LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9753/2025

    RETSINFO 9753/2025 — Investeringsenhed anset som selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler - ledelsens sæde - fast driftssted - investeringsselskab

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Skatterådet bekræftede, at en investeringsenhed (Selskab D) baseret i X-land, skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter de danske skatteregler. Skatterådet bekræftede desuden, at Selskab D ikke kunne anses for at have ledelsens sæde i Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, alene som følge af at Selskab D’s investment manager var hjemmehørende i Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at Selskab D ikke fik skattemæssigt fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, da Selskab D ikke kunne anses for næringsdrivende med køb og salg af aktier, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 6. Til sidst bekræftede Skatterådet, at Selskab D skulle opfattes som et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. Skatterådsmøde 25. februar 2025 - SKM2025. 194. SR Spørgsmål : 1. Kan Skatterådet bekræfte, at Selskab D er et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler? 2. Kan Skatterådet bekræfte, at Selskab D ikke har ledelsens sæde i Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6? 3. Kan Skatterådet bekræfte, at Selskab D ikke får et fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller stk. 4, udelukkende som følge af, at Managementselskabet er hjemmehørende i Danmark? 4. Kan Skatterådet bekræfte, at Selskab D skal behandles som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.? Svar : 1. Ja 2. Ja 3. Ja 4. Ja Beskrivelse af de faktiske forhold Indledning "Managementselskabet" er kapitalforvalter for en række investeringsenheder, X-fondene, der er danske investeringsfonde organiseret som kommanditselskaber. Der er i dag omkring xx professionelle investorer og xx semi-professionelle co-investorer, der har penge under forvaltning hos Managementselskabet. Investorernes kategorisering som professionelle eller semiprofessionelle investorer følger Finanstilsynets klassifikation. En række af de fonde, som forvaltes, har komplementarer, der er etableret som selvejende fonde. Managementselskabet har i mange år været forvalter af risikovillige unoterede investeringer og godkendt af Finanstilsynet under AIFM-reglerne. Managementselskabet har historisk været forvalter for danske traditionelle kapitalfonde med danske investorer som den overvejende del af investorbasen. I takt med, at Managementselskabet er vokset som forvalter, er Managementselskabet i højere grad blevet en eksportvirksomhed af forvaltningsydelser til udenlandske investorer, herunder ved forvaltningsaftalen med [udeladt], som til dels også anvender et investeringsforeningslignende set-up, jf. beskrivelsen i SKM2021. 570. SR. I takt hermed har Managementselskabet nu indgået en forvaltningsaftale med den nye investeringsfond, "Investeringsfond Y" hvor investorerne forventes at være både danske og udenlandske investorer. På sigt forventes den væsentligste del af investorbasen at være baseret i [udlandet]. Det er en investeringsstrategi og en investeringsforeningsstruktur, som er velkendt og udbredt i [pågældende land]. Det forventes, at det primært er institutionelle investorer, der vil investere i Investeringsfond Y, herunder overvejende pensionskasser, endownment enheder og family offices. Investeringsfond Y er (som også beskrevet og defineret nedenfor) etableret i X-land (X-land har DBO med Danmark) efter godkendelse af X-lands centralbank og i overensstemmelse med det af centralbanken udstedte AIF-regelsæt. Investeringsfond Y er etableret i X-land efter grundige overvejelser om at have et set-up, der er velkendt af udenlandske investorer. X-land er anvendt bredt af [område-specifikke] forvaltere, der ønsker at markedsføre investeringsprodukter til en international investorbase. Managementselskabets forventning er derfor, at en sådan struktur nemmere kan markedsføres til [udenlandske] investorer (der som nævnt forventes at udgøre størstedelen af Investeringsfond Y’s investorbase på sigt), hvorimod et dansk set-up forventeligt ville være vanskeligt at markedsføre, der etablerer deres investeringsfonde i udlandet for at faciliterer markedsføringen overfor udenlandske investorer. Mange fonde/investeringsforeninger er, selvom de omtales som én samlet enhed, organiseret med forskellige enheder eller afdelinger. Det samme gør sig gældende for Investeringsfond Y, som består af følgende enheder baseret i X-land: · “Selskab A" · “Selskab B" · “Selskab C" · “Selskab D" Managementselskabet har været i dialog med Finanstilsynet omkring fondsstrukturen og har fået denne godkendt. Hertil har Managementselskabet modtaget godkendelse til markedsføring fra Finanstilsynet. Om investeringsstrukturen skal det fremhæves, at Selskab A investerer alle sine midler i Selskab B, som videreinvesterer alle sine midler i Selskab D. Det er således den investeringsforeningslignende enhed, Selskab D, der er den direkte ejer af porteføljeselskaberne, mens de øvrige enheder har én enkelt investering. Strukturen er illustreret som følger: Beskrivelse af de enkelte Investeringsfond-enheder m.v. I det følgende er de væsentligste karakteristika for de forskellige Investeringsfond-enheder m.v. beskrevet. Selskab A Investorerne i Investeringsfond Y forventes som udgangspunkt at investere direkte i Selskab A, og det er således Selskab A der er den primære juridiske enhed, som markedsføres til potentielle eksterne investorer i Investeringsfond Y. Selskab A er etableret som en investeringsforening i X-land, der er en kollektiv investeringsenhed, og som er reguleret i henhold til [nationale bestemmelser]. Selskab A er således registreret i X-land og er reguleret af national lovgivning. Selskab A kan sammenlignes med en almindelig dansk investeringsforening, som har juridisk personlighed, udsteder aktier/investeringsbeviser, har selvstændig ledelse m.v. Selskab A er et selvstændigt skattesubjekt i X-land, men betaler ikke skat af investeringsafkastet efter lokale regler. Selskab A har forskellige aktieklasser, der hver især har særlige vilkår ift. fordeling af omkostninger, herunder fordeling af carry. Bestyrelsen i Selskab A består på nuværende tidspunkt af tre medlemmer, herunder [udeladt] (bosiddende i X-land), [udeladt] (bosiddende i X-land) og [udeladt] (bosiddende i Danmark). De to bestyrelsesmedlemmerne hjemhørende i X-land er uafhængige af Managementselskabet og honoreres på markedsvilkår. Det danske bestyrelsesmedlem er tidligere ansat hos Managementselskabet. Det bemærkes, at da Investeringsfond Y er en evergreen-fond, vil der med tiden forventeligt ske udskiftning af bestyrelsesmedlemmerne. Det kan imidlertid lægges til grund, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne altid vil bestå af professionelle medlemmer, der er uafhængige af Managementselskabet, og som er bosiddende i X-land. Det danske bestyrelsesmedlem, har professionel tilknytning til investeringsmarkedet som tidligere ansat hos Managementselskabet. Bestyrelsens beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Der er quorum krav om, at der mindst skal være to bestyrelsesmedlemmer til stede, når der træffes bestyrelsesbeslutninger. Der afholdes årligt 4 kvartalsvise bestyrelsesmøder i hver enhed, der alle afholdes fysisk i X-land og samtlige af bestyrelsens beslutninger træffes således i X-land. De halvårlige bestyrelsesmøder forventes at være de mest omfattende. Det bemærkes, at det danske bestyrelsesmedlem kan vælge at deltage online eller via telefon i to bestyrelsesmøder, der ikke er de store halvårlige bestyrelsesmøder, fra et andet sted end X-land. Bestyrelsen er Selskab A’s operationelle ledelsesorgan og har ansvaret for driften af Selskab A. Bestyrelsen er tillige tillagt beføjelse til at træffe beslutning om alle relevante forhold for Selskab A. Bestyrelserne har ansvaret for dag-til-dag opgaver, men har uddelegeret disse til Administrator. Administrator er en uafhængig X-landsk fondsadministrator. Dag-til-dag beslutninger dækker eksempelvis beslutninger vedrørende Selskab A’s vedtægter, afholdelse af generalforsamlinger, godkendelse af regnskab, valg af revisor, indgåelse af forvaltnings- og administrationsaftaler, aftaler med depositar og godkendelse af løbende rapportering, håndtering af indløsningsanmodninger m.v. Bestyrelsen træffer således de centrale beslutninger, så som beslutninger vedrørende Selskab A’s formål (investeringsstrategier og politiker), mens de mere administrative dag-til-dag opgaver er delegeret til administrator. Bestyrelsen har endvidere besluttet at uddelegere helt sædvanlige investment management funktioner til Managementselskabet, herunder diskretionær porteføljepleje, risk management services og promovering og markedsføring af Selskab A. Dette indebærer overordnet, at Managementselskabet på vegne af Selskab A hjælper med at finde, eksekvere og administrere investeringer, etablere og implementere risk management systemer med henblik på at identificere, monitorere og håndtere risici som Selskab A er eksponerede for og ikke mindst at markedsføre Selskab A til potentielle investorer. Bestyrelsen tilser, at Managementselskabet handler inden for den investeringspolitik, som bestyrelsen har vedtaget. Managementselskabet er ikke tiltænkt at udføre dag-til-dag arbejde knyttet til Selskab A. Disse skal - som beskrevet i forvaltningsaftalen - udføres af bestyrelsen (som har delegeret disse til Administrator, som beskrevet ovenfor). På eksekveringen af den af bestyrelsen vedtagne investeringsstrategi baserer bestyrelsen sig på Managementselskabets kompetencer, og beslutninger vedrørende investeringer (samt relaterede beslutninger) træffer bestyrelsen efter indstilling fra Managementselskabet. Herudover kan Managementselskabet beslutte, hvem der kan tegne Carry-andele i Selskab B. Selskab A kan opsige forvaltningsaftalen med Managementselskabet med 180 dages varsel. Investeringsforeningsstrukturen markedsføres i [udlandet], hvor det ses, at krav mod investeringsenhederne ved sagsanlæg også rettes mod den eksterne forvalter, som ikke har noget aftalegrundlag med investor og er vanskeligere at beskytte. Som følge heraf skadesløsholdes Managementselskabet af Selskab A (samt Selskab B og Selskab D) for forskellige typer af tab, der er forbundet med ydelserne, som leveres af Managementselskabet. Hensigten er således at sikre, at Managementselskabet ikke bærer et tab (så som omkostninger til advokat), hvor fx en investor rejser krav mod Managementselskabet (i stedet for direkte mod den relevante Investeringsfond-enhed), selv om Managementselskabet inter partes har handlet i overensstemmelse med forvaltningsaftalen. Skadesløsholdelse er ikke tiltænkt at dække den situation, hvor Managementselskabet vurderer, at det ikke længere er rentabelt at agere forvalter for Investeringsfond Y-enhederne. Det samme gælder tilsvarende risici, som har med driften af Managementselskabet at gøre. Dvs. Managementselskabet har uændret driftsherrerisikoen, der vedrører managementforretningen, jf. også praksis omkring fast driftssted for ikke-danske investorer i kapitalfonde inden indførelsen af selskabsskattelovens § 2, stk. 6. Se fx afgørelserne oplistet nedenfor. Selskab A har ingen ansatte. Selskab A har hjemstedsadresse i X-land og bogføringsmateriale m.v. opbevares i X-land, hvor alt dag-til-dag administration også varetages. Investorerne i Selskab A har ret til at blive indløst under nærmere bestemte vilkår. Selskab A investerer i Selskab B, der investerer videre i Selskab D. Investeringspolitikken i Selskab D er beskrevet nedenfor under Selskab D. De eneste aktiver i Selskab A vil således være andele i Selskab B samt bankindeståender fra tid til anden. Selskab B og Selskab C Selskab B er etableret som et X-landsk kommanditselskab. Selskab B er reguleret af en fondsaftale og har en lovmæssig komplementar (Selskab C) der hæfter ubegrænset for Selskab B’s forpligtelser. Øvrige deltagere i Selskab B hæfter kun med deres indskudte kapital. Selskab B’s organisatoriske forhold minder således i alt væsentlighed om et dansk K/S. Fondsaftalen rummer en skævdeling af afkast, som kendes fra almindelige private equity (carried interest som efter danske regler er reguleret i ligningslovens § 16 I). Strukturen minder således her om strukturen for tidligere forvaltningsaftale som behandlet i tidligere bindende svar(SKM2021. 570. SR). Selskab B’s investorer forventes at være Selskab A, Teamet og Selskab C. Selskab B’s andele er opdelt i forskellige klasser, der afspejler aktieklasserne i Selskab A og/eller særlige klasser til Teamet, herunder carry-andele. Selskab B’s ledelse udgøres af Selskab C, som er etableret som et almindeligt X-landsk selskab. Selskab C er nystiftet og har ikke nogen forudgående aktivitet. Selskab C er underlagt almindelige selskabsbeskatning i X-land. Selskab C’s ledelse vil i alt væsentlighed fungere på samme måde, som beskrevet oven for om Selskab A. Selskab B investerer dets midler i Selskab D. Investeringspolitikken i Selskab D er beskrevet nedenfor under Selskab D Selskab D Selskab D er investeringsenheden i Investeringsfond Y, der investerer direkte i de underliggende porteføljeselskaber. Selskab A og Teamet (begge via Selskab B) har således kun én investering. Investeringspolitikken for Selskab D er beskrevet i enhedens Information Memorandum, hvoraf det bl.a. fremgår: [Udeladt ifm. anonymisering] Investeringsfond Y forventer således primært at investere direkte i børsnoterede aktier, men den forudgående analyse minder om private equity, da Selskab D fokuserer på værdiskabelse i enkelte investeringer frem for at sprede investeringer blandt mange forskellige børsnoterede aktier, som kendes fra typiske investeringsforeninger. Selskab D forventes således at foretage større opkøb (afhængigt af adgangen til implementeringen af en købsbeslutning muligvis fordelt over mange små handler) over kort periode af nærmere udvalgte investeringer. Det samme gør sig gældende ved salg af aktierne i forbindelse med et senere exit. De organisatoriske og ledelsesmæssige forhold for Selskab A gør sig i alt væsentlighed tilsvarende gældende for Selskab D. Der henvises således til beskrivelsen for Selskab A ovenfor. Selskab D er 100 pct. ejet af Selskab B. Det bemærkes, at investorerne i Selskab D ikke kan sælge aktier i Selskab D. I stedet har investor som beskrevet en indløsningsret, hvorefter Selskab D er forudbestemt til at honorere nye investorer og/eller investorer, der lader sig indløse. En sådan indløsning sker automatisk og håndteres af Administrator baseret på de fastsatte vilkår for indløsningsretter. Administrator Fælles for Investeringsfond Y-enhederne har de valgt at uddelegere dag-til-dag arbejde til Administrator. Administrator er en uafhængig og anerkendt X-landsk administrator af investeringsfonde. Managementselskabet Som beskrevet ovenfor har Investeringsfond-enhederne besluttet at uddelegere helt sædvanlige investment management funktioner til Managementselskabet, herunder diskretionær porteføljepleje, risk management services og promovering og markedsføring af Investeringsfond-enhederne. Der henvises til beskrivelsen af Managementselskabets forvaltningsydelser under Selskab A ovenfor. Til gengæld for forvaltningsydelserne modtager Managementselskabet et forvaltningshonorar fra Selskab B. Spørgers opfattelse og begrundelse Bemærk, at der nedenfor henvises til en række afgørelser, hvor Skattestyrelsen (i ældre afgørelser SKAT eller Skatteministeriet) har indgivet en indstilling, som tiltrædes af Skatterådet. I det følgende kan det lægges til grund, at Skatterådet har tiltrådt Skattestyrelsens indstillinger, medmindre andet er udtrykkeligt angivet. Spørgsmål 1 Det er Spørgers repræsentants opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja", da Selskab D efter en dansk skattevurdering bør anses for et selvstændigt skattesubjekt. Selskab D indeholder en række væsentligste selskabsretlige karakteristika, der efter gældende praksis kendetegner et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og den tilhørende praksis som bl.a. er beskrevet i Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C. D. 1.1.3 Andre selskaber. De væsentligste selskabsretlige karakteristika til brug for den danske klassifikation er bl.a., at Selskab D har juridisk personlighed, der udstedes aktier (og således ikke ejerbeviser, der giver ejerskab til en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver), aktionærernes hæftelse er begrænset til deres kapitalindskud, afkast fordeles forholdsmæssigt efter aktionærernes ejerandel af de pågældende aktieklasser og der er et selvstændigt ledelsesorgan i form af en bestyrelse. I forlængelse af ovenstående henvises der desuden til de selskabsretlige dokumenter for Selskab D. Bemærk, at de X-landske advokater, der har udarbejdet de relevante dokumenter, har oplyst, at i det omfang de selskabsretlige dokumenter for Selskab D henviser til "Information Memorandum", så er det forholdende som beskrevet i det relevante "Information Memorandum", der er selskabsretligt gældende i X-land (og går i sådanne tilfælde forud for øvrige beskrivelser, der måtte være i vedtægterne). Spørgers repræsentant har fået oplyst, at dette er sædvanligt i X-land, og formålet er at lette administrationen, der måtte være forbundet ved fremtidige vedtægtsændringer, hvis relevant. Se ligeledes SKM20xx. xxx. SR, hvor Skattestyrelsen fandt, at [fond af samme type, hjemhørende i X-land] blev anset for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Baseret på ovenstående er det Spørgers repræsentants vurdering, at Selskab D bør anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Spørgsmål 2 Det er Spørgers repræsentants opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja", da Selskab D ikke anses for at have ledelsens sæde i Danmark. Den nærmere begrundelse følger nedenfor. Reglerne om ledelsens sæde Reglerne om ledelsens sæde fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, som i forkortet version angiver: "Stk. 6. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet" Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 312 af 1995 (Lovforslag L 35 1994-95). I forarbejderne til loven fremgår blandt andet: "Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet. I det omfang bestyrelsen forestår den reelle ledelse af selskabet, vil stedet for bestyrelsens sæde være af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark. Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der i disse tilfælde er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår ledelsen af selskabet. Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet." Forarbejderne er også angivet i Den juridiske vejledning 2024-1, pkt. C. D. 1.1.1.3. (Hvor har ledelsen sæde) samt pkt. C. D. 1.1.1.4 (Hvorfra ledes holdingselskaber) dog med yderligere/supplerende beskrivelser: "Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde her i landet, eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet. I det omfang, bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark. Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor fx bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde. Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet. … Hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der ikke er en faktisk daglig ledelse, fx fordi selskabets eneste aktivitet er at besidde aktier i andre selskaber, så må stedet, hvor de øvrige beslutninger vedrørende selskabets ledelse tages, lægges til grund. Dette medfører, at hvis hovedparten af den ledelsesmæssige aktivitet, der foregår, sker i Danmark, så vil ledelsens sæde blive anset for at være i Danmark. Der lægges også i denne sammenhæng vægt på en vurdering af, hvor beslutningerne reelt træffes. Hvis selskabets eneste aktivitet er aktiebesiddelse, vil det kunne tillægges vægt, hvor beslutninger træffes om, hvordan rettigheder i henhold til aktierne skal udøves. Tilsvarende vil der kunne lægges vægt på, hvorfra der forhandles om finansiering af selskabets aktiviteter. Dvs. at hvis beslutningerne i fx et holdingselskab eller et investeringsselskab, der ikke er indregistreret i Danmark, reelt træffes i Danmark, så vil selskabet være hjemmehørende her i landet, uanset at der formelt er en direktion i udlandet, eller at bestyrelsesmøderne formelt afholdes i udlandet." Herudover fremgår følgende af kommentarerne til artikel 4(3) i OECD’s modeloverenskomst (2017) om håndtering af dobbelt skattemæssigt hjemsted, herunder ved stillingtagen til ledelsens sæde (effective seat of management): "Competent authorities having to apply paragraph 3 would be expected to take account of various factors, such as where the meetings of the person’s board of directors or equivalent body are usually held, where the chief executive officer and other senior executives usually carry on their activities, where the senior day-to-day management of the person is carried on, where the person’s headquarters are located, which country’s laws govern the legal status of the person, where its accounting records are kept, whether determining that the legal person is a resident of one of the Contracting States but not of the other for the purpose of the Convention would carry the risk of an improper use of the provisions of the Convention etc." Som det fremgår, er det en konkret vurdering, hvem der i skattemæssig forstand udgør selskabets ledelse. Der angives en række forhold, der kan lægges vægt på, ved vurderingen af, hvor en enhed har ledelsens sæde. Et selskab kan kun have ledelsens sæde ét sted. Ledelsens sæde for Selskab D Som beskrevet under de faktiske forhold har Selskab D en ledelsesstruktur og investeringsstrategi, der til brug for vurderingen af ledelsens sæde kan opsummeres som følger: • Bestyrelsen i Selskab D består af 3 medlemmer, hvoraf 2 af dem er hjemmehørende i X-land, og det sidste medlem er hjemmehørende i Danmark. De to X-landske medlemmer er professionelle bestyrelsesmedlemmer og er uafhængige af Managementselskabet. Det danske bestyrelsesmedlem har professionel tilknytning til investeringsmarkedet som tidligere ansat hos Managementselskabet. • Bestyrelsens beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. • Der afholdes årligt 4 kvartalsvise bestyrelsesmøder i Selskab D, der alle afholdes fysisk i X-land og samtlige af bestyrelsens beslutninger træffes således i X-land. De halvårlige bestyrelsesmøder forventes at være de mest omfattende. Det bemærkes, at det danske bestyrelsesmedlem kan vælge at deltage online eller via telefon i to bestyrelsesmøder, der ikke er de halvårlige bestyrelsesmøder, fra et andet sted end X-land. • Selskab D har ingen ansatte. • Bestyrelsen er det operationelle ledelsesorganer for Selskab D og træffer alle overordnede beslutninger vedrørende Selskab D, herunder alle selskabsretlige beslutninger. Dette dækker eksempelvis beslutninger vedrørende Selskab D’s formål (investeringsstrategier og politiker), Selskab D’s vedtægter, afholdelse af generalforsamlinger, godkendelse af regnskab, valg af revisor, indgåelse af forvaltnings- og administrationsaftaler, aftaler med depositar og godkendelse af løbende rapportering. • Bestyrelsen har besluttet at uddelegere dag-til-dag opgaver til Administrationsselskabet, som er en uafhængig X-landsk fondsadministrator. • Bestyrelsen har endvidere besluttet at uddelegere helt sædvanlige investment management funktioner til Managementselskabet, herunder diskretionær porteføljepleje, risk management services og promovering og markedsføring af Selskab D. Dette indebærer overordnet, at Managementselskabet på vegne af Selskab D hjælper med at finde, eksekvere og administrere investeringer, etablere og implementere risk management systemer med henblik på at identificere, monitorere og håndtere risici som Selskab D er eksponerede for og ikke mindst at markedsføre Selskab D til potentielle investorer. • Bestyrelsen sikrer, at Managementselskabet handler inden for den investeringspolitik, som bestyrelsen har vedtaget. Hertil skal Managementselskabet på de kvartalsvise bestyrelsesmøder gennemgå investeringsaktiviteten i det forudgående kvartal samt gennemgå den foreslåede investeringsaktivitet for det næstkommende kvartal. • Managementselskabet er ikke tiltænkt at udføre dag-til-dag arbejde med ledelse af selskabet. Disse skal - som beskrevet i forvaltningsaftalen - udføres af bestyrelsen (som har delegeret relevante opgaver til Administrator). Der er nogle beslutninger, som bestyrelsen ikke kan træffe uden at disse indstilles af Managementselskabet. Herudover kan Managementselskabet beslutte, hvem der kan tegne Carry-andele i Selskab B. • Forvaltningsaftalen mellem Selskab D og Managementselskabet kan opsiges med 180 dages varsel. • Managementselskabet er forvalter for en række fonde udover Selskab D. • Selskab D er registrerede i X-land og er reguleret af X lovgivning. Den daglige administration foregår i X-land og bogføringsmaterialet for Selskab D opbevares i X-land. Udover Managementselskabet er de væsentligste serviceydere til Selskab D hjemmehørende i X-land. Det er Spørgers repræsentants opfattelse, at bestyrelsesmedlemmerne i Selskab D udøver den beslutningstagen, som er relevant at tage i betragtning ved fastlæggelsen af ledelsens sæde for Selskab D. Det er uden betydning, om det sidste bestyrelsesmedlem er dansk, når størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne er X-landske, jf. også afgørelserne nedenfor. Det bemærkes hertil, at den forvaltning, som Managementselskabet udfører, er uden betydning for fastlæggelsen af ledelsens sæde for Selskab D. Dette følger af efterhånden længevarende praksis, som beskrevet nedenfor. Se hertil SKM2018. 469. SR. I sagen fandt Skattestyrelsen, at et irsk investeringsinstituttet, der blev forvaltet af en dansk forvalter, ikke kunne anses for at have ledelsens sæde i Danmark. Der blev blandt andet lagt vægt på, at det irske selskab havde en bestyrelse, der foretog ledelsesmæssige beslutninger vedrørende investeringsinstituttet, at bestyrelsen agerede uafhængigt, at forvalteren også var forvalter for andre investeringsfonde/investeringsforeninger, og at bestyrelsesmøder/-beslutninger ville blive truffet uden for Danmark. Herudover kan også fremhæves den nylige afgørelse, SKM2023. 207. SR, hvor en Luxembourgsk investeringsenhed ikke kunne anses for at have ledelsens sæde i Danmark. Sagen angik, hvorvidt en Luxembourgsk investeringsenhed, der var skattemæssigt transparent efter danske regler, kunne anses for omfattet af selskabsskattelovens § 2 C. Hertil skulle først afklares, om investeringsenheden kunne have ledelsens sæde i Danmark som følge af, at investeringsenheden havde en dansk investeringsforvalter (og i så fald være inden for anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 2 C). Skattestyrelsen fandt, at investeringsenhedens blev ledet ud af Luxembourg som følge af, at investeringsenhedens komplementar havde ledelsens sæde i Luxembourg. Det var uden betydning, at der var ejersammenfald mellem den danske investeringsforvalter og komplementaren, da det var komplementarens bestyrelse, der træf beslutninger i Luxembourg i relation til investeringsenheden. Det var desuden tilstrækkeligt, at størstedelen af bestyrelsen var Luxembourgske medlemmer, der var uafhængige fra investeringsforvalteren. Se også SKM2015. 53. SR, hvor Skattestyrelsen fandt, at et Luxembourg S. A. med en ledelse bestående af tre personer, hvoraf den ene er et dansk anpartsselskab (med en udpeget fysisk person bosiddende i Danmark som repræsentant, og de øvrige er fysiske personer hjemmehørende i Luxembourg), ikke vil blive fuldt skattepligtig til Danmark efter reglen om ledelsens sæde, uagtet at visse dele af ledelsesarbejdet foregår fra Danmark. Skatterådet lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at bestyrelsen havde sin væsentligste tilknytning til Luxembourg, idet selskabet var indregistreret i Luxembourg og var underlagt luxembourgsk ret og skattepligt. Derudover henvises også til TfS 2000,209 LSR, som peger i samme retning. Her medvirkede en dansk bank til etablering og udstedelse af "securization-certifikater" gennem et uafhængigt selskab beliggende i Irland. Den danske banks involvering medførte ikke ledelsens sæde i Danmark for det irske selskab. Landsskatteretten fandt ikke, at den danske bank forestod ledelsen af det irske selskab. Det blev blandt andet tillagt vægt, at det irske selskab havde en bestyrelse og en administrator, der var uafhængige af den danske bank, at der faktisk blev ført tilsyn med den danske banks arbejde, at bankens opgaver alene var af administrativ karakter, og at opgaverne ikke indebar egentlige ledelsesmæssige beslutninger. Endelig kan fremhæves, at der er veletableret praksis for, at investeringsforvalteren kan indstille visse beslutninger til investeringsenheden uden at dette medfører, at investeringsforvalteren derved anses for beslutningstager i relation til investeringsfonden, jf. fx SKM2014. 632. SR, SKM2015. 95. SR, SKM2015. 277. SR, SKM2016. 448. SR, SKM2017. 578. SR og SKM2017. 656. SR. Afgørelserne handler om fast driftssted (forud for vedtagelsen af den nuværende regel i selskabsskattelovens § 2, stk. 6), men bygger alle på, at der skelnes mellem forvaltning og egentlig beslutningstagning. I de anførte sager var beslutningstagningen - som i nærværende sag - adskilt fra forvalteren og lå enten hos komplementarselskaber eller komiteer nedsat af investeringsfondene. Sammenfatning for Spørgsmål 2 Sammenfattende for ovenstående bør Spørgsmål 2 besvares bekræftende, da Selskab D har ledelsens sæde i X-land. Spørgsmål 3 Det er Spørgers repræsentants opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med "Ja", allerede fordi at investeringsaktiviteten i Selskab D anses for passiv og dermed omfattet af undtagelsen for at dansk fast driftssted i selskabsskattelovens § 2, stk. 6. Den nærmere begrundelse følger nedenfor. Reglerne om dansk fast driftssted I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er et udenlandsk selskab begrænset skattepligtig til Danmark, hvis selskabet udøver et erhverv med fast driftssted i Danmark. Begrebet fast driftssted fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst med tilhørende kommentarer og den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst ("DBO"), jf. Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C. D. 1.2.2. Efter dansk skattemæssig praksis om udenlandske investorers passive investeringer i investeringsenheder har disse investorer ikke udløst fast driftssted i Danmark alene som følge af investeringer gennem strukturer, der var etableret som nærmere fastlagt gennem lang praksis, og som blandt andet ses etableret ved en lang række offentliggjorte bindende svar, herunder SKM2014. 632. SR, SKM2015. 95. SR, SKM2015. 277. SR, SKM2016. 448. SR, SKM2017. 578. SR og SKM2017. 656. SR. Danske forvaltere, heriblandt Managementselskabet, samt en række brancheorganisationer havde igennem længere tid påpeget uhensigtsmæssigheden ved, at den tidligere skattepraksis på området indebar krav om etablering af unødigt komplekse strukturer for ikke at beskatte udenlandske investorer uden anden tilknytning til Danmark end valg af en dansk forvalter og passiv investering af risikovillig kapital. Regeringen fremsatte på denne baggrund forslag om en ny undtagelsesbestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 7 (nu flyttet til stk. 6), som blev vedtaget og trådte i kraft 1. juli 2018 ved lov nr. 725 af 8. juni 2018. Ifølge denne bestemmelse vil udenlandske investorers passive investeringer i bl.a. aktier via danske enheder som udgangspunkt ikke få dansk fast driftssted uagtet om de øvrige betingelser om fast driftssted efter hovedreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller agentreglen i samme lovs § 2, stk. 4, i øvrigt anses for opfyldt. Hvis undtagelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 6 finder anvendelse, er det således allerede af denne grund uden betydning, at Managementselskabet er hjemmehørende i Danmark, da Selskab D i så fald ikke vil have et dansk fast driftssted. Bestemmelsens ordlyd er i dag som følger: "Stk. 6. Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, litra a, når der foreligger næringsvirksomhed. Dette gælder dog ikke, hvis en fysisk eller juridisk person, hvormed selskabet har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark og virksomheden som nævnt i 1. pkt. indgår som et integreret led heri." Der er således to hovedbetingelser, der skal være opfyldt for, at enheder ikke får dansk fast driftssted ifølge bestemmelsen: 1) Investeringsvirksomheden må ikke anses for næringsvirksomhed 2) Investeringen må ikke være et integreret led i erhvervsvirksomhed udøvet af en fysisk eller juridisk person, der er forbundet med enheden efter definitionen i ligningslovens § 2 Vedrørende bestemmelsens 2. led. anføres i de særlige bemærkninger til L237: "Forslaget vil derfor kun få betydning i tilfælde, hvor der er tale om passive investeringer, der ikke vedrører et fast driftssted, hvorigennem der udøves erhverv her i landet. I stk. 7, 2. pkt. foreslås en værnsregel, der skal imødegå, at det via en kunstig udskilles af investeringsaktiviteter kan undgås, at aktiviteter, der er et integreret led i erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, bliver skattepligtige her i landet." Værnsreglen sikrer således, at det i ingen form er muligt at undgå skattepligt ved at udsondre aktivitet eller aktiver med henblik på skattefritagelsen. Til brug for besvarelsen af Spørgsmål 3 kan det lægges til grund, at værnsreglen i bestemmelsens 2. led ikke finder anvendelse. Der henvises i øvrigt til de yderligere bemærkninger vedrørende selskabsskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt. nedenfor. Som indikeret ovenfor blev det i mangel på bedre afgrænsning i forhold til aktiv driftsvirksomhed i Danmark valgt at knytte undtagelsesbestemmelsen for langsigtede, passive investeringer op på næringsbegrebet. Hertil fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at: "Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvornår der foreligger næring. Hvorvidt dette er tilfældet, vil skulle afgøres i overensstemmelse med praksis i henhold til aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven." Om betingelsen vedrørende næring anføres i de særlige bemærkninger til L237: "Det vil skulle afgøres efter almindelige principper for fastlæggelsen af det skatteretlige næringsbegreb, om investeringer sker som led i næring." Det fremgår desuden af lovbemærkningerne, at et selskab uden næringsaktivitet ikke anses for næringsdrivende i relation til selskabsskattelovens § 2, stk. 6, selv hvis det er ejet af et moderselskab, der måtte være næringsdrivende. I Investeringsfond Y forventes der i alt væsentlighed at blive investeret i aktier. Næring med aktier er bl.a. beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C. B. 2.4.1.2 (Retningslinjer for handelsnæring) samt i righoldig praksis og litteratur. Om handelsnæring i Den juridiske vejledning fremgår: " Regel Når der statueres handelsnæring med aktier, sker det som udgangspunkt på baggrund af de retningslinjer, som er opstillet i retspraksis. Denne praksis viser, at der stilles store krav for at anse en person eller et selskab for at drive handelsnæring . Vurderingen er en samlet bedømmelse, hvor alle forhold i den konkrete sag og for den pågældende skatteyder indgår. Aktierne skal være købt med videresalg med gevinst for øje, ligesom skatteyders professionalisme og handlernes hyppighed og størrelse skal indgå i vurderingen . Der kan ikke opstilles en prioriteret rækkefølge af alle retningslinjer, fordi vurderingen sker ved en samlet bedømmelse i det konkrete tilfælde. Er der først statueret handelsnæring med aktier, gælder det som udgangspunkt alle de aktier, som skatteyderen handler med. Skal nogle aktier anses for anlægsaktier, er det som udgangspunkt den skattepligtige som har bevisbyrden for det. Muligheden for at godtgøre dette står dog også åben for skattemyndighederne. … Gevinst ved videresalg Det er et krav, at næringsaktier er købt med henblik på at opnå en gevinst ved et videresalg. I praksis må en lang række aktier, hvad enten de er købt af en person eller et selskab, formodes at være købt med henblik på at opnå en eller anden fremtidig gevinst. Derfor vil en hensigt om at opnå en gevinst ved et videresalg ikke i sig selv være tilstrækkelig til at anse en aktie for at være omfattet af handelsnæring. … Investeringsaktiviteter Et væsentligt element for bedømmelsen af handelsnæring for både selskaber og personer er en vurdering af selve aktiviteten på det finansielle marked. … Bedømmelsen af handelsnæring skal foretages på baggrund af den samlede aktivitet på det finansielle marked. … Følgende retningslinjer kan bl.a. inddrages ved bedømmelsen A. Omsætningshastighed B. Omfanget af handlen og regelmæssigheden i køb og salg C. Handelens systematiske karakter D. Aktiebeholdningens størrelse E. Aktivitetens vægt i den samlede økonomi F. Øvrige retningslinjer … Ad A. Omsætningshastighed Aktiehandel, som foretages med en høj omsætningshastighed, kan tale for handelsnæring, fordi aktierne dermed har karakter af omsætningsaktiver. Modsat vil en lav omsætningshastighed give indtryk af, at der er tale om anlægsaktier. … Ad B. Omfanget af handlen og regelmæssigheden i køb og salg Hvis aktiehandlen har stort omfang, og der er foretaget mange køb og salg, kan dette tale for handelsnæring. Eksempel Et selskab blev ikke anset for næringsdrivende, da eneste aktieinvestering udgjorde køb af beviser i tre investeringsforeninger. Selskabet havde en væsentlig tilknytning til det finansielle marked. Se SKM2009. 402. SR. … Selv et ret betydeligt antal aktiehandler medfører ikke nødvendigvis næringsbeskatning, hvis investoren ikke har en professionel tilknytning til de finansielle markeder. Se SKM2008. 780. HR. … Ad C. Handelens systematiske karakter En meget systematisk tilrettelæggelse af aktiehandlen vil tale for handelsnæring. … Hvis aktiehandlens omfang derimod ikke har en tilstrækkelig regelmæssig, systematisk og vedvarende karakter, vil dette tale imod handelsnæring, på trods af at der i øvrigt er tale om skatteydere med indsigt i markedet. Se TfS 1995, 523 VLR og TfS 1992, 560 LSR. Ad D. Aktiebeholdningens størrelse En stor beholdning af aktier kan tale for handelsnæring. Aktiebeholdningens størrelse kan dog aldrig i sig selv medføre handelsnæring. Hvis den skattepligtige i øvrigt har økonomisk mulighed for at beholde aktierne som anlægsaktier, vil dette kunne tale imod handelsnæring. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1." [Spørgers repræsentants fremhævning] Se også SKM2008. 109. SR, som er gengivet i Den juridiske vejledning, og som angiver følgende i begrundelsen: " SKATs indstilling og begrundelse Ad 1. Efter praksis forudsætter beskatning som næringsdrivende, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17, at de handlede aktier er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå fortjeneste ved sådanne videresalg. Næring er således kendetegnet ved sin systematiske karakter, regelmæssighed, omfang, likviditetsstyrede behov for omsættelighed og således en betydelig omsætningshastighed og rentabilitet. Herudover kan der ved bedømmelsen lægges vægt på momenter som - i dette tilfælde - ledelsens grad af professionelle aktører, herunder dens kompetence og erfaringer med handelsnæring og kendskab til de relevante nationale aktiemarkeder." [Spørgers repræsentants fremhævning] I SKM2007. 609. SR må Skatterådets afgørelse forstås således, at aktiebeholdninger i investeringsselskaber skal holdes adskilt fra øvrige aktieinvesteringer, når det kommer til at vurdere næringsaktivitet: " Ad spørgsmål 4 I beregningen af omsætningshastigheden indgår alm. aktier. Investeringsselskabsaktier og obligationsbaserede investeringsbeviser har en særlig tilværelse i aktieavancebeskatningsloven og indgår ikke i opgørelsen af omsætningshastighed." Vurdering af Selskab D Selskab D er grundlæggende en investeringsforening, som efter dansk praksis ikke anses for næringsdrivende med den forvaltning, som foretages af ekstern forvalter. Supplerende bemærkes som beskrevet under de faktiske forhold, at Selskab D forventer bl.a. at investere direkte i børsnoterede aktier, men den forudgående analyse minder om private equity, da der foretages en særskilt beslutning om et større opkøb, der så implementeres over kort tid (dog aldrig over 50% ejerskab). Modsat en almindelig investeringsforening forventes der således ikke løbende at være køb og salg af børsnoterede aktier, men handlerne vil typisk være fokuseret til en kort periode med opkøb samt en kort periode med salg i forbindelse med exit. Undtagelsen i SEL § 2, stk. 6 finder således anvendelse. Selskab D er en x-landsk investeringsforening, der kan sammenlignes med danske investeringsforeninger, dvs. passive enheder, der modtager investeringsforvaltning af en selvstændig Finanstilsynsreguleret forvalter (Managementselskabet). Fælles for investeringsforeninger er, at disse fra et dansk skatteperspektiv almindeligvis ikke anses for næringsdrivende med køb og salg af aktier. Det kan fremhæves, at en lang række danske investeringsforeninger (herunder skatteretligt kontoførende forening efter lov om kontoførende foreninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter ligningslovens § 16 C og investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens § 19) har en enorm mængde køb og salg af aktier (varetaget af en forvalter) uden at investeringsforeningen herefter anses for næringsdrivende efter dansk skatteret. Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, 5d, og 6, at de nævnte investeringsenheder alene er skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4 bl.a. defineres som " næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed ". Det er dog alment kendt, at danske investeringsforeninger de facto er skattefri af deres afkast på investeringer i værdipapirer, da dette ikke anses for næringsvirksomhed. Hertil kan bl.a. henvises til s. 68 i Skatteministeriets rapport af 6. november 2015 om Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer, hvoraf det fremgår, at " [u]dbytteindtægter, aktiegevinster og renter anses ikke for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning " (Spørgers repræsentants understregning). Se også Kjeld Bergenfelt i Beskatning af finansielle selskaber s. 211 og 213, som angiver om kontoførende investeringsforening og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning: "I praksis er det fastslået, at en kontoførende investeringsforening ikke er omfattet af næringsbeskatningen for så vidt angår afkast af foreningens underliggende værdipapirer. … Herefter kan instituttet aldrig anses for næringsskattepligtig af afkast fra de underliggende værdipapirer" Skattestyrelsen (den gang SKAT) har i SKM2016. 415. SR tidligere forsøgt at argumentere for, at en forening, der blev beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kunne anses for næringsdrivende og anførte bl.a. følgende: "SKAT mener således ikke, at man med henvisning til SKM2008. 922. SR kan slutte, at når man har en formue, som man overlader til en formueforvalter at investere, så kan aktierne mv. aldrig blive anset for næringsaktier. Hvis man ved at overlade sine investeringer til en formueforvalter altid var sikret, at der ikke er tale om næringsaktier, så kunne man i øvrigt undgå næringsbeskatning ved blot at overlade investeringen til andre." Skatterådet var ikke enig i Skattestyrelsens indstilling og anførte: "Skatterådet finder efter en konkret vurdering, at alle fire spørgsmål skal besvares med "Ja", idet foreningen ikke kan anses for at drive næring med køb og salg af værdipapirer, da foreningen ikke selv foretager køb og salg, men overlader det til formueforvaltere i banker at foretage køb og salg , og disse banker i overvejende grad lader foreningens formue indgå i puljer med andre investorer. Som følge heraf kan udbytter og renteindtægter fra den pågældende porteføljeformue heller ikke anses for at være erhvervsmæssig indkomst, og disse afkast skal derfor ikke beskattes." Ovenstående udtalelse fra Skatterådet har generel karakter og bør gælde tilsvarende for Selskab D, selv om Selskab D skattemæssigt ikke forventes at have status som en kontoførende forening. Investeringsaktiviteten i Selskab D er uddelegeret til Managementselskabet (inden for de rammer og det tilsyn, der er beskrevet under Spørgsmål 2), hvorfor Selskab D heller ikke af denne grund kan anses for handelsnæringsdrivende med aktier. Der henvises bl.a. også til SKM2018. 116. SR, SKM2013. 899. SR, SKM2010. 64. SR. Se også SKM2018. 469. SR, hvor en irsk investeringsforening ikke blev anset for handelsnæringsdrivende som følge af dets investeringsaktivitet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 6 (den gang stk. 7). Det samme gjorde sig gældende i SKM2018. 461. SR om et Luxembourgsk investeringsinstitut, der i samme bindende svar eksplicit fik bekræftet, at det blev anset som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19. Det bemærkes, at der i de offentliggjorte afgørelserne ikke var konkrete oplysninger om mængden af handler m.v., men fx er det beskrevet, at det Luxembourgske investeringsinstitut var en hedgefond, hvilket almindeligvis er kendetegnet ved et højt antal handler samt professionel tilknytning til det finansielle marked. Dette understøtter praksis om, at investeringsenheder, der efter nærmere retningslinjer får forvaltet deres formue af en forvalter ikke anses for næringsdrivende. Uanset antallet og hyppigheden af handler bør Selskab D’s investeringsaktivitet ikke anses for handelsnæring med aktier, da Selskab D som passive enhed uden medarbejdere får forvaltet sin formue af Managementselskabet. Der henvises desuden til mange bankadministrerede investeringsforeninger, der handler og investere i værdipapirer med et hyppigt og væsentligt omfang, men som ikke anses for næringsdrivende med værdipapirer. Det bemærkes, at også her er en række yderligere argumenter for, at Selskab D ikke bør have fast driftssted i Danmark, men disse er ikke kommenteret på allerede fordi praksis foreligger som beskrevet ovenfor. Yderligere bemærkninger vedr. selskabsskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt. I relation til selskabsskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt. er det normalt i praksis, at der ikke prioriteres meget spalteplads til 2. pkt., som blev indsat for at sikre mod omgåelse af 1. pkt. ved fragmentering af en integreret erhvervsaktivitet. Karnov sammenfatter fra forarbejderne ((L 237 A Bilag 3, L 237 B Bilag 3: Høringsskema): "Bestemmelsens 2. pkt. er en værnsregel, som skal sikre mod fragmentering, således at visse aktiviteter udøves af koncernforbundne selskaber her i landet, mens aktiviteter forbundet med investeringen af værdipapirer udføres af en fysisk eller juridisk person som agent, men hvor agentens aktiviteter er inden for anvendelsesområdet for 1. pkt. Bestemmelsen sikrer dermed mod omgåelse af 1. pkt." Lovforslaget som helhed (selskabsskattelovens § 2, stk. 6) er gjort til dansk lov for at sikre, at danske alternative forvaltere (omfattet af EU’s AIFM direktiv) ligesom bankerne kan forvalte investeringer for internationale investorer (eksportere forvaltningsydelser) uden, at udenlandske enheder bliver selvangivelsespligtige i Danmark. Hvilken erhvervsaktivitet udøves i Danmark Som redegjort for, er den eneste erhvervsvirksomhed i strukturen, som er udøvet i Danmark, Managementselskabets professionelle forvaltervirksomhed. Afkast i Managementselskabet består af driftsoverskud og selskabet har de driftsherrerisici, som knytter sig til forvaltningsvirksomheden, mens det ikke er en del af Managementselskabet aktivitet at foretage investeringer og have risici i tilknytning til investeringer. Der henvises til AIFM reguleringen, som Managementselskabet følger tæt. Det er en helt sædvanlig struktur med en professionel porteføljeforvalter og investeringsenheder, der får forvaltet deres formue og bærer investeringsrisici. Der henvises blandet andet til den lange række afgørelser om investeringsforeninger og -selskaber, som vi har gennemgået i det bindende svar. Som allerede redegjort for, udøver Investeringsfond Y-enhederne (Selskab A, Selskab B og Selskab D) slet ikke erhverv. Det følger af fast dansk praksis for vores mange investeringsselskaber, at disses aktivitet ikke er erhvervsvirksomhed. Danske enheder er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter kun erhvervsvirksomhed beskattes, hvorfor de - de facto - ikke er skattebetalende, mens beskatning sker hos investorerne. Der henvises også til SKM2016. 415. SR, som allerede omtalt. Ved en investering i Selskab B anses investor for at eje én aktieinvestering i Selskab D. Hertil kan investor som udgangspunkt ikke sælge sin ejerandel i Selskab B (eller indirekte aktieinvestering i Selskab D), men kan vælge at lade sig indløse efter de retningslinjer, som er beskrevet under spørgsmål 1. Om forståelsen af værnsreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., fremgår følgende af de særlige bemærkninger til L237: " I stk. 7, 2. pkt. [nu stk. 6, 2. pkt.] foreslås en værnsregel, der skal imødegå, at det via en kunstig udskilles af investeringsaktiviteter kan undgås, at aktiviteter, der er et integreret led i erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, bliver skattepligtige her i landet . Som nævnt vil det være de almindelige principper for allokering af aktiver og passiver, der følger af OECD’s modeloverenskomst med tilhørende kommentarer, der vil skulle anvendes, når det skal vurderes, om f.eks. aktier og fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven vedrører et fast driftssted her i landet. Der vil imidlertid kun være mulighed for at foretage en sådan allokering af finansielle aktiver og passiver til et fast driftssted i Danmark, såfremt den erhvervsmæssige aktivitet i Danmark og investeringsaktiviteterne udøves af den samme fysiske eller juridiske person. Den foreslåede værnsregel skal sikre, at det ikke er muligt at foretage en opsplitning på flere selskaber, således at nogle aktiviteter kunstigt placeres i et særskilt selskab, hvorved aktiver og passiver i dette selskab efter de gældende principper ikke kan allokeres til det faste driftssted . Værnsreglen vil kunne gælde i de situationer, hvor skattepligtige aktiviteter her i landet udøves af fysiske eller juridiske personer, der er interesseforbundne med det selskab m.v., der udøver investeringsaktiviteterne. Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivningens almindelige regler anses for interesseforbundne. Investeringsaktiviteterne vil kun kunne anses for et integreret led i de skattepligtige erhvervsaktiviteter i Danmark, hvis det må lægges til grund, at aktiverne og passiverne i selskabets investeringsvirksomhed var blevet allokeret til et fast driftssted her i landet, såfremt vedkommende selv havde udøvet de samlede aktiviteter. Det ligger endvidere i kravet om, at investeringsaktiviteterne skal være et integreret led i den her i landet udøvede erhvervsvirksomhed, at f.eks. selve det at erhverve aktier i eller foretage udlån til et selskab, der driver erhvervsvirksomhed her i landet (driftsselskabet), ikke vil gøre værnsreglen anvendelig. Det gælder også, når de virksomheder, der er investeret i, leverer varer eller ydelser til hinanden. Værnsreglen vil derimod være anvendelig, hvis den udenlandske investor påtager sig en investerings- eller kreditrisiko, som det pågældende danske driftsselskab under normale omstændigheder selv ville skulle påtage sig. Som eksempel kan nævnes, at en udenlandsk aktionær i et dansk driftsselskab foretager udlån til det danske driftsselskabs kunder under sådanne vilkår, at aktionæren løbende finansierer kundernes køb hos det danske driftsselskab. Reelt vil der i et sådant tilfælde være tale om, at kunderne køber på kredit hos det danske driftsselskab, mens kreditrisikoen herved er lagt hos den udenlandske investor, som derfor er direkte økonomiskinvolveret i det danske driftsselskabs erhvervsmæssige drift. Endelig ligger der i kravet om, at investeringsaktiviteterne skal være et integreret led i den her i landet udøvede erhvervsvirksomhed, at der skal være en direkte forbindelse mellem aktiviteterne. Hvis et udenlandsk datterselskab til en udenlandsk bank som led i sin investeringsvirksomhed erhververaktier i et dansk driftsselskab, vil det derfor ikke kunne begrunde en anvendelse af værnsreglen, at et koncernforbundet dansk finansieringsselskab, der udøver factoringsvirksomhed, uafhængigt heraf og i overensstemmelse med sine sædvanlige forretningsmæssige vilkår erhverver det interesseforbundne danske driftsselskabs udestående fordringer. Også når værnsreglen i det foreslåede 2. pkt. finder anvendelse, medfører investeringsaktiviteterne kun fast driftssted i Danmark, såfremt de øvrige betingelser for fast driftssted er opfyldt." [Spørgers repræsentants understregning] Under lovgivningsprocessen af L237 angav Forsikring & Pension, Dansk Industri, Finans Danmark, Dansk Erhverv og DVCA følgende spørgsmål, jf. L 237 B, Bilag 12: " Ejerskab af managementselskabet Det er sædvanlig kutyme i fondsbranchen, at managementselskabet og komplementaren ejes af partnerne (ledelsen) og medarbejderne i managementselskabet, samt at partnerne og medarbejderne i managementselskabet medinvesterer i fonden for på denne måde at betrygge investorerne. Skatteministeriet bedes bekræfte, at investorerne ikke anses for at udøve erhvervsvirksomhed i Danmark, hvortil kapitalfondens investeringer skal allokeres, jf. 2 pkt. i den foreslåede bestemmelse i selskabsskatteloven § 2, stk. 7, som følge af at partnerne og medarbejderne ejer managementselskabet og komplementaren, og at partnerne og medarbejderne har investeret i fonden. Skatteministeriet bedes endvidere bekræfte, at udenlandske partnere og medarbejdere ikke anses for at have fast driftssted i Danmark, hvortil deres investeringer i kapitalfonden skal allokeres som følge af, at disse måtte eje managementselskabet og/eller komplementaren og/eller deltage i ledelsen af disse. Skatteministeriet bedes belyse, om det gør nogen forskel for vurderingen af svaret på eksempel 2, at: o Komplementaren er ejet af investorerne i kapitalfonden mens managementselskabet er ejet af partnerne i kapitalfonden o Både komplementaren og managementselskabet er ejet af investorerne i kapitalfonden o Komplementaren og fonden (K/S’et) har samme adresse som managementselskabet." Hertil svarede Skatteministeriet som følger, jf. Skatteministeriets svar af 22. maj 2018 (Spørgsmål 20 til L 237 B): " Ejerskab af managementselskabet Brancheforeningerne bemærker, at det er sædvanlig kutyme i fondsbranchen, at managementselskabet og komplementaren ejes af partnerne (ledelsen) og medarbejderne i managementselskabet, samt at partnerne og medarbejderne i managementselskabet medinvesterer i fonden for på denne måde at betrygge investorerne. Skatteministeriet bedes bekræfte, at investorerne ikke vil blive anset for at udøve erhvervsvirksomhed i Danmark, hvortil investeringerne skal allokeres, jf. 2 pkt. i den foreslåede bestemmelse i selskabsskatteloven § 2, stk. 7, fordi partnerne og medarbejderne ejer managementselskabet og komplementaren, og fordi partnerne og medarbejderne har investeret i fonden. Skatteministeriet bedes endvidere bekræfte, at udenlandske partnere og medarbejdere ikke anses for at have fast driftssted i Danmark, hvortil deres investeringer i kapitalfonden skal allokeres, som følge af at de måtte eje managementselskabet og/eller komplementaren og/eller deltage i ledelsen af disse. Kommentar Begge dele kan bekræftes." Værnsreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., er også omtalt af Erik Banner-Voigt i SR. 2018.340, hvor han bl.a. på baggrund af ovenstående lovforarbejder konkluderer: "Det vurderes, at denne værnsregel i praksis næppe vil medføre, at investeringsaktiviteten skal henføres til et dansk fast driftssted, medmindre der reelt er tale om omgåelsestilfælde, hvor der bevidst er foretaget en fragmentering af aktiviteterne med det formål at undgå fast driftssted." Baseret på ovenstående fremgår det, at værnsreglen har til hensigt at ramme omgåelsestilfælde. Hertil angiver forarbejderne tydeligt, at relevante udenlandske partnere og medarbejdere - som sædvanligt for kapitalfonde - kan holde medinvesteringerne i Selskab B i de pågældende fonde uden at dette medfører, at værnsreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt. finder anvendelse. Managementselskabet agerer alene indenfor sin sædvanlige erhvervsvirksomhed som tilsynsreguleret forvalter af investorers formue. Det er en virksomhed med forvaltnings-serviceydelser. Investorers investeringer kan ikke anses for en integreret del af forvalterens servicevirksomhed. Ovenstående eksempel med en factoring-virksomhed (dvs. tæt relateret virksomhed) viser meget godt, at bestemmelsen selv det tilfælde har til formål at ramme kunstig adskillelse mhp. omgåelse. Sammenfatning for Spørgsmål 3 Sammenfattende for ovenstående bør Spørgsmål 3 besvares bekræftende, da Selskab D ikke får fast driftssted i Danmark som følge af, at Managementselskabet er hjemmehørende i Danmark. Spørgsmål 4 Det er spørgers repræsentants opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med "Ja", da Selskab D efter en dansk skattevurdering bør anses for et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 1,

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner