LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9745/2025

    RETSINFO 9745/2025 — Udbytte fra dansk datterselskab

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Koncernen påtænkte at udlodde et eller flere udbytter fra udenlandske datterselskaber til et dansk selskab (Spørger). I umiddelbar forlængelse heraf påtænkte Spørger at gennemføre en eller flere udbytteudlodninger (for et beløb svarende til de udbytter, der modtages fra datterselskaberne) fra Spørger til dets moderselskab, M1. Udbyttet skulle anvendes af M1 til at udvide dets aktiviteter og gøre det muligt at opfylde regulatoriske krav i lovgivningen i Land 5. Spørger havde oplyst, at udbyttet anvendes af M1 og ikke videreudloddes eller på anden måde videresendes til M1’s moderselskab i Land 1. Skatterådet fandt, at der ikke ses at foreligge misbrug, og de planlagte udlodninger ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt., om videreudlodning. Skatterådet bekræftede, at M1 ikke er begrænset skattepligtigt af de påtænkte udbytteudlodninger efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede desuden, at de påtænkte udbytteudlodninger ikke var omfattet af ligningslovens § 3. Skatterådsmøde 25. februar 2025 - SKM2025. 178. SR Spørgsmål 1. Kan Skatterådet bekræfte, at M1 ikke er begrænset skattepligtig af de påtænkte udbytteudlodninger fra Spørger til M1, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c? 2. Kan Skatterådet bekræfte, at de påtænkte udbytteudlodninger ikke kan anses som en disposition omfattet af den generelle omgåelsesklausul, jf. ligningslovens § 3? Svar 1. Ja 2. Ja Beskrivelse af de faktiske forhold Det er Selskabets (Spørger) opfattelse, at spørgsmål 1 og 2 begge skal besvares bekræftende, og at de påtænkte udbytteudlodninger således kan ske uden indeholdelse af dansk udbytteskat. Indledningsvist bemærkes, at nærværende anmodning vedrører udlodning af udbytte for et samlet beløb på [beløb udeladt] fra Selskabets udenlandske datterselskaber til Selskabet. I umiddelbar forlængelse heraf påtænker Selskabet at gennemføre en eller flere udbytteudlodninger (for et beløb svarende til de fra datterselskaberne modtagne udbytter) fra Selskabet til moderselskab, M1 i land 5. Det bemærkes endvidere, at Spørger den [dato udeladt] modtog et bindende svar ("2023- afgørelsen") vedrørende evt. udbytteskat på en påtænkt udbytteudlodning ("2023-udbyttet") på [beløb udeladt] fra Spørger til M1. I denne henseende fandt både Skattestyrelsen og Skatterådet, at den nævnte udbytteudlodning ikke ville være underlagt dansk kildeskat, da M1 opererer selvstændigt, og da der ikke var grundlag for at fastslå, at M1 ikke ville være berettiget til at anvende udbytteprovenuet, som selskabet finder passende. I tillæg hertil var Skattestyrelsen og Skatterådet enige med Spørger i, at den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse. Som nærmere beskrevet i 2023-afgørelsen har Spørger tidligere anmodet om et bindende svar vedrørende dansk udbytteskat på likvidationsprovenu i tilfælde af, at Spørger skulle blive taget under likvidation. I dette tidligere bindende svar, som blev givet den [dato udeladt] ("20ff-afgørelsen"), kunne Skattestyrelsen og Skatterådet ikke bekræfte, at M1 havde ret til at modtage skattefrit likvidationsprovenu fra Spørger, da en sådan påtænkt likvidation efter Skattestyrelsens og Skatterådets opfattelse ville være i strid med den generelle omgåelsesklausul. Spørger anfægtede Skatterådets negative svar vedrørende 20ff-afgørelsen, og [dato udeladt] afgjorde Landsskatteretten sagen til fordel for Spørger. Skatteministeriet har imidlertid appelleret sidstnævnte afgørelse, og Spørger er derfor part i en verserende retssag ved Østre Landsret vedrørende anvendelsen af den generelle omgåelsesklausul i ligningsloven § 3. Spørger har været og er af den opfattelse, at udbytte, der blev og bliver udloddet til M1 til brug for M1, ikke er genstand for dansk kildeskat. Da der imidlertid var og er en verserende retssag vedrørende 20ff-afgørelsen, besluttede Spørger at indhente et bindende svar i 2023. Koncernen ønskede således Skatterådets bekræftelse af, at det påtænkte - og i økonomisk henseende betydelige - 2023-udbytte, som var nødvendigt for yderligere at udvide og forbedre forretningsaktiviteterne i M1, ikke skulle pålægges dansk udbytteskat. De nævnte forretningsaktiviteter i M1 er beskrevet i detaljer i 2023-afgørelsen, og som nævnt heri var 2023-udbyttet blandt andet nødvendigt for at finansiere koncernledelses- og servicefunktioner, investeringer i forskellige typer forretningsvirksomheder og desuden for at overholde de [nationale] lovbestemte egenkapitalkrav. Siden Skatterådet udsendte 2023-afgørelsen, har M1 udvidet sine forretningsaktiviteter yderligere - og gør det fortsat. Da retssagen vedrørende 20ff-afgørelsen imidlertid fortsat verserer, finder Spørger det nødvendigt - igen - at opnå sikkerhed for, at Skattestyrelsen/Skatterådet vil bekræfte deres synspunkter i 2023-afgørelsen om, at den nu påtænkte kontante udbytteudlodning af midler fra Spørger til M1 for at muliggøre dets udvidelse/forbedring af dets forretningsaktiviteter ikke er en del af et arrangement inden for anvendelsesområdet af den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3. Dette fordi de faktuelle omstændigheder omfattet af denne anmodning ikke adskiller sig væsentligt fra den juridisk bindende 2023-afgørelse. Som nærmere beskrevet nedenfor - og i tråd med Skattestyrelsens argumentation i 2023-afgørelsen - er det Spørgers klare opfattelse, at Spørger er berettiget til at modtage bekræftende svar på de rejste spørgsmål. For god ordens skyld skal det nævnes, at den verserende retssag ikke afskar Skatterådet fra at besvare de stillede spørgsmål bekræftende i 2023-afgørelsen. Dette var en korrekt vurdering fra Skatterådets side, da retssagen angår andre faktiske omstændigheder. På samme måde bør den verserende retssag ikke have betydning for nærværende anmodning. Som det også var tilfældet med 2023-afgørelsen, vedrører nærværende anmodning om bindende svar alene indtjeningen i Spørgers datterselskaber i perioden efter likvidationen af TM2. Dermed omfatter denne anmodning ikke nogen af de beløb, der kunne have været udloddet fra Danmark, hvis Spørger var taget under likvidation i 20ffsom omhandlet i 20ff-afgørelsen. Nærværende anmodning vedrører derfor kun indtjening, der ikke er omfattet af 20ff- afgørelsen, og et bekræftende svar på nærværende anmodning vil derfor ikke have nogen indvirkning på den ovenfor beskrevne verserende retssag. 1. Baggrund 1.1 Introduktion For en detaljeret beskrivelse af Koncernen og de forskellige forretningsaktiviteter, der udføres af koncernen, henviser Spørger til det tidligere bindende svar fra 2023, da oplysningerne heri stadig er gældende og nøjagtige (medmindre andet specifikt er nævnt i de relevante afsnit). For overskuelighedens skyld medtages dog i de følgende afsnit visse dele af de oplysninger, der allerede er medtaget i det tidligere bindende svar. Dette gøres, da disse oplysninger er af særlig betydning for nærværende anmodning. 1.1.1 Koncernen [Koncerndiagram udeladt ifm. anonymisering] . I de følgende afsnit beskrives forretningsaktiviteterne inden for hver af disse to forretningsområder mere detaljeret. 1.1.2 [beskrivelse af forretningsområde 1 udeladt] 1.1.3 [Beskrivelse af forretningsområde 2 udeladt] 1.2 Nærmere om koncernens aktiviteter I de følgende afsnit redegøres nærmere for forretningsaktiviteterne i de selskaber, der er relevante for denne ansøgning. 1.2.1 M1 1.2.1.1 Forretningsaktiviteter M1 blev stiftet [dato udeladt] for blandt andet at erhverve/besidde aktiemajoriteten i H2 og derudover som et centralt holding- og administrationsselskab. Ud over funktionen som holdingselskab leverer M1 en række administrative funktioner for andre koncernselskaber. H8 M1 beskæftiger i øjeblikket x medarbejdere på selskabets kontor i Land 5. M1 er skattemæssigt hjemmehørende i Land og er underlagt Land 5’s selskabsbeskatning. Derudover er yderligere x medarbejdere ansat i M1 direkte og indirekte datterselskaber i Land 5 M1 udfører i øjeblikket og har til hensigt at udvide et bredt område af aktiviteter i fremtiden. Disse aktiviteter omfatter: [aktiviteter udeladt] Som det fremgår af strukturdiagrammet, er M1 et helejet datterselskab af GH, som igen er et helejet datterselskab af F1. 1.2.1.2 Land 5’s tilsynsregime Ud over de kommercielle behov for at finansiere de stigende aktiviteter i M1 vil de påtænkte udbytteudlodninger også gøre det muligt for M1 at opfylde [national krav] i henhold til [nationale regime]. Ifølge Koncernens nuværende prognoser har den Koncernen brug for yderligere finansiering i størrelsesordenen [beløb udeladt] for at opfylde kravet. Kravet er supplerende og kan dækkes med udbytte, der anvendes til andre balanceaktiviteter. Dermed vil anvendelse af det påtænkte udbytte til de ovennævnte aktiviteter gøre det muligt for Koncernen at opfylde [nationale krav]. 1.2.2 Spørger Spørger, der som bekendt er ejet fuldt ud af M1, fungerer som det europæiske (kontinentale) holdingselskab for H6’s aktiviteter i Land 3, Land 8 og Land 2. Spørger fungerer ligeledes som holdingselskab for H7. Spørger er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og undergivet dansk selskabsbeskatning. 1.2.3 H8 H8 er et 100% ejet datterselskab af Spørger, som igen er 100% ejet af M1. H8 er det største driftsselskab i H3. H8 er under tilsyn af Land 3’s finansmyndigheder, som en kapitalforvalter. H8 er skattemæssigt hjemmehørende i Land 3 og undergivet Land 3’s selskabsbeskatning. 1.2.4 H10 H10 er registreret i Land 8’s "[navn udeladt]", ligesom selskabet er registreret for direkte og indirekte skatter hos Land 8’s skattemyndigheder. H10 er skattemæssigt hjemmehørende i Land 8 og undergivet Land 8’s selskabsbeskatning. 1.2.5 H11 H11 blev etableret for at understøtte og videreudvikle de services, der allerede tilbydes af koncernen. Selskabets primære fokus er [beskrivelse udeladt]. H11 er skattemæssigt hjemmehørende i Land 8 og undergivet Land 8’s selskabsbeskatning 1.3 Den påtænkte udbytteudlodning Aktiviteterne i M1, der blev beskrevet i 2023-afgørelsen, skal videreføres og udvides. En sådan udvidelse af aktiviteterne kræver selvsagt finansiering. På tidspunktet for indsendelse af nærværende anmodning om bindende svar har M1 vurderet behovet for yderligere egenkapital til at udgøre ca. [beløb udeladt] . Med forbehold for et bekræftende bindende svar har GH derfor til hensigt at udlodde et eller flere udbytter fra udenlandske datterselskaber på i alt [beløb udeladt] til Spørger. Tabellen nedenfor viser størrelsen af det overførte resultat ("retained earnings") siden likvidationen af TM2. Som det fremgår, udgør det overførte resultat i datterselskaberne siden 20ff i alt ca. [beløb udeladt] (inkl. indtægter fra år til dato på). Det overførte resultat stammer fra almindelige forretningsaktiviteter, der udføres af de respektive datterselskaber. [Tabel udeladt ifm. anonymisering] De fleste af datterselskaberne er i øjeblikket overkapitaliseret, og de har derfor ikke noget umiddelbart behov for de frie midler. Derimod - som beskrevet ovenfor - er der et påtrængende behov hos M1 for at få tilført yderligere egenkapital, dels for at kunne finansiere yderligere aktiviteter, dels for at kunne opfylde kapitalkravene i forhold til den ambitiøse vækstplan, der som beskrevet involverer M1 i kraft af dette selskabs rolle [i udeladte aktiviteter]. Følgende tabel skitserer det specifikke kapitalkrav i M1 på tidspunktet for nærværende ansøgning: [Tabel udeladt ifm. anonymisering] Endvidere ønskes tilstrækkelig egenkapital i M1 ikke kun for at opfylde det nuværende [nationale-krav], men for at sikre tilstrækkelig egenkapital i de kommende år til fortsat at opfylde [nationale-krav]. Som nævnt ovenfor overvejer GH derfor at lade udenlandske datterselskaber udlodde et samlet udbytte på op til [beløb udeladt] gennem Spørger, således (1) at finansieringen og udvidelsen af forretningsaktiviteterne i M1 i videst mulige omfang kan finansieres med koncernens egne midler, og (2) at M1 vil være i stand til at opfylde det kvantitative element i [nationale-krav] nu og fremover. Som det fremgår af tabellen ovenfor, omfatter det samlede beløb på [beløb udeladt] en "usikkerhedsbuffer", som er nødvendig for at sikre finansiering af potentielt højere driftsudgifter end forventet. Som det var tilfældet i 2023-afgørelsen, er det Selskabets opfattelse, at den særlige omgåelsesklausul i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7 og 8. pkt. ("videreudlodningsreglen"), ikke finder anvendelse på de påtænkte udlodninger fra Spørgers datterselskaber. Spørgers opfattelse og begrundelse 1.4 Begrundelse for anmodningen om bindende svar Som nævnt indledningsvist er denne anmodning om bindende svar nødvendiggjort af den verserende retssag vedrørende afgørelsen fra 20ff. Under normale omstændigheder ville en anmodning ikke være nødvendig i den foreliggende situation, da der ikke bør være nogen tvivl om, at M1 er den retmæssige ejer af udbytte fra Spørger, forudsat naturligvis at udbyttet anvendes af M1 og ikke distribueres videre til GH. Desuden har Skattestyrelsen og Skatterådet allerede bekræftet i både 20ff- afgørelsen og 2023-afgørelsen, at M1 skal anses som den retmæssige ejer af udbytte, der udloddes af udenlandske datterselskaber. Som følge af den verserende retssag vedrørende anvendelsen af omgåelsesklausulen og på trods af resultatet af 2023-afgørelsen finder Spørger det dog stadig nødvendigt at få en bekræftelse fra Skattestyrelsen på, at M1 fortsat vil blive betragtet som den retmæssige ejer af udbytte fra Spørger, og at de påtænkte udbytteudlodninger ikke af Skattestyrelsen vil blive betragtet som en del af et "arrangement" inden for rammerne af den generelle omgåelsesklausul. 2. Juridisk grundlag I de følgende afsnit redegøres for det første nærmere for selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c (afsnit 2.1.) I forlængelse heraf redegøres for den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 og fortolkningen heraf (afsnit 2.2.) 2.1 Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c) 2.1.1 Indledende bemærkninger Ved et dansk selskabs udbetaling af udbytte til et udenlandsk moderselskab skal der som udgangspunkt indeholdes 27% i udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 65. Er der indeholdt for meget udbytteskat, kan den retmæssige ejer af udbyttet efterfølgende anmode om refusion af et overskydende beløb. Efter intern dansk ret skal der dog ikke indeholdes (eller betales) udbytteskat, hvis følgende betingelser alle er opfyldt: 1. Udbyttemodtageren ejer mindst 10% af aktiekapitalen i det udbytteudloddende danske selskab, 2. Udbyttemodtageren er et selskab, der samtidig er den retmæssige ejer (beneficial owner) af udbyttet, og 3. Udbyttemodtageren har ret til nedsættelse af udbytteskatten efter i) EU's Moder-Datterselskabsdirektiv (90/435/EF) eller ii) en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvori udbyttemodtageren er hjemmehørende (dvs. dobbeltbeskatningsoverenskomsten giver mulighed for en udbytteskattesats på mindre end 27%). 2.1.2 Den konkrete sag M1 er et selskab med begrænset hæftelse, der er skattemæssigt hjemmehørende i Land 5 og undergivet Land 5’s selskabsbeskatning. M1 ejer desuden hele anpartskapitalen i Spørger. Endelig har Land 5 og Danmark indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter Danmark ikke har ret til at beskatte udbytte, hvis det udbyttemodtagende selskab (her M1) ejer mindst 25% af aktiekapitalen i det udbytteudloddende selskab (her Spørger). På denne baggrund kan det konkluderes, at M1 opfylder de overordnede betingelser for ikke at være underlagt dansk kildeskat på udbytte fra Spørger. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt M1 kan anses for den retmæssige ejer af udbyttet. Fortolkningen af "beneficial owner"-begrebet har i en årrække været genstand for mange tvister mellem skatteydere og skattemyndigheder, og siden maj 2021 har de danske domstole, herunder Højesteret, afsagt dom i de mest profilerede sager, som alle tidligere har været genstand for prøvelse ved EU-Domstolen (Med hensyn til udbytteskat er de vigtigste sager, der er behandlet af Højesteret, NetApp-sagen og NTC/TDC-sagen. Der henvises til Højesterets dom af 9. januar 2023). For at opsummere den nuværende status finder Højesteret generelt, at et udenlandsk moderselskab, der er hjemmehørende i enten EU eller et land, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, ikke kan betragtes som den retmæssige ejer af udbytte fra sit danske datterselskab, hvis moderselskabet har videreudloddet udbyttet (eller udbyttet er bestemt til at blive videreudloddet) til modtagere i lande uden for EU, der ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Hvis udbyttet rent faktisk videreudloddes eller på anden måde videreføres af det udbyttemodtagende moderselskab (gennem andre selskaber) til endelige ultimative modtagere, der er hjemmehørende i lande, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter der gælder en reduceret kildeskat (og dette kan dokumenteres i tilstrækkeligt omfang), vil de endelige modtagere af udbyttet ikke være underlagt dansk kildeskat. Det er herved en grundlæggende forudsætning, at de øvrige overordnede betingelser for skattefritagelse kan opfyldes, dvs. ejerskab på mindst 10% mv. I Østre Landsrets dom i den såkaldte ISS-sag fra 2011 (Jævnfør Østre Landsrets dom af 20. december 2011) fastslog landsretten, at en udbytteudlodning fra det danske selskab ISS til dets luxembourgske moderselskab under de konkrete omstændigheder ikke var omfattet af dansk udbytteskat. I dommen understregede Østre Landsret specifikt, at et selskab ikke kan betragtes som et gennemstrømningsselskab, hvis midlerne ikke er blevet ført videre i strukturen, og det med sikkerhed heller ikke har været hensigten at føre midlerne videre. Østre Landsret lagde desuden vægt på, at for at et mellemholdingselskab kan tilsidesættes som den retmæssige ejer efter danske skatteregler, er det en betingelse, at den (ultimative) ejer af mellemholdingselskabet udøver en kontrol med sidstnævnte, som går ud over den sædvanlige planlægning og styring på koncernniveau, som er typisk for multinationale koncerner. Offentliggjort administrativ retspraksis, herunder bindende svar fra Skatterådet, synes at være i overensstemmelse med de nævnte domme. Det fremgår f.eks. af 2023-afgørelsen, at Skattestyrelsen foretager en konkret analyse af alle relevante faktiske omstændigheder for at vurdere, om den (ultimative) ejer af et mellemholdingselskab udøver en kontrol med sidstnævnte, der går ud over den sædvanlige planlægning og styring på koncernniveau, som er typisk for multinationale koncerner. I 2023-afgørelsen fandt både Skattestyrelsen og Skatterådet således, at M1 var den retmæssige ejer af udbyttet, og i den forbindelse anførte Skattestyrelsen udtrykkeligt følgende: ". . . I den foreliggende sag er det således afgørende for vurderingen af spørgsmålet om reel ejer, om den foreslåede udbytteudlodning skal videresendes til ovennævnte selskaber eller til investorer inden for koncernstrukturen. . . . Skattestyrelsen finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at M1 ikke vil udøve ejerbeføjelser i forhold til den foreslåede udbytteudlodning fra Spørger. Skattestyrelsen lægger til grund, at M1 på baggrund af de fremlagte oplysninger vil agere selvstændigt og uafhængigt af GH og den ultimative investor. Skattestyrelsen finder således, at den ultimative ejer ikke på forhånd eller automatisk har disponeret over den foreslåede udbytteudlodning. På denne baggrund finder Skattestyrelsen, at M1 ikke kan anses for at være et conduit-selskab, der anvendes til at undgå udbytteskat, da det foreslåede udbytte som nævnt ovenfor ikke videresendes gennem koncernen. . . . På den baggrund finder Skattestyrelsen, at M1 kan anses for at være den reelle ejer af den foreslåede udbytteudlodning. . . ." Et andet eksempel kan findes i en afgørelse fra Landsskatteretten fra 2022 (offentliggjort som SKM2022. 95. SR). I denne sag nåede Landsskatteretten frem til, at et holdingselskab i UK, der på sin side var ejet af et selskab hjemmehørende på De Britiske Jomfruøer, ikke var underlagt dansk kildeskat på udbytte fra sit danske datterselskab. Det fremgår klart af sagen, at det britiske holdingselskab havde til hensigt at bruge det modtagne udbytte fra sit danske datterselskab til at investere i og udvikle nye datterselskaber, da dette var den konkrete årsag til den påtænkte udbytteudlodning. Herudover havde holdingselskabet i UK ingen specifikke investeringer i tankerne på tidspunktet for afgørelsen, så hensigten om at investere havde med andre ord ikke udmøntet sig i konkrete investeringsplaner. Det fremgår ligeledes klart af sagen, at det pågældende holdingselskab ikke ville videredistribuere de modtagne midler til sit moderselskab på De Britiske Jomfruøer, og det var samtidig en udtrykkelig betingelse fra Skatterådet, at holdingselskabet ikke ville videredistribuere de modtagne midler fra det danske datterselskab til sit moderselskab. En lignende argumentation blev fremført af de danske skattemyndigheder i 20ff-afgørelsen, som Spørger tidligere har modtaget. I den henseende fandt Skatterådet således, at M1 kunne anses for den retmæssige ejer af et likvidationsprovenu fra Spørger. Det er Spørgers opfattelse, at Skatteministeriet ikke bestrider denne del af det bindende svar i den verserende retssag. Siden 20ff-afgørelsen og 2023-afgørelsen har M1 - i overensstemmelse med oplysningerne i 2023-afgørelsen - løbende øget sin position som regional hub for GH, og i sin egenskab af holdingselskab leverer M1 som tidligere beskrevet en række forskellige services til diverse datterselskaber. De herved opnåede indtægter indgår ved indkomstopgørelsen. Det øgede aktivitetsniveau og omfanget af services, der leveres af M1, har medført en tilsvarende stigning i antallet af medarbejdere. Som beskrevet i denne anmodning planlægger M1 at øge sine forretningsaktiviteter yderligere inden for en overskuelig fremtid. M1 realiserer i øjeblikket og forventer at realisere flere indtægter fra de øgede aktiviteter i de kommende år. Endelig kan Skattestyrelsen i sin afgørelse l ægge til grund, at M1 ikke vil videreudlodde (eller på anden måde omdirigere) provenuet fra de påtænkte udbytteudlodninger til selskaberne i Land 1, da midlerne som beskrevet er nødvendige for, at selskabet kan anvende de ønskede investeringer samt anvende [nationale regler]. Provenuet vil tværtimod blive brugt i overensstemmelse med de aktiviteter, der er tilladt under [nationale regler]. Enhver udlodning af midler fra M1 vil potentielt skabe et egenkapitalunderskud hos M1, hvorved selskabet ville risikere ikke at kunne efterleve [nationale regler]. I så fald vil M1 skulle overholde [nationale forpligtelser]. Provenuet fra de påtænkte udbytteudlodninger vil således blive brugt af M1 til dets forretningsaktiviteter, hvorved selskabet vil påtage sig reelle økonomiske risici. Sådanne økonomiske risici vil forventeligt generere indtægter for M1. På ovenstående baggrund - og i tråd med den argumentation, som Skatterådet allerede har fremført i både 20ff-afgørelsen og 2023-afgørelsen, som M1 tidligere har modtaget, bør der ikke være tvivl om, at M1 skal anses for den retsmæssige ejer (beneficial owner) af de påtænkte udbytteudlodninger fra Spørger. Spørgsmål 1 bør således besvares bekræftende. 2.2 Ligningslovens § 3 2.2.1 Indledende bemærkninger Ligningslovens § 3 indeholder den generelle omgåelsesklausul, der har følgende ordlyd: "Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1. Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten. Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU. Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse." Det følger således af omgåelsesklausulen, at danske selskaber og andelsselskaber mv. skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst/ansættelse af de skattemæssige konsekvenser, hvis arrangementet eller serien af arrangementer er gennemført med hovedformålet eller som et af hovedformålene at opnå en skattefordel, der strider mod skattelovgivningens indhold eller formål, og som under hensyn til de faktiske forhold ikke kan anses for reelle. Et arrangement kan bestå af flere trin eller dele. Generelt kan et arrangement eller en serie af arrangementer ikke anses for reelle under hensyntagen til de faktiske omstændigheder, hvis det ikke er blevet indført af gyldige kommercielle årsager, som afspejler den økonomiske virkelighed. De danske domstole har endnu ikke haft mulighed for at fortolke omgåelsesklausulen og anvendelsesområdet for denne, og så vidt Spørger ved, vil den verserende sag vedrørende 20ff-afgørelsen og den efterfølgende afgørelse fra Landsskatteretten i klagesagen være den første retssag vedrørende fortolkningen af omgåelsesklausulen. 2.2.2 Indførelse af omgåelsesklausulen i dansk skattelovgivning Omgåelsesklausulen blev indført i dansk ret med virkning fra 1. maj 2015 (lovforslag nr. 167 af 20. februar 2015). Formålet med indførelse af omgåelsesklausulen var at implementere værnsreglen i moder-/datterselskabsdirektivet (Rådets direktiv 2011/96/EF). Folketinget valgte dog samtidig at udvide anvendelsesområdet for omgåelsesklausulen til at omfatte a) transaktioner omfattet af rente-/royaltydirektivet (Rådets direktiv 2003/49/EF) og fusionsdirektivet (Rådets direktiv 2009/133/EF) samt b) grænseoverskridende transaktioner omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 2.2.3 Omgåelsesklausulens anvendelsesområde I forarbejderne til lovforslag nr. 167 (særlige bemærkninger til lovforslagets forskellige paragraffer) er det bl.a. anført, at: "Omgåelsesklausulen anvendes for at imødegå arrangementer, der i deres helhed ikke er reelle. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor enkelte trin i eller dele af et arrangement i sig selv ikke er reelle. Omgåelsesklausulen kan anvendes for at imødegå disse specifikke trin eller dele, uden at dette berører de øvrige reelle trin i eller dele af arrangementet. Dermed vil effektiviteten af klausulen om bekæmpelse af misbrug blive størst mulig, samtidig med at det sikres, at klausulen står i et rimeligt forhold til målet. Anvendelsen af regler om bekæmpelse af misbrug bør stå i et rimeligt forhold til målet og tjene det specifikke formål at imødegå arrangementer eller serier af arrangementer, som ikke er reelle, dvs. ikke afspejler den økonomiske virkelighed. Dette er tilfældet, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. … Det påhviler skattemyndighederne at foretage en objektiv analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder ved vurdering af, hvorvidt et arrangement eller en serie af arrangementer udgør et misbrug, dvs. virker mod indholdet eller formålet med direktivet." Under den offentlige behandling af lovforslag nr. L167 uddybede Skatteministeriet betydningen af en "objektiv analyse". I ministeriets svar til Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA) anføres det således, at: "Ved en objektiv analyse forstås en analyse, som udelukkende bygger på eller tager hensyn til de relevante faktiske forhold og omstændigheder." Ministeriet har desuden i et andet svar på et spørgsmål stillet af FSR anført, at "De foreslåede omgåelsesklausuler skal forhindre skatteydere i at foretage dispositioner, der går ud på at undgå at betale skat. De skattepligtige, der disponerer på baggrund af velbegrundede kommercielle årsager, har ikke grund til at bekymre sig om reglerne. " I forlængelse heraf oplyste ministeriet desuden, at: "Minimering af skattebetalingen er ikke en velbegrundet kommerciel årsag i bestemmelsens forstand. På den anden side er opfyldelsen af objektive kriterier ikke i sig selv udtryk for misbrug af reglerne. . ." 2.2.4 Ændring af omgåelsesklausulen i 2018 (lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018) I 2018 blev omgåelsesklausulen justeret i forbindelse med implementeringen af den generelle omgåelsesklausul i skatteundgåelsesdirektiv 1 (Rådets direktiv 2016/1164/EU) i dansk ret. Samtidig blev anvendelsesområdet for omgåelsesklausulen udvidet til at omfatte alle former for transaktioner, der (primært) involverer virksomheder og andre juridiske enheder, herunder rent nationale transaktioner (Selvom den er rettet mod virksomheder osv., kan den udvidede version af omgåelsesklausulen til en vis grad også have en indvirkning på enkeltpersoner osv). I forarbejderne til lovforslag nr. 28 (særlige bemærkninger til lovforslagets forskellige paragraffer) udtalte Skatteministeriet følgende om anvendelsesområdet for den opdaterede omgåelsesklausul i forhold til versionen fra 2015: "De foreslåede bestemmelser indebærer ingen ændringer i den materielle vurdering af misbrug, som anvendes i den gældende omgåelsesklausul." Det fremgår således udtrykkeligt af forarbejderne til 2018-versionen af omgåelsesklausulen, at fortolkningen af, hvorvidt der foreligger misbrug, er den samme som gjaldt ved fortolkningen af 2015-versionen. 2.2.5 Retspraksis og administrativ praksis De danske domstole har endnu ikke haft mulighed for at forholde sig til fortolkningen af omgåelsesklausulen og anvendelsesområdet herfor. Derimod findes der en række offentliggjorte bindende svar fra Skatterådet samt enkelte afgørelser fra Landsskatteretten. Bindende svar er dog generelt udstedt på baggrund af helt konkrete oplysninger og omstændigheder i de enkelte sager, hvorfor præjudikatværdien af bindende svar som oftest er begrænset. Ingen af de offentliggjorte bindende svar ser således ud til at være (fuldstændigt) sammenlignelige med den foreliggende sag. Det samme gælder afgørelserne truffet af Landsskatteretten. Skattestyrelsen og Skatterådet har imidlertid allerede vurderet anvendeligheden af omgåelsesklausulen i forhold til GH, jf. 2023-afgørelsen, hvor begge instanser fandt, at omgåelsesklausulen ikke fandt anvendelse i forhold til den påtænkte udbytteudlodning. I den forbindelse undersøgte Skattestyrelsen blandt andet, hvorvidt M1 ville opnå en skattefordel som følge af det overordnede arrangement, herunder likvidationen af TM2. I tilknytning hertil konkluderede Skattestyrelsen følgende (side 42 i 2023-afgørelsen): "… I den foreliggende sag er det herefter afgørende for vurderingen af spørgsmålet om retmæssig ejer, om den påtænkte udbytteudlodning er bestemt til at blive ført videre til de overliggende selskaber eller investorer i koncernstrukturen. I den foreliggende sag er det tilsvarende oplyst, at det udbytte, som M1 modtager fra Spørger ikke skal videreudloddes eller omdirigeres til land 1. Skattestyrelsen lægger således til grund, at den påtænkte udbytteudlodning vil blive modtaget og anvendt til de beskrevne formål af M1. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at fastslå at M1 ikke vil udøve ejerbeføjelser over den påtænkte udbytteudlodning fra Spørger. Skattestyrelsen lægger til grund, at M1, på baggrund af det oplyste, vil fungere autonomt og uafhængigt af GH og de bagvedliggende ejere. Skattestyrelsen finder herefter at de bagvedliggende ejer ikke på forhånd eller automatisk har disponeret over den påtænkte udbytteudlodning. På denne baggrund finder Skattestyrelsen at M1, ikke kan anses for at være et gennemstrømningsselskab, som anvendes med henblik på at undgå kildebeskatning af udbytte, da den påtænkte udbytteudlodning, som anført ovenfor, ikke bliver ført videre gennem koncernen." I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en eventuel skattefordel strider mod formålet og hensigten med skattereglerne, anførte Skattestyrelsen desuden følgende: "… Det er Skattestyrelsens opfattelse, at M1 må anses for at være retmæssig ejer af den påtænkte udbytteudlodning, se Skattestyrelsens indstilling under spørgsmål 1. Spørger har oplyst, at der er to årsager til den påtænkte udbytteudlodning: Udvidelse af aktiviteterne og ny regulatorisk lovgivning i Land 5. Se Skattestyrelsens indstilling til spørgsmål 1. Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at udlodningen fra Spørger til M1 er forretningsmæssigt begrundet. Det lægges til grund som en forudsætning for Skattestyrelsens indstilling, at M1 har et forretningsmæssigt behov for den påtænkte udbytteudlodning, ligesom det lægges til grund som en forudsætning for Skattestyrelsens indstilling, at det ikke længere påtænkes at likvidere Spørger, med mindre Spørger vinder den verserende retssag om det tidligere bindende svar fra 20ff fra Skatterådet. Der er herefter ikke grundlag for at bringe ligningslovens § 3 i anvendelse, da Skattestyrelsen finder, at den påtænkte udbytteudlodning ikke er udtryk for misbrug eller omgåelse af skattelovgivningen. Skattestyrelsen finder herefter, at der ikke opnås en skattefordel, som er i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c." Desuden har Skatterådet i en række sager generelt accepteret, at en udenlandsk enhed er den retmæssige ejer af et udbytte fra sit danske datterselskab, selv om det ultimative moderselskab er hjemmehørende i et land uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, forudsat at udbyttet ikke videreudloddes længere oppe i strukturen. Det er f.eks. tilfældet i SKM2022. 95. SR (nævnt ovenfor), og den argumentation, som Skatterådet anvender i de nævnte sager, er i fuld overensstemmelse med Østre Landsrets dom i ISS-sagen. 2.2.6 Den konkrete sag I den konkrete sag bør den påtænkte udbytteudlodning ikke være omfattet af den generelle omgåelsesklausul. Dette skyldes følgende forhold: Skattestyrelsen såvel som Skatterådet har allerede vurderet anvendelsen af omgåelsesklausulen i 2023- afgørelsen, jf. ovenfor, og begge instanser fandt, at omgåelsesklausulen ikke fandt anvendelse i forhold til udbytteudlodningen, der blev behandlet i 2023-afgørelsen. Med hensyn til nærværende anmodning er fakta stort set identiske med fakta i 2023-afgørelsen. Den eneste forskel er størrelsen på udbytteudlodningen og de specifikke aktiviteter, som det foreslåede udbytte skal bruges til. På denne baggrund - og da nærværende anmodning om bindende svar er baseret på de samme generelle faktiske omstændigheder som i 2023-afgørelsen (som ikke har ændret sig) - bør det grundlag, som Skattestyrelsen såvel som Skatterådet anvendte i forbindelse med 2023-afgørelsen, finde tilsvarende anvendelse på nærværende anmodning om bindende svar. For god ordens skyld henviser Spørger dog også til de argumenter, der tidligere er fremført i forhold til 2023- dommen, jf. 2023-afgørelsen fra Skatterådet: For det første er de påtænkte udbytteudlodninger som beskrevet baseret på velbegrundede kommercielle grunde og overvejelser, da M1 i de seneste år har udvidet - og stadig udvider - dets forretningsmæssige aktiviteter. Hertil kommer, at GH har ambitiøse og klare planer om videreudvikling og udbygning af de aktiviteter, der udøves af M1. M1 har desuden et nært forestående behov for yderligere finansiering for at kunne anvende [nationale-regler under national-ordning]. Anvendelsen af omgåelsesklausulen er betinget af, at hovedformålet eller et af hovedformålene med en udbytteudlodning har været at opnå en skattefordel, der strider mod indholdet af eller formålet med skattelovgivningen, og som ikke kan anses for at være reel, når alle faktiske omstændigheder tages i betragtning. I den foreliggende sag er der imidlertid ikke tvivl om, at de påtænkte udbytteudlodninger er reelle, idet provenuet fra udlodningerne som anført vil blive anvendt af M1 til udvidelse af de eksisterende aktiviteter, til investeringer og for at kunne opfylde [nationale-regler]. I henhold til aktiviteterne i M1 vil provenuet fra de påtænkte udbytteudlodninger blive anvendt af M1 til [udeladt] samt til at erstatte den nuværende gældsfinansiering, der blev brugt til at finansiere kapitaltilførslen til H2. Derudover er der et potentielt behov for finansiering af fremtidige opkøb/investeringer. Provenuet vil med andre ord lette reelle økonomiske forretningstransaktioner med tredjeparter. Disse transaktioner forventes at være overskudsgivende for M1. Til sammenligning står en betydelig del af de opsparede overskud i Spørgers datterselskaber i dag på diverse bankkonti, hvor de slet ikke eller kun i beskedent omfang genererer renteindkomst i Land 3. Det er således begrundet i reelle og væsentlige kommercielle grunde, at Koncernen nu ønsker at udlodde midlerne i datterselskaberne til brug for kommercielle og regulatoriske formål i M1, herunder at bruge/ distribuere nogle af de penge, der er tilgængelige i datterselskaberne i Spørger, til en udbytteudlodning til M1 med henblik på at opfylde kommercielle og lovgivningsmæssige krav til likviditet på M1-niveau. Det følger desuden af forarbejderne til omgåelsesklausulen, at det overordnede formål hermed er at forhindre skatteydere i at indgå arrangementer, der er motiveret af et ønske om at undgå at betale skat. Som beskrevet i denne anmodning er dette ikke tilfældet i relation til de påtænkte udbytteudlodninger, da M1 har et reelt behov for midlerne til både kommercielle og regulatoriske formål. Det forhold, at M1 generelt er berettiget til at modtage skattefrit udbytte fra Spørger, ændrer ikke noget i denne henseende, da opfyldelsen af objektive kriterier ikke i sig selv er en indikation for et misbrug af reglerne, jf. Skatteministeriets udtrykkelige tilkendegivelser i denne henseende. For det andet vil Spørger i forbindelse med anvendelsen og fortolkningen af reglerne i omgåelsesklausulen i forhold til det tidligere (likviderede) "TM2" moderselskab påpege, at de påtænkte udbytteudlodninger ikke kan ses som en del af et arrangement eller en serie af arrangementer, der involverer den tidligere foreslåede likvidation af Spørger, som beskrevet i afgørelsen fra 20ff. Som bekendt gav Landsskatteretten M1 medhold, og Skatterådet gav også M1 medhold i 2023- afgørelsen. Desuden er Spørger rent faktisk ikke taget under likvidation. Dette underbygges yderligere af forarbejderne til omgåelsesklausulen, hvorefter omgåelsesklausulen kan anvendes til at imødegå specifikke trin eller dele uden at påvirke andre reelle trin eller dele af et arrangement. Med andre ord, selv hvis Skattestyrelsen - på trods af 2023-afgørelsen - skulle betragte de påtænkte udbytteudlodninger som en del af et samlet arrangement, der involverer den tidligere likvidation af TM2 (hvilket både Spørger og Landsskatteretten er uenige i), er der ikke støtte for en sådan begrundelse i forarbejderne. Tværtimod anføres det yderligere i forarbejderne, at anvendelsen af regler, der adresserer omgåelse, skal være proportional med målet og tjene det specifikke formål at modvirke arrangementer eller serier af arrangementer, som ikke er reelle. Der skal med andre ord anvendes et proportionalitetsprincip, når man vurderer, om omgåelsesklausulen finder anvendelse eller ej, herunder om den finder anvendelse på alle dele af et "arrangement" eller kun nogle dele. I den henseende skal det yderligere understreges, at et generelt proportionalitetsprincip også er et retsgrundlag i dansk retspraksis, og at de danske skattemyndigheder derfor er forpligtet til at foretage en proportional vurdering af de påtænkte udbytteudlodninger. I den foreliggende sag vil det klart indebære et brud på proportionalitetsprincippet, hvis de påtænkte udbytteudlodninger ses som en integreret del af likvidationen af TM2, da en sådan fortolkning for tid og evighed vil fastholde den oprindelige konklusion, som Skatterådet traf i det bindende svar fra 20ff, og ikke tage højde for den udvikling i de faktiske omstændigheder, der har fundet sted siden da, jf. nedenfor. Hertil kommer, at en sådan fortolkning ville betyde, at en multinational koncern, der har modtaget en negativ bindende forhåndsbesked på et givent tidspunkt, aldrig vil kunne omstrukturere sine aktiviteter for at imødekomme sine kommercielle behov, da sådanne kommercielle mål stadig ville blive anset for at være omfattet af omgåelsesklausulen. Det er klart, at en sådan fortolkning er forkert, og den ville ikke være proportional med formålet bag omgåelsesklausulen, som utvivlsomt er at ramme transaktioner, der udelukkende eller hovedsageligt gennemføres af skattemæssige årsager. Det er netop grunden til, at proportionalitetsprincippet er blevet understreget i forarbejderne til omgåelsesklausulen. På denne baggrund skal Skattestyrelsen anvende en analyse, der kun bygger på eller tager hensyn til den relevante situation og de faktiske omstændigheder. Selv hvis Skattestyrelsen skulle betragte de påtænkte udbytteudlodninger som en integreret del af likvidationen af TM2, er der således ikke hjemmel til at anvende omgåelsesklausulen på de påtænkte udbytteudlodninger, da disse udgør helt nye transaktioner, der (som det også var tilfældet i forbindelse med likvidationen af TM2, jf. Landsskatterettens afgørelse) er forretningsmæssigt velbegrundede. I denne henseende bør det yderligere understreges, at indførelsen af henholdsvis [nationale-regime og nationale-krav] ikke var kendt, da TM2 blev likvideret. For det tredje kan der ikke være tvivl om, at eksistensen af et arrangement eller en serie af arrangementer på et bestemt tidspunkt ikke kan opretholdes i tid og evighed, selv om de påtænkte udbytteudlodninger ville blive betragtet som en integreret del af den tidligere likvidation af TM2. I den aktuelle sag blev TM2 likvideret i [dato udeladt], og på tidspunktet for de påtænkte udbytteudlodninger vil der være gået mere end [udeladt] år siden likvidationen. Historisk set har både Folketinget og Skattestyrelsen anvendt en treårig holding-periode som den relevante tidsbegrænsning for at sikre, at visse transaktioner ikke foretages med henblik på skatteunddragelse. Det gælder f.eks. i dag for holdingkrav efter fusionsskatteloven og skattefri aktieombytninger samt for visse skattefri familietransaktioner. På denne baggrund bør et lignende ræsonnement anvendes i situationer, hvor et arrangement eller en serie af arrangementer tidligere er blevet anset for at være omfattet af omgåelsesklausulen, men hvor der efterfølgende er gået mere end tre år siden gennemførelsen af arrangementet. I modsat fald vil "going concerns" ikke være i stand til at planlægge og gennemføre transaktioner, som ellers er nødvendige af kommercielle årsager for at opretholde og videreudvikle deres forretningsaktiviteter. For det fjerde og sidste skal det fremhæves, at selv hvis Skattestyrelsen skulle finde, at de påtænkte udbytteudlodninger skal ses som en integreret del af den tidligere likvidation af TM2, har Spørgers datterselskaber siden likvidationen af TM2 og 2023-udbyttet genereret et overført overskud (som minimum) på ca. [beløb udeladt]. Med andre ord har datterselskaberne efter likvidationen af TM2 optjent midler, der mere end overstiger de påtænkte udbytteudlodninger, og også på denne baggrund ville det være uforholdsmæssigt at betragte de påtænkte udbytteudlodninger som en del af et tidligere arrangement. På ovenstående baggrund bør der ikke være nogen tvivl om, at ligningslovens § 3 ikke bør være relevant i den foreliggende sag. Spørgsmål 2 bør således også besvares bekræftende. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at M1 ikke er begrænset skattepligtig af de påtænkte udbytteudlodninger fra Spørger til M1, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Begrundelse Skattepligten til Danmark påhviler selskaber m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Den umiddelbare modtager af udbyttet er M1. Spørger har oplyst, at M1 er et selskab med begrænset hæftelse, der er skattemæssigt hjemmehørende i Land 5 og underlagt Land’s selskabsbeskatning. Skattestyrelsen lægger derfor uprøvet til grund, at M1 skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter intern dansk ret. Som udbytte henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Udlodningen af udbytte fra Spørger til M1 vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Det følger dog af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c., at udbytte ikke er skattepligtigt, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1. Der er tale om datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A eller 4 B. 2. Beskatningen af udbytte fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes som følge af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor selskabet er hjemmehørende. Dette følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4.-5. pkt. 3. Udbytte fra det danske selskab må ikke være en videreudlodning af udbytte som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A eller 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, hvis det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11.-12. pkt. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt., er med lov nr. 1691 af 30. december 2024 ophævet for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025. I stedet er der indsat en betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., om at et dansk moderselskab eller koncernselskab skal være retmæssig ejer af udbytteudlodningen for at kunne opnå skattefrihed for udbytteudlodningen. Det er endvidere en betingelse, at den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 ikke anvendes. Det er oplyst, at Spørgers datterselskaber påtænkes at udlodde et samlet udbytte på [beløb udeladt] via Spørger. Ad 1 - Datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier Ved datterselskabsaktier forstås som udgangspunkt aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Ved koncernselskabsaktier forstås efter aktieavancebeskatningslovens § 4 B, normalt aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31, eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31C, og hvor selskabet kan indgå i sambeskatning. Det er oplyst, at M1 ejer samtlige anparter i Spørger. Der er derfor tale om datterselskabsaktier, og betingelsen må anses for opfyldt. Ad 2 - Beskatningen skal frafaldes eller nedsættes i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomst Udbytte er skattefrit, hvis betingelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvori moderselskabet er hjemmehørende, for at nedsætte eller frafalde beskatningen, er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 2 c, stk. 1, litra c, 3. pkt. M1 ejer, som nævnt, 100 procent af anparterne i Spørger. Den påtænkte udlodning af udbytte kan derfor ikke undergives kildeskat i Danmark, jf. artikel 10, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Land 5 medmindre M1 ikke kan anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet. Beneficial owner Spørgsmålet om retmæssig ejer af udlodning af udbytte er en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udbyttet. Ved lov nr. 282 af 25. april 2001 hvorved kildebeskatningen af udbytte blev genindført, blev det en betingelse for skattefritagelse, at beskatningen skal nedsættes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller moder-/datterselskabsdirektivet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der hverken efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller moder-/ datterselskabsdirektivet er hjemmel til at fritage for beskatning af modtagen indkomst, hvis der foreligger retsmisbrug. Dette vil bl.a. være tilfældet, såfremt den umiddelbare modtager ikke kan anses for at være den retmæssige ejer. Udtrykket "retmæssig ejer" er ikke defineret i overenskomsterne. Det følger dog af Højesterets afgørelse af den 9. januar 2023 (BS-69/2021/HJR, af 9. januar 2023), at udtrykket retmæssig ejer må forstås i lyset af OECD-modeloverenskomsten, herunder OECD’s kommentarer fra 1977 om imødegåelse af misbrug. Ved fortolkning af begrebet retmæssig ejer" i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 1-2, er det derfor relevant at inddrage fortolkningsbidrag om den tilsvarende bestemmelse i OECD’s modeloverenskomst, der har anvendt begrebet siden 1977. Højesterets afgørelse er offentliggjort på domstole.dk. I OECD’s modeloverenskomst fra 1977 er det ikke nærmere præciseret, hvad der forstås ved kravet om den "retmæssige ejer". Kommentarerne til modeloverenskomsten er dog med jævne mellemrum blevet opdateret for at give visse retningslinjer om forståelse af begrebet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de senere kommentarer ved opdateringen af modeloverenskomsten i 2014 og 2017 har karakter af præciseringer, set i forhold til de oprindelige kommentarer til modeloverenskomsten fra 1977, da kommentarerne ikke indebærer en ændret forståelse af modeloverenskomstens artikel 10. Kommentarerne til den seneste opdatering af modeloverenskomsten fra 2017 kan derfor inddrages ved fortolkning af betingelsen om den "retmæssige ejer". I kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst fra 2017 er spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved "retmæssig ejer" nu navnlig i punkt 12, 12.1 og 12.2, 12.3, 12.4, 12.5, 12.6 og 12.7 til artikel 10. OECD’s modeloverenskomst indeholder ikke en klar definition af begrebet "retmæssig ejer". Det fremgår af kommentarerne, at kravet blev indført i artikel 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene "udbetales…til en person, som er hjemmehørende". Kommentarerne gør det dermed klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten udbetales til en person, som er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten har indgået en overenskomst med. Den umiddelbare modtager skal hertil opfylde kravet om at være den retmæssige ejer, førend kildelandets beskatningsret skal frafaldes eller nedsættes. Se kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst af 2017, pkt. 12.1. Det fremgår af kommentarernes pkt. 12.1 til OECD’s modeloverenskomst fra 2017, at kravet om "retmæssig ejer" skal forstås i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, navnlig hensynet til at undgå dobbeltbeskatning, samt forhindre skatteunddragelse og omgåelse. Det vil således ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten skal frafalde sin beskatningsret alene på grundlag af den direkte modtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at formålet med kravet om "retmæssig ejer" er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ved etablering af "kunstfærdige konstruktioner", hvor formålet er at kanalisere udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder eller et "gennemstrømningsselskab", til en anden person, som derved opnår formålsstridige skattefordele. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et dobbeltbeskatningsoverenskomstland indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et ikke dobbeltbeskatningsoverenskomstland, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit. I dette tilfælde vil der foreligge misbrug af overenskomsten, fordi den endelige modtager ikke vil være berettiget til frafald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte. I Skatterådets afgørelser i SKM2022. 95. SR, SKM2020. 205. SR samt SKM2019. 450. SR fremgår det, at det kan udledes ud fra praksis, at et udbyttemodtagende EU-selskab vil blive anset for at være den retmæssige ejer, hvis udbyttet ikke er ført videre - og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre - fra det udbyttemodtagende selskab i EU til et tredjeland, som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, som medfører, at beskatningen af udbytte skal frafaldes eller nedsættes. I denne sag er der dog ikke tale om udlodning til et EU-selskab, men til et land, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at selv hvis udbyttet fører videre fra den umiddelbare udbyttemodtager til den endelige udbyttemodtager i et EU-land eller et land, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, så kan der stadigvæk foreligge misbrug, hvis den endelige udbyttemodtager beskattes lempeligere end hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab, og formålet med strukturen netop var at opnå en sådan lempeligere beskatning fx ved udnyttelse af overenskomstmæssige fordele. Se endvidere SKM2021. 313. SR, hvor den umiddelbare modtager af udbyttet blev anset for retmæssig ejer, da Skattestyrelsen fandt det godtgjort, at kontantvederlag i forbindelse med koncernintern aktieoverdragelse ikke var bestemt til at blive videreudloddet til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark eller til et selskab, som blev beskattet lempeligere, end hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet ikke skal anses for retmæssig ejer i følgende tilfælde: · Når den umiddelbare modtager er en mellemmand eller en repræsentant (agent eller nominee) eller · Når der foreligger misbrug af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet (fx gennemstrømning). Misbrug vil blandt andet foreligge, når den endelige modtager af udbyttet ikke vil være berettiget til bortfald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte. Når der ikke foreligger misbrug, er det således Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet skal anses for retmæssig ejer af udbyttet, og at vurderingen af, om udbytteskatten skal nedsættes i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet derfor skal ske på baggrund af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, hvor den umiddelbare modtager af udbyttet er hjemmehørende. Skattestyrelsen bemærker, at formålet med kravet om den retmæssige ejer, ikke er at ramme sædvanlige holdingstrukturer, men at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster og af moder-/datterselskabsdirektivet. Som tidligere nævnt, er det Skattestyrelsens opfattelse, at begrebet "retmæssig ejer" er et begreb, der tager sigte på at hindre misbrug, der består i, at en person disponerer via en mellemliggende juridisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, med det hovedformål at opnå en overenskomstmæssig fordel, som ikke vil kunne opnås uden brug af den mellemliggende juridiske enhed. I SKM2020. 355. LSR påtænkte et ApS at udlodde 13,5 mio. kr. kontant og aktierne i to datterselskaber til et selskab i Singapore. Det var oplyst, at selskabet i Singapore efter modtagelsen af udbyttet på 13,5 mio. kr. på sigt ville videreudlodde 13 mio. kr. til den ultimative ejer A med henblik på dennes køb af privat bolig. Udlodningen var således med sikkerhed bestemt til at blive ført videre, med undtagelse af de 0,5 mio. kr. Selskabet i Singapore kunne på den baggrund ikke anses som retmæssig ejer af de 13 mio. kr. I den foreliggende sag er det herefter afgørende for vurderingen af spørgsmålet om retmæssig ejer, om den påtænkte udbytteudlodning er bestemt til at blive ført videre til de overliggende selskaber eller investorer i koncernstrukturen. I den konkrete sag er den umiddelbare modtager af udbyttet M1. Spørger har oplyst, at der er to årsager til den påtænkte udbytteudlodning: Udvidelse af aktiviteterne og regulatorisk lovgivning i Land 5. Det er oplyst, at der er et behov på [beløb tudeladt] til [aktivitet udeladt], som kræver en minimumsinvestering på [beløb udeladt]. Herudover er behovet for midler til [aktivitet udeladt] opgjort til [beløb udeladt]. Det er endvidere oplyst, at der er behov for [beløb udeladt] til en kapitalforhøjelse, der er foretaget i H2, der er ejet af M1. Kapitaltilførslen blev i første omgang finansieret med et koncerninternt lån fra H7, men lånet skal nu tilbagebetales med midler fra den påtænkte udbytteudlodning. Det er oplyst, at der er yderligere behov for [beløb udeladt] til at dække kravene i de [nationale-regler] indtil den næste potentielle udbytteudlodning. Spørger har oplyst, at en opfyldelse af de kvantitative krav i reglerne er nødvendig for, at selskabet kan benytte sig af [udeladt]. Endelig ønskes udlodning af udbytte på yderligere [beløb udeladt] til en "usikkerhedsbuffer", der efter det oplyste er nødvendig for at sikre finansiering af potentielt højere driftsudgifter end forventet. Spørger har oplyst, at M1 ikke vil videreudlodde (eller på anden måde omdirigere) provenuet fra de påtænkte udbytteudlodninger til selskaberne i Land 1, da midlerne er nødvendige for, at selskabet kan anvende de ønskede investeringer samt anvende [nationale-regler]. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse til grund, at M1, på baggrund af det oplyste, vil fungere autonomt og uafhængigt af GH og de bagvedliggende ejere. Det lægges endvidere til grund, at M1 er ikke pålagt nogen forpligtelse til at videreudlodde eller på anden måde videregive udbyttet

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner