LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9857/2025

    RETSINFO 9857/2025 — Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forelæggelse og indberetning mv.

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst 1. Overblik og tjekliste Oversigt Du kan finde 2 oversigter med retningslinjer for forelæggelse og indberetning: - Bilag 1: I bilag 1 kan du se en alfabetisk oversigt over interne forelæggelses- og indberetningsordninger. - Bilag 2: I bilag 2 kan du se en alfabetisk oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder. 1.1. Forelæggelse - Politidirektøren (politikredsen) har som udgangspunkt påtalekompetencen i alle straffesager, jf. retsplejelovens § 719, stk. 1. - Statsadvokaten har påtalekompetencen i ankesager, jf. retsplejelovens § 719, stk. 2. - Politikredsen skal forelægge nogle sager for statsadvokaten (og i visse tilfælde Rigsadvokaten eller Justitsministeriet), f.eks. til afgørelse af tiltalespørgsmålet. Retningslinjerne for forelæggelse af sager for den overordnede anklagemyndighed er beskrevet i dette afsnit. - De fleste forelæggelsesregler er desuden beskrevet nærmere i andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen. - Retningslinjer om forelæggelse af sager for andre myndigheder (særmyndigheder) er beskrevet i afsnittet om Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager. - Retningslinjerne om forelæggelse af tiltalespørgsmålet gælder som udgangspunkt uanset, om politikredsen vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, opgive påtale eller meddele tiltalefrafald. - I bilag 1 kan du se en oversigt over sagsområder med interne forelæggelsesordninger. Ordningerne er markeret med et ”(F)”. - I bilag 2 kan du se en oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder. Også her er ordningerne markeret med et ”(F)”. Oversigt over retningslinjerne om forelæggelse i dette afsnit - Generelle (tværgående) forelæggelsesregler, se pkt. 3.1. - Forelæggelse af sager mod særlige persongrupper, se pkt. 3.2. - Forelæggelse af særlige straffesager, se pkt. 3.3. - Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv., se pkt. 3.4. og - Særlige forelæggelsesregler i forbindelse med efterforskningen, se pkt. 3.5. Hvem underskriver? - I sager, hvor politikredsen efter disse retningslinjer skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, er det fortsat politikredsen, som formelt set har påtalekompetencen. Det vil sige, at det er politikredsen, som underskriver anklageskriftet i sagen. - Det er som udgangspunkt statsadvokaten, som træffer afgørelse om påtaleopgivelse og tiltalefrafald og underretter sigtede og parter om afgørelsen. Retningslinjerne herfor er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Underretning til sigtede og parter om omgørelsesfristen ved påtaleopgivelser og tiltalefrafald. 1.2. Indberetning - Retningslinjerne om indberetning af straffesager dækker både over tilfælde, hvor politikredsene (og i visse tilfælde statsadvokaterne) skal indberette om sager internt i anklagemyndigheden og tilfælde, hvor indberetningen skal ske til andre myndigheder, f.eks. på særlovsområderne. - I bilag 1 kan du se en oversigt over sagsområder med interne indberetningsordninger. Ordningerne er markeret med et ”(I)”. - I bilag 2 kan du se en oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder. Også her er ordningerne markeret med et ”(I)”. Oversigt over retningslinjerne om indberetning i dette afsnit - Indberetningsordninger under efterforskningen og ved tiltalerejsning, se pkt. 3.6. - Indberetningsordninger om afgjorte sager (pkt. 6.1. og pkt. 6.2.). 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 2.1. Forelæggelse og indberetning i forbindelse med efterforskningen Politikredsen skal forelægge visse sager for statsadvokaten mv. i forbindelse med efterforskningen. Der er på nogle områder fastsat retningslinjer om forelæggelse af bestemte efterforskningsskridt, og der er på nogle områder retningslinjer om forelæggelse af spørgsmålet om at afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen efter retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2. Disse forelæggelsesregler er beskrevet under de enkelte forelæggelsesordninger i dette afsnit – og i de fleste tilfælde også i andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen. Politikredsen skal også i visse tilfælde under efterforskningen indberette straffesagen til statsadvokaten (og i visse tilfælde Rigsadvokaten) eller en særmyndighed mv. Det er anklagemyndigheden, som forelægger sagerne, og i de fleste tilfælde indberetter sagerne. Politiet skal derfor være opmærksomme på de sager, som allerede under efterforskningen skal forelægges eller indberettes. Bilag 1 og bilag 2 indeholder alfabetiske oversigter over de enkelte forelæggelses- og indberetningsordninger. I oversigterne kan du se, hvor du kan læse mere om forelæggelses- og indberetningsordningerne. 3. Forberedelse 3.1. Generelle (tværgående) forelæggelsesregler 3.1.1. Generelt om forelæggelse af tiltalespørgsmålet Politikredsen har påtalekompetencen og kan afgøre tiltalespørgsmålet i straffesager, medmindre andet er bestemt i lovgivningen eller i retningslinjer fastsat af statsadvokaterne eller Rigsadvokaten. Det fremgår af retsplejelovens § 719, stk. 1. Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten blandt andet i visse sager om overtrædelse af straffeloven og i særligt komplicerede sager. Desuden skal der ske forelæggelse i visse sager mod særlige persongrupper, visse særlige straffesager og af visse særlige spørgsmål i forbindelse med straffesagsbehandlingen. Disse forelæggelsesregler er nærmere beskrevet nedenfor i pkt. 3.1.4.-3.5. Retningslinjerne om forelæggelse af tiltalespørgsmålet gælder som udgangspunkt uanset, om politikredsen vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, opgive påtale eller meddele tiltalefrafald. Der gælder desuden visse særlige retningslinjer om kompetencen til henholdsvis at opgive påtale, jf. pkt. 3.1.2., og om kompetencen til at meddele tiltalefrafald, jf. pkt. 3.1.3. I sager, hvor politikredsen efter disse retningslinjer skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, er det fortsat politikredsen, som formelt set har påtalekompetencen, det vil sige, at det er politikredsen, som underskriver anklageskriftet i sagen. Sager, hvor der ikke er rejst sigtelse Retningslinjerne om forelæggelse af tiltalespørgsmålet i bestemte sagstyper mv. retter sig som udgangspunkt mod sager, hvor der er rejst sigtelse. Politikredsen kan afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen efter retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2. Det gælder dog ikke, hvis andet er bestemt i retningslinjerne nedenfor for de forskellige sagstyper mv. 3.1.2. Generelt om forelæggelse af påtaleopgivelse Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet, kan som udgangspunkt også opgive påtale efter retsplejelovens § 721. Det er således som udgangspunkt politikredsen, som træffer afgørelse om at opgive