LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9609/2025

    RETSINFO 9609/2025 — Vejledning om beregningerne bag den nationale fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 30. juni 2025 om den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud fastsættes den nationale fordelingsmodel, som skal understøtte en mere lige geografisk fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud, herunder en mere lige arbejdsdeling og mere tid til patienter med størst behov på tværs af klinikker. Denne vejledning har til formål at beskrive opgørelser og beregninger, som ligger til grund for den nationale fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud. 1. Afgrænsning af borgernes karakteristika 1.1 Indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande Definitionen af indvandrere og efterkommere følger Danmarks Statistiks definition. MENAPT-lande omfatter følgende lande: Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman, Afghanistan, Palæstina, Gaza, Vestbredden, Østjerusalem, Pakistan og Tyrkiet. 1.2 Midlertidigt eller varigt uden for arbejdsmarkedet Denne karakteristika opgøres for borgere i den arbejdsdygtige alder, hvilket på nuværende tidspunkt omfatter borgere i alderen 16-67 år, på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase, DREAM. Aldersafgrænsning justeres i takt med udviklingen i folkepensionsalderen. En borger opgøres som midlertidigt udenfor arbejdsmarkedet, hvis borgerens dominerende indkomstydelse er fleksjobber, borgere på ledighedsydelse, ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager, ikke-arbejdsmarkedsparate SHO-ydelsesmodtagere, ikke-arbejdsmarkedsparate uddannelseshjælpsmodtagere, borgere på ressourceforløb, sygedagpengemodtager inkl. jobafklaring eller borgere på revalidering/forrevalidering inden for opgørelsesåret. En borger opgøres som varigt udenfor arbejdsmarkedet, hvis borgerens dominerende indkomstydelse er efterløn eller førtidspension inden for opgørelsesåret. 1.3 Udvalgte somatiske sygdomme Udvalgte somatiske sygdomme opgøres som udgangspunkt på baggrund af Dansk Multi Morbiditets Indeks (DMMI), som er et multisygdomsindeks, jf. Prior et al. (2016), og sygdomme i Registeret for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser (RUKS). Enkelte sygdomme fra det oprindelige DMMI er ekskluderet. Det gælder osteoporose samt grupper, der alene defineres ved receptindløsning på lægemidler mod smertetilstande og allergi. Definitionen og opgørelsesmetoden fra RUKS benyttes, hvis der er overlap mellem sygdomme i RUKS og DMMI. Antallet af udvalgte somatiske sygdomme opgøres på baggrund af antallet af sygdomsgrupper, som en borger registreres med, jf. tabel 1 i bilag 1. Registreringen foretages ud fra opgørelsesmetoden, som ligeledes fremgår af tabellen. 1.4 Udvalgte psykiske sygdomme Udvalgte psykiske sygdomme opgøres som udgangspunkt på baggrund af DMMI, som er et multisygdomsindeks, jf. Prior et al. (2016), og sygdomme i Registeret for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser (RUKS). Enkelte sygdomme fra det oprindelige DMMI er ekskluderet. Det gælder grupper, der alene defineres ved receptindløsning på antidepressive lægemidler. Definitionen og opgørelsesmetoden fra RUKS benyttes, hvis der er overlap mellem sygdomme i RUKS og DMMI. Antallet af udvalgte psykiske sygdomme opgøres på baggrund af antallet af sygdomsgrupper, som en borger registreres med, jf. tabel 2 i bilag 2. Registreringen foretages ud fra opgørelsesmetoden, som ligeledes fremgår af tabellen. 2. Estimation af sygdomsvægte for hver karakteristika 2.1 Eestiminationen Borgernes sygdomsvægt fastlægges på baggrund af den statistiske sammenhæng mellem borgernes karakteristikum og det samlede bruttohonorar i det almenmedicinske tilbud. Bruttohonoraret opgøres for hver borger i Danmark inden for opgørelsesåret på baggrund af Sygesikringsregisteret. Bruttohonoraret er afgrænset til ydelser i almen praksis, som har behandlingstidspunkt inden for opgørelsesåret, og som er afregnet i dagstid, dvs. mandag-fredag, kl. 8-16. For ydelser afregnet under kronikerhonoraret beregnes en takst under antagelse af, at ydelserne afregnet under kronikerhonoraret har samme ydelsesfordeling som den resterende befolkning plus en årskontrol pr. borger. Regions- og udbudsklinikker ekskluderes fra estimationen. 2.2 Populationsafgrænsning for estimationen Grundlaget for estimationen af den sygdomsvægt, som associeres med hver karakteristika, baseres på en population bestående af alle gruppe-1 sikrede borgere, som var i live og havde dansk bopælsadresse pr. 1. januar i det seneste år, hvor Sygesikringsregisteret er tilgængeligt og kvalitetssikret for hele kalenderåret. Populationens karakteristika afgrænses på baggrund af data fra samme år som Sygesikringsregisteret, eller det seneste år inden, hvor de relevante datakilder er tilgængelige og kvalitetssikrede. 3. Beregning af middellevetid Middellevetiden er beregnet som den forventede gennemsnitlige levetid for en 0-årig i sundhedsrådet og kommunen, beregnet ud fra de aldersbetingede dødshyppigheder. Middellevetiden opgøres som et gennemsnit over årlige middellevetidsberegninger over en tiårig periode. 4. Opgørelse over sygdomsvægtede borger e 4.1 Populationsafagrænsning for sygdomsvægtede borgere Grundlaget for opgørelsen over antallet af sygdomsvægtede borgere er en population bestående af alle gruppe-1 sikrede borgere, som var i live og havde dansk bopælsadresse pr. 1. januar i året på baggrund af CPR-registeret. Hvert borgers karakteristikum opgøres på baggrund af det seneste år, hvor de relevante datakilder er tilgængelige og kvalitetssikrede. Hver gruppe-1 sikret borger i populationen tilknyttes et sundhedsråd og en kommune på baggrund af deres bopæl pr. 1. januar i året på baggrund af CPR-registeret. Hver gruppe-1 sikret borger i populationen tilknyttes det ydernummer, hvor de er tilknyttet pr. 1. januar i året, på baggrund af Sygesikringsregisteret.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner