Beta
RETSINFO 9874/2025
RETSINFO 9874/2025 — Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10037
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
TV 2 får kritik for ikke at have overholdt aftale om gennemsyn
TV 2 bragte i foråret 2024 programserien ”Pigerne vi tabte” i tre udsendelser.
I udsendelserne fulgte man tre unge piger, som havde været anbragt og fået støtte på grund af forskellige årsager.
Fælles for de tre medvirkende var, at de var fyldt 18 år og havde søgt om at få den hjælp, som de hidtil havde modtaget, forlænget – såkaldt efterværn.
Programserien havde fokus på, hvad efterværn eller manglende tildeling af efterværn havde af konsekvenser for de medvirkende.
En af de medvirkende samt dennes ene forælder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 ikke havde overholdt den medvirkendekontrakt, som parterne forud for deltagelsen havde underskrevet.
Af denne kontrakt fremgik det, at de medvirkende havde ret til at se de færdigklippede programmer i god tid før offentliggørelsen.
Forælderen til den medvirkende havde ikke set de færdigklippede programmer i fuld længde, og nævnet fandt derfor grundlag for at udtale kritik af TV 2 for ikke at overholde medvirkendekontraktens aftale herom.
Klagerne havde endvidere blandt andet klaget over, at TV 2 havde udnyttet en særligt sårbar person med svær psykisk sygdom, utilstrækkelig anonymisering, og at udsendelsen gav en forvansket fremstilling af de faktiske omstændigheder, herunder ved at udelade væsentlige informationer.
Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik for så vidt angik klagernes øvrige klagepunkter.
[Klager 1] har klaget på egne vegne og i henhold til fuldmagt på vegne af [Klager 2] til Pressenævnet over udsendelserne
”18 år og alene”, ”Uden hjælp”
og
”Dårlige vaner”,
som blev bragt i programserien
”Pigerne vi tabte”
henholdsvis 22. april 2024, 29. april 2024 og 6. maj 2024 på TV 2 og platformen TV 2 PLAY, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1] og [Klager 2] har blandt andet klaget over, at TV 2 har udnyttet en sårbar person med svær psykisk sygdom, og at TV 2 ikke har overholdt medvirkendeaftalen med dem.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager 1] henvendte sig ifølge sagens oplysninger den 7. september 2023 til producenten Impact TV med anmodning om at medvirke i det program om efterværn, som hun af [Person 1] var blevet informeret om, at Impact TV arbejdede på.
[Klager 1] har oplyst, at hende og [Klager 2]s, [herefter [Klager 2]/[Klager 2]], kampe med [Bynavn] Kommunen om den rette støtte i [Klager 2]s overgang fra barn til voksen var deres bevæggrund for at kontakte Impact TV og medvirke i programmet.
Herefter var journalist [Journalist 1] i dialog med [Klager 1] og [Klager 2], som forud for deres medvirken i programserien underskrev en kontrakt med produktionsselskabet Impact TV, som har produceret udsendelsen for TV 2.
Pressenævnet har modtaget en kopi af kontrakten, som parterne har underskrevet:
Af kontrakten fremgår følgende blandt andet:
”Om programmerne
I to dokumentarprogrammer á ca. 40 minutter følger vi tre-fire unge mennesker gennem den periode, hvor de officielt bevæger sig fra barn til voksen.
For de unge er deres 18-års fødselsdag ikke kun en festdag;
de har været anbragt, og når de fylder 18 år, skal de, hvis de ikke får tilbudt efterværn, stå på egne ben.
I programmerne møder vi de unge og oplever verden fra deres perspektiv.
Efterværn og den virkning et evt.
efterværn har for de unges liv er omdrejningspunktet for programmerne.
Men det bliver også programmer om, hvordan det er at være anbragt og tidligere anbragt i Danmark, og hvilke konsekvenser det har for de unges liv.
På den måde løfter deres historier sig og bliver langt mere end blot en historie om efterværn og forskellige kommunale indsatser.
Det bliver et ungdomsportræt af en gruppe, der sjældent kommer til orde på egne præmisser, og hvis baggrund og fortid præger deres nutid.
I programmerne vil vi også få et indblik i de unges retrospektive historier – blandt andet gennem aktindsigt.
Medvirken
Den Medvirkende stiller sig til rådighed for optagelserne, som vil foregå fra 01.11.22 til den 01.04.24
Den Medvirkende har ret til at se programmet, inden det bliver udsendt på TV, og Producenten vil gerne drøfte udsagn og sekvenser ved gennemsyn, dog er det i sidste instans Producenten og TV2 der har det redaktionelle ansvar og dermed redigeringsretten.
Dog vil faktuelle fejl og deslige blive ændret eller udeladt.
Medvirkende og fortrydelsesret
Den Medvirkende er indstillet på at samarbejde om optagelserne, som vil foregå fra dags dato og med forventet afslutning august 2022.
Den Medvirkende har mulighed for at fortryde konkrete optagelser og udtalelser indenfor 48 timer fra optagelsen har fundet sted.
Den Medvirkende har ret til at se de færdigklippede programmer i god tid før udsendelsen bliver sendt på TV, så der er mulighed for at justere ift.
eventuelle faktuelle fejl i programmet.
Producenten vil gerne drøfte udsagn og sekvenser ved gennemsyn, dog er det i sidste instans Producenten og TV2 der har det redaktionelle ansvar for programserien og dermed redigeringsretten.
Den Medvirkende medvirker vederlagsfrit, men får naturligvis refunderet eventuelle udgifter, der er i direkte forbindelse med produktionen.
Udlæg cleares på forhånd med enten programmets tilrettelægger eller produktionsleder.
Rettighedsoverdragelse
Ved indgåelsen af nærværende aftale overdrager Den Medvirkende alle rettigheder til optagelserne til Producenten, TV2 og DFI.
TV2, producenten og DFI kan disponere over hele eller dele af programserien på alle medier/platforme i alle territorier uden tidsbegrænsning.
Endeligt må Den Medvirkende ikke indgå i markedsførings-, reklame eller sponsoraftale med nogen person eller virksomhed i forbindelse med sin medvirken i programserien, medmindre dette er aftalt skriftligt med Producenten.
Presse
For at skabe opmærksomhed omkring programserien kan der blive udsendt pressemateriale om programserien og eventuelt Den Medvirkende til den danske presse.
I den forbindelse vil Den Medvirkende muligvis blive kontaktet af TV2’s presseafdeling.
Den Medvirkende forventes i et rimeligt omfang at stå til rådighed til diverse PR- og markedsføringstiltag i forbindelse med de endelige programmer, herunder interviews om programmerne samt eventuelt pressemøde.
Inden programmerne har været udsendt første gang, må Den Medvirkende ikke udtale sig til medierne om programmerne eller forhold under produktionen uden dette på forhånd af aftalt med TV2’s presseafdeling.
”
Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager 1] – inden offentliggørelsen af programserien – den 15. januar 2024 under en telefonsamtale med journalist [Journalist 2] over for Impact TV oplyste, at hun ønskede at trække sit samtykke tilbage, og at hun derfor gerne ville anonymiseres i de klip, hvor hun indgår.
[Klager 1] har i forbindelse med klagen indsendt optagelser af tre samtaler med Impact TV af den 15. december 2023, 15. januar 2024 og 21. februar 2024.
Påklagede udsendelser
De påklagede udsendelser indgår i programserien ”
Pigerne vi tabte
”.
Af seriens programbeskrivelse fremgår følgende:
”For [Klager 2], [Medvirkende 1] og [Medvirkende 2] er deres 18-årsfødselsdag ikke kun en festdag.
De har alle været anbragt, og de ved godt, at det kan blive svært pludselig at stå på egne ben.
Men hvad sker der, når den vante hjælp fra den ene dag til den anden forsvinder?
Dokumentarserie i tre episoder.
”
TV 2 bragte den 22. april 2024 udsendelsen
”18 år og alene”
i programserien ”
Pigerne vi tabte”
på TV 2.
Udsendelsen, som varer ca. 28 minutter, er fortsat tilgængelig på platformen play.tv2.dk med følgende omtale:
”[Klager 2] skal flytte fra sit opholdssted på sin 18-årsfødselsdag og falder tilbage i dårlige mønstre.
17-årige [Medvirkende 1] kæmper for at beholde sin kontaktperson.
”
Udsendelsen ”18 år og alene”
Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende:
[Tidskode: 01.05-01.53]
Der afspilles intro til programmet med underlægningsmusik, hvor der vises optagelser af de tre medvirkende personer i forskellige situationer.
Der vises blandt andet optagelser af [Klager 2], der filmer sig selv i spejlet med en iPhone.
”
Speak, voiceover:
Vi, der er anbragte, skal tit klare os selv fra den dag vi bliver vi bliver 18.
”
[Der vises optagelser af den medvirkende [Medvirkende 2], som sidder i et rum med blandt andet en flyttekasse og stige og pakker ting ud.
Der vises optagelser af [Klager 2], der går på gaden med en flyttekasse og derefter sidder i en bil.
]
”
Speak, voiceover:
De fleste andre unge flytter først hjemmefra, når de er omkring 22 år.
”
Der vises optagelser af [Klager 2], der sidder på et værelse og tager makeup på.
”[Klager 2]
: Jeg vil gerne blive uafhængig af systemet.
Altså det er jo det, jeg allerhelst vil.
”
Der vises herefter optagelser af [Klager 2], der sidder med en joint.
” Speak, voiceover:
I forvejen kæmper vi med alt fra fucked up familier, diagnoser, selvskade og misbrug.
”
Der vises herefter optagelser af et skilt fra Psykiatrisk Center [Bynavn].
Herefter klippes til optagelser, hvor [Klager 2] filmer sig selv.
”
[Klager 2]
: Jeg er indlagt.
”
Der vises herefter optagelser af [Medvirkende 2], der sidder udenfor.
Der vises herefter optagelser af den medvirkende [Medvirkende 1], der sidder i et rum, hvor malingen på væggene er skallet af.
”[Medvirkende 1]
: Det er overhovedet ikke særlig sjovt.
Jeg vil gerne være et barn igen.
”
Der klippes til optagelser af [Medvirkende 1], som vasker tøj.
”
Speak, voiceover
: Men alligevel forventer systemet, at vi fra den ene dag til den anden kan stå på egne ben.
”
Der vises optagelser af [Medvirkende 1], der filmer sig selv og taler til kameraet, mens hun græder.
”
[Medvirkende 1]
: Alle går, og så sidder jeg alene tilbage i lejligheden.
”
Der klippes til optagelser af [Klager 2], der ryger en joint.
”
Speak, voiceover
: Vi kan søge hjælp og støtte, men kun halvdelen af os får den.
”
Der vises optagelser af [Medvirkende 1], der ligger med sin telefon og en cigaret i hånden.
”
[Medvirkende 1]
: Der er ikke noget at gøre.
”
Der klippes til optagelser, der viser henholdsvis [Medvirkende 1]s, [Medvirkende 2]s og [Klager 2]s ansigt i portræt, samtidig med at deres navn står på skærmen.
Der vises herefter en sort skærm, hvor der med versaler står: ”Pigerne vi tabte”.
[Tidskode: 06:07-09.48]
På skærmen vises følgende tekst:
”Når anbragte unge fylder 18 år, skal kommunen vurdere, hvad der skal ske med dem.
”
Der klippes til optagelser af [Klager 2] på et værelse, som er filmet af [Klager 2] selv.
Der bliver filmet rundt på værelset, hvor der står flyttekasser.
På skærmen står: ”[Klager 2]s døgninstitution”.
”
[Klager 2]:
Hallo.
Jeg hedder [Klager 2].
”
På skærmen står følgende tekst: ”[Klager 2] 17 år”
”
[Klager 2]:
Lige nu er jeg i gang med at pakke mine ting sammen.
Lige nu bor jeg på et opholdssted, hvor jeg skal flytte fra.
Og det er fordi, jeg bliver 18.
Jeg har ADHD og borderline og en spiseforstyrrelse.
Og jeg er stadig diagnosticeret også med en depression.
”
Der klippes til optagelser af [Klager 2]s ansigt i portræt.
Der er lagt en voiceover ind over.
På skærmen står følgende tekst: ”Uddrag af aktindsigt 2021 – 15 år gammel”.
Den tekst, der bliver læst op i voiceover, fremgår samtidig på skærmen.
”
Speak, voiceover
: 15-årig pige, i efteråret udredt og diagnosticeret med depressiv enkeltepisode af moderat grad.
Aktuel selvmordsrisikovurdering: Øget selvmordsrisiko.
”
Der vises optagelser, hvor følgende tekst fremgår: ”[Klager 2] har haft flere selvmordsforsøg”.
Der bliver samtidig vist optagelser, som er filmet af [Klager 2] selv fra et hospitalsværelse.
Herefter klippes tilbage til optagelserne af [Klager 2] i portræt, hvor hun taler til kameraet.
Der klippes frem og tilbage mellem disse to optagelser.
”[Klager 2]:
Min far var ikke så acceptabel med min psykiske sygdom.
Mine første forsøg, der var han meget ophidset, da han kom og så.
Fordi han ikke forstod de der ting.
Fordi han også er opdraget lidt mere gammeldags.
Så jeg tror også nogle af de ting var også lidt… jeg skammede mig over, tror jeg, at jeg var der, eller at jeg havde det på den måde.
At jeg… Ja, jeg skammede mig bare lidt over på samme tid, at jeg ikke havde lyst til at være til stede.
”
Der vises optagelser af [Klager 2] og hendes mor, der kører i en bil.
[Klager 2]s mors ansigt er sløret.
På skærmen står følgende tekst: ”[Klager 1], [Klager 2]s mor”.
”
[Klager 1]:
Ja, så er det et sidste farvel derind til.
[Klager 1] og [Klager 2]:
[Griner,
Pressenævnet
]
[Klager 2]:
Ja, det går nok.
[Klager 1]
: Ja.
Det skal det.
Det ville bare have været rart, at der havde været et sted at komme hen.
[Klager 2]
: I know, I know.
Inde i psykiatrien, der sagde de jo alle sammen: jeg kan højest også være hos dig i to uger.
[Klager 1]:
Ja, faktisk sagde din behandler.
Hun sagde jo faktisk én uge.
[Klager 2]:
Selv om jeg prøver ikke at få det dårligt, så ved jeg stadig, jeg kommer ned i sådan nogle huller.
Fordi det har jeg altid gjort.
Det er jo også det.
[Klager 1]:
Det er der jo ingen af os, der kan være i.
[Klager 2]:
Så det er også det, der er så irriterende.
At jeg jo føler, jeg bare skal smides hen i en kæmpe udfordring, i stedet for jeg kan begynde at få en hverdag til at fungere.
Det er jo det, jeg har brugt så meget tid på i behandlingen indtil nu.
”
Der klippes til optagelser, hvor følgende tekst fremgår:
”[Klager 2] bliver nødt til at bo hos sin mor, mens hun venter på at kommunen finder et bosted, som passer til hendes behov.
”
Der klippes til optagelser af [Klager 2]s ansigt i portræt.
Der er lagt en voiceover ind over.
På skærmen står følgende tekst: ”Uddrag af aktindsigt 2021 – 16 år gammel.
” Den tekst, der bliver læst op i voiceover fremgår samtidig på skærmen.
”Speak, voiceover
: Det er psykiatriens vurdering, at [Klager 2] har behov for professionel støtte hele døgnet, og at hun vil have behov for støtte ud over det 18. år.
Det vurderes, at [Klager 2]s vanskeligheder er udover, hvad der kan forventes at kunne varetages i hjemmet.
”
Der klippes til optagelser af [Klager 2] og hendes mor [Klager 1] [sløret ansigt], som pakker ting ud af en bil og går ind i en opgang.
”
[Klager 1]:
Vi tømmer lige ud, og så må vi… ja.
[Klager 2]
,
voiceover
: Noget af det, der gør, at jeg ikke kan bo hos min mor, det er jo det der med, at jeg føler mig så hurtigt til besvær.
Det der med, at jeg har bare ikke lyst til at jeg skal være en, som skal forstyrre resten af min familie i noget, der allerede er svært for dem.
”
[Tidskode: 20.08-22.39]
Der vises optagelser, hvor der ses en række fotografier på en opslagstavle af [Klager 2] som barn.
På skærmen står følgende tekst:
”[Klager 2] bor hos sin mor, mens hun venter på et botilbud fra kommunen.
”
Der klippes til optagelser af [Klager 2], der tager makeup på.
”[Klager 2]
: Jeg har sådan noget, hvor jeg kradser rigtig meget i min hud, når jeg bliver stresset.
Og så kan jeg godt få sådan nogle store sår, der tager lidt tid.
Nu har jeg dækket det meget til.
Fordi jeg har øvet mig i rigtig mange år på at dække sår til.
Fordi jeg ikke kan lide at vise mig, hvis jeg har sår i hele ansigtet.
Hvis det lidt er en periode, hvor jeg er stresset.
Jeg gør det også ret meget på mine arme, også fordi jeg ikke kan ikke lade være med at kradse på dem sådan her agtigt.
”
På optagelsen viser [Klager 2] hendes arm.
Bagefter klippes der tilbage til optagelserne af [Klager 2], der tager makeup på.
”[Klager 2]
: Det har jeg også på den anden.
Jeg har jo haft sådan noget selvskade i noget tid.
Siden jeg gik i 5. klasse.
Altså den første gang jeg havde altså selvskade, hvor det var sådan… det var, da jeg var 11 år.
Og så tror jeg lidt, at fra den gang, jeg gjorde det første gang, det var sådan… Det gav mig en eller anden form for aflastning, altså når jeg havde selvskadet.
[Der klippes til optagelser af [Klager 2], der i interviewform taler til kameraet,
Pressenævnet
] Al det stress og alt det jeg havde følt, at jeg så bagefter var helt sådan… kunne være helt sådan følelsesfri.
Bare være i ikke at skulle mærke noget.
Det var lidt det, der gjorde, at det var noget, jeg ikke bare stoppede med efter første gang, eller hvad man siger.
Det var noget af det, der gjorde, at jeg blev ved med at gøre det.
[Der klippes kort til billeder af [Klager 2] som yngre,
Pressenævnet
].
Og det eskalerede over tiden.
Men det var noget jeg holdt meget hemmeligt.
Min mor, hun opdagede jo først noget af det i slutningen af 7. klasse.
”
[Tidskode: 24.07-25.30]
Der vises optagelser af [Klager 2], der går på gaden.
På optagelserne står følgende tekst:
”[Klager 2] har ikke været indlagt på psykiatrisk afdeling, mens hun har været anbragt.
”
Der klippes til optagelser af et skilt fra Region [Regionen], hvor der står: ”Psykiatrisk Center [Bynavn].
” Der klippes herefter videre til optagelser, hvor der filmes rundt på et værelse på det psykiatriske center.
På skærmen står: ”Psykiatrisk Center [Bynavn]”.
Der vises herefter optagelser, af [Klager 2], som filmer sig selv.
”
[Klager 2]
: Jeg er indlagt.
Jeg kom herhen i torsdags.
Og det er lørdag i dag.
Jeg havde været hos min mor i lidt over en uge.
Så blev det jo bare lige pludselig lidt for meget for mig, fordi jeg ikke vidste, hvad der skulle ske.
Jeg kunne bare mærke i mit hoved, at der kom mange flere selvmordstanker.
Og så endte vi med at køre til akut.
Men jeg ved ikke rigtig, hvad der så kommer til at ske.
”
Der klippes til optagelser, hvor man kan se, at [Klager 2] stiller kameraet på sit værelse på psykiatrisk center og taler ind til det.
”
[Klager 2]:
I morgen tidlig skal jeg til et møde, hvor der forhåbentligt kommer noget afklaring i forhold til hele min bosituation.
Forhåbentlig kan de gøre noget bedre, end hvad der har blevet gjort indtil videre.
Nu ringer min mor.
”
[Tidskode: 27.56-28.03]
Der vises optagelser, hvor der på skærmen står: I næste afsnit.
På optagelsen ses [Klager 2] ryge en joint.
”
[Klager 2]
: Og så føler jeg jo lidt, at det er min skyld, at jeg ligesom ikke bare kan tage mig sammen.
”
Udsendelsen, såvel som de øvrige to påklagede udsendelser i programserien, afsluttes med følgende tekst:
”Hvis du har tanker om selvmord eller selvskade så kontakt Livslinjen på 70 201 201
chat på livslinien.dk eller få netrådgivning på skrivdet.dk.
”
TV 2 bragte den 29. april 2024 udsendelsen
”Uden hjælp”
i programserien ”
Pigerne vi tabte
”.
Af udsendelsen fremgår følgende blandt andet:
[Tidskode 05:29-07:35]
Der vises optagelser af et større boligområde, og der klippes til sort skærm, hvor følgende tekst optræder:
”[Klager 2] har været indlagt på psykiatrisk afdeling den seneste måned pga.
selvmordstanker.
”
Der klippes til optagelser af [Klager 2], der selv filmer og viser sit værelse på psykiatrisk afdeling.
”
[Klager 2]
: Nu er jeg færdig med at pakke mine ting.
Nu i dag, så bliver jeg udskrevet herfra.
Og jeg venter på min mor, der skal komme og hente mig.
”
Der vises optagelser af [Klager 2], der filmer sig selv.
På skærmen står der: ”[Klager 2], 18 år” Der klippes herefter videre til optagelser af [Klager 2], der rydder op på sit værelse, og herefter til optagelser af [Klager 2] igen.
”
[Klager 2]
: Nu har jeg også været her i omkring en måned [Griner,
Pressenævnet
].
Hvis jeg så bare skal hjem til min mor igen, så er det jo lidt latterligt, fordi at sidste gang, der nåede jeg ikke engang at være to uger hjemme, inden at jeg blev indlagt på akut.
Og jeg kan ikke helt se hvordan, at det ikke også kunne ende på den måde nu, fordi jeg nok har fået det værre i den her her tid, fordi jeg ikke har nogle rammer, jeg kan være i, som bare kan give mig ro, som jeg kan lave min hverdag i.
”
Der klippes til optagelser, der viser en række billeder af [Klager 2] som lille og forskellige videoklip af [Klager 2], der danser.
På skærmen står følgende tekst:
”[Klager 2] har bestået 9. klasse, men har ikke gået i skole det seneste halvandet år.
”
Herefter klippes tilbage til optagelserne af [Klager 2] i portræt, hvor hun taler til kameraet.
Der klippes frem og tilbage mellem disse optagelser.
”
[Klager 2]
: Altså, der er jo en masse ting, jeg gerne vil.
Altså jeg kunne jo godt tænke mig at kunne ses mere med venner igen og få lidt mere det her normale hverdagsliv tilbage og få noget hjælp, så jeg kan komme i gang med alt det, som samfundet også forventer af en.
Så har jeg savnet dans i rigtig lang tid, så det vil jeg jo gerne prøve til at danse lidt igen, fordi at det har jeg gjort næsten hele mit liv, indtil at jeg blev indlagt for første gang.
Altså i det hele taget, der vil jeg gerne have taget en ungdomsuddannelse noget enkeltfags-HF, og så med tiden tage flere fag og få tingene til at fungere bedre.
”
[Tidskode 18:51-21:25]
Der vises optagelser af [Klager 2], der kommer gående på gaden.
Der klippes til optagelser af en himmel, hvor der står følgende tekst på skærmen:
”[Klager 2] venter på at kommunen hjælper hende med at finde et egnet sted at bo, som passer til hendes behov”.
Herefter klippes til optagelser af [Klager 2], der sidder på en bænk i gang med at lave en joint.
”
[Klager 2]
: Altså de sidste par dage, der har jeg jo boet hos min mor.
Og der jeg kan ikke blive ved med at blive.
Det er jo også det, alle fagpersonerne rundt om mig har vurderet, at jeg ikke kan komme hjem og være hos min mor.
Jeg bliver ved med at prøve at kontakte kommunen og gøre alle de her ting, der skal gøres.
Min mor bruger også alt hendes tid på det lige nu.
Men som tingene ser ud lige nu, så er det jo
stadig er i samme situation, som jeg var i den dag, jeg blev 18.
At jeg bare lige nu skal vente og se, hvad fuck der sker.
Journalist
: Hvor meget plejer du at ryge på en dag?
[Klager 2]
: Det er lidt forskelligt.
Det kommer virkelig an på perioder.
Men de sidste par dage har jeg røget en del.
”
Der vises optagelser af [Klager 2], der viser en pose med hash i.
Der klippes tilbage til optagelserne af [Klager 2], der sidder på bænken og er i gang med at lave en joint, og herefter ryger den.
”
[Klager 2]
: Jeg har det her tilbage, og den var ligesom dertil før.
Sådan en stor firkant.
Det er fordi, at jeg går meget af tiden og prøver ikke at skulle føle, hvordan situationen præcis er lige nu.
Og så har jeg brug for at ryge for at kunne holde alt det på afstand.
Og når jeg så ikke ryger, kommer det hele meget på en gang.
Og så har jeg lidt svært ved at kunne være i det imens… fordi at jeg får mange selvmordstanker og sådan noget.
Jeg bruger hashen til at kunne få en pause, fordi jeg føler, at det er det eneste tidspunkt, jeg kan få ro i mit hoved, det er når jeg ryger.
Og så føler jeg lidt, at det er min skyld, at jeg ikke bare kan tage mig sammen.
Det tror jeg bare lige nu, at jeg føler mig som den største belastning.
Det er også derfor, at jeg prøver at holde mig lidt for mig selv også på mit værelse for, at jeg ikke skal føle, at jeg fylder meget.
”
[Tidskode: 25:12-26:39]
Der vises optagelser af [Klager 2], der ligger i en seng.
”
[Klager 2]
: Nu er vi i slutningen af november, og jeg blev udskrevet i slutningen af oktober til ingenting.
Og så har jeg siden da været hos min mor bare og ventet.
”
Der vises optagelser af en gade, der bliver filmet oppefra.
Der vises følgende tekst på skærmen:
”[Klager 2] har fået afslag på efterværn.
Det er nu mere end to måneder siden hun fyldte 18 år, og hun venter stadig på et sted at bo”.
Der klippes tilbage til optagelser af [Klager 2], der sidder i en seng, herefter filmes der rundt på [Klager 2]s værelse.
Der klippes skiftevis mellem klippene.
”
[Klager 2]
: Hele det her år, der har jeg hele tiden fået at vide, at du skal bare vente til der, så kommer der noget.
Eller nu kommer Ankestyrelsen indover.
Alle de her små håb, som man ligesom får, der bliver jeg bare skuffet hver gang.
Der sker aldrig noget.
Lige nu så føler jeg ikke rigtig, at jeg har et liv.
Jeg laver ikke noget.
Jeg venter bare.
Og jeg vil gerne komme i gang med mit liv.
Jeg ligger bare i min seng hele tiden og venter.
Jeg håber, at der er et sted i januar, at det er dér, jeg flytter et sted hen.
De skal lige vurdere, om jeg er i deres målgruppe og alle de her ting.
Men altså, jeg håber virkelig.
”
TV 2 bragte den 6. maj 2024 udsendelsen ”
Dårlige vaner
” i programserien ”
Pigerne vi tabte
”.
Af udsendelsen fremgår følgende blandt andet:
[Tidskode: 09:04-11:18]
Der vises optagelser af en by, og på skærmen står ”[Bynavn]”.
Der klippes herefter til optagelser af en bunke tøj.
På skærmen står følgende tekst:
”[Klager 2] fik ikke efterværn, og de sidste fire måneder har hun ikke haft en bolig.
Hun har fået støtte af sin mor til at søge hjælp hos kommunen”.
Der klippes til optagelser af [Klager 2], der pakker sine ting.
”
[Klager 2]
: Jeg skal flytte i dag.
Jeg skal flytte hen i egen lejlighed med noget støtte.
Og jeg glæder mig bare til at skulle falde på plads og synes, det er rart.
”
Der vises optagelser af [Klager 2]s værelse.
På skærmen står følgende tekst:
”Kommunen har tildelt [Klager 2] en midlertidig bolig med mulighed for pædagogisk støtte pga.
hendes udfordringer.
”
Der klippes tilbage til optagelser af [Klager 2], der pakker sine ting.
”
[Klager 2]
: Jeg synes, at det er ret irriterende, at det kun er midlertidigt, at jeg kan bo der.
Men altså i det mindste kommer jeg et sted hen, og det er jeg rigtig glad for.
Jeg har jo siden min 18-års fødselsdag været i venteposition, så det har været fire måneder.
Og det har bare været fire måneder, hvor det meste af tiden har været usikkerhed, om jeg overhovedet ville få noget, og hvor lang tid, der vil gå.
Det ville have været så meget nemmere, hvis jeg dengang fik at vide, at der er fire måneder til, at du kan flytte ind et sted.
Altså jeg er ret sikker på, altså næsten 100 % sikker på, at jeg ville have undgået at blive indlagt, hvis jeg havde et sted at komme hen, da jeg var 18.
”
Der vises optagelser af [Klager 2], der sammen med sin mor bærer flyttekasser ud af lejligheden ned i en bil.
Morens ansigt er sløret.
Bilen står på en vej, hvor man kan se to skilte.
På det ene skilt står der blandt andet: ”[Kommunal enhed] – [Vejnavn- og nummer]”, mens der på det andet skilt står ”[Hotelnavn]”.
”
[Klager 1]
: Så slukker jeg lige lyset.
Så tror jeg, vi er der.
Kan du have den?
[Klager 2]:
Ja, det skal nok gå.
[Klager 1]
: Så tager jeg noget af det andet med ned.
Jeg tænker, at den her nok skal ind på bagsædet.
[Klager 2]
: Så kom og hjælp mig dog, altså.
[På optagelserne kan man herefter høre et grin,
Pressenævnet
.
]
[Klager 1]
: Det skal nok blive godt.
[Klager 2]
: Det tænker jeg også.
[Klager 1]
: At få fred og ro.
[Klager 2]
: Ja.
Fra min sure mor [Griner,
Pressenævnet
]
[Klager 1]
: Ja, at få genetableret en hverdag.
Det bliver simpelthen så godt for dig.
”
[Tidskode: 16:52-18:14]
Der vises forskellige optagelser af [Klager 2], der sidder blandt en gruppe mennesker i en festlig sammenhæng.
Ansigterne på personerne er sløret.
”
[Klager 2]
: Altså jeg var en del mere social førhen.
Der havde jeg jo en masse mennesker, jeg havde kendt i mange år, som jeg havde gået i skole med.
Jeg havde det jo meget godt.
Jeg var meget ude hver weekend til sociale ting og føle mig en del af det.
”
Der vises optagelser af [Klager 2], der går på gaden og sætter sig på en bænk.
”
[Klager 2]
: Altså efter jeg blev anbragt, så blev jeg ret meget sat af socialt.
Så har der jo også været det med at alle rundt om, som jeg har kendt og er vokset op med, de er alle sammen startet forskellige steder i gymnasiet inde i byen.
Jeg har slet ikke gået i skole, mens de alle sammen har gået i skole og sådan der.
De har jo så på den måde været ude til fester og alt muligt med deres nye veninder, de får på deres nye skole, som jo er helt normalt.
Jeg bliver sat lidt ud af det sådan festlige af ungdomslivet, som jeg lidt nogle gange kan savne.
Jeg har bare ikke rigtig lyst til, at min timing bare kommer til at være helt off i forhold til mine jævnaldrende.
”
[Tidskode: 22:18-24:32]
Der vises optagelser af et boligområde.
På skærmen står følgende tekst:
”[Klager 2] er flyttet igen efter knap to måneder i den midlertidige bolig.
”
Der klippes herefter til optagelser af [Klager 2], der er i gang med at pakke sine ting ud i sin nye lejlighed.
”
[Klager 2]
: Jeg har slet ikke nok opbevaringsplads til alt det her.
I dag er jeg lige flyttet ind i den her lejlighed.
Den kan jeg få lov til forhåbentlig at blive i i noget tid, så jeg prøver bare at falde på plads.
Efter jeg er blevet 18, så har jeg godt kunne mærke, at det, at jeg ligesom ikke har haft et andet sted at bo end hos min mor, har slidt på vores relation og givet os lidt nogle op- og nedture.
Det er også ret vigtigt for mig, at jeg ligesom har mit eget sted, hvor jeg kan trække mig og så holde en sund relation til mine forældre.
”
Der vises optagelser af en flyttekasse.
På skærmen står følgende tekst:
”[Klager 2] kan få støtte op til ni timer om ugen.
Støtten er midlertidig”.
Der klippes tilbage til optagelserne af [Klager 2], der pakker sine flyttekasser ud.
”
[Klager 2]
: Jeg havde jo lige fået en kontaktperson, inden jeg også flyttede hen i den anden lejlighed, som jeg nåede at lære at kende, og som jeg havde håbet på også kunne følge mig her.
Hende er jeg ikke sikker på, at jeg alligevel skal have.
”
Der vises optagelser af noget køkkengrej.
På skæren står følgende tekst:
”Hver gang [Klager 2] er flyttet, er hun også blevet flyttet til en ny afdeling i psykiatrien”.
Der klippes tilbage til optagelserne af [Klager 2], der pakker sine flyttekasser ud.
”
[Klager 2]
: Siden jeg er blevet 18, der har jeg ikke fået noget reel behandling, og så har jeg kun været til sådan nogle opstartssamtaler.
Men det har ikke været noget, hvor det psykisk hjælper.
Jeg har brug for ligesom stadig at få styr på en del ting altså sådan rent mentalt i forhold til mine spisemønstre og alt sådan noget, så jeg ligesom kan have en hverdag uden, at den bliver, altså, at jeg hele tiden falder ned i huller.
Lige nu er der ikke nogen præcis behandling, jeg ved, at jeg skal have eller sådan der.
Men det jeg gerne vil have hjælp til er måske at komme i noget behandling, hvor at det er den samme person, der følger mig igennem tiden.
”
[Klager 1] klagede den 10. maj 2024 til TV 2, som den 21. maj 2024 afviste klagen.
[Klager 1] og [Klager 2]s klage over TV 2s afvisning er modtaget i Pressenævnet den 9. august 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
[Klager 1] og [Klager 2] har i klagen til Pressenævnet anført
:
”Jeg indgiver hermed min datters og min klage over aftalebrud, uetisk og forvansket
fremstilling, brud på de presseetiske retningslinjer, grov udnyttelse af sårbar person med svær psykisk sygdom samt hendes pårørende.
Vores medvirken i programmet har været under falske forudsætninger.
Vores bevæggrunde for vores medvirkende
Den 7. september 2024 kontaktede jeg [Journalist 1].
Kontakten blev formidlet gennem [Person 1], der orienterede mig om, at [Journalist 1] netop arbejdede på et program, der omhandlede efterværn.
[Klager 2] og jeg befandt os på daværende tidspunkt i en desperat situation, da
sagsbehandlingen i [Klager 2]s overgang fra barn til voksen var endt i en gordisk knude med [Bynavn] Kommune.
Kommunen nægtede at handle på deres omsorgsforpligtelse og finde [Klager 2] et egnet botilbud, hvor hun kunne få den nødvendige specialpsykiatriske behandling.
Kommunen havde vurderet [Klager 2] i målgruppen til et §107 tilbud (botilbud), men havde anvist hende til kommunens billigste botilbud, der ikke kunne tilbyde den specialiserede indsats [Klager 2] havde behov for.
I sagsbehandlingen blev vi endvidere udsat for en række lovbrud, som jeg kunne underbygge med dokumentation.
Forud for overgangen fra barn til voksen, havde vi i mere end fire år kæmpet en lang, urimelig og opslidende kamp med [Bynavn] Kommune for at få den rette støtte til [Klager 2] i hendes sygdomsforløb.
Både borgerrådgiveren, socialborgmesteren og socialministeren har været inddraget undervejs, da vores retssikkerhed har været kompromitteret af lovbrud på lovbrud.
Vores kamp i systemet sammen med [Klager 2]s sygdom har været umådelig langstrakt og opslidende.
Også [Klager 2]s [Familiemedlem] led betragtelig overlast som skyggebarn i denne misere.
I vores fælles desperation for, at [Klager 2] skulle modtage den rette specialpsykiatriske støtte, valgte vi at drøfte en anbringelse med kommunen i behandlingsøjemed.
[Klager 2] blev derfor anbragt som en fælles og frivillig foranstaltning med henblik på at få specialpsykiatrisk behandling.
[Klager 2] var hverken anbragt på grund af omsorgssvigt eller mine manglende forældreegenskaber, men grundet er meget voldsomt sygeforløb, som krævede specialpsykiatrisk behandling.
Vi havde med anbringelsen forventninger om, at bostedet bestred de nødvendige
specialpsykiatriske kompetencer, der skulle støtte [Klager 2] i en bedre udvikling.
Det viste sig at være en farce.
Det bosted [Klager 2] havde boet på et år frem til hendes 18. år, var gennemsyret af forråelse og de specialpsykiatriske kompetencer vi var blevet skudt i skoene, at medarbejderne besad, var ikke at finde på matriklen.
Frem for at støtte [Klager 2] i en positiv udvikling havde bostedet snarere bidraget til at skubbe [Klager 2] længere ud i et hashmisbrug.
Et eksempel for at illustrere bostedets uformåen, så kæmpede [Klager 2] og jeg en kamp med bostedet og kommunen for, at bostedet skulle stille med den nødvendige måltidsstøtte for at støtte [Klager 2]s spisning, da hun har en spiseforstyrrelse.
Bostedet havde, for at spare på medarbejdernes tid, lavet rigide regler om, at de unge kun måtte få mad nede til måltiderne.
Flere af de unge piger kæmpede med netop spiseforstyrrelser.
Og enhver der har bare en smule kendskab til spiseforstyrrelser ved, at sådanne rigide regler kun fodrer en spiseforstyrrelse og forværrer den spiseforstyrrede tilstand.
Eksemplerne fra bostedet er mange.
Vi oplevede på ingen måde, at [Klager 2] fik den nødvendige behandling og støtte hverken fra bostedet eller kommunen.
Vores kampe om den rette støtte i [Klager 2]s overgang fra barn til voksen var vores bevæggrunde for at kontakte [Journalist 1] og medvirke i programmet.
Dette har vi også været meget tydelige omkring.
[Journalist 1] har gennem hele vores
“samarbejde” givet udtryk for, at [Klager 2] fik et talerør og at vi fik lov til at fortælle, hvor groft vi var blevet behandlet af både bostedet og kommunen.
At stå offentlig frem med vores aller dybeste og mest sårbare hemmeligheder krævede mange overvejelser og vi havde naturligvis mange betænkeligheder ved at skulle dele de forhold med omverdenen.
Omvendt var vi nået til et sted, hvor vi følte os nødsaget til at få skildret vores virkelighed for at lægge pres på kommunen, der fuldstændig smadrede [Klager 2]s overgang til voksen ved ikke at tilbyde et egnet bosted, selvom hun var vurderet til et § 107 tilbud.
De lod hende sidde tilbage i uvished og nægtede at se på løsninger og det forværrede hendes mentale tilstand betragtelig, da hun ikke kunne få den nødvendige behandling.
Vi samtykkede til at deltage i programmet ud fra den klare overbevisning, at det var en seriøs dokumentarisk skildring, hvor [Klager 2] ville få mulighed for at få et talerør og fortælle hendes historie og vise hendes og familiens kamp.
Vi blev også orienteret om, at vi når som helst kunne trække vores samtykke tilbage, hvis vi fortrød.
Det viste sig ikke at være helt så ligetil.
Havde vi på forhånd været bekendte med, at Impact TV ville producere en så svigagtig og forvrænget fortælling, havde vi aldrig samtykket til at blotte min datters sygdomsforløb for omverdenen.
Navnligt ikke i dette format.
[Klager 2]s sygdom er stærkt tabuiseret og fortsat omgærdet af manglende forståelse og stigmatisering, og udsendelserne afmonterer ikke just disse stigma.
Snarere tværtimod taler programmet netop ind i stigmatiseringen af anbragte børn og deres familier på uetisk vis.
Af svaret på min klage til TV2 fremgår det:
“Producenten oplyser, at de blev kontaktet i dig i september 2023, da du gerne ville
have sat fokus på [Klager 2]s sag.
På dette tidspunkt var producenten allerede i fuld gang
med at producere et program til TV 2 om efterværn – unge anbragtes overgang fra
barn til voksen i anbringelsessystemet.
[Journalist 1] skrev endvidere i et SMS svar til mig efter lanceringen, at det var mig, der havde etableret kontakten til hende.
At jeg tager kontakt og spørger ind til det, vi af [Journalist 1]s kollega får præsenteret som en dokumentar, kan i min optik aldrig retfærdiggøre, at et TV-hold fører en psykisk syg pige og hendes familie bag lyset og udnytter dem til at fortælle en aldeles anden historie end den, de tror de medvirker i.
Vores historie kunne på alle måder rummes indenfor rammerne af kontrakten og det format vi blev præsenteret for.
Det har været et fravalg Impact TV har foretaget - at forvanske vores historie og lade os blive i troen om, at [Klager 2] skulle fortælle hendes historie.
Af svaret på min klage til TV2 fremgår det endvidere:
”Du blev oplyst om, at der var tale om et reportageprogram, hvor vi følger de unge og
fortæller deres historie ud fra deres perspektiv, som det også fremgår af den
medvirken-kontrakt, du har skrevet under på.
Du – og din datter – indgik således en
igangværende produktion, hvor der allerede var lavet optagelser med andre unge anbragte, der ventede på svar på, hvorvidt de kunne få efterværn.
Producenten henviste også til andre af deres produktioner i samme genre, fx “De Lovløse Piger” og “Pigerne på kanten”.
Og “Programmerne går ikke i dybden med de medvirkendes relation til deres forældre, ej heller forældrenes perspektiv på de unges situation eller de udfordringer, forældrene måtte have haft med systemet“.
Jeg oplever netop, at det er min og [Klager 2]s relation, der sættes i fokus fremfor de forhold omkring kommunens sagsbehandling og de kritisable forhold på bostedet, som [Klager 2] ønskede at berette om.
Det fremgår endvidere af kontrakten, at vi medvirker i et dokumentarprogram og at
“I programmerne møder vi de unge og oplever verden fra deres perspektiv….
”
“Men det bliver også programmer om, hvordan det er at være anbragt og tidligere anbragt i Danmark, og hvilke konsekvenser det har for de unges liv”.
“På den måde løfter deres historier sig og bliver langt mere end blot en historie om efterværn og forskellige kommunale indsatser.
Det bliver et ungdomsportræt af en gruppe, der sjældent kommer til orde på egne præmisser, og hvis baggrund og fortid præger deres nutid.
I programmerne vil vi også få et indblik i de unges retrospektive historier - blandt andet gennem aktindsigt.
”
Jeg synes på alle måder, at kontrakten lægger op til, at [Klager 2] skal have et talerør til at formidle hendes historie om hendes fatale oplevelser med systemet og forråelsen på det bosted, der skulle støtte hende i en positiv udvikling.
Men den historie skamklipper Impact TV og forvrænger til at passe ind i egne fordomsfulde perspektiver på anbragte unge og deres familier.
Programmets illoyale skildring
Min datter er i min optik verdens modigste pige, at hun står frem med hendes sygdom for at sætte fokus på alt det svære, hun er omgærdet af.
Impact TV udnytter en psykisk syg og sårbar pige under det påskud, at hun får et talerør til at fortælle om vores kamp mod systemet i hendes sygdomsforløb.
Efterfølgende klipper Impact TV [Klager 2]s fortælling i stykker og stumper og forvrænger hendes virkelighed til en helt anden historie blot for at få den til at passe ned i noget, der ligner en på forhånd defineret ramme.
Det er både uetisk og svigagtigt.
I programmet skildres vi som en “fucked up familie” (introteksten), hvor [Klager 2] bliver syg af at være i de rammer, der er hos hendes mor.
Der laves en kobling mellem, at [Klager 2] ikke har været indlagt under hendes anbringelse, men bliver indlagt så snart hun er hjemme hos mor - indenfor 14 dage.
Impact TV klipper sætninger ud af deres kontekst og udelader vigtig information og forvansker helt bevidst virkeligheden.
I et SMS svar fra [Journalist 1] kalder hun denne kobling faktuel korrekt.
På trods af, at [Klager 2] tydeligt foran kameraet skildrer hendes indlæggelse som en konsekvens af, at kommunen ikke vil tilbyde hende det rette behandlingstilbud og hun er overladt til uvished, som forværrer hendes tilstand betragteligt.
I modsætning til de øvrige to piger, der har været anbragt i årevis, hvilket fremgår af udsendelsen, så fremgår det ingen steder, at [Klager 2] kun har været anbragt et år.
Det fremgår endvidere ikke, at hun blev anbragt frivilligt på vores fælles initiativ grundet hendes behov for at være dækket af professionel behandling døgnet rundt.
En behandling jeg ikke kunne varetage, da jeg er alenemor og også har en søn, der har lidt betragtelig overlast i [Klager 2]s sygeforløb, alt imens kommunen ikke stillede med den lovpligtige hjælp til familien.
Det skildres underforstået, at [Klager 2] bliver syg af at være hos mig grundet de dårlige rammer jeg har i hjemmet.
Det ligger implicit i udsendelsen, at [Klager 2] kan have været anbragt i årevis og bliver syg af vores relation.
En skildring der på alle måder divergerer fra virkeligheden og det er Impact TV aldeles bekendt med.
Men Impact TV har ingen intention om at skabe en sand fortælling, der divergerer fra de andre to pigers fortælling, selvom de gennem hele produktionen lader os blive i den tro, at det er hensigten med vores deltagelse.
[Klager 2] fortæller gentagne gange i de oprindelige optagelser, at hendes mentale tilstand er blevet forværret af, at kommunen nægtede at forholde sig til deres omsorgsforpligtelse og finde et egnet bosted, hvor [Klager 2] kunne modtage den rette behandling og opbygge en hverdag med støtte.
Hun beretter om, at det belaster hende betydeligt at være overladt til uvished og ingen hjælp at få.
Af akterne fra Børne- og Ungdomspsykiatrien fremgår det ligeledes, at [Klager 2]s tilstand ville forværres af uvished og ikke at få tildelt et egnet bosted til at støtte hende i hendes udfordringer.
[Klager 2] fortæller på reflekterende vis, hvor meget jeg kæmper med kommunen for, at hun skal have den rette støtte og hvor dårlig hun bliver af ikke at få de rette rammer og støtte.
Alle disse beretninger (underbygget af akter fra psykiatrien), om hvad der forværrer [Klager 2]s sygdom, har Impact TV valgt at fraklippe.
Grundet deres manglende journalistiske formåen lægger de i stedet et implicit fokus på, at jeg som mor gør hende syg.
Det skildres implicit, at [Klager 2] bliver mere misbrugende og syg af at være hos hendes mor.
Realiteten er, at hendes misbrug faldt markant, mens hun boede hjemme hos mig og hendes fødeindtag steg i perioden.
Da hun senere flyttede ad to omgange grundet kommunens usammenhængende sagsbehandling, blev hendes misbrug tiltagende og hun har efterfølgende tabt sig betydeligt.
Dette er [Journalist 1] og hendes team fra Impact TV også bekendte med.
[Klager 2]s forløb sættes i en kontekst med de andre to piger, hvor man skildrer tre meget analoge forløb.
Udsendelserne indikerer, at de tre piger har lignende baggrund og problematikker.
Det ligger implicit, at ingen af pigerne har en forælder, der støtter og viser omsorg.
Man overlader det jo til seerne at udfylde de tomrum, programmet efterlader.
Og i fremstillingen af [Klager 2]s udelades alt det, der differentierer hendes fortælling.
Et skilt viser, at [Klager 2] ikke har haft en bolig de sidste fire måneder, men at hun har fået støtte af sin mor til at søge hjælp hos kommunen.
Dette skilt tolkes ud fra den kontekst og fortælling, den er sat i - og kan i lige så høj grad tolkes, som om jeg ikke ønsker at have [Klager 2] boende hjemme og derfor støtter hende i at gå til kommunen for at få dem til at “tage sig af hende”.
Det fremgår også implicit, at det er [Klager 2] selv, der søger støtten hos kommunen, mens [Journalist 1] er aldeles bekendt med, at jeg har kæmpet en fuldstændig urimelig kamp for, at hun skal have professionel hjælp, så jeg først og fremmest kan være mor for hende.
Skiltet kunne på tre linjer have haft en tekst om, at vi de sidste 5 år har kæmpet en kamp med kommunen om den rette støtte og behandling til [Klager 2].
Det er en helt bevidst forvanskning fra Impact TV’s side.
Det fremgår ligeledes, at hun tildeles pædagogisk støtte grundet hendes udfordringer.
Impact TV reducerer dermed [Klager 2]s psykiatriske tilstand til udfordringer, der kræver pædagogisk støtte - analogt med de øvrige to piger.
Det kommer ikke frem at jeg bruger alle mine vågne timer på at slås med et system om den rette behandling til [Klager 2].
[Klager 2] var tildelt et §107 tilbud (botilbud) grundet hendes svære psykiatriske udfordringer, der ikke kan imødekommes i eget hjem.
Kommunen har peget på et aldeles uegnet botilbud, som også Ankestyrelsen har vurderet uegnet, for at presse hende til at bo hos mig.
Jeg kan ikke varetage pasningen, når støtten til familien ikke følger med.
Jeg kan ikke forsørge mine to børn af ingenting.
Vores liv har de sidste fem år været et langstrakt tumultarisk helvede grundet kommunens vrangvillige sagsbehandling om den rette støtte til [Klager 2].
At støtten ikke kom rettidig er årsagen til, at [Klager 2] blev så syg som hun gjorde, og at jeg ikke kan varetage pasningen af hende, hvilket jeg har forsøgt gentagne gange.
Heller ikke bostedet har haft held med at skabe rammer [Klager 2] kunne udvikle sig positivt i.
Snarere tværtimod.
Alligevel skildres det som om, at [Klager 2] trives på bostedet, da hun ingen indlæggelser har under hendes anbringelse.
Det er umådeligt forvrænget og det er [Journalist 1] og [Journalist 2] fra Impact TV aldeles bekendte med.
Behandlingen på bostedet (eller snarere mangel på samme) var nogle af de forhold, [Klager 2] ønskede at få frem i lyset.
[Klager 2] ønskede at fortælle hendes historie om, hvor groft systemet svigtede hende - en historie hun ønskede, at omverdenen skulle kende, for at de skulle forstå, hvad hun stod i.
I stedet klipper Impact TV hele hendes historie i stykker og retter skytset mod hendes mor, som gør alt i sin magt for at støtte hende.
At blive udstillet i et helt andet lys - som tabt og misbrugende - har naturligvis påvirket [Klager 2]s mentale helbred negativt som følge af lanceringen.
[Klager 2] er ramt af psykisk sygdom, men hun er umådelig velreflekteret.
Hun havde så meget på hjertet, hun ønskede at fortælle, men fik aldrig det talerør [Journalist 1] ellers gennem hele forløbet hævdede, at hun gav hende.
[Klager 2] ville virkelig kunne profitere og vokse af at få et talerør og vise hendes kamp til omverdenen.
I stedet blev hun reduceret til en omsorgssvigtet og misbrugende pige.
Et enormt svigt fra et brutalt og skruppelløst medie
[Klager 2]s mentale tilstand i forløbet
I januar måned, da [Klager 2] er flyttet i en bolig hos [Botilbuddet] (§ 107 tilbud), får hun det tiltagende værre og hun befinder sig i en svær periode med tiltagende misbrug og nogle dårlige bekendtskaber, der opholder sig hos hende.
Jeg kontakter [Journalist 2], fordi jeg ønsker at trække mig fra programmet, da jeg ikke mener det er forsvarligt at fortsætte, når [Klager 2] er så dårligt et sted.
Jeg beklager meget overfor [Journalist 2], at jeg har spildt deres tid, men jeg vil hverken lægge navn eller ansigt til noget, jeg ikke har den ringeste indflydelse på, især [Klager 2]s tilstand taget i betragtning.
Derfor står jeg også undrende overfor, at mit navn er med i programmet og stedet vi bor vises ligeledes, hvilket afslører min identitet.
Det mener jeg er helt unødvendigt.
Da de ikke længere kan benytte de optagelser, jeg er med i, forestiller jeg mig, at de afslutter optagelserne med [Klager 2].
Særligt grundet hendes mentale tilstand.
Jeg bliver orienteret om, at de agter at fortsætte med [Klager 2], hvilket jeg ikke har indflydelse på, da [Klager 2] er 18 år.
Impact TV virker ikke til at have nogle etiske overvejelser eller skrupler omkring, hvorvidt [Klager 2] er i stand til at overskue konsekvenserne af hendes deltagelse.
Særligt taget i betragtning, at de bevidst fører hende bag lyset if.
[Klager 2]s forventninger til hendes egen fortælling i programmet.
Jeg forsøger flere gange at tale med [Klager 2] om hendes deltagelse og forsøger at tale hende fra at medvirke, da jeg er bekymret for, hvordan det vil påvirke hendes tilstand, når programmet lanceres.
[Klager 2] har allerede fortalt vidt omkring, at hun medvirker i et dokumentarprogram for at vise de svigt, hun har oplevet i systemet, og [Klager 2] vil fortsat gerne fortælle hendes historie.
Den historie får hun bare ikke lov at fortælle, men det er vi begge uvidende om på daværende tidspunkt.
At Impact TV benytter en anerkendt psykolog, som [Psykologen] til at blåstemple deres projekt, er endnu et manipulerende værktøj i den svigagtige proces.
[Psykologen]s funktion er ganske vist at vurdere, om det er forsvarligt, at den medvirkende deltager i programmet ud fra en vurdering af vedkommendes mentale tilstand.
Det har utvivlsomt til hensigt at signalere, at det er et seriøst og forsvarligt foretagende, hvor der tages hånd om den medvirkende.
Men tilstanden hos en person med psykisk sygdom er ikke statisk.
Da jeg orienterer om, at [Klager 2] har det rigtig skidt og hendes tilstand er markant forværret, benytter Impact TV ikke [Psykologen] til at vurdere [Klager 2]s tilstand på ny, men fortsætter ufortrødent optagelserne.
Selv ikke den skarpeste psykolog kan vurdere, hvorvidt en medvirkendes mentale tilstand stadig er forsvarlig tre måneder senere uden at foretage kontinuerlige konsultationer med den medvirkende.
[Klager 2] og jeg havde en klar opfattelse ud fra de samtaler vi havde med [Journalist 1] og [Journalist 2], at [Psykologen] ville blive benyttet løbende under optagelserne i hele processen.
Dette blev vi orienteret om gentagne gange.
Særligt skulle hun støtte de unge ved lanceringen af programmerne.
Efter [Klager 2]s ene besøg hos [Psykologen], inddrages [Psykologen] ikke yderligere i processen, uanfægtet [Klager 2]s forværrede tilstand.
På trods af, at [Journalist 1] er bekendt med, at [Klager 2] får det markant værre efter lanceringen som følge af lanceringen.
[Journalist 1] tager forbi [Klager 2] med blomster dagen efter lanceringen.
En form for aflad må vi formode.
[Klager 2] er ikke dukket op til lanceringen og efter at have kontaktet mig bliver [Journalist 1] bekendt med, at [Klager 2]s tilstand er forværret.
Derefter hører vi ikke mere fra [Journalist 1] og [Journalist 2] for nu havde de fået, hvad de skulle bruge.
Af svaret på den klage jeg sendte TV2 fremgår det at “Der var tilknyttet en psykolog til produktionen, der foretog en screening af de medvirkende unge, og under denne især fokuserede på, om [Klager 2] var bevidst om, hvad hun sagde ja til, og om hun kunne overskue konsekvenserne af dette.
”
Jeg synes det med al tydelighed viser, at hverken [Klager 2] eller jeg var bevidste om, hvad vi sagde ja til og var i stand til at overskue konsekvenserne af vores medvirkende.
Jeg er nu også ganske overbevist om, at [Psykologen] meget nødigt vil lægge navn til den behandling, vi som familie har fået i programmet, hvis jeg forelægger den for hende.
Forelæggelse af udsendelserne
Af kontrakten fra Impact TV fremgår det: “Den Medvirkende har ret til at se de færdigklippede programmer i god tid før udsendelsen bliver sendt på TV, så der er mulighed for at justere ift.
eventuelle faktuelle fejl i programmet”
Jeg har ikke fået mulighed for at se de færdigklippede programmer i god tid før udsendelsen.
Og jeg har kun fået vist brudstykker, hvor vi er med og derved ikke den samlede skildring.
[Klager 2] gør gentagne gange opmærksom på overfor [Journalist 1] og [Journalist 2], at hun ikke oplever at de inddrager de forhold hun beretter om fra bostedet og kampen med kommunen.
Det bliver ikke taget til efterretning.
Jeg fik forelagt afsnit 2 en dag, jeg kom på uanmeldt besøg hos [Klager 2].
Mit besøg faldt tilfældigt sammen med, at [Journalist 1] og [Journalist 2] fra Impact TV skulle komme forbi for at vise [Klager 2] afsnit 2.
Vi så ikke den færdigredigerede udgave.
Der manglede flere skilte i udsendelsen.
Der var problemer med lyden og der blev spolet frem og tilbage i udsendelsen på en lille bærbar.
Jeg blev ikke introduceret til introen, hvor vi blev kategoriseret som en fucked up familie og eftersom skiltningen ikke var på plads, så fremgik koblingen mellem [Klager 2]s indlæggelser under hendes ophold på bostedet og indlæggelsen, da [Klager 2] vendte hjem til hendes mor endnu ikke af visningen.
Senere kom [Journalist 1] i mit hjem for at forelægge afsnit 1 og 3.
Her blev der spolet hen over introen, og jeg fik udelukkende mulighed for at se sporadiske klip med [Klager 2] og altså ikke de færdige udsendelser, da jeg ikke måtte se klippene med de øvrige to piger.
Jeg ser ikke udsendelserne kronologisk og slet ikke den kontekst, vi bliver sat i.
Det er helt umuligt at danne et samlet overblik ud fra klippene, der er taget ud af konteksten.
I dag forstår jeg, hvad årsagen var til, at jeg ikke fik præsenteret de tre afsnit i sin fulde længde og sammenhæng med den færdige skiltning.
At udsendelsen var en aldeles anden historie, end den vi havde forstået, vi skulle fortælle.
Altså en vildledning.
I klagesvaret fra TV2 fremgår det at “gennemsynet hos [Klager 2] var aftalt med [Klager 2] og med producentens vidende om, at du også ville være der”.
Det finder jeg naturligvis meget besynderligt, idet jeg kom på uanmeldt besøg, og end ikke [Klager 2] vidste, at jeg ville komme forbi.
Jeg havde ikke kunnet få kontakt til [Klager 2] og kom derfor på uanmeldt besøg.
Det fremgår endvidere af klagesvaret at “Producenten burde i sin medvirken-kontrakt have taget forbehold for, at det ikke altid vil være muligt at få gennemsyn på de fulde programmer, når der medvirker flere sårbare personer”.
Jeg fik som den eneste ikke mulighed for at se programmerne i sin fulde længde eller i kronologisk rækkefølge.
Jeg fik vist de sidste to afsnit, efter de medvirkende piger havde set egne optagelser og godkendt dem.
Det var kort tid før lanceringen og der var ikke noget til hinder for, at jeg kunne se de færdigklippede afsnit ud over, at Impact TV ikke ønskede at vise mig den egentlige ramme og fortælling vi var sat ind i.
I kontrakten fremgår det klart og tydeligt, at vi har ret til at se de færdigklippede programmer.
I stedet får jeg vist sporadiske klip taget ud af konteksten og manglende skiltning.
Med den klare hensigt, at jeg ikke skal se den forvanskede ramme, vi er sat i.
I tiden efter lanceringen brugte jeg meget tid på at samle op på [Klager 2], da kommunens støtte var en farce og [Klager 2] tydeligt var påvirket af, at udsendelsen var blevet lanceret.
Hun var langt mere påvirket i den efterfølgende tid, end hun havde været længe.
Jeg så derfor først selv afsnit 1 og 2 d. 2. maj. Det er først her jeg ser den kontekst, vi er placeret i samt den forvanskede skildring.
Jeg kontaktede efterfølgende [Journalist 1] på SMS og forelagde hende kritikken.
Afsnit 3 havde jeg først haft mulighed for at se den dag programmet blev lanceret d. 9. maj.
Dokumentation
I min kamp med kommunen, oplevede jeg gang på gang, at sagsbehandlerne ikke journaliserede efter forskrifterne og de brød vores mundtlige aftaler.
Jeg så mig derfor nødsaget til at downloade en app, der optager alle mine telefonsamtaler.
Derfor har jeg også optagelser af alle de telefonsamtaler, jeg har med [Journalist 2] og [Journalist 1] fra Impact TV.
Samtalerne er relevante, da de med al tydelighed underbygger de aftalebrud jeg påpeger.
I mine samtaler med [Journalist 1] drøfter vi kommunens sagsbehandling og vores erfaringer med systemet.
Det fremgår tydeligt af optagelserne, at [Klager 2] og jeg har en meget klar opfattelse af, at der kommer fokus på den kritisable sagsbehandling, vi har oplevet med kommunen.
Jeg bruger oceaner af tid på at finde dokumenter, jeg sender til [Journalist 1] og beretter løbende om sagsbehandlingen.
I løbet af samtalen har [Journalist 1] mange muligheder for at bekende kulør og orientere mig om, at de ikke har i sinde at rette fokus på kommunens sagsbehandling, som vi har forventninger om.
Det gør [Journalist 1] ikke.
Hun er udmærket klar over, at hun har vildledt os og lader os blive i den tro, at vi fik et talerør til at fortælle vores historie.
I stedet fortæller Impact TV en helt anden og forvrænget historie, der på ingen måde kan kategoriseres som en dokumentaristisk skildring.
Samtalerne er fra hhv.
d. 15. december 2023 og d. 21. februar 2024.
Af samtalerne fremgår det med al tydelighed, at vores forventning om fokus i programmet er kommunens kritisable sagsbehandling i [Klager 2]s overgang til voksen.
Jeg har optagelser af alle telefonsamtaler med [Journalist 1], [Journalist 2] og [Journalist 3].
Der er naturligvis mulighed for at få disse rekvireret.
Samtale med [Journalist 1] d. 15. december 2023 kl.
12:32: [Link til optagelse indsat,
Pressenævnet
]
Samtale med [Journalist 1] d. 21. februar 2024 kl.
14.53: [Link til optagelse indsat,
Pressenævnet
]
Af samtalen d. 15. december fremgår det, at vi drøfter, hvorfor [Botilbuddet] ikke ønsker, at [Klager 2] skal deltage i programmet, når [Klager 2] skal overgå til deres botilbud.
Det fremgår tydeligt af samtalen, at vi har en opfattelse af, at [Klager 2] får et talerør til at fortælle hendes historie med fokus på kommunens svigt og kritisable sagsbehandling.
[Journalist 1] siger: “De her unge mennesker bliver simpelthen nødt til at få et sted, de kan få et talerør og det kan vi give dem”.
Det fremgår endvidere, at jeg ikke kan gennemskue, hvad konsekvenserne af [Klager 2]s deltagelse i programmet kan være.
Jeg siger: “Men jeg ved da ikke, hvad deres anke skulle være i det.
Det kan jeg ikke gennemskue” Jeg forstår tydeligvis ikke, at den “dokumentar” vi skal medvirke i er forvansket og med et helt andet sigte, og jeg kan derfor ikke gennemskue konsekvenserne af vores deltagelse i programmet.
[Botilbuddet] har tidligere haft en ung medvirkende i et af Impact TV’s programmer, og man må formode, at det er derfor lederen af botilbuddet overfor Impact TV reagerer som hun gør tre år senere, da Impact TV igen tager kontakt.
I dag står det soleklart, at lederen af botilbuddets bekymringer gik på de forvanskninger og den manipulation, der kendetegner Impact TV’s produktion.
Det fremgår af samme samtale med [Journalist 1], hvordan de blåstempler deres “samarbejde” med psykisk sårbare unge gennem [Psykologen].
Af samtalen d. 21. februar, fremgår det ligeledes med al tydelighed, at vi har en forventning om et helt andet fokus.
Jeg bruger meget tid på at finde sagsakter, klager og dokumenter og redegøre for udviklingen i vores sag.
Her er det igen meget tydeligt, at vi ikke kender de egentlige præmisser for vores deltagelse.
Vi er ført bag lyset og vi har helt andre forventninger om programmets fokus.
Vi drøfter igen min bekymring omkring [Klager 2]s deltagelse i programmet og her siger [Journalist 1]: “Der kommer noget godt ud af at fortælle folks forløb og ligesom stå ved, hvad det er man bliver budt af systemet”.
Det var jo netop vores bevæggrunde for at medvirke i programmet.
Men det er det talerør, [Klager 2] aldrig fik.
Vi har drøftet, at programmet naturligvis ikke kan dykke ned i alle vore sager, da det er et aldeles omfattende sagskompleks, men at programmet ville berøre dem og efterfølgende kunne sagerne udfoldes i et såkaldt “artikelhav”, der ville følge i kølvandet på udsendelserne.
Jeg har hele tiden været meget tydelig omkring, at henvendelser vedrørende artikler sk
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