påtale efter retsplejelovens § 721. I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal opgives påtale efter retsplejelovens § 721. Det vil sige, at politikredsen skal forelægge disse sager, også når politikredsen vurderer, at der skal ske påtaleopgivelse. Det gælder dog ikke, hvis andet fremgår af de nærmere retningslinjer nedenfor for forskellige sagstyper mv. Det er som udgangspunkt i disse tilfælde statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der udfærdiger og udsender underretningsskrivelser til sigtede og parter, efter afgørelsen er truffet. Dette gælder også i sager, hvor der træffes afgørelse om delvis påtaleopgivelse. De nærmere retningslinjer herom er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Underretning til sigtede og parter om omgørelsesfristen ved påtaleopgivelser og tiltalefrafald. Grundløse sigtelser I sager, hvor sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1), kan politikredsen som udgangspunkt opgive påtale i sagen, selv om tiltalespørgsmålet i øvrigt skal forelægges for statsadvokaten. Det gælder dog ikke, hvis det i retningslinjerne nedenfor er bestemt, at også sager, hvor sigtelsen har vist sig grundløs, skal forelægges for statsadvokaten og eventuelt Rigsadvokaten. Påtaleopgivelse ud fra ressourcehensyn Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om påtaleopgivelse ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, for statsadvokaten i følgende tilfælde: - hvis der er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede, og de opgivne sigtelser ville medføre ubetinget fængselsstraf, eller - der er spørgsmål om en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse (uanset om der er tale om bøde- eller fængselsstraf). 3.1.3. Generelt om forelæggelse af tiltalefrafald Retsplejelovens § 722, stk. 1 og 2, angiver en række tilfælde, hvor der kan meddeles tiltalefrafald i en straffesag. Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet, kan som udgangspunkt også meddele tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1. I sager, hvor politikredsen tager stilling til tiltalespørgsmålet, er det således som udgangspunkt også politikredsen, der tager stilling til, om der skal meddeles tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1-4 og 6. Tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn efter § 722, stk. 1, nr. 5, skal forelægges statsadvokaten, jf. nedenfor. I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal meddeles tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1-6. Det gælder dog ikke, hvis andet fremgår af de nærmere retningslinjer nedenfor for forskellige sagstyper mv. Det er som udgangspunkt i disse tilfælde statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der udfærdiger og udsender underretningsskrivelser til sigtede og parter, efter afgørelsen er truffet. De nærmere retningslinjer herom er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Underretning til sigtede og parter om omgørelsesfristen ved påtaleopgivelser og tiltalefrafald. Tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5, for statsadvokaten i følgende tilfælde: - hvis der er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede, og de opgivne sigtelser ville medføre ubetinget fængselsstraf, eller - der er spørgsmål om en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse (uanset om der er tale om bøde- eller fængselsstraf). Bekendtgørelse om tiltalefrafald Bekendtgørelsen om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at meddele tiltalefrafald indeholder herudover regler om sager, hvor politikredsene og statsadvokaterne kan meddele tiltalefrafald ( Bekendtgørelse om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale ). Særligt formildende omstændigheder Tiltalefrafald kan i andre tilfælde kun meddeles, hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn. Det fremgår af retsplejelovens § 722, stk. 2. Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om tiltalefrafald efter denne bestemmelse for statsadvokaten. Hvis det er sager, hvor tiltalespørgsmålet i øvrigt skal forelægges for statsadvokaten, skal spørgsmålet om tiltalefrafald forelægges for Rigsadvokaten. Sager om børnebortførelse Der gælder særlige retningslinjer om forelæggelse for Rigsadvokaten af sager om børnebortførelse (straffelovens § 215), hvor der bliver spørgsmål om at meddele et betinget tiltalefrafald, jf. pkt. 3.3.11. 3.1.4. Forelæggelse af særligt komplicerede sager Politikredsen skal forelægge særligt komplicerede sager for statsadvokaten, herunder sager som giver anledning til særligt vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, sager som giver anledning til mere principielle overvejelser, og sager, som har en helt særlig almen eller offentlig interesse. Det kan f.eks. dreje sig om: - Sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle retlige spørgsmål om straffeloven eller særlovgivningen, herunder i forbindelse med implementering af ny lovgivning. - Sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle retlige spørgsmål ud over den egentlige strafferet, herunder i forhold til menneskerettigheder, forfatnings- eller forvaltningsret, EU-ret eller anden international ret. - Sager, der rejser særligt vanskelige bevismæssige spørgsmål, herunder navnlig når sagen angår alvorlig kriminalitet. - Sager, der rejser særlig tvivl om anklagemyndighedens sanktionspåstand, herunder i forhold til påstand om rettighedsfrakendelse. - Sager, der rejser særlige straffeprocessuelle spørgsmål, som kan have væsentlig betydning for afgørelsen af tiltalespørgsmålet og/eller sanktionsfastsættelsen, f.eks. visse tilfælde, hvor der er anvendt agenter eller andre særlige efterforskningsskridt. - Sager, der har helt særlig almen eller offentlig interesse. Politikredsen skal i tvivlstilfælde drøfte med statsadvokaten, om en straffesag skal forelægges, eller om sagen f.eks. i stedet bør behandles sammen med statsadvokaten efter samarbejdsmodellen, jf. Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Statsadvokaternes udførelse af nævningesager i 1. instans og statsadvokaternes samarbejde med politikredsene om udførelsen af straffesager i 1. instans. Statsadvokaten kan også bestemme, at en sag, som er forelagt af en politikreds, i stedet behandles efter samarbejdsmodellen. Forelæggelsen skal ske så snart politikredsen bliver opmærksom på, at der kan være tale om en særligt kompliceret sag, uanset om der er rejst sigtelse i sagen eller ej. I sager, hvor statsadvokaten som udgangspunkt træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet, skal statsadvokaten tilsvarende i helt særlige tilfælde forelægge sagen for Rigsadvokaten. Det gælder f.eks. sager, som har en helt særlig almen eller offentlig interesse. 3.1.5. Forelæggelse ved konkret habilitetstvivl Hvis der i en sag kan rejses begrundet tvivl om habiliteten hos politikredsen, skal politikredsen forelægge spørgsmålet om sagens videre behandling for statsadvokaten. Forelæggelsen skal – uanset om der er rejst sigtelse i sagen eller ej – ske så snart politikredsen bliver opmærksom på habilitetstvivlen. Hvis statsadvokaten vurderer, at der er begrundet tvivl om politikredsens habilitet, sender statsadvokaten som udgangspunkt sagen til en anden politikreds, som overtager den videre behandling. 3.1.6. Forelæggelse af visse særlige spørgsmål om dansk straffemyndighed Visse handlinger foretaget på et fremmed fartøj, som befinder sig på dansk område Handlinger, som foretages på dansk område, er efter straffelovens § 6, nr. 1, omfattet af dansk straffemyndighed. Det følger dog af straffelovens § 12, at anvendelsen af §§ 6-11 begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser. Det folkeretlige princip om ”uskadelig passage” betyder, at dansk straffemyndighed i visse tilfælde begrænses for handlinger begået ombord på et fartøj, som passerer gennem dansk territorium, hvis handlingen som udgangspunkt alene berører interne forhold på fartøjet. Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, når der er tale om en handling begået ombord på et udenlandsk fartøj, som befinder sig i dansk område (jf. straffelovens § 6), og handlingen er begået af og imod nogen, der hører til eller som rejsende følger med fartøjet, medmindre: - gerningsmanden har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, - den offentlige fred er krænket, - de danske myndigheders bistand tilkaldes af den forurettede eller på den forurettedes vegne, eller - handlingen, hvis den var foretaget uden for den danske stat, i medfør af straffelovens § 8 ville høre under dansk straffemyndighed. Visse handlinger foretaget uden for Danmark Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i visse sager om handlinger foretaget uden for Danmark for statsadvokaten. Det anførte gælder for sager, hvor: - handlingen er omfattet af en international bestemmelse, hvorefter Danmark er forpligtet til at have en straffemyndighed (straffelovens § 8, nr. 5), - udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for et fremmed myndighedsområde, er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), og handlingen efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 1 år (straffelovens § 8, nr. 6), eller - handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende ophold her i landet, eller befinder sig her i landet (straffelovens § 8 a). 3.2. Forelæggelse af sager mod særlige persongrupper 3.2.1. Sager mod advokater 3.2.1.1. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for den relevante statsadvokat i sager mod advokater, hvor der er rejst sigtelse for uredeligt forhold. Dette indebærer, at straffelovsovertrædelser skal forelægges for statsadvokaten, mens f.eks. færdselsforseelser som udgangspunkt ikke skal forelægges. Det vil være en konkret vurdering, om et forhold skal forelægges. I tvivlstilfælde bør spørgsmålet, om et forhold skal forelægges, drøftes med statsadvokaten. Forelæggelsen skal bl.a. indeholde politikredsens indstilling til, om der under sagen bør nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse, samt om frakendelsen i så fald bør ske helt eller delvist, og om den bør ske på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre. Påstanden kan formuleres som frakendelse af retten til udøve advokatvirksomhed, eller den kan begrænses til f.eks. frakendelse af retten til som advokat at beskæftige sig med straffesager, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79. Påstanden vil f.eks. kunne formuleres således: ”Der nedlægges påstand om, at [X] frakendes retten til udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79, stk. 1. ” ”Der nedlægges påstand om, at [X] frakendes retten til som advokat at beskæftige sig med straffesager i et af retten fastsat tidsrum, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79, stk. 1. ” Hvis det er tale om særlig alvorlig kriminalitet, vil det også kunne være relevant at nedlægge påstand om frakendelse af retten til at udøve anden form for selvstændig virksomhed som juridisk rådgiver, jf. straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 1, eller frakendelse af retten til erhvervsmæssigt at beskæftige sig med juridisk rådgivning, jf. § 79, stk. 2, jf. § 79, stk. 1. Spørgsmålet, om der er grundlag for at nedlægge en sådan påstand, skal forelægges for statsadvokaten. Hvis der er tale om særlig alvorlig kriminalitet, vil det herudover kunne være relevant at fremsætte begæring om midlertidig udelukkelse fra retten til at udøve advokatvirksomhed i medfør af straffelovens § 79, stk. 4. Spørgsmålet, om der er grundlag for en sådan begæring, skal også forelægges for statsadvokaten. 3.2.1.2. Disciplinærsager mod advokater Hvis politikredsen f.eks. i forbindelse med sagsbehandlingen i en straffesag eller i forbindelse med advokatens fremmøde i retten bliver opmærksom på forhold, der kan indebære en overtrædelse af de advokatetiske regler , skal politikredsen sende sagen til Rigsadvokaten. Rigsadvokaten vurderer, om der er grundlag for at underrette Advokatrådet med henblik på en eventuel disciplinærsag. Det samme gælder, hvis politikredsen modtager en anmeldelse mod en advokat, som ikke giver anledning til at sigte advokaten for et strafbart forhold, eller hvis påtale opgives i en sag mod en advokat, men hvor forholdet kan indebære en overtrædelse af de advokatetiske regler. 3.2.1.3. Om videregivelse af oplysninger i sager mod advokater mv. til Advokatrådet Retsplejelovens § 143 a indeholder regler om politiets og anklagemyndighedens videregivelse af oplysninger i sager mod advokater og autoriserede fuldmægtige mv. til Advokatrådet. Der henvises til retningslinjerne herom, som fremgår af afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om videregivelse af oplysninger i sager mod advokater mv. til Advokatrådet. 3.2.1.4. Underretning af Civilstyrelsen om rettighedsfrakendelse og udelukkelse fra at udøve advokatvirksomhed under straffesagens behandling Der skal ske underretning af Civilstyrelsen, når en advokat ved endelig dom frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed helt eller delvist, eller når retten træffer afgørelse om, at advokaten helt eller delvist udelukkes fra at udøve advokatvirksomhed under straffesagens behandling. Politikredsen skal sende en kopi af endelige domme om rettighedsfrakendelse og kendelser om hel eller delvis udelukkelse fra retten til at udøve advokatvirksomhed under straffesagens behandling til den relevante statsadvokat med henblik på, at statsadvokaten sender oplysninger om datoen for den endelige dom eller kendelsen og nærmere oplysninger om frakendelsen, herunder frakendelsestiden, til Civilstyrelsen. 3.2.2. Sager mod sundhedspersonale Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, hvis der er rejst sigtelse for overtrædelse af § 75 i lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) om grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af virksomheden. Der gælder også retningslinjer om forelæggelse af sager mod sundhedspersonale for sundhedsmyndighederne. Der gælder endvidere forskellige indberetningsordninger om afgjorte sager mod sundhedspersonale, herunder om afgørelser om rettighedsfrakendelse mv., jf. pkt. 6.1. Retningslinjerne for behandling af straffesager mod sundhedsfagligt personale er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Straffesager mod sundhedspersonale og Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Rettighedsfrakendelse. 3.2.3. Sager mod journalister Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager, hvor der er rejst sigtelse mod en journalist for et strafbart forhold begået som led i det journalistiske arbejde, for statsadvokaten. Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten. Det gælder både i sager, hvor forholdet er omfattet af de særlige ansvarsregler i medieansvarsloven, hvor Rigsadvokaten i medfør af medieansvarslovens § 28 beslutter, om der skal rejses tiltale, og i andre sager om strafbare forhold begået som led i det journalistiske arbejde. Retningslinjerne for sager om medieansvarsloven fremgår af pkt. 3.3.6. Der skal ske forelæggelse for Rigsadvokaten, uanset om politikredsen eller statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1). 3.2.4. Sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer for grov pligtforsømmelse Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer for overtrædelse af kommunestyrelseslovens § 61 om grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører. Det samme gælder sager mod regionsrådsmedlemmer for overtrædelse af den tilsvarende bestemmelse i regionslovens § 32. 3.2.5. Sager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået i tjenesten) 3.2.5.1. Anmeldelser modtaget den 1. januar 2022 eller derefter Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker straffesager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, vedrørende forhold begået i tjenesten. Tiltalespørgsmålet i disse sager afgøres af statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 1020 d. De regionale statsadvokater behandler alle sager, som er efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, herunder sager mod ansatte i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK). De nærmere retningslinjer, herunder afgrænsningen af politimæssige opgaver og opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte. 3.2.5.2. Anmeldelser modtaget før den 1. januar 2022 Anmeldelser om strafbare forhold mod ansatte i politiet og anklagemyndigheden vedrørende forhold begået i tjenesten, som er anmeldt før den 1. januar 2022, behandles efter de dagældende retningslinjer. Det afgørende for, hvem der skal behandle sagerne, er, hvilken personalegruppe den pågældende tilhører og ikke hvilke typer opgaver den pågældende varetager. Politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet Sager mod politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet vedrørende forhold begået i tjenesten, hvor forholdet er anmeldt før den 1. januar 2022, behandles efter retningslinjerne i pkt. 3.2.5.1. Andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for den regionale statsadvokat i sager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet (civile ansatte) vedrørende forhold begået i tjenesten. Det gælder dog ikke, hvis anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, og § 721, stk. 1, nr. 1. Der er desuden visse tilfælde (visse færdselslovsovertrædelser mv.), hvor tiltalespørgsmålet ikke skal forelægges for statsadvokaten, men kan afgøres af politikredsen. Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte. Ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten, vedrørende forhold begået i tjenesten, for den regionale statsadvokat. Hvis den pågældende er ansat hos den regionale statsadvokat, hvis område dækker den politikreds, som behandler sagen, skal sagen i stedet forelægges for den anden regionale statsadvokat. Det er politikredsen, som forelægger sagen. Politikredsen skal dog ikke forelægge sagen, hvis anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, og § 721, stk. 1, nr. 1. Forelæggelse kan også undlades, når sigtelsen angår mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke indebærer nogen krænkelse af private interesser, og hvor det efter et rimeligt skøn må være utvivlsomt, at der ikke er nogen begrundelse for forelæggelse, f.eks. mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven. Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte. 3.2.6. Sager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået uden for tjenesten) Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning, vedrørende forhold begået uden for tjenesten, for den regionale statsadvokat. Hvis den pågældende er ansat hos den regionale statsadvokat, hvis område dækker den politikreds, som behandler sagen, skal sagen i stedet forelægges for den anden regionale statsadvokat. Det er politikredsen, som forelægger sagen. Politikredsen skal dog ikke forelægge sagen, hvis anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, og § 721, stk. 1, nr. 1. Forelæggelse kan også undlades, når sigtelsen angår mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke indebærer nogen krænkelse af private interesser, og hvor det efter et rimeligt skøn må være utvivlsomt, at der ikke er nogen begrundelse for forelæggelse, f.eks. mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven. Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling of afgrænsningen af politimæssige opgaver og opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte. 3.2.7. Sager mod civilt ansatte i politiet og anklagemyndigheden som ikke varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning (forhold begået i og uden for tjenesten) Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod civilt ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som ikke varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning, vedrørende forhold begået i eller uden for tjenesten, for den regionale statsadvokat. Det gælder dog ikke, hvis anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1, og stk. 2, og § 721, stk. 1, nr. 1. Hvis den pågældende er ansat hos den regionale statsadvokat, hvis område dækker den politikreds, som behandler sagen, skal sagen i stedet forelægges for den anden regionale statsadvokat. Det er politikredsen, som forelægger sagen. Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling og afgrænsningen af politimæssige opgaver og opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte. 3.2.8. Udgået 3.2.9. Sager mod eksterritoriale personer (udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter) Udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter er beskyttet mod strafferetlig forfølgning i Danmark. Beskyttelsen mod retsforfølgning gælder, så længe diplomaten mv. er udsendt, medmindre udsenderstaten udtrykkeligt giver afkald på immuniteten. Kontakten til udenlandske myndigheder om mulige strafbare forhold begået af en udenlandsk diplomat mv. varetages af Udenrigsministeriet. Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 26. oktober 1954, at politiets og anklagemyndighedens kontakt til Udenrigsministeriet skal ske gennem Justitsministeriet. Hvis der opstår spørgsmål om en eventuel straffesag mod en udenlandsk diplomat mv., skal politikredsen derfor kontakte Justitsministeriet. Samtidig underrettes den regionale statsadvokat, som underretter Rigsadvokaten. 3.2.10. Sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark Der gælder særlige retningslinjer for behandlingen af sager mod underordnet dansk personale på udenlandske repræsentationer (ambassader, konsulater mv.) i Danmark. Det er f.eks. kontorpersonale, tjenere, rengøringspersonale, chauffører mv. Forelæggelse af spørgsmål om politimæssige eller strafferetlige skridt på repræsentationens område Det er en betingelse for at foretage politimæssige eller strafferetlige skridt, herunder f.eks. forkyndelse af anklageskrift, stævning eller tilsigelse, på den udenlandske repræsentations område, at der forinden indhentes samtykke fra den udenlandske repræsentant. Justitsministeriet varetager kontakten til den udenlandske repræsentation. Forelæggelse for Justitsministeriet sker gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. Forelæggelse af spørgsmål om tvangsindgreb Spørgsmål om anvendelse af straffeprocessuelle indgreb i sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark skal forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten, inden der fremsættes en begæring over for retten om tilladelse til tvangsindgrebet, eller indgrebet i øvrigt iværksættes. Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet er påkrævet for her og nu at afværge en forbrydelse, som vil kunne medføre frihedsstraf. Der kan også foretages tvangsindgreb uden forudgående forelæggelse over for personer, som pågribes under udførelsen af en forbrydelse, som kan medføre frihedsstraf (på fersk gerning). Hvis der foretages tvangsindgreb, uden at der forinden er sket forelæggelse, skal der hurtigst muligt ske indberetning til Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Tiltalespørgsmålet i sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark skal forelægges for Justitsministeriet. Forelæggelse for Justitsministeriet skal ske gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. 3.2.11. Sager mod folketingsmedlemmer Efter grundlovens § 57 kan medlemmer af Folketinget ikke tiltales eller fængsles, uden at Folketinget har givet sit samtykke. Folketingets samtykke kræves dog ikke, hvis den pågældende er grebet på fersk gerning. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Tiltalespørgsmålet i alle sager mod medlemmer af Folketinget skal forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. Det gælder, selv om den pågældende er grebet på fersk gerning. Justitsministeriet forelægger tiltalespørgsmålet for Folketinget med henblik på at opnå Folketingets samtykke til tiltalerejsning. Sager, der kan afgøres med udenretlig vedtagelse af et bødeforelæg, herunder udenretlig vedtagelse af frakendelse af førerretten, forelægges ikke for Folketinget. Sagerne skal dog under alle omstændigheder forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. Forelæggelse af spørgsmål om frihedsberøvelse Hvis der opstår spørgsmål om anholdelse, varetægtsfængsling eller anden strafferetlig frihedsberøvelse i forhold til et medlem af Folketinget, skal spørgsmålet forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. Justitsministeriet forelægger spørgsmålet for Folketinget med henblik på at opnå Folketingets samtykke til frihedsberøvelsen. Hvis det pågældende folketingsmedlem er grebet på fersk gerning, kan politiet om nødvendigt anholde den pågældende. Der skal straks efter anholdelsen ske forelæggelse for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. 3.3. Forelæggelse af særlige straffesager 3.3.1. Sager om straffelovens kapitel 12 og 13 (Terrorsager mv.) Det følger af straffelovens § 110 f og § 118 a, at påtale for overtrædelse af kapitel 12 samt §§ 111-115 og § 118 (terrorsager mv.) sker efter justitsministerens påbud. Indledning af efterforskning Efterforskning af mulige forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 varetages som udgangspunkt af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Hvis politikredsen får en anmeldelse om en mulig forbrydelse omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 eller i øvrigt bliver opmærksom på en sådan mulig forbrydelse, skal politikredsen derfor kontakte PET, som vurderer, om der er grundlag for at indlede en efterforskning, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2. Se nedenfor i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens § 110 c. Hvis PET vurderer, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, træffer politikredsen afgørelse om at afvise en anmeldelse efter retsplejelovens § 749, stk. 1. Politikredsen skal orientere statsadvokaten herom. Hvis PET beslutter, at der skal indledes efterforskning, kan PET efter forelæggelse for statsadvokaten i særlige tilfælde indgå aftale med den pågældende politikreds om, at politikredsen efterforsker sagen i samarbejde med PET. Dette kan eksempelvis være relevant i sager om terrorfinansiering og andre former for støtte til terrorgrupper, hvor der ikke er behov for de særlige efterforskningskompetencer, som PET besidder. Politikredsens deltagelse i efterforskningen kan dog indledes inden forelæggelsen for statsadvokaten, hvis øjemedet ellers ville forspildes. Sigtelse Det er PET, som i første række vurderer, om der er grundlag for at rejse sigtelse for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13. I givet fald forelægger PET sagen for statsadvokaten. Hvis statsadvokaten er enig i, at der skal rejses sigtelse i sagen, orienterer statsadvokaten Rigsadvokaten om sagen. Når sigtelse er rejst, gennemføres den videre efterforskning af den pågældende politikreds i samarbejde med PET. PET skal endvidere orienteres i alle tilfælde, hvor en politikreds overvejer at indlede en efterforskning mod en person, der mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 136 med hensyn til forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13. Det bemærkes i øvrigt, at også National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) giver PET oplysninger, som NSK måtte have om mulige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13. Dette kan dreje sig om oplysninger modtaget på baggrund af hvidvaskloven eller på anden vis. Eventuelle efterforskninger på baggrund af sådanne oplysninger skal behandles på samme måde som andre efterforskninger af mulige forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13. Afgørelse af tiltalespørgsmålet mv. Hvis statsadvokaten vurderer, at der skal rejses tiltale for overtrædelser af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, forelægger statsadvokaten sagen for Rigsadvokaten, der i givet fald forelægger sagen for Justitsministeriet. Statsadvokaten kan indstille efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, eller opgive påtale i medfør af retsplejelovens § 721. Det bemærkes, at særligt komplicerede sager mv. skal forelægges for Rigsadvokaten, jf. pkt. 3.1.4. Rigsadvokaten skal under alle omstændigheder orienteres om afgørelsen. Der henvises til Rigsadvokatens brev af 27. marts 2015, hvor de nærmere retningslinjer for samarbejdet mellem politikredsene, PET og statsadvokaten er beskrevet. Særligt om retserklæringer fra Center for Terroranalyse Anklagemyndighedens anmodninger om indhentelse af retserklæringer fra Center for Terroranalyse (CTA) skal gå gennem statsadvokaten, som drøfter anmodningen med PET (Juridisk Afdeling og CTA) med henblik på i relevant omfang at få skåret anmodningerne til i forhold til dels anklagemyndighedens behov, dels CTA’s kompetencer og kapacitet. Udgangspunktet er, at anklagemyndigheden kun bør anmode om en erklæring, når der er et klart behov herfor i den konkrete sag. Der henvises til Rigsadvokatens brev af 7. januar 2016. Særligt om sager om overtrædelse af straffelovens § 110 c Sager om overtrædelse af straffelovens § 110 c, skal i medfør af retsplejelovens § 110 a, stk. 1, behandles af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), medmindre sagen behandles af PET. Der gælder derfor en særlig procedure i disse sager. Modtager politikredsen en anmeldelse om en mulig overtrædelse af straffelovens § 110 c, skal politikredsen straks videresende anmeldelsen til PET. Såfremt PET vurderer, at sagen ikke er af efterforskningsmæssig interesse for PET, videresender PET straks sagen til NSK. Særligt om sager om deltagelse i en væbnet konflikt mv. Der gælder særlige retningslinjer om forelæggelse af sager om personer, der er rejst til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt for gerninger begået under opholdet i udlandet, herboende personer, der mistænkes for at hverve personer til at udrejse til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt eller på anden måde fremmer den væbnede konflikt i udlandet (f.eks. ved økonomisk støtte), samt sager hvor personer mistænkes for at have gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak. Alle sager, hvor politikredsen overvejer at indlede efterforskning mod en person, der har været rejst til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt, for gerninger begået under opholdet i udlandet, skal forelægges for statsadvokaten. Det samme gælder sager, hvor personer bosiddende her i landet mistænkes for at hverve personer til at udrejse til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt, dels på anden måde fremmer den væbnede konflikt i udlandet (f.eks. ved økonomisk støtte). Politikredsen skal ligeledes orientere PET. Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten, hvis der bliver truffet beslutning om at indlede efterforskning. Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager, hvor personer mistænkes for at have gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak. Politikredsen skal også forelægge sagen for statsadvokaten, hvis kredsen på baggrund af en efterforskning overvejer at rejse sigtelse mod nogen. Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten og PET. Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak. Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, hvis kredsen på baggrund af en efterforskning overvejer at rejse tiltale mod nogen. Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten og PET. Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak. Anklagemyndigheden skal orientere om endelige domme mod fremmedkrigere, når der er en formodning om, at den pågældende modtager eller har modtaget offentlige ydelser. Orientering skal ske til den eller de udbetalende myndigheder. Der henvises til pkt. 6.2.9. Særligt om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d Sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i om terrorisme, skal forelægges PET, som vurderer, om der er grundlag for at blokere hjemmesiden. Hvis PET vurderer, at der er grundlag for blokering af hjemmesiden, forelægger PET sagen for statsadvokaten. Hvis statsadvokaten er enig i, at der er grundlag for blokering, orienterer statsadvokaten Rigsadvokaten og PET herom. Statsadvokaten sender sagen til politikredsen med anmodning om at forelægge spørgsmålet om blokering for retten. Sager om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d skal registreres i POLSAS på en særskilt sag (gerningskode 83188 - blokering af hjemmeside). 3.3.1.1. Sager om straffelovens § 110 e, stk. 2 (forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund) Sagens oprettelse Politiet skal orientere PET og de regionale statsadvokater i forbindelse med sagens oprettelse. Politiet vil uden PET’s og statsadvokaternes godkendelse kunne foretage sigtelse for overtrædelse af bestemmelsen eller forsøg herpå. Afgørelse af tiltalespørgsmålet Det følger af straffelovens § 110 f, at påtale for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 sker efter justitsministerens påbud. Justitsministeren har således påtalekompetencen i sager om overtrædelse af straffelovens § 110 e, stk. 2. Alle sager, hvor der er rejst sigtelse, eller som er indstillet til henlæggelse, skal forelægges for de regionale statsadvokater. Hvis statsadvokaten vurderer, at der skal rejses tiltale for overtrædelse af § 110 e, stk. 2, forelægger statsadvokaten sagen for Rigsadvokaten, der i givet fald forelægger sagen for Justitsministeriet. Statsadvokaten kan endvidere beslutte at indstille efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, eller opgive påtale i medfør af retsplejelovens § 721. Rigsadvokaten skal også i disse tilfælde orienteres om afgørelsen. Efter dom Alle domme om overtrædelse af straffelovens § 110 e, stk. 2, skal sendes til orientering til Rigsadvokaten og den regionale statsadvokat, som sagen har været forelagt gennem. 3.3.2. Sager om overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven relateret til kapitel 12 og 13 (§§ 127-128, §§ 129-129 a, § 136, stk. 2 og 3, § 137, stk. 2, § 141) Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager om overtrædelse af følgende bestemmelser i straffeloven: - §§ 127-128 (unddragelse af værnepligt og hvervning til fremmed krigstjeneste) - §§ 129-129 a (uberettiget videregivelse af oplysninger om valghandlinger mv. og uberettiget offentliggørelse af bevidst usande gengivelser eller falske citater af meddelelser om faktiske forhold fremsat i retsmøder eller givet i Folketinget mv.) - § 136, stk. 2 (offentlig billigelse af handlinger omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13) - § 136, stk. 3 (udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) - § 137, stk. 2 (forstyrrelse af møder i Folketinget mv.) - § 141 (supplerende bestemmelse til straffelovens kapitel 12 og 13) 3.3.3. Sager om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. (Straffelovens kapitel 16) Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. (straffelovens §§ 144 – 157 b). 3.3.4. Sager om straffelovens § 266 b (Hadforbrydelser) Politikredsene skal forelægge alle sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, for statsadvokaten. Sager om straffelovens § 266 b, hvor der er rejst sigtelse Politidirektøren skal i sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, hvor der er rejst sigtelse, forelægge sagen for statsadvokaten med en indstilling om tiltalespørgsmålet. Tiltalerejsning Hvis det indstilles, at der rejses tiltale, skal der tillige udarbejdes et udkast til anklageskrift eller bødeforelæg. Hvis statsadvokaten tiltræder indstillingen, sendes sagen til politikredsen, som indbringer sagen for retten. I de tilfælde, hvor der rejses tiltale mod personer omfattet af medieansvarsloven, har Rigsadvokaten tiltalekompetencen efter medieansvarslovens § 28. I disse tilfælde forelægges sagen via statsadvokaten for Rigsadvokaten, som udfærdiger en tiltaleresolution, der træder i stedet for et anklageskrift. Politikredsen videresender tiltaleresolutionen til retten. Det bemærkes, at der i sager, som indbringes for retten med påstand om bøde, skal medvirke domsmænd, hvis sagen må anses for at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse, jf. retsplejelovens § 686, stk. 2. Højesteret har i U 1999.1731H udtalt, at sager om overtrædelse af bl.a. straffelovens § 266 b i almindelighed må anses for at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse. På denne baggrund skal det i hver enkelt sag om overtrædelse af straffelovens § 266 b konkret vurderes, om sagen bør afvikles som en domsmandssag. Påtaleopgivelse Hvis statsadvokaten beslutter at opgive påtale, udfærdiger statsadvokaten en afgørelse om påtaleopgivelse og underretter sigtede og andre, der må antages at have en rimelig interesse heri, om påtaleopgivelsen, jf. retsplejelovens § 724, stk. 1, 1. og 2. pkt. Det skal i den forbindelse fremgå, at afgørelsen kan påklages til Rigsadvokaten, jf. § 724, stk. 1, 3. pkt. Ændret subsumption Hvis statsadvokaten beslutter at henføre forholdet under en anden straffebestemmelse end straffelovens § 266 b, udfærdiger statsadvokaten som udgangspunkt en påtaleopgivelse. Der skal ske underretning af sagens parter på samme måde som anført ovenfor. Det skal dog tillige fremgå af påtaleopgivelsen, at sagen ikke er afsluttet, og at den bliver sendt tilbage til politiet for at blive behandlet efter en anden straffebestemmelse. Sagen vil i så fald blive sendt tilbage til politidirektøren med bemærkning om, at sagen kan færdigbehandles i henhold til den ændrede subsumption. Sager om straffelovens § 266 b, hvor der ikke er rejst sigtelse Sager, hvor politidirektøren finder, at en anmeldelse om overtrædelse af straffelovens § 266 b bør afvises efter retsplejelovens § 749, stk. 1, eller hvor der efter § 749, stk. 2, 1. pkt., ikke findes grundlag for at fortsætte efterforskningen, skal forelægges for statsadvokaten med en indstilling om, hvorfor anmeldelsen bør afvises, eller efterforskningen indstilles. Statsadvokaten underretter parterne Hvis statsadvokaten tiltræder indstillingen, udfærdiger statsadvokaten en afgørelse om afvisning af anmeldelsen eller indstilling af efterforskningen og underretter forurettede og andre, der må antages at have rimelig interesse heri, om afgørelsen, jf. retsplejelovens 749, stk. 3. Det skal i den forbindelse fremgå, at afgørelsen kan påklages til Rigsadvokaten. Indberetning af afgjorte sager med henblik på afgørelse af ankespørgsmålet Domme og bødeforlæg om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal sendes til orientering til den statsadvokat, som sagen har været forelagt gennem. Statsadvokaterne opdaterer løbende praksisoversigten i Anklagemyndighedens Vidensbase med nye domme og bødeforelæg i sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b. Statsadvokaten skal inddrages i overvejelser vedrørende eventuel anke af domme. Retningslinjerne for behandling af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Hadforbrydelser. 3.3.5. Sager om forskelsbehandling på grund af race mv. (Hadforbrydelser) Politikredsen skal forelægge alle sager om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. for statsadvokaten. Forelæggelse af spørgsmålet om at afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen Hvis politikredsen vurderer, at en anmeldelse om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. skal afvises, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1, eller at efterforskningen skal indstilles, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2, 1. pkt., skal spørgsmålet forelægges for statsadvokaten. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv., skal forelægges for statsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet. Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1). Retningslinjerne for behandling af sager om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Hadforbrydelser. 3.3.6. Sager om medieansvarsloven Rigsadvokaten beslutter efter medieansvarslovens § 28, om der skal rejses tiltale i anledning af indholdet af et massemedie. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for forhold, som er omfattet af de særlige ansvarsregler i medieansvarsloven, skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet. Det gælder, uanset om politikredsen og statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1). Det bemærkes, at der også er fastsat særlige retningslinjer om forelæggelse af sager mod journalister for strafbare forhold begået som led i den journalistiske virksomhed, jf. pkt. 3.2.3. 3.3.7. Sager om straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, § 119 b og § 121, hvor forurettede er anklager eller chargeret polititjenestemand (Chikane, trusler og vold mv.) Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Tiltalespørgsmålet i sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, § 119 b og § 121, hvor forurettede er ansat som anklager eller chargeret polititjenestand i politikredsen, skal forelægges for statsadvokaten med en indstilling om tiltalespørgsmålet. Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, eller at der skal ske påtaleopgivelse. Hvis det indstilles, at der rejses tiltale, skal der tillige udarbejdes et udkast til anklageskrift eller bødeforelæg. Politikredsen kan dog opgive påtale, hvis sigtelsen har vist sig grundløs, jf. også pkt. 3.1.2. ovenfor. Ved ”chargeret polititjenestemand” forstås politikommissærer og polititjenestemænd med højere rang end politikommissærer. Forelæggelsesordningen gælder også for så vidt angår polititjenestemænd, der alene fungerer i en chargeret stilling. Retningslinjerne for behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, 119 a, § 119 b og § 121 er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (straffelovens §§ 119 – 119 b, § 121 mv.) . Særligt om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d Sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 119-119 a, skal forelægges statsadvokaten, som vurderer, om der er grundlag for at blokere hjemmesiden. Politikredsens indstilling skal fremgå af forelæggelsen. Statsadvokaten sender herefter sagen retur til politikredsen med anmodning om at forelægge spørgsmålet om blokering for retten. Sager om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d skal registreres i POLSAS på en særskilt sag (gerningskode 83188 - blokering af hjemmeside). Retningslinjerne for behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, 119 a, og § 121 er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (straffelovens §§ 119 - 119 b, § 121 mv.) . 3.3.8. Sager om EU-svig [ Punktet vedr. sager om EU-svig er under revision] Visitering af anmeldelser Anmeldelser om visse former for EU-svig visiteres af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), som selv behandler nogle sager, mens andre sager visiteres til videre behandling i politikredsene. Forelæggelse af spørgsmål om at indstille efterforskningen eller opgive påtale Hvis politikredsen vurderer, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale i en sag om EU-svig, skal politikredsen forelægge spørgsmålet om at opgive påtale for den regionale statsadvokat. Statsadvokaten skal drøfte spørgsmålet med SØIK, inden der træffes afgørelse. Retningslinjerne for sager om EU-svig er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om EU-svig - visiteringsordning for EU-svigssager. 3.3.9. Udgået 3.3.10. Sager om lov om erhvervelse af fast ejendom (udlændinges adgang til at eje fast ejendom i Danmark) Efter § 10, stk. 3, i lov om erhvervelse af fast ejendom (erhvervelsesloven) sker påtale efter påbud af justitsministeren (Civilstyrelsen). Forelæggelse af tiltalespørgsmålet I tilfælde af manglende indgivelse af ansøgning om tilladelse til erhvervelse af ejendommen efter erhvervelseslovens § 3, jf. § 1, eller manglende efterkommelse af et meddelt pålæg efter erhvervelseslovens § 8 anmoder Civilstyrelsen den kompetente politikreds om at indlede efterforskning af forholdet og forelægge tiltalespørgsmålet for Civilstyrelsen. Når politiet har foretaget den relevante efterforskning, udarbejder anklagemyndigheden en indstilling om tiltalespørgsmålet til Civilstyrelsen. Det gælder uanset, om det vurderes, at der skal rejses tiltale, eller at sagen skal afgøres med en påtaleopgivelse eller et tiltalefrafald. Anklagemyndigheden sender indstillingen til Civilstyrelsen. Civilstyrelsen meddeler herefter politikredsen påbud om påtale. Retningslinjerne for behandling af sager om lov om erhvervelse af fast ejendom er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om sager om lov om erhvervelse af fast ejendom . 3.3.11. Sager om børnebortførelse I sager om børnebortførelse (straffelovens § 215) kan der i visse tilfælde være grundlag for at meddele et betinget tiltalefrafald til bortføreren, hvis dette vil forøge mulighederne for, at barnet/børnene bliver genforenet med (med-)indehaveren af forældremyndigheden. Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om at meddele et betinget tiltalefrafald for statsadvokaten. Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten. Retningslinjerne om behandlingen af sager om børnebortførelse er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Børnebortførelser. 3.3.12. Sager om overtrædelse af særlovgivningen Samarbejdet med og forelæggelse for særmyndigheden Reglerne om samarbejdet med andre myndigheder, herunder om forelæggelse for og indhentelse af udtalelser fra andre myndigheder, er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Særlov - Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager. Såfremt en sag er anmeldt eller i øvrigt kommet til politiets kendskab uden om vedkommende særmyndighed, skal der som udgangspunkt indhentes en udtalelse fra myndigheden, inden der træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet. Særmyndigheden skal i alle tilfælde orienteres om afgørelsen i sagen. Der er på udvalgte områder fastsat særlige retningslinjer for samarbejdet med andre myndigheder. Disse retningslinjer er beskrevet i andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen. Du kan se en alfabetisk oversigt over de områder, hvor der er fastsat retningslinjer i forhold til andre myndigheder mv., i bilag 2. I oversigten kan du se, hvor retningslinjerne på de enkelte sagsområder nærmere er beskrevet. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet for statsadvokaten Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager om overtrædelse af særlovgivningen, hvor en særmyndighed har afgivet en udtalelse til sagen, hvis der er uenighed mellem politikredsen og særmyndigheden om tiltalespørgsmålet, herunder om udformningen af tiltalen. Indberetning af domme/afgørelser til særmyndigheden Når en særmyndighed har anmeldt forholdet eller har afgivet en udtalelse mv. til brug for sagen, skal myndigheden underrettes om afgørelsen i sagen, jf. pkt. 6.1. 3.3.13. Sager om straffelovens § 132 a og § 132 b, stk. 4 og 5 (Videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening) Orientering af statsadvokaten om sigtelser Politikredsen skal i sager, hvor der rejses sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, snarest muligt orientere statsadvokaten. Afvisning af en anmeldelse Hvis politikredsen vurderer, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning om overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, træffer politikredsen afgørelse om at afvise en anmeldelse, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1. Politikredsen skal orientere statsadvokaten herom. Forelæggelse af sager om standsning af efterforskningen og af tiltalespørgsmålet Alle sager, hvor efterforskning er indledt for overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, forelægges for statsadvokaten. Det gælder, uanset om der er rejst sigtelse i sagen. Statsadvokaten indstiller efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, eller opgiver påtale i medfør af retsplejelovens § 721. Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1). Indberetning af afgjorte sager Domme med tiltale for overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, skal inden ankefristens udløb forelægges for statsadvokaten med indstilling om ankespørgsmålet. Dommen sendes samtidig til Rigsadvokaten til orientering. Retningslinjerne er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Straf for videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening. 3.3.14. Sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer Forelæggelse af tiltalespørgsmålet for statsadvokaten Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet, herunder sanktionspåstanden, for statsadvokaten i alle sager om overtrædelser af f.eks. straffeloven, sundhedsloven eller anden særlovgivning med databeskyttelsesretlige elementer, hvori der vil blive nedlagt påstand om bødestraf. Det kan f.eks. være straffelovsovertrædelser, hvor gerningsindholdet også vil være omfattet af databeskyttelsesreglerne. Som eksempler kan nævnes straffelovens §§ 152-152f om tavshedspligt, § 155 om stillingsmis

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner