LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9472/2025

    RETSINFO 9472/2025 — Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11273

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst EjendomWatch får ikke kritik for omtale af erhvervsmand I artikler bragt i august 2024 omtalte EjendomsWatch en persons erhvervsaktiviteter og rolle i forbindelse med en række selskabers konkurser, herunder en tidligere straffedom mod personen for økonomisk kriminalitet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at EjendomsWatch havde omtalt den tidligere straffedom. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at omtalen af den tidligere dom havde en sådan relevant sammenhæng med artiklernes omtale af personens aktuelle erhvervsaktiviteter. [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Afsløret i konens konkurs: Svindeldømt ejendomsinvestor på spil igen” , ”Pantebrevsfirma lånte millioner til firma styret af svindeldømt” , ”Juraprofessor: ”Afgørende at der er nogen der kan afdække de her sager”” , ”Pantebrevsselskab udbetalte firmalån til stråmandsdirektørs privatkonto” og ”Svindeldømt anklages på ny: Tog over én million fra tv-kommentators hussalg” , som blev bragt af EjendomsWatch henholdsvis den 29. august 2024 og den 30. august 2024 på ejendomswatch.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har navnlig klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet tilstrækkeligt. 1 Sagsfremstilling De påklagede artikler EjendomsWatch bragte den 29. august 2024 artiklen ”Afsløret i konens konkurs: Svindeldømt ejendomsinvestor på spil igen” på ejendomswatch.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Skifteretten har idømt direktør tre års konkurskarantæne for bl.a. at have overladt ledelsen af selskabet til sin mand, der tidligere er frakendt retten til at drive virksomhed. ” Af artiklen fremgik følgende: ”En fængselsdom og et forbud mod at drive virksomhed fik ikke den svindeldømte erhvervsmand og ejendomsinvestor [Klager] til at lægge livet som virksomhedsleder bag sig. I stedet foregik det bare i konens navn. Det kan Ejendomswatch nu fortælle i samarbejde med Jyllands-Posten. For selvom direktøren i stråtækkerfirmaet [Selskabet] på papiret hed [Ægtefællen], så var det i virkeligheden [Klager], der stod bag selskabet, som gik konkurs i 2022 med gæld for 12 mio. kr. Det konkluderer Retten i Helsingør i en kendelse fra april, hvor skifteretten pålægger [Ægtefællen] konkurskarantæne i tre år på grund af ”groft uforsvarlig forretningsførelse”. ”Retten lægger ved vurderingen navnlig, men ikke alene vægt på, at det efter bevisførelsen er godtgjort, at [Ægtefællen] har overladt den reelle ledelse af selskabet til sin ægtefælle, [Klager]”, står der i kendelsen. Afgørelsen, som [Ægtefællen] har kæret til landsretten, betyder, at hun i de tre år ikke må deltage i ledelsen af virksomheder. Dømt for svindel [Klager] har flere gange været i mediernes søgelys på grund af en række fejlslagne forretninger i ejendomsmarkedet. Ifølge selskabsregistret har han mere end 50 krakkede selskaber bag sig, og i 2017 blev han af Østre Landsret idømt tre år og seks måneders fængsel for bedrageri, underslæb og skyldnersvig for knap 20 mio. kr. I samme ombæring blev han frakendt retten til at deltage i ledelsen af virksomheder uden personlig og ubegrænset hæftelse, såsom anpartsselskaber og aktieselskaber. Men bag kulissen har han altså ifølge Retten i Helsingør trukket i trådene i stråtækkerfirmaet [Selskabet], mens hans kone formelt har tegnet selskabet fra december 2019 til december 2021. Og det kan blive en dyr affære for den i dag 50-årige erhvervsmand, vurderer [Professor A], professor emeritus ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet med speciale i strafferet. ”Han har klart forbrudt sig mod den rettighedsfrakendelse, han er blevet idømt af domstolene. Det er strafbart med bøde eller fængsel indtil seks måneder,” udtaler [Professor A], der også vurderer, at [Ægtefællen] kan have pådraget sig et strafansvar ved at agere stråmandsdirektør for sin mand. ”Hvis hun var klar over, at han var frakendt retten til at drive virksomhed i selskabsform, vil hun kunne straffes for medvirken,” udtaler strafferetseksperten. Redaktionen har været i kontakt med [Klager] og [Ægtefællen], der i det hele erklærer sig uenige i fremstillingen af sagen, herunder afgørelsen om konkurskarantæne, som [Ægtefællen] har anket. I en række omfangsrige e-mails afviser de, at [Klager] har deltaget i ledelsen af [Selskabet], og at hans hustru har været en stråmandsdirektør. De har ikke ønsket at udtale sig på nuværende tidspunkt. I tillæg til sine mange selskabskonkurser blev [Klager] i 2011 også taget under personlig konkurs. Hans personlige konkursbo er i dag – 13 år senere – stadig ikke lukket. På spil igen I det konkursramte selskab [Selskabet] er [Kurator], partner i [Advokatfirmaet], i dag indsat som kurator. Hun indstillede både [Ægtefællen] og [Klager] til konkurskarantæne. ”Det gøres gældende, at det er groft uforsvarligt, at [Ægtefællen] har ladet sig registrere som stråmandsdirektør med henblik på at sløre, at [Klager] udgjorde den reelle ledelse i selskabet,” står der i kurators påstandsdokument i konkurskarantænesagen mod [Ægtefællen]. ”Dette også henset til, at kurator på intet tidspunkt har haft dialog med [Ægtefællen] vedrørende selskabets forhold, men alene med [Klager], der som den eneste har udtalt sig omkring selskabets forhold,” står der videre. Sagen endte som nævnt med, at Retten i Helsingør i april idømte [Ægtefællen] konkurskarantæne. Konkurskarantænesagen mod [Klager] blev ophævet i 2023, da han i kraft af straffedommen fra 2017 allerede var frakendt retten til at drive virksomhed. Retsdokumenter, som redaktionen har fået aktindsigt i, viser, at karantænesagen imod ham blev ophævet, da han på det tidspunkt havde fået afslag på generhvervelse af rettigheder. [Klager] giver overfor redaktionen udtryk for, at rettighedsfrakendelsen fra 2017 siden skulle være blevet ophævet, dog uden at oplyse, hvornår dette skulle være sket. Redaktionen har forsøgt at efterprøve denne påstand og bedt [Klager] om at fremlægge dokumentation for dette, hvilket han dog ikke har gjort. Konfliktpræget adfærd [Ægtefællen]s konkurskarantæne skyldes ikke udelukkende, at hun har overladt ledelsen af [Selskabet] til [Klager]. Kendelsen fra Retten i Helsingør er også baseret på en række andre forhold. Retten finder det således også bevist, at der ikke er sket korrekt og rettidig indberetning og indbetaling af skatter og afgifter, og at konkursen har medført betydelige tab for kreditorerne. Derudover lægger retten vægt på, at det ikke har været muligt for kurator at få udleveret selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale. Kurator beskriver i redegørelser til konkursboets kreditorer en konfliktpræget adfærd fra ledelsen i [Selskabet]. Det fremgår af kreditormeddelelser, at [Ægtefællen] og [Klager] under konkursbehandlingen har ”modarbejdet kurator” og ”nægtet kurator adgang til besigtigelse og sikring af boets aktiver. ” ”Selskabets ledelse har på trods af kurators henvendelser ikke bidraget til sagens oplysning, men har derimod afgivet urigtige oplysninger,” skriver kurator [Kurator] i en kreditormeddelelse fra 16. december 2022. ”Det kunne blandt andet konstateres, at [Klager] (. . .) den 4. august 2022 oplyste, at der skulle befinde sig virksomhedsrelateret materiale på den til selskabet tilhørende Apple computer. Kurators teknikere undersøgte efterfølgende computeren og kunne konstatere, at denne alene var blevet anvendt til computerspil,” står der videre. Selskabsledelsens ”konfliktprægede adfærd” – som kurator beskriver den – kommer også til udtryk i en e-mail-korrespondance, som EjendomsWatch og FinansWatch har fået aktindsigt i. Her gør [Klager] det klart, at han ikke agter at fremlægge dokumentation for sine påstande vedrørende konkursboets aktiver. ”Dine antagelser om dit og dat kan du stikke langt op i xxxx på dig selv,” skriver [Klager] i en mail til [Advokatfirmaet] 12. august 2022, hvor erhvervsmanden tilføjer, at han kun vil fremskaffe de dokumenter, som kuratellet beder om, hvis han bliver betalt for det. [Klager] og [Ægtefællen] har ikke ønsket at stille op til interview om [Selskabet]. ” EjendomsWatch bragte den 29. august 2024 artiklen ”Pantebrevsfirma lånte millioner til firma styret af svindeldømt” på ejendomswatch.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”[Banken] fik sikkerhed i tre pantebreve udstedt til konkursramt firma, som svindeldømt forretningsmand stod bag. Pantebrevsselskab afviser at have kendt til stråmandskonstruktion. ” Af artiklen fremgik følgende: ”En virksomhed styret af forretningen [Klager] blev finansieret af pantebrevshandleren [Finansieringsselskabet], selvom erhvervsmanden var frakendt retten til at drive virksomhed som følge af en fængselsdom for svindel. Det kan FinansWatch og EjendomsWatch nu fortælle i samarbejde med Jyllands-Posten. [Finansieringsselskabet], der selv er finansieret af [Banken], har således udstedt pantebreve for knap 7 mio. kr. i en nordsjællandsk ejendom tilhørende [Selskabet], der gik konkurs i 2022 med en tocifret milliongæld. Ejendommen har også været bopæl for [Klager] og hans hustru [Ægtefællen]. Som tidligere beskrevet torsdag var [Klager] dog ikke selv registeret som ejer og direktør i [Selskabet]. Det var derimod [Klager]s hustru, [Ægtefællen], som ifølge kurator havde overladt driften af virksomheden til sin mand i perioden 2019 til 2021. Der var ifølge kurator således tale om en stråmandskonstruktion, og Retten i Helsingør nåede frem til samme konklusion, da den i april 2024 pålagde [Ægtefællen] tre års konkurskarantæne som følge af ”groft uforsvarlig forretningsførelse”. Afgørelsen, som [Ægtefællen] har kæret til landsretten, betyder, at hun i den periode ikke må drive virksomhed. Hos [Finansieringsselskabet] afviser adm. direktør og ejer [Direktøren], at hun vidste, at det i virkeligheden var [Klager], der kontrollerede det selskab, hun finansierede. ”Vi har ikke i forbindelse med etablering af de pågældende lån haft opfattelse af, at der skulle være tale om en stråmandskonstruktion. Vi har haft både møder og dialog med selskabets ejer og registrerede direktør,” skriver [Direktøren] i et mailsvar. [Klager] blev i 2017 frakendt retten til at deltage i ledelsen af virksomheder med begrænset hæftelse, som for eksempel aktie- og anpartsselskaber. Frakendelsen fik han i forbindelse med en fængselsdom for svindel. [Klager] giver udtryk for, at rettighedsfrakendelsen fra 2017 siden skulle være blevet ophævet, dog uden at oplyse, hvornår dette skulle være sket. Redaktionen har forsøgt at efterprøve denne påstand og bedt [Klager] om at fremlægge dokumentation for dette, hvilket han dog ikke har gjort. Retsdokumenter, som redaktionen har fået aktindsigt i, viser, at han i forbindelse med en konkurskarantænesag fra 2023 – som blev ophævet – havde fået afslag på at generhverve rettighederne. Underpant til [Banken] Som FinansWatch og EjendomsWatch har beskrevet i serien ”Bankens hemmelige niche”, har [Banken] opbygget en milliardforretning på finansiering af pantebrevsselskaber. Det vil sige private selskaber, der udlåner penge mod sikkerhed i form af pant i låntagers ejendom. Blandt [Banken]s største kunder i dette segment er det [Bynavn]-baserede [Finansieringsselskabet], der gennem datterselskabet [Datterselskabet] har lånt mere end 400 mio. kr. af banken. Til sikkerhed for bankgælden har [Banken] fået underpant i selskabets ca. 600 mio. kr. store pantebrevsbeholdning, som blandt andet omfatter pantebrevene i [Selskabet]s ejendom i Nordsjælland, hvor [Klager] og [Ægtefællen] som nævnt også har haft privat adresse. Det fremgår af tinglysningen, at [Selskabet] købte ejendommen i april 2021 for 4,1 mio. kr., og at der samme måned blev udstedt to pantebreve i ejendommen på henholdsvis 4,2 mio. kr. og 1 mio. kr. fra [Finansieringsselskabet]. I de efterfølgende måneder blev der udstedt yderligere to pantebreve i ejendommen: Ét på 1 mio. kr. i juni 2021 og ét på 750.000 kr. i november 2021. I alle tilfælde har [Klager] kautioneret personligt for lånene, fremgår det af pantebrevene. [Direktøren] fra [Finansieringsselskabet] fastholder, at hun ikke var bekendt med, at der var tale om en stråmandskonstruktion i [Selskabet], men hun bekræfter, at hun kendte til [Klager]s involvering som kautionist. ”Vi modtager ofte supplerende kautioner fra ægtefælle eller samlever, når vi yder lån. Det er ikke specielt i denne sag,” skriver [Direktøren] i et mailsvar. Lån er indfriet [Selskabet] gik konkurs i august 2022, efter at Erhvervsstyrelsen havde sendt selskabet til tvangsopløsning året forinden. Årsagen var, at det ikke kunne dokumenteres, at selskabet var lovligt stiftet, fremgår det af Erhvervsstyrelsens afgørelse fra december 2021. [Ægtefællen] oplyser, at hun forsøger at få tvangsopløsningen omgjort i en sag mod Erhvervsstyrelsen, der angiveligt stadig verserer. Kurator [Kurator] fra [Advokatfirmaet] indstillede efterfølgende [Klager] og [Ægtefællen] til konkurskarantæne med påstand om ”groft uforsvarlig forretningsførelse” i [Selskabet]. Under konkursbehandlingen har kurator solgt selskabets ejendom, og i den forbindelse er pantebrevene fra [Finansieringsselskabet] blevet indfriet. Det bekræfter [Direktøren]. ”Ejendommen er solgt i 2022 i en fri handel med fuld dækning til vores pant,” skriver hun i et mailsvar. Hos [Finansieringsselskabet]s egen långiver, [Banken], bekræfter markedschef [Markedschefen], at pantebrevene har været underpantsat til banken, men han afviser, at banken har været mere involveret. ”Vi kan oplyse, at vi ikke har været kontoførende pengeinstitut i forbindelse med etablering og afregning af de pågældende pantebreve,” udtaler han i et skriftligt svar og afviser at kommentere sagen yderligere. Redaktionen har været i kontakt med [Klager] og [Ægtefællen], der i det hele erklærer sig uenige i fremstillingen af sagen, herunder at [Ægtefællen] har været indsat som stråmandsdirektør for [Klager] i [Selskabet]. De har ikke ønsket at udtale sig til artiklen på nuværende tidspunkt. ” EjendomsWatch bragte den 30. august 2024 artiklen ”Juraprofessor: ”Afgørende at der er nogen der kan afdække de her sager”” på ejendomswatch.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Man har forsøgt at lovgive sig ud af problemer med personer, der gentagne gange driver virksomhed på uforsvarlig vis, men det er umuligt at dæmme helt op for, mener juraprofessor [Professor B]. ” Af artiklen fremgår følgende: ”Man kan ikke lovgive sig ud af alt – og når det kommer til erhvervsfolk, der gentagne gange begår økonomisk kriminalitet, har vi i Danmark nået grænsen for, hvad man kan gøre. Det mener [Professor B], der er juraprofessor med speciale i selskabsret ved Københavns Universitet. ”Spørgsmålet er, hvad vi gør ved de serieforbrydere, som bliver ved med at lave ballade. For mig at se kan man ikke gøre så meget mere, end det vi gør nu. Vi er gået så langt, som vi kan med juraen,” siger [Professor B] i et interview med Jyllands-Posten. Meldingen kommer på bagkant af en række historier om økonomisk kriminalitet i dagspressen, ikke mindst TV2’s stærkt omtalte dokumentar Den Sorte Svane, hvor erhvervsfolk, advokater og rockere blev afsløret i ulovlige forretningsmetoder. Senest har Jyllands-Posten i samarbejde med FinansWatch og EjendomsWatch kunnet afsløre, hvordan den tidligere ejendomsspekulant [Klager] ifølge retsdokumenter i hemmelighed har drevet virksomhed i selskabsform igen, selvom han tidligere er frakendt retten til dette som følge af en fængselsdom for svindel. Historierne får dog ikke [Professor B] til at kalde på ny lovgivning. Der vil altid være folk, som forsøger at omgå loven, mener juraprofessoren. ”Det er ligesom at spille whac-a-mole på Bakken: Der er en masse huller, hvor der kommer små plastic-muldvarpe op af, og så kan man slå dem i hovedet med en hammer, når de viser sig - men lige meget hvor meget man slår, bliver de ved med at dukke op,” siger [Professor B], der udtaler sig generelt og ikke om nogen konkret sag. ”Reglerne er der jo” I Danmark har man i mere end 100 år haft mulighed for at frakende en person retten til at drive virksomhed, hvis personen begår kriminalitet. Og i løbet af de senere år er retsvæsenets muligheder for at stoppe uhæderlige erhvervsfolk blevet udvidet yderligere, forklarer [Professor B]. Et eksempel på det er indførelsen af konkurskarantæne i 2014, der ikke er en del af straffeloven, men af konkursloven. Det betyder, at man i dag kan blive pålagt en tidsbegrænset karantæne fra at drive virksomhed, hvis man har gjort sig skyldig i ”groft uforsvarlig forretningsførelse” – et vurderingsspørgsmål, der ikke nødvendigvis kræver, at man har begået noget strafbart. ”Det er så der, hvor vi er i dag. Vi bruger i stigende grad konkurskarantæne og rettighedsfrakendelse i straffesager for at forhindre folk i at lave nye narrestreger,” siger [Professor B]. I [Klager]s tilfælde har erhvervsmanden ifølge en byretsafgørelse fra foråret 2024 drevet virksomhed i ly af sin hustru, der har været registreret som direktør i et selskab, hvor det reelt var ægtefællen, der trak i trådene. Blandt andet derfor er konen blevet idømt konkurskarantæne. Sagen er kæret til landsretten. Brugen af stråmændsdirektører til at sløre den reelle ledelse i et selskab er en ulovlig praksis, fastslår [Professor B], der ikke ser noget behov for yderligere regulering på området. ”Jeg synes ikke, vi mangler regler. Reglerne er der jo. Det, som kan være svært, er at fange dem, der bryder reglerne”, siger [Professor B] og fortsætter: ”Der er det afgørende, at der er nogen, der kan afdække de her sager og få dem frem i lyset – hvad end det er. Erhvervsstyrelsen eller politiet eller medier. ” EjendomsWatch bragte den 30. august 2024 artiklen ”Pantebrevsselskab udbetalte firmalån til stråmandsdirektørs privatkonto” på ejendomswatch.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Ifølge direktøren er låneprovenu gået til finansiering af selskabets drift, hvilket dog er blevet afvist af retten. ”Ulovlige kapitalejerlån” mener kurator. ” Af artiklen fremgår følgende: ”Pantebrevshandleren [Finansieringsselskabet] udbetalte pengene til den forkerte konto, da selskabet i 2021 lånte et millionbeløb til tagdækningsvirksomheden [Selskabet], der efterfølgende er gået konkurs. Det kan EjendomsWatch og FinansWatch nu fortælle i serien ”Bankens hemmelige niche”. Da [Finansieringsselskabet] udbetalte lånet, gik pengene således ikke ind på [Selskabet]s erhvervskonto. I stedet blev pengene udbetalt til en personlig konto tilhørende selskabets direktør og ejer, [Ægtefællen]. Det fremgår af en redegørelse fra kurator i [Selskabet], der gik konkurs i sensommeren 2022. ”Låneprovenuerne fra de af selskabet optagne lån blev udbetalt direkte til [Ægtefællen]s private bankkonto,” skriver kurator [Kurator] fra [Advokatfirmaet], også kendt som [Advokatfirmaet]. Som tidligere beskrevet i EjendomsWatch var [Ægtefællen] desuden ikke den reelle direktør i tækkevirksomheden, idet hun i perioden 2019 til 2021 ifølge både kurator og Retten i Helsingør blot har ageret stråmand for sin ægtefælle, den svindeldømte forretningsmand og tidligere ejendomsinvestor [Klager]. [Finansieringsselskabet]s udbetaling til [Ægtefællen] er åbenlyst problematisk, vurderer [Professor B], der er professor i selskabs- og kapitalmarkedsret på Københavns Universitet. ”Efter kurators oplysninger tyder det på, at noget er helt galt i den konkrete sag. For hvis man indgår en låneaftale med et selskab, så er det selvfølgelig selskabets konto, man skal sætte pengene ind på,” siger [Professor B], der vurderer, at udbetalingen derfor kan være ulovlig. ”Det følger af, at et selskab ifølge juraen – ligesom en fysisk person – er det, man kalder en juridisk person med egen økonomi adskilt fra alle andre, også ejerne”, siger [Professor B]. Og det er ikke uvæsentligt, om lån, som et selskab optager, udbetales til selskabets konto eller til en selskabsdeltagers private konto. Det har blandt andet betydning for, hvem långivere, investorer, skattemyndigheder og andre kreditorer har penge til gode hos. Dertil kommer, at det skal underrettes til Hvidvasksekretariatet, hvis penge trækkes ulovligt ud af en virksomhed. Penge, der tilhører et selskab, skal derfor blive i selskabet. Selv mener [Direktøren], adm. direktør og ejer i [Finansieringsselskabet], ikke, at pantebrevsselskabet har gjort noget galt. ”Pengene er udbetalt til den konto, som selskabets tegningsberettigede har oplyst,” skriver [Direktøren] i et mailsvar. [Ægtefællen] har ikke ønsket at udtale sig til artiklen på nuværende tidspunkt. Pantebreve for millioner [Klager] blev ved Østre Landsret i 2017 idømt tre år og seks måneders fængsel for bedrageri, underslæb og skyldnersvig for knap 20 mio. kr. Han blev i samme ombæring frakendt retten til at deltage i ledelsen af virksomheder med begrænset hæftelse, som for eksempel aktie- og anpartsselskaber. Efter at have afsonet sin fængselsstraf genoptog [Klager] dog, som nævnt, iværksætteriet, men denne gang i konens navn. Hans hustru [Ægtefællen] blev således formelt indsat som direktør i tækkerfirmaet [Selskabet] i december 2019. Men der var tale om stråmandskonstruktion, konkluderede Retten i Helsingør i april i år, da den idømte hende tre års konkurskarantæne for blandt andet at have overladt driften af selskabet til [Klager]; en afgørelse, som [Ægtefællen] har kæret. [Selskabet] købte i april 2021 en ejendom i Nordsjælland til 4,1 mio. kr., og i de efterfølgende måneder optog selskabet pantebrevslån for i alt knap 7 mio. kr. hos [Finansieringsselskabet], hvoraf en del altså blev udbetalt direkte til [Ægtefællen]. ”Pengene er brugt til renovering af [Selskabet]s ejendom, som jeg har besigtiget flere gange i forbindelse med renoveringen,” skriver pantebrevsselskabets adm. direktør, [Direktøren], i et mailsvar. Pantebrevene var placeret i [Finansieringsselskabet]s datterselskab [Datterselskabet], der har lån for mere end 400 mio. kr. i [Banken]. Til sikkerhed for det samlede engagement har banken underpant i selskabets ca. 600 mio. kr. store pantebrevsportefølje. Banken fik også tinglyst underpant i ejendommen i Nordsjælland, bekræfter markedschef [Markedschefen] fra [Banken]. ”Det er korrekt, at de pågældende pantebreve efterfølgende har været underpantsat til banken. Vi kan øvrigt henvise til tingbogen hvor det fremgår, at de pågældende ejendomme er solgt i frie handler i 2022 med fuld dækning til panthaver,” skriver han i et mailsvar. Havde ingen bankkonto [Selskabet] blev sendt til tvangsopløsning i december 2021, da Erhvervsstyrelsen ikke kunne finde dokumentation for, at selskabskapitalen havde været til stede på stiftelsestidspunktet. [Ægtefællen] oplyser, at hun forsøger at få tvangsopløsningen omgjort i en sag mod Erhvervsstyrelsen, der angiveligt stadig verserer. I august 2022 gik [Selskabet] konkurs med gæld for over 12 mio. kr. Konkursboet kunne i den forbindelse konstatere, at [Selskabet] helt frem til Erhvervsstyrelsens indgriben ikke havde haft egen bankkonto. I stedet havde tækkerfirmaet brugt en konto tilknyttet et andet selskab, hvor [Klager] ifølge kurator har ageret ”partner”, fremgår det af kurators redegørelse fra december 2022. Kurator har desuden konstateret, at låneprovenu fra pantebreve, der blev udstedt i [Selskabet]s ejendom, slet ikke er udbetalt til selskabet, idet selskabet altså slet ikke havde en bankkonto. I stedet har [Finansieringsselskabet] udbetalt låneprovenu for samlet 2,75 mio. kr. til en konto tilhørende selskabets registrerede direktør og ejer, [Ægtefællen]. Ifølge kurator udgør dette ”ulovlige kapitalejerlån”, der skal tilbagebetales til selskabet. ”[Selskabet] stod anført som debitor i henhold til de nævnte låneaftaler, ligesom der ved de optagne lån blev stillet sikkerhed i [Selskabet]s faste ejendom. Konkursboet har som følge heraf rettet et krav mod [Ægtefællen],” skriver kurator i sin redegørelse fra december 2022. [Ægtefællen] afviser overfor redaktionen, at der skulle være tale om ulovlige kapitalejerlån, men hun ønsker ikke at udtale sig til artiklen på nuværende tidspunkt. Er gået personlig konkurs Konkursboet indgav i november 2022 en konkursbegæring mod [Ægtefællen] personligt på baggrund af krav om tilbagebetaling af i alt 3,9 mio. kr. Kravet var – foruden tilbagebetaling af lånene fra [Finansieringsselskabet] – også opgjort af en række fakturerede betalinger, som ligeledes var tilgået [Ægtefællen], selvom de ifølge kurator burde være blevet indbetalt til [Selskabet], fremgår det af konkursbegæringen mod [Ægtefællen], som redaktionen har fået aktindsigt i. [Ægtefællen] argumenterede over for retten for, at pengene var gået til at finansiere selskabets drift, herunder til renovering af selskabets ejendom, og at der derfor ikke var noget udestående. Det blev dog afvist af skifteretten, der derfor erklærede hende personlig konkurs. ”Da [Ægtefællen] ikke var i stand til at fremlægge fakturaer eller lignende, som dokumenterede, hvilke beløb der var anvendt til istandsættelsen, fandt skifteretten ikke, at [Ægtefællen] havde løftet bevisbyrden for, at konkursfordringen var indfriet,” fremgår det af kendelsen fra Retten i Helsingørs fra februar 2023, hvor [Ægtefællen] blev taget under personlig konkursbehandling. [Ægtefællen] kærede efterfølgende skifterettens afgørelse til Østre Landsret, der stadfæstede konkursdekretet i marts 2023. Redaktionen har korresponderet over mail med [Ægtefællen], der fastholder, at pengene er blevet brugt på selskabets drift, men hun ønsker ikke at udtale sig. Det gør til gengæld långiveren, [Direktøren] fra [Finansieringsselskabet], der fastholder, at lånet er brugt til at finansiere renoveringen af [Selskabet]s ejendom. ”Vores lån er anvendt til renovering af selskabets ejendom, og vi har løbende ført tilsyn og besigtiget den pantsatte ejendom for at sikre, at arbejdet på ejendommen er udført,” skriver [Direktøren] i et mailsvar. Kan være kriminelt Uanset, hvad pengene bruges til, og hvem der kontrollerer selskabet, bør låneprovenu dog altid udbetales til selskabets konto, når lån er optaget af selskabet, lyder det fra juraprofessor [Professor B]. Han peger på tre generelle mulige forklaringer på, at et lån kan ende med at blive udbetalt til den forkerte konto alligevel. ”Det kan være en fejltagelse, hvor den, der udbetaler lånet, har klokket i det og er kommet til at sende pengene den forkerte vej. Det har jeg dog svært ved at tro, da en långiver er forpligtet til at overføre lånet til den rigtige juridiske person og normalt er professionel nok til at gøre det rigtigt,” siger [Professor B]. Han tilføjer, at der i mere alvorlige tilfælde kan være tale om, at en låntager snyder långiver ved at opgive en forkert konto, og som den sidste mulighed, at en låntager og en långiver bevidst lader pengene gå ind på den forkerte konto. ”Hvis man har vidst, hvad man gjorde, kan det være kriminelt,” siger [Professor B]. [Direktøren] afviser, at [Finansieringsselskabet] har handlet forkert i forbindelse med udbetaling af lånet. ”Ejendommen er for øvrigt solgt, og vi er fuldt indfriet,” skriver [Direktøren] i et mailsvar. Det er konkursboet efter [Selskabet], der har solgt ejendommen og i den forbindelse indfriet panthaverne. [Klager] og [Ægtefællen] erklærer sig i det hele uenige i fremstillingen af sagen, men de ønsker ikke at udtale sig til artiklen på nuværende tidspunkt. ” EjendomsWatch bragte den 30. august 2024 artiklen ”Svindeldømt anklages på ny: Tog over én million fra tv-kommentators hussalg” på ejendomswatch.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Et millionbeløb, som skulle være betalt til sportskommentators kreditorer, gik til at finansiere erhvervsmands forretninger, fastslår [Advokatfirmaet]. ”Han har taget mine penge,” siger kommentatoren. ” Af artiklen fremgår følgende: ”En mangeårig sportskommentator på en landsdækkende tv-kanal endte med at gå fra hus og hjem, da han hyrede den svindeldømte erhvervsmand [Klager] til at yde rådgivning i forbindelse med afviklingen af en skattegæld. Det kan Jyllands-Posten afsløre i samarbejde med Finanswatch og Ejendomswatch på baggrund af aktindsigt i retsdokumenter fra sagen. Heraf fremgår det, at tv-kommentatoren på [Klager]s opfordring deponerede 1,2 mio. kr. hos et selskab, der ydede gældsrådgivning, i den tro at pengene ville blive sendt videre til Skat. Men det skete aldrig, og i stedet gik sportskommentatoren personligt konkurs. Jyllands-Posten har kontaktet sportskommentatoren, der ikke lægger skjul på, at han mener, at han er blevet snydt af [Klager], der havde titel af partner i rådgivningsselskabet. ”Han har taget mine penge,” siger sportskommentatoren, der ønsker at være anonym af hensyn til sin karriere. [Klager] har mere end 50 krakkede selskaber bag sig og er tidligere blevet frakendt retten til at drive forretninger i form af eksempelvis aktie- og anpartsselskaber som følge af en dom for økonomisk kriminalitet fra 2017. Han har desuden været personlig konkurs i 13 år. Redaktionen har været i kontakt med erhvervsmanden, der erklærer sig i uenig i fremstillingen af sagen. Han afviser dog på nuværende tidspunkt at udtale sig til citat. Redaktionen har også været i kontakt med den person, der var registreret som direktør i rådgivningsselskabet, som efterfølgende er gået konkurs. Den forhenværende direktør afviser at have unddraget de 1,2 mio. kr. fra sportskommentatoren og dennes kreditorer. ”(Sportskommentatoren, red.) har over en længere årrække fået lavet omfattende arbejde, som er betalt af beløbet,” skriver direktøren i en skriftlig udtalelse. Navnet på rådgivningsselskabet og dets direktør er anonymiseret af hensyn til navneforbud i en verserende straffesag. Solgte sit hus for at betale Det fremgår af retsdokumenter fra tv-kommentatorens personlige konkursbo, at han forud for konkursen havde opbygget ”en større restance til det offentlige. ” På den baggrund tog kommentatoren kontakt til rådgivningsselskabet, der på sin hjemmeside brystede sig af at bestå af at have ”hjulpet mange virksomheder og private med at finde en løsning med deres kreditorer. ” Tv-kommentatoren fik sat et møde op med direktøren i selskabet samt [Klager], der gav udtryk for at være partner i foretagendet, fortæller kommentatoren til Jyllands-Posten. ”Mit førstehåndsindtryk var, at ham [Klager] var en fed fyr. Jeg tænkte: Han forstår mig, han taler mit sprog. Det betryggede mig i, at det var den rigtige vej, jeg var gået,” siger sportskommentatoren, der hyrede selskabet til at hjælpe med at finde en løsning med skattevæsenet. For at betale sin gæld solgte kommentatoren sit hus, hvilket gav en fortjeneste på 1,2 mio. kr. I den forbindelse bad [Klager] tv-kommentatoren om at indbetale pengene til rådgivningsselskabets ”klientkonto”, hvor de ville stå ”til sikkerhed for frivilligt forlig/rekonstruktion. ” ”Så snart pengene står på vores konto, går vi i gang med at forsøge at indgå frivilligt forlig/akkord med dine kreditorer, såfremt dette ikke kan lykkes, kan vi arbejde videre med en rekonstruktion,” skrev [Klager] i februar 2020 til tv-kommentatoren i en mail, der er signeret ”partner” i rådgivningsselskabet. [Klager] gentog efterfølgende over for skattemyndighederne, at provenuet fra salget af sportskommentatorens hus var deponeret på en sikret konto med henblik på at nedbringe tv-kommentatorens gæld. ”Der blev ultimo februar indsat på en depotkonto, som er låst, 1.200.000 vedr. salget af hans bolig. Det forventes, at der kommer ca. 35.000 yderligere ind på denne konto fra refusionsopgørelsen. Disse penge er øremærket til betaling af kreditorer,” skrev [Klager] i en mail til Gældsstyrelsen d. 17. juli 2020. De 1,2 mio. kr. fandt dog aldrig vej til Gældsstyrelsen, der i stedet endte med at begære kommentatoren personligt konkurs. Penge gik til andet selskab I januar 2022 blev der afsagt konkursdekret over sportskommentatoren, og det var statens faste advokatforbindelse – [Advokatfirmaet], også kendt som [Advokatfirmaet] – der blev sat til at rydde op i konkursboet som kurator. Advokaterne gav sig til at forfølge de penge, som sportskommentatoren havde indbetalt til rådgivningsselskabet, og på den baggrund fik man taget selskabet under konkursbehandling. ”(Skifteretten lægger, red.) til grund, at fordringshaveren har et krav mod selskabet på 1,2 mio. kr.,” slog Sø- og Handelsretten fast, da retten afsagde konkursdekret over rådgivningsselskabet i maj 2022. Kuratoren i konkursboet har efterfølgende konkluderet, at de 1,2 mio. kr. – som skulle have været ”deponeret” på selskabets ”klientkonto” – overvejende er brugt på at finansiere et helt andet selskab: Stråtækkervirksomheden [Selskabet], hvor [Klager] også har spillet en fremtrædende rolle. ”Ved gennemgang af selskabets forhold kan det (. . .) konstateres, at selskabet aldrig har haft klientkonto, at midlerne er indgået på selskabets driftskonto samt videreformidlet til, hvad der efter kurators opfattelse må anses for afholdelse af udgifter på vegne af [Selskabet],” skriver kurator [Kurator] fra [Advokatfirmaet] i en redegørelse til selskabets kreditorer. Som Jyllands-Posten kunne fortælle torsdag, er [Selskabet] i dag også konkurs, og den registrerede direktør – der er hustru til [Klager] – er idømt tre års karantæne fra at drive virksomhed, blandt andet fordi hun ifølge retten har overladt den reelle ledelse af selskabet til sin mand. Sagen er kæret til landsretten. »Der har således været en betydelig sammenblanding af økonomien imellem de to selskaber, hvilket efter kurators opfattelse alene er sket som følge af [Klager]s deltagelse i den reelle ledelse af begge de pågældende virksomheder,« skriver kurator [Kurator] i en skrivelse til skifteretten, hvor direktøren i rådgivningsselskabet indstilles til konkurskarantæne. [Advokatfirmaet] bemærker desuden, at rådgivningsselskabet aldrig har haft en klientkonto, som er en særlig bankkonto forbeholdt advokater, eftersom hverken direktøren i rådgivningsselskabet eller [Klager] er uddannede advokater. »I den forbindelse har (direktøren, red.) og [Klager] misbrugt de betroede midler fra selskabets kunder til egen økonomisk vinding,« skriver kurator i sin skrivelse til retten i konkurskarantænesagen. Må ikke drive virksomhed Sø- og Handelsretten idømte i marts 2023 direktøren i rådgivningsfirmaet tre års konkurskarantæne, da retten erklærede direktøren ”uegnet til fremover at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed” som følge af ”groft uforsvarlig forretningsførelse. ” Det betyder, at direktøren ikke må drive virksomhed i selskabsform i karantæneperioden. ”Det kan lægges til grund, at [Klager] udgjorde den reelle ledelse i [Selskabet] (. . .), og at [Klager] tillige havde en rolle i (rådgivningsselskabet, red.). Det kan desuden lægges til grund, at der har været en betydelig sammenblanding af økonomien i (rådgivningsselskabet, red.) og [Selskabet],” skriver retten blandt andet i sin kendelse. Redaktionen har rettet henvendelse til direktøren i rådgivningsselskabet, der i det hele erklærer sig uenig i fremstillingen af sagen såvel som afgørelsen om konkurskarantæne. Direktøren afviser i den forbindelse, at pengene, som sportskommentatoren indbetalte til rådgivningsselskabet, blev brugt på at finansiere driften af [Selskabet]. De er gået til at betale for det arbejde, som selskabet har leveret til kommentatoren, lyder forklaringen. ”Enhver udbetaling er sket efter aftale med (sportskommentatoren, red.),” skriver direktøren i en skriftlig udtalelse, hvor det også afvises, at [Klager] skulle have været en den af ledelsen af rådgivningsselskabet, og at han alene har været ansat ”i en kort periode”, hvor man ”drøftede mulighederne for indgåelse af partnerskab. ” Sportskommentatoren giver ikke meget for direktørens forklaringer, da Jyllands-Posten fremlægger dem for ham. Han fortæller, at han skammer sig over sin involvering med rådgivningsselskabet og [Klager], som han fastholder, har ført ham bag lyset. ”Jeg har været enormt blåøjet. Jeg burde selvfølgelig selv have overført pengene til Skat. Men jeg havde jo hyret, hvad jeg opfattede som et juridisk team til at varetage mine interesser,” siger tv-kommentatoren til Jyllands-Posten. Redaktionen har forelagt kritikken for [Klager], der anfægter sagsfremstillingen, herunder at han skulle have snydt sportskommentatoren, eller at han skulle have deltaget i ledelsen af rådgivningsselskabet eller [Selskabet]. Han afviser dog på nuværende tidspunkt at blive citeret for noget. ” Efter offentliggørelsen EjendomsWatch rettede den 2. september 2024 [Klager]s tidligere navn ”[Klager]” i artiklerne ”Afsløret i konens konkurs: Svindeldømt ejendomsinvestor på spil igen” og ”Pantebrevsfirma lånte millioner til firma styret af svindeldømt” . EjendomsWatch indsatte endvidere følgende opdatering øverst ved artiklernes brødtekst fremhævet med kursiv: ”[Klager]s navn er rettet, så hans tidligere mellemnavn [Mellemnavnet] ikke længere fremgår. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 31. august 2024. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet: ”Indklagede har den 30. august 2024 klokken 14.00 på Ejendomswatch.dk udgivet en artikel med følgende overskrift: “Svindeldømt anklages på ny: Tog over én million fra tv-kommentators hussalg Et millionbeløb, som skulle være betalt til sportskommentators kreditorer, gik til at finansiere erhvervsmands forretninger , fastslår [Advokatfirmaet]. ”Han har taget mine penge,” siger kommentatoren. ” (min indtegning). Artiklen er vedlagt som bilag 1 og linkes tillige herunder: [Link A] Indklagede anklager i overskriften klager for følgende forhold: ”Svindeldømt anklages på ny: Tog over én million fra tv-kommentators hussalg” (min indtegning). Klager er ikke anklaget i et forhold, som indklagede beskriver, og det er ikke på anden måde bevist, eller indikeret, at forholdet er korrekt. Det gøres gældende, at klager aldrig er blevet dømt, endsige været part i en verserende sag vedrørende forholdet og den omtalte kilde/kommentator, hvormed indklagedes påstand er forkert og udtryk for en urigtig meddelelse. Indklagedes overskrift giver udtryk for at være en faktisk oplysning, der er bevist, og det er ikke i tilstrækkelig grad gjort klart, at der ikke er tale om faktiske oplysninger, men alene vurderinger og udokumenterede påstande fra tredjemand. Det gøres gældende at overskriften ”Svindeldømt anklages på ny: Tog over én million fra tv-kommentators hussalg” er ukorrekt, misvisende og fremstår som en faktisk oplysning, der er bevist, til trods for at der alene er tale om en kildes holdning. Det gøres gældende, at overskriften er skadelig for klager, krænkende eller agtelsesforringende. Det gøres gældende, at indklagede i forhold til overskriftens formulering, har overskredet rammerne for mediets redigeringsret. Indklagede beskriver i sin artikel, at en kilde/kommentator hyrede klager til at yde rådgivning i forbindelse med afviklingen af en skattegæld. Klager nævnes ved navns nævnelse. Af afsnittet fremgår følgende: ”En mangeårig sportskommentator på en landsdækkende tv-kanal endte med at gå fra hus og hjem, da han hyrede den svindeldømte erhvervsmand [Klager] til at yde rådgivning i forbindelse med afviklingen af en skattegæld”. (min indtegning) Klager er aldrig med hyret af kilden og har aldrig modtaget de pengeydelser som indklagede påstår, og der er ikke ført bevis for at det modsatte skulle være tilfældet, der er således tale om rene indicier og påstande, fra en kilde man ikke ønsker at navngive. Klager har ikke personligt indgået aftale med den omtalte kilde/kommentator, og det er således forkert at skrive, at kommentatoren hyrede klager personligt til at yde rådgivning. Indklagede fremfører i øvrigt selv i brødteksten, at kommentatoren tog kontakt til et rådgivningsselskab og hyrede selskabet og således ikke klager personligt. Indklagede skriver følgende: ”På den baggrund tog kommentatoren kontakt til rådgivningsselskabet , der på sin hjemmeside brystede sig af at bestå af at have »hjulpet mange virksomheder og private med at finde en løsning med deres kreditorer.«” (min indtegning) Og videre: ”»Mit førstehåndsindtryk var, at ham [Klager] var en fed fyr. Jeg tænkte: Han forstår mig, han taler mit sprog. Det betryggede mig i, at det var den rigtige vej, jeg var gået,« siger sportskommentatoren, der hyrede selskabet til at hjælpe med at finde en løsning med skattevæsenet. ” (min indtegning) Allerede af denne grund, da indklagede i sin egen artikel fremfører, at det var et rådgivningsselskab kommentatoren hyrede og således ikke klager personligt, lægges det til grund at det er faktuelt forkert at skrive, at klager ”Tog over én million fra tv-kommentators hussalg” og at kommentatoren “. . . hyrede den svindeldømte erhvervsmand [Klager] til at yde rådgivning i forbindelse med afviklingen af en skattegæld. ”. Indklagede beskriver videre, at have fået aktindsigt i sagen vedrørende indklagedes beskyldning. Af artiklen fremgår følgende: ”Det kan Jyllands-Posten afsløre i samarbejde med Finanswatch og Ejendomswatch på baggrund af aktindsigt i retsdokumenter fra sagen . ” (min indtegning) Der har ikke verseret og verserer ingen sag herom med klager som sagsøgte, og det forekommer derfor meget usandsynligt, at indklagede skulle have fået aktindsigt i retsdokumenter i en sag med kommentatoren og klager som parter – da en sådan slet og ret ikke eksisterer. Klagers påstand udgør således ikke faktiske omstændigheder og er ikke udtryk for korrekt information. Med støtte i indklagedes eget anførte i brødteksten gøres det gældende, at indklagede har fremkommet med urigtige oplysninger mod sit bedre vidende, da indklagede var positivt vidende om, at klager personligt aldrig har indgået aftale med kommentatoren/kilden. Såfremt kommentatoren/kilden skulle være af en anden opfattelse i forbindelse med hvem denne har indgået aftaleforhold med, bør det beskrives tydeligt, at der er tale om tredjemands vurdering, hvilket ikke er sket i denne henseende, da indklagede fremfører forholdet som om, at anklagerne bringes på baggrund af en aktindsigt i retsdokumenter fra sagen. Indklagede har således afgivet urigtige oplysninger i sin artikel ved at påstå at anklagerne er begrundet i retsdokumenter, der på nogen måde skulle indikere, at klager skulle have taget kommentatorens penge, som indklagede beskriver det. Indklagede vælger endvidere at navnebeskytte sin kilde/kommentatoren, uagtet at denne er gået personligt og forretningsmæssigt konkurs, har samme kurator som han har indgået en hemmeligholdt aftale med om tilbagekøb af virksomheden til en uhørt lav pris og i en stråmandskonstruktion, hvor dennes far er stråmandsdirektør. Dette forhold er indklagede blevet oplyst om ved dennes seneste henvendelse til klager, med opfordring om at undersøge forholdet, forinden man lægger kildens ord uprøvet til grund. I denne forbindelse bemærkes, at kildens identitet holdes hemmelig og indklagede i en sådan situation er forpligtet til at udvise videre kritik overfor en nyhedskilde, der ønsker at holde sin identitet hemmelig. Henset til ovenfor anførte, at kilden har lavet en skudehandel med kurator, som indklagede er blevet gjort opmærksom på, bør indklagede udvise en særlig kritik over for kildens påstande, der med ganske stor sandsynlighed er farvet af personlige interesser. Det gøres gældende, at indklagede ikke har udvist tilstrækkelig kritik over for den nyhedskilde som har udtalt sig, 1) da kilden ønsker at være anonym, og der således er en videre forpligtelse for indklagede til at sikre at der er tale om korrekte forhold, og 2) da dennes udsagn ganske klart er farvet af personlig interesse. Af artiklen fremgår videre: “”Det kan lægges til grund, at [Klager] udgjorde den reelle ledelse i [Selskabet] (. . .) , og at [Klager] tillige havde en rolle i (rådgivningsselskabet, red.) . Det kan desuden lægges til grund, at der har været en betydelig sammenblanding af økonomien i (rådgivningsselskabet, red.) og [Selskabet],” skriver retten blandt andet i sin kendelse. ” Klager er på intet tidspunkt blevet forelagt den retsbog, som indklagede mener at være i besiddelse af. Klager er ikke og har ikke været part i en sag, hvor der skulle være afgivet en kendelse med et indhold som citeret ovenfor. Klager er således ikke dømt for hverken at udgøre den reelle ledelse i [Selskabet] eller at have en rolle i rådgivningsvirksomheden. Det synes ganske mærkværdigt, at klager kan dømmes for et forhold, som klager end ikke er gjort bekendt med og aldrig har været part i. Såfremt der skulle eksistere en kendelse med dette indhold, som klager aldrig er blevet sat i besiddelse af, eller på noget tidspunkt har haft kendskab til, kan det uden videre lægges til grund, at kendelsen ikke omhandler klager, da klager som ovenfor anført aldrig har været part i en sag, vedrørende de omtalte selskaber, hvor en sådan kendelse er afgivet. Indklagede har på intet tidspunkt fremsendt kendelsen eller dele heraf til klager, hvormed klager er afskåret fra at komme med bemærkninger hertil. At indklagede på trods af opfordring ikke har fremlagt dokumentation for sine påstande, er gennemgående for samtlige henvendelser fra indklagede. Klager gør gældende, at der er tale om fejlcitering. Klager gør ex tuto gældende, at såfremt der skulle være afgivet en kendelse om anført, at dette ikke kan lægges til grund for så vidt angår klager, da klager ikke er part i sagen og derfor selvsagt ikke kan dømmes som anført. Det er et helt grundlæggende retsprincip, at tredjemand ikke kan dømmes i en sag hvor tredjemand ikke er part og end ikke har kendskab til sagen og da jeg ikke har været eller er part i en sag hvor der skulle være afsagt en sådan kendelse, kan det ikke hverken retligt eller i medierne lægges til grund, at jeg skulle være dømt som anført. Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger. Det gøres gældende, at indklagede ikke har overholdt retningslinjerne for god presseskik, idet indklagede ingen dokumentation har for, at klager skulle have gjort sig skyldig i de anklager der beskrives. Det gøres gældende at overskriften ”Svindeldømt anklages på ny: Tog over én million fra tv-kommentators hussalg” er ukorrekt, misvisende og fremstår som en faktisk oplysning, der er bevist, til trods for at der alene er tale om en kildes holdning. Det gøres gældende, at overskriften er skadelig for klager, krænkende eller agtelsesforringende. Det gøres gældende, at indklagede ikke har udvist tilstrækkelig kritik over for den nyhedskilde som har udtalt sig, da dennes udsagn ganske klart er farvet af personlig interesse. Det er klagers opfattelse, at der er tale om en skærpende omstændighed, når indklagede vælger at holde kildens identitet hemmelig. I forbindelse hermed, har indklagede ikke sørget for at gøre tilstrækkeligt klart, at der er tale om tredjemands vurdering og udtalelser, da indklagede fremfører forholdet som om, at anklagerne bringes på baggrund af en aktindsigt i retsdokumenter fra sagen - en sag som aldrig har verseret. Omtalen af klager, som “svindeldømt” findes at være i strid med retningslinjerne for god presseskik, da en mod en person tidligere rejst straffesag som regel ikke bør omtales. Indklagede har ingen dokumentation for, at klager skulle have gjort sig skyldig i de anklager der beskrives og bør således ikke omtale en tidligere dom, der vedrører forhold tilbage fra 2009-2011 og pådømt i 2017 og som er uvedkommende for disse påståede udokumenterede forhold, der alene er udtryk for en kildes vurderinger og udtalelser og ikke begrundet i faktiske oplysninger. Klager gør gældende, at klager omtales i forbindelse med en tidligere straffedom, uanset at klager ikke er dømt, tiltalt eller sagsøger i et forhold som indklagede beskriver og der således er tale om rene antagelser fra indklagedes side i et forsøg på at kæde forholdene sammen, og opnå læsertal, hvilket er i strid med retningslinjerne for god presseskik. Det gøres videre gældende, at indklagede ikke har overholdt retningslinjerne for god presseskik, idet indklagede ikke har givet klager mulighed for at komme med genmæle i de af indklagede fremsatte anklager. Klager har konsekvent og gennemgående ved hver henvendelse gjort gældende, at klager ønskede at udtale sig til citat, under den helt rimelige forudsætning, at der blev bragt en historie renset for faktuelle fejl og at der fremlagdes dokumentation for påstandene. Det er en umulighed for klager, at udtale sig om forhold som er faktuelt forkerte og klager har derfor flere gange søgt at bringe indklagede ud af de vildfarelser som indklagede har befundet sig i, under alle stadier af forelæggelsen. Mediet har ikke taget tiltag i forhold til artiklens ukorrekte og udokumenterede påstande, da mediet blev gjort bekendt med fejlene. Klager har ved hver henvendelse anmodet om at blive sat i besiddelse af en tilrettet forelæggelse og den påståede bagvedliggende dokumentation herfor, for at kunne udtale sig til citat på et rimeligt og oplyst grundlag. Indklagede har på trods heraf ikke fremsendt det tilrettede, færdige materiale, således at klager kunne fremkomme med citat og har på intet tidspunkt fremlagt dokumentation for sine påstande. Klager har gentagne gange opfordret indklagede til at fremlægge den dokumentation, heraf den aktindsigt, som indklagede har oplyst at være i besiddelse af. Klager har som argument for ikke at fremlægge aktindsigten og dokumentationen fremført, at klager selv formodes at være i besiddelse af materialet. Som det tidligere er gjort gældende, er klager ikke part i sagerne om de omtalte konkurskarantænesager og er derfor selvsagt ikke i besiddelse af materialet. Klager er endvidere ikke part i en eventuel sag der har verseret eller verserer vedrørende kilden/kommentatoren, som indklagede bygger din historie på, og derfor er klager selvsagt heller ikke i besiddelse af oplysninger desangående. Klager har således ikke under forelæggelsen fået fremlagt et eneste dokument, som indklagede henviser til og citerer fra. ” [Klager] har supplerende anført blandt andet: ”Indklagede har den 29. august 2024, klokken 10.57 udgivet en artikel med følgende overskrift: “Afsløret i konens konkurs: Svindeldømt ejendomsinvestor på spil igen Skifteretten har idømt direktør tre års konkurskarantæne for bl.a. at have overladt ledelsen af selskabet til sin mand, der tidligere er frakendt retten til at drive virksomhed. ” Artiklen er vedlagt som bilag 1 og linkes tillige herunder: [Link B] Det gøres overordnet gældende, at indklagede har tilsidesat retningslinjerne for god presseskik, ved: - At frembringe en misvisende overskrift - At omtale udokumenterede påstande og forhold som faktiske oplysninger, uden på tilstrækkelig vis at klargøre, at der er tale om egne holdninger og udtalelser fra tredjemand. - Uberettiget omtale af en tidligere straffedom, - At angive forkert navn - At omtale påståede strafbare forhold, der er ukendt for klager og ikke har medført indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden, - Ikke at give klager mulighed for genmæle. I det følgende redegøres for hvert forhold særskilt. 1) Overskriften er misvisende Af overskriften fremgår følgende: “ Afsløret i konens konkurs: Svindeldømt ejendomsinvestor på spil igen” Det gøres gældende, at overskriften er misvisende. Indklagedes historie omhandler et selskab og det er således misvisende at henvise til “konens konkurs” , da klagers ægtefælle ikke er et selskab/juridisk person, men en fysisk person. 2) Omtale af udokumenterede påstande og forhold som faktiske oplysninger, uden på tilstrækkelig vis at klargøre, at der er tale om egne holdninger og udtalelser fra tredjemand. Artiklens overskrift “ . . . Svindeldømt ejendomsinvestor på spil igen” udgør en udokumenteret påstand, som fremstår som en faktisk oplysning. Det gøres gældende, at overskriften er ukorrekt, misvisende og fremstår som en faktisk oplysning, der er bevist, til trods for at der alene er tale om indklagedes egen holdning, der på ingen måde er begrundet i faktiske oplysninger. Af artiklen fremgår følgende: “En fængselsdom og et forbud mod at drive virksomhed fik ikke den svindeldømte erhvervsmand og ejendomsinvestor [Klager] til at lægge livet som virksomhedsleder bag sig. I stedet foregik det bare i konens navn . ” For selvom direktøren i stråtækkerfirmaet [Selskabet] på papiret hed [Ægtefællen], så var det i virkeligheden [Klager], der stod bag selskabet, som gik konkurs i 2022 med gæld for 12 mio. Kr. Retten lægger ved vurderingen navnlig, men ikke alene vægt på, at det efter bevisførelsen er godtgjort, at [Ægtefællen] har overladt den reelle ledelse af selskabet til sin ægtefælle, [Klager],” står der i kendelsen. ” Indklagedes afsnit leder læseren til at tro, at klager har været involveret i en sag ved Retten i Helsingør, hvor klager skulle være blevet dømt for at varetage den reelle ledelse i et selskab. Dette er fejlagtigt fremført. Det gøres gældende, at klager ikke har været involveret i en sag ved Retten i Helsingør vedrørende de omtalte forhold. Indklagede har ikke fremlagt dokumentation for det modsatte. Klager er hverken dømt, sigtet eller sagsøgt i et forhold som det omtalte, og der er ingen anden dokumentation for, at klager skulle have stået bag det omhandlede selskab. Indklagede støtter formodentlig sin påstand på det forhold, at tredjemand, der er direktøren i det konkursramte selskab, er blevet pålagt konkurskarantæne - en kendelse der er kæret til Østre Landsret og som derfor endnu ikke er endelig. Det bemærkes, at kendelsen vedrørende direktøren, er uvedkommende for klager og dermed ikke kan gøres gældende over for klager. Klager gør gældende, at en kendelse hvor tredjemand er blevet dømt for et forhold, ikke kan danne grundlag for en antagelse om, at hvad der fremgår af en retsbog for så vidt tredjemand, kan gøres gældende over for klager, der er tredjemand for så vidt den omhandlede sag, da klager ikke er part i sagen og således ikke har haft lejlighed til at føre proces eller komme til orde i sagen. Klager kan af samme grund ikke dømmes i et forhold, som klager ikke er part i. En påstand som klager gør gældende skal være begrundet i faktiske forhold, herunder at klager skulle være dømt i forholdet. Klager er på intet tidspunkt blevet forelagt den retsbog, som indklagede mener at være i besiddelse af. Klager er ikke og har ikke været part i en sag, hvor der skulle være afgivet en kendelse med indhold som fremført af indklagede. Klager er således ikke dømt for at udgøre den reelle ledelse i selskabet eller at have overtrådt en rettighedsfrakendelse. Det synes ganske mærkværdigt, at klager kan dømmes for et forhold, som klager end ikke er gjort bekendt med og aldrig har været part i. Såfremt der skulle eksistere en kendelse som dømmer klager for de påståede forhold, som klager aldrig er blevet sat i besiddelse af, eller på noget tidspunkt har haft kendskab til, kan det uden videre lægges til grund, at kendelsen ikke omhandler klager, da klager som ovenfor anført aldrig har været part i en sag, vedrørende de omtalte forhold, hvor en sådan kendelse er afgivet. Indklagede har på intet tidspunkt fremsendt kendelsen eller dele heraf til klager, hvormed klager er afskåret fra at komme med bemærkninger hertil og påstandene dermed står upåtalt. At indklagede på trods af opfordring ikke har fremlagt dokumentation for sine påstande, er gennemgående for samtlige henvendelser fra indklagede. Klager gør ex tuto gældende, at såfremt der skulle være afgivet en kendelse om anført, at dette ikke kan lægges til grund for så vidt angår klager, da klager ikke er part i sagen og derfor selvsagt ikke kan dømmes som anført. Det er et helt grundlæggende retsprincip, at tredjemand ikke kan dømmes i en sag hvor tredjemand ikke er part og end ikke har kendskab til sagen og da jeg ikke har været eller er part i en sag hvor der skulle være afsagt en sådan kendelse, kan det ikke hverken retligt eller i medierne lægges til grund, at klager skulle være dømt som anført. Det gøres gældende, at indklagede ikke har overholdt retningslinjerne for god presseskik, idet indklagede ingen dokumentation har for, at klager skulle have gjort sig skyldig i de påstande, der beskrives, herunder at klager skulle have stået bag det omhandlede selskab. Klager er ikke dømt i et forhold, som indklagede beskriver, og det er ikke på anden måde bevist, eller indikeret, at forholdet er korrekt. Det gøres gældende, at klager aldrig er blevet dømt, endsige været part i en verserende sag vedrørende forholdet, hvormed indklagedes påstand er forkert og udtryk for en urigtig meddelelse. Indklagedes brødtekst giver udtryk for at være en faktisk oplysning, der er bevist, og det er ikke i tilstrækkelig grad gjort klart, at der ikke er tale om påstande, begrundet i faktiske oplysninger. Det gøres gældende, at overskriften og brødteksten er skadelig for klager, krænkende eller agtelsesforringende. 3) Uberettiget omtale af tidligere straffedom Indklagede beskriver i sin artikel en tidligere straffedom. Dette fremgår af såvel overskriften, hvor klager omtales som “Svindeldømt ejendomsinvestor” og af brødteksten, hvor følgende fremgår: “En fængselsdom og et forbud mod at drive virksomhed fik ikke den svindeldømte erhvervsmand og ejendomsinvestor [Klager] til at lægge livet som virksomhedsleder bag sig. I stedet foregik det bare i konens navn. ” Af deloverskriften omtales klager som “dømt for svindel” Og videre: Ifølge selskabsregistret har han flere end 50 krakkede selskaber bag sig, og i 2017 blev han af Østre Landsret idømt tre år og seks måneders fængsel for bedrageri, underslæb og skyldnersvig for knap 20 mio. kr. I samme ombæring blev han frakendt retten til at deltage i ledelsen af virksomheder uden personlig og ubegrænset hæftelse, såsom anpartsselskaber og aktieselskaber. ” Som ovenfor anført lægger indklagede udokumenteret til grund, at klager skulle have varetaget “den reelle ledelse” , i en stråmandskonstruktion. Jeg henviser i det hele til det ovenfor anførte. Indklagede benytter ganske tydeligt sin udokumenterede påstand til at kæde sagen sammen med en tidligere straffedom, vedrørende klager. Omtalen af en tidligere straffedom som klager har været involveret i, findes at være i strid med retningslinjerne for god presseskik, da en mod en person tidligere rejst straffesag som regel ikke bør omtales medmindre berettigede hensyn varetages. Indklagede har ingen dokumentation for, at klager skulle have gjort sig skyldig i de forhold der beskrives og bør således ikke omtale en tidligere dom, der vedrører forhold tilbage fra 2009-2011 og pådømt i 2017 og som er uvedkommende for disse påståede udokumenterede forhold, der alene er udtryk for en kildes vurderinger og udtalelser og ikke begrundet i faktiske oplysninger. Klager gør gældende, at klager ikke er dømt, tiltalt eller sagsøger i et forhold som indklagede beskriver og der er således tale om rene antagelser fra indklagedes side i et forsøg på at kæde forholdene sammen, og opnå læsertal, hvilket er i strid med retningslinjerne for god presseskik. Det gøres gældende, at det ingenlunde er bevist, at klager skulle have gjort sig skyld

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner