LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9562/2025

    RETSINFO 9562/2025 — Standarderne for offentlig revision (SOR)

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst FORORD Rigsrevisors forord Rigsrevisionen offentliggør hermed standarderne for offentlig revision (SOR). Lovgivningen indebærer, at revisionen af staten, regioner, kommuner og andre offentligt finansierede virksomheder og aktiviteter skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik . God offentlig revisionsskik er en retlig og faglig norm for den offentlige revision, der følger af rigsrevisorlovens § 3. Normen indebærer, at revisors opgaver både omfatter finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Rigsrevisionen har med udgangspunkt i rigsrevisorlovens § 3 gennem mange år fastlagt den nærmere faglige fortolkning af, hvad det indebærer, at en revisionsopgave skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Gennem SOR har vi givet normen et mere præcist indhold. Standarderne fastlægger således de mere tekniske krav til revisor. Derved får både revisorer og brugere af revisionen en mere tydelig angivelse af, hvad man normalt kan forvente af en god faglig revisionsydelse. Vi har i den forbindelse samarbejdet med FSR - danske revisorer om udarbejdelsen af de dele af standarderne, der også skal anvendes af godkendte revisorer. Anledningen til at samle og offentliggøre standarderne er, at jeg som rigsrevisor gerne vil sikre, at Rigsrevisionen og den offentlige revision i Danmark lever op til internationale faglige principper. Disse principper er fastsat i de internationale standarder International Standards of Supreme Audit Institutions (ISSAI), der er udviklet af den internationale sammenslutning af rigsrevisioner, International Organisation of Supreme Audit Institutions (INTOSAI). Principperne har til formål at fremme uafhængig og effektiv offentlig revision i rigsrevisioner verden over og danner grundlag for de nationale standarder for offentlig revision, der fastlægges af de enkelte rigsrevisioner. Principperne findes især i ISSAI 100 – Grundlæggende principper for offentlig revision og omfatter desuden uddybende principper for finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. SOR er således baseret på og i overensstemmelse med disse internationale principper. Standarderne er dog suppleret og uddybet, hvor vi har fundet det relevant, så SOR passer til vores danske sammenhæng. Vi vil med offentliggørelsen af SOR vise brugere af offentlig revision formålet med revisionen og vise, hvordan vi reviderer. Vi ønsker således også med offentliggørelsen at gøre det klart, hvilke forventninger omverdenen kan have til revisionen af offentlige midler. Rigsrevisionen, den 1. december 2016 Lone Strøm Rigsrevisor Versioner siden introduktionen af SOR i 2017 Version Offentliggjort Ikrafttrædelse Ændringer i forhold til tidligere version Introduktion – Anvendelsen af standarderne for offentlig revision 1. juli 2021 Ubetydelige rettelser som konsekvens af SOR 6 og SOR 7 (version 2.0). 1. december 2016 Oprindelig version. SOR 1 – Grundlæggende principper for offentlig revision 1.1 (gældende) 1. juli 2021 Fra offentliggørelsen Ubetydelige rettelser som konsekvens af SOR 6 og SOR 7 (version 2.0). 1.0 1. december 2016 Oprindelig version. SOR 2 – Rigsrevisionens kvalitetsstyring 2.1 (gældende) 1. juli 2021 Fra offentliggørelsen Ubetydelige rettelser som konsekvens af SOR 6 og SOR 7 (version 2.0). 2.0 1. februar 2019 Opgaver og revisioner igangsat fra den 1. januar 2019 Gennemgribende omarbejdning og præcisering. 1.0 1. december 2016 Oprindelig version. SOR 3 – Større undersøgelser 1.1 (gældende) 1. juli 2021 Fra offentliggørelsen Ubetydelige rettelser som konsekvens af SOR 6 og SOR 7 (version 2.0). 1.0 1. december 2016 Opgaver igangsat fra den 1. januar 2017 Oprindelig version. SOR 4 – Finansiel revision af statsregnskabet og andre regnskaber 2.2 (gældende) 17. december 2024 Statsregnskabet for 2024 og andre regnskaber afsluttet fra den 15. december 2024 Afsnit om beretningen om revisionen af statsregnskabet og opfølgningen herpå. Andre mindre præciseringer, bl.a. vedrørende kommunikation til den øverste og den daglige ledelse. 2.1 1. juli 2021 Statsregnskabet for 2021 og andre regnskaber afsluttet fra den 15. december 2021 Ubetydelige rettelser som konsekvens af SOR 6 og SOR 7 (version 2.0) samt enkelte præciseringer. 2.0 1. marts 2018 Statsregnskabet for 2018 og andre regnskaber afsluttet fra den 15. december 2017 Konklusion om forretningsgange og interne kontroller udgår af revisionens formål og revisionserklæringer om statsregnskabet og andre regnskaber udarbejdet efter statens regnskabsregler. 1.0 1. december 2016 Regnskaber afsluttet fra den 15. december 2017 Oprindelig version. SOR 5 – Erklæringer om den udførte offentlige revision 2.2 (gældende) 10. maj 2021 Regnskaber afsluttet fra den 15. december 2017 Mindre redaktionelle ændringer som konsekvens af SOR 6 og SOR 7 (version 2.0). 2.1 4. maj 2018 Regnskaber afsluttet fra den 15. december 2017 Korrektion i pkt. 11 og 12 i version 2.0. Forholdet mellem Rigsrevisionen som koncernrevisor og godkendte revisorer som komponentrevisor reguleres i stedet i § 9-aftaler. 2.0 1. februar 2018 Afløst af version 2.1 Ændret i forbindelse med fastlæggelsen af paradigme 1, 2 og 3. 1.0 1. december 2016 Afløst af version 2.1 Oprindelig version. SOR 6 – Juridisk-kritiske revisioner som led i en opgave med revision af et regnskab 2.0 (gældende) 10. maj 2021 Regnskaber afsluttet fra den 15. december 2017 Præciseringer og justeringer i lyset af de praktiske erfaringer, bl.a. introduktion af plantemaer og ændring af titel. 1.0 1. december 2016 Oprindelig version. SOR 7 – Juridisk-kritiske revisioner som led i en opgave med revision af et regnskab 2.0 (gældende) 10. maj 2021 Regnskaber afsluttet fra den 15. december 2017 Præciseringer og justeringer i lyset af de praktiske erfaringer, bl.a. introduktion af plantemaer og ændring af titel. 1.0 1. december 2016 Regnskaber afsluttet fra den 15. december 2017 Oprindelig version. Paradigme 1 – Regnskaber omfattet af statens regnskabsregler Gældende 10. december 2024 Regnskaber afsluttet fra den 15. december 2024 Forbedringer i formuleringen af udtalelsen om forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision. 9. februar 2022 Ændring af reference til etiske krav for godkendte revisorer. 1. juli 2021 Opdatering af referencer til gældende bekendtgørelser. 1. februar 2018 Oprindelig version. Paradigme 2 – Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven – både godkendt revisor og Rigsrevisionen Gældende 10. december 2024 Regnskaber afsluttet fra den 15. december 2024 Forbedringer i formuleringen af udtalelsen om forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision. 9. februar 2022 Ændring af reference til etiske krav for godkendte revisorer. 1. juli 2021 Opdatering af referencer til gældende bekendtgørelser. 1. februar 2018 Oprindelig version. Paradigme 3 – Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven – godkendt revisor alene Gældende 10. december 2024 Regnskaber afsluttet fra den 15. december 2024 Forbedringer i formuleringen af udtalelsen om forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision. 9. februar 2022 Ændring af reference til etiske krav for godkendte revisorer. 1. juli 2021 Opdatering af referencer til gældende bekendtgørelser. 1. februar 2018 Oprindelig version. Paradigme 4 – Tilskudsregnskaber Gældende 10. december 2024 Regnskaber afsluttet fra den 15. december 2024 Nyt paradigme, der er målrettet tilskudsregnskaber. INTRODUKTION Anvendelsen af standarderne for offentlig revision Standarderne for offentlig revision (SOR) fastlægger de faglige krav til udførelsen af opgaver med offentlig revision. Den offentlige revision har til formål: - at styrke tilliden til offentlige regnskaber og understøtte parlamentarisk kontrol med offentlige midler - at øge offentlighedens indsigt med forvaltningen ved at sikre uafhængig, objektiv og troværdig information - at sikre ansvarlighed i forvaltningen og fremme forbedringer ved at tilvejebringe ny indsigt og velunderbyggede anbefalinger. En revision er en professionel ydelse, hvor en revisor gennemfører handlinger og foretager vurderinger for at kunne udforme en konklusion, der skal anvendes af en kreds af brugere. Ved opgaver med offentlig revision omfatter de relevante brugere især Folketinget, Statsrevisorerne, ministerier, regionsråd, kommunalbestyrelser og bestyrelser i offentlige virksomheder og offentligheden i almindelighed. Revisors konklusioner skal danne grundlag for den parlamentariske eller forvaltningsmæssige kontrol. Hvis revisionen skal være effektiv, forudsætter det, at både de forvaltningsansvarlige, brugerne og offentligheden lægger vægt på revisionens resultater. Det er derfor væsentligt, at der er klarhed og gennemsigtighed om, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisors ydelser. SOR fastlægger de faglige krav til revisors planlægning, gennemførelse og rapportering af de enkelte revisioner. På den måde bidrager SOR til at klargøre revisors opgaver og ansvar i forhold til de forvaltningsansvarlige og de tiltænkte brugere af revisors rapportering og konklusioner. SOR er opdelt i 7 forskellige standarder, der er nummereret fra SOR 1 til SOR 7. Hver standard har et bestemt anvendelsesområde. Disse anvendelsesområder er fastlagt ved at skelne mellem forskellige typer af revisionsopgaver og mellem standarder, der kun er relevante for Rigsrevisionen, og standarder, der også skal anvendes af de godkendte revisorer, der løser opgaver i den offentlige sektor. Denne introduktion er ikke en del af standarderne, men beskriver, hvordan de 7 standarder anvendes af revisor. Revisor skal i sin rapportering oplyse, at revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision . Beskrivelsen er især beregnet på brugerne af revisors rapportering og omfatter: - de forskellige revisionsordninger - de forskellige typer af revisionsopgaver - de enkelte standarders anvendelsesområde - henvisninger til SOR i revisors rapportering. De forskellige revisionsordninger SOR er udformet med henblik på de forskellige revisionsordninger, der fastlægger opgaverne med offentlig revision i Danmark. Rigsrevisionens opgaver er først og fremmest fastlagt af rigsrevisorloven (lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Rigsrevisionen varetager den årlige revision af statsregnskabet og skal i den forbindelse sammenholde regnskabs- og bevillingstal, jf. rigsrevisorlovens § 17, stk. 1. Rigsrevisionen skal hvert år afgive en beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet. Statsrevisorerne skal ifølge grundloven påse, at alle statens indtægter er opført i statsregnskabet, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller en anden bevillingslov. Det sker på grundlag af Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet, og Rigsrevisionen skal bistå Statsrevisorerne med at belyse forhold i den forbindelse. Rigsrevisionen varetager herudover revisionen af en række andre regnskaber for offentlige virksomheder i medfør af rigsrevisorlovens § 2 eller særlige bestemmelser i lovgivningen om de enkelte virksomheder. I andre tilfælde varetages den offentlige revision i et samspil mellem Rigsrevisionen og godkendte revisorer. Godkendte revisorer har især opgaver med revision af årsregnskaber for regioner, kommuner og en række offentlige virksomheder og revision af regnskaber fra forskellige modtagere af statslige tilskud eller anden offentlig finansiering. De lovbestemmelser eller regler, der fastlægger disse revisionsordninger, angiver, at de godkendte revisorer skal udføre revisionen i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. rigsrevisorlovens § 3 . Standarderne for offentlig revision fastlægger de faglige krav til revisionen, som følger af en sådan bestemmelse. Standarderne for offentlig revision anvendes derfor både af Rigsrevisionen og af de godkendte revisorer, der udfører opgaver med revision af offentlige regnskaber. Rigsrevisionen har desuden mulighed for at gennemgå regnskaber, som Rigsrevisionen ikke selv reviderer, og påse, at revisionen er betryggende, jf. rigsrevisorlovens §§ 4, 5 og 6. Bestemmelsen i rigsrevisorlovens § 3 angiver, at opgaver med offentlig revision omfatter 3 aspekter. De 3 aspekter er gengivet i nedenstående figur. De forskellige typer af opgaver Opdelingen mellem de forskellige standarder er først og fremmest fastlagt ved at skelne mellem 3 forskellige revisionstyper og 2 forskellige hovedtyper af opgaver. De 3 forskellige revisionstyper har grundlag i bestemmelsen i rigsrevisorlovens § 3 og kaldes finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. De 3 revisionstyper er desuden fastlagt af de internationale principper for offentlig revision, der er fastlagt i de internationale standarder for offentlig revision – International Standards of Supreme Audit Institutions (ISSAI) . De emner, som revisor udtrykker en konklusion om, og de kriterier, som revisor vurderer emnerne ud fra, er forskellige for hver revisionstype: En finansiel revision er en revision, hvor revisor udformer en konklusion om, hvorvidt regnskabet er rigtigt. Et regnskab indeholder oplysninger om en række faktuelle forhold, fx størrelsen på afholdte udgifter. Sådanne oplysninger læses og forstås på baggrund af en bestemt regnskabsmæssig begrebsramme. Fx skal oplysningerne om udgifter i statsregnskabet forstås i sammenhæng med bevillingerne i årets finanslov og de statslige regnskabsregler, der fastlægger, hvordan udgifterne skal opgøres. At regnskabet er rigtigt vil sige, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med den relevante regnskabsmæssige begrebsramme. I en finansiel revision tager kriterierne for revisors vurdering af regnskabet derfor udgangspunkt i den regnskabsmæssige begrebsramme. Afhængigt af regnskabets formål og de oplysninger, som regnskabet indeholder, kan fastlagte bevillinger eller love og øvrig regulering have betydning for, om regnskabet er rigtigt. Finansielle revisioner gennemføres for at styrke de tiltænkte brugeres tillid til regnskabet. En juridisk-kritisk revision er en revision, hvor revisor udformer en konklusion om konkrete forhold vedrørende nogle dispositioner, der indgår i regnskabet. Det kan fx være indkøb, der indgår i regnskabets opgørelse af udgifter. Dispositionerne skal have det nødvendige retsgrundlag i overensstemmelse med gældende ret. I en juridisk-kritisk revision tager kriterierne derfor udgangspunkt i gældende ret, der kan være fastlagt af bevillinger, love og andre forskrifter, aftaler og sædvanlig praksis. I mange tilfælde må offentlige myndigheder kun gennemføre dispositioner, der har hjemmel i lov eller andre relevante retskilder. Revisor efterprøver, om dispositionerne er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i retsgrundlaget eller andre relevante kriterier. De oplysninger, som er resultatet af efterprøvningen, fremgår af revisors rapportering til de tiltænkte brugere og har normalt ikke betydning for, om regnskabet er rigtigt. En forvaltningsrevision er en revision, hvor revisor udformer en konklusion om konkrete forhold vedrørende forvaltningen af nogle af de midler eller driften af nogle af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Kriterierne tager udgangspunkt i, at forvaltningen af offentlige midler og driften af offentlige virksomheder skal følge almindelige principper for god offentlig økonomistyring og forvaltning og være så sparsommelig, produktiv og effektiv som muligt. De oplysninger, som er resultatet af revisors vurdering af de pågældende forhold ud fra de relevante kriterier, fremgår af revisors rapportering til de tiltænkte brugere og har normalt ikke betydning for, om regnskabet er rigtigt. De 2 forskellige hovedtyper af opgaver har grundlag i Rigsrevisionens forhold til Statsrevisorerne og i de forskellige revisionsordninger, der i øvrigt gælder i den offentlige sektor: En større undersøgelse er en opgave, der udføres af Rigsrevisionen med henblik på at afgive en beretning til Statsrevisorerne om forhold, som Statsrevisorerne ønsker belyst, jf. rigsrevisorlovens § 8, stk. 1, eller som Rigsrevisionen finder er af væsentlig principiel eller økonomisk betydning, jf. rigsrevisorlovens § 17, stk. 2. En større undersøgelse kan vedrøre ethvert forhold, som er omfattet af Rigsrevisionens adgang til at udføre revision eller gennemgå regnskaber. De fleste større undersøgelser vedrører dog økonomiske og juridiske aspekter, der ikke undersøges i forbindelse med en revision af regnskaber. En opgave med revision af et regnskab indebærer, at revisor udformer en erklæring om regnskabet i et standardiseret format. Erklæringen indeholder et afsnit med revisors konklusion om regnskabet . Dette er resultatet af den finansielle revision. Når opgaven er flerårig, gennemføres en finansiel revision af hvert års regnskab, og revisor udformer derfor hvert år en erklæring om regnskabet. Opgaven omfatter desuden juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner. De emner, som revisor vurderer i disse revisioner, er ofte forskellige fra år til år, men sikrer en grundlæggende systematisk dækning i løbet af opgaveperioden eller maks. 5 år. Hvis disse revisioner giver anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, fremgår de af en særlig udtalelse om forvaltningen i revisors erklæring om regnskabet. Både Rigsrevisionen og godkendte revisorer udfører opgaver med revision af offentlige regnskaber. Ved revision af et årsregnskab for en offentlig virksomhed fremgår revisors erklæring ofte af en påtegning på det offentliggjorte regnskab. Rigsrevisionens erklæring om statsregnskabet fremgår af den årlige beretning om revisionen af statsregnskabet, jf. rigsrevisorlovens § 17, stk. 1. Nedenstående figur sammenfatter sammenhængen mellem de 2 hovedtyper af opgaver og rigsrevisorlovens bestemmelser. De enkelte standarders anvendelsesområde Anvendelsesområdet for hver af de 7 standarder er fastlagt på følgende måde: Standard for offentlig revision nr. 1 – Grundlæggende principper for offentlig revision (SOR 1) fastlægger det overordnede faglige udgangspunkt for Rigsrevisionens revision og for Rigsrevisionens fastlæggelse af det samlede sæt af standarder for offentlig revision (SOR). Standard for offentlig revision nr. 2 – Rigsrevisionens kvalitetsstyring (SOR 2) finder anvendelse på Rigsrevisionens overordnede system for kvalitetsstyring af alle de revisioner, der gennemføres af Rigsrevisionen. Standard for offentlig revision nr. 3 – Større undersøgelser (SOR 3) finder anvendelse på Rigsrevisionens større undersøgelser. Standard for offentlig revision nr. 4 – Finansiel revision af statsregnskabet og andre regnskaber (SOR 4) finder anvendelse på Rigsrevisionens finansielle revision af statsregnskabet og andre regnskaber. Standard for offentlig revision nr. 5 – Erklæringer om den udførte offentlige revision (SOR 5) finder anvendelse på Rigsrevisionens og godkendte revisorers opgaver i alle tilfælde, hvor der følger af opgavens vilkår, at revisionen af et regnskab skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. rigsrevisorlovens § 3 . Standard for offentlig revision nr. 6 – Juridisk-kritiske revisioner som led i en opgave med revision af et regnskab (SOR 6) finder anvendelse på Rigsrevisionens og godkendte revisorers opgaver i alle tilfælde, hvor der følger af opgavens vilkår, at revisionen af et regnskab skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. rigsrevisorlovens § 3 . Standard for offentlig revision nr. 7 – Forvaltningsrevisioner som led i en opgave med revision af et regnskab (SOR 7) finder anvendelse på Rigsrevisionens og godkendte revisorers opgaver i alle tilfælde, hvor der følger af opgavens vilkår, at revisionen af et regnskab skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. rigsrevisorlovens § 3 . Anvendelsesområdet for de 7 standarder er illustreret i nedenstående figur. SOR 1, 2, 3 og 4 angår Rigsrevisionen og anvendes derfor ikke af godkendte revisorer. En godkendt revisor er en person, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen som statsautoriseret revisor eller registreret revisor i henhold til revisorloven (lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder med senere ændringer). Loven regulerer betingelserne for godkendelse og vilkårene for at udøve revisionsvirksomhed og stiller en række krav, der bl.a. omfatter revisionsvirksomheders kvalitetsstyring. Disse almindelige krav til godkendte revisorer gælder også ved opgaver med offentlig revision. Godkendte revisorer udfører almindeligvis finansiel revision på grundlag af ISA’erne. ISA’erne er en forkortelse for International Standards on Auditing , der udgives af International Federation of Accountants, der er revisionsbranchens internationale organisation. SOR 4 har grundlag i internationale principper for finansiel revision, som er fastlagt i ISSAI’erne og indeholder yderligere krav, der er relevante for Rigsrevisionens revision af statsregnskabet og andre regnskaber i Danmark. ISA’erne tager udgangspunkt i de samme faglige grundprincipper. Når godkendte revisorer udfører revisionen i overensstemmelse med ISA’erne, kan de derfor se bort fra SOR 4, selv om der er tale om en opgave med offentlig revision. Nedenstående figur sammenfatter, hvilke standarder der er relevante for henholdsvis Rigsrevisionen og godkendte revisorer. Henvisninger til SOR i revisors rapportering Når Rigsrevisionen erklærer, at en større undersøgelse er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision , indebærer det, at Rigsrevisionen har efterlevet alle relevante krav i: - SOR 1 – Grundlæggende principper for offentlig revision - SOR 2 – Rigsrevisionens kvalitetsstyring - SOR 3 – Større undersøgelser. Når Rigsrevisionen erklærer, at en revision af et regnskab er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision , indebærer det, at Rigsrevisionen har efterlevet alle relevante krav i: - SOR 1 – Grundlæggende principper for offentlig revision - SOR 2 – Rigsrevisionens kvalitetsstyring - SOR 4 – Finansiel revision af statsregnskabet og andre regnskaber - SOR 5 – Erklæringer om den udførte offentlige revision - SOR 6 – Juridisk-kritiske revisioner som led i en opgave med revision af et regnskab - SOR 7 – Forvaltningsrevisioner som led i en opgave med revision af et regnskab. Når en godkendt revisor erklærer, at en revision af et regnskab er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision , indebærer det, at den godkendte revisor har efterlevet alle relevante krav i: - SOR 5 – Erklæringer om den udførte offentlige revision - SOR 6 – Juridisk-kritiske revisioner som led i en opgave med revision af et regnskab - SOR 7 – Forvaltningsrevisioner som led i en opgave med revision af et regnskab. En godkendt revisor vil typisk også angive, at revisionen er udført i overensstemmelse med internationale standarder om revision . Dette skal forstås som en henvisning til ISA’erne. Standarderne for offentlig revision har til hensigt at fastlægge krav til, hvordan revisor skal udføre revisionsopgaver. De enkelte revisionsopgaver kan være fastlagt af lovbestemmelser om revisionen, gældende revisionsinstrukser eller de konkrete revisionsaftaler mellem en godkendt revisor og opdragsgiveren. SOR skal anvendes med udgangspunkt i den enkelte opgaves vilkår og konkrete omstændigheder. Der kan eventuelt foreligge omstændigheder, som betyder, at nogle af de krav, der fremgår af SOR, ikke er relevante, eller der kan være fastsat specifikke vilkår for opgaven, som indebærer yderligere krav til revisor end dem, der fremgår af SOR. SOR 1 Grundlæggende principper for offentlig revision Standard for offentlig revision nr. 1 – Grundlæggende principper for offentlig revision forkortes SOR 1. SOR 1 fastlægger det overordnede faglige udgangspunkt for Rigsrevisionens revision og for Rigsrevisionens fastlæggelse af det samlede sæt af standarder for offentlig revision (SOR). Det er et almindeligt anerkendt internationalt princip, at rigsrevisioner bør være uafhængige. Rigsrevisionernes rolle og uafhængighed er bl.a. beskrevet i FN’s resolution nr. A/66/209 og i Lima- og Mexico-erklæringerne, der er vedtaget af rigsrevisionernes internationale organisation, INTOSAI. Rigsrevisor er uafhængig i udførelsen af sit hverv, jf. rigsrevisorlovens § 1. Det er derfor rigsrevisor, der har det faglige ansvar for Rigsrevisionens samlede opgaver og for at fastlægge de faglige principper og standarder, der er relevante i den forbindelse. Det hører til rigsrevisors rolle at fungere som en uafhængig faglig autoritet i spørgsmål om offentlig revision. Denne rolle viser sig især i forbindelse med: - spørgsmål om, hvilke konkrete revisioner Rigsrevisionen skal påtage sig - spørgsmål om faglige krav til Rigsrevisionens revisioner - Rigsrevisionens vurderinger af, om offentlige regnskaber er undergivet betryggende revision, jf. rigsrevisorlovens § 6 - rigsrevisors almindelige bistand til Statsrevisorerne og bistand vedrørende statsregnskabet, jf. rigsrevisorlovens § 8, stk. 1 - rigsrevisors samarbejde med ministerierne om revisions- og regnskabsspørgsmål, der bl.a. har grundlag i rigsrevisorlovens § 8, stk. 2, § 9 og § 10 - Rigsrevisionens samarbejde med godkendte revisorer om konkrete opgaver. Der er samtidig fastlagt internationale faglige principper og standarder for at sikre uafhængig revision af høj kvalitet. De internationale standarder for offentlig revision er fastlagt af INTOSAI i International Standards of Supreme Audit Institutions (ISSAI). INTOSAI har i en række vedtagelser opfordret alle rigsrevisioner til at implementere ISSAI’erne i overensstemmelse med deres lovgrundlag og nationale kontekst ved at fastlægge de forskellige revisionsopgaver og definere, hvilke standarder der gælder for opgaverne. Nationale standarder for offentlig revision bør være i overensstemmelse med ISSAI 100 – Grundlæggende principper for offentlig revision . Det er hensigten med udformningen af SOR at implementere ISSAI’erne i den offentlige revision i Danmark. Principperne i SOR 1 udgør grundlaget for de øvrige standarder i SOR. SOR 1 indeholder ikke krav til revisor i forbindelse med gennemførelsen af de enkelte revisioner, men SOR 1 kan være et væsentligt bidrag til forståelsen af standarderne i forbindelse med anvendelsen af standarderne på Rigsrevisionens opgaver. SOR 1 fastlægger principper for Rigsrevisionen i forbindelse med: - fastsættelse af standarder for offentlig revision, jf. pkt. 1-4 - god offentlig revisionsskik, jf. pkt. 5-7 - Rigsrevisionens revisionsopgaver , jf. pkt. 8-12 - samspil mellem revisionsopgaver, jf. pkt. 13-19. Denne version af SOR 1 (version 1.1) træder i stedet for den tidligere version (version 1.0), men indeholder kun få og ubetydelige redaktionelle ændringer i forhold til denne. SOR 1 gælder for Rigsrevisionen fra den 1. januar 2017. Version 1.1 er gældende fra offentliggørelsen. PRINCIPPER FOR RIGSREVISIONEN Fastsættelse af standarder for offentlig revision 1. Rigsrevisionen udformer standarderne for offentlig revision (SOR), der fastlægger de faglige krav, som efter Rigsrevisionens opfattelse kan stilles til revisor i forbindelse med gennemførelsen af revisioner i den offentlige sektor. De faglige krav, der fremgår af standarderne, regulerer revisors ansvar i forholdet til de reviderede, de tiltænkte brugere af revisors rapporter og offentligheden i almindelighed. 2. Rigsrevisionen offentliggør SOR og sikrer, at de løbende opdateres. Standarderne skal bidrage til at sikre gennemsigtighed i Rigsrevisionens opgaveløsning og udgør det relevante grundlag for vurderinger af den revisionsfaglige kvalitet af det arbejde, der udføres af Rigsrevisionen. Standarderne skal endvidere bidrage til et effektivt samspil med andre revisorer, herunder især godkendte revisorer, der løser opgaver i den offentlige sektor. 3. Rigsrevisionen udfører altid sine revisioner i overensstemmelse med ISSAI 100 – Grundlæggende principper for offentlig revision. Det fremgår af ISSAI 100, at rigsrevisionerne kan anvende principperne som grundlag for at fastlægge nationale standarder for offentlig revision. SOR fastlægger de mere præcise krav, der er relevante for offentlig revision i Danmark. I tilfælde, hvor Rigsrevisionen løser andre revisionsopgaver, end hvad der er forudsat i standarderne, finder kravene i standarderne anvendelse med de tilpasninger, der er relevante for opgaven. Det kan i sådanne tilfælde være relevant at læse standarderne i sammenhæng med de grundlæggende principper i ISSAI 100. 4. Rigsrevisionen sikrer, at SOR er i fuld overensstemmelse med ISSAI 100. Rigsrevisionen inddrager i den forbindelse også de supplerende principper for finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, der indgår i ISSAI’erne. Ved udformningen af SOR anvender Rigsrevisionen disse principper med de tilpasninger, der er relevante i forbindelse med de revisionsordninger, som findes i Danmark. God offentlig revisionsskik 5. God offentlig revisionsskik er en grundlæggende norm for offentlig revision i Danmark, der har været gældende siden statsregnskabsloven af 1926, og som i dag er afspejlet i rigsrevisorlovens § 3 og i en lang række andre bestemmelser. De relevante principper i den forbindelse fremgår af pkt. 6-7. 6. Rigsrevisionen bidrager til at sikre, at offentligt finansierede aktiviteter bliver revideret på betryggende vis i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. De relevante revisionsbestemmelser bør stille krav om, at revisionen af regnskabet sker i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. rigsrevisorlovens § 3. Rigsrevisionen følger op på, om dette sker i praksis, når der er anledning dertil i forbindelse med Rigsrevisionens almindelige opgaver. 7. Rigsrevisionen bidrager til at fortolke, hvad god offentlig revisionsskik indebærer i konkrete revisioner. Rigsrevisionens fortolkning af god offentlig revisionsskik er: – Henvisninger til god offentlig revisionsskik i revisionsbestemmelser eller andre opgavevilkår indebærer, at opgaven omfatter de 3 aspekter, der fremgår af rigsrevisorlovens § 3, nemlig finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. SOR præciserer den nærmere forpligtelse, som et sådant opgavevilkår indebærer for revisor, ved at fastlægge krav til revisionerne. – God offentlig revisionsskik indebærer, at Rigsrevisionens større undersøgelser tager udgangspunkt i den afgrænsning af mulige emner og kriterier, som følger af rigsrevisorlovens § 3. – God offentlig revisionsskik indebærer desuden, at revisionerne skal have en god faglig kvalitet i overensstemmelse med internationale principper for offentlig revision. Dette sikres ved, at revisionerne gennemføres i overensstemmelse med SOR. Rigsrevisionens revisionsopgaver 8. SOR finder anvendelse på revisionsopgaver. Rigsrevisionen er forpligtet til at gennemføre revisioner i medfør af rigsrevisorlovens § 2 og en række andre lovbestemmelser. ISSAI 100 fastlægger en internationalt anerkendt forståelse af, hvad der i den forbindelse kan forstås ved en revision, og fastslår, at det er den enkelte rigsrevisions ansvar at definere sine opgaver nærmere i forbindelse med fastlæggelsen af revisionsstandarder. De relevante principper i den forbindelse fremgår af pkt. 9-11. 9. Rigsrevisionen definerer en revision som en systematisk og målrettet arbejdsproces, hvor målet er at sætte revisor i stand til at udforme en konklusion om et bestemt emne eller om bestemte oplysninger. Revisioner kan tage form af direkte rapporteringsopgaver eller attestationsopgaver: – Ved direkte rapporteringsopgaver vurderer revisor et bestemt emne ud fra relevante kriterier, og det hører til revisors opgave at fastlægge eller præcisere og afgrænse emnet og de relevante kriterier. Resultaterne af vurderingen fremgår af revisors rapport, der indeholder revisors sammenfattende konklusion om emnet. Større undersøgelser, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner er direkte rapporteringsopgaver. – Ved attestationsopgaver foretager en anden part vurderingen af emnet (fx virksomhedens resultat og finansielle stilling) ud fra relevante kriterier (fx en bestemt regnskabsmæssig begrebsramme) og udarbejder en rapport med de oplysninger, der er resultatet af vurderingen. I dette tilfælde er det disse oplysninger, som revisor udformer en konklusion om, og konklusionen indgår i en erklæring, der følger et standardiseret format. Finansielle revisioner er attestationsopgaver. I begge tilfælde udformer revisor en konklusion, der angiver, i hvilke væsentlige henseender emnet er i overensstemmelse med eller ikke er i overensstemmelse med de relevante kriterier. 10. Ved en revision foretager revisor faglige vurderinger og gennemfører handlinger for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis som grundlag for revisors konklusion. Ved at gennemføre en revision og udforme en konklusion bidrager revisor til at styrke de tiltænkte brugeres tillid til resultaterne af vurderingen af emnet. Revisionen planlægges og udføres derfor med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at der ikke er væsentlige uopdagede omstændigheder, der kan have betydning for udformningen af revisors konklusion, inden revisor afgiver sin rapport eller erklæring. De tiltænkte brugere ved en revision omfatter andre parter end dem, der er direkte ansvarlige for emnet. Ved Rigsrevisionens opgaver er de tiltænkte brugere især Statsrevisorerne, Folketinget og offentligheden. 11. Rigsrevisionens revisionsopgaver omfatter: a. Større undersøgelser En større undersøgelse er en revision, der gennemføres med henblik på at afgive en beretning til Statsrevisorerne på grundlag af rigsrevisorlovens § 8, stk. 1, eller § 17, stk. 2. En større undersøgelse kan angå ethvert forhold, som Rigsrevisionen har adgang til at efterprøve eller vurdere på grundlag af rigsrevisorloven eller særlige lovbestemmelser. Opgaven starter med rigsrevisors beslutning om at igangsætte undersøgelsen, jf. rigsrevisorlovens § 17, stk. 2, eller med en anmodning fra Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 8, stk. 1, og indledes ofte med en forundersøgelse. Opgaven afsluttes normalt ved, at Statsrevisorerne på baggrund af et notat fra Rigsrevisionen beslutter at afslutte opfølgningen vedrørende de sager, der fremgik af beretningen. b. Revision af statsregnskabet Denne opgave omfatter revision af statsregnskabet og delopgaver med revision af hvert ministeriums område af statsregnskabet. Opgaven omfatter hvert år en finansiel revision af det samlede statsregnskab, en finansiel revision af de bestanddele af statsregnskabet, der vedrører hvert ministerområde, samt juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner, der planlægges over en 5-årig periode for hvert ministerområde. Ved at gennemføre denne opgave opfylder Rigsrevisionen bestemmelserne i rigsrevisorloven om: – at Rigsrevisionen reviderer statens regnskaber, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og regnskaber for institutioner, foreninger, fonde mv., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud, jf. § 2, stk. 1, nr. 2 – at Rigsrevisionen undersøger fuldstændigheden af statsregnskabet og sammenholder bevillings- og regnskabstal, jf. § 17, stk. 1. Rigsrevisionen påtager sig normalt ikke andre finansielle revisioner på grundlag af disse bestemmelser end dem, der indgår i opgaven med revision af statsregnskabet. c. Revision af andre offentlige årsregnskaber Rigsrevisionen har opgaver med revision af andre årsregnskaber end statsregnskabet som følge af bestemmelserne i rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 3- 4. Rigsrevisionen har desuden opgaver i medfør af rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2, med revision af årsregnskaber for institutioner, foreninger, fonde mv., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov. Hertil kommer opgaver med revision af andre årsregnskaber i medfør af bestemmelser i anden lovgivning. Hver af disse opgaver omfatter finansiel revision af de årlige regnskaber samt juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner, der planlægges over en 5-årig periode. d. Andre revisionsopgaver Rigsrevisionen kan påtage sig andre revisionsopgaver, når Rigsrevisionen har adgang til at gennemføre revisionerne i medfør af rigsrevisorloven, særlige lovbestemmelser eller som følge af en aftale. Sådanne opgaver kan omfatte ethvert forhold, som Rigsrevisionen har adgang til at efterprøve eller vurdere ved en revision på grundlag af rigsrevisorloven eller særlige lovbestemmelser. 12. Rigsrevisionen kan i medfør af rigsrevisorlovens § 9 aftale, at Rigsrevisionens revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og et organ for intern revision. En sådan § 9-aftale kan indebære, at den interne revision udfører revisioner i overensstemmelse med SOR, der indgår som et led i Rigsrevisionens opgave. Rigsrevisionens ledelse tager i den forbindelse stilling til, hvilke ændringer aftalen indebærer i Rigsrevisionens opgave i forhold til de krav til finansielle revisioner, juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner, der fremgår af SOR. Samspil mellem revisionsopgaver 13. Rigsrevisionens forskellige revisionsopgaver har en indbyrdes sammenhæng og forudsætter koordinering mellem de enkelte opgaver. De relevante principper i den forbindelse fremgår af pkt. 14-19. 14. Rigsrevisionen gennemfører hver enkelt revisionsopgave så effektivt og målrettet som muligt. Rigsrevisionen indhenter i den forbindelse ikke informationer, der ikke er relevante, og udfører ikke arbejde, der ikke er nødvendigt for gennemførelsen af en revision i overensstemmelse med SOR. Beslutninger, der indebærer, at Rigsrevisionen påtager sig en ny opgave eller udfører arbejde, der ikke er en del af en revision efter SOR, træffes af Rigsrevisionens ledelse. Rigsrevisionens ledelse fastlægger desuden, hvem der er opgaveansvarlig revisor for hver enkelt revisionsopgave. 15. Rigsrevisionen fastlægger en overordnet strategi for større undersøgelser, som angiver principperne eller retningslinjerne for de vurderinger og prioriteringer, der ligger til grund for rigsrevisors beslutninger om at igangsætte større undersøgelser af egen drift, jf. rigsrevisorlovens § 17, stk. 2. Sådanne større undersøgelser fokuserer især på forhold, der ikke efterprøves i forbindelse med Rigsrevisionens opgaver med revision af regnskaber. 16. Rigsrevisionerne rapporterer resultater og konklusioner for hver gennemført revision i overensstemmelse med SOR. I tilfælde, hvor observationer, der gøres i forbindelse med en revision, også kan have betydning for andre revisionsopgaver, kommunikeres disse til de relevante opgaveansvarlige revisorer, som vurderer, hvilken indvirkning observationerne skal have på disse revisionsopgaver. I den forbindelse har hver af de involverede opgaveansvarlige revisorer ansvaret for den samlede revision, som leder frem til de konklusioner, der udformes som led i opgaven. 17. Rigsrevisionens større undersøgelser kan angå ethvert forhold, som Rigsrevisionen har adgang til at efterprøve eller vurdere og kan derfor også inddrage forhold, som Rigsrevisionen tidligere har vurderet i forbindelse med andre revisioner. Hvis en større undersøgelse leder til en ændret vurdering, eller hvis resultater eller konklusioner fra tidligere revisioner har betydning i forbindelse med den større undersøgelse, fremgår dette af Rigsrevisionens beretning. 18. Rigsrevisionens finansielle revisioner skal danne grundlag for en konklusion i en erklæring om det samlede regnskab som helhed. Det kan indebære, at Rigsrevisionen som led i revisionen og ved udformningen af konklusionen må tage stilling til forhold, der også fremgår af andre revisionsrapporter. Rigsrevisionen tager i den forbindelse stilling til, hvilken virkning de pågældende forhold har på planlægningen og gennemførelsen af den finansielle revision og på udformningen af konklusionen i erklæringen om regnskabet. Hvis dette fører til, at Rigsrevisionen udformer en modificeret konklusion, kan det føre til, at forholdet omtales i erklæringen om regnskabet. 19. Rigsrevisionen tilrettelægger sit arbejde sådan, at Rigsrevisionen i videst muligt omfang begrænser de tilfælde, hvor samme forhold kan have relevans for flere forskellige revisionsopgaver. Når Rigsrevisionen iværksætter en større undersøgelse, kan det føre til, at Rigsrevisionens ledelse beslutter at undlade, udskyde eller begrænse omfanget af de revisioner, der gennemføres som led i opgaver med revisionen af statsregnskabet eller andre regnskaber. Rigsrevisionens ledelse kan i den forbindelse undtagelsesvis beslutte at overskride den 5-årige planlægningsgrænse for gennemførelse af juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner, der dermed ikke er udført i overensstemmelse med SOR. I så fald fremgår det som en supplerende oplysning i Rigsrevisionens erklæring om regnskabet. SOR 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring Standard for offentlig revision nr. 2 – Rigsrevisionens kvalitetsstyring forkortes SOR 2. SOR 2 finder anvendelse på Rigsrevisionens samlede portefølje af revisionsopgaver og på alle gennemførte revisioner. Rigsrevisionens forskellige revisionsopgaver og de revisioner, der indgår i opgaverne, er defineret i SOR 1. SOR 2 fastlægger de krav, der tilsammen udgør Rigsrevisionens overordnede system for kvalitetsstyring. Kravene i SOR 2 tager sigte på at give Rigsrevisionen en høj grad af sikkerhed for, at alle revisionsopgaver udføres i overensstemmelse med SOR. Kravene til kvaliteten af de enkelte revisioner er fastlagt af SOR 3, 4, 5, 6 og 7, der også fastsætter krav til den opgaveansvarlige revisors kvalitetsstyring af den enkelte opgave. Rigsrevisionens kvalitetsstyring indgår som et væsentligt aspekt i den almindelige ledelse af Rigsrevisionen. De krav til kvalitetsstyringen, som fremgår af SOR 2, tager derfor udgangspunkt i 4 organisatoriske ledelsesniveauer i Rigsrevisionen: - Rigsrevisor , der er udnævnt af Folketingets formand til at varetage revisionen i henhold til rigsrevisorloven. Loven angiver, at rigsrevisor er uafhængig i udførelsen af sit hverv og selv ansætter sine medarbejdere. Rigsrevisor er således Rigsrevisionens øverste chef. - Direktionen , der er et internt beslutningsforum nedsat af rigsrevisor, og som bistår rigsrevisor i den overordnede ledelse af Rigsrevisionen. - Afdelingschefen , der er ansat som leder for en række kontorchefer, og som varetager den tværgående ledelse og styring af de pågældende kontorers arbejde. - Kontorchefen , der er ansat som leder af et kontor, og som dermed også er den opgaveansvarlige revisor for en række nærmere fastlagte revisionsopgaver. Kontorets medarbejdere indgår normalt i en række revisionsteams, der løser bestemte delopgaver. Kravene i SOR 2 er udformet på grundlag af de internationale faglige principper, der fremgår af ISSAI 100 – Grundlæggende principper for offentlig revision og ISSAI 140 – Rigsrevisioners system for kvalitetsstyring . Efter disse principper skal systemet for kvalitetsstyring omfatte retningslinjer, processer og procedurer for 6 elementer: ledelsesansvar, etiske krav, styring af opgaveporteføljen, dvs. accept og fortsættelse af klientforhold og specifikke opgaver, personalemæssige resurser, gennemførelse af revisioner og overvågning af kvalitetsstyringen. Ved at udforme SOR 2 har Rigsrevisionen fastlagt et overordnet system for kvalitetsstyring, der lever op til disse internationale principper. Rigsrevisionens system for kvalitetsstyring udgøres herudover af de supplerende interne retningslinjer, processer og procedurer, som har betydning for kvaliteten. SOR 2 fastlægger krav til Rigsrevisionens kvalitetsstyring med hensyn til: - Ledelsesansvar, jf. pkt. 1-4 - Styring af etiske krav, jf. pkt. 5-9 - Styring af opgaveporteføljen, jf. pkt. 10-15 - Styring af resurser til revisionsopgaverne, jf. pkt. 16-19 - Gennemførelse af revisioner, jf. pkt. 20-25 - Overvågning og evaluering af kvalitetsstyringen, jf. pkt. 26-29. Denne version af SOR 2 (version 2.1) erstatter den tidligere version (2.0) og indeholder kun få og ubetydelige redaktionelle ændringer i forhold til denne. Version 2.1 er gældende fra offentliggørelsen og finder anvendelse på alle Rigsrevisionens revisionsopgaver og revisioner, hvor revisionerne er igangsat den 1. januar 2019 eller senere. KRAV Ledelsesansvar 1. Rigsrevisor har det overordnede ansvar for Rigsrevisionens kvalitetsstyring. Kvalitetsstyringen skal sikre klarhed om de enkelte ledelsesniveauers ansvar for kvaliteten og fremme en intern kultur, der bidrager til, at de enkelte revisioner udføres i den kvalitet, der er fastlagt i SOR. Pkt. 2-4 fastsætter nærmere krav i den forbindelse. 2. Direktionen skal træffe beslutning om de retningslinjer, der er bindende for kontorchefer og medarbejdere, og som gælder i forbindelse med gennemførelsen af revisionsopgaver. Direktionen skal i sådanne retningslinjer især fastlægge de processer, der indebærer, at rigsrevisor eller den ansvarlige afdelingschef involveres i den enkelte revision. 3. Direktionen skal udpege en kontorchef som opgaveansvarlig revisor for hver revisionsopgave. En kontorchef kan desuden have ansvar for bestemte delkonklusioner, der indgår som et led i Rigsrevisionens revision af statsregnskabet eller en anden revisionsopgave, der involverer flere kontorer. Inden for rammerne af de retningslinjer, som direktionen har fastlagt, har kontorchefen det ledelsesmæssige ansvar for den enkelte revision eller delkonklusion. Kontorchefen skal sikre, at revisionen udføres i overensstemmelse med SOR. 4. Rigsrevisionens chefer på alle ledelsesniveauer skal i deres almindelige ledelse søge at fremme en faglig kultur, hvor der er klarhed om den enkeltes opgaver, og hvor den enkelte medarbejder tager medansvar for kvaliteten. Det enkelte revisionsteam skal så vidt muligt varetage en samlet revisionsproces, der leder frem til en klar konklusion eller delkonklusion, der er et led i en af Rigsrevisionens opgaver, og skal i passende omfang tillægges et selvstændigt ansvar for at gennemføre denne revisionsproces i den kvalitet, der er fastlagt i SOR. Styring af etiske krav 5. Kvalitetsstyringen skal give rigsrevisor en høj grad af sikkerhed for, at Rigsrevisionen lever op til relevante etiske krav ved udførelsen af alle revisionsopgaver. Pkt. 6-9 fastsætter nærmere krav i den forbindelse. 6. Direktionen skal fastsætte etiske retningslinjer, der skal gælde for alle Rigsrevisionens ansatte. Retningslinjerne skal sikre, at Rigsrevisionen og dens ansatte lever op til: – almindelige etiske krav til ansatte i den offentlige forvaltning i Danmark – de særlige etiske krav til revisorer, som efter ISSAI’erne er en forudsætning for, at revisionen kan udføres i overensstemmelse med grundlæggende principper for offentlig revision – de etiske krav, der i øvrigt følger af Rigsrevisionens rolle og opgaver i henhold til rigsrevisorloven og instruks for rigsrevisor. 7. Direktionen skal i de etiske retningslinjer eller andre relevante vejledninger især sikre klarhed om forventningerne til god adfærd for ansatte i Rigsrevisionen med hensyn til habilitet, tavshedspligt, modtagelse af gaver og tjenester, bibeskæftigelse og andre forhold, der eventuelt kunne indebære en risiko for Rigsrevisionens troværdighed, uafhængighed eller saglighed. 8. Direktionen skal fastlægge en procedure, der skal sikre, at alle ansatte i Rigsrevisionen årligt bekræfter i en erklæring, at de efterlever de fastsatte etiske retningslinjer. 9. Direktionen skal fastlægge en procedure for intern rokering, der bidrager til at værne om den enkelte revisors uafhængighed og objektivitet i forhold til de forvaltningsansvarlige. Proceduren skal sætte passende grænser for, hvor mange år en kontorchef eller en medarbejder kan varetage revisionsarbejde vedrørende samme ministerium eller samme årsregnskab. Styring af opgaveporteføljen 10. Kvalitetsstyringen skal sikre, at der er klarhed om Rigsrevisionens opgaver, og give rigsrevisor en høj grad af sikkerhed for, at Rigsrevisionen kun påtager sig revisionsopgaver, som Rigsrevisionen har de relevante forudsætninger for at løse. Pkt. 11-15 fastsætter nærmere krav i den forbindelse. 11. Direktionen skal i de relevante interne retningslinjer fastlægge procedurer for beslutninger om nye revisionsopgaver. Procedurerne skal sikre, at beslutninger om nye revisionsopgaver træffes af rigsrevisor, direktionen eller den ansvarlige afdelingschef. Sådanne beslutninger omfatter: – påbegyndelse af større undersøgelser i overensstemmelse med SOR 3 – nye opgaver med revision af andre årsregnskaber end statsregnskabet i overensstemmelse med SOR 4, 5, 6 og 7 – accept af andre revisionsopgaver som fastlagt i SOR 1. 12. Procedurerne for beslutninger om nye revisionsopgaver skal sikre, at opgavens vilkår afklares, og Rigsrevisionens forudsætninger for at udføre revisionsopgaven vurderes, inden Rigsrevisionen påtager sig opgaven. Det skal i den forbindelse vurderes: – om opgaven kan gennemføres på grundlag af rigsrevisorloven eller andet grundlag, og om der i øvrigt er etableret de nødvendige retlige forudsætninger – om præmissen for en revision kan opfyldes, og der vil kunne fastlægges emner og identificeres relevante og egnede kriterier – om Rigsrevisionen besidder eller kan erhverve de nødvendige faglige kompetencer til at gennemføre opgaven i overensstemmelse med SOR og opgavens øvrige vilkår – om Rigsrevisionen har de nødvendige resurser til at gennemføre revisionerne, og om revisionerne kan gennemføres inden for de relevante tidsrammer – om der i øvrigt er særlige omstændigheder, der kan indebære en risiko for den faglige kvalitet eller for Rigsrevisionens troværdighed, uafhængighed eller saglighed i forbindelse med opgaven. 13. Direktionen skal i de relevante interne retningslinjer fastlægge procedurer for beslutninger om fastlæggelse eller ændringer af vilkår for revisionsopgaver. Beslutninger om opgavevilkår, som kan fastsættes af Rigsrevisionen, træffes af rigsrevisor, direktionen eller den ansvarlige afdelingschef. Sådanne vilkår kan efter omstændighederne fastsættes i generelle retningslinjer eller for den enkelte opgave og omfatter især: – spørgsmål om fortolkning og anvendelse af lovgrundlaget for revisionen – spørgsmål om anvendelse af andre revisionsstandarder end SOR – den overordnede fastlæggelse af det regnskab og den regnskabsmæssige begrebsramme eller af det emne og de kriterier, som revisionsopgaven vedrører – tidspunktet for opgaveperiodens start – vilkår for kommunikationen med de forvaltningsansvarlige – vilkår for rapporteringen til Statsrevisorerne eller andre tiltænkte brugere – aftaler i medfør af rigsrevisorlovens § 9 – vilkår, som fastsættes i Rigsrevisionens revisionsstrategi for statsregnskabet – tidsfrister og andre centrale forhold af betydning for revisionsarbejdet. 14. Direktionen skal desuden fastlægge retningslinjer og processer for de forskellige revisionsopgaver, der sikrer: – at Rigsrevisionen fører fortegnelser over alle sine revisionsopgaver, så den samlede opgaveportefølje til enhver tid kan fastslås – at der for hver revisionsopgave findes en skriftlig beskrivelse, der fastlægger de centrale vilkår for opgaven – at Rigsrevisionen skriftligt orienterer de forvaltningsansvarlige om opgaven og de relevante vilkår med henblik på at sikre, at de forvaltningsansvarlige forstår og anerkender præmissen for en revision. 15. Den ansvarlige afdelingschef skal i hele opgaveperioden påse, at forudsætningerne for, at Rigsrevisionen udfører revisionsopgaven, fortsat er til stede. Afdelingschefen skal sikre, at opgaven og de fastsatte vilkår revurderes, hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne med hensyn til lovgrundlag, præmissen for en revision, de krævede kompetencer og resurser eller de involverede kvalitetsrisici, jf. pkt. 12. I tilfælde, hvor forudsætningerne for, at Rigsrevisionen udfører opgaven, ikke længere er til stede, og problemet ikke kan løses på anden vis, træffer rigsrevisor beslutning om, at opgaven afbrydes. Styring af resurser til revisionsopgaverne 16. Kvalitetsstyringen skal give rigsrevisor en høj grad af sikkerhed for, at Rigsrevisionen har de personalemæssige resurser og kompetencer, som er nødvendige for at gennemføre de enkelte revisioner i overensstemmelse med SOR og de gældende vilkår for opgaven. Pkt. 17-19 fastsætter nærmere krav i den forbindelse. 17. Direktionen skal fastlægge en proces for en årlig resurseplanlægning. Processen skal sikre, at den opgaveansvarlige kontorchef hvert år foretager en vurdering af resursebehovet for hver af Rigsrevisionens revisionsopgaver, og at denne vurdering er så retvisende som muligt. For revisionen af statsregnskabet og for opgaver med revision af andre årsregnskaber fastslås resursebehovet for hver af de erklæringer om den udførte offentlige revision, som opgaven indebærer. Resursebehovet for hver erklæring omfatter nødvendige resurser til den årlige finansielle revision og nødvendige resurser til juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner i løbet af den 5-årige opgaveperiode. I tilfælde, hvor flere forskellige kontorer bidrager til opgaven, fastslås resursebehovet desuden vedrørende de enkelte kontorers delopgaver. For opgaver med større undersøgelser fastslås det årlige resursebehov med udgangspunkt i Rigsrevisionens overordnede strategi for større undersøgelser, idet resursebehovet for de enkelte opgaver først vurderes, når undersøgelsen påbegyndes. 18. Direktionen skal fastlægge passende processer for ansættelser, løbende efteruddannelse og vurdering og udvikling af organisationens kompetencer. Direktionen skal desuden fastsætte retningslinjer for anvendelse af ekstern bistand i forbindelse med revisionen. 19. Den ansvarlige kontorchef skal ved hver revision sikre, at der i hele revisionsprocessen er afsat de nødvendige resurser til revisionen. Hvis dette ikke er tilfældet, og problemet ikke kan løses inden for kontorets rammer, skal kontorchefen informere den ansvarlige afdelingschef, med henblik på at problemet løses. Gennemførelse af revisioner 20. Kvalitetsstyringen skal give rigsrevisor en høj grad af sikkerhed for, at Rigsrevisionens revisioner udføres i overensstemmelse med SOR og fastsatte opgavevilkår, og at Rigsrevisionens rapportering er korrekt og passende efter omstændighederne i den enkelte revision. Pkt. 21-25 fastsætter nærmere krav i den forbindelse. 21. Direktionen skal i de relevante retningslinjer fastlægge de systemer og processer, der skal anvendes ved dokumentationen af gennemførte revisioner i overensstemmelse med SOR. De fastlagte systemer og processer skal sikre et dokumentationsspor, der entydigt identificerer og afgrænser den samlede dokumentation vedrørende hver af de konklusioner, som fremgår af den endelige rapportering. Dokumentationen skal opbevares i 5 år efter, at Rigsrevisionen har afsluttet revisionen. 22. Den opgaveansvarlige kontorchef leder revisionsteamet. Kontorchefen skal føre tilsyn med den enkelte revisors arbejde og påse, at revisionen løbende dokumenteres i overensstemmelse med direktionens retningslinjer og kravene i SOR. 23. Kontorchefen skal foretage en kvalitetssikring af revisionen ved at gennemgå dokumentationen, inden Rigsrevisionen rapporterer konklusionerne af revisionen. Kontorchefen skal i den forbindelse især sikre: – at det er dokumenteret, at revisor har foretaget de handlinger og vurderinger, som er fastlagt i SOR – at dokumentationen er komplet og omfatter det arbejde, som kontoret har udført som led i revisionen og – når dette er relevant – desuden gengiver konklusionerne af det arbejde, som er udført af andre kontorer, og som indgår i grundlaget for konklusioner og oplysninger i rapporteringen af revisionen – at de dokumenterede faglige vurderinger er rimelige, og at de dokumenterede vurderinger, observationer og delkonklusioner tilsammen udgør et sammenhængende og overbevisende grundlag for de konklusioner og oplysninger, der fremgår af Rigsrevisionens rapportering. 24. Direktionen skal i de relevante retningslinjer fastlægge de kvalitetsprocesser i forbindelse med gennemførelsen af revisionen, som involverer andre end den ansvarlige afdelingschef og kontorchef og det udførende revisionsteam. De fastlagte processer skal afspejle de forskellige behov og omstændigheder for Rigsrevisionens forskellige opgaver og kan fx omfatte muligheder for sparring og rådgivning eller gennemgang af dokumentation eller rapportering med henblik på at understøtte kontorchefens kvalitetssikring. 25. Direktionen organiserer desuden udviklingen af faglige vejledninger og af it-understøttelsen af relevante revisionsmetoder og andet materiale til brug for revisionen. Den enkelte kontorchef er ansvarlig for at anvende vejledninger, it-løsninger og andet understøttende materiale på den måde og med de tilpasninger, der er relevant for den enkelte revision, så revisionen udføres effektivt og i overensstemmelse med SOR. Overvågning og evaluering af kvalitetsstyringen 26. Rigsrevisionens overvågning og evaluering af kvalitetsstyringen skal sikre fortsat læring og give rigsrevisor en høj grad af sikkerhed for, at de interne retningslinjer, processer og procedurer, der indgår i Rigsrevisionens system for kvalitetsstyring, fungerer effektivt i overensstemmelse med denne standard (SOR 2). Pkt. 27-29 fastsætter nærmere krav i den forbindelse. 27. Direktionen skal fastlægge retningslinjer, der sikrer en systematisk overvågning af kvalitetsstyringen af revisioner. Overvågningen skal omfatte alle Rigsrevisionens opgaver og skal ske ved regelmæssige stikprøvevise gennemgange af dokumentationen af revisioner, som Rigsrevisionen har afsluttet. Gennemgangen udføres af ansatte, der er udpeget dertil af rigsrevisor, og som ikke har haft ansvar for de berørte revisioner. Ved gennemgangen fastslås, om dokumentationen viser, at revisionerne er udført i overensstemmelse med SOR. 28. Direktionen skal desuden fastlægge processer for evalueringer af kvaliteten af Rigsrevisionens arbejde. De enkelte evalueringer kan vedrøre bestemte opgaver eller bestemte aspekter af kvalitetsstyringen og kan afhængigt af formålet med evalueringen gennemføres internt eller ved inddragelse af ekstern bistand. Evalueringerne skal omfatte de elementer i kvalitetsstyringen, som fremgår af denne standard (SOR 2), og skal tage sigte på at forbedre de fastlagte retningslinjer, processer og procedurer i lyset af de praktiske erfaringer. Evalueringerne kan desuden bidrage til løbende forbedringer i kravene i SOR eller i fastsatte vilkår for de enkelte opgaver eller i Rigsrevisionens processer, metoder og rapporteringer med henblik på at sikre en effektiv revision i en god faglig kvalitet. 29. Direktionen skal fastlægge processer, der sikrer, at resultaterne af den systematiske overvågning og de gennemførte evalueringer fører til de relevante forbedringer. Processerne skal sikre, at direktionen vurderer resultaterne af overvågningen og evalueringerne og træffer beslutninger om, hvilke tiltag resultaterne giver anledning til. Direktionen skal i den forbindelse særligt sikre, at SOR og Rigsrevisionens praksis fortsat lever op til de grundlæggende faglige principper, der er fastlagt i ISSAI’erne, og at Rigsrevisionens revisioner fortsat imødekommer de relevante behov hos Statsrevisorerne, Folketinget og andre brugere. Definitioner og forklaringer Andre revisionsopgaver Opgaver, som indebærer, at

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner