LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9861/2025

    RETSINFO 9861/2025 — Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11592

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Ikke kritik af Filmmagasinet Ekko for omtale af kronik Filmmagasinet Ekko bragte i juni 2024 en artikel, der omtalte, at en navngiven person var blevet fjernet fra en omtale, der var bragt i en kronik i et andet medie. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at hun i artiklen var omtalt som ”Israel-venlig”, og at hun var omtalt i sammenhæng med omtalen af personer som ”meningsagenter”. Pressenævnet fandt, at omtalen og det konkrete ordvalg lå inden for mediets redigeringsret, og lagde blandt andet vægt på, at mediet havde forsøgt at indhente en kommentar fra personen, og at der i artiklen var henvist til en kommentar fra hende, som hun havde offentliggjort på Facebook. [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør”, bragt den 17. juni 2024 på ekkofilm.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over blandt andet, at omtalen indeholder ukorrekt information, herunder om, at hun er ”Israel-venlig”, at omtalen giver læserne et misvisende indtryk, mediets valg af kilder, og at omtalen udgør en krænkelse af hendes privatliv. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen [Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, hun havde med Filmmagasinet Ekko forud for offentliggørelsen. Den 17. juni 2024 kl. 07.18 sendte mediet følgende mail: ”Kære [Klager], I dagens kronik om journalisters betalte propagandarejser til Israel har Information fjernet et afsnit, hvor du er omtalt. Det gælder følgende tekst: En af de mest fremtrædende rejsedeltagere er [Klager], der i marts skrev på Facebook og X, at hun havde deltaget i en "israelsk organiseret studietur" i 2018, mens hun var udlandsredaktør på Radio24syv. [Klager] har anvendt sine platforme på sociale medier og sin nye platform som kronikredaktør og kommentator på Berlingske til blandt andet at engagere sig i den jødiske sag, lave debatinterviews med overrabbiner [Person 1] og en israelsk sikkerhedsforsker med baggrund i efterretningstjenesten, skrive rosende om stabschefen for de israelske forsvarsstyrker [Person 2]s retoriske evner og til at udtrykke bemærkelsesværdigt voldso1n kritik mod propalæstinensiske stemmer, demonstranter og FN. Jeg vil til en artikel gerne lave et lille interview med dig om passagen og årsagen til, at du har bedt om, at den blev fjernet. Jeg har deadline kl. 14 og vil meget gerne tale med dig over telefonen inden kl. 12. Bedste hilsner [Journalist 1]” Filmmagasinet Ekko sendte samme dag kl. 10.38 endnu en mail: Hej [Klager], Tak for snakken. Her er spørgsmålene. Ville gerne have lavet det som et rigtigt interview, men fair nok med skriftlige svar. Deadline for svar er klokken 14 i dag. - Er det korrekt, at du har deltaget i den betalte rejse, der ifølge Berlingske (2. december 2010) skal rekruttere "meningsagenter'' for Israel? - Hvorfor mener du ikke, at rejsen er et problem for din uafhængighed og integritet i debatten om Israel? - Kronikørerne mener, at du bør deklarere den betalte rejse, når du deltager i debatten om Israel, ligesom journalister gør, når de tager på pr-ture betalt af eksempelvis filmselskaber. Hvorfor er du uenig? - Information begrundelse for, at du er fjernet fra kronikken, er, at du er udsat for dødstrusler, og at omtale i kronikken vil indebære en sikkerhedsrisiko. Hvad er dokumentationen for dette? - Udsætter du ikke dig selv for fare, når du på de sociale medier hurtigt var ude og kritisere kronikken – og i øvrigt de seneste dage har offentliggjort detaljer om din færden på Folkemødet på de sociale medier? - Afviser du selv som kronikredaktør på Berlingske kritiske indlæg om personer, der er udsat for trusler – eksempelvis Mette Frederiksen? Mange hilsner [Journalist 1] Påklaget artikel Filmmagasinet Ekko bragte den 17. juni 2024 kl. 19.09 artiklen ” Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør ” på ekkofilm.dk. Der er i artiklen indsat et portrætbillede af [Klager]. Af billedteksten fremgår: ”Berlingskes kronikredaktør [Klager] kaldte under en debat den 6. juni på Københavns Universitet Gazas ledelse ”en dødskult” og gik flere gange i clinch med propalæstinensiske tilhørere. Debatten kan ses nederst i artiklen. ” Artiklen har følgende underrubrik: ”Dagbladet Information censurerer debatindlæg, der sætter fokus på, at Berlingskes kronikredaktør og andre journalister har været på all inclusive-rejse betalt af staten Israel. ” Af artiklen fremgår: ”Dagbladet Information bringer i dagens avis en opsigtvækkende kronik. Den handler om, hvordan danske journalister, debattører, akademikere og religiøse er taget på all inclusive-rejser betalt og planlagt af staten Israel. Ifølge kronikken har debattørerne [Person 3] og [Person 4] i 2019 modtaget invitation til at komme på en sådan rejse. Begge har takket nej. [Person 4] blev specifikt inviteret til en seksdags programsat rejse, som bød på besøg i parlamentet Knesset, briefing om sikkerhedsspørgsmål, en tur gennem Jerusalems gamle bydel og samtaler med landets politikere. ”Israels intentioner med de betalte rejser virker temmelig oplagt. Den israelske stat betaler for alt og forventer til gengæld at få positiv omtale,” skriver journalist [Person 5], billedkunstner [Person 6] og biostatistiker [Person 7], som står bag kronikken og er medlemmer af Mediekritisk Netværk. Ifølge Berlingske, der citerer det israelske dagblad Haaretz, fik den israelske ambassade i Danmark i 2011 fordoblet pr-budgettet for at sætte gang i en kampagne, der også involverede lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Norge. ”Særligt Israel-venlige danskere skal i den kommende tid rekrutteres som meningsagenter for staten Israel,” skrev Berlingske den 2. december 2010 og fortsatte: ”Op mod 1.000 såkaldte ’allierede’ skal proaktivt være med til at pleje Israels politiske interesser gennem blandt andet positive budskaber i medierne og via støttedemonstrationer. ” Berlingske skriver også, at grupper af indflydelsesrige danskere skal inviteres på rejser til Israel som led i kampagnen. Ifølge Haaretz blev ambassadørerne bedt om at aflægge rapport om meningsagenternes arbejde hver tredje måned. Ensidig mediedækning Det er uvist, hvor mange danske meningsdannere der har taget imod tilbuddet. Man ved heller ikke, om kampagnen stadig er i gang. ”Journalister og meningsdanneres deltagelse i de israelske ture rejser derfor alvorlige spørgsmål om den journalistiske objektivitet og troværdighed i formidlingen af den igangværende krig mod Gaza,” skriver kronikørerne i Information. Kronikørerne peger på, at mediedækningen af krigen har været ensidig herhjemme. Og de mener, at det nu skal frem i lyset, hvilke medier og journalister som har været på rejserne. Det er ”gængs presseetik, at man tager forbehold for ens relationer, tilknytning og forbindelse”, skriver kronikørerne og henviser til diskussionen om deklarering af mediernes ekspertkilder i dækningen af Israel og Palæstina. ”Nu er det på tide med en tilsvarende debat om deklarering af journalister og kommentatorer,” lyder budskabet fra kronikørerne. Sikkerhedshensyn Kronikørerne tager selv første skridt og fremhæver en af de magtfulde journalister og redaktører, som har takket ja til rejsen og været meget aktiv i debatten. Men selv om kronikken er klar til at gå i trykken, sadler Information pludselig om og vælger at fjerne følgende afsnit: En af de mest fremtrædende rejsedeltagere er [Klager], der i marts skrev på Facebook og X, at hun havde deltaget i en ”israelsk organiseret studietur” i 2018, mens hun var udlandsredaktør på Radio24syv. [Klager] har anvendt sine platforme på sociale medier og sin nye platform som kronikredaktør og kommentator på Berlingske til blandt andet at engagere sig i den jødiske sag, lave debatinterviews med overrabbiner [Person 1] og en israelsk sikkerhedsforsker med baggrund i efterretningstjenesten, skrive rosende om stabschefen for de israelske forsvarsstyrker [Person 2]s retoriske evner og til at udtrykke bemærkelsesværdigt voldsom kritik mod propalæstinensiske stemmer, demonstranter og FN. Begrundelsen for at bortskære denne kritik af [Klager] er højst usædvanlig. ”Vi er blevet bekendt med, at [Klager] modtager dødstrusler på grund af sit virke i denne debat. Og vi vurderer, at der er en risiko for, at truslen mod hende potentielt vil blive øget ved at nævne hende som den eneste, der har takket ja, i kronikken,” skriver Informations kronikredaktør [Person 8] i en mail til kronikørerne. De undrer sig over beslutningen og skriver til redaktøren, at [Klager] ikke holder sig tilbage. Hun er meget aktiv på Folkemødet i debatten om antisemitisme og deler oplysninger på de sociale medier om, hvor hun befinder sig. ”Forstår til fulde, at det kan virke urimeligt at holde hende ude af kronikken her på grund af sikkerhedshensyn, når hun selv hele tiden kommer med nye ytringer, der så alt andet end lige må udgøre en sikkerhedsrisiko,” svarer [Person 8]. ”Men vi kan ikke sidde overhørig, når vi får oplysninger om, at politiet og PET er indblandet. Vi kan ikke leve med, hvis en kronik i vores avis skulle udløse noget, der ikke bør finde sted. ” Berøringsangst Kronikørerne ærgrer sig over, at der med censuren ikke længere i kronikken er et eksempel på en journalist, som har taget imod tilbuddet om propagandarejsen. De mener, at Information har svækket kronikken, og på de sociale medier er fraværet af eksempler da også allerede blevet bemærket. ”Det er dybt problematisk, at [Klager], som selv nyder friheden til at anklage demonstranter for at være terrorsympatisører, bruger sin position til at få fjernet et indhold, der kan være ubelejligt for hende,” siger kronikørerne [Person 5] og [Person 6] til Ekko. ”Betyder det, at Information stopper med at kritisere statsminister Mette Frederiksen eller andre fremtrædende personer, fordi de modtager trusler? ” ”Vi undrer os også over, at Information har valgt at sende hele kronikken på forhånd til [Klager] – ikke bare den del, der vedrører hende. Og vi mener, at det må være en opgave for politiet at beskytte hende, mens det er mediernes opgave at beskytte ytringsfriheden, fremme debatten og sørge for at inddrage flere stemmer,” siger de to kronikører fra Mediekritisk Netværk. Mediekritisk Netværk er en gruppe frivillige, der vil udfordre, hvordan information præsenteres for offentligheden. ”Vores erfaring med Information viser, hvor svært det er at være kritisk over for Israel i medierne. Vi ser en berøringsangst og manglende vilje til at kritisere Israel, selv om landet ifølge international lov er en besættelsesmagt, begår krigsforbrydelser og i over otte måneder har begået folkedrab,” fortsætter [Person 5] og [Person 6]. ”Vores arbejde belyser også uligheden mellem veletablerede mediepersoners og almindelige borgeres mulighed for at blive hørt, forskelle i dokumentationskrav, mistillid til palæstinensiske stemmer samt problemer med censur og ytringsfrihed. ” Ubesvarede spørgsmål [Person 9] var direktør for Radio24syv, da hans udlandsredaktør [Klager] tog på den betalte rejse til Israel i 2018. ”Jeg kan sagtens have sagt ja til en reportage/informationsrejse til Israel. Men hvis der blot var indikationer af, at det var en rejse med et formål om at rekruttere, ville svaret have været en bestemt ’nej tak’,” siger [Person 9] til Ekko. Ekko har henvendt sig til Informations chefredaktør Rune Lykkeberg og kronikredaktør [Person 8]. Vi har skriftligt spurgt, om det er en generel politik på Information, at man ikke bringer kritik af fremtrædende personer, der modtager trusler? Har Information været i kontakt med PET? Og er det ikke Informations opgave som en del af den frie presse at værne om ytringsfriheden? Information svarer ikke på de konkrete spørgsmål, men [Person 8] har sendt et kort statement. ”På Information sker substantielle ændringer i debatskribenters originaltekst altid efter aftale med vedkommende. Det er også tilfældet her, at kronikkens endelige udgave er godkendt af skribenterne,” skriver [Person 8] og tilføjer: ”I sagens natur kan information ikke gå ind i en diskussion om, hvorvidt et afsnit om en bestemt person er udeladt af sikkerhedshensyn. ” Nogle store medier takker ja [Person 11], presseansvarlig for den israelske ambassade, kan ikke redegøre for, om de seneste års betalte rejser til landet er et led i meningsagent-kampagnen fra 2010. ”Det er rigtigt, at daværende udenrigsminister [Person 10] var ude og sige noget om det dengang. Men det var før min tid på ambassaden, og det er for langt tilbage til, at vi ligger inde med data om det,” siger [Person 11] over telefonen. ”Der er ikke noget odiøst i, at man som ambassade fremmer sit lands politik. Det er jo det, en ambassade laver. Vi tilbyder rejser, men vi forventer ikke, at de rejsende kommer hjem og er meningsagenter. Det ord har vi vist aldrig brugt. ” [Person 11] har ikke overblik over, hvor mange danske journalister og meningsdannere der om året rejser til Israel på statens regning, men det er i hvert fald langt under 50, siger han. ”På grund af gdpr-lovgivningen kan jeg ikke oplyse, hvilke journalister der har været med på rejserne, men vi kontakter alle store danske medier, og nogle af dem siger heldigvis ja. ” Han har ikke noget data på, at ambassaden fik fordoblet sit budget i 2010, eller at ambassaden skulle rapportere tilbage til Israel om agenternes arbejde hver tredje måned. – Men I holder kontakten med de rejsende? ”Mit arbejde er jo at have et netværk. Men de arbejder ikke for os. ” Taler med begge sider Efter en næsten timelang samtale med [Klager] indvilger kronikredaktøren i at svare på spørgsmål skriftligt. Vi spørger blandt andet om, hvordan hendes flittige offentliggørelse af detaljer om sin færden på Folkemødet hænger sammen med, at hun skulle være i fare. Og hvorfor hun er lynhurtigt ude på LinkedIn og kommentere den kronik, som ville udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis hendes navn blev forbundet med den? Men da der er deadline for svaret, skriver hun en sms: ”Der kommer ikke noget fra mig. Jeg understreger, at al kontakt med mig, mundtlig og skriftlig og dokumentation fra mig, ikke er til citat. ” Ved udsigten til at blive nævnt i Ekkos artikel bekræfter hun på sin Facebook-side, at hun deltog i, hvad hun betegner som ”en studietur organiseret af det israelske udenrigsministerium med fokus på israelsk politik og sikkerhedspolitik”. Hun afviser, at der har været ”nogen forventning om loyalitet eller andet, hverken direkte udtalt eller underforstået”. Hun undlader at kommentere på misforholdet mellem den påståede sikkerhedssituation og sin offentlige optræden, som kronikørerne påpeger. Chefredaktør [Person 12] har spurgt rundt på Berlingskes redaktion. ”Med forbehold for at noget kan være overset, har jeg pt. kun kendskab til én rejse på invitation fra den israelske ambassade. Samme tur i 2018, som [Klager] var på, var en af vores redigerende medarbejdere også på,” skriver [Person 12]. ”Vi udtaler os gerne om vores egen journalistik, og det er også fint at diskutere journalisters betalte rejser og studieture,” fortsætter chefredaktøren. ”[Klager]s tur til Israel organiseret af det israelske udenrigsministerium har hun selv fortalt om for flere år siden, og hun har siden også været af sted med Folkekirkens Nødhjælp i 2023, hvor hun var i Ramallah, Hebron, Gaza, og boede i Østjerusalem og mødte blandt andre en højtstående repræsentant for PLO, EU’s delegationschef i Jerusalem og flere fremtrædende NGO’er på begge sider, for eksempel Breaking the Silence og Palestinian Centre for Human Rights in Gaza,” siger [Person 12] og tilføjer: ”Det er med til at give vigtig forståelse for konflikten at tale med begge sider, som [Klager] har gjort i forbindelse med disse rejser – og generelt i sit virke som journalist. ” Skræddersyet til fløjene Netavisen Pios chefredaktør [Person 13] var selv på en betalt tur til Israel i december 2019, men valgte fra starten at deklarere det med opslag på sociale medier. ”Jeg gjorde det for at spille med åbne kort. For det er legitimt at problematisere, når journalister tager imod den slags. Dog er det lidt suspekt, hvis det kun gælder Israel. Man bliver jo også inviteret til virksomhedsmesser og andre lande, hvor alt er betalt og vist fra sin bedste side,” siger redaktøren, der i 2019 var skribent og kommentator. ”På turen var vi cirka 25 meningsdannere, som politisk ligger et sted mellem centrum og venstrefløjen, og turen skulle appellere til os. Men Israel afholder også ture for højrefløjen, og her bliver der nok vist en anden del af Israel frem,” vurderer han. Netavisen Pio er et socialdemokratisk medie, som har gjort kampen mod antisemitisme til en mærkesag. I maj lancerede mediet en kampagne samt en podcast om emnet. ”Netavisen Pio er normalt ikke et aktivistisk medie. Men situationen er så alvorlig, at det for mange jøder er umuligt at praktisere deres religion og kultur samt deltage i den offentlige debat. Derfor er det nødvendigt at civilsamfundet og også medier som Netavisen Pio, slutter ring om Danmarks jøder,” skriver chefredaktøren i en artikel den 4. maj. 9. oktober 2023 opfordrede [Person 13] i en leder Israel til at ”slå igen” med militære midler efter Hamas’ angreb den 7. oktober. – Har turen påvirket din holdning til Israel? ”Nej. Jeg har også besøgt Vestbredden, hvor palæstinenserne viste mig en anden del af billedet, og jeg forholder mig sjældent til Gaza-konflikten. Jeg forholder mig primært til antisemitisme, som er et generelt problem. ” Propagandatur Foruden [Person 13] var den eneste dansker på turen i december 2019 den dengang 21-årige samfundsdebattør [Person 14], som har en lidt anden oplevelse. I et essay i mediet Eftertryk fra april i år kalder han turen for en propagandatur, der skulle vise ”hvor godt og progressivt et land, det var, så vi kunne fortælle det derhjemme”. ”Vi blev ikke værget som agenter, og der var ingen modkrav til os. Men der blev opfordret til at dele, hvad man havde oplevet. Der blev taget billeder, som blev stillet til rådighed, og der blev lavet en WhatsApp-gruppe, hvor man kunne dele, hvis man offentliggjorde noget om rejsen,” siger [Person 14]. ”Alle europæerne var journalister eller lignende, mens amerikanerne var unge CEO’er. Vores guide fra det israelske udenrigsministerium forklarede mig, at jeg var inviteret, fordi jeg var på en liste, som den israelske ambassade havde lavet, over unge danskere tilsyneladende på vej frem i medierne. ” På rejsen besøgte de blandt andet besættelseshæren IDF og dennes specialstyrke bestående af udviklingshæmmede soldater. De blev vist rundt på Sodastream-fabrikken, som pralede med, at jøder og arabere her arbejder side om side. ”Der var ingen palæstinensere på programmet, og vi så kun Vestbredden, da vi kørte igennem for at komme til Det døde Hav. Konflikten fyldte ikke meget i programmet, bortset fra da vi skulle se, hvor mange raketter der fyres imod Israel. ” husker [Person 14], der er meget enig med kronikken i Information. ”I den her tilspidsede, betændte situation, hvor al fakta diskuteres, er det problematisk, at der render folk rundt, som er blevet forsøgt påvirket af Israel, uden at vi ved hvem,” siger han. ”Man kan sagtens have en legitim holdning til Israel, selv om man har været på propagandatur. Men vi er nødt til at vide, hvilken baggrund og erfaring der tales ud fra. ”” Øvrige oplysninger [Klager] har til Pressenævnet indsendt en række skærmbilleder af beskeder fra sociale medier, som er sendt til hende efter offentliggørelsen af den påklagede artikel. I beskederne er der rejst en række beskyldninger mod hende, herunder, at hun ”har blod på hænderne” og ”er medskyldig i folkemordet”, et billede af hende delt på ”Dansk Muslim Debatten”, hvor hun er omtalt som en af ”Zionisternes påvirkningsagenter”, samt en række kommentarer eksempelvis ”Endnu en børnemorder”, og ”Det er forkert at dræbe børn”. [Klager] har herudover indsendt artikler bragt af Berlingske, som hun har skrevet, og oplyst, at det er de artikler, der er henvist til i den påklagede artikel. - Artiklen ” IDF-chef varsler, at krigen vil vare længe: Der er ingen genveje, kun stædighed og beslutsomhed ” bragt den 30. december 2023. - Artiklen ” Overrabbiner [Person 1] har ikke fundet spyttemanden, der overfaldt ham på en togstation. Men han vil gerne takke ham ”, bragt den 26. november 2023. ¬ - Artiklen ” [Person 15] er oberstløjtnant i den israelske hær. Siden hun var 16, har hun ønsket at forstå palæstinenserne: »Jeg ville vide, hvorfor de hader os så meget«” [Klager] har herudover indsendt: - Artiklen “ Danskere skal promovere Israel ”, bragt af Berlingske den 2. december 2010. - Artiklen ” Hamas havde 10 gode grunde til at angribe nu, men de vil blive husket som palæstinensernes ulykke og skam ”, bragt den 23. oktober 2023 i Berlingske og skrevet af hende. - Et Facebook-opslag, hun har skrevet den 22. juni 2024 efter offentliggørelsen af den påklagede artikel: ”Jeg havde håbet, at jeg ikke havde behøvet at gå ind i dette her. Men efter mange dages intens had og chikane på sociale medier, og en virkelig mærkelig artikel i Filmmagasinet EKKO, så er det vigtigt for mig at fortælle, hvad der skete i sidste uge. Tirsdag i sidste uge fik jeg en meget mærkelig mail. Det var en orientering om omtale fra Dagbladet Information og en kroniktekst, som var ganske besynderlig. Rubrikken omhandlede betalte "luksusture" til Israel, og anslaget var således: "Rejserne er udsprunget af Israels mediestrategi om at forbedre landets image i en lang række europæiske lande, som går tilbage til 2010. Den israelske ambassade i Danmark fik i den forbindelse fordoblet PR-budgettet i 2011 mod at hverve op mod 1.000 danske ’allierede’ til proaktivt at »pleje Israels politiske interesser gennem blandt andet positive budskaber i medierne«. Disse såkaldte meningsagenter skulle udpeges blandt journalister, politikere, intellektuelle og forskellige religiøse og akademiske grupper." Derefter stod der, at der var "belæg" for, at Israel havde rekrutteret disse meningsagenter til pleje af landets interesser og til spredning af positive budskaber i medierne - i hvert fald frem til 2019: "Siden 2010 har der dog været foruroligende stille om kampagnen og dens mulige¬konsekvenser for danske medier og den offentlige debat generelt. Men det er muligt at finde belæg for, at kampagnen i hvert fald er fortsat indtil 2019."¬Der er uklart hvilket belæg, der her var tale om, men længere nede i teksten stod der: "En af de mest fremtrædende rejsedeltagere er [Klager], der tidligere har indrømmet at have deltaget i en »israelsk organiseret studietur« i 2018, hvor hun var udlandsredaktør på Radio24syv. [Klager] begyndte efterfølgende at anvende sine sociale medier og sin nye platform som kronikredaktør og kommentator på Berlingske Tidende til blandt andet at engagere sig i den jødiske sag, lave debatinterviews med officielle jødiske repræsentanter, skrive rosende om stabschefen for de israelske forsvarsstyrker (IDF) [Person 2] og til at udtrykke bemærkelsesværdigt voldsom kritik mod propalæstinensiske demonstranter, FN og Israel-kritiske medier." Herefter var en række andre nuværende medie-personer nævnt som også havende været i Israel i samme øjemed. Jeg reagerede naturligvis med det samme. Et er de formelle forhold:¬Det ville alene kræve en googlesøgning at konstatere, at minoritetsspørgsmål ikke er noget, jeg fik en interesse for ved udgangen af 2018, men at jeg tværtimod eksempelvis hele det forudgående år havde kastet mig ind på muslimers og jøders side i omskæringsdebatten. (Dengang mente folk også, at jeg måtte være betalt af Mossad, og at jeg var en barnemorder). Og hvis man ved, at jeg var udlandsredaktør på 24syv, og vært på 24syvs daglige udlandsmagasin, så ville man også kunne antage, at jeg har lavet masser af journalistik om Mellemøsten. Jeg fremsendte eksempler herpå. Jeg har ikke "indrømmet" noget, det har aldrig været en hemmelighed, at jeg har været på en masse forskellige studieture, at jeg har mødt et hav af politikere, diplomater og embedsmænd, og i øvrigt har boet en pæn stor del af mit voksenliv i udlandet, blandt andet som diplomat. Jeg blev først ansat på Berlingske i 2022, og eksemplerne, der er fremdraget, er fra helt ordinær journalistik, og faktisk ikke specielt oplagte, da jeg har lavet en række analyserende opinionsartikler om konflikten dernede og debatten herhjemme siden oktober 2023. Jeg vedlægger et par nedenfor. Det var også åbenbart, at oplysninger om andre nævnte personer var fejlagtige, for nu at bruge et pænt ord. Men langt værre end de fejlbehæftede faktuelle forhold var naturligvis den helt bevisfri påstand om, at jeg og andre navngivne personer i mediebranchen skulle være, eller formentlig var blevet rekrutteret som "meningsagenter". Seriøse medier bringer ikke den type anklager uden bevis, det var derfor også det centrale i min indsigelse overfor debatredaktionen. Dagen efter kom der så en ny version, hvor alle andre navne var taget ud end mit, og så var der tilføjet en passus om Politikens nu afdøde chefredaktør Herbert Pundik, som engang har fortalt, at han til både den danske og den israelske efterretningstjeneste overbragte information fra sine rejser. Der stod nu således: "Ifølge god presseskik må medierne ikke hindre offentliggørelse af information af væsentlig betydning for offentligheden eller lade sig presse af krav fra andre, der kan rejse tvivl om mediernes frie og uafhængige position. Det er desuden gængs presseetik, at man tager forbehold for ens relationer, tilknytning og forbindelse. Politikens nu afdøde chefredaktør Herbert Pundiks dobbeltrolle som påvirkningsagent og journalist er i dag alment kendt. I 2010 fortalte han selv, at han havde brugt »avisen som et redskab til at fremme visse interesser«." Igen en helt løsrevet og bevisfri antagelse om, at vi, der nu var blevet til mig, ene person, var under et pres og en forventning om loyalitet fra den fremmede magt, Israel. Jeg fik nu tilbud om at skrive en replik og to døgns frist, så jeg kunne forsvare mig imod denne her grundløse anklage. Jeg gjorde kraftig indsigelse. Igen med henvisning til, at anklager imod navngivende personer skal baseres på andet end ren spekulation. Jeg mener, at særligt en anklage, eller bare en kraftig antydning om, at være rekrutteret som agent af en part i en aktuel krig stillede skærpede krav til et belæg. Og at opkogte teorier på nettet ikke kan kvalificere sig som et sådant. Og ja, belært af de sidste mange måneder, og det had, de trusler og den chikane, jeg har fået, bare for at skrive om og stille spørgsmål til politikken i Mellemøsten og debatten om den her, så nævnte jeg også, at der var en sikkerhedsrisiko. Men jeg vil gerne her understrege, at det ikke var det primære argument. Et eller andet sted indenfor de kommende døgn skete der en ny redaktion af teksten, og mit navn blev taget ud. Nu fremstod kronikken bare som en generel anklage mod mediebranchen. Det har fået kronikørerne bag kronikken til at udtale sig til filmmagasinet EKKO, som mandag aften offentliggjorde en artikel om min person og om, at Information havde udsat kronikørerne for "censur". Jeg ved ikke, hvad sagen har med film at gøre, eller hvorfor de nu laver artikler, som man normalt associerer med Uriasposten eller Folkets eller lignende nichemedier, eller hvilket belæg de har for rubrikken, i hvilken jeg bliver kaldt "Israel-venlig redaktør". Jeg har som bekendt aldrig skrevet et eneste pænt ord om Netanyahu, eller hans politik, hverken på Vestbredden eller retsområdet eller andetsteds, og jeg har kaldt hans regering den mest radikaliserede i Israels historie. Jeg var formentlig også den skarpeste kritiker af form og indhold, da Statsministeren tog på vaccine-lyntur til den israelske valgkamp under pandemien. Jeg syntes, det på alle måder var upassende og mærkeligt. Trods alle de journalistiske indvendinger i løbet af den foregående uge, er teksten i EKKO skrevet som om sikkerhedshensynet er det afgørende for, at jeg er taget ud af teksten. Jeg kan af gode grunde ikke vide, hvad der er sagt mellem Information og¬kronikørene, der er en del af "Mediekritisk Netværk". Det antydes derpå kraftigt i EKKO, at den risiko er overdrevet: "De (to af kronikørerne, red) undrer sig over beslutningen og skriver til redaktøren, at [Klager] ikke holder sig tilbage. Hun er meget aktiv på Folkemødet i debatten om antisemitisme og deler oplysninger på de sociale medier om, hvor hun befinder sig."Derefter undrer de sig over, at jeg overhovedet er blevet orienteret om en kronik, der omtaler mig som sandsynlig agent for en fremmed stat. Det er et udtryk for en knægtelse af ytringsfriheden, mener de: ”Vi undrer os også over, at Information har valgt at sende hele kronikken på forhånd til [Klager]. Og vi mener, at det må være en opgave for politiet at beskytte hende, mens det er mediernes opgave at beskytte ytringsfriheden, fremme debatten og sørge for at inddrage flere stemmer,” siger de to kronikører fra Mediekritisk Netværk." Et netværk, der således ikke er bekendt med de elementære regler om forelæggelse og replik, eller for del sags skyld hvad det er for risici og vilkår, man lever under i denne branche. Så snart artiklen var online med et screendump af mit ansigt fra en video i god Uriaspost-tradition, og den var lagt op på en række aktørers sociale medieprofiler, så væltede det ind med had, chikane og trusler. Det har jeg så hygget mig med siden. Som sagt, så havde jeg håbet, at det ikke var nødvendigt at fortælle denne historie. Men jeg føler mig tvunget til at være åben omkring baggrunden, da jeg nu gennem mange dage er blevet kaldt en "skamplet", en "zionist", "barnemorder", "folkemorder", "hykler", "købt og betalt", "afsløret", "fede nar", "medskyldig", "købt af blodpenge", "hjernevasket", "heltindekælling", og modtaget ting som: "må det værste ske for dig", "håber du lider langsomt, når regnskabets time kommer", "husk hendes navn", "der findes kun et sted for sådan nogle dyr som dig", og så er jeg blevet bedt om at skamme mig så mange gange, at jeg ikke har tal på det. Jeg har heldigvis også fået en lind strøm af kærlighed og støtte-skrivelser, og det er jeg glad for, tak for dem. Og som en af mine gode venner siger: Man kan ikke udskamme en, der ikke skammer sig. Og jeg skammer mig virkelig ikke. Jeg undrer mig bare. Over forløbet, aktørerne og at det er niveauet i dagens Danmark. Filmmagasinet Ekko har til Pressenævnet indsendt et uddrag af en kommentar, [Klager] har skrevet i Berlingske den 18. december 2023. Kommentaren har følgende overskrift: " [Klager]: Debatten om krigen i Mellemøsten er så propfuld af hadefulde, tydelige og stupide myter om jødedommen, at jeg må snappe efter vejret ”. Mediet har fremhævet følgende passager i kommentaren: ”Med det samme efter 7. oktober rejste der sig en storm af stemmer på de sociale medier. De hævdede, at Israel selv havde skabt Hamas, og derfor implicit selv var ansvarlig for at angribe en række fortrinsvis civile ubevæbnede israelske børn og voksne den frygtelige lørdag i oktober. Stemmerne på sociale medier var godt hjulpet på vej af artikler, der redegjorde for, hvor meget fordel Israel har haft af en svag og splittet ledelse af palæstinenserne. […] Men af Israel kræver vi en adfærd på slagmarken, som vi aldrig har krævet af os selv. Denne permanente undtagelse omkring Israel føjer sig til rækken af antisemitiske troper, som tilsyneladende er umulige at fjerne fra vores kulturelle dna. ” Filmmagasinet Ekko har herudover fremsendt et opslag, skrevet af [Klager] den 24. august 2024 på sociale medier. Opslaget linker til en artikel fra B. T. med overskriften ”Live: Imam i retten for at billige terror”. Af opslaget fremgår: ”Her 9-10 måneder efter ved jeg, at imamens holdninger bestemt ikke er enestående. Jeg har oplevet den der apologi igen og igen, og den følger jo af den holdning, at man støtter et endeligt opgør mellem Israel og Palæstinenserne, der skal kulminere i, at Israel som stat ophører med at eksistere, eller som minimum underlægges et muslimsk flertal. Skal denne tankegang retsforfølges? Selv om jeg personligt er blevet chikaneret og forfulgt voldsomt siden krigen brød ud for at tillade mig at kritisere den palæstinensiske ledelse, så har jeg den holdning, at ytringer skal tåles i et demokratisk samfund. Vi har bedre af at kunne høre, hvem disse mennesker er, end at de sætter en facade op og fyrer holdningerne af i kodesprog og i undergrundsmiljøer. Hvad synes I? Det fremgår, at [Klager] i en kommentar på opslaget har skrevet følgende: [Navn] hvis du studerer historien bare en lille smule, at grunden til at Israel blev grundlagt var, at Jøderne skulle have deres egen stat, i hvilken de kunne blive garanteret sikkerhed mod udryddelse. Hele - frihed og demokrati - med udgangspunkt I en palæstinensisk befolkning, der har en klar præference for et salaflstisk voldeligt og undertrykkende regime, er sådan en vestlig-centrisk små-apologetisk hvidvask af den realitet, der er dernede" Filmmagasinet Ekko har endvidere indsendt en række eksempler på omtale af den påklagede artikel i andre medier, herunder blandt andet: - TV 2-programmet Presselogen den 24. august 2024. - En kommentar i Berlingske, skrevet af [Klager] med overskriften: ” [Klager]: Onani i »Deadline« og spontanfrier i Politikens Boghal kan ikke måle sig med absurditeten af de seneste uger i mit liv”, bragt den 26. juni 2024, hvor hun skriver om de trusler, hun har modtaget efter den påklagede artikel. - Omtale i podcasten ”Småt brændbart” den 28. juli 2024 og den 9. august 2024, hvor værterne i det første afsnit diskuterer ”meningsagenter” i forbindelse med den påklagede artikel og hvor [Klager] i det andet afsnit fortæller om de reaktioner, der har været i kølvandet på den påklagede artikel. - En artikel bragt af Filmmagasinet Ekko den 28. juni 2024 med overskriften ” Berlingske står alene med Israel-rejser ” samt eksempler på omtale i Politiken, i podcasten Q&CO. Filmmagasinet Ekko har desuden indsendt et opslag på [Klager] fra Wikipedia.com. Herudover har Filmmagasinet Ekko indsendt skærmbilleder fra en korrespondance på sociale medier, hvor [Klager] i en samtale med [Person 16] offentliggør dele af kladden til den kronik, der blev bragt i Information. Mediet har oplyst, at [Person 16] er en del af Mediekritisk Netværk, men at han ikke er medforfatter til den omtalte kronik, som blev bragt i Information. Af korrespondance, der er udateret fremgår blandt andet: [Klager]: Jeg kan sagtens offentliggøre den tekst, som jeg fik tilsendt? [Person 16]: [Klager] jeg har ikke skrevet den omtalte kronik. Jeg har ingen ophavsret på hverken den endelige kronik eller de versioner, som ikke blev offentliggjort. Jeg forholder mig udelukkende til offentlige oplysninger. [Klager]: [Person 16] Du tvinger mig jo til at offentliggøre den der mærkelige kronik. [Person 16]: [Klager] nej jeg gør ej. [Person 16]: Jeg har som sagt ingen ophavsret og kan ikke give dig tilladelse til at offentliggøre den. Det er sagt fuldstændigt utvetydigt tydeligt og umisforståeligt. [Klager]: Den sagnomspundne kronik, som Mediekritisk Netværk sendte til Information, for at få den offentliggjort, som de klagede til Ekko over at være censureret af, men som de nu kalder en ”kladde” lød bl.a. således: Rubrikken omhandlede betalte ”luksusture” til Israel og anslaget var således: ”Rejserne er udsprunget af Israels mediestrategi om at forbedre landets image i en lang række europæiske lande, som går tilbage til 2010. Den Israelske ambassade i Danmark fik i den forbindelse fordobletPR-budget i 2011 mod at hverve op mod 1.000 danske ”allierede” til proaktivt at ”pleje Israels politiske interesser gennem blandt andet positive budskaber i medierne”. Disse såkaldte meningsagenter skulle udpege [Skærmbilledet stopper her, Pressenævnet ] Filmmagasinet Ekko har herudover indsendt yderligere udaterede skærmbilleder af kommentarer, skrevet af [Klager] på sociale medier. Teksten herpå svarer i det væsentlige til det, hun selv har oplyst at have skrevet på Facebook efter offentliggørelsen af den påklagede artikel. Filmmagasinet Ekko har endvidere indsendt skærmbilleder af en kommentar, [Klager] har skrevet på Facebook, til et opslag, skrevet af [Person 12]. Herudover har Filmmagasinet Ekko indsendt: - En mail dateret den 12. juni 2024 sendt fra Informations debatredaktør [Person 8] til de tre kronikører, der stod bag den omtalte kronik i Information. Af mailen fremgår det, at Information af sikkerhedsmæssige bringe kronikken uden afsnittet om [Klager]. - En Facebook-kommentar fra journalist ved Information, [Person 17], hvor han i en kommentar vedrørende den påklagede artikel oplyser, at begrundelsen for ikke at bringe afsnittet om [Klager] var sikkerhedsmæssige hensyn. - En henvisning til en udtalelse fra Informations debatredaktør i TV 2-programmet Presselogen den 24. august 2024, hvor hun ligeledes oplyser, at det var af sikkerhedsmæssige årsager, at Information ikke bragte omtalen af hende. - Artiklen ” Vi har ny variant af »crazy« i kvindebevægelsen – den feministiske Hamas-apologi ”, skrevet af [Klager] og bragt i Berlingske den 21. marts 2024. Mediet har henvist til følgende passager i artiklen og oplyst, at artiklen er medsendt som dokumentation for, at [Klager] er Israel-venlig: ”Konflikten mellem Israel og Hamas ville naturligvis altid aktivere venstrefløjens indlejrede sympatimed palæstinenserne, men der er tilføjet en bekymrende normalisering af Hamas-regimet og dets tankegang og logik. Gaza under Hamas var og er som bekendt et strengt fundamentalistisk, dommedagskultisk og religiøst diktatur, der også før krigens udbrud var regnet for et af verdens værste steder at være kvinde. ”¬[…]¬”Judith Butler, et ikon på den intersektionelle feminisme, har for nylig gjort sig bemærket ved at sige, at hun anser 7. oktober for værende »en væbnet modstandshandling. Det er ikke et terrorangreb, og det er ikke et antisemitisk angreb.« En grov legitimering af de overlagte massakrer på ubevæbnede civile 7. oktober. ” - Artiklen ”Jeg lagde et billede af en brystnål op, og så brød helvede løs ” skrevet af [Klager] og bragt i Berlingske den 21. februar 2024. Mediet har henvist til, at artiklen er medsendt som dokumentation for, at [Klager]s ytringer om Israel-Palæstina vakte vrede før den påklagede artikel. - Facebook-kommentar af 19. juni 2024 skrevet af [Klager], hvor hun kommenterer konflikten i Mellemøsten. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 6. september 2024. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende: ”Artiklen er skrevet af [Journalist 2] og [Journalist 1], som jeg mener har tilsidesat retningslinjerne for god presseskik, A1, A2, A3, A4 samt B1. Jeg finder ligeledes, at artiklens ordlyd og journalisternes handlemåde i processen frem mod artiklens publicering bør være genstand for kritik. Artiklen omhandler Israels påståede rekruttering af journalister til agentvirksomhed via besøgsture til Israel. Den udspringer af en allerede igangværende konflikt i forbindelse med udgivelsen af en kronik, 'Betalte rejser til Israel til journalister og debattører undergraver pressens troværdighed,' bragt i Information den 16. juni 2024. Det skal pointeres, at jeg klager over Ekkos artikel. Denne klage omfatter derfor ikke Informations artikel. Konflikten mellem Israel og Hamas, som behandles i henholdsvis Ekkos artikel og den kronik, hvorfra artiklens konflikt udspringer, er aktuel og samfundsrelevant og et emne, der fylder meget i nyhedsdækningen både i Danmark og internationalt. Det er ligeledes et emne med markante fløje, holdninger og meningsdannere og relaterer sig til en igangværende væbnet krig med mange internationale interessenter. Jeg mener derfor, at medierne i deres dækning skal udvise en skærpet objektiv tilgang for at sikre, at publiceringer er korrekt bearbejdet og afgrænset forud for udgivelse, da misinformation, fejlslutninger og forkerte oplysninger potentielt kan mobilisere yderligtgående grupperinger. Artiklens fokus Ekkos hovedfokus, mener jeg, er at fremstille mig som person og mit professionelle virke som journalist i et dårligt lys. Artiklen har mig som hovedemne. Det ses tydeligt i artiklens overskrift 'Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør,' artiklens bærende billede af mig, billedets beskrivelse samt underrubrikken, som lyder: “Dagbladet Information censurerer debatindlæg, der sætter fokus på, at Berlingskes kronikredaktør og andre journalister har været på all inclusive-rejse betalt af staten Israel. ” Jeg mener, at teksten i sin helhed efterlader læseren med det indtryk, at jeg under en studietur i 2018 blev rekrutteret som 'agent/meningsagent' af Israel. Denne opfattelse bestyrkes af, at jeg umiddelbart efter offentliggørelsen af artiklen i Ekko begyndte at modtage et meget stort antal hadefulde, anklagende og truende beskeder fra offentligheden med udgangspunkt i denne påståede agentvirksomhed. Jeg vedlægger nogle eksempler herpå som bilag til denne klage. At blive fremstillet som agent/meningsagent for en fremmed stat er både skadeligt, belastende og injurierende for mig i mit professionelle virke som journalist, kommentator og meningsdanner. Der er efter min opfattelse tale om en æreskrænkelse, uanset om det i denne kontekst måtte opfattes som strafbart eller ej at være ”meningsagent” eller ”agent”. Artiklens bærende, fejlagtige antagelse Artiklen lægger til grund uden videre belæg eller andre kilder, at et halvandet årti gammelt Ritzau telegram om udtalelser fra den daværende israelske udenrigsminister, [Person 10], siden er blevet til en rekrutteringsplatform for meningsagenter i blandt andet den danske presse. Det gamle nyhedstelegrams brug af ordet “meningsagenter” kunne bero på en oversættelsesfejl. I den engelske version af telegrammet tales der om “citizen advocates”, en slags civile ambassadører. Det vides ikke, om der nogensinde blev rekrutteret sådanne, eller om eller i hvilket omfang [Person 10]s tanker og udtalelser blev implementeret af ministeriet. Ikke desto mindre har nyhedstelegrammet floreret på sociale medier siden oktober 2023 til støtte for antagelsen om, at den danske presse er infiltreret af israelske agenter. Det er denne konspirationsteori, der står centralt i hele teksten, og den bliver præsenteret som et faktum. Det fremgår blandt andet af disse to sætninger, der antager for det første, at danske meningsdannere har taget imod tilbuddet om rejser til Israel som led i kampagnen om rekruttering af disse agenter, og som for det andet lægger til grund, at kampagnen har været i gang: “Det er uvist, hvor mange danske meningsdannere der har taget imod tilbuddet. Man ved heller ikke, om kampagnen stadig er i gang. ” Artiklens virkemidler I rubrikken fremstilles jeg som “israelvenlig”, hvilket der på baggrund af mit virke som skribent og hyppig bidragyder til programmer på P1 og TV2 News og andre elektroniske kanaler ikke er belæg for at sige. Tværtimod er jeg stærkt kritisk overfor landets premierminister, dennes regering og disses politik. Ud over at være forkert, er ordet “Israel-venlig” med til at understøtte artiklens implicitte budskab om, at jeg skulle være rekrutteret af Israel. Yderligere beskrives den grove anklage om agentvirksomhed som “kritik” i rubrikken. Tidligt i artiklen lader Ekko de tre kronikører fra information “udlægge teksten”: ”Israels intentioner med de betalte rejser virker temmelig oplagt . Den israelske stat betaler for alt og forventer til gengæld at få positiv omtale,” skriver journalist [Person 5], billedkunstner [Person 6] og biostatistiker [Person 7], som står bag kronikken og er medlemmer af Mediekritisk Netværk. ” (egne fremhævninger) Dette er et postulerende udsagn. De tre er lægmænd og ikke ekspertkilder, og de har netop ingen viden, hverken erfaringsbaseret eller på anden vis, om de besøgsture, som Israel og et meget stort antal andre lande verden over, inklusive Danmark, arrangerer som led i deres public diplomacy indsats. Det fremgår derefter af artiklen, at: “Ifølge Berlingske, der citerer det israelske dagblad Haaretz, fik den israelske ambassade i Danmark i 2011 fordoblet pr-budgettet for at sætte gang i en kampagne, der også involverede lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Norge. ‘Særligt Israel-venlige danskere skal i den kommende tid rekrutteres som meningsagenter for staten Israel ,’ skrev Berlingske den 2. december 2010 og fortsatte: ‘Op mod 1.000 såkaldte ’allierede’ skal proaktivt være med til at pleje Israels politiske interesser gennem blandt andet positive budskaber i medierne og via støttedemonstrationer. ’ Berlingske skriver også, at grupper af indflydelsesrige danskere skal inviteres på rejser til Israel som led i kampagnen. Ifølge Haaretz blev ambassadørerne bedt om at aflægge rapport om meningsagenternes arbejde hver tredje måned. ” (egne fremhævninger) Den israelske ambassade omtales således: “[Person 11], presseansvarlig for den israelske ambassade, kan ikke redegøre for, om de seneste års betalte rejser til landet er et led i meningsagent-kampagnen fra 2010 . ” (egen fremhævning) Ekkos artikel bringer derudover citat fra samme presseansvarlige på Israels ambassade, [Person 11]: ”’Det er rigtigt, at daværende udenrigsminister [Person 10] var ude og sige noget om det dengang. Men det var før min tid på ambassaden, og det er for langt tilbage til, at vi ligger inde med data om det,’ siger [Person 11] over telefonen. ‘Der er ikke noget odiøst i, at man som ambassade fremmer sit lands politik. Det er jo det, en ambassade laver. Vi tilbyder rejser, men vi forventer ikke, at de rejsende kommer hjem og er meningsagenter. Det ord har vi vist aldrig brugt. ’ (egen fremhævning) Han har ikke noget data på, at ambassaden fik fordoblet sit budget i 2010, eller at ambassaden skulle rapportere tilbage til Israel om agenternes arbejde hver tredje måned. – Men I holder kontakten med de rejsende? ‘ Mit arbejde er jo at have et netværk . Men de arbejder ikke for os. ’” (egne fremhævninger) Ekko-artiklen citerer de tre kronikører, der i Information forsøgte at få en kronik trykt, i hvilken de i første omgang pegede på mig og en række andre journalister som sandsynlige agenter, og i en senere version af samme kronikforslag alene pegede på mig: "Kronikørerne peger på, at mediedækningen af krigen har været ensidig herhjemme. Og de mener, at det nu skal frem i lyset , hvilke medier og journalister som har været på rejserne. Det er ‘gængs presseetik, at man tager forbehold for ens relationer, tilknytning og forbindelse ’, skriver kronikørerne og henviser til diskussionen om deklarering af mediernes ekspertkilder i dækningen af Israel og Palæstina ‘Nu er det på tide med en tilsvarende debat om deklarering af journalister og kommentatorer ,’ lyder budskabet fra kronikørerne. ” (egne fremhævninger) Ekko lader herefter kronikørerne pege på mig. Der står: “Kronikørerne tager selv første skridt og fremhæver en af de magtfulde journalister og redaktører, som har takket ja til rejsen og været meget aktiv i debatten. Men selv om kronikken er klar til at gå i trykken, sadler Information pludselig om og vælger at fjerne følgende afsnit:‘ En af de mest fremtrædende rejsedeltagere er [Klager], der i marts skrev på Facebook og X, at hun havde deltaget i en ”israelsk organiseret studietur” i 2018, mens hun var udlandsredaktør på Radio24syv. [Klager] har anvendt sine platforme på sociale medier og sin nye platform som kronikredaktør og kommentator på Berlingske til blandt andet at engagere sig i den jødiske sag, lave debatinterviews med overrabbiner [Person 1] og en israelsk sikkerhedsforsker med baggrund i efterretningstjenesten, skrive rosende om stabschefen for de israelske forsvarsstyrker [Person 2]s retoriske evner og til at udtrykke bemærkelsesværdigt voldsom kritik mod propalæstinensiske stemmer, demonstranter og FN. ” (egen fremhævning) Her fremhæves eksempler på helt ordinær journalistik som om det er partsindlæg. Jeg vedlægger de omtalte interviews og artikler. Min tidligere chef på Radio24syv, [Person 9], er citeret således: ”’Jeg kan sagtens have sagt ja til en reportage/informationsrejse til Israel. Men hvis der blot var indikationer af, at det var en rejse med et formål om at rekruttere , ville svaret have været et bestemt ’nej tak’,’ siger [Person 9] til Ekko. ” Igen understreges mistænkeliggørelsen og den påståede rekruttering. Ekko antyder herefter, at jeg skulle have holdt mine studieture til blandt andet Israel hemmeligt for offentligheden. “Ved udsigten til at blive nævnt i Ekkos artikel bekræfter hun på sin Facebook-side, at hun deltog i, hvad hun betegner som ‘en studietur organiseret af det israelske udenrigsministerium med fokus på israelsk politik og sikkerhedspolitik’. ” Det har imidlertid aldrig været en hemmelighed, at jeg har været på studieture til blandt andet Israel og de palæstinensiske områder. Jeg har altid været transparent om både de ture og tilsvarende ture til andre lande. Ekko præsenterer det her som om, at jeg skriver et opslag i relation til deres artikel. Det kan de ikke vide. Ekko skriver videre: “Hun afviser, at der har været ‘nogen forventning om loyalitet eller andet, hverken direkte udtalt eller underforstået’. Hun undlader at kommentere på misforholdet mellem den påståede sikkerhedssituation og sin offentlige optræden, som kronikørerne påpeger. ” Der lægges efter min mening i teksten op til, at der består et misforhold mellem at være og optræde som offentlig person, og så at være under konstant beskydning og belejring på sociale medier og i form af stalkeraktivtet, mv. Indtrykket er igen en mistænkeliggørelse. Senere fremhæves en anden rejsedeltager, [Person 13], der omtales således: “Men valgte fra starten at deklarere det med opslag på sociale medier. ‘Jeg gjorde det for at spille med åbne kort…’” Der lægges hermed op til yderligere mistænkeliggørelse, da dette “men” ikke kan referere til noget andet end postulatet om, at jeg skulle have skjult turen. Dette er forkert. At man skal koble artiklens postulater om agenter i medierne sammen med min person understøttes af det bærende billede, der undervejs er blevet skiftet ud, men som i begge versioner har været af mig. Interaktion med Ekko Ekkos chefredaktør, [Journalist 1], ringede mig op på dagen for offentliggørelse af artiklen, og det stod hurtigt klart for mig, at der var tale om en meget tendentiøs og farvet fremlægning af sagen fra dennes side. Jeg bad om skriftlige spørgsmål, og da disse blev fremsendt var det tydeligt, at der ikke var tale om en tilstræbt objektiv dækning af historien, men tværtimod en klart farvet dækning. Spørgsmålene lød som følger: [Forelæggelsesmailen er gengivet under punkt 1. Sagsfremstilling i afsnittet ”forud for offentliggørelsen”, Pressenævnet ]. Jeg afviste herefter at medvirke. Artiklens tone Jeg har gennem hele mit virke i den danske offentlighed været genstand for kritik, og jeg støtter retten til at ytre den kritik. I tilfælde af Ekkos artikel, mener jeg imidlertid, at citater, interviews og journalisternes egen fremstilling lægger tonen an for læserens forståelse, således at læseren efterlades med det helt fejlagtige indtryk, at jeg er rekrutteret af staten Israel som agent/meningsagent. Det er en grov påstand om et påstået faktuelt forhold, der er ærekrænkende, skadelig og injurierende. Pressenævnet har tidligere udtalt kritik i tilfælde, hvor en artikels fremstilling kan efterlade læseren med en konklusion, som beror på artiklens tone og fremstilling. Dette ses i Pressenævnets kendelse med kritik af Berlingske i sag nr. 2023-80-0978, hvor Pressenævnets begrundelse for kritik lyder: “Pressenævnet finder, at det har samfundsmæssig interesse at omtale mulig vildledning af forbrugere i forbindelse med køb af blandt andet smykker. Nævnet finder samtidig, at Berlingske på trods af den valgte, kritiske vinkel havde et ansvar for, at det samlede indtryk i artiklen gav et retvisende billede af sagen. Pressenævnet finder, at den påklagede artikel af den 10. januar 2023 kan efterlade læseren med det indtryk, at [Klager 1] videresælger en tidligere leverandørs designs som sine egne, og at det samlede indtryk af artiklen derfor må anses for at være skadeligt og krænkende for [Klager 1] og hendes virksomhed [Virksomhed 1]. ” Det er min klare vurdering, at Ekkos artikel ikke giver læseren et retvisende billede af hverken sagen eller mig som person eller mit virke. Ekkos artikel nævner kun én journalist, nemlig mig, der har været på disse studieture, på trods af at studieture til udlandet også i samarbejde med udenrigsministerier i fremmede lande er en helt almindelig praksis i branchen. Og selvom Israels ambassades presseansvarlige, [Person 11], oplyser, at mange journalister har været af sted. [Person 11] er citeret således: “[Person 11] har ikke overblik over, hvor mange danske journalister og meningsdannere der om året rejser til Israel på statens regning, men det er i hvert fald langt under 50, siger han” Dette understreger for mig, at denne artikel er et personligt angreb på mig fra Ekkos side. Fra retspraksis er [Person 18]-afgørelsen, H. D. 3. juni 2015 i sag 30/2014, (1. afd.), relevant at inddrage. Højesteret begrunder at: “Et udsagn om, at en person har virket som agent for en fremmed efterretningstjeneste, er efter vores opfattelse som udgangspunkt udtryk for en beskyldning om strafbart forhold efter straffelovens § 107 eller § 108. Vi finder , at navnlig [Person 19]s indlæg i Jyllands-Posten den 14. og 19. januar 2007 af en almindelig læser måtte forstås i overensstemmelse med dette udgangspunkt, idet det - uanset at [Person 19] i forskellige sammenhænge anvender udtrykket »indflydelsesagent« og »påvirkningsagent« i artiklen af 14. januar 2007 - efter en helhedsvurdering ikke stemmer med en naturlig læsemåde at forstå [Person 19]s udsagn på den måde, at de er begrænset til at beskrive [Person 18]s virksomhed som alene bistand til KGB i form af påvirkning af den offentlige mening i pro-sovjetisk retning. ” (egne fremhævninger) [Person 19]s udsagn i Jyllands-Postens artikel dømmes som værende ærekrænkende og injurierende mod [Person 18], blandt andet fordi en almindelig læser måtte forstå det sådan, hvilket også afspejles i Pressenævnets kritik af Berlingske, hvor en læsers indtryk blev genstand for kritik. Jeg mener, at Pressenævnet på denne baggrund bør udtale kritik af filmmagasinet Ekko for sin artikel 'Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør. ' Jeg anmoder Pressenævnet om, såfremt det finder, at der bør udtales kritik, at pålægge Filmmagasinet Ekko at afpublicere og slette artiklen , jf. Lov om Massemediernes Informationsdatabase § 8, stk. 2. Spørgsmål om strafferetlige aspekter vedrørende Straffelovens §§ 107-108 samt § 267 er ikke noget, jeg beder Pressenævnet tage stilling til. Det inddrages i denne klage udelukkende understøttende i relation til tidligere retspraksis og udfald ved Højesteret i en lignende sag. [Klager] har som svar på Filmmagasinet Ekkos udtalelse supplerende anført blandt andet: Jeg konstaterer i øvrigt, at Filmmagasinet Ekko via deres advokat mener, at artiklen “Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør” er en “nuanceret” artikel, men i øvrigt undlader at behandle substansen i min klage, nemlig hvordan Ekko i forbindelse med artiklen forvalter sit ansvar som publicistisk virksomhed. ¬Dette gøres ved at afvise mine påstande blandt andet med henvisning til, at Ekko blot citerer og videreformidler andres udtalelser, og derfor ikke kan holdes ansvarlig for artiklens indhold. Jeg er naturligvis uenig i, at det publicistiske ansvar skulle forsvinde i det øjeblik, man citerer en kilde. Som medie står man på mål for alt indhold, herunder tilrettelæggelsen af samme indhold. ¬I den forbindelse er der at bemærke, at brugen af citater journalistisk udvælges med henblik på at påvirke en artikels tone, retning og samlede fortælling. Ekkos artikel bruger udvalgte citater til at skabe et bestemt narrativ, og Ekko kan derfor ikke fralægge sig ansvaret for det samlede indtryk, artiklen giver læseren. Ligesom Ekko også står til ansvar for at viderebringe en kildes påstande. Specifikt finder jeg, at svaret undviger min kritik af at blive associeret med den bærende og fortsat fuldt ud udokumenterede og spekulative tese, der ligger til grund for artiklen, at Israel via besøgsprogrammer konverterer eller rekrutterer agenter til påvirkningsvirksomhed. ¬ Jeg fastholder i denne forbindelse at betegnelsen "meningsagent" er yderst problematisk. Selvom Ekko ikke direkte bruger termen om mig, associerer artiklens kontekst mig med denne negative betegnelse, hvilket stiller mig i et dårligt lys både professionelt og personligt. Betegnelsen "meningsagent" kommunikerer, at jeg skulle virke for at fremme en fremmed stats interesser, hvilket jeg naturligvis afviser. Jeg har beskæftiget mig professionelt med politik og udenrigspolitik i over et kvart århundrede. Artiklen fremstår tendentiøs og antyder, at jeg er kompromitteret på grund af min deltagelse i en efteruddannelsesrejse, som jeg har været fuldt ud transparent omkring, ligesom jeg har været transparent omkring en tilsvarende efteruddannelsesrejse til Østjerusalem, Vestbredden og Gaza i 2023, under hvilken jeg havde en række samtaler med palæstinensiske aktører. At Ekko via sin advokat ikke anerkender, hvordan artiklens tone og vinkling i sin helhed fremstiller mig i et yderst negativt lys, er bekymrende. Her beder jeg igen Pressenævnet om at have fokus på egen afgørelse mod Berlingske i sag nr. 2023-80-0978 Særligt bekymrende og påfaldende i svaret er følgende:1. At Ekko via sin advokat ikke forholder sig til, at der ikke blot er tale om en række citater fra andre aktører, men en bevidst redaktionel proces, der tegner et urimeligt billede af mig og mit virke. 2. At Ekko via sin advokat betegner forløbet omkring redigeringen af en kronik i Information som værende et spørgsmål om, at “medier dækker over hinanden eller giver efter for pres”. Det er klart fra EMRK og retspraksis, at mediernes rolle som “public watchdog" ikke inkluderer en forpligtelse eller ret til at videregive udokumenterede belastende og injurierende påstande om enkeltpersoner. Berlingske har i øvrigt lagt vægt på, at vi fandt omtalte kroniks indhold uforeneligt med god presseskik og brugte ikke min sikkerhed som hovedargument overfor Information. Dette var Ekko bevidst om, da jeg havde formidlet det til baggrund i forbindelse med deres telefoniske kontakt til mig. 3. At Ekko via sin advokat mener, at man kan betegne mine holdninger som “Israel-venlige”, når de snarere er Hamas-kritiske, hvilket siden min første artikel om denne fase af Mellemøstkonflikten kom ud i oktober 2023 har sikret mig et konstant niveau af negativ opmærksomhed fra grupperinger på nettet. Jeg vedlægger samme artikel som bilag 1. I den betegner jeg blandt andet Israels regering som den “mest fanatiske” i mands minde. 4. At Ekko via sin advokat forsøger at bruge min egen redegørelse på sociale medier for forløbet efter offentliggørelsen af artiklen ”Avis fjerner kritik af Israel-venlig redaktør” og de medfølgende kaskader af hadefulde og truende beskeder som argument for at unddrage sig sit publicistiske ansvar. Jeg vedlægger samme redegørelse som bilag 2. [Facebook-opslag af 22. juni 2024, gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling under afsnittet ” øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ] 5. At Ekko via sin advokat påstår, at “meningsagent” eller “agent” både en neutral betegnelse, jævnfør følgende passage: “en generel betegnelse for journalister og meningsdannere, der de

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner