LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9539/2025

    RETSINFO 9539/2025 — Vejledning til normalvedtægten for ejerforeninger etableret ved salg efter kapitel 5 a i lov om almene boliger m.v. eller etablering af nye tagboliger omfattende almene afdelinger, jf. bekendtgørelse nr. 1739 af 29. november 2020

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Indledning Ejerlejligheder har været lovreguleret siden 1966, hvor ejerlejlighedsinstituttet blev indført i Danmark. Den seneste lov om ejerlejligheder, lov nr. 908 af 18. juni 2020, trådte i kraft pr. 1. juli 2020. Loven er baseret på et udkast til ny ejerlejlighedslov, som blev foreslået af Ejerlejlighedsudvalget i udvalgets rapport fra marts 2018. Ejerlejlighedslovens kapitel 2 omhandler ejerforeningen og ejernes rettigheder og forpligtelser. Kapitlet indeholder relativt få bestemmelser, idet det forudsættes, at foreningens og ejernes forhold reguleres i den enkelte ejerforenings vedtægter. I lovens § 5, stk. 1, bemyndiges boligministeren til at fastsætte en normalvedtægt, der indeholder bestemmelser om ejerforeningens forhold og varetagelsen af ejernes fælles anliggender, rettigheder og forpligtelser. Af bestemmelsen fremgår, at der i normalvedtægten bl.a. kan fastsættes regler om generalforsamlingen, bestyrelsen, afstemningsregler, flertalskrav til forskellige beslutninger, foreningens administration, ændring i fordelingen af forbrugsudgifter, vedligeholdelsesfordeling, mulighed for at få adgang til de enkelte lejligheder, elektronisk kommunikation, ret til at holde kæledyr, sikkerhedsstillelse, indskrænkninger i ejerens ret til udlejning og eventuelle sanktioner ved ejerens uberettigede brug. Bestemmelsen viderefører og udvider bemyndigelsesbestemmelsen i den tidligere gældende ejerlejlighedslov, således der nu er udtrykkelig hjemmel til at regulere de opremsede forhold i normalvedtægten. Det præciseres i forarbejderne, at loven giver hjemmel til i normalvedtægten at regulere såvel ejerforeningens formelle og administrative forhold som materielle spørgsmål om varetagelsen af medlemmernes fælles anliggender, rettigheder og forpligtelser, og at bestemmelsens opremsning er en eksemplifikation og ikke er udtømmende 1 Folketingstidende 2019-20 (2. samling), Tillæg A, L93 som fremsat, side 29. . Lovens § 5, stk. 6, foreskriver, at der skal udarbejdes en særskilt normalvedtægt for ejerforeninger, der omfatter almene afdelinger, og som er etableret ved salg efter almenboliglovens kapitel 5 a, eller ved indretning af uudnyttede tagetage eller påbygning af yderligere etager efter ejerlejlighedslovens § 20, stk. 2 eller § 23, stk. 3. På baggrund heraf er der udstedt bekendtgørelse nr. 1739 af 29. november 2020, hvor der, som bilag 1 til bekendtgørelsen, er affattet en normalvedtægt for ejerforeninger som omfatter disse foreninger. Denne normalvedtægt afløser den tidligere af ministeren fastsatte normalvedtægt for ejerforeninger, der omfatter almene afdelinger fra 2004 2 Bekendtgørelse nr. 1333 af 14. december 2004 om normalvedtægt for ejerforeninger etableret ved salg efter kapitel 5 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. omfattende almene afdelinger . Normalvedtægten for ejerforeninger med almene afdelinger, jf. ovenstående, er baseret på det forslag til normalvedtægt for ”almindelige” ejerforeninger, som blev udarbejdet af et underudvalg til Ejerlejlighedsudvalget. De kommentarer m.v. underudvalget afgav i sin rapport 3 Rapport fra udvalg om ejerlejlighedsloven - Marts 2018 fra Erhvervsstyrelsen. er indarbejdet i nærværende vejledning. Herudover er vejledningen baseret på gældende retspraksis og udgør et bidrag til fortolkningen af normalvedtægten. Generelle bemærkninger Det følgende afsnit indeholder nogle generelle bemærkninger til normalvedtægten, herunder en omtale af ejerlejlighedslovens § 5, der indeholder en række bestemmelser af betydning for normalvedtægten. De enkelte bestemmelser i normalvedtægten behandles i de efterfølgende afsnit. Hvilke ejerforeninger omfatter normalvedtægten? Bekendtgørelsen gælder for alle ejerforeninger omfattet af ejerlejlighedsloven § 5, stk. 6. Bekendtgørelsen gælder således for ejerforeninger, der er etableret i ejendomme, der oprindeligt tilhørte en almen afdeling fuldt ud, men hvor der senere er foretaget en opdeling af ejendommen i ejerlejligheder og hvoraf mindst én ejerlejlighed efterfølgende er frasolgt. Opdelingen kan være sket i forbindelse med et påtænkt frasalg af eksisterende almene boliger som ejerlejlighed iht. almenboliglovens kapitel 5 A, eller i forbindelse med etablering af nye almene boliger i tagetagen, jf. ejerlejlighedslovens § 23, stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter endvidere ejerforeninger, der er etableret i en privat udlejningsejendom, hvor der er indrettet nye boliger i tagetagen, som er frasolgt som en ejerlejlighed til en almen afdeling, jf. ejerlejlighedslovens § 20, stk. 2. Bekendtgørelsen gælder uanset, hvornår ejerforeningen er stiftet, men ældre ejerforeninger, der var stiftet ved bekendtgørelsens ikrafttrædelse den 1. januar 2021, blev dog først omfattet pr. 1. januar 2022 og var frem til dette tidspunkt omfattet af den hidtidige bekendtgørelse om normalvedtægt for ejerforeninger med almene afdelinger, jf. note 1. Ejerforeninger uden almene afdelinger Der er udarbejdet en særlig normalvedtægt for ejerforeninger i ejendomme, der ikke omfatter almene boliger 4 Er optrykt som bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 1738 af 29. november 2020 om normalvedtægt for ejerforeninger. . Ejerforeninger med få ejerlejligheder Når der etableres og frasælges ejerlejligheder i en ejendom, som tilhører en almen boligorganisation, vil ejendommen ikke nødvendigvis blive opdelt ”til bunds”. I disse situationer vil ejerforeningen bestå af ejerne af de frasolgte ejerlejligheder samt den almene boligorganisation, som ejer af én ejerlejlighed, der omfatter alle de usolgte boliger. Ejerforeningen vil i denne situation bestå af antalsmæssigt få ejerlejligheder, hvoraf den ene, som tilhører den almene boligorganisation, vil udgøre langt hovedparten af ejendommen. Det tilsvarende vil være situationen, når en privat boligudlejningsejendom bliver opdelt i ejerlejligheder i medfør af ejerlejlighedslovens § 20, stk. 2, idet det dog er den ejerlejlighed, der tilhører den private udlejningsejendom, der vil indeholde hovedparten af lejlighederne. Normalvedtægtens afstemningsregler i § 4, stk. 1 og 2, § 5, § 6, § 11 og § 20, tager udgangspunkt i, at der antalsmæssigt kun er én ejerlejlighed i ejerforeninger, der indeholder almene boliger, og foreskriver derfor, at alle afstemninger alene sker efter fordelingstal. Den praktiske konsekvens er, at den almene boligorganisation bevarer størst mulig indflydelse i de nævnte spørgsmål, idet et flertal af individuelle ejere ikke har indflydelse på beslutningerne, så længe deres samlede fordelingstal ikke overstiger grænserne i de enkelte bestemmelser. Dette afspejler at flertallet af beboerne i ejendommen bor i den ene ejerlejlighed, som tilhører den almene boligorganisation, og derfor også skal have en tilsvarende indflydelse i ejerforeningen. I modsætning hertil stemmes både efter fordelingstal og antal i de tilsvarende bestemmelser i normalvedtægten for ”almindelige” ejerforeninger. Disse ejerforeninger er som hovedregel opdelt ”til bunds” og indeholder typisk et større antal ejerlejligheder, der størrelsesmæssigt ikke varierer så meget. Opdeles ejendomme med almene boliger ”til bunds”, kan det overvejes samtidigt at vedtage en særvedtægt, hvorefter der stemmes såvel efter fordelingstal som antal i de nævnte spørgsmål og derved forberede en situation, hvor et større antal af ejerlejlighederne er frasolgt, og det vil være rimeligt og naturligt at give de individuelle ejere indflydelse også efter antal. Udover bestemmelsen i normalvedtægtens § 14, stk. 8, om sammensætningen af bestyrelsen, tager normalvedtægten ikke højde for de særlige problemstillinger, der kan være i ejerforeninger med få ejere. Det er i et vist omfang muligt at findes praktiske og rimelige løsninger ved at fortolke normalvedtægtens bestemmelser, men det er ikke alle problemstillinger, der kan løses hensigtsmæssigt gennem fortolkning, hvorfor det hensigtsmæssigt kan overvejes at vedtage særvedtægtsbestemmelser, der regulerer visse problemstillinger på en anden måde end normalvedtægten. Det kan i de små ejerforeninger være vanskeligt at få vedtaget ændringer af en vedtægt, så ved opdelingen af ejendommen kan det overvejes, samtidigt med opdelingen, at tinglyse en særvedtægt, der indeholder en passende regulering af de områder, hvor normalvedtægtens bestemmelser ikke er velegnede. Hvornår gælder normalvedtægtens bestemmelser Efter ejerlejlighedslovens § 5, stk. 2, er normalvedtægtens bestemmelser gældende, medmindre de er fraveget ved en gyldig beslutning. Normalvedtægten har således karakter af en deklaratorisk 5 Visse bestemmelser i normalvedtægten er dog gengivelser fra ejerlejlighedsloven og kan ikke fraviges i det omfang den tilsvarende lovbestemmelse er præceptiv. Se nærmere omtalen af de enkelte bestemmelser. retsregel, der kun gælder, hvis ejerforeningen ikke har vedtaget andet. Normalvedtægten gælder automatisk fra foreningens stiftelse uden en særlig vedtagelse og adskiller sig derved fra en vedtægt i sædvanlig forstand, der er baseret på en aftalt regulering. Normalvedtægten gælder uden tinglysning. Dette fremgår ikke direkte af ejerlejlighedslovens ordlyd, men er en følge af den nævnte bestemmelse i ejerlejlighedslovens § 5, stk. 2. Normalvedtægten skal således ikke tinglyses efter tinglysningslovens § 1, stk. 2, for at opnå beskyttelse mod kreditorer og godtroende aftaleerhververe. Den lovfastsatte gyldighed uden tinglysning medfører desuden, at det ikke er muligt at tinglyse normalvedtægten i sin helhed på ejerlejlighederne, da det er en betingelse for tinglysning af et dokument på en fast ejendom, at dokumentet går ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret over en bestemt fast ejendom, jf. tinglysningsloven § 10, stk. 1. Tinglysningsretten accepterer dog at tinglyse bestemmelser fra normalvedtægten, hvis de indgår i en særvedtægt, som også tinglyses, jf. nærmere Tinglysningsrettens vejledning. Derved kan det sikres, at vedtægterne for en ejerforening med særvedtægtsbestemmelser kan tinglyses i sin helhed. Tinglysning af særvedtægter omtales nærmere nedenfor i afsnittet Tinglysning af særvedtægter . Interne forhold i den almene boligorganisation og andelsboligforeninger Normalvedtægten regulerer kun forholdene i ejerforeningen. Forholdene i den almene boligorganisation reguleres i almenboligloven 6 Lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023 (med senere ændringer) og den almene boligorganisations vedtægter. Det indebærer f.eks., at beslutning om, hvordan den almene boligorganisation skal stemme på generalforsamlinger i ejerforeningen, afgøres efter de interne regler i den almene boligorganisation. Er en ejer af taglejligheden en andelsboligforening reguleres de interne forhold i andelsboligforeningen alene af andelsboligforeningernes vedtægter og også her vil beslutninger i andelsboligforeningen f.eks. om, hvordan andelsboligforeningen, som ejer af en ejerlejlighed, skal stemme på ejerforeningens generalforsamling, afgøres efter bestemmelserne i andelsboligforeningens vedtægter og ikke efter bestemmelserne i normalvedtægten (eller ejerforeningens særvedtægter). Forholdet mellem normalvedtægten og særvedtægt Af forarbejderne 7 Folketingstidende 2019-20 (2. samling), Tillæg A, L93 som fremsat, side 29. til ejerlejlighedslovens § 5 fremgår, at formålet med normalvedtægten er at sikre, at der er grundlag for at kunne vedtage beslutninger i en ejerforening. Uanset den mere omfattende regulering i den nye normalvedtægt, er ejernes mulighed for at tilpasse vedtægten efter deres individuelle ønsker og behov i en særvedtægt opretholdt i loven. Det er således fortsat muligt at lave supplerende regulering i en særvedtægt, hvis der ønskes særlige bestemmelser om råden over fælles ejendom, f.eks. ret til parkering eller eksklusiv råden over loftsrum, garager, haver mv., eller hvis der ønskes indskrænkninger i retten til råden over særejendommen (ejerlejlighederne), f.eks. indskrænkninger i anvendelse til erhvervsmæssige formål, maksimum for beboere, begrænsninger i adgangen til salg eller udlejning m.v. Indskrænkninger i råden over særejendommen vil som hovedregel kræve enighed/samtykke. En fravigelse af normalvedtægten kræver, at der er truffet en gyldig beslutning herom i ejerforeningen. Ændring af en vedtægt kræver en beslutning af foreningens generalforsamling, og gyldighedskravet indebærer, at både de formelle krav om indkaldelse af en generalforsamling, dagsorden, afstemningsregler m.v. er overholdt, og at indholdet af beslutningen er gyldigt, i henhold til ejerlejlighedslovens bestemmelser, ejerforeningens vedtægter og de almindelige foreningsretlige principper. Er der ikke truffet en i både form og indhold gyldig beslutning om fravigelse af normalvedtægten, vil normalvedtægten være gældende for ejerforeningen. Har en særvedtægtsbestemmelse karakter af et tillæg til normalvedtægten, f.eks. hvor bestemmelsen regulerer forhold, som er uomtalte i normalvedtægten, vil normalvedtægten være gældende for de øvrige forhold. Hvis der er vedtaget en særvedtægtsbestemmelse, som udtømmende regulerer et givent forhold, må det være formodningen, at det har været tilsigtet at fravige normalvedtægtens bestemmelser, der således ikke finder anvendelse. Hvis der er tvivl om, hvorvidt hensigten har været at fravige normalvedtægten, må udgangspunktet være, at normalvedtægten ikke kan anses for fraveget, medmindre der i særvedtægten er optaget en bestemmelse, som direkte og i samme detaljeringsgrad tager stilling til samme spørgsmål, eller udtrykkeligt erklærer, at normalvedtægtens bestemmelse ikke skal finde anvendelse. Andet kan dog følge af en konkret fortolkning. Fra retspraksis kan nævnes T:BB 2021.856 V, der fandt, at ejer og ikke ejerforeningen var ansvarlig for vedligeholdelse af en altan trods manglende udtrykkelig hjemmel herfor i vedtægterne. Landsretten fandt, at vedtægterne for ejerforeningen under de konkrete omstændigheder skulle fortolkes således, at normalvedtægtens bestemmelser om vedligeholdelse af altaner var blevet fraveget ved de vedtægtsændringer, der var foretaget i 1990’erne, da det forekom usandsynligt, at alle ejere fik vidtgående pligter til at vedligeholde bygningsdele, mens vedligeholdelsen af altaner etableret af individuelle ejere skulle påhvile ejerforeningen. Den nye normalvedtægt ændrer som udgangspunkt ikke eksisterende særvedtægter. Det medfører, at en eksisterende særvedtægt også alene udfyldes med den nye normalvedtægts bestemmelser, når særvedtægten ikke efter sit indhold regulerer det pågældende spørgsmål eller ikke regulerer dette fuldt ud. Har ejerforeningen tinglyst normalvedtægten fra 2004, har den status som særvedtægt og gælder dermed fortsat i ejerforeningen , ligesom henvisninger til konkrete tidligere normalvedtægter (i helhed eller specifikke bestemmelser), vil have karakter af særvedtægt. I lighed med andre særvedtægter udfyldes den af bestemmelserne i den nye normalvedtægt. Der er visse bestemmelser i den nye ejerlejlighedslov, som ikke gyldigt kan fraviges i en særvedtægtsbestemmelse, der vedtages efter lovens ikrafttræden, jf. nærmere nedenfor under omtalen af § 1, stk. 1. Det må afklares i retspraksis, i hvilket omfang ældre særvedtægtsbestemmelser, der strider mod præceptive bestemmelser i den nye ejerlejlighedslov, eller som baseres på bestemmelser i den tidligere ejerlejlighedslov, som ikke længere findes i ejerlejlighedsloven, kan opretholdes eller bliver ugyldige. Udgangspunktet er, at ældre særvedtægtsbestemmelser, som er vedtaget før den nye ejerlejlighedslov trådte i kraft, kan opretholdes. Problemstillingen behandles nedenfor i forbindelse med enkelte af normalvedtægtens bestemmelser. Det fremgår af ejerlejlighedslovens § 5, stk. 3, 1. pkt., at en fravigelse af normalvedtægten skal tinglyses på de enkelte ejerlejligheder for at være gyldig mod aftaler om ejendommen (ejerlejligheden) og mod retsforfølgning. Bestemmelsen viderefører det gældende tinglysningskrav og indeholder en kodifikation af gældende ret. Manglende tinglysning kan medføre, at rettigheden ekstingveres, jf. tinglysningsloven § 1, stk. 2. En køber, der i forbindelse med købet af ejerlejligheden kender til en gyldigt vedtaget særvedtægt, er dog ”i ond tro” og vil være bundet af særvedtægten, selvom den ikke er tinglyst. Efter den tidligere ejerlejlighedslovs § 7 var tinglysning af vedtægtsændringer også en betingelse for, at vedtægtsbestemmelsen var gyldig mellem parterne. Denne gyldighedsbetingelse er ikke videreført i den nye ejerlejlighedslov, da tinglysning som dansk rets almindelige hovedregel ikke er en gyldighedsbetingelse mellem parterne. Den tidligere bestemmelse blev endvidere fortolket indskrænkende i retspraksis, jf. f.eks. U 2000.1459 Ø og T:BB 2008.273 V, hvor en manglende tinglysning af en gyldig beslutning ikke medførte, at beslutningen ikke var bindende for ejerne. Særvedtægter skal af ordensmæssige hensyn også tinglyses på hovedejendommen, jf. Tinglysningsrettens vejledning, men tinglysning på hovedejendommen er ikke nødvendig for at sikre mod ekstinktion (fortrængning) af en rettighed. Bortfald af særvedtægt En særvedtægt tinglyses i byrderubrikken som servitut på den enkelte lejlighed. Det fremgår af ejerlejlighedslovens § 5, stk. 3, 2. pkt., at hvis særvedtægtsbestemmelser ikke er tinglyst på en ejerlejlighed, og ekstingveres i medfør af tinglysningslovens § 1, stk. 2, af en kreditor eller en godtroende aftaleerhverver, bortfalder de pågældende særvedtægtsbestemmelser for samtlige ejerlejligheder i ejerforeningen. Formålet er at opnå en ens retstilling for alle ejerne i ejerforeningen. Ekstinktion efter bestemmelsen kan kun indtræde i tilfælde, hvor ejerforeningen har undladt at foretage den nødvendige sikringsakt og fået tinglyst den vedtagne beslutning eller særvedtægtsbestemmelse på de enkelte ejerlejligheder i foreningen. Bortfalder en særvedtægtsbestemmelse, fordi den ikke er tinglyst på en ejerlejlighed, medfører det, at normalvedtægtens bestemmelse, i det omfang den var fraveget ved særvedtægtsbestemmelsen, finder anvendelse for samtlige ejerlejlighedsejere i ejendommen. Efter ejerlejlighedslovens § 5, stk. 3, 3. pkt., gælder tilsvarende, hvor en særvedtægt bortfalder som udækket på tvangsauktion. Bestemmelsen finder alene anvendelse, når særvedtægten i medfør af retsplejelovens § 581, stk. 1, bortfalder som udækket servitutrettighed på en ejerlejlighed i forbindelse med en tvangsauktion over ejerlejligheden, hvilket sjældent forekommer. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i det oftere forekommende tilfælde, hvor særvedtægten tillige er tinglyst pantstiftende, og efter en tvangsauktion slettes som udækket panterettighed i medfør af retsplejelovens § 581, stk. 1. I denne situation opretholdes panteretten i de øvrige ejerlejligheder, selvom den bortfalder for den konkrete ejerlejlighed. Se om etablering af ny sikkerhed for ejerforeningen, nedenfor under omtalen af normalvedtægtens § 31. Digital signering af de tegningsberettigede for ejerforeningen For at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og kreditorer skal vedtægtsændringer og dispositioner over fællesejet tinglyses på hver enkelt ejerlejlighed. Med den nye bestemmelse i ejerlejlighedsloven § 5, stk. 4, er loven nu i overensstemmelse med Tinglysningsrettens praksis om, at der kan ske tinglysning af bindende beslutninger og særvedtægter alene ved digital underskrift fra de tegningsberettigede i foreningen. Hvis der er tale om indgreb i den enkelte ejers rettigheder og forpligtelser, skal den enkelte ejer dog have tiltrådt beslutningen på generalforsamlingen eller ved digital signering i forbindelse med tinglysning. Efter bestemmelsen kan en gyldig beslutning om fravigelse af normalvedtægten, stiftelse eller ændring af rettigheder ved servitutter, samt ændringer som følge af ejerforeningens dispositioner over fællesejendommen, tinglyses på de enkelte ejerlejligheder på grundlag af dokumentation for beslutningen, når det anmeldte dokument er underskrevet af de tegningsberettigede for ejerforeningen. Dokumentation for en beslutning kan bestå i referat fra generalforsamlingen underskrevet af de bestyrelsesmedlemmer, der i henhold til vedtægterne er tegningsberettigede. Anmeldelsen skal foretages i overensstemmelse med tegningsretten i ejerforeningen. Kræver vedtægterne, at flere bestyrelsesmedlemmer skal underskrive for at forpligte foreningen, skal mindst det krævede antal underskrive anmeldelsen, jf. FM 2022.158 V. Tinglysningsretten påser, at de formelle krav overholdes. Tinglysningen skaber ikke rettigheder, men sikrer alene en allerede eksisterende ret. Viser det sig enten ved, at foreningen anerkender dette eller ved, at det fastslås i en retssag, at den beslutning, der er tinglyst, ikke er gyldig, kan tingbogen berigtiges efter de almindelige regler herfor. Påtaleret Efter tinglysningslovens § 10, stk. 5, skal et servitutdokument angive den eller de påtaleberettigede. Ejerlejlighedslovens § 5, stk. 5, indeholder en ny bestemmelse om, at ejerforeningen er påtaleberettiget for rettigheder, der følger af en tinglyst særvedtægt. Bestemmelserne medfører, at ejerforeningen ved tinglysningen af særvedtægter skal angives som påtaleberettiget. Er der andre påtaleberettigede, skal disse tillige angives. Når ejerforeningen er påtaleberettiget for rettigheder, der følger af en særvedtægt, har ejerforeningen pligt til at håndhæve vedtægtens bestemmelser og dermed varetage ejernes rimelige interesser. Vedtægter der vedrører flere ejendomme henover skel Det er muligt at lave én ejerlejlighedsforening, der består af flere ejerlejlighedsejendomme henover skel, med én og samme vedtægt. Ved tinglysning af vedtægterne, er det dog væsentligt at bemærke, at der skal ske dokumentation for vedtagelseskravet for hver enkelt ejerlejlighedsejendom, jf. Vestre Landsrets kendelse af 24. januar 2025 i sag V. L. B-0513-24. Kommentarer til de enkelte bestemmelser § 1. Indledning, formål, medlemskab og hæftelse Denne vedtægt regulerer forholdene i ejerforeningen medmindre andet er vedtaget i særvedtægt, jf. ejerlejlighedslovens § 5. Stk. 2. Ejerforeningens formål er at administrere den fælles ejendom og øvrige fællesanliggender for ejerne af ejerlejlighederne i foreningen. Stk. 3. Medlemmer af ejerforeningen er de til enhver tid værende ejere med tinglyst adkomst til en ejerlejlighed i foreningen. Ved ejerskifte overgår medlemskabet på den aftalte overtagelsesdag, selv om ejerskifte endnu ikke er tinglyst. Ved anden overgang, herunder bobehandling, brugspant og arv, overgår medlemskabet på tidspunktet for overgangen af ejerbeføjelserne. Stk. 4. For ejerforeningens forpligtelser hæfter ejerne personligt (med hele ejers formue), pro rata (med den enkelte ejers andel) og subsidiært (således at krav først skal gøres gældende mod ejerforeningen, inden krav gøres gældende mod ejerne) i forhold til deres fordelingstal, medmindre ejerne har påtaget sig en mere vidtgående hæftelse. Ad stk. 1 Bestemmelsen fastslår, at normalvedtægten er gældende i en ejerforening, medmindre foreningen har vedtaget en særvedtægt. Bestemmelsen viderefører det hidtil gældende system, hvor normalvedtægten for ejerforeninger har karakter af deklaratoriske retsregler, og hvorefter normalvedtægtens bestemmelser er gældende, medmindre de er fraveget ved en gyldig beslutning. Som tidligere anført skal der være tale om en gyldig beslutning truffet af ejerforeningens generalforsamling i henhold til foreningsvedtægtens bestemmelser om beslutningsdygtighed og fornødent flertal. Er der ikke på generalforsamlingen truffet en gyldig beslutning om fravigelse af normalvedtægten, vil denne stadig være gældende for ejerforeningen. Som ligeledes anført tidligere er normalvedtægtens bestemmelser gældende uden tinglysning på de enkelte ejerlejligheder. Det indebærer bl.a., at ejerforeninger, der ikke har egne vedtægter, uden videre, og fuldt ud, er reguleret af normalvedtægtens bestemmelser. Se i øvrigt underafsnittet Forholdet mellem normalvedtægt og særvedtægt under Generelle bemærkninger. Ældre særvedtægter Bestemmelsen finder også anvendelse for de ejerforeninger, der var etableret, og de særvedtægter, der var vedtaget, inden den nye ejerlejlighedslov trådte i kraft, og gælder altså også i forhold til særvedtægter, som er vedtaget før den nugældende normalvedtægt. Bestemmelsen medfører, at en eksisterende særvedtægt, som er vedtaget før den nye normalvedtægt trådte i kraft, udfyldes med normalvedtægtens bestemmelser, når særvedtægten ikke efter sit indhold regulerer spørgsmålet eller ikke regulerer det fuldt ud. Ønskes en anden regulering end den, der følger af normalvedtægten, og som ikke fremgår af en eksisterende særvedtægt, må der vedtages yderligere særvedtægtsbestemmelser i ejerforeningen efter reglerne om vedtægtsændringer i særvedtægten. Normalvedtægtens bestemmelse er en lettere omskrivning af bestemmelsen i ejerlejlighedslovens § 5 stk. 2, 8 § 5, stk. 2 lyder: Normalvedtægtens bestemmelser er gældende, medmindre de er fraveget ved gyldig beslutning . og må fortolkes i lyset af dette. Formålet med at lade normalvedtægtens bestemmelser gælde som udfyldende regel til særvedtægterne, er at sikre, at der er et operationelt regelsæt i en ejerforening, og ud fra dette må det antages, at ejerforeningen ikke gyldigt kan vedtage, at normalvedtægten generelt ikke gælder i foreningen. Ønsker foreningen at fravige hele normalvedtægten, må den vedtage en særvedtægtsbestemmelse for hver enkelt bestemmelse i normalvedtægten. Ad stk. 2 Bestemmelsen angiver ejerforeningens formål, der omfatter to forskellige forhold. Administration af fællesejendom For det første er det ejerforeningens formål at administrere den del af ejendommen, der er fællesejendom. Fællesejendommen består af den del af ejendommen, der ikke er en del af ejerlejlighederne, f.eks. grunden og fælles bestanddele, tilbehør m.v. på hovedejendommen. Hver ejerlejlighedsejer ejer en ideel anpart heraf i forhold til fordelingstallet, og ejerforeningen har til formål at administrere dette på vegne af ejerlejlighedsejerne. Om afgrænsning mellem særejendom og fællesejendom – se nærmere bemærkningerne til normalvedtægtens §§ 26-28. Varetagelse af øvrige fælles anliggender Herudover foreskriver bestemmelsen, at ejerforeningen har til formål at varetage øvrige fælles anliggender for ejerne. Det omfatter kun anliggender for ejerne som ejere af en ejerlejlighed i ejendommen, og ikke et eventuelt fællesskab i anden sammenhæng. Øvrige fælles anliggender kan f.eks. være administration af aftaler om leje af p-pladser, eller afgivelse af et fælles høringssvar vedrørende en lokalplan for området. Det kan også vedrøre forhold, der har relation til ejerlejlighederne, og som ellers er omfattet af det, ejeren normalt selv suverænt kan bestemme qua sin ejendomsret. Det er dog stærkt begrænset, hvad ejerforeningen er kompetent til at beslutte, som begrænser den enkelte ejers råden over egen ejerlejlighed uden samtykke fra ejeren, men efter ejerlejlighedsloven og normalvedtægten er ejerforeningen f.eks. kompetent til at træffe beslutninger vedrørende korttidsudlejning af ejerlejligheder i ejendommen, jf. nærmere normalvedtægtens §§ 4, stk. 1 og 30, der omtales nærmere nedenfor. Efter almindelige foreningsretlige principper må en forening kun agere inden for sit formål, så formålsbestemmelsen sætter en ydre grænse for, hvad ejerforeningen kan beskæftige sig med. Fra retspraksis kan nævnes U 1990.669 Ø (Køb af nabogrund til senere anlæg af parkeringspladser for beboere ikke anset for stridende mod ejerforeningens formål), samt U 1980.552 H (Ejerforeningsvedtagelse om køb af viceværtslejlighed gyldig som formålsmæssig). Køb af f.eks. et sommerhus må i almindelighed anses at ligge uden for formålet i en ejerforening. I den ovenfor omtalte afgørelse U 1984.678 Ø fandt landsretten, at udskiftning af vinduerne i ejendommen var omfattet af ejerforeningens formål. Se også U 2024.2267 Ø. Sagen drejede sig om en opsigelse af de øvrige ejeres brugsret til bl.a. pulterrum, som var beliggende i en ejerlejlighed i loftsetagen. Spørgsmålet var, om opsigelsen af pulterrummene kunne rettes til ejerforeningen. På baggrund af de konkrete omstændigheder fandt landsretten, at ejerlejlighedsforeningen måtte anses for at have forvaltet brugsretten til det samlede loftsareal på en sådan måde, at opsigelse af brugsretten kunne rettes til foreningen. Landsretten lagde til grund, at ejerforeningen havde påtaget sig ansvaret for at vedligeholde det omhandlede loftsareal, og for at kortlægge og fordele pulterrummene i ejerlejligheden mellem de øvrige ejerlejlighedsejere. Ejerforeningen havde tillige fastsat ordensregler, som omfattede ejernes færdsel og benyttelse af loftsarealet. Landsretten lagde videre til grund, at ejerforeningens bestyrelse havde forestået dialogen med skiftende ejere af ejerlejligheden om loftsrummets benyttelse og eventuelle omdannelse til beboelse. Formålsbestemmelsen sætter samtidigt grænser for, hvad ejerlejlighedsejerne kan gå sammen om og træffe beslutninger om uden om ejerforeningen. Som hovedregel kan ejerlejlighedsejerne ikke selvstændigt disponere på områder, som hører under det, ejerforeningen varetager efter foreningens formål, men er der tale om mere generelle forhold, som ikke vedrører specifikt ejerforeningen, kan de enkelte ejerlejlighedsejere disponere uden om ejerforeningen. Det vil f.eks. ikke være uforeneligt med medlemskabet af ejerforeningen at afgive et separat høringssvar om en lokalplan for området, selvom det kan siges at vedrøre et fælles anliggende, og selvom foreningen også kan afgive et høringssvar. Den nærmere afgrænsning beror på den konkrete situation. Ad stk. 3 Bestemmelsen afgrænser medlemskredsen i ejerforeningen. Spørgsmålet om medlemskab har betydning i forhold til, hvem der er berettiget og forpligtet over for ejerforeningen, f.eks. hvem der er forpligtet til at betale til fællesudgifter og kan deltage i, og stemme på, ejerforeningens generalforsamling, samt hvem der hæfter for ejerforeningens forpligtelser i henhold til stk. 4. Udgangspunktet er, at medlemskredsen består af alle de fysiske eller juridiske personer, der har en tinglyst adkomst til en ejerlejlighed i ejendommen. Det er således den tinglyste adkomst, der statuerer medlemskabet og dermed, hvem der har medlemsrettigheder og -pligter og hæfter for ejerforeningens forpligtelser. Ejerskifte Udgangspunktet fraviges, når der er aftalt et ejerskifte, men endnu ikke er tinglyst adkomst for den nye ejer inden overtagelsesdagen. I denne situation overgår medlemskabet til den nye ejer på den aftalte overtagelsesdag. Det er i denne situation således aftaleforholdet om ejerskabet af ejerlejligheden, der er afgørende for, hvem der er medlem af ejerforeningen, og ikke om overdragelsen er tingsligt beskyttet. Dette medfører, at den nye ejer allerede fra den aftalte overtagelsesdag er berettiget og forpligtet som medlem, selvom vedkommendes adkomst ikke er tinglyst, og kan udøve de medlemsbeføjelser, der er knyttet til ejerlejligheden, herunder retten til at møde og stemme på en generalforsamling i ejerforeningen. Den nye ejer er også forpligtet til at betale de fællesudgifter, der forfalder fra og med overtagelsesdagen, uanset om de er stiftet før dette tidspunkt, men ikke for den hidtidige ejers restancer til ejerforeningen medmindre den nye ejer påtager sig denne forpligtelse (udtrykkeligt eller stiltiende), f.eks. ved den i praksis ofte forekommende situation, at en restance oplyses ved salg og opkræves hos køberen og medtages på refusionsopgørelsen. Det kan også følge af en særvedtægtsbestemmelse, at en køber indtræder i sælgerens forfaldne forpligtelser over for ejerforeningen. Selvom medlemspligterne overgår til den nye ejer på overtagelsesdagen, frigøres den hidtidige ejer antageligt først fra sine forpligtelser over for ejerforeningen, når der er givet meddelelse til ejerforeningen om ejerskiftet. Det påhviler parterne selv at gøre ejerforeningen opmærksom på situationen, hvor en ejerlejlighed er overdraget, men der endnu ikke er tinglyst adkomst for den nye ejer på overtagelsesdagen. Den hidtidige ejer må om fornødent dokumentere, at vedkommende f.eks. ikke skal betale fællesudgiften, og erhververen må om fornødent dokumentere sin ret til at deltage i en generalforsamling. Særlige problemstillinger i ejerskiftesituationen: - Betingede købsaftaler Er en ejerlejlighed solgt ved en betinget aftale, kan fristen for afklaring af betingelsen efter omstændighederne ligge efter fristen for tinglysning af adkomst og overtagelsesdagen. Uanset dette overgår medlemskabet til køber på tidspunktet for tinglyst betinget adkomst eller senest på overtagelsesdagen. Hvis det viser sig, at betingelsen ikke opfyldes, og handlen dermed annulleres, går medlemskabet tilbage til sælgeren igen. De medlemsmæssige dispositioner køberen har foretaget i perioden, er bindende for sælger, f.eks. afgivelse af stemme for et forslag på en generalforsamling, som forpligter ejerne. - Dispositionsret Det forekommer ikke sjældent, at det aftales, at køberen af en ejerlejlighed får ret til at disponere over lejligheden inden overtagelsesdagen. Dette vil som udgangspunkt alene blive betragtet som en aftale om faktisk dispositionsret for køberen og medfører ikke, at ejerbeføjelserne er overgået til køberen på dispositionsdagen. I disse situationer er det også først på overtagelsesdagen, at medlemskabet af ejerforeningen indtræder for den nye ejer, medmindre den nye ejers adkomst allerede er tinglyst. - Fuldmagt Det følger af Dansk Ejendomsmæglerforenings standardvilkår ved køb af ejerlejligheder, at hvis der, efter fortrydelsesrettens udløb og inden overtagelsesdagen, afholdes generalforsamling i ejerforeningen, har køber fuldmagt fra sælger til at møde og stemme på generalforsamlingen i det omfang, dette kan ske i henhold til foreningens vedtægter. Efter normalvedtægten kan ejerne give en myndig person fuldmagt til at udøve stemmeretten, jf. nærmere omtalen nedenfor af normalvedtægtens § 12, ad stk. 2, og det kan således forekomme, at en køber kan udøve denne medlemsbeføjelse inden vedkommende efter normalvedtægten er medlem af ejerforeningen. Bobehandling m.v. Bestemmelsen indeholder desuden en særlig bestemmelse om de situationer, hvor ejerbeføjelserne overgår fra den tinglyste ejer, uden at det er en følge af et aftalt ejerskifte, og hvor der ikke tinglyses ny adkomst til ejerlejligheden. I disse situationer overgår medlemskabet af ejerforeningen samtidig med overgangen af ejerbeføjelserne. Bestemmelsen omtaler tre konkrete situationer: dels situationen, hvor den tinglyste adkomsthavers ejerbeføjelser er bortfaldet og overgået til et bo, og hvor der ikke tinglyses adkomst for boet, dels den situation, hvor ejerlejligheden er taget til brugelig pant, og der ikke tinglyses adkomst for panthaver og dels den situation, hvor den tinglyste adkomsthaver er afgået ved døden og ejerlejligheden er udlagt til en arving eller legatar, og hvor der endnu ikke er sket en tinglysning af det nye adkomstforhold. Dette er formentlig de oftest forekommende situationer, men bestemmelsen er ikke begrænset hertil, men finder anvendelse på alle situationer, hvor der sker en overgang af ejerbeføjelser fra en tinglyst adkomsthaver til en anden, som ikke er tinglyst adkomsthaver. Ejerbeføjelserne for et bo og en brugspanthaver ophører, når der sker overdragelse af ejerlejligheden til en ny ejer. Er der ikke tinglyst adkomst for den nye ejer inden overtagelsesdagen, overgår medlemskabet af ejerforeningen til den nye ejer på overtagelsesdagen, jf. den første del af bestemmelsen. Ophører ejerbeføjelserne for et bo eller en brugspanthaver, uden at der sker et ejerskifte, genindtræder ejeren af ejerlejligheden (adkomsthaveren) som medlem af ejerforeningen på tidspunktet for ophøret af tredjemands ejerbeføjelser. Ad stk. 4 Ejerforeninger for ejerlejlighedsejere er ikke foreninger i traditionel forstand, men har mere karakter af et administrationsfællesskab, der er befuldmægtiget til at varetage ejernes fælles anliggender. Samejefællesskabet disponerer gennem ejerforeningen, og de dispositioner, som en ejerforening foretager er således for ejerlejlighedsejernes (samejernes) regning og risiko. Bestemmelsen i normalvedtægten ændrer delvist på de almindelige hæftelsesforhold for samejer og fastslår for det første, at ejerlejlighedsejerne kun hæfter subsidiært for ejerforeningens dispositioner. Dette medfører, at en kreditor i første omgang skal rette sit krav mod ejerforeningens formue (fællesformuen). Ejerlejlighedsudvalget har ikke taget udtrykkelig stilling til, om kreditor skal foretage en udtømmende retsforfølgelse mod ejerforeningen, før et krav kan rettes mod ejerne, men bestemmelsens ordlyd synes at pege i retning af, at der er tale om en modificeret subsidiær hæftelse, og at kreditor således kan rette sit krav mod ejerne, hvis ikke ejerforeningen efter et påkrav og et passende varsel betaler kravet, og således ikke først skal gennemføre en udtømmende retsforfølgelse mod ejerforeningen. Spørgsmålet må afklares i retspraksis. I modsætning til 2004-normalvedtægten, hvor der var solidarisk hæftelse for ejerlejlighedsejerne, fastslår den nugældende normalvedtægt endvidere, at ejerlejlighedsejerne kun hæfter pro rata i forhold til fordelingstallet i foreningen. Det betyder, at en kreditor kun kan kræve, at den enkelte ejerlejlighedsejer betaler en andel af kravet, svarende til det fordelingstal ejerlejligheden har i forhold til det samlede fordelingstal. Er en ejerlejlighedsejer ikke i stand til at betale sin andel af kravet, kan kreditor altså ikke rette kravet mod de øvrige ejerlejlighedsejere, men må afskrive det. Den personlige hæftelse for ejerlejlighedsejerne er opretholdt i den gældende normalvedtægt, hvilket indebærer, at de enkelte ejerlejlighedsejere hver hæfter med hele deres formue og f.eks. ikke kun med deres ejerlejlighed. Ejerne hæfter også fortsat direkte over for kreditorerne, dvs. at ejerne er forpligtede til at betale direkte til kreditorerne og ikke indirekte via indbetaling til ejerforeningen. Ønsker ejerlejlighedsejerne generelt at udvide eller begrænse deres hæftelse, kan det ske ved en vedtagelse af en særvedtægtsbestemmelse. En vedtægtsmæssig begrænsning af hæftelsen kan besluttes ved 2/3 flertal på en generalforsamling, jf. normalvedtægten § 4, stk. 1, nr. 1, mens en beslutning om en udvidelse af hæftelsen kun kan ske med samtykke fra den enkelte, jf. normalvedtægten § 7. Ejerlejlighedsejerne kan også i en konkret situation påtage sig en videregående hæftelse end den, der følger af normalvedtægtens bestemmelser f.eks. at hæfte solidarisk for et konkret fælleslån. En konkret udvidelse af ejerlejlighedsejernes hæftelse kræver, at den enkelte ejerlejlighedsejer samtykker, jf. normalvedtægten § 7. Hæftelse over for tredjemand ved ejerskifte Som anført ovenfor indtræder medlemsskiftet i ejerskiftesituationen på det tidspunkt, hvor den nye ejers adkomst tinglyses, dog allerede på overtagelsesdagen, hvis denne ligger forud for tinglysningen af adkomsten. Den nye ejer indtræder således ved medlemsskiftet i hæftelsen over for tredjemand for de forpligtelser som ejerforeningen påtager sig og samtidigt frigøres den hidtidige ejer. Det anførte gælder ubetinget for nye forpligtelser, som ejerforeningen påtager sig efter medlemsskiftet, men det er ikke afklaret i retspraksis, i hvilket omfang den hidtidige ejer frigøres fra sin hæftelse for de forpligtelser som er stiftet før medlemsskiftetidspunktet og i hvilket omfang den nye ejer indtræder i hæftelsen for disse krav. Spørgsmålet er endvidere omdiskuteret i litteraturen, men det må nok antages, at hæftelsen for tidligere stiftede, men endnu ikke forfaldne, krav overgår fra den hidtidige ejer til den nye ejer ved et ejerskifte (på medlemsskiftetidspunktet), mens hæftelsen for de krav der er forfaldne på medlemsskiftetidspunktet ikke kan rettes mod den nye ejer. Fælleskreditoren kan således ikke rette et allerede forfaldent krav mod den nye ejer, hvis ikke fællesformuen rækker, men må holde sig til de øvrige ejere. Den nye ejer må imidlertid acceptere, at en fælleskreditor, hvis krav var forfaldent før medlemsskiftetidspunktet, også efter dette tidspunkt kan søge sig fyldestgjort i eventuel fællesformue. Hæftelse ved ejerforeningens selvstændige dispositioner I det omfang ejerforeningen selvstændigt erhverver f.eks. en fast ejendom, optræder ejerforeningen for egen regning og risiko. Det må antages, at normalvedtægtens hæftelsesbestemmelse også finder anvendelse i denne situation, hvilket indebærer, at ejerlejlighedsejerne hæfter direkte, men subsidiært, personligt og prorata for ejerforeningens forpligtelser i relation til den faste ejendom, der ejes af ejerforeningen. I praksis vil f.eks. et långivende realkreditinstitut antageligt udtrykkeligt betinge et lån til ejerforeningen af, at ejerlejlighedsejerne påtager sig at hæfte i overensstemmelse med normalvedtægtens bestemmelse. § 2 Generalforsamling Generalforsamlingen er ejerforeningens øverste myndighed. Generalforsamlingen er det forum, hvor alle medlemmer har ret til at deltage, jf. normalvedtægtens § 12, der omtales nærmere nedenfor. Generalforsamlingen er ejerforeningens øverste myndighed, hvilket indebærer, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om alle forhold vedrørende ejerforeningen. Også beslutninger, der er truffet af foreningens bestyrelse, kan indbringes for, og omgøres af, generalforsamlingen, jf. normalvedtægtens § 16, stk. 5, der omtales nærmere nedenfor. Generalforsamlingens beslutninger må i sagens natur ikke stride imod (præceptiv) lovgivning, f.eks. bestemmelsen i ejerlejlighedslovens § 4 om beslutninger, der indebærer utilbørlige fordele eller ulemper. Denne bestemmelse er gentaget i normalvedtægtens § 8 og beskrives nærmere nedenfor. Generalforsamlingens beslutninger må heller ikke stride imod foreningens vedtægter, herunder foreningens formål, som i henhold til normalvedtægtens § 1, stk. 2, er at administrere den fælles ejendom og øvrige fællesanliggender for ejerne af ejerlejlighederne i foreningen, jf. nærmere omtalen af normalvedtægtens § 1 ovenfor. Endeligt må generalforsamlingens beslutninger ikke stride mod de almindelige grundsætninger for foreninger, f.eks. princippet om ligebehandling af medlemmerne. Generalforsamlingen kan ikke træffe beslutning om punkter, der ikke fremgår af dagsordenen, med mindre at alle ejere er til stede og samtykker hertil. Det er ikke muligt at tillade et punkt behandlet, selvom flere samtykker for behandling, end der er behov for til at stemme beslutningen igennem. Generalforsamlingen træffer beslutninger på enten en ordinær generalforsamling, som afholdes én gang årligt, eller på en ekstraordinær generalforsamling, som afholdes efter behov/ønske. Reglerne for generalforsamlinger er beskrevet i normalvedtægtens §§ 3-7, samt §§ 9-13, og omtales nærmere nedenfor. § 3 Simpelt flertal Generalforsamlingen træffer beslutninger med simpelt flertal efter fordelingstal, medmindre andet følger af ejerlejlighedsloven eller denne normalvedtægts §§ 4-6. Generelt Stemmereglerne fandtes i en enkelt paragraf i 2004-normalvedtægten (§ 2, stk. 3 og 4), men er i den nye normalvedtægt fordelt på flere selvstændige paragraffer i §§ 3-5. Der er endvidere sket en præcisering af stemmereglerne, samt lavet to nye stemmebestemmelser i § 6 og § 7. Ad stk. 1 Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelsen i § 2, stk. 3, i 2004-normalvedtægten. Bestemmelsen medfører, at der til vedtagelse af et forslag kun kræves et simpelt flertal efter fordelingstal. Det er således uden betydning, hvor mange ejere efter antal, der stemmer for eller imod et forslag. Et mindretal af medlemmer målt efter antal, der besidder mere end halvdelen af fordelingstallet, kan således træffe beslutninger af almindelig karakter, selvom et flertal af medlemmer, efter antal, ikke støtter forslaget. Der gælder ingen quorum-krav ved sådanne beslutninger. Stemmeretten tilkommer ejerne Det er alene ejerne, der har stemmeret på generalforsamlingen. Ejes en ejerlejlighed i et sameje, betragtes samejerne som én ejer. Ejes en ejerlejlighed f.eks. af to personer, vil den i en afstemning kun indgå med sit fordelingstal én gang, og stemmeretten kan heller ikke opdeles, så f.eks. den ene samejer stemmer med halvdelen af fordelingstallet, mens den anden samejer stemmer med den anden halvdel. Ejer en person flere ejerlejligheder i ejendommen, vil vedkommende kunne stemme som ejer af hver ejerlejlighed. Se nærmere om stemmeretten nedenfor, under omtalen af normalvedtægtens § 12. Vedtagelseskravet Det er alene de afgivne stemmer på generalforsamlingen, hvor der tilkendegives en holdning ”for” eller ”imod” et forslag, der afgør, om forslaget opnår den nødvendige tilslutning til at kunne vedtages. Blanke stemmer og stemmer, der ikke afgives, selvom ejeren deltager i generalforsamlingen, tælles således ikke med ved opgørelsen af, om vedtagelseskravet i bestemmelsen er opfyldt. Ugyldige stemmer tælles heller ikke med. Er der flere, målt efter fordelingstal, der stemmer for end imod forslaget, er forslaget vedtaget. Er der flere, der stemmer imod end for forslaget, er forslaget forkastet. Står stemmetallet lige, er forslaget også forkastet. Fravigelse af vedtagelseskravet Vedtagelseskravet i bestemmelsen fraviges i det omfang, der er fastsat andre vedtagelseskrav i ejerlejlighedsloven. Den gældende ejerlejlighedslov indeholder fravigelser fra det almindelige flertalskrav i § 5, stk. 7 (etablering af tagboliger), i § 9, stk. 3 (pålæg af bod for grove pligtforsømmelser m.v.) og i § 10, stk. 2 (eksklusion for særdeles grove pligtforsømmelser m.v.). På disse områder kræves 2/3 flertal efter såvel fordelingstal som antal. Stemmekravet svarer til bestemmelserne i normalvedtægtens § 4 og § 5, som omtales nedenfor. Bestemmelsen fraviges desuden i det omfang andet følger af normalvedtægtens §§ 4-6, jf. nærmere nedenfor. Beslutninger omfattet af vedtagelseskravet Det er hensigten med bestemmelsen, at den skal dække alle beslutninger i en ejerforening af almindelig karakter. Bestemmelsen omfatter således beslutninger, der følger naturligt af foreningsforholdet, såsom valg til bestyrelsen, herunder valg af formand, valg af revisor og administrator, godkendelse af regnskab, budget og vedligeholdelsesplan m.v. Godkendelse af budgettet kan dog kun vedtages med simpelt flertal efter fordelingstal, hvis det ikke indeholder tiltag, der kræver et kvalificeret flertal efter normalvedtægtens §§ 4-6. Er der indarbejdet sådanne tiltag i budgettet, skal det relevante vedtagelseskrav iagttages. Dette er særligt relevant for vedligeholdelsesarbejder, der omtales nærmere nedenfor. Bestemmelsen omfatter også valg af dirigent og referent på generalforsamlingen, samt andre afstemninger om formalia, som måtte opstå på generalforsamlingen, og som dirigenten udlægger til beslutning. Bestemmelsen omfatter tillige mindre væsentlige dispositioner over fællesejendom, f.eks. udlejning af enkelte sekundære lokaler m.v. Beslutninger om væsentlige og varige ændringer, eller andre væsentlige dispositioner over fællesejendommen er omfattet af stemmekravet i normalvedtægtens § 4 og eventuelt det skærpede krav i normalvedtægtens § 6. Bestemmelserne omtales nærmere nedenfor. - Husorden Bestemmelsen omfatter også fastsættelse af en husorden. Husordenen er en ordensforskrift, der har det formål at fastsætte regler om en række praktiske forhold i den enkelte ejerforening, dvs. regler vedrørende brugen af og den faktiske disposition over særejendom eller fælles ejendom. I en husorden kan der fastsættes almindelige ordensregler om anvendelsen af fællesarealer, såsom gård, cykelkælder, tørrerum, vaskerum, anbringelse af affald, aflåsning af hoveddør, parkering, leg på grunden m.v., tidsgrænser for støjudøvelse, forbud mod fodring af fugle, begrænsning af gener fra kæledyr, brug af vaskekælder og lignende. Husordenen kan derimod ikke indeholde bestemmelser om rettigheder eller forpligtelser, som ellers ville kræve beslutninger med kvalificeret flertal efter loven eller vedtægterne, herunder i form af vedtægtsændringer, eller beslutninger, som kræver tilsagn fra de, der pålægges forpligtelserne, herunder begrænsning af adgangen til at foretage udlejning, mulighed for at holde kæledyr, pålægning af udgifter til trappevask eller anden renholdelse eller forpligtelse til at udføre ren- og vedligeholdelsesopgaver. - Vedligeholdelsesarbejder Bestyrelsen kan, som led i sin varetagelse af den daglige drift af ejerforeningen, igangsætte almindelig løbende vedligeholdelse af ejendommen inden for det budget, der er afsat til formålet. Bestyrelsen kan endvidere, uden for budget, iværksætte vedligeholdelsesarbejder, hvis de er uopsættelige, og det ikke er muligt at nå at få en generalforsamlingsgodkendelse, inden arbejdet skal iværksættes. Situationen er i praksis ofte, at en del af et større ubudgetteret vedligeholdelsesarbejde er akut, mens en endelig løsning godt kan afvente en beslutning på en (ekstraordinær) generalforsamling. I dette tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at bestyrelsen igangsætter de akutte tiltag, og hurtigst muligt indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, med henblik på at vedtage det endelige projekt, og få afsat de nødvendige midler i et opdateret budget. Iværksættelse af arbejder, der ikke er budgetterede, og som ikke er uopsættelige, kræver en godkendelse af generalforsamlingen. Så længe der alene er tale om et almindeligt eller et nødvendigt vedligeholdelsesarbejde, kan generalforsamlingen vedtage arbejdet med simpelt flertal efter fordelingstal. Det gælder uanset størrelsen af omkostningerne ved arbejdet. Det beror på en konkret vurdering, om et arbejde kan karakteriseres som et almindeligt/nødvendigt vedligeholdelsesarbejde. Et vedligeholdelsesarbejde er kendetegnet ved, at det har til formål at opretholde ejendommens stand, og at ejendommen ikke som sådan ændres ved arbejderne. Et vedligeholdelsesprojekt, der medfører (væsentlig) forandring af ejendommen, herunder forbedring af ejendommen, vil kræve 2/3 flertal efter fordelingstal og antal, jf. normalvedtægtens § 4, stk. 2. Dog vil et arbejde, der medfører en forbedring af ejendommen, der alene er en følge af, at der vedligeholdes fagmæssigt korrekt, herunder med nutidige og helt sædvanlige materialer, kunne besluttes med almindeligt flertal efter fordelingstal. Problemstillingerne er belyst i følgende afgørelser: Vestre Landsret har i dommen U 1996.1214 V vurderet, at udskiftningen af vinduer havde været nødvendig, og at den vedtagne løsning, ”efter sit økonomiske omfang og sin beskaffenhed, ikke kunne karakteriseres som en ”væsentlig forandring” af ejendommens fælles bestanddele”, og således kunne træffe ved simpelt flertal. Samme begrundelse blev anført af Landsretten omkring udskiftning af vinduer i T:BB 2011.151. Her blev det yderligere anført, at udskiftningen af vinduer skete som et led i den almindelige vedligeholdelse. Det fremgik af foreningens vedtægter, at ”Generalforsamlingen træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed, undtagen i tilfælde, hvor der til afstemning foreligger forslag til vedtægtsændringer eller foreningens opløsning. ” Al vedligeholdelse i den konkrete forening, herunder også vedligeholdelse, der ville indebære en væsentlig forandring af ejendommen, ville således (formentlig) kunne vedtages med simpelt flertal. T:BB 2007.503 vedrørte aflukning af en gård og etablering af cykel- og skralderum. Landsretten fastslog, at foranstaltningerne ikke fandtes at medføre varige ulemper af reel betydning for en ejer, og derfor ikke krævede samtykke fra den pågældende ejer (eller øvrige ejere). Foranstaltningerne var besluttet ud fra hensyn til ejerforeningens medlemmer og en hensigtsmæssig anvendelse af ejendommen, og kunne hverken efter deres økonomiske omfang eller beskaffenhed, karakteriseres som væsentlige forandringer af fælles bestanddele. De kunne derfor gyldigt træffes med simpelt stemmeflertal. Uanset at igangsættelse af vedligeholdelsesarbejder som udgangspunkt skal vedtages af bestyrelsen (eller efter omstændighederne af generalforsamlingen), vil den enkelte ejer kunne iværksætte vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder på fællesejet, hvis det er nødvendigt for at imødegå, at ejerlejligheden (særejendommen) udsættes for (væsentligt) værditab, eller for at ejeren kan opretholde en brug af sin ejerlejlighed. Det er en forudsætning, at ejeren forinden forgæves har forsøgt at få arbejdet igangsat af bestyrelsen/generalforsamlingen. Omkostningerne til vedligeholdelse og istandsættelse vil også i denne situation være en fælles udgift, der skal fordeles i henhold til fordelingstallet. Se også omtalen af normalvedtægtens § 26. Fra praksis se U 2003.2206 V (dækning for ikke-uopsættelig vedligeholdelse). I den konkrete sag havde ejeren af en kælderlejlighed forgæves anmodet ejerforeningen om afhjælpning af fugtskader på en ydervæg i lejligheden. Ejeren lod udbedringen foretage for egen regning og krævede udgiften på ca. 16.000 kr. refunderet af ejerforeningen. Landsretten vurderede, at udbedringen af skaden vedrørte fællesejendommen. Landsretten fandt det er ikke godtgjort, at en øjeblikkelig udbedring var påkrævet for at afværge en umiddelbart truende skade, men da arbejdet havde afhjulpet fugten i to af rummene, og der er derfor var sket en forbedring af fællesejendommen, fandt Landsretten ud fra berigelsesbetragtninger, at ejerforeningen skulle godtgøre ejeren udgifterne. § 4 2/3-flertal Generalforsamlingens beslutninger om væsentlige forhold træffes med tilslutning fra mindst 2/3 af ejerne i foreningen efter fordelingstal, medmindre andet følger af ejerlejlighedsloven eller denne normalvedtægts §§ 6-7. Beslutninger om væsentlige forhold omfatter: 1) Vedtægtsændringer. 2) Begrænsning af ejernes ret til korttidsudlejning, jf. § 30, stk. 3. 3) Sikkerhedsstillelse, jf. § 31. 4) Fordeling af forbrugsudgifter og lignende efter andet end fordelingstal, hvor dette fører til, at hver ejer vil komme til at betale for sit individuelle, faktiske forbrug. Stk. 2. Beslutninger om væsentlige og varige ændringer eller andre væsentlige dispositioner over fællesejendommen træffes med tilslutning fra mindst 2/3 af ejerne i foreningen efter fordelingstal, jf. dog § 6. Beslutninger om væsentlige og varige ændringer eller andre væsentlige dispositioner over fællesejendommen omfatter især følgende eller lignende beslutninger: 1) Godkendelse af elevator- eller altanprojekter, såvel ved etablering af nye altaner, udvidelse af eksisterende og ændringer af fællesejendom, som en sådan beslutning medfører. Udgifterne i forbindelse med sådanne projekter skal afholdes af de ejere, der opnår fordele derved, uanset om de pågældende har stemt for projektet eller ej. 2) Salg af fællesejendom, herunder inddragelse af bagtrappeareal, dele af lofts-, eller kælderrum og lignende til enkelte af ejerlejlighederne eller salg af en ejerlejlighed tilhørende ejerforeningen. Som en del af godkendelsen af en sådan disposition kan generalforsamlingen beslutte, at fordelingstallene skal justeres, så en erhververs fordelingstal fremover svarer til ejerlejlighedens forholdsmæssige andel uanset fordelingstallet for det overdragne fællesareal eller ejerlejlighed. 3) Indgåelse af aftaler om eksklusiv brugs- eller benyttelsesret til fælles ejendom såsom leje eller brug af kælderrum, loftsrum, parkeringspladser eller lignende, hvis retten gøres uopsigelig i mere end 5 år. 4) Beslutning om indretning af nye tagboliger på fællesejendom, jf. ejerlejlighedslovens § 5, stk. 7. Generelt Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelsen i § 2, stk. 4, i 2004-normalvedtægten, men er udvidet til også at omfatte andet end væsentlige forandringer af fælles bestanddele og tilbehør, salg af fællesejendom og ændring af vedtægterne, jf. nærmere omtalen i det følgende. Endvidere er 2004-normalvedtægtens bestemmelse om en bekræftende generalforsamling udskilt til en særskilt bestemmelse - se normalvedtægtens § 5, der omtales nedenfor. Efter bestemmelsen kan beslutninger om væsentlige forhold (stk. 1), og væsentlige og varige ændringer, eller andre væsentlige dispositioner over fællesejendom (stk. 2), træffes af generalforsamlingen med et kvalificeret flertal på 2/3 af ejerne i foreningen efter såvel fordelingstal som efter antal, herefter betegnet ”2/3 dobbeltkvalificeret flertal”. Fordelingen af reglerne om ”væsentlige beslutninger” på to stykker indebærer ingen realitetsforskelle og er alene foretaget af hensyn til overskueligheden. Stemmeretten tilkommer ejerne Beslutningerne træffes af ejerne i ejerforeningen. Se nærmere ovenfor under omtalen af normalvedtægtens § 3, stk. 1, samt om stemmeretten nedenfor under omtalen af normalvedtægtens § 12. Vedtagelseskravet Flertallet på 2/3 dobbeltkvalificeret flertal skal opnås blandt samtlige ejere og ikke kun blandt de ejere, der er repræsenteret på generalforsamlingen. Bestemmelsen adskiller sig på dette punkt fra normalvedtægtens § 3, der alene stiller krav om flertal blandt de ejere, der afgiver en stemme for eller imod på generalforsamlingen (samt kun krav om flertal efter fordelingstal), jf. nærmere ovenfor under omtalen af normalvedtægtens § 3. Kravet om, at der skal være flertal efter såvel antal som fordelingstal, udgør en mindretalsbeskyttelse, der skal sikre, at et mindre antal ejere af lejligheder, med tilsammen et stort fordelingstal, ikke træffer beslutninger om væsentlige forhold, uden at det også støttes af et kvalificeret flertal af ejere målt efter antal. Opnår et forslag ikke den krævede tilslutning på en generalforsamling, men dog tilslutning fra 2/3 af de ejere, der er repræsenteret på generalforsamlingen, både efter fordelingstal og antal, skal forslaget forelægges en ny generalforsamling, hvor det kan vedtages med 2/3 dobbeltkvalificeret flertal blandt de afgivne stemmer, jf. normalvedtægten § 5, der omtales nærmere nedenfor. Ved afgørelsen af, om et forslag har opnået tilstrækkelig tilslutning til, at det skal forelægges på en ny generalforsamling, skal man være opmærksom på, at betingelsen er, at der er et dobbeltkvalificeret flertal på 2/3 af de repræsenterede ejere , der skal stemme for forslaget. I praksis indebærer det, at blanke og ugyldige stemmer tæller som ”nej-stemmer”. Tilsvarende gælder stemmer tilhørende deltagende ejere, som ikke afgiver en stemme (”ikke-afgivne stemmer”). Man skal også være opmærksom på, at ejere, der ikke selv deltager fysisk i en generalforsamling, men som har givet andre fuldmagt til at deltage på deres vegne, er repræsenterede og derfor også skal medregnes ved opgørelserne. Afgiver de pågældende fuldmagtshavere ikke en stemme for den pågældende ejer, f.eks. fordi fuldmagten ikke omfatter retten til dette, vil dette også have virkning som ”nej-stemmer”. Fravigelse af vedtagelseskravet Bestemmelsen gælder ikke, hvis andet følger af ejerlejlighedsloven. Der er ikke bestemmelser i den gældende ejerlejlighedslov, der stiller andre stemmekrav end det anførte, idet det bemærkes, at de bestemmelser i ejerlejlighedsloven, der har bestemmelser med stemmekrav (anført ovenfor under § 3), har de samme krav til stemmemajoritet og procedure som normalvedtægtens § 4, stk. 1 og § 5. Bestemmelsen gælder desuden ikke, hvis der i et konkret tilfælde gælder et skærpet krav efter normalvedtægtens §§ 6-7. Normalvedtægtens § 6 og § 7 omtales nærmere nedenfor. Små ejerforeninger Består en ejerforening kun af to ejerlejligheder, indebærer bestemmelserne i stk. 1 og 2, at der kun kan træffes beslutning om væsentlige forhold i enighed, uanset hvordan fordelingstallet er fordelt mellem lejlighederne. Er parterne ikke enige, ka

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner