Beta
RETSINFO 9834/2025
RETSINFO 9834/2025 — Skattefri grænseoverskridende fusion – hybridt mismatch
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
M1 ønskede at fusionere to X-landske selskaber, H1 og D1, ind i et dansk modtagende selskab, D2.
Spørger ønskede derfor bekræftet, at de to fusioner kunne gennemføres skattefrit efter fusionsskattelovens § 15, stk. 2, og at der ikke blev udløst beskatning hos de deltagende selskaber samt at det modtagende selskab kunne succedere i afskrivningsforløbet på de ophørende enheders skattemæssige afskrivningssaldi.
Desuden ønskedes det bekræftet, at underskud opstået i den danske filial af D1 under de X-landske selskabers danske filialers sambeskatning med det danske selskab fortsat kunne anvendes/fremføres af det modtagende selskab.
Det ønskedes også bekræftet, at den skattemæssige fusionsdato i Danmark for begge fusioner var sammenfaldende med den regnskabsmæssige fusionsdato, og at ingen af fusionerne kunne underkendes efter ligningslovens § 3.
Endelig ønskedes det bekræftet, at D2 havde fradrag for momsen på tab på debitorer, når tabet vedrørte de debitorer, der var erhvervet fra de indskydende selskaber (H1 og D1) i forbindelse med fusionerne.
Skatterådet svarede, at fusionerne kunne ske skattefrit efter fusionsskattelovens regler, men at selskabsskattelovens regler om hybridt mismatch fandt anvendelse på afskrivningssaldiene og på underskuddet opstået i filialen af D1.
De to første spørgsmål blev derfor besvaret med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".
Skatterådet svarede, at den skattemæssige fusionsdato for det modtagende selskab og for de indskydende selskabers faste driftssteder i Danmark var den XX 20XX ved begge fusioner.
Skatterådet bekræftede, at fusionerne ikke er omfattet af ligningslovens § 3, og at D2 havde fradrag for momsen på tab på debitorer som beskrevet.
Skatterådsmøde 25. februar 025 - SKM2025.
382.
SR
Spørgsmål
:
1.
Kan Skatterådet bekræfte, (i) at hver af de nedenfor beskrevne fusioner mellem D2, som det modtagende selskab, og henholdsvis H1 og D1, som de indskydende selskaber, i hver sin fusion kan gennemføres skattefrit efter fusionsskattelovens § 15, stk. 2, når fusionerne gennemføres på den omtalte måde, og (ii) at et bekræftende svar til (i) har følgende konsekvenser:¬- At der ikke udløses beskatning i Danmark hos de indskydende selskaber (H1 og D1) eller det modtagende selskab (D2), og¬- At det modtagende selskab (D2) kan fortsætte (succedere i) afskrivningsforløbet på de ophørende selskabers/filialers/faste driftssteders eksisterende skattemæssige afskrivningssaldi?
2.
Kan Skatterådet bekræfte, at underskud opstået i den danske filial af D1 mens de X-landske selskabers filialer i Danmark og det danske selskab har været omfattet af national sambeskatning fortsat kan anvendes/fremføres af det modtagende selskab (D2) - under hensyntagen til Selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1 - efter fusionerne og gennemførelsen af salget af D2 til G1?
3.
Kan Skatterådet bekræfte, at den skattemæssige fusionsdato i Danmark for begge fusioner er sammenfaldende med den regnskabsmæssige fusionsdato for fusionerne, som er den [dato udeladt] 20XX?
4.
Kan Skatterådet bekræfte, at ingen af fusionerne kan underkendes efter ligningslovens § 3?
5.
Kan Skatterådet bekræfte, at D2 har fradrag for momsen vedrørende tab på debitorer, når tabet vedrører de debitorer, der er erhvervet fra de indskydende selskaber (H1 og D1) i forbindelse med fusionerne?
Svar
:
1.
Nej, se dog indstilling og begrundelse
2.
Nej, se dog indstilling og begrundelse
3.
Ja, se dog indstilling og begrundelse
4.
Ja
5.
Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
På vegne af H1, D1 og D2 ansøger repræsentanten hermed om bindende svar i relation til de ovenstående spørgsmål.
Ansøgningen vedrører en transaktion, hvor M1-koncernen (X-land) skal gennemføre to grænseoverskridende fusioner, hvor selskaberne H1 og D1 (begge X-land) skal fusioneres ind i D2 (Danmark), der vil fungere som det fortsættende selskab i begge tilfælde.
De fusionerende selskaber fortsætter som uafhængige selskaber - og opererer selvstændigt - frem til gennemførelsen af fusionerne og handlen.
Se nedenstående illusion af de grænseoverskridende fusioner:
Nærmere om M1 og D2
M1-koncernen (baseret i X-land) er en koncern med M1 som det øverste moderselskab.
[Koncernens aktiviteter udeladt ifm.
anonymisering]
[Udeladt]
[Dele af koncernoversigten er udeladt ifm.
anonymisering]
Nærmere om G1
[G1-koncernens aktivitet udeladt ifm.
anonymisering]
Nærmere om de grænseoverskridende fusioner
M1 ønsker at gennemføre fusionerne som to koncerninterne grænseoverskridende fusioner.
Baggrunden for, at man nu ønsker at foretage to koncerninterne fusioner, er at fusionen mellem D2 og D1 selskabsretligt tager længere tid at gennemføre, end fusionen med H1.
Dette forhold er vigtigt, da både H1 og D1 er underlagt X-landsk globalindkomstbeskatning, hvorved indkomst fra andelen i D3 og fra den danske filial af D1 medtages i X-landsk beskatning frem til tidspunktet for registreringen af fusionen.
Der opstår derfor i X-land en mulig dobbeltbeskatning af indkomsten fra [dato udeladt] 20XX til registreringstidspunktet for fusionen, hvor den foreløbige analyse indikerer, at der ikke kan opnås credit i X-land.
Dette ønskes i videst muligt omfang minimeret ved at gennemføre hver enkelt fusion så hurtigt som muligt.
Fusionerne ønskes i Danmark gennemført som grænseoverskridende skattefrie fusioner med det danske selskab D2, som det modtagende selskab.
Der bliver derved tale om fusioner efter fusionsskattelovens § 15, stk. 2.
Fusionerne ønskes gennemført med hver af H1 og D1, som de indskydende selskaber.
Begge fusioner forventes gennemført med regnskabsmæssig fusionsdato den [dato udeladt] 20XX, som bliver fusionsdatoen i Danmark.
I X-land behandles fusionerne som skattepligtige fusioner, idet der er afståelsesbeskatning på de danske virksomheder som følge af, at disse virksomheder forlader X-landsk beskatning.
Dette skyldes, at H1 og D1 ophører med at eksistere og herved overføres alle aktiviteter, der hidtil har været omfattet af X-landsk beskatning under nuværende X-landsk globalindkomstprincip, til D2.
Herved udgår aktiviteterne af X-landsk beskatning, da der ikke foreligger aktiver, som vil udgøre et X-landsk fast driftssted eller filial mv. efter fusionen.
Fusionerne har i X-landsk regnskabsmæssig, selskabsretlig og skattemæssig henseende virkning fra registreringen i den X-landske erhvervsstyrelse.
Fusionerne registreres i TastSelv Selskabsskat senest 1 måned efter vedtagelsen.
Supplerende oplysninger indhentet fra Skattestyrelsen
De to indskydende X-landske selskaber har i X-land været fuldt skattepligtige, og har været beskattede efter et globalindkomstprincip, herunder af deres filialaktiviteter i Danmark.
De to X-landske selskaber har indtil gennemførelsen af den påtænkte fusion tillige været begrænset skattepligtige i Danmark af deres filialaktiviteter i Danmark.
I forbindelse med gennemførelsen af de to fusioner er der sket afståelsesbeskatning i X-land.
Generelle bemærkninger fra spørgers repræsentant til Skattestyrelsens anmodning om supplerende oplysninger
Ifølge Skattestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger overvejes det, om de grænseoverskridende fusioner kan medføre en risiko for dobbelt fradrag afledt af fusionsskattelovens regler.
Som oplyst i vores anmodning om bindende svar, er den gennemførte fusion resultatet af en transaktion, hvor M1 indgik en aftale med G1 om salg af M1-koncernens danske forretning til G1-koncernen.
I den forbindelse er der gennemført to grænseoverskridende fusioner mellem H1 og D1 og D2, med sidstnævnte som modtagende selskab.
Fusionerne er i Danmark gennemført med skattemæssig succession efter reglerne i fusionsskattelovens § 15, stk. 2.
Disse regler sikrer skatteyderen retten til skattefri overdragelse af aktiver og passiver, der allerede er omfattet af dansk beskatning, til et dansk selskab med skattemæssig succession i afskrivningsgrundlaget.
Anvendelsen af reglerne er ikke betinget af forudgående tilladelse fra Skattestyrelsen.
Det er vigtigt at fremhæve, at koncernstrukturen for D1’s danske aktiviteter i [etableringsåret] blev etableret med henblik på et langvarigt ejerskab af aktiverne i Danmark.
Ved etableringen var der ikke planer om at anvende fusionsskattelovens regler i forbindelse med skattefrie omstruktureringer.
Disse regler er blevet relevante i forbindelse med M1’s ønske om at sælge deres danske forretning til G1.
Da der således er en væsentlig kommerciel begrundelse for fusionen, bør skatteyderen ikke være tvunget til at vælge det mindst fordelagtige regelsæt, dvs. at undlade at anvende fusionsskattelovens regler.
Aktiverne har som nedenfor belyst været genstand for afskrivning (fradrag) i X-land (historisk hos H1 og D1) og vil efter overdragelsen kunne afskrives (fradrag) i Danmark hos D2.
Aktiverne vil således som et resultat af overdragelsen blive genstand for afskrivninger hos forskellige skattesubjekter.
Dette vil imidlertid ikke give anledning til et "dobbelt fradrag", da fradraget i Danmark vil opstå som følge af en overdragelse af aktiverne mellem selvstændige skattesubjekter.
Fradraget i Danmark vil således blive foretaget af et andet skattesubjekt end det skattesubjekt, som har foretaget fradraget i X-land, og det vil udelukkende blive udløst som følge af en overdragelse af aktiverne mellem selvstændige skattesubjekter.
Der er således ikke tale om, at der sker en overdragelse af selve fradraget, uden en samtidig overdragelse af aktiverne, eller at et skattemæssigt underskud realiseret af et skattesubjekt overføres til fradrag hos et andet skattesubjekt i en sambeskatning.
På baggrund heraf vil der ikke opstå et dobbelt fradrag for "samme betalinger, udgifter eller tab", jf. Selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 4.
Situationen adskiller sig principielt ikke fra enhver anden situation, hvor der sker en overdragelse af aktiver mellem selvstændige skattesubjekter, hvilket ikke giver anledning til et dobbelt fradrag.
Det forhold, at overdragelsen i X-land var genstand for exit-beskatning hos D1 understøtter dette resultat.
Fradraget i Danmark vil således blive foretaget af en ny ejer af aktiverne efter en skattepligtig overdragelse af aktiverne fra den hidtidige ejer.
Det forhold, at exit-beskatningen i X-land ikke medførte en fuld "genbeskatning" af det tidligere fradrag skyldes et fald i handelsværdien af aktiverne, hvilket er irrelevant i relation til spørgsmålet, om der foreligger et "dobbelt fradrag".
Den danske lovgivning er konform med EU’s skatteundgåelsesdirektiv, hvorefter reglen om dobbelt fradrag også kun gælder i relation til "samme betaling", jf. artikel 2, stk. 9, litra a.
Endelig skal det bemærkes, at fusionen mellem D2, H1 og D1 ikke var omfattet af den dagældende § 31, stk. 2, 2. punktum i selskabsskatteloven, der også havde til formål at forhindre dobbelt fradrag.
Denne regel blev ophævet ved indførelsen af de nye regler i Selskabsskatteloven om hybrid mismatch i 2018.
Det forhold, at en fusion ikke medførte et dobbelt fradrag efter § 31, stk. 2, støtter også, at fusionen ikke medfører et dobbelt fradrag efter den nye regel.
Supplerende oplysninger
[Supplerende oplysninger vedr.
M1-koncernens selskabers regnskab udeladt ifm.
anonymisering.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Alle spørgsmål kan efter Spørgers opfattelse, som nævnt ovenfor, besvares med et "ja".
Nedenfor har Spørger anført sin argumentation for positive svar på de enkelte spørgsmål.
Ad spørgsmål 1
Fusionerne er to grænseoverskridende skattefri fusioner med to X-landske selskaber som indskydende selskaber, og ét (og samme) danske selskab, som det modtagende selskab.
Fusionerne er derved begge om fattet af fusionsskattelovens § 15, stk. 2.
Bestemmelsen er formuleret på følgende måde:
"
Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse.
§ 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab.
Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.
De af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der bliver tilknyttet det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1 og 2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter
".
Alle de fusionerende selskaber er aktieselskaber og i øvrigt hjemmehørende inden for EU.
Ingen af de fusionerende selskaber behandles som transparente selskaber i Danmark, hvorfor alle de fusionerende selskaber opfylder kravene for at deltage i en fusion omfattet af fusionsskattelovens § 15, stk. 2.
For sådanne fusioner finder reglerne i kapitel 1 i fusionsskatteloven tilsvarende anvendelse, jf. i øvrigt nedenfor om fusionsskattelovens § 8, stk. 1-4.
Vederlag
Da der er tale om vandrette fusioner, er det efter fusionsskattelovens § 5 en betingelse, at der ydes vederlag i aktier i det modtagende selskab til aktionæren i de indskydende selskaber.
I den foreliggende situation vil der blive ydet vederlag i nyudstedte aktier i D2, som er det modtagende selskab i begge fusioner.
Der udstedes aktier til M1 for hvert af de indskydende selskaber H1 og D1.
Der gives ikke kontantvederlag.
For så vidt angår ombytningsforholdet fremgår det af den juridiske vejledning, afsnit C.
D.
5.2.3.1, at dette som udgangspunkt skal fastsættes ud fra handelsværdierne af de fusionerende selskaber.
Det tilføjes imidlertid i den juridiske vejledning:
"
Kravet om, at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien, fraviges dog, hvis fravigelsen ikke medfører, at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele
".
Spørger bemærker i den forbindelse, at hverken salg af aktierne i de indskydende eller det modtagende selskab er underlagt dansk aktieavancebeskatning, da aktionæren er hjemmehørende i udlandet.
Da de tre fusionerende selskaber alle er ejet 100% af det samme udenlandske moderselskab - M1 - vil et fra handelsværdier afvigende ombytningsforhold ikke indebære utilsigtede skattemæssige fordele for de involverede parter.
Der henvises til afgørelserne nævnt i det ovenfor nævnte afsnit i den juridiske vejledning.
På denne baggrund vil der efter vores opfattelse i de foreliggende fusioner, ikke være krav om, at ombytningsforholdet skal beregnes ud fra handelsværdier.
Der vil alene være krav om, at der udstedes aktier som vederlag for hvert af de indskydende selskaber.
Der forventes som ovenfor nævnt udstedt nominelt af [beløb udeladt] nye aktier i D2 for hver fusion, hvilket efter vores opfattelse bør kunne anerkendes ud fra ovenstående redegørelse.
D2 har en nominel aktiekapital på [beløb udeladt].
Vi gør opmærksom på, at D2 egenkapital pr. 31. december [årstal udeladt] er på [beløb udeladt].
Skatterådet kan lægge til grund, at egenkapitalen fortsat vil være positiv frem mod fusionsdatoen, samt på tidspunktet for vedtagelsen af fusionerne, idet M1 gennem kontanttilskud vil sørge for, at aktiekapitalen på [beløb udeladt] vil være til stede på begge tidspunkter.
Fusionsdato
Det er en betingelse for skattefri fusion, at fusionsskattelovens § 5 om fusionsdato iagttages.
Heraf følger, at det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i fusionsskatteloven, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.
Det modtagende selskab er D2.
[Udeladt]Med en fusionsdato den [dato udeladt] 20XX vil kravet i fusionsskattelovens § 5, stk. 1, derfor være opfyldt.
I den forbindelse bemærkes det, at det efter vores opfattelse ikke hindrer opfyldelsen af fusionsskattelovens § 5, at fusionen har et andet virkningstidspunkt i X-land.
Vi henviser til den juridiske vejledning, afsnit C.
D.
5.2.4.1, der omhandler fusioner omfattet af fusionsskattelovens § 15, stk. 2, hvor bl.a. følgende fremføres:
"
Betingelsen, om at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, gælder alene danske selskaber".
Hvis et udenlandsk selskab derfor deltager i en grænseoverskridende fusion med et modtagende dansk selskab, er det alene et krav, at den skattemæssige fusionsdato for det danske selskab er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.
Den skattemæssige fusionsdato for det udenlandske selskab er derimod uden betydning for, om fusionen kan gennemføres skattefrit efter FUL § 15, stk. 2.
Såfremt det udenlandske selskab har et fast driftssted i Danmark, og der i relation til dette sker ophør- eller etablering af sambeskatning, skal der dog foretages en delårsopgørelse efter reglerne i SEL § 31, stk. 5.
Der fastsættes herefter en fusionsdato for det faste driftssted i overensstemmelse med FUL § 5, stk. 3.
Endvidere skal en fusionsdato for det danske selskab eller faste driftssted selvfølgelig fastsættes under hensyntagen til, hvad der selskabsretligt og regnskabsmæssigt er muligt i relation til det udenlandske selskab.
Det bemærkes hertil, at 3. selskabsdirektiv om fusion af aktieselskaber, nærmere artikel 19, stk. 1 fastslår, at retsvirkningerne af en fusion skal indtræde samtidigt i samtlige de selskaber, der deltager i transaktionen.
En grænseoverskridende fusion kan altså ikke have selskabsretlig retsvirkning tilbage i tid i Danmark, hvis den ikke har det i udlandet.
Modsat de selskabsretlige regler kan der godt gennemføres en grænseoverskridende fusion med et udenlandsk selskab, selv om udenlandske skatteregler ikke giver mulighed for, at det udenlandske selskab i dets hjemland kan få en skattemæssig fusionsdato, der er i overensstemmelse med den, der kræves i relation til det danske selskab
."
På baggrund af ovenstående kan fusionerne gennemføres som skattefrie, når fusionsskattelovens § 5 om fusionsdato er opfyldt i forhold til det modtagende (danske) selskab D2.
Virkningstidspunktet i X-land ændrer ikke herved.
TastSelv Selskabsskat
Efter fusionsskattelovens § 6 og bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014 er det et krav, at fusionerne registreres i TastSelv Selskabsskat som skattefri fusioner senest 1 måned efter vedtagelsen af fusionerne.
Det kan lægges til grund, at denne betingelse vil blive opfyldt.
Den skattemæssige behandling i X-land
Fusionerne behandles ikke som skattefri fusioner i X-land.
Det skyldes, at de to X-landske indskydende selskabers aktiver og passiver ved fusionerne [udeladt af offentliggørelsesteksten].
De ophørende X-landske selskabers aktiver og passiver udgår således af X-landsk beskatning, hvorved der indtræder realisationsbeskatning i X-land, da X-land beskatter efter globalindkomstprincippet.
[…]
Globalindkomstprincippet betyder, at virksomhederne, der er skattepligtige i X-land, skal betale skat af deres globale indkomst, som inkluderer indtægt genereret i både X-land og andre lande (her Danmark), og ikke kun på deres indkomst i X-land.
Denne beskatning svarer til den realisationsbeskatning, der sker efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4, i det omfang danske aktiver og passiver udtræder af dansk beskatning i forbindelse med en grænseoverskridende fusion med et dansk selskab som det ophørende selskab.
I X-land er der tilsvarende bestemmelse som ligningslovens § 33, stk. 3, men baseret på foreløbig analyse, er det vurderet, at der ikke opnås lempelse efter denne bestemmelse i X-land.
Det forhold, at fusionerne ikke behandles som skattefrie i X-land, hindrer efter vores opfattelse ikke, at fusionerne kan behandles som skattefrie i Danmark.
Konklusion og konsekvenser
På ovenstående baggrund, er det vores opfattelse, at de to påtænkte grænseoverskridende fusioner, opfylder betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit i Danmark med den konsekvens, at der ikke udløses afståelsesbeskatning i Danmark i relation til de indskydende selskabers filialer/faste driftssteder i Danmark.
I stedet indtræder det modtagende selskab, D2 i anskaffelsestidspunkter og -summer i relation til overtagne aktiver og passiver, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 1.
Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som de indskydende selskaber har foretaget, anses for foretaget af det modtagende selskab, dvs. af D2.
Der er afskrivningsbaser tilknyttet den danske filial af D1 samt andelen i D3.
Spørger henviser til bilag, som er indsendt til Skattestyrelsen.
Spørger er af den opfattelse, at det modtagende selskab (D2) kan foretage skattemæssige afskrivninger på de saldi, selskabet modtager ved fusionerne.
Dette skyldes, at fusionsskatteloven bygger på et successionsprincip, hvorfor det modtagende selskab indtræder i anskaffelsestidspunkter og -summer for aktiver og passiver i de indskydende selskaber - herunder i afskrivningsgrundlag/forløb.
Aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet til de i selskabsskattelovens § 4A stk. 1 og 2 og § 8 B angivne anskaffelsessummer og -tidspunkter.
Ad spørgsmål 2
Den danske filial af D1 har et skattemæssigt underskud på [beløb udeladt] opstået i indkomståret [årstal udeladt], hvoraf [en del af beløbet] er til fortsat fremførsel efter [næste] indkomstår, hvor den danske filial af D1, er sambeskattet med D2 og H1’s andel af D3, jf. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, jf. Selskabsskattelovens § 31 C.
På baggrund af at det skattemæssige underskud er opstået på et tidspunkt, hvor alle de tre fusionerende selskaber var sambeskattet, er det vores opfattelse, at underskud i den danske filial af D1 forsat kan anvendes i det modtagende selskab (D2), efter fusionerne har fundet sted.
Spørger henviser til fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. punktum:
"
Ved fusion mellem sambeskattede selskaber kan det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, bringes til fradrag
".
I fusionsskattelovens § 8, stk. 6.
3. punktum anføres det:
"
2. pkt. gælder ikke, hvis det modtagende selskab eller faste driftssted ved en skattefri omstrukturering direkte eller indirekte har modtaget aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke var en del af sambeskatningskredsen på det tidspunkt, da underskuddet opstod.
"
Der forligger ikke nogen skattefri omstruktureringer, der ville kunne påvirke muligheden for at kunne anvende det skattemæssige underskud, der er opstået, mens selskaberne var (og er) sambeskattede.
Her gør Spørger opmærksom på, at de to indskydende X-landske selskaber var del af den danske sambeskatning, da underskuddene opstod, hvorfor vi vurderer, at underskud fortsat kan bruges til fradrag i det modtagende selskab, D2.
Ad spørgsmål 3
Efter vores opfattelse, er fusionerne koncerninterne fusioner, hvor det modtagende danske selskab allerede er sambeskattet med de X-landske indskydende selskabers faste driftssteder i Danmark.
Vi henviser til følgende del af det ovenfor anførte citat fra den juridiske vejlednings afsnit C.
D.
5.2.4.1:
"Såfremt det udenlandske selskab har et fast driftssted i Danmark, og der i relation til dette sker ophør- eller etablering af sambeskatning, skal der dog foretages en delårsopgørelse efter reglerne i SEL § 31, stk. 5".
I den foreliggende situation sker der ikke ophør eller etablering af sambeskatning, hvorfor der modsætningsvist kan sluttes, at der ikke skal være delårsopgørelse i de grænseoverskridende fusioner.
Den skattemæssige fusionsdato for det modtagende selskab og de indskydende selskabers faste driftssteder i Danmark er således [dato udeladt] 20XX.
Ad spørgsmål 4
Ligningslovens § 3 blev således indført ved lov nr. 540 af 29. april 2015 og havde virkning fra den 1. maj 2015.
Bestemmelsen blev udvidet ved en lovændring i 2018.
Som nævnt i indledningen af nærværende ansøgning, ønsker parterne fuldt overblik over de skattemæssige konsekvenser af de to fusioner, hvorfor spørgsmålet om ligningslovens § 3 er medtaget i nærværende ansøgning.
Ligningslovens § 3, stk. 1 har følgende ordlyd:
"
Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.
Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele
".
Det følger af forarbejderne til ligningslovens § 3 (L28 - 2018/19), at beskatningen efter dansk ret skal ske på baggrund af reelle faktiske omstændigheder, således at tomme og kunstige arrangementer kan tilsidesættes, og at bestemmelsen skal anvendes til bekæmpelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning
Ved vurderingen af om der foreligger misbrug, indgår tre elementer:
1.
Der skal være en skattefordel,
2.
Ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå skattefordelen, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten,
3.
Arrangementet anses ikke for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
I SPMSVAR 2018-10-03 nr. 28 (spørgsmål 16 underspørgsmål 1-4) er der anført følgende, som giver anledning til behovet for konkret vurdering i forbindelse med dette spørgsmål:
"
Det er efter de foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 3, stk. 1 og 2, afgørende, om der er tale om arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.
Arrangementer eller serier af arrangementer skal anses som ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
Der vil være tale om en konkret vurdering af den enkelte disposition.
Det beror således på en konkret bedømmelse, om dispositionen i det konkrete tilfælde må anses for at være tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager.
Da tidligere afgørelser er foretaget på et andet grundlag, kan der derfor ikke siges noget generelt om, hvordan de konkrete situationer vil blive bedømt efter den foreslåede nye generelle omgåelsesklausul
".
Det er Spørgers opfattelse, at de to fusioner ikke omfattes af ligningslovens § 3.
Dette baserer Spørger på følgende forhold:
1.
De påtænkte fusioner er hver især, og i sammenhæng med den overordnede transaktion mellem M1 og G1, forretningsmæssigt velbegrundede transaktioner.
2.
[udeladt]
3.
Der indtræder ved fusionerne afståelsesbeskatning i X-land på samme måde, som det ville være gældende i Danmark ved en fusion med danske selskaber som indskydende selskaber, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4.
Som tidligere nævnt, er det den foreløbige forventning, at der ikke opnås creditlempelse i X-land efter deres regler svarende til ligningslovens § 33, stk. 3.
4.
Parterne iagttager ved fusionerne fuldt ud bestemmelserne i Selskabsloven og
Fusionsskatteloven, og bør derfor også have adgang til, og underlægges, de skattemæssige fordele samt konsekvenser, som dette indebærer.
På ovenstående baggrund finder Spørger, at de pågældende fusioner er fuldt ud reelle arrangementer.
Det er ikke et af hovedformålene at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt, under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, med en klar og velbegrundet kommerciel årsag.
Der opnås således efter vores opfattelse ikke utilsigtede skattemæssige fordele.
Ad spørgsmål 5
Det fremgår af Den juridiske vejledning 3.11, afsnit D.
A.
8.1.1.6.8 om tab på erhvervede fordringer, at
"
fradrag i momsgrundlaget for tab på debitorer som udgangspunkt nøje er forbundet med den momspligtige virksomhed, der har foretaget den momspligtige leverance.
En erhverver af en fordring, der indeholder moms, har derfor ikke krav på fradrag i momsgrundlaget, hvis det senere viser sig, at erhververen lider et tab på fordringerne.
Der skal på den anden side heller ikke betales moms af eventuelle gevinster på de overtagne fordringer
".
Det fremgår videre af samme afsnit, at dette
"
udgangspunkt modificeres i de tilfælde, hvor en virksomheds debitorer overdrages til pålydende værdi i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
Her vil den nye virksomhed kunne foretage fradrag i momsgrundlaget efter de almindelige regler, når der konstateres tab på de overdragne fordringer".
I momslovens forstand er der tale om en virksomhedsoverdragelse, når en virksomhed - helt eller delvist - bliver købt af en anden virksomhed, og den købende virksomhed fortsætter driften af den overdragne virksomhed.
Det er en betingelse, at der overdrages de nødvendige aktiver, for at den købende virksomhed kan fortsætte driften.
Det er ikke en betingelse, at der overdrages debitorer i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
Det er Spørgers opfattelse, at modifikationen vedrørende overdragelse af debitorer til pålydende værdi i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, kan anvendes ved nærværende fusioner, således at D2 kan fradrage faktureret dansk moms på tab på debitorer vedrørende de ved fusionerne overdragne debitorer.
De principper, der ligger til grund for, at der er tale om en virksomhedsoverdragelse i momslovens forstand, ligger også til grund ved nærværende fusioner.
Ved fusionerne overdrages flere selskabers aktiver og passiver til det fortsættende selskab D2, ligesom ved en virksomhedsoverdragelse.
Endvidere får D2 overdraget debitorerne til pålydende værdi.
Der er ikke tale om, at det modtagende selskab, D2, i forbindelse med fusionerne køber debitorfordringer fra selskaberne til underkurs.
Vores opfattelse understøttes af, at Skattestyrelsen i andre sammenhænge anerkender, at en fusion kan sidestilles med en virksomhedsoverdragelse i momslovens forstand.
Det fremgår således af Den juridiske vejledning 3.11, afsnit D.
A.
11.7.4.5.5 om regulering af fradrag for investeringsgoder, at reglen om overdragelse af investeringsgoder som led i en virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 43, stk. 3, nr. 5, også finder anvendelse i forbindelse med fx en fusion.
Spørgers høringssvar
Spørgsmål 1
Ifølge udkastet til indstilling til svar på spørgsmål 1 er betingelserne for, at de to grænseoverskridende fusioner kan gennemføres skattefrit, opfyldt, jf. Fusionsskattelovens § 15, stk. 1 og 2.
En grænseoverskridende skattefri fusion medfører som bekendt, at et modtagende dansk selskab succederer i det indskydende selskabs danske skattemæssige status vedrørende aktiver og passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskab, jf. Fusionsskattelovens §§ 8, stk. 1, og 15, stk. 2.
Det modtagende danske selskab, D2, succederer derfor efter Fusionsskatteloven i de X-landske indskydende selskabers, D1 og H1, danske skattemæssige status for alle aktiver og passiver, der før fusionerne var omfattet af dansk beskatningskompetence.
Der er findes ikke hjemmel til at begrænse adgangen til succession i aktivernes skattemæssige status efter Fusionsskatteloven.
Det er derfor ikke korrekt, når det i høringsbrevet anføres, at "der kan ved fusionen alene succederes i den del af det skattemæssige afskrivningsgrundlag, der ikke tidligere er kommet til fradrag (afskrevet) i Danmark og/eller X-land".
Reglerne om hybrid mismatch i Selskabsskattelovens §§ 8 C- 8 D kan således i det højeste begrænse fradragsret efter Afskrivningsloven mv.
Ifølge høringsbrevet anses det modtagende selskab ikke desto mindre for ikke at have fuldt skattemæssigt fradrag for afskrivninger på immaterielle aktiver og fysiske aktiver overtaget med skattemæssig succession fra de indskydende selskaber, da dette hævdes at ville give anledning til et "dobbelt fradrag" i henhold til Selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra g, jf. Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1.
Dette begrundes med, at fremtidig indkomst i det modtagende selskab i Danmark ikke vil være "dobbelt medregnet indkomst", da indkomsten ikke medregnes i X-land, jf. høringsbrevet.
I brev af [dato udeladt] har vi redegjort for, at der ikke vil foreligge et "dobbelt fradrag", da fremtidige fradrag i Danmark vil blive foretaget af et andet skattesubjekt end det skattesubjekt, som historisk har foretaget fradrag i X-land, at fremtidige fradrag vil blive foretaget på baggrund af en skattepligtig overdragelse af de relevante aktiver mellem to selvstændige skattesubjekter, og at der ikke vil være tale om "samme udgift".
Dette resultat, at der ikke vil foreligge et "dobbelt fradrag", følger klart af definitionen på et "dobbelt fradrag" i henhold til Selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 4.
Som svar herpå anføres det i høringsbrevet, at den skattemæssige succession efter Fusionsskattelovens § 8, stk. 1, indebærer, at fradrag foretaget af de indskydende X-landske selskaber efter X-landsk skatteret før fusionerne skal "anses" for at være foretaget af det modtagende danske selskab i forhold til Selskabsskattelovens § 8 C, jf. høringsbrevet.
Denne fortolkning af Fusionsskattelovens § 8, stk. 1, må klart afvises, da Fusionsskatteloven ikke hviler på et generelt successionsprincip, jf. Den Juridiske Vejledning, 2024-2, C.
D.
5.2.7.1:
"
Successionsprincippet indebærer, at det modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige stilling i det omfang, det står i bestemmelsen".
"Fusionsskatteloven giver kun hjemmel til succession i det omfang, det er nævnt i loven.
Der gælder derfor ikke noget generelt successionsprincip ud over fusionsskattelovens udtrykkelige regler.
Se TfS 1990.274 LSR".
Ifølge Fusionsskattelovens § 8, stk. 1, omfatter den skattemæssige succession for det modtagende selskab kun: 1) Anskaffelsestidspunktet, 2) anskaffelsessummer og 3) skattemæssige afskrivninger foretaget af det indskydende selskab.
Der findes således ikke hjemmel i Fusionsskattelovens § 8, stk. 1, til at "anse" skattemæssige afskrivninger foretaget af de indskydende X-landske selskaber i henhold til X-landsk skatteret for at være foretaget af det modtagende danske selskab i relation til Selskabsskattelovens §§ 8 C-8 D.
I forhold til "Anskaffelsestidspunktet" succederer det modtagende selskab kun i ejertiden i forhold til situationer, hvor ejertiden har betydning for en senere opgørelsen af gevinst og tab på overdragne aktiver og passiver, jf. Den Juridiske Vejledning, 2024-2, C.
D.
5.2.7.1:
"
Når det modtagende selskab senere afstår de overtagne aktiver og passiver, beskattes det modtagende selskab i relation til fortjeneste og tab, som om de var anskaffet af det modtagende selskab på det tidspunkt og til de beløb, hvortil de oprindeligt blev anskaffet af det indskydende selskab".
I forhold til "Skattemæssige afskrivninger" succederer det modtagende selskab i sagens natur kun i skattemæssige afskrivninger foretaget af det indskydende selskab ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst.
Der er således ikke hjemmel i Fusionsskattelovens § 8, stk. 1, til at "anse" det modtagende danske selskab for at have foretaget skattemæssige afskrivninger efter X-landsk skatteret i henhold til Selskabsskattelovens § 8 C som historisk faktisk er foretaget af de indskydende X-landske selskaber.
På baggrund af ovenstående er det faktuelt fastslået, at fradrag efter X-landsk skatteret blev foretaget af andre skattesubjekter end det modtagende selskab, hvilke faktuelle forhold Fusionskatteloven ikke indeholder hjemmel til at ændre.
Afgørende er det derimod, at fradrag foretaget af de indskydende selskaber neutraliseres ved fusionerne, der var skattepligtige efter X-landsk skatteret.
I denne forbindelse skal det præciseres, at en grænseoverskridende fusion efter X-landsk lovgivning ikke kun medfører en genbeskatning af tidligere foretagne fradrag, men en egentlig avancebeskatning baseret på den aktuelle handelsværdi af aktiverne henset til deres fremtidige indkomstpotentiale (exit-beskatning).
Der opstår derfor ikke et hybridt mismatch mellem dansk og X-landsk skatteret, da de X-landske fradrag neutraliseres af en X-landsk exit-beskatning.
Når de X-landske fradrag ikke fuldt ud neutraliseres ved fusionerne, skyldes det udelukkende, at aktiverne var faldet i værdi.
Hvis de økonomiske forhold havde udviklet sig anderledes, hvorved aktiverne var steget i værdi, ville der være sket fuld genbeskatning af fradragene med tillæg af beskatning af værdistigningen.
I øvrigt foreligger der ikke et hybridt mismatch efter reglerne om "fradrag uden medregning", uanset at der sker "medregning" med en skattesats, der er lavere end skattesats for et "fradrag".
Af samme årsag vil der principielt ikke foreligge et "dobbelt fradrag", når et fradrag modsvares af avancebeskatning, uanset værdierne er forskellige, når dette udelukkende skyldes aktivernes aktuelle handelsværdi.
Ved de to fusioner vederlægges aktionæren i de indskydende selskaber, M1, for overdragelsen af de relevante aktiver med aktier i det modtagende selskab.
Der er derfor heller ikke tale om fradrag for "samme betalinger, udgifter eller tab", jf. Selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 4.
De indskydende X-landske selskaber har således haft oprindelige "udgifter" ved anskaffelsen af de relevante aktiver,
og det modtagende danske selskab får ved fusionerne nye "udgifter" ved anskaffelsen af aktiverne, idet der ydes vederlag herfor i aktier.
Der foreligger følgelig ikke et "dobbelt fradrag".
Endelig vil de historiske og fremtidige fradrag ikke blive foretaget af "tilknyttede personer", ligesom der ikke foreligger et "struktureret arrangement".
Alene af denne grund foreligger der ikke et "dobbelt fradrag", jf. Selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 4.
Sammenfattende kan det konstateres, at det modtagende selskab efter Fusionsskatteloven succederer i de indskydende selskabers danske skattemæssige status i alle de overtagne aktiver og passiver, at det modtagende selskabs fradrag for skattemæssige afskrivninger af de relevante aktiver overtaget fra de indskydende selskaber ikke giver anledning til et "dobbelt fradrag" efter Selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra g, og at afskrivningsretten derfor ikke skal nedsættes efter Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1.
Dette skyldes, at fradragene foretages hos forskellige skattesubjekter, at fradragene i X-land neutraliseres af den efterfølgende X-landske beskatning ved fusionerne, at der ikke vil foreligge fradrag for "samme betalinger, udgifter eller tab", og at fradragene ikke foretages af "tilknyttede personer", ligesom at der ikke foreligger et "struktureret arrangement".
I høringsbrevet er der inkluderet en opgørelse af resterende afskrivningsgrundlag opgjort efter X-landske regler.
I den sammenhæng synes der at være en manglende sammenhæng til indsendt materiale i vores brev af [dato udeladt], hvor der i bilag for D1 er anført, at de X-landske afskrivningsgrundlag udgjorde [beløb i [X-landsk valuta] udeladt], mens høringsbrevet har opgjort beløbet til [højere beløb i DKK] .
Tilsvarende for H1 er beløbet i høringsbrevet anført til [beløb i DKK udeladt], men i vores brev af [dato udeladt] er beløbet i bilaget opgjort til [højere beløb i [X-landsk valuta]] og der beror derfor en usikkerhed om der er tale om et kursomregnet beløb.
Endvidere har vi noteret os, at der i høringsbrevet ikke er taget stilling til resterende afskrivningsbalancer på tilgange efter Afskrivningslovens § 5 D, stk. 1, hvor der er opnået et yderligere dansk afskrivningsgrundlag på 16%, som aldrig er medtaget i X-landsk beskatning.
Tilsvarende for resterende afskrivningsbalancer på tilgange efter den dagældende Afskrivningslovens §5 D for tilgange frem til den 31. december 2013, hvor der er opnået et yderligere dansk afskrivningsgrundlag på 15%, som aldrig er medtaget i X-landsk beskatning.
Skatteministeriet har i et svar til FSR, SAU L28 2018/19, spørgsmål 1 (nr. 38, s.
20), behandlet situationer, hvor et fast driftssted har udgifter der stammer fra afskrivning af et aktiv med mere end 100% af anskaffelsesværdien også kunne modregnes i indkomsten for et dansk selskab, som det faste driftssted er sambeskattet med også i situationer, hvor hovedkontoret er hjemmehørende i et land, som ikke anvender territorialprincippet.
Hertil bekræftede Skatteministeriet, "at den del af fradraget, der overstiger 100 pct, kan medføre et underskud, der kan overføres til fradrag i danske sambeskattede selskaber, når det lægges til grund, at denne del af fradraget ikke anerkendes skatteretligt efter reglerne i det land, hvor hovedkontoret er hjemmehørende.
Den del af afskrivningen, der overstiger 100 pct., udgør således ikke et "dobbelt fradrag", og det er derfor uden betydning, om fradraget sker i indkomst, der ikke er dobbelt medregnet indkomst.
Disse yderligere balancer er naturligvis ikke relevante, når Selskabsskattelovens §§ 8 C - 8 D ikke finder anvendelse.
Spørgsmål 2
Ifølge udkastet til indstilling til svar på spørgsmål 2 er betingelserne for, at det modtagende selskab i henhold til Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, kan udnytte et dansk skattemæssigt underskud opstået hos et af de indskydende selskaber (D1) under dansk national sambeskatning opfyldt med den begrænsning der følger af Selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1.
Det modtagende selskab anses alligevel for ikke at kunne udnytte det skattemæssige underskud, da det hævdes at ville give anledning til et "dobbelt fradrag" i henhold til Selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra g, jf. Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1, 1. punktum.
Vi er ikke enige i denne analyse vedrørende "dobbelt fradrag", da fradraget i indkomståret [årstal udeladt] er foretaget i "dobbelt medregnet indkomst", jf. Selskabsskattelovens § 8 C, stk. 3, og 8 D, stk. 1, 3. punktum.
For indkomståret [årstal udeladt] er indkomsten i den danske filial af D1 således medregnet til den skattepligtige indkomst i både Danmark og X-land.
På baggrund heraf finder Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1, 1. punktum, ikke anvendelse, og det modtagende selskab vil derfor kunne udnytte det fremførte skattemæssige underskud.
Spørgsmål 3
Vi har ingen bemærkninger til udkast til indstilling til svar på spørgsmål 3.
Spørgsmål 4
Ifølge udkastet til indstilling til svar på spørgsmål 4 vil Ligningslovens § 3 ikke finde anvendelse, da de to fusioner ikke vil medføre en "skattefordel".
Dette begrundes med, at det modtagende selskab ikke fuldt ud vil have skattemæssigt fradrag for afskrivninger på immaterielle aktiver og fysiske aktiver i henhold til Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1, idet fusionen hævdes at give anledning til et "dobbelt fradrag".
Fusionerne vil som beskrevet ovenfor vedrørende spørgsmål 1 ikke give anledning til et "dobbelt fradrag" efter Selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 4, hvorfor det modtagende selskabs ret til at foretage skattemæssigt fradrag for afskrivninger ikke vil blive reduceret efter Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1.
Vi er enige i, at Ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse, men vi er uenige i begrundelsen herfor.
"Arrangementet" efter Ligningslovens § 3 omfatter de skattefri fusioner og det efterfølgende salg af det modtagende selskab fra M1 til G1.
Ligningslovens § 3 finder ikke anvendelse på fusionerne, da hovedformålet, eller et af hovedformålene med "arrangementet" ikke var at opnå en skattefordel.
Tværtimod har hovedformålet med arrangementet udelukkende været at gennemføre en kommerciel velbegrundet overdragelse af M1’s danske forretning til G1.
Dette synes at blive anerkendt i høringsbrevet: "Under denne udtrykkelige forudsætning på baggrund af de foreliggende oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at fusionerne er forretningsmæssigt begrundet".
Hvis arrangementet var gennemført uden fusioner, hvor G1 blot havde købt og opretholdt de X-landske selskaber, ville det eksisterende danske afskrivningsgrundlag også være blevet overført til G1.
De skattefrie fusioner medfører således ikke en skattefordel, som ikke ville eksistere, hvis fusionerne ikke var foretaget.
Fusionerne gennemføres således for at opnå en mere simpel og hensigtsmæssig selskabsstruktur.
Ifølge Fusionsskatteloven medfører de skattefri fusioner, at de indskydende selskaber ikke beskattes af aktiverne, og at det modtagende selskab succederer i de indskydende selskabers danske skattemæssige status.
Loven sikrer således skattemæssig neutralitet mellem de indskydende selskaber og det modtagende selskab, hvor skattemæssig fordel og ulempe automatisk modregnes.
Det vil ikke "virke mod formålet og hensigten med skatteretten" at det modtagende selskab succederer i de indskydende selskabers danske skattemæssige afskrivningsgrundlag.
Tværtimod er formålet og hensigten med Fusionsskatteloven, herunder §§ 8 og 15, netop at give selskaber ret til at gennemføre kommercielt begrundede skattefrie grænseoverskridende fusioner, hvor det modtagende selskab succederer i det indskydende selskabs skattemæssige afskrivningsgrundlag.
I overensstemmelse hermed har en skatteyder ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur mv. for sine erhvervsmæssige aktiviteter, uden at Ligningslovens § 3 kan bringes i anvendelse, jf. bilag 1, side, L 28 (2018-19):
"Udgangspunktet i skatteretten er, at en skatteyder har ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet, og dette ændrer skatteundgåelsesdirektivet - og dermed lovforslaget - ikke på.
Det bemærkes overordnet om valg af den skattemæssigt mest fordelagtige struktur, at minimering af skattebetalingen ikke er en velbegrundet kommerciel årsag i bestemmelsens forstand.
På den anden side er opnåelse af skattefordele ved opfyldelse af objektive kriterier heller ikke i sig selv udtryk for misbrug af reglerne.".
Dette princip blev anerkendt af Skatterådet i SKM2020.
39.
SR, hvor Ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på skattefri fusioner, der blev gennemført med henblik på at opnå en skattefordel.
Hertil kommer, at lovgiver i Selskabsskattelovens §§ 8 D og 8 E og Ligningslovens § 5 G udtømmende har taget stilling til, hvornår og i hvilke tilfælde retten til at foretage skattemæssige afskrivninger skal bortfalde som følge af "hybridt mismatch".
Som redegjort for ovenfor, kan skattemæssige afskrivninger i den foreliggende sag ikke nægtes efter disse bestemmelser.
Når lovgiver har taget stilling til, hvornår adgangen til skattemæssige afskrivninger skal bortfalde, kan Ligningslovens § 3 ikke anvendes til at udvide området for at nægte adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger.
Dette blev bl.a. anerkendt i SKM2021.
280.
SR:
"
Hvis der i den nu foreliggende sag som et led i det samlede arrangement efterfølgende også modtages udbytter fra datterselskaberne til at nedbringe gælden til aktionæren, vil der være en fordel for et selskab.
Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke vil stride mod lovens hensigt og formål, da lovgiver i forbindelse med ændringen af selskabsskattelovens § 2 D ved lov nr. 274 af 26. marts 2014 har taget stilling til, at der ikke skulle indføres en værnsregel, der skulle dække denne situation.
Skattestyrelsen lægger herved vægt på, at lovgiver som nævnt i bemærkningerne til lov nr. 274 af 26. marts 2014 har identificeret en skattemæssig fordel for en dansk fysisk aktionær, som er aktuel både i forbindelse med skattepligtig fusion, spaltning og aktieombytning.
Lovgiver har imidlertid for så vidt angår de skattepligtige aktieombytninger valgt ikke at indarbejde et værn herimod i selskabsskattelovens
§ 2 D, stk. 2, 1. pkt., som efter ordlyden alene omhandler juridiske personers overdragelse af aktier mod delvist kontantvederlag."
Endelig er "arrangementet" "reelt", da det er gennemført mellem uafhængige parter af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. Ligningslovens § 3, stk. 2.
Der er således på ingen måde tale om et "rent kunstigt arrangement", jf. f.eks. præmis 81 i de forenede sager C-116/16 og C-117/16.
Sammenfattende kan det konstateres, at Ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse, da det ikke har været et "hovedformål" med "arrangementet" at opnå en skattefordel, da de skattefrie fusioner ikke vil "virke mod formålet og hensigten med skatteretten", og da arrangementet er "reelt".
Spørgsmål 5
Vi har ingen bemærkninger til udkast til indstilling til svar på spørgsmål 5.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, (i) at hver af de beskrevne fusioner mellem D2, som det modtagende selskab, og henholdsvis H1 og D1, som de indskydende selskaber, i hver sin fusion kan gennemføres skattefrit efter fusionsskattelovens § 15, stk. 2, når fusionerne gennemføres på den omtalte måde, og (ii) at et bekræftende svar til (i) har følgende konsekvenser:
-
At der ikke udløses beskatning i Danmark hos de indskydende selskaber (H1 og D1) eller det modtagende selskab (D2), og
-
At det modtagende selskab (D2) kan fortsætte (succedere i) afskrivningsforløbet på de ophørende selskabers/filialers/faste driftssteders eksisterende skattemæssige afskrivningssaldi.
Begrundelse
Når et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, fusioneres med et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens § 15, stk. 2.
Det fremgår af fusionsskattelovens § 15, stk. 1.
Ophører et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og som er et aktieselskab, anpartsselskab eller et selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, ved fusion med et selskab, der er hjemmehørende her, anvendes reglerne i kapitel 1 tilsvarende.
Fusionsskattelovens § 8, stk. 1-4, anvendes dog kun på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab.
Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.
I den foreliggende sag ophører henholdsvis H1 og D1 i hver sin fusion med D2.
Der er tale om X-landske selskaber, benævnt [selskabsform udeladt], der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF.
Se bilag 1, Del A) til direktivet.
Det lægges til grund, at selskaberne betaler selskabsskat i X-land, jf. bilaget, del B, til art.
3 i direktiv 2009/133/EF.
Det lægges desuden efter det oplyste til grund, at selskaberne ikke ved beskatningen her i landet behandles som transparente enheder.
De X-landske selskaber kan derfor begge deltage i hver deres fusion med D2 efter fusionsskattelovens § 15, stk. 2.
Skattestyrelsen bemærker, at hvis en grænseoverskridende fusion ikke kan gennemføres selskabsretligt, vil fusionen heller ikke kunne gennemføres skatteretligt.
Man kan altså ikke i skatteretlig forstand se bort fra, at en fusion ikke kan godkendes selskabsretligt, og fx tillade en "skattefri" likvidation af et selskab i en stat med henblik på at "fusionere" det med et selskab i en anden stat.
Det forudsættes, at der skal være lighed mellem de selskabsretlige og de skatteretlige begreber.
Se Den juridiske vejledning C.
D.
5.2.2.
Med dette forbehold finder Skattestyrelsen, at de påtænkte fusioner mellem D2 og de to X-landske søsterselskaber kan gennemføres som skattefrie fusioner efter fusionsskatteloven, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. nedenfor.
Det er en betingelse for at foretage en skattefri fusion, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum.
Det gælder dog ikke for den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab, jf. fusionsskattelovens § 2.
De tre selskaber, der deltager i de to fusioner, er alle ejet af den samme aktionær.
Der er derfor tale om to vandrette fusioner, hvor der skal ske vederlæggelse af selskabsdeltageren i de indskydende selskaber.
Det er oplyst, at der vil blive ydet vederlag i nyudstedte aktier i D2, som er det modtagende selskab i begge fusioner.
Der udstedes aktier til M1 for hvert af de indskydende selskaber, H1 og D1.
Der gives ikke kontantvederlag.
Det antages i administrativ praksis, at en skattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 36 ikke må medføre en formueforskydning mellem selskabsdeltagerne.
Ombytningsforholdet skal derfor fastsætte ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato.
Ombytningsforholdet i skattefrie fusioner er ikke direkte reguleret i fusionsskatteloven, men er nævnt i forarbejderne til L 110 2006-07, bilag 23, hvori Skatteministeriet udtaler følgende: "Der er ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet - heller ikke for så vidt angår skattefri fusion.
Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi, for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven.
Det vil være muligt at få bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af et givent ombytningsforhold."
Kravet til ombytningsforholdet kan fraviges, hvis der ikke er mulighed for at opnå utilsigtede skattemæssige fordele.
Det fremgår af Den juridiske vejledning C.
D.
5.2.3.1 og en række afgørelser fra praksis, herunder SKM2003.
574.
LSR.
Kravet om, at der ikke må ske formueforskydning, fremgår også af administrativ praksis, eksempelvis SKM2003.
574.
LSR.
I SKM2003.
574.
LSR fusionerede to søsterselskaber.
Landsskatteretten godkendte fusionen som skattefri ud fra en samlet vurdering, selvom værdien af vederlagsanparterne var lavere end værdien af anparterne i det indskydende selskab.
Landsskatteretten lagde vægt på, at forholdet i den konkrete sag ikke medførte nogen formueforskydning mellem selskabsdeltagerne.
I den foreliggende situation er de tre selskaber, der deltager i de to fusioner, alle ejet af det samme udenlandske moderselskab, M1.
Situationen kan derfor sammenlignes med situationen i SKM2010.
412.
SR.
I SKM2010.
412.
SR behøvede ombytningsforholdet ikke at blive fastsat ud fra handelsværdier, da salg af aktierne i datterselskaberne eller salg af vederlagsaktierne ved fusionen ikke ville udløse aktieavancebeskatning i Danmark, så længe aktionæren var hjemmehørende i udlandet.
De foreliggende to fusioner kan også sammenlignes med situationen i SKM2007.
820.
SR.
Et dansk selskab påtænkte at fusionere med et udenlandsk søsterselskab.
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling, hvori SKAT var enig i spørgerens principale begrundelse for at fravige udgangspunktet om at fastsætte ombytningsforholdet ud fra handelsværdier.
Begrundelsen var, at de to fusionerende selskaber havde samme udenlandske aktionær.
Afståelse af aktierne i det danske indskydende selskab eller afståelse af vederlagsaktierne ville ikke udløse aktieavancebeskatning i Danmark, så længe den fælles aktionær var hjemmehørende i udlandet.
Skattestyrelsen finder i den foreliggende situation, at det i overensstemmelse med den nævnte praksis kan accepteres, at ombytningsforholdet afviger fra handelsværdien.
Det lægges til grund, at egenkapitalen i D2 - som oplyst af Spørger - fortsat vil være positiv frem mod fusionsdatoen, og på tidspunktet for vedtagelsen af fusionerne.
Repræsentanten anfører, at det ikke er en hindring for at behandle fusionen som skattefri i Danmark, at fusionen behandles som skattepligtig i X-land.
Når et udenlandsk selskab omfattet af art.
3 i direktiv 2009/133/EF, som ikke betragtes som en transparent enhed i Danmark, ophører ved fusion med et dansk selskab, er der adgang til at anvende fusionsskattelovens regler, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 2.
Adgangen til beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven er ikke afhængig af, om fusionen i X-land gennemføres som skattefri, men afhænger af, om fusionsskattelovens betingelser herfor er opfyldt.
Skattestyrelsen er derfor enig i repræsentantens opfattelse på dette punkt.
Oplysninger som nævnt i fusionsskattelovens § 6, stk. 1 og 2, skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber.
Indsendelsen af de nævnte oplysninger er en betingelse for, at lovens regler kan anvendes.
Det lægges til grund, at fusionerne registreres i TastSelv Selskabsskat senest 1 måned efter vedtagelsen af fusionerne, jf. fusionsskattelovens § 6 og bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014.
Det er en betingelse for at anvende reglerne i fusionsskatteloven, at kravene til fusionsdatoen i fusionsskattelovens § 5 er opfyldt.
Se herom under spørgsmål 3.
Der skal foretages en ansættelse af det indskydende selskab frem til omdannelsesdatoen i relation til de aktiver og passiver, der er omfattet af dansk beskatningsret.
Det modtagende selskab hæfter for det indskydende selskabs skatter vedrørende de aktiver og passiver, der er omfattet af dansk beskatningsret.
Der udløses ingen realisationsbeskatning af det indskydende selskabs aktiver og passiver.
Se Den juridiske vejledning C.
D.
5.4.2.
Det modtagende selskab succederer i det indskydende selskabs skattemæssige status i relation til overtagne aktiver og passiver.
I det modtagende selskab behandles de aktiver og passiver, der var omfattet af dansk beskatningsret derfor, som om de var anskaffet af det modtagende selskab
-
på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og
-
til de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af det indskydende selskab.
-
Hvis det indskydende selskab har købt aktiverne i spekulationshensigt eller i næring, indtræder det modtagende selskab også i denne skattemæssige status.
Når et udenlandsk selskab fusioneres ind i et dansk selskab, anvendes reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 på fusionen.
Se fusionsskattelovens § 15, stk. 2, 1. pkt. Fusionsskattelovens § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab.
Det vil sige, at der som udgangspunkt sker succession i relation til afskrivningssaldi, ejertider og hensigt.
Desuden anvendes reglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 6-8 om begrænsning af underskud og kildeartsbegrænsede tab fuldt ud.
Om anvendelsen af underskud, se nedenfor under spørgsmål 2.
Successionsreglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 1-4 kan dog kun anvendes på de af det indskydende udenlandske selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen knyttes til det modtagende danske selskab.
Se fusionsskattelovens § 15, stk. 2, 2. pkt.
Reglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 1-4, kan altså kun anvendes på aktiver og passiver, for hvilke der eksisterer en dansk skattemæssig værdi, hvori der kan succederes.
Det vil sige aktiver og passiver, der allerede er undergivet dansk beskatning.
Reglerne kan derfor anvendes i den situation, hvor det indskydende udenlandske selskab har aktiver og passiver mv., der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som ved fusionen bliver overtaget af det modtagende danske selskab og knyttet til dette selskabs afdelinger her i landet.
Reglerne kan derfor anvendes for de aktiver og passiver, der er knyttet til de danske filialer af H1 og D1.
Successionen i det indskydende udenlandske selskabs dan
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
