenhen har fået mulighed for at gå igennem. Jeg lever i dag et privilegeret liv – både professionelt og privat – hvilket kan føres tilbage til, at jeg lærte det danske sprog og dermed fik mulighed for at blive mønsterbryder og endte med at arbejde og leve i Danmark. Det vil jeg være evigt taknemmelig for. Hvad sætter du mest pris på i dit liv lige nu? Jeg er meget privilegeret, fordi jeg arbejder med ting, som interesserer mig, og som jeg derfor også er blevet god til at formidle og fortælle om. Som barn af en enlig mor, der var kassedame og måtte supplere med et bijob på en tankstation, ved jeg, hvor nederen det er at være stavnsbundet til et arbejde, man i bund og grund ikke er særlig glad for eller kan leve af. Det modsatte er mig heldigvis forundt, og det er jeg meget taknemmelig for. Hvad bekymrer du dig for? Jeg er typen, der bekymrer sig hele tiden, både i forhold til livets store spørgsmål og petitesser. Frygten for at dø fylder meget for mig og er blevet forstærket af, at min mor døde som bare 56-årig i 2022. Samtidig er jeg freelancer, hvilket er en professionel rutsjebanetur. Det går forrygende i disse år, men jeg har også prøvet de knap så sjove tider, hvor man som akademiker sidder i jobcenteret og får at vide, at man burde søge en stilling i Netto. Så der ligger en nærmest naturlig bekymring i forhold til arbejdslivet også. Sidst, men ikke mindst bekymrer min vægt mig. Jeg har ernæret mig usundt det meste af mit liv, men som teenager spillede jeg fodbold og var meget slank. Det medfødte nok en naiv tro på, at jeg helbredsmæssigt kunne gå på vandet, og det må jeg bare erkende ikke er tilfældet. Hvad får dig til at falde til ro? Jeg er utrolig dårlig til at falde til ro, men jeg har nogle specifikke steder, hvor jeg falder ned for en kort stund og reflekterer over livet: ved min mor og bedstemors gravsteder i Sydslesvig samt på min yndlingsrestaurant, Steak House Mr. Angus, i Slesvig, hvor mobildækningen er dårlig, og maden er så god, at jeg for en stund placerer telefonen i lommen. Hvad vil du gerne blive bedre til at sige nej til? Egentlig ikke noget specifikt. Når man er freelancer, bliver man hurtigt god til at sige nej til gratisarbejde, hvor man bliver betalt i medie- og foredragsbranchens pendant til kryptovaluta, nemlig i omtale og reklame. Det kan man som bekendt ikke betale husleje med, så den del blev jeg hurtigt god til at sige nej til. Til gengæld er min selvdisciplin ikke tilstedeværende, når det kommer til mine kostvaner. Så jeg burde blive bedre til at sige nej til en masse lækre, men usunde sager. Det vil min ikke eksisterende spindoktor og min læge nok råde mig til. Hvad vil du gerne blive bedre til at sige ja til? Min familie. Jeg er typen, der arbejder for meget og er alt for lidt nærværende, når jeg så faktisk er hjemme. Hvilken ejendel i dit hjem ville du redde først? Nok min computer eller min mobil. Hvad tror du på? Mig selv. Det lyder selvfølgelig arrogant, lige lovlig hovskisnovski, og står i skærende kontrast til jantelovsmentaliteten. Men det har været en stor hjælp for mig i livet, at jeg tilsyneladende er blevet født med en tro på egne evner. Jeg blev den første i familien, der fik en studentereksamen og læste sidenhen på universitetet og tog en ph.d., og det skyldes i høj grad en stor portion selvtillid samt min stædighed. På et højere plan vil jeg ikke sige, at jeg tror på et liv efter døden, men jeg håber, at det findes. Jeg har ikke nogen forventning om at blive meget ældre end 60 år – det ville være mærkeligt andet, når jeg kigger på min familiehistorik og mine kostvaner – så jeg håber, at jeg får mulighed for at følge mine børns liv i det hinsides eller på en sky, når den tid kommer. Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget? At jeg ikke begyndte at ryge. Min mor døde af spiserørskræft i en alt for ung alder, hvilket skyldtes rygning, og jeg har aldrig brudt mig om lugten og det sociale stigma, der følger med. Stort set alle i min familie røg, så jeg kom til at forbinde rygning med et underklasseliv, som jeg ikke ville være en del af. I dag ved jeg selvfølgelig godt, at man ikke kan stille det så firkantet op, men jeg er glad for, at jeg ikke faldt i fælden. Hvem vil du gerne rette en tak til? Min hustru [Person 6]. Jeg er alt for dårlig til at sige tak i hverdagen og forstår ærlig talt meget af tiden ikke, at hun orker at være sammen med mig. Jeg er ofte et minusmenneske og er tit enormt træt af mig selv. Så tak for af uransagelige årsager at kunne holde mig ud. ” Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”[Person 2]”. Af denne fremgår: ”Født i 1986 og opvokset i Slesvig by i Sydslesvig. Bachelor i historie ved Københavns Universitet, kandidat i amerikanske studier ved Syddansk Universitet og har skrevet ph.d. om Tyskland under den kolde krig på Europauniversitetet i Firenze. Er USA- og Tyskland-analytiker ved TV 2, radiovært ved Radio4 og klummeskribent samt forfatter. Blev i april ny formand for [Foreningen]. Bor i København med sin hustru og fire børn. ” Der er endvidere indsat en faktaboks med overskriften ”Tidligere turbulens i [Foreningen]”. Af denne fremgår: ”[Person 2] blev i april valgt som ny formand for [Foreningen] efter en turbulent periode med uro i foreningens bestyrelse. Noget af det første, [Person 2] gjorde som formand, var at afskedige den daværende direktør i foreningen, [Klager], som var blevet kritiseret af sin ledelsesstil. Den tidligere bestyrelsesformand i [Foreningen], biskop over Københavns Stift [Person 1], var forinden selv trådt tilbage fra sin rolle i [Foreningen] uden at kæde sin afgang sammen med den kritik, også han havde modtaget for ikke at interessere sig tilstrækkeligt for arbejdsmiljøet i foreningen. I november 2023 fortalte en række tidligere medarbejdere i foreningens sekretariatet i København, at [Klager], der blev ansat som direktør i marts 2022, havde skabt et a- og et b-hold, ledte med aggressioner og udskamning og havde råbt ad medarbejdere, som hun ikke kunne lide. 9 ud af 12 medarbejdere, der var ansat, da [Klager] blev direktør i 2022, var ikke længere at finde i foreningens sekretariat, da Kristeligt Dagblad beskrev problemerne i 2023. [Person 2] skrev efter afskedigelsen af [Klager] i en intern mail til foreningens medarbejdere, at han håber, at foreningen fremover "rykker tæt sammen" og "hurtigst muligt fokuserer på at se fremad". ” Kristeligt Dagblad bragte den 20. august 2024 ” Ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø ”: [Foreningen] søger ny generalsekretær i særdeles ærligt jobopslag ” på k.dk. Artiklen blev endvidere bragt i den trykte avis den 21. august 2024 under overskriften ”[Foreningen] søger ny generalsekretær i ærligt jobopslag”. Artiklerne er i det væsentlige enslydende. Det fremgår, at den digitale udgave af artiklen blev opdateret den 26. august 2024. Artiklen har følgende underrubrik: ”Efter massiv kritik af den i dag tidligere direktør for [Foreningen] er jagten gået ind på en ny leder. Det sker i et meget direkte og ærligt stillingsopslag. ” Der er i artiklen indsat et billede af Dybbøl Mølle og et dannebrogsflag. Af billedteksten fremgår: ”[Foreningen] søger ny direktør. Her ses nationalsymbolet Dybbøl Mølle, der har været inspiration for [Foreningen]s logo. ” Følgende er indsat med kursiv: ”Det fremgik tidligere af denne artikel, at [Klager] var formand for menighedsrådet i Københavns Domkirke, da hun blev fyret som direktør i [Foreningen]. Dette er ikke korrekt, da hun allerede året forinden var trådt tilbage som menighedsrådsformand. Kristeligt Dagblad beklager fejlen. Rettelsen blev endvidere bragt i den trykte avis 30. august 2024 på s. 2” Af artiklen fremgår: ”Det har været turbulente tider de senere år i det dansk-tyske grænseland for den folkeoplysende organisation, [Foreningen]. I slutningen af april i år trådte biskop over Københavns Stift og forhenværende bestyrelsesformand i [Foreningen], [Person 1], tilbage. [Person 2] overtog formandsposten, og som noget af det første fyrede han direktøren [ordene ”fyrede han direktøren” udgør et link til artiklen ” Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i [Foreningen]” bragt den 2. maj 2024 af Kristeligt Dagblad, Pressenævnet ], [Klager], i begyndelsen af maj. Fyringen af [Klager], der tidligere har været formand for menighedsrådet i Københavns Domkirke, skete i kølvandet på en massiv kritik af hendes ledelsesstil. I knap fire måneder har [Foreningen] stået uden direktør. Men nu er jagten gået ind på at finde en ny leder i form af en ny generalsekretær. I stillingsopslaget bliver der ikke lagt fingre imellem. ”Vi vil gerne være ærlige og spare dig for en Google-søgning: [Foreningen] har desværre i de senere år været ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø. Derfor vil din fornemmeste opgave på sekretariatet være at være en god kollega og leder samt en god samarbejdspartner for formanden og bestyrelsen,” står der blandt andet. Af jobopslaget fremgår det også, at man ikke nødvendigvis er på udkig efter en, som med de klassiske buzzwords er ”visionær”, ”handlekraftig”, ”robust” og ”dynamisk”. Man vil rent ud sagt bare gerne have en direktør, som er nede på jorden, og som kan være en god leder. Og det er der måske ikke noget at sige til. Som Kristeligt Dagblad [Ordene ”Kristeligt Dagblad” udgør et link til artiklen ” [Foreningen] ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø ”, bragt den 17. november 2023, Pressenævnet ] beskrev i midten af november sidste år, har der været klager om, at [Klager] som menighedsrådsformand skulle have skabt et giftigt arbejdsmiljø blandt domkirkens ansatte. Arbejdsmiljøet skulle angiveligt have været præget af kontrol, mistillid samt A- og B-hold. I [Foreningen], hvor hun i lidt mere end to år bestred posten som direktør, blev størstedelen af medarbejderstaben i foreningens sekretariat også skiftet ud. Avisen skrev således, at 9 ud af 12 medarbejdere ikke længere var ansat, efter at [Klager] havde været direktør i halvandet år. Fire fastansatte medarbejdere valgte selv at gå, tre blev opsagt, og to projektansatte blev ikke forlænget. Da [Klager] var direktør sagde hun selv, at hun forsøgte at lappe de problemer, som hun havde overtaget fra [Foreningen]s tidligere direktør og generalsekretær, [Person 3]. Men den kritik stillede han sig uforstående over for i Kristeligt Dagblad i december 2023: ”Det er vel værd at bemærke, at jeg i de sidste 10-12 år som leder ikke har oplevet opsigelser fra utilfredse medarbejdere. Jeg undrer mig derfor over, at de mange opsigelser i [Foreningen] forklares med dårligt arbejdsmiljø, mens jeg var chef,” sagde han dengang. ” Efter offentliggørelsen [Klager] har i forbindelse med klagen indsendt den korrespondance, hun havde med Kristeligt Dagblad efter offentliggørelsen. Den 23. august 2024 sendte Kristeligt Dagblad en mail til [Klager]. Af denne fremgår: ”Kære [Klager] Tak for din telefonopringning. Jeg beklager, at du greb mig lidt på det forkerte ben, da jeg ikke havde god tid på grund af et igangværende redaktionsmøde. Jeg lovede at kigge på dine to klagepunkter og vende tilbage. Som jeg forstod dig, er klagepunkterne: 1) Du mener, at vi ved flere lejligheder i forbindelse med artikler, hvor du er nævnt, har forsømt at lave forelæggelse, altså at fortælle dig, hvad vi agtede at skrive, således at du i artiklen fik mulighed for at kommentere oplysninger vedrørende dig, som du finder forkerte eller uretfærdige. 2) Du mener, at vi har undladt at omtale undersøgelser og lignende, der i de givne sammenhænge taler til din fordel. Her kommer mit svar, efter at jeg har gennemgået alle artikler fra 2024, hvor du er omtalt, og har talt med den involverede redaktør, [Redaktøren]. Ifølge Kristeligt Dagblads arkiv, som alle abonnenter har adgang til her [der er i mailen indsat et link til avisens hjemmeside, Pressenævnet ] er du blevet nævnt i fire artikler i indeværende år […] og i ét nyhedsbrev: [der er i mailen indsat link til tre af de fire påklagede artikler: ” Kritiseret direktør i Grænseforening er blevet opsagt, bragt den 1. maj 2024, ”Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i [Foreningen]”, bragt den 2. maj 2024, og ” Ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø”: [Foreningen] søger ny generalsekretær i særdeles særligt jobopslag”, bragt den 20. august 2024, samt to øvrige artikler, bragt i februar 2024, Pressenævnet ] Hvad angår dit klagepunkt 1, kan jeg ved min fornyede gennemlæsning af de fire artikler samt nyhedsbrevet ikke se, at vi på noget punkt skulle have forbrudt os imod retningslinjerne for god presseskik med særligt henblik på punkt A. 3. ved at undlade at forelægge dig faktiske oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for dig (side 296 i Peter Lambert & Iben Gjessing: Medieansvarsloven og de presseetiske regler med kommentarer, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2021) herunder ved at undlade at henvise til, hvad du tidligere har udtalt om faktiske oplysninger, der eventuelt kunne opfattes som skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for dig. Jeg kan konstatere, at du også har fået kontradiktion og er blevet citeret for dine kommentarer i sammenhænge, hvor der alene er tale om subjektive vurderinger af din ledelse med videre, uanset at subjektive vurderinger som udgangspunkt ikke skal forelægges. I artiklen fra den 2. februar 2024, som overvejende er et mødereferat, har du også fået forelæggelse, selvom mødereferatet taler for sig selv og gengiver begge parters subjektive vurderinger, der som udgangspunkt ikke kræver forelæggelse. Her valgte du at henvise til bestyrelsesformand [Person 1], der - også på dine vegne, må man af sammenhængen antage - benytter lejligheden til at beskylde kritikere for noget, "der kan ligne mobning", ligesom han fortæller, at du på dette eller et tidligere møde (det fremstår uklart af det citerede) er blevet mødt med "forståelse, opbakning og klapsalve". Du citeres ikke i artiklen fra den 2. maj 2024. Der er tale om en kommentar, altså en genre hvis indhold pr. definition er subjektive vurderinger. Artiklen er tydeligt markeret som kommentar (Retningslinjerne for god presseskik punkt A. 5.). De forhold af faktisk karakter, som kommentaren nævner, er ubestridte og/eller af en art, som ikke kan siges at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for dig i et omfang, så de kræver fornyet forelæggelse eller kontradiktion fra din side (side 298 i Peter Lambert & Iben Gjessing: Medieansvarsloven og de presseetiske regler med kommentarer, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2021). Hvad angår dit klagepunkt 2, kan jeg ikke se, at du har ret. Nu ved jeg i sagens natur ikke, hvilke undersøgelser med videre, du måtte have i tankerne, og som du mener, at vi til ugunst for dig har undladt at omtale - og i princippet kan der jo være tale om en uendelighed af undersøgelser, vi ikke har omtalt i vores artikler. Men i samtalen nævnte du en APV, der var favorabel for din ledelse. En APV, der formentlig er netop den, du tænker på, omtales faktisk ret omfattende i denne artikel fra 17. november 2023 [Der er i artiklen indsat et link til en artikel med overskriften "[Foreningen] ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø”, bragt den 17. november 2023, Pressenævnet ] hvor den daværende arbejdsmiljørepræsentant citeres for, at han afviser, at der i dag er problemer med arbejdsmiljøet: "Mens jeg har været arbejdsmiljørepræsentant, har vi fået sat rammer om arbejdet med arbejdsmiljøet. Vi har blandt andet gennemført en apv [arbejdspladsvurdering], hvor der har været mulighed for at skrive det anonymt, hvis man oplever problemer med arbejdsmiljøet eller ledelsen. Den har ikke vist, at man bør være bekymret," siger [Person 5]. Jeg kan derfor ikke komme dig i møde, hvad angår de klager, du fremsatte i vores telefonsamtale torsdag. Hvis du er utilfreds med dette svar, er du meget velkommen til at skrive tilbage til mig. Du har også mulighed for at skrive et indlæg til avisen, hvor du beskriver din oplevelse af forløbet. Endelig har du mulighed for at klage til Pressenævnet over artikler, der er offentliggjort inden for de sidste 12 uger […]” Den 23. august 2024 sendte [Klager] følgende mail til Kristeligt Dagblad: ”Kære [Chefredaktøren] Jeg har læst din mail, og noterer mig din afvisning af klagen til trods for, som du selv skriver, at du ikke ved hvilke dokumenter der er tale om, fordi du ikke havde mulighed for en uddybning på telefonen. Der er flere punkter nedenfor, som jeg ikke er enig i, og jeg er fortsat af den opfattelse, at I såvel overskrider de presseetiske regler såvel som jeres eget etiske regelsæt. Men den diskussion fører ingen vegne videre, når vi ikke har haft en reel samtale om indholdet. Jeg svarer hermed blot som kvittering på at have modtaget dit svar, og for at informere om, at jeg fortsat agter at klage til Pressenævnet. Som jeg kort nævnte, så er mine rådgivere og en advokat ved at læse mit klageskrift, og jeg sender til nævnet umiddelbart herefter. På sekretariatet for Pressenævnets klare opfordring, så vedlægges denne korrespondance min klage. Blot til information. God weekend Med venlig hilsen [Klager]” Den 24. august 2024 sendte Kristeligt Dagblad følgende mail: ”Kære [Klager] Tak for dit svar, hvor du igen varsler en klage til Pressenævnet. Jeg tror, at nævnet vil finde det uhensigtsmæssigt, at du klager uden forinden over for mediet at have specificeret, • hvorfor du mener, at du har krav på genmæle, og/eller • hvor, hvornår og hvordan du mener, at mediet har overtrådt reglerne for god presseskik, jvf. min afsluttende sætning i min mail i går: “hvis du er utilfreds med dette svar, er du meget velkommen til at skrive tilbage til mig”. Jeg tror, at du vil give mig ret i, at dit tre minutter lange opkald til mig torsdag, hvor jeg var midt i et møde, næppe kan udgøre en fyldestgørende henvendelse til mediet forud for en klage, hvis nærmere grundlag mediet så ikke kan kende. Mit svar til dig i går var et svar på dette foreløbige grundlag, og som jeg skrev - og har gentaget her - må det forventes, hvis der skal være tale om en meningsfuld udveksling, at du kan være mere konkret end den generelle utilfredshed, du gav udtryk for i den korte telefonsamtale. Specificér eksempelvis gerne, hvilke dokumenter du henviser til, og som Kristeligt Dagblad har kendt til, men angiveligt med et forkert motiv har undladt at bringe til læsernes kendskab. Jeg forventer, at du - hvis du ikke ønsker at udtømme mulighederne, før du klager - også inkluderer dette svar i din klage til Pressenævnet. ” Den 26. august 2024 sendte [Klager] følgende mail til Kristeligt Dagblad: ”Kære [Chefredaktøren] Jeg er helt enig med dig i, at mediet bør have indsigt i en klage til Pressenævnet, før den behandles. Det var præcis derfor, at jeg tog kontakt til dig. Jeg er forundret over, at du afviste klagen uden at kende klagens indhold i din forrige mail. Du skriver nu, at du ønsker en uddybning. Den kommer her. Det er min forventning at sende til nævnet inden ugens udgang, hvorfor jeg vil bede om dit svar senest torsdag. Hvis det ikke lader sig gøre, så eftersender jeg det selvfølgelig til nævnet. Og i forlængelse af det - det er på baggrund af telefonisk vejledning fra Pressenævnets sekretariat, at vores korrespondance skal vedlægges jf. min forrige mail. Det gælder naturligvis den fulde korrespondance. Jeg klager over følgende fire artikler (jeg har ikke forholdt mig til det nyhedsbrev du peger på - jeg abonnerer ikke på nyhedsbrev eller avisen): ”Ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø”: [Foreningen] søger ny generalsekretær i særdeles ærligt jobopslag” (Nyhed, net: 20.8.2024 – avis: 21.8.2024) ”Det danske sprog gav mig mulighed for at blive mønsterbryder” (Portræt af [Person 2], inkl faktaboks (1.8.2024) ”Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i [Foreningen]” (Kommentar, 2.5.2024) ”Kritiseret ledelse i [Foreningen] er blevet opsagt” (Nyhed, net 1.5.2024 – avis, 2.5.2024) Artiklerne refererer direkte og indirekte til jeres egen artikel fra 17.11.2023 og derfor refererer jeg i klagen naturligvis også til den og yderligere to artikler: ”[Foreningen] ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø” (17.11.2023 (net) og 18.11.2023 (forsiden og avis) ”[Foreningen]s bagland kræver svar fra ledelsen efter afdækning af dårligt arbejdsmiljø” (28.2.2024 (net) og 29.2.2024 (avis) ”Uro fortsætter i [Foreningen]: Biskop kalder det mobning” (22.2.2024 (net) og 23.2.2024 (avis) Min klage går på, at Kristeligt Dagblad har undladt at anvende en række skriftlig dokumentation, og undlader at nye artikler indeholder ny information, men alene reference til gamle artikler. Derved reproducerer avisen usandheder mod bedre vidende. Dette gælder særligt, at avisen fortløbende stiller spørgsmålstegn ved: - hvordan jeg er ansat: om det var en vennetjeneste fra den tidligere formand Biskoppen over Københavns Stift, til trods for at ansættelsesprocessen er offentligt kendt, og at der var et ansættelsesudvalg på 12 personer - om jeg er ansat til at rette op på dårligt arbejdsmiljø fra min forgænger: I citerer ham for, at ikke kunne genkende billedet, til trods for at godkendte bestyrelsesreferater, der er offentligt tilgængelige, modbeviser hans påstand, påviser at han i den erkendelse var hjemme, at der var psykolog/konsulenter på sekretariatet til at rette op, og påviser at det også var bestyrelsens opfattelse, at de har ansat mig til at rette op på dårligt arbejdsmiljø - om der er mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø: F.eks. overskriften med "afdækning af dårligt arbejdsmiljø" er direkte mod bedre vidende - I har en APV, der dokumenterer det stik modsatte! Nemlig at jeg et års ansættelse har opnået et positivt arbejdsmiljø på trods af udgangspunktet. Et andet eksempel er at I trykker en faktaboks den 1.8.2024, hvor I alene trykker "fakta" om jeres artikel med beskyldninger, ikke trykker de reelle fakta, som er dokumenterede, og I er I besiddelse af. Du skriver så i din første afvisning af min klage, at APV'en har I taget højde for og "omtales omfattende" den 17.11.2024. Det er ikke korrekt. For I modtog først APV'en efter at den artikel var bragt, og efter at I havde set den omtalt i Flensborg Avis den 20.11.2024. Snarere end en omfattende behandling har I KUN APV'en omtalt i et citat fra arbejdsmiljørepræsentanten på omkring 250 anslag langt nede i en artikel på over 15.000 anslag, hvor citatet i øvrigt med det samme modsiges efterfølgende. De dokumenter, som er offentlige tilgængelige, og som I enten har fået tilsendt direkte eller som jeg har gjort jeres journalister opmærksomme eller som jeg ville have gjort opmærksom på, hvis jeg havde fået henvendelser vedr. på er: - Arbejdspladsvurdering (APV) med positivt resultat gennemført et år efter min tiltrædelse. Sendt til KD den 20.11.2024 efter at have refereret dette omfattende i telefonen. Journalisten afviste i telefonen over for arbejdsmiljørepræsentanten at skrive om undersøgelsen. - Jobopslag fra januar 2022, hvoraf det fremgår, at der skal ansættes en direktør, der kan varetage opgaven med at skabe et godt arbejdsmiljø. Dokumentet kan fremsøges på internettet. KD kunne også have modtaget det af mig, hvis avisen havde henvendt sig til mig om artiklerne. - Referater fra bestyrelsesmøder, der er godkendt af alle deltagerne på møderne. Referater skal jf. foreningens vedtægter §18 være tilgængelige på foreningens hjemmeside og kan findes der. Ved en gennemlæsning fremgår alle de gange, hvor jeg har orienteret bestyrelsen om udfordringerne i sekretariatet og progressionen mod et bedre arbejdsmiljø. Endvidere fremgår, at jeg har orienteret om APV, og om hovedresultater. - Særligt referatet fra mødet den 2.12.2023 (første møde efter Kristeligt Dagblads omtale af arbejdsmiljøet og min ledelse). Jeg har på telefonen gjort journalisterne opmærksomme herpå i januar/februar. I referatet kan læses, at min forgænger var bevidst om situationen med dårligt arbejdsmiljø under hans ledelse, at der var sat konsulenter/psykolog på teamet i den periode, at bestyrelsen har modtaget en redegørelse fra mig, at bestyrelsen har modtaget APV, at bestyrelsen drøfter APV'en med arbejdsmiljørepræsentanten, at bestyrelsen bekræfter den positive udvikling, at bestyrelsen utvetydigt bakker op om direktøren. Ud over den manglende brug af dokumentation klager jeg over, at I ikke henvender jer, når I skriver om mig med nævnelse af mit fulde navn og billede - særligt når der er tale om for mig "skadelige oplysninger" [God Presseskik A3] og giver mulighed for genmæle. Du sagde i telefonen, at der ikke er tale om en artikelserie. Det må følge deraf, at artiklerne betragtes enkeltvis. De tre første artikler foreligger I mig, og jeg får mulighed for at kommentere. Men siden februar 2024 hører jeg ikke fra jer (og jeg hverken ved at I skriver om mig eller får mulighed for genmæle.) Særligt kritisk er, at den redaktionelle omtale af min opsigelse den 1.5.2024, ikke bliver forelagt mig. Til sammenligning kan jeg nævne, at Flensborg Avis i deres omtale samme dag havde en forelæggelse for mig og fik en kommentar til citat fra mig. Endelig kan jeg konstatere, at jeres behandling fortløbende ikke faktatjekkes, hvilket betyder reelle faktuelle fejl. F.eks. står i seneste artikel, at jeg var medlem af menighedsrådet i april, til trods for at I i egne artikler omfattende har skrevet om, da jeg udtrådte af rådet. Med venlig hilsen [Klager]” Den 26. august 2024 besvarede avisen mailen: ”Kære [Klager] Tak for din uddybning. Det er rart at vide, hvad det er, du bebrejder Kristeligt Dagblad. Når du ikke mener, at avisens foreløbige svar fra fredag den 23. august på din opringning torsdag den 22. august er tilfredsstillende, afventer Kristeligt Dagblad herefter din klage til Pressenævnet. Bedste hilsener, [Chefredaktøren]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 31. august 2024. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet: ”Jeg ønsker hermed at klage over Kristeligt Dagblads manglende overholdelse af god presseskik i forbindelse med en række artikler, der omhandler mig som person. Min klage går på, at Kristeligt Dagblad konsekvent har udeladt kilder og dokumentation og derved mod bedre vidende har givet et urigtigt billede af virkeligheden og skabt en mistænkeliggørelse. Dernæst at de det sidste halve år konsekvent har undladt at forelægge mig artikler, der handler om mig, og som er skadelige for mig og mit omdømme. ” [Klager] har i sin klage herefter oplistet de fire påklagede artikler og videre oplyst, at de fire påklagede artikler henviser til tre artikler, som avisen tidligere har bragt, uden at de er blevet faktatjekket eller opdateret med ny viden. De tre tidligere artikler er følgende: ” [Foreningen] ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø ” bragt den 17. november 2023,” [Foreningen]s bagland kræver svar fra ledelsen efter afdækning af dårligt arbejdsmiljø ” bragt den 28. november 2023 og ” Uro fortsætter i [Foreningen]: Biskop kalder det mobning , bragt den 22. februar 2024. [Klager] har videre anført blandt andet: ”Kristeligt Dagblad har konsekvent undladt at følge god presseskik i de fire artikler klagen omhandler og i nogen grad undladt at følge god presseskik i de tre forudgående artikler. [Der er herefter henvist til de presseetiske retningslinjers punkt A. 2, A. 3, A. 4 og B. 1, Pressenævnet ] Kristeligt Dagblads etiske retningslinjer Kristeligt Dagblad henviser selv til de presseetiske retningslinjer hos Pressenævnet på sin hjemmeside. Desuden uddyber avisen sine etiske værdier, hvilket avisen tilsidesætter i de artikler klagen omhandler. Bl.a. fremgår: ” Vi tilstræber, at de forskellige parter i en sag kommer til orde. Det er særlig vigtigt, at parter, der kritiseres, får forelagt kritikken, så de kan svare på den, inden en artikel publiceres. En kritiseret part skal gives rimelig mulighed for at svare. Lykkes det trods dette ikke at få en kritiseret parts synspunkter med, udskydes offentliggørelsen af den pågældende artikel, medmindre væsentlige hensyn taler for at bringe artiklen med det samme. Det skal i givet fald fremgå, at det ikke har været muligt at høre den kritiserede part, eller at den pågældende ikke vil udtale sig. ” ”Kristeligt Dagblad bruger ikke anonyme kilder til citat, fordi det mindsker troværdigheden. Vi foretrækker kilder, der står åbent frem. Men det kan i helt særlige tilfælde være nødvendigt at citere anonymt, om end vi begrænser brugen mest muligt og er særligt opmærksomme på kilders motiver til at fremstå anonyme. ” ”Vi forholder os kritisk til kilders motiver for at optræde i avisen, hvad enten disse er politiske, økonomiske, religiøse eller af anden karakter. Er sammenhængen kontroversiel, sørger vi for at præsentere relevante oplysninger om den eller de pågældende for læserne . ” Motivation Jeg undlod at klage over de første tre artikler, da redaktionen i nogen grad bragte modsatrettede synspunkter mv. Jeg var kritisk over for at de frasorterede positive kilder, og at de ikke anvendte fremsendt dokumentation, men jeg mener, at man som offentlig person skal udholde medieomtale og hård kritik, så jeg gjorde dengang ikke videre. I de seneste artikler har avisen imidlertid groft tilsidesat synspunkter, der støtter min fremstilling. Dertil kommer, at avisen reproducerer synspunkter fra de gamle artikler ensidigt, og helt konsekvent undlader at anvende den skriftlige dokumentation, der forefindes. Derved reproduceres flere usandheder mod bedre vidende, hvorfor jeg vælger at indsende klagen nu. I alle syv artikler omtales jeg konsekvent ved navn, titel af direktør i [Foreningen] og ofte med billede. Jeg omtales endog meget kritisk, og kritikken er direkte skadelig, da jeg samtidig efter opsigelse i [Foreningen] er jobsøgende. Jeg anerkender, at dette presseetisk kan forsvares, hvis argumenterne og kilderne kan bære det. Men det fordrer også jf. de presseetiske regler, at udsagn: ”skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. ” Kristeligt Dagblad henvendte sig til mig i de første tre artikler. Men siden februar er alle artikler skrevet uden mit vidende, og uden at jeg har fået plads til genmæle. Dette kunne forsvares, hvis der alene var tale om gentagelse af faktuelle oplysninger, MEN der er tale om nye oplysninger og nye situationer. Særligt groft er, at jeg opsiges den 1.5.2024, hvor avisen både skriver en kommentar og en nyhedsartikel. I nyhedsartiklen bliver den nye bestyrelsesformand bedt om at kommentere, men jeg gør ikke. Journalisterne kæder selv opsigelsen sammen med egne tidligere artikler, der indeholdt kritik af min ledelsesstil, men nævner her igen IKKE, at der faktisk er dokumentation for et positivt arbejdsmiljø. Gætværk, står i stedet for at stille spørgsmålet: ”Når nu der er dokumenteret godt arbejdsmiljø, hvordan kan en opsigelse så være på sin plads? ”. Uddybning af klagen: - Kristeligt Dagblad har ikke henvendt sig til mig vedrørende nogen af artiklerne fra 1.5.2024 til i dag. Dette gælder også artiklen, der alene omhandler min opsigelse d. 1.5.2024. Den følges af en kommentar. Jeg har således ikke haft mulighed for at møde kritikken eller berigtige oplysninger. - Artiklerne fra 1.5.2024 til i dag baseres alene på kritiske kilder. Hverken den afgående formand eller andre kilder fra bestyrelsen eller fra medarbejderkredsen er inddraget. Således er: - artiklerne baseres alene på den tiltrådte formand – der tiltrådte den 27.4.2024 og opsagde mig den 30.4.2024 (3 dages samarbejde), - samt min forgænger (senest den 20.8.2024), som har personlig interesse i fremstillingen. Avisartiklerne henviser til et citat fra min forgænger, der peger på, at der ikke har været kritik af hans ledelse eller arbejdsmiljø. Journalisterne tager hans ord for pålydende uden at inddrage kilder og dokumenter der, som skitseret nedenfor, kunne have dokumenteret, at det er en usandhed. - Artiklerne henviser til de ”gamle” artikler fra november og februar, uden at der tages højde for den kritiske håndtering af kilder, som foregik på det tidspunkt: - Hovedartiklen baseres på 5 anonyme kilder. De 5 anonyme kilder, som bærer historien er alle TIDLIGERE medarbejdere, hvoraf en del blev opsagt i foreningen - grundet økonomisk nedgang et turn-around, der var bestilt af bestyrelsen. De må skulle behandles som forventeligt have personlig interesse. - Alene formanden og jeg citeres i artiklerne – de bestyrelsesmedlemmer, der i november svarede journalisterne og sendte citater og bakkede op om direktøren (jeg var Cc. på de mails) blev ikke inddraget. - Arbejdsmiljørepræsentanten er citeret positivt i den første artikel i november. Hans citat henvises der ikke efterfølgende til, til trods for at han imødegår kritikken af arbejdet med arbejdsmiljø. Hans citat er i øvrigt eneste reference til APV’en. - Artiklerne fra 1.5.2024 til i dag og de oprindelige artikler baseres på intet tidspunkt på det skriftlige kildemateriale, som er tilgængeligt for Kristeligt Dagblad, herunder: - Arbejdspladsvurdering (APV) med positivt resultat gennemført et år efter min tiltræden. APVen er sendt til Kristeligt Dagblad i november umiddelbart efter den første artikel, hvor APV’en nævnes af arbejdsmiljørepræsentanten, men journalisten ønskede efter at have læst den ikke at anvende den jf. telefonsamtale. APVen er omvendt omtalt i Flensborg Avis i november, hvoraf flere spørgsmål og svar i APVen er refereret, og hvor det samlet fremgår, at der er tale om en positiv APV med enkelte opmærksomhedspunkter. Ved at undlade at referere APV’en beskriver Kristeligt Dagblad ”et dårligt arbejdsmiljø” usandfærdigt og mod bedre dokumenteret vidende. - Jobopslag fra januar 2022, hvoraf det fremgår, at der skal ansættes en direktør, der kan varetage opgaven med at skabe et godt arbejdsmiljø. Opslaget er ikke meget tydeligt om problemerne (af hensyn til personale mm), men nok til at jeg og flere kandidater forud kontaktede formanden for en uddybning. Dokumentet kan fremsøges på internettet [Der er i klagen indsat et link til stillingsopslaget til stillingen ”direktør i [Foreningen], december 2021”, Pressenævnet], men jeg kan ikke sige, om avisen har gjort den research. - De kunne også have modtaget det af mig, hvis de havde henvendt sig om artiklerne. Ved at undlade at nævne det gamle jobopslag ift det nye stiller Kristeligt Dagblad spørgsmålstegn ved, om det dårlige arbejdsmiljø reelt var dårligt eller om det er noget jeg siger. Derved reproduceres mistænkeliggørelse og usandhed (se også herunder vedr. bestyrelsesreferat fra den 2.12.2023) - Referater fra bestyrelsesmøder, der er godkendt af alle deltagere på møderne. Referater skal jf. foreningens vedtægter §18 11være tilgængelige på foreningens hjemmeside og kan findes på en egen side. Ved en gennemlæsning fremgår alle de gange, hvor jeg har orienteret bestyrelsen om udfordringerne i sekretariatet (ikke selve orienteringen, da der er tale om personalesager) og progressionen mod et bedre arbejdsmiljø. Endvidere fremgår, at jeg har orienteret om APV, og om hovedresultater. - Særligt referatet fra mødet den 2.12.2023 (første møde efter Kristeligt Dagblads omtale af arbejdsmiljøet og min ledelse) er relevant. Jeg har på telefonen gjort journalisterne opmærksomme herpå i januar/februar. At referatet af dette møde med fordel kunne have været inddraget skyldes, at det fremgår: ▪ At min forgænger indvilligede i at arbejde hjemmefra for i perioden til sin fratræden at undgå kontakt med medarbejderne ▪ At bestyrelsen på mødet får en redegørelse fra de to konsulenter/psykolog, der var ansat til at hjælpe sekretariatet i overgangen fra min forgænger i jobbet og til min ansættelse. ▪ At bestyrelsen inden mødet har modtaget en skriftlig redegørelse fra direktøren om arbejdsmiljøet ▪ At bestyrelsen på mødet har dialog med personalets arbejdsmiljørepræsentant, herunder om APV’en ▪ At bestyrelsen på mødet på baggrund af de tre redegørelser (psykolog/konsulenter, Arbejdsmiljørepræsentanten og direktøren) bekræfter den positive udvikling af arbejdsmiljøet ▪ At bestyrelsen på mødet uden direktøren har drøftet kritikken af direktøren og konkluderer: ” Efter at have hørt formandens og konsulenternes redegørelse, og efter at have haft mulighed for at spørge ind til sagsforløb og set redegørelse fra direktøren, besluttede bestyrelsen utvetydigt at bakke direktøren op og udtrykte sin respekt for det arbejde, som var blevet gjort med arbejdsmiljøet siden ansættelsen. Tillige udtrykte bestyrelsen sin tillid til direktør og sekretariat og glæder sig over et velfungerende sekretariat . ” - Avisartiklerne fra hele perioden opsøger og inddrager ikke kilder der kan berette om min ansættelsesproces. Til trods for, at denne er beskrevet i det oprindelige jobopslag (jf. ovenfor er dette tilgængeligt ved en simpel googlesøgning på nettet14). I stedet stiller Kristeligt Dagblad konsekvent spørgsmålstegn ved, når den tidligere formand og jeg udtaler, at vi ikke kendte hinanden i forvejen, bortset fra af udseende og navn. Jeg forlanger ikke, at de tager mit ord for gode varer, og forventer spørgsmål. Men avisen undlader konsekvent at nævne, at selv HVIS vi havde kendt hinanden i forvejen (hvad ikke var tilfældet), så var jeg igennem ansættelsesforløb på lige fod med alle andre, der var ledet af en professionel rekrutteringsvirksomhed (Muusmann) og involverede ansøgning, samtalerunder, personlighedstest og intelligenstest samt caseopgaver. På den baggrund blev beslutningen truffet af et enigt ansættelsesudvalg bestående af 12 personer, herunder bestyrelsesmedlemmer (såvel valgte medlemmer som udpegede), repræsentanter for ungdomsforeningen og medarbejderrepræsentanter. Kristeligt Dagblad reproducerer en mistænkeliggørelse, som der er dokumentation for ikke er sand. - Avisartiklen den 20.8.2024 referer et jobopslag, som den nuværende bestyrelse har skrevet. Der stilles ikke kritiske spørgsmål til dette, eks. i forlængelse af det tidligere jobopslag (jf. ovenfor). Ej heller inddrages den tidligere bestyrelsesformen. Ej heller inddrages tidligere bestyrelsesmedlemmer, henset til den store udskiftning i bestyrelsen på Sendemandsmødet den 27.4.2024 (generalforsamlingen), hvor 8 ud af 17 medlemmer skiftes. Ej heller spørges de medlemmer, der er gengangere i bestyrelsen, som var en del af den samlede bestyrelses utvetydige opbakning jf. referat af 12.2.2004 (jf. ovenfor). - Den gentagne reproduktion, betyder foruden, at der ikke stilles spørgsmål ved egne antagelser, at der ikke faktatjekkes undervejs i fremstillingen ar artikler. Derved opleves flere gange faktuelle fejl. F.eks. fremgår af artiklen fra 20.8.24, at jeg i april, hvor jeg blev opsagt i [Foreningen], var medlem af menighedsrådet i Domkirken. Dette til trods for, at jeg fratrådte i menighedsrådet ved sidste konstituering, og at avisen selv har skrevet artikler herom. [Der er i klagen indsat et link til artiklen ”Efter krænkelsessager og trivselsproblemer: Menighedsrådsformand i Københavns Domkirke går af”, bragt i oktober 2023, Pressenævnet ] [Klager] har supplerende anført blandt andet: ”Ad Indledende bemærkninger Proces/klagens afvisning: Chefredaktør [Chefredaktøren] skriver i sine indledende bemærkninger, at avisen har prøvet at svare på de overordnede klagepunkter, men at dette svar var jeg ikke tilfreds med. Forløbet var, at jeg ringede til [Chefredaktøren]. Han var i møde, så samtalen tog omkring 3 minutter. På den baggrund afviste han min klage i et skriftligt svar. Han havde på dette tidspunkt ikke reel indsigt i klagepunkterne. Da jeg ikke uden videre accepterede hans afvisning, sendte han en mail om, at det var uhensigtsmæssigt, at han ikke var oplyst. Da jeg sendte ham en uddybning behandlede han ikke reelt klagen, men svarede få timer efter, at de allerede havde sendt en afvisning. Dette forløb fremgår af den med klagen medsendte korrespondance. Forløbet viser, at [Chefredaktøren] ikke selv mente, at første behandling af klagen hos Kristeligt Dagblad var tilfredsstillindende. At jeg er enig med chefredaktøren heri, efter at klagen ikke genbehandles, kan ikke undre. Klagens genstandsfelt Kristeligt Dagblad gør gældende, at der ikke er tale om en artikelserie. Chefredaktøren lægger til grund for dette, at der ikke er tale om fastlagt forløb, men at det fulgte begivenhederne i [Foreningen]. Dertil at forløbet har varet over ni måneder. Hvis det er chefredaktørens vurdering, at der ikke er tale om et sammenhængende forløb af artikler, så må hver enkelt artikel skulle bedømmes i sin egen ret. Deraf følger også, at det ved hver eneste artikel skal bedømmes, om jeg skal forelægges og høres. Ikke desto mindre skriver [Chefredaktøren] alligevel som argument for manglende forelæggelse, at Kristeligt Dagblad forud har hørt mig i en række artikler, som ligger måneder eller endog halve år forud. […] Senere i sit svar under ”Dette klagesvars afgrænsning” […] gentager [Chefredaktøren] den argumentation. Kristeligt Dagblad vil, som han skriver, alene forholde sig til de seneste to artikler, og skriver at Pressenævnet skal gøre tilsvarende. Ikke desto mindre henviser chefredaktøren selv til de forudgående artikler som begrundelser for at de to artikler er i orden. […] [Chefredaktøren] kæder med andre ord selv artiklerne sammen. Chefredaktøren kan ikke først anføre, at artiklerne ikke skal ses i sammenhæng. Og dernæst argumentere for manglende genmæle ved at henvise til sammenhæng. Og selv hvis artiklerne ikke ses i sammenhæng, så fastholder jeg, at jeg skulle have haft mulighed for genmæle i artiklen den 20.8.2024, og at fakta skal være i orden i alle artikler. Relevans af omtale Jeg har på intet tidspunkt anfægtet, at det er rimeligt, at omtale [Foreningen] og mig. Tværtimod. I min klage skriver jeg: ”… jeg mener, at man som offentlig person skal udholde medieomtale og hård kritik, så jeg gjorde dengang ikke videre” . […] og ”I alle syv artikler omtales jeg konsekvent ved navn, titel af direktør i [Foreningen] og ofte med billede. Jeg omtales endog meget kritisk, og kritikken er direkte skadelig, da jeg samtidig efter opsigelse i [Foreningen] er jobsøgende. Jeg anerkender, at dette presseetisk kan forsvares, hvis argumenterne og kilderne kan bære det. Men det fordrer også jf. de presseetiske regler, at udsagn:” skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende . ” […] Kristeligt Dagblad henvendte sig til mig i de første tre artikler. Men siden februar er alle artikler skrevet uden mit vidende, og uden at jeg har fået plads til genmæle. Ad. Svar på dette klagesvars afgrænsning Chefredaktøren gentager pointen fra ”Indledende Bemærkninger”. Se mit uddybede svar ovenfor, så her blot sammenfattende: Kristeligt Dagblad kan ikke argumentere for, at artiklerne ikke skal læses i sammenhæng, og at Pressenævnet alene skal bedømme de to seneste artikler. Hvorefter avisen så argumenterer for, at de to artikler overholder de presseetiske regler ved at henvise til de forudgående artikler. Hvis man alene ser på de to seneste artikler, særligt artiklen fra den 20.8.2024, så fastholder jeg desuden, at der er tale om, at den reproducerer usandhed ved at beskrive sagen i modstrid med for avisen kendte faktuelle kilder, egne tidligere artikler og uden at jeg får mulighed for genmæle. Ad. Svar på Klagepunkt 1 Indholdet af faktaboks er subjektive vurderinger i modstrid med fakta [Chefredaktøren] skriver, at artiklen ”Det danske sprog gav mig mulighed for at blive mønsterbryder” […] ikke handler om mig, men at jeg omtales i faktaboksen. Det er korrekt. Faktaboksen bør afspejle fakta, idet det deklareres for læseren som sådan. Men som chefredaktøren selv angiver i sit klagesvar […], så indeholder faktaboksen ”subjektive vurderinger”. [Chefredaktøren] skriver, at det er medarbejderes subjektive vurderinger. Der må – hvis [Chefredaktøren] referer til egen artikel fra november 2023 – være tale om tidligere medarbejdere. Det deklareres altså i KD-svaret forkert. Alternativt mangler en kildehenvisning. De subjektive vurderinger i faktaboksen er desuden i modstrid med citater fra arbejdsmiljørepræsentanten, bestyrelsesreferat, bestyrelsesmedlemmer samt den positive arbejdspladsvurdering (APV), som avisen har. Kristeligt Dagblad har frasorteret fakta i sin faktaboks til fordel for subjektive vurderinger, men deklareret det som netop fakta. Artikel handler om mig, hvorfor jeg skulle have været hørt og hørt korrekt Om den anden artikel ”[Foreningen] søger ny leder i ærligt jobopslag” (20.8.2024) angiver [Chefredaktøren], at den handler heller ikke om mig. Den vurdering er jeg uforstående overfor. For første sætning i underrubrikken, der er fremhævet med fed, er om mig. Endvidere er mere end 2/3 af artiklen om mig. [Chefredaktøren] skriver videre, at ”artiklen citerer mig for” […] ”at lappe de problemer, som hun havde overtaget fra [Foreningen]s tidligere direktør”. Det har jeg ikke udtalt. Det fremgår ikke i nogen artikel, at jeg skulle have sagt sådan, eller for den sags skyld i de mails, hvor jeg sendte svar til Kristeligt Dagblad. For det har jeg ikke. Det er uværdigt at kalde et seriøst arbejde med et forbedret arbejdsmiljø, der efter under et år ledte til en positiv APV, ”at lappe på problemerne”. Og det ville være uværdigt at tale om min forgænger, når det var før min tid, hvorfor jeg alene har nævnt, hvad min opgave ved ansættelsen var. Det er til gengæld i åbenlys strid med de presseetiske regler, at citere mig for noget, som jeg ikke har sagt. I artiklen fremhæves efter ”mit” falske citat i forlængelse et gammelt citat (december 2023) fra min forgænger, der afviser dårligt arbejdsmiljø i hans tid, og hans udsagn står som konklusion på artiklen. Dette fører mig tilbage til min oprindelige klage; at Kristeligt Dagblad undlader at anvende den skriftlige faktuelle dokumentation, de har, herunder at det af bestyrelsesreferat december 2023 fremgår, at konsulenter/psykologer, arbejdsmiljørepræsentanten og bestyrelsen er enige om, at det var min opgave at rette op på et dårligt arbejdsmiljø. Avisen skal hverken taget mit eller min forgængers ord for gode varer, men forholde sig til fakta. Jeg tildeles fejlagtige motiver Jeg ved ikke, hvordan [Chefredaktøren] ud fra min klage fortolker, at jeg mener, at det er uretfærdigt, at jeg er blevet afskediget. Det er ikke korrekt. Det er helt fair, at en ny bestyrelsesformand i sin takketale for valget til generalforsamlingen annoncerer en ny strategi, og at bestyrelsen tre dage efter afskediger sin direktør. En bestyrelse har til enhver tid ret til at sætte sit eget hold. Dette ville Kristeligt Dagblad have vidst var min holdning, hvis de havde forelagt mig artikler eller udsagn om min opsigelse. [Chefredaktøren] behandler de øvrige artikler, hvorfor jeg svarer Chefredaktøren frasiger sig at behandle artikler ud over de to seneste og kræver, at Pressenævnet gør det samme […]. Ikke desto mindre behandler han alligevel de øvrige artikler jf. ovenfor. Derfor svarer jeg herunder på de fejlagtige udsagn, som han skriver om de tidlige artikler. [Chefredaktøren] skriver, at artiklen den 2.5.2024 er en Kommentar, hvorfor den ikke skal omfattes. Af de Presseetiske regler fremgår imidlertid ” Retningslinjerne omfatter redaktionelt stof, herunder debat, analyser, kommentarer og lignende på alle platforme” Om end [Chefredaktøren] altså ikke mener, at jeg skal forelægges Kommentaren, så skriver han alligevel, at jeg er kommet til orde, idet han fremhæver ”citatet” om at ”lappe på problemer”. Citatet som jeg ikke har udtalt. At skrive at jeg er kommet til orde, er således forkert. Den anden artikel fra dagen før (1.5.2024), er en redaktionel omtale af min opsigelse. Dette anerkender [Chefredaktøren] […]. Derfor er det uforståeligt, at [Chefredaktøren], der mener at Kommentarer har videre rammer end artikler under de presseetiske regler, alligevel anfører, at argumenterne vedr. Kommentaren også er gældende for den redaktionelt bearbejdede artikel […]. Den redaktionelle artikel skal uden diskussion leve op til de presseetiske regler. Men: - den redaktionelle artikel fra 1.05.2024 indeholder den tidligere formands udtalelse i februar om en kritik på et møde i januar. Den tidligere formand forholder sig således ikke til opsigelsen. - Artiklen eller spørgsmål er blevet forelagt [Foreningen] nye formand. Han har ikke ønsket at kommentere. Dette er refereret. - Artiklen handler om mig. Den er ikke blevet forelagt mig, selvom den ikke blot er en kort omtale, og selvom den er forelagt andre. Det er i strid med de presseetiske regler. Som omtalt i min klage, så ringede Flensborg Avis og fik en kommentar til samme nyhed. Kristeligt Dagblads manglende forelæggelse skyldes altså ikke, at jeg ikke ville tale med dem, ikke tog telefonen eller lignende. Og hvis dette var tilfældet, så skulle det i øvrigt fremgå i artiklen jf. Kristeligt Dagblads egne retningslinjer: ”[…] Det skal i givet fald fremgå, at det ikke har været muligt at høre den kritiserede part, eller at den pågældende ikke vil udtale sig. Ad Svar på Klagepunkt 2: Ikke klage over redigeringsret, men klage over etik Jeg anerkender mediernes redigeringsret ift. brug af kilder, ligesom jeg ikke synes eller har angivet, at det ”er en plausibel anklage mod Kristeligt D

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner