LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9877/2025

    RETSINFO 9877/2025 — Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Narkotika

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst 1. Overblik og tjekliste Overblik: Politiets sagsbehandling Overblik: Tiltalerejsning Ved behandlingen af narkotikasager skal man i forbindelse med overvejelser omkring tiltalerejsning og strafpåstand bl.a. være opmærksom på følgende: - Er der tale om besiddelse til eget forbrug? (se pkt. 5.1.) - Er der tale om besiddelse med henblik på videreoverdragelse? (se pkt. 5.3.) - Er der tale om gentagne salg af narkotika i små mængder? (se pkt. 5.5.1.) - Er der tale om overdragelse af narkotika på eksempelvis restaurationer, diskoteker, koncerter, musikfestivaler eller lignende? (se pkt. 5.5.2.) - Er der tale om videreoverdragelse af euforiserende stoffer via sociale medier? (se pkt. 5.5.3.) - Er der tale om videreoverdragelse af euforiserende stoffer fra detailbutikker? Og er der i så fald grundlag for påstand om rettighedsfrakendelse og opholdsforbud? (se pkt. 5.5.4. og pkt. 5.10.) - Er der tale om besiddelse eller overdragelse af narkotika i et fængsel mv.? (se pkt. 5.6.) - Er forholdet begået i en (målrettet) skærpet strafzone udpeget i medfør af politilovens § 6 a, stk. 1, og er der grundlag for at forhøje straffen i medfør af straffelovens § 81 c eller § 81 e? (se Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om straffens fastsættelse, pkt. 5.6. eller pkt. 5.8.) - Skal der nedlægges påstand om konfiskation? (se pkt. 5.10.) Ved behandlingen af narkotikasager skal man efter dom være opmærksom på følgende: - Er der tale om en dom, der er omfattet af indberetningsordningen i forlængelse af lov nr. 724 af 20. juni 2025? (se nærmere under pkt. 6.1.) - Er der tale om en dom, der i øvrigt er egnet til Vidensbasen? (se pkt. 6.1.) 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 2.1. Om politiets brug af narkotikatest og indhentelse af udtalelser fra de retskemiske afdelinger Når politiet beslaglægger narkotika anvendes et narkotikatestsæt (Marquis test) til at undersøge, om der er indikationer på, at det testede stof er narkotika. Rigspolitiets vejledning om brugen af narkotikatest findes på POLIntra. Anklagemyndigheden skal være opmærksom på, at politiets narkotikatestsæt alene giver en indikation for, om der er tale om narkotika. Politiet skal derfor som udgangspunkt sende et formodet euforiserende stof til retskemisk analyse på de retskemiske afdelinger. I de tilfælde, hvor en sigtet nægter at være i besiddelse af narkotika, selv om politiets narkotikatest giver et positivt svar, fremgår det af Rigspolitiets vejledning, at det formodede stof skal sendes til retskemisk analyse. Politiet kan dog afhængig af omstændighederne undlade at sende et stof til retskemisk analyse i sager, hvor sigtede erkender besiddelse af narkotika, og hvor politiets narkotikatest giver et positivt svar. Det pågældende stof skal dog sikres og opbevares, så det efterfølgende kan sendes til retskemisk analyse, hvis det er nødvendigt. Anklagemyndigheden skal være opmærksom på, om det er nødvendigt at indhente supplerende udtalelser fra de retskemiske afdelinger. Det kan eksempelvis være relevant, hvis der er oplysninger i sagen, som peger på, at der er tale om et stof med en meget høj renhedsgrad, eller hvis der ønskes foretaget en sammenligning af euforiserende stoffer fra to eller flere forskellige beslag/koster i sagen. 2.2. Politiets meddelelse af advarsel ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug 2.2.1. Advarsler meddelt efter bekendtgørelsen om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale Der kan meddeles advarsel (tiltalefrafald), hvor en person sigtes for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 7, jf. bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale: - hvis den pågældende ikke tidligere er straffet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og det på baggrund af en konkret vurdering er mest formålstjenligt at anvende denne sanktion, og - hensynet til en effektiv strafforfølgning tilsiger dette (det vil for eksempel være tilfældet, hvis anklagemyndigheden vurderer, at der kan blive behov for, at køberen af euforiserende stoffer kan afhøres som vidne i en straffesag mod sælgeren, og der med dette formål ikke skønnes at være tid til at afvente gennemførelsen af en bødesag mod køberen), eller - anvendelse af bødestraf vil medføre administrativt besvær, der ikke står i rimeligt forhold til sagens beskaffenhed (det vil for eksempel kunne være tilfældet i relation til udlændinge, der alene opholder sig her i landet som turister, og som ud over advarslen vil kunne udvises på grund af sagen). Advarsel (tiltalefrafald) kan også meddeles i gentagelsestilfælde for besiddelse af hash til eget forbrug efter samme retningslinjer, som gælder for at meddele advarsel i førstegangstilfælde. I grovere gentagelsestilfælde vedrørende besiddelse af hash skal der søges pålagt bødestraf. 2.2.2. Advarsler meddelt i medfør af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 4, grundet sociale forhold Det fremgår endvidere af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 4, at advarsel (tiltalefrafald uden vilkår) skal meddeles for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, når sociale forhold taler herfor, og besiddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer som følge af et længere og vedvarende misbrug heraf. Det gælder også i gentagelsestilfælde og uanset stoftype, hvis betingelserne for meddelelse af advarsel i øvrigt er opfyldt. Bestemmelsen er indført ved lov nr. 667 af 11. juni 2024, der trådte i kraft den 1. juli 2024, hvor advarselsreglen blev præciseret. Advarsel skulle imidlertid også forud for præciseringen meddeles for forhold, hvor sociale forhold talte for anvendelse af advarsel, og besiddelsen af stoffet skyldes en stærk og vedvarende afhængighed af hårde euforiserende stoffer, jf. bl.a. af Justitsministeriets besvarelse af 9. september 2020 af spørgsmål nr. 1497 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og af Justitsministeriets besvarelse af 16. december 2020 af spørgsmål nr. 227 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Er et forhold begået forud for den 1. juli 2024, og er betingelserne for meddelelse af advarsel opfyldt, skal advarsel således meddeles med henvisning til den hidtil gældende bestemmelse i lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, 3. pkt. Ovenstående gælder også, selvom den pågældende samtidig er sigtet eller tiltalt for andre overtrædelser, og straffen for det konkrete forhold om besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug må antages at ville blive absorberet af straffen for de øvrige lovovertrædelser. Forhold vedrørende besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug, der i medfør af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 4, skal afgøres med en advarsel (tiltalefrafald uden vilkår), og som indgår i et sagskompleks med andre forhold, skal derfor udskilles til særskilt behandling. I forhold til betingelsen om, at stofferne må antages at være til eget forbrug, henvises der til punkt 4.1. nedenfor. Det er dog forudsat i bemærkninger til lov nr. 667 af 11. juni 2024 (L 179 af 30. april 2024, de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.), at politiet er opmærksom på, at målgruppen for advarselsordningen i visse tilfælde vil have oparbejdet en større tolerance over for de pågældende stoffer, og at det derfor må antages, at også større mængder, end hvad der sædvanligvis vil kunne betragtes som bestemt til eget forbrug, efter en konkret vurdering vil kunne anses som værende til eget forbrug for denne målgruppe. Sociale forhold taler for anvendelse af advarsel, hvis den pågældende f.eks. modtager kontanthjælp eller førtidspension og ikke har anden indkomst eller opsparing af en vis størrelse. Derimod vil der ikke kunne meddeles advarsel af sociale hensyn, hvis den pågældende har arbejdsindtægter eller modtager dagpenge. Besiddelsen af euforiserende stoffer anses som et udslag af stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer, f.eks. heroin, kokain og amfetamin, eller stoffer der kan sammenlignes med disses farlighed, hvis der er tale om personer, som igennem år har opbygget en så stærk afhængighed af hårde stoffer, at de bruger disse stoffer dagligt. Hvis det er tilfældet, kan den pågældende også meddeles advarsel for ulovlig besiddelse af andre typer af stof, f.eks. hash, til eget forbrug. Uanset indtægtsforhold kan der ikke meddeles advarsel af sociale hensyn til personer, herunder unge, som kun lejlighedsvis, f.eks. i weekender eller til fester, bruger euforiserende stoffer, selv om de pågældende kan antages at have en vis afhængighed af stoffet. Der henvises i øvrigt til lov nr. 526 af 6. juni 2007 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Højere bøder i narkosager) (L 201 af 28. marts 2007, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.5.2.), som bl.a. indeholder en nærmere beskrivelse af, hvordan ”sociale forhold” og ”stærk afhængighed” bør forstås. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 667 af 11. juni 2024 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum), at det forudsættes, at politiet i tvivlstilfælde ikke søger sagen afgjort med bøde eller fængselsstraf, men i stedet oplyser sagen ved indhentelse af dokumentation fra relevante myndigheder, f.eks. om indkomstforhold eller stofafhængighed, inden der træffes afgørelse i sagen. Hvis sagen ikke kan afgøres på stedet, skal det fremgå af sagens rapporter, om borgeren er omfattet af bestemmelsen, ligesom det skal fremgå, om borgeren er blevet vejledt om muligheden for at modtage et tiltalefrafald, hvis betingelserne herfor er opfyldt, så den pågældendes manglende kendskab til muligheden ikke risikerer at indebære, at relevante oplysninger herom ikke fremkommer. Der henvises i den forbindelse til forarbejderne til lov nr. 667 af 11. juni 2024 (L 179 af 30. april 2024, de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2. og 2.1.3.). 2.3. Stofindtagelsesrum I medfør af lov om euforiserende stoffer § 3 b, stk. 1, kan der efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse meddeles tilladelse til oprettelse og drift af stofindtagelsesrum for personer over 18 år med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer. Bestemmelsen blev indsat i lov om euforiserende stoffer ved lov nr. 606 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 1. juli 2012. Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen (L 185 af 9. maj 2012, de almindelige bemærkninger pkt. 4.4.), at politiet ikke forfølger forhold vedrørende besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug i og i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum, hvis den pågældende er fyldt 18 år og som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har en stærk afhængighed af det pågældende stof. Ved lov nr. 667 af 11. juni 2024, der trådte i kraft den 1. juli 2024, blev det præciseret i bestemmelsen, at der skal være tale om et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer, f.eks. heroin, kokain og amfetamin. Ved lovændringen blev ordningens anvendelsesområde endvidere udvidet, samtidig med at det i lov om euforiserende stoffer § 3 b, stk. 2, blev præciseret i lovteksten, hvilke forhold der ikke skal strafforfølges af politiet. Det følger således af bestemmelsen, at besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug ikke strafforfølges, hvis den pågældende er fyldt 18 år, besiddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer, og den pågældende 1) befinder sig i eller i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum, hvis besiddelsen sker med henblik på indtagelse i stofindtagelsesrummet, eller 2) er på vej til et stofindtagelsesrum med henblik på indtagelse af stoffet. For alle andre personer, skal forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer strafforfølges efter sædvanlig praksis, uanset om forholdet begås i eller i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum. Et længere og vedvarende misbrug skal forstås som, at den pågældende igennem år har opbygget en så stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer, at personen bruger disse stoffer dagligt. Der er med lov nr. 667 af 11. juni 2024 ikke lagt op til en ændring af den hidtidige forståelse af misbrugets omfang, men det forudsættes i forarbejderne, at indskrivning i lægelig misbrugsbehandling med substitutionsmedicin vil kunne indgå som en omstændighed, der taler for, at borgeren må anses som værende stærkt afhængig i den foreslåede bestemmelses forstand, jf. L 179 af 30. april 2024, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4. Det er alene besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, der er omfattet af bestemmelsen, ligesom undtagelsen kun gælder for stoffer, det er tilladt at indtage i det pågældende stofindtagelsesrum. Dertil kommer, at stoffet skal besiddes med henblik på indtagelse i stofindtagelsesrummet. Forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer skal derfor håndhæves som hidtil, hvis der besiddes en større stofmængde, end hvad der kan anses for bestemt til eget forbrug, jf. pkt. 4.1. nedenfor, eller hvis indtagelsen eksempelvis sker i de tilstødende gader til stofindtagelsesrummet. Dette gælder også for personer med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer. Det er dog i forhold til mængden af stof forudsat i bemærkninger til lov nr. 667 af 11. juni 2024 (L 179 af 30. april 2024, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4), at politiet er opmærksom på, at målgruppen i visse tilfælde vil have oparbejdet en større tolerance over for de pågældende stoffer, og at det derfor må antages, at også større mængder, end hvad der sædvanligvis vil kunne betragtes som bestemt til eget forbrug, efter en konkret vurdering vil kunne anses som værende til eget forbrug for denne målgruppe. Fra den 1. juli 2024 er det geografiske anvendelsesområde for ordningen blevet udvidet, således at undtagelsen også gælder, hvis den pågældende er på vej til et stofindtagelsesrum, hvor stoffet må indtages. Ved vurderingen af, om den pågældende er på vej til et stofindtagelsesrum, kan der bl.a. lægges vægt på, om den pågældende er kendt bruger af et stofindtagelsesrum, og hvor langt der er til rummet. Besiddelse af euforiserende stoffer i nattelivet, f.eks. på barer, diskoteker og lignende, vil omvendt som udgangspunkt tilsige, at den pågældende ikke kan anses som værende på vej til et stofindtagelsesrum med henblik på indtagelse af stofferne. Er der rimelig begrundet tvivl om, hvorvidt en person i målgruppen er på vej til et stofindtagelsesrum, forudsættes det i forarbejderne, at tvivlen kommer den pågældende til gode, og at politiet i sådanne tilfælde således som udgangspunkt undlader at strafforfølge forholdet, jf. forarbejderne til lov nr. 667 af 11. juni 2024 (L 179 af 30. april 2024, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4). 2.3.1. I stofindtagelsesrum Euforiserende stoffer må ikke videreoverdrages, herunder videresælges, i stofindtagelsesrummet, og sådanne forhold skal fortsat forfølges af politiet. Stofbrugere skal som udgangspunkt selv indtage de euforiserende stoffer. Personalet – eller andre – i et stofindtagelsesrum må således ikke bistå stofbrugeren med indtagelsen. Ved lov nr. 382 af 27. april 2016 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum) er der imidlertid etableret hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler om stofindtagelse i stofindtagelsesrummene. I medfør af denne bemyndigelse er der med bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2016 om stofindtagelsesrum skabt hjemmel til, at den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte at give injektionsbrugere, der ikke fysisk er i stand til at indtage deres euforiserende stof uden assistance, adgang til at blive assisteret af en anden person. Den assisterende person skal være 18 år eller derover og må ikke tilhøre stofindtagelsesrummets personale. Med assistance forstås i denne sammenhæng foretagelse af injektion. Det forudsættes i forarbejderne, at den assisterende persons rent tekniske og helt kortvarige besiddelse af brugerens stof i stofindtagelsesrummet i praksis normalt ikke forfølges af politiet i de tilfælde, hvor brugeren selv medbringer det euforiserende stof til eget brug, og brugeren selv er i besiddelse af stoffet indtil injektionen. Det forudsættes endvidere, at politiet i sådanne tilfælde i praksis normalt ikke vil beslaglægge eller konfiskere stoffet. Det forudsættes derudover generelt i forarbejderne, at den almindelige drift af stofindtagelsesrum ikke vil kunne medføre strafansvar for personalet, og at personalet ikke kan straffes for medvirken til andres lovovertrædelser. Det gælder også, hvis personalet fejlbedømmer en brugers alder og lukker en person under 18 år ind i stofindtagelsesrummet. Der henvises til forarbejderne til loven (L 185 af 9. maj 2012, de almindelige bemærkninger, pkt. 4.3.6-4.3.7.). (L 185 af 9. maj 2012, de almindelige bemærkninger, pkt. 5.2. og 4.3.7.). 2.3.2. Uden for stofindtagelsesrum Politiet vil – da oprettelse af stofindtagelsesrum sker efter drøftelse med politiet – være bekendt med det enkelte stofindtagelsesrums beliggenhed og de fastsatte vilkår for oprettelsen og driften af stofindtagelsesrummet. Det fremgår af lov om euforiserende stoffer § 3 b, stk. 2, nr. 1, at besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug i eller i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum ikke forfølges af politiet, hvis besiddelsen sker med henblik på indtagelse i stofindtagelsesrummet. Efter lov om euforiserende stoffer § 3 b, stk. 3, udpeger politidirektøren det område, hvor § 3 b, stk. 2, nr. 1, finder anvendelse. Beslutningen herom skal offentliggøres og indeholde en angivelse af området. Offentliggørelsen kan f.eks. ske på politikredsens hjemmeside. Det fremgår af forarbejderne til § 3 b, stk. 3, at den nærmere fastlæggelse af området vil bero på en konkret vurdering af bl.a. de geografiske forhold på stedet. Det forudsættes, at området som minimum omfatter (en del af) gaden, hvor stofindtagelsesrummet er beliggende, og de umiddelbart tilstødende gader, herunder indfaldsveje, der leder til gaden, hvor stofindtagelsesrummet ligger. Politiet inddrager kommunen i beslutningen om den geografiske afgrænsning af området. Der henvises i øvrigt til forarbejderne til lov nr. 667 af 11. juni 2024 (L 179 af 30. april 2024, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4). 2.4. Udlevering af lægeordineret heroin Efter § 2, stk. 2, jf. liste A, nr. 2, i bekendtgørelsen om euforiserende stoffer kan diacetylmorphin (heroin) anvendes i medicinsk øjemed som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug. Sundhedsstyrelsen har ved bekendtgørelse nr. 125 af 18. februar 2009 (bekendtgørelse om ordination af diacetylmorphin (heroin) som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug) og ved vejledning nr. 9507 af 17. september 2013 (vejledning om ordination af diacetylmorphin(heroin) ved opioidafhængighed) fastsat nærmere regler mv. for anvendelse af heroin som led i behandlingen af personer for stofmisbrug. Der skal således ikke ske strafforfølgning i tilfælde, hvor der er tale om ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning, besiddelse og anvendelse af heroin som led i lægelig behandling for stofmisbrug, når behandlingen sker i overensstemmelse med reglerne herom. 2.5. Sager om skunkvæksthuse I sager om skunkvæksthuse skal der anvendes en generel model til beregning af det skønnede marihuanaudbytte. Det gælder dog ikke, hvor det efter en konkret vurdering må lægges til grund, at cannabisdyrkningen i den pågældende sag har haft en uprofessionel karakter. Den generelle beregningsmodel, der er beskrevet under pkt. 2.5.2., er udarbejdet på baggrund af Revideret retskemisk udtalelse om det gennemsnitlige udbytte af marihuanaplanter mv af 21. november 2014 fra Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, og Højesterets dom af 5. oktober 2016, U 2017.261 H (AM2016. 10.05H2). Det bemærkes, at det i udtalelsen fremgår, at den gennemsnitlige THC-koncentration er 12 pct. Det må dog i den forbindelse lægges til grund, at der er tale om den samlede THC-koncentration, dvs. summen af THC og THC-A, jf. nedenfor under pkt. 2.6. 2.5.1. Politiets efterforskning i sager om skunkvæksthuse I sager om skunkvæksthuse skal politiet foretage en optælling af samtlige planter (høstmodne, ikke-høstmodne og stiklinger) i væksthuset. Politiet skal som dokumentation herfor foretage en detaljeret opgørelse af de fundne planter i kosterrapporten, og politiet skal sørge for fotodokumentation af de optalte planter. Politiet skal beskrive skunkvæksthuset og dyrkningsforholdene, herunder ved fotodokumentation, med henblik på, at der i hver enkelt sag kan foretages en konkret vurdering af, om cannabisdyrkningen i den pågældende sag har haft en uprofessionel karakter. Det bemærkes, at besvarelsen af spørgsmål 7 i den retskemiske udtalelse af 21. november 2014 vedrørende en cannabisplantes gennemsnitlige væksttid kan anvendes til støtte for beregning af, hvor mange gange der har kunnet foretages fremstilling og høst af cannabisplanter i sager om efterladte skunkvæksthuse eller skunkvæksthuse, hvor der har været en længerevarende produktion forud for politiets ransagning. Der skal ikke indsendes prøver til de retskemiske afdelinger eller i øvrigt foretages analyse af planterne, medmindre koncentrationen af høstede planter på baggrund af sagens konkrete omstændigheder bliver et bevistema. Det skyldes, at høstede plantedele kan være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, nr. 7, forudsat at THC-niveauet er lavere end 0,2 pct., hvorfor det – afhængig af sagens øvrige konkrete omstændigheder – kan være relevant at teste de høstede plantedeles THC-koncentration. Ikke-høstede cannabisplanter er ikke omfattet af bestemmelsen i § 1, stk. 3, nr. 7, idet disse ikke kan betragtes som hverken droger eller tilberedninger omfattet af bestemmelsen, jf. bl.a. Østre Landsrets dom af 18. marts 2025, der er trykt i TfK2025. 74. Se nærmere om afgrænsningen under pkt. 2.6. nedenfor. Politiets sigtelse skal udarbejdes i overensstemmelse med de under pkt. 2.5.3. nævnte sigtelseskoncepter. 2.5.2. Beregning af skønnet marihuanaudbytte Det skønnede marihuanaudbytte i sager om produktion af cannabisplanter (skunk) i væksthuse skal beregnes på baggrund af politiets optælling af det samlede antal cannabisplanter – høstmodne og ikke-høstmodne planter samt stiklinger – i væksthuset. Ved udbytteberegningen tages der udgangspunkt i et skønnet udbytte på 38 gram marihuana pr. cannabisplante. Der skal herefter foretages et generelt fradrag på 25 % for samtlige planter (høstmodne, ikke-høstmodne og stiklinger). Fradraget er fastsat ud fra en forudsætning om, at det skal omfatte stiklinger og ikke-høstmodne planter, der må formodes at gå til inden høst, samt produktionsforhold og samtlige andre forhold, der kan have betydning for kvalitet og indhold af THC (tetrahydrocannabinol), herunder f.eks. lysforhold, gødning, dyrkningsmetode og erfaringsniveau hos gartnere. Der skal således anvendes følgende formel ved udbytteberegningen: antal cannabisplanter (høstmodne, ikke-høstmodne og stiklinger) x 38 gram (skønnet udbytte marihuana pr. cannabisplante) – 25 % = antal gram (samlet skønnet marihuanaudbytte) Det er en forudsætning for anvendelsen af den generelle beregningsmodel, at der i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering af, om der er grundlag for at fravige beregningsmodellen, herunder hvis cannabisdyrkningen i den pågældende sag har haft en uprofessionel karakter. 2.5.3. Formulering af sigtelser i sager om skunkvæksthuse Sigtelserne skal som udgangspunkt formuleres på følgende måde: - Situation A (fund af planter – til dels forsøg) Overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, til dels forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved den XX på XX at have dyrket og besiddet XX antal cannabisplanter og cannabisstiklinger med det formål at fremstille et samlet skønnet udbytte på ikke under XX kg marihuana med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, hvilket imidlertid mislykkedes, idet politiet afbrød fremstillingen. - Situation B (fund af planter og færdigfremstillet marihuana – til dels forsøg) Overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1., 1. pkt., jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, til dels forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved den XX på XX at have fremstillet XX gram/kilo marihuana og ved at have dyrket og besiddet XX antal cannabisplanter og cannabisstiklinger med det formål at fremstille et samlet skønnet udbytte på ikke under XX kg marihuana med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, hvilket imidlertid mislykkedes, idet politiet afbrød fremstillingen. - Situation C (marihuana er afsat) Overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1., 1. pkt., jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved i perioden fra den XX til den XX på XX at have dyrket og besiddet XX antal cannabisplanter og deraf fremstillet ikke under XX kg marihuana, der efterfølgende blev overdraget til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag. Ved flere gerningsmænd indsættes ”i forening” efter adressen på gerningsstedet. I forhold til fund af cannabisplanter bemærkes, at gerningsmanden på ransagningstidspunktet isoleret set vil have fuldbyrdet en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og eventuelt straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, ved at være i besiddelse af euforiserende stoffer i form af cannabisplanter (høstmodne, ikke-høstmodne og stiklinger) med henblik på overdragelse. Sigtelsen for fundne cannabisplanter skal imidlertid rejses i forhold til den samlede mængde marihuana, som gerningsmanden har haft forsæt til at opnå ved dyrkning af planterne. Sigtelsen for cannabisplanter og stiklinger skal derfor rejses som ”til dels forsøg” i forhold til den samlede mængde marihuana, som planterne (høstmodne, ikke-høstmodne og stiklinger) ville give i udbytte, hvis de blev høstet i høstmoden stand. 2.6. Sager om cannabisholdige produkter med et THC-indhold under 0,2 pct. Det følger af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, nr. 7, at til euforiserende midler henregnes ikke droger af den på liste B som nr. 59 1 * Liste B, nr. 59: Cannabis (hvorved forstås alle overjordiske dele af planter tilhørende slægten Cannabis, hvorfra harpiksen ikke er fjernet. Undtaget er dog frugter af hampeplanten (hampefrø) og hampetaver i isoleret tilstand). opførte slægt og tilberedninger heraf, hvis drogen eller tilberedningen har et indhold af tetrahydrocannabinol (THC) på højst 0,2 pct. Sådanne produkter er derfor som udgangspunkt lovlige at besidde. Grænseværdien blev indført den 1. juli 2018 og finder anvendelse på alle sager, der afgøres efter denne dato. Dette gælder også, selvom gerningstidspunktet ligger forud for den 1. juli 2018, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt. Formålet med undtagelsesbestemmelsen er at give erhvervslivet mulighed for at udvikle, producere og forhandle produkter (eksempelvis olier, cremer, bolsjer mv) baseret på cannabis uden at komme i konflikt med lovgivningen om euforiserende stoffer. Formålet med bestemmelsen er således at forbedre mulighederne for at forhandle cannabisbaserede produkter, der ikke er tiltænkt en euforiserende virkning. Det er også baggrunden for, at grænseværdien er fastsat til 0,2 pct. THC. Ved droger forstås rå eller delvis tilberedte råvarer fra høstede planter. Ved tilberedning forstås ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 2, opløsninger, fortyndinger, ekstrakter, koncentrater, tinkturer, farmaceutiske præparater af enhver art samt i det hele taget forarbejdninger af de pågældende stoffer og droger, hvorved der ikke er tilvejebragt kemiske ændringer af stofferne. Ikke-høstede cannabisplanter er ikke omfattet af bestemmelsen i § 1, stk. 3, nr. 7, idet disse ikke kan betragtes som hverken droger eller tilberedninger omfattet af bestemmelsen. Se også Østre Landsrets dom af 18. marts 2025, der er trykt i TfK2025. 74. Cannabisholdige produkter og øvrigt høstede plantedele kan imidlertid være omfattet af undtagelsesbestemmelsen, forudsat at THC-niveauet er lavere end 0,2 pct., hvorfor det i sådanne sager – afhængig af sagens øvrige konkrete omstændigheder – kan være relevant at teste produkternes THC-koncentration. Det er udgangspunktet, at der i sager vedrørende cannabisbaserede euforiserende stoffer såsom hash mv., ikke foretages en THC-analyse af stoffet. Det vil herefter bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvorvidt et cannabisholdigt produkt må antages at være omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 7, eller ej. Såfremt den sigtede konkret gør gældende, at f.eks. høstet plantemateriale har et THC-indhold på under 0,2 pct., fordi materialet skal anvendes til at fremstille cannabisholdige produkter så som olier, cremer mv., kan dette tale for, at materialet sendes til retskemisk undersøgelse med henblik på fastlæggelse af THC-indholdet heri. Dette gør sig særligt gældende, hvis sagens omstændigheder i øvrigt underbygger den sigtedes forklaring om materialets THC-indhold – f.eks. fordi den pågældende også er i besiddelse af remedier i øvrigt til fremstilling af cannabisolie, cremer mv. Er det omvendt på baggrund af efterforskningen åbenbart, at materialet er tiltænkt anvendelse som rusmiddel, eller skal anvendes til fremstilling af rusmidler, og det på den baggrund vurderes, at anklagemyndigheden kan løfte bevisbyrden for dette, f.eks. fordi materialet og/eller produkterne findes som led i den organiserede hashhandel, eller med remedier der understøtter, at materialet skal anvendes som rusmiddel, er det som udgangspunkt ikke nødvendigt at undersøge materialets THC-indhold nærmere. I helt særlige situationer, hvor det bestrides, at der er tale om hash, pot, skunk og marihuana, og THC-koncentrationen på baggrund af sagens øvrige omstændigheder dermed bliver en del af sagens bevistema, kan der i enkelte tilfælde være anledning til at undersøge THC-koncentrationen i beslaglagte produkter. I så fald bør den retskemiske undersøgelse med henblik på fastlæggelse af THC-indholdet finde sted hurtigst muligt, da THC-A også udvikler sig til THC over tid, hvorfor tidsperioden fra beslaglæggelse til undersøgelse kan påvirke THC-koncentrationen. 2.6.1. Fastlæggelse af cannabisholdige produkters THC-indhold For at fastslå, om cannabisholdige produkter, som eksempelvis bolsjer, olier, cremer mv., er omfattet af undtagelsen i § 1, stk. 3, nr. 7, jf. ovenfor, og dermed om de er lovlige eller ej, er det nødvendigt at undersøge, om THC-indholdet i produkterne er over eller under 0,2 pct. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at cannabis indeholder en række såkaldte cannabinoider, hvoraf kun nogle er euforiserende. Den aktive hovedkomponent i cannabis er THC, men cannabis indeholder også bl.a. THC-A (THC-syre), der er et forstadie til THC. THC-A er ikke i sig selv euforiserende og er dermed ikke i sig selv – modsat THC – et euforiserende middel. THC-A omdannes dog under varmepåvirkning og over tid til THC. THC-koncentrationen er siden indførelsen af grænseværdien den 1. juli 2018 i vidt omfang blevet målt ved brug af en internationalt anerkendt målemetode kaldet gaskromatografi. Ved gaskromatografi anvendes opvarmning, hvorved THC-A omdannes til THC. Ved denne målemetode undersøges produkternes samlede THC-indhold og dermed produkternes euforiserende potentiale. Bl.a. af denne grund fremgik tidligere alene den samlede mængde THC, dvs. summen af THC og THC-A (også kaldet total THC), af de retskemiske erklæringer, der er blevet brugt som bevis i straffesager. De retskemiske afdelinger er siden 2020 gradvist overgået til andre eller supplerende målemetoder, f.eks. væskekromatografi, hvor produkterne ikke opvarmes, og hvor det er muligt at få oplyst den nærmere fordeling af THC og THC-A i produkterne. I dag sondres der således i alle tilfælde mellem THC og THC-A. Ved dom af 9. marts 2023, der er trykt i U 2023.2522 V, fandt Vestre Landsret i en sag om cannabisbaserede produkter, at bekendtgørelse om euforiserende stoffer ikke giver hjemmel til at pålægge straf, når mængden af THC først efter målingen overstiger 0,2 pct. I den konkrete sag var målingen af THC-indholdet i en tønde med hasholie foretaget ved gaskromatografi, og den retskemiske erklæring i sagen angav alene den samlede THC-koncentration (dvs. summen af THC og THC-A). Landsretten fandt det på den baggrund ikke bevist, at THC-indholdet (isoleret set) også forud for målingen var over 0,2 pct. Følgende fremgår bl.a. af landsrettens præmisser: ”Bekendtgørelse om euforiserende stoffer indeholder […] ingen angivelse af, at målemetoden gaskromatografi skal anvendes ved målingen af THC-indholdet. Det er heller ikke i øvrigt angivet i bekendtgørelsen, at mængden af THC skal beregnes som summen af THC og THC-A. En sådan forståelse af bekendtgørelsen kan heller ikke udledes af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 7, eller den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår. Rigsadvokaten har den 16. marts 2023 og den 28. juni 2024 på baggrund af Vestre Landsrets dom udstedt interne retningslinjer for anklagemyndighedens håndtering af de berørte sager. Retningslinjerne kan findes i Vidensbasen. Det fremgår bl.a. af retningslinjerne, at hvis THC-koncentrationen i et eller flere produkter er et bevistema i en konkret sag, og politiet eller anklagemyndigheden vurderer det relevant at indhente en retskemisk analyse af produkternes THC-indhold, er det vigtigt at sikre, at der anvendes en målemetode, der gør det muligt at opgøre den nærmere fordeling af THC og THC-A også forud for målingen. Dertil kommer, at alene niveauet af THC (ikke THC-A) må indgå i vurderingen af, om produktet er omfattet af undtagelsen i § 1, stk. 3, nr. 7, eller ej. Hvis det ikke tydeligt fremgår af den retskemiske erklæring, at det alene er THC-niveauet (og ikke THC-A), der er angivet, bør dette søges afklaret ved henvendelse til den retskemiske afdeling. Det er i sagens natur desuden væsentligt, at anklagemyndigheden sikrer sig, at disse oplysninger videreformidles til straffesagens aktører, såfremt oplysningerne ikke allerede fremgår tydeligt af sagens materiale. 2.6.2. Strafpositioner i sager om cannabisholdige produkter Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 724 af 20. juni 2025 om skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider, der trådte i kraft den 1. juli 2025, at strafniveauet i sager om cannabisholdige produkter med et THC-indhold på mere end 0,2 % i videst muligt omfang skal følge strafniveauet for besiddelse og videreoverdragelse af hash, således at f.eks. 1 milliliter cannabisolie svarer til 1 gram hash, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3. I forhold til bødepåstandene i sager om besiddelse af cannabisholdige produkter til eget forbrug henvises til skema 4 under pkt. 5.1., mens der i forhold til sanktionsniveauet i sager om besiddelse af cannabisholdige produkter med henblik på videreoverdragelse omfattet af straffelovens § 191 henvises til skema 5 under pkt. 5.3. 2.7. Sager om syntetiske- og semisyntetiske cannabinoider (herunder HHC-produkter) Ved bekendtgørelse nr. 453 af 28. april 2023, der er trådt i kraft den 3. maj 2023, er hexahydrocannabinol (HHC) indsat som nr. 152 a på bilag 1, liste B, til bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Det betyder, at HHC fra den 3. maj 2023 kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. HHC er et semisyntetisk stof, som kan syntetiseres fra tetrahydrocannabinol (THC), der er det primære psykoaktive stof i cannabisplanten. HHC antages at kunne medføre samme euforiserende virkning som THC. HHC er blevet undersøgt af EU’s narkoagentur, EMCDDA, der i april 2023 bl.a. konkluderede, at HHC i laboratorieundersøgelser stort set har de samme effekter som THC, selvom stoffet umiddelbart vurderes at være mindre kraftigt. Det vil sige, at der skal indtages mere af stoffet for at opnå samme effekt, hvilket dog ikke har en reel praktisk betydning, da man blot kan indtage en større dosis. EMCDDA’s rapport kan findes via dette link. Ved bekendtgørelse nr. 1012 af 3. september 2024, der er trådt i kraft den 6. september 2024, er en række syntetiske opioider samt stofgruppen Dibenzopyran-gruppen, der omfatter såkaldte semisyntetiske cannabinoider, blevet omfattet af bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Efter den 6. september 2024 må disse stoffer samt den nye stofgruppe kun anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Der er fortsat begrænset retspraksis på området. Det følger dog af forarbejderne til lov nr. 724 af 20. juni 2025, jf. lovforslag nr. L 186 af 28. marts 2025, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3, at strafniveauet i sager om syntetiske og semisyntetiske cannabinoider (herunder såkaldte HHC-produkter) i videst muligt omfang skal følge strafniveauet for besiddelse og videreoverdragelse af hash. Da der særligt fsva. de syntetiske og semisyntetiske cannabinoider kan være ikke-uvæsentlig forskel i forhold til stoftypernes styrke og farlighed, kan det ud fra en konkret vurdering være relevant at sende stoffet ind til nærmere undersøgelse hos de retskemiske afdelinger. I forhold til bødepåstandene i sager om besiddelse af syntetiske- og semisyntetiske cannabinoider (herunder HHC-produkter) til eget forbrug henvises til skema 4 under pkt. 5.1., mens der i forhold til sanktionsniveauet i sager om besiddelse af syntetiske- og semisyntetiske cannabinoider (herunder HHC-produkter) med henblik på videreoverdragelse omfattet af straffelovens § 191 henvises til skema 5 under pkt. 5.3. 3. Forberedelse 3.1. Før tiltalerejsning Før der rejses tiltale i en sag om ulovlig besiddelse eller videreoverdragelse af euforiserende stoffer, bør navnlig følgende overvejes: A) Er besiddelsen sket med henblik på den sigtedes eget forbrug, eller har den sigtede haft til hensigt helt eller delvist at videreoverdrage det euforiserende stof? Når en sigtet findes i besiddelse af euforiserende stoffer, skal det i forbindelse med tiltalerejsningen overvejes, om der er tale om besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, eller om der er tale om besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, herunder videresalg. Du kan under pkt. 4.1. læse nærmere om denne afgrænsning. B) Er forholdet omfattet af straffelovens § 191 om grov narkotikakriminalitet? Det bør ved tiltalerejsningen vurderes, om forholdet eventuelt tillige er omfattet af straffelovens § 191 om grov narkotikakriminalitet. Det er som udgangspunkt mængden af euforiserende stof, som den sigtede er i besiddelse af eller eventuelt har solgt, der er afgørende for, hvorvidt forholdet bør henføres under straffelovens § 191, men andre omstændigheder kan også indgå i vurderingen. Du kan læse mere om afgrænsningen mellem lov om euforiserende stoffer og straffelovens § 191 under pkt. 4.2. C) Er besiddelsen omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. eller 2. pkt.? Hvis der er tale om overdragelse mv. af betydelige mængder af særligt farlige eller skadelige stoffer (i praksis heroin, øvrige opioider, kokain, amfetamin eller ecstasy) eller har overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særligt farlig karakter, skal det overvejes om forholdet bør henføres under straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. Du kan læse mere om afgrænsningen mellem straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt. – herunder vigtigheden af anklageskriftets udformning – under pkt. 4.3. D) Vedrører sagen skunkvæksthuse? Til brug for formulering af tiltalen henvises til pkt. 2.5.3. om formulering af sigtelser i sager om skunkvæksthuse. Der henvises endvidere til pkt. 2.5. og pkt. 2.5.2., om beregningen af det skønnede marihuanaudbytte. E) Har mistænkte bopæl i et andet nordisk land? Hvis mistænkte har bopæl i et af de øvrige nordiske lande, bør strafforfølgningen i sager om overtrædelse af narkotikalovgivningen, som skønnes ikke at ville medføre fængselsstraf, i almindelighed søges overført til det land, hvor den mistænkte er bosat. Det gælder dog ikke, hvis væsentlige grunde taler imod overførsel, f.eks. hensyn til bevisførelsens gennemførelse eller til samlet behandling af en sag, der også omfatter anden kriminalitet. I sager, hvor der skal ske overførsel af strafforfølgningen, kan narkotika beslaglægges med henblik på eventuel senere udlevering til hjemlandets myndigheder efter nærmere aftale med disse. F) Rejser sagen (særlige) spørgsmål om konfiskation af genstande, udbytte eller motordrevet køretøj mv.? Som ved en lang række andre typer af straffesager bør det i forbindelse med tiltalerejsningen i en sag om euforiserende stoffer overvejes, om sagen giver anledning til, at der nedlægges påstand om konfiskation i medfør af straffelovens §§ 75-77 a. Der bør endvidere overvejes, om der kan eller skal nedlægges påstand om konfiskation af et motordrevet køretøj, der er anvendt til grove overtrædelser af narkotikakriminalitet. Nedenfor under pkt. 5.10. behandles spørgsmålet om konfiskation nærmere, herunder beregningen af det udbytte, der eventuelt bør påstås konfiskeret samt betingelserne for konfiskation af et motordrevet køretøjet. G) Skal der påstås rettighedsfrakendelse og opholdsforbud? Hvis sigtede udøver detailsalg fra en butik eller er ansat i en butik, og i den forbindelse foretager salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer, bør det overvejes, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse og et eventuelt opholdsforbud. Du kan under pkt. 5.9. læse nærmere om betingelserne for rettighedsfrakendelse og opholdsforbud. H) Øvrige spørgsmål, der bør overvejes ved sagens forberedelse - Er den sigtede tidligere straffet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer? Det vil eksempelvis være særlig relevant i forbindelse med straffastsættelsen i sager om salg af små mængder særligt farligt eller skadeligt stof, jf. pkt. 5.5.1 og skema 6 nedenfor. - Er der tale om skærpende omstændigheder omfattet af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2, f.eks. gentagne tilfælde af salg af et særligt farligt eller skadeligt stof, jf. pkt. 5.5. nedenfor. - Er forholdet begået i en målrettet skærpet strafzone udpeget i medfør af politilovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt.? Hvis ja, er det udgangspunktet, at straffen i medfør af straffelovens § 81 e fordobles sammenlignet med straffen for tilsvarende overtrædelser begået uden for en målrettet skærpet strafzone. Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om straffens fastsættelse, pkt. 5.8. - Bilaget til bekendtgørelsen om euforiserende stoffer ændres med mellemrum. Det er derfor hensigtsmæssigt at kontrollere bilagsnummeret til det eller de euforiserende stoffer, der indgår i sagen. - Er det nettovægten af det beslaglagte euforiserende stof – det vil sige vægten af det pågældende euforiserende stof uden indpakning – der er oplyst i sagen? Hvis ikke bør det overvejes, om stoffet skal opvejes uden indpakning således, at nettovægten kan angives i anklageskriftet. 3.2. Før hovedforhandling Forud for hovedforhandlingen bør følgende overvejes: - Er det relevant at medbringe koster fra sagen til retsmødet? Det kan eksempelvis være den indpakning, som de euforiserende stoffer er fundet i, som kan have en bevismæssig betydning for sagen. Det kan også være effekter, der er blevet fundet i forbindelse med ransagning hos den sigtede, eksempelvis et regnskab over gennemførte narkotikahandler eller vægte, der har været anvendt til opvejning af euforiserende stoffer. 4. Jura 4.1. Afgrænsningen mellem besiddelse til eget forbrug og besiddelse med henblik på videreoverdragelse Når en person findes i besiddelse af euforiserende stoffer, skal det overvejes, om der er tale om besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, eller besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, herunder videresalg. Det beror på en konkret vurdering, om de euforiserende stoffer, som en person findes i besiddelse af, er bestemt til eget forbrug. Ved denne vurdering spiller mængden en stor rolle, og større kvanta kan almindeligvis ikke anses for bestemt til eget forbrug. Skema 1: Mængder indtil det angivne anses som udgangspunkt som bestemt til eget forbrug: Hash, cannabisholdige produkter, syntetiske- og semisyntetiske cannabinoider 10 gram Marihuana 50 gram Hampeplanter 100 gram Khat 3 kilo Heroin/Kokain/Metamfetamin/Morfinbase 0,2 gram Råopium 1,0 gram Amfetamin og ketamin 0,5 gram Opioidpiller 5 stk. Øvrige lægemidler 10 stk. MDMA (ecstasy) 1 – 2 stk. Det bemærkes, at der ved lov nr. 724 af 20. juni 2025, blev indført en skærpelse af straffen for videreoverdragelse af opioider, herunder heroin. Det fremgår af forarbejderne hertil, jf. lovforslag nr. L186 af 28. marts 2025, at der ikke ændres ved det gældende strafniveau for besiddelse af heroin til eget forbrug. De i skema 1 vejledende mængder er ikke udtryk for en absolut grænse, som i sig selv er afgørende for vurderingen af, om der er tale om besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug. Der kan eksempelvis være konkrete omstændigheder, som indikerer, at besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer end de ovenfor angivne er bestemt til videreoverdragelse. Eksempler på sådanne omstændigheder kunne være, at: - Den mængde euforiserende stoffer, som den sigtede er i besiddelse af, er opdelt i mindre portioner, herunder i pakker forberedt til salg, - den sigtede er i besiddelse af værktøj (vægt mv.) til opvejning af små mængder narkotika, - den sigtede er i besiddelse af genstande til opbevaring af mindre portioner stof (eksempelvis ”pølsemandsposer”), - den sigtede er i besiddelse af et regnskab, der kan antages at kunne henføres til gennemførte salg af euforiserende stoffer, - den sigtede er i besiddelse af et sortiment af flere forskellige typer stof, - den sigtede findes i besiddelse af euforiserende stoffer (eksempelvis små opdelte mængder narkotika, herunder eventuelt sammen med et større pengebeløb) på et sted, hvor der normalt foregår salg af euforiserende stoffer, eller - den sigtede findes i besiddelse af større kontantbeløb, der ikke står i rimeligt forhold til den sigtedes indkomst. På samme måde kan der være konkrete omstændigheder, som indikerer, at også større mængder end de i skema 1 anførte er til eget forbrug. Det fremgår således af forarbejderne til lov nr. 724 af 20. juni 2025, jf. lovforslag nr. L 186 af 28. marts 2025 (de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3), at visse stofbrugere vil have oparbejdet en større tolerance over for de pågældende stoftyper, og at der derfor konkret kan være tilfælde, hvor større mængder euforiserende stoffer end de i skema 1 anførte kan være til eget forbrug. Opbevaringen af de euforiserende stoffer, herunder om stofferne er opdelt i mindre portioner, vil som nævnt ovenfor – blandt en række andre momenter – indgå i vurderingen af, om besiddelsen kan betragtes som til eget forbrug. Det bemærkes, at hvis f.eks. en stofbruger med stærk afhængighed (jf. § 3, stk. 4, i lov om euforiserende stoffer) findes i besiddelse af stof, der f.eks. er opdelt i flere portioner eller udgør en større mængde stof, end hvad der som udgangspunkt kan betragtes som til eget forbrug, vil det konkret skulle vurderes, om en sådan besiddelse, navnlig henset til den pågældendes stofforbrug, kunne være til eget forbrug. Besiddelse af euforiserende stoffer i såkaldte salgsposer vil i sådanne tilfælde således ikke isoleret set indebære, at besiddelsen kan anses som med henblik på videreoverdragelse. I sådanne situationer vil pakkerne således kunne siges at være købspakker. Om det er tilfældet vil afhænge af en konkret vurdering. Mængdeangivelserne i skema 1 fremgår i vidt omfang af forarbejderne til lov nr. 724 af 20. juni 2025, der er trådt i kraft den 1. juli 2025, jf. de specielle bemærkninger til lovforslag L 186 af 28. marts 2025. Der er dog som udgangspunkt tale om de samme vejledende mængdeangivelser, der også i vidt omfang tidligere fremgik af forarbejderne til lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven (Skærpet indsats mod narko mv.) og som derfor som udgangspunkt skal anvendes i sager, hvor gerningstidspunktet ligger forud for den 1. juli 2025, jf. også bilag 1. Den væsentligste forskel er, at opioidpiller forud for 1. juli 2025 i vidt omfang blev behandlet under kategorien ”lægemiddeltabletter”, hvor den vejledende grænse for antallet af tabletter til eget forbrug var 10 stk., mens den vejledende grænse for antallet af opioidpiller til eget forbrug efter 1. juli 2025 er 5 stk. 4.2. Afgrænsningen mellem lov om euforiserende stoffer og straffelovens § 191 Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer straffes efter lovens § 3 med bøde eller fængsel indtil 2 år. Straffelovens § 191 indeholder en skærpet strafferamme for visse kvalificerede overtrædelser af lov om euforiserende stoffer. Efter denne bestemmelse straffes den, der handler i strid med lov om euforiserende stoffer, således med fængsel indtil 10, henholdsvis 16 år. For overtrædelser begået før den 1. juli 2025 henvises der til de tidligere mængdeangivelser i bilag 1, skema 2. For overtrædelser begået efter 1. juli 2025, der vedrører salg, indsmugling og besiddelse med henblik på videreoverdragelse mv. af de i skema 2 angivne mængder eller derover bør tiltale i almindelighed rejses efter straffelovens § 191. De vejledende mængdeangivelser fremgår af forarbejderne til lov nr. 724 af 20. juni 2025 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider). Skema 2: Følgende mængder anses som udgangspunkt for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1: Hash, cannabisholdige produkter, syntetiske- og semisyntetiske cannabinoider Ca. 10 kg Marihuana Ca. 10-15 kg Khat 1) Ca. 500 kilo Råopium Ca. 500 gram Morfinbase Ca. 100 gram Opioidpiller Ca. 500 stk. Heroin Ca. 10 gram Kokain og metamfetamin Ca. 25 gram Amfetamin og ketamin Ca. 50 gram MDMA (ecstasy) Ca. 40-50 gram (150-200 stk.) Øvrige lægemidler (f.eks. centralstimulerende, stimulerende og beroligende piller) Ca. 3000-5000 stk. 1) Rigsadvokaten afgav i foråret 2011 en udtalelse til Justitsministeriet om strafniveauet i sager om khat. Det fremgår bl.a. af udtalelsen, at tiltale i almindelighed bør rejses efter straffelovens § 191, når der er tale om salg, indsmugling eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse mv. af 500 kilo khat eller derover. Rigsadvokatens udtalelse om strafniveauet i sager vedrørende khat, 2011, findes i Vidensbasen. Der kan efter sagens konkrete omstændigheder ske fravigelse af de angivne grænser både i op- og nedadgående retning. 4.3. Afgrænsningen mellem straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt. Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., indeholder en skærpet strafferamme på fængsel i 16 år for overdragelse mv. af betydelige mængder af særligt farlige eller skadelige stoffer, eller når overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særligt farlig karakter. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for hash, der ikke betegnes som et særligt farligt eller skadeligt stof. Det kan således have betydning for strafudmålingen, om et forhold i anklageskriftet henføres til straffelovens § 191, stk. 1, 1. eller 2. pkt. Det er vanskeligt at fastlægge en helt præcis afgrænsning for tiltalerejsningen, og derfor skal der altid foretages en konkret vurdering af, om der foreligger sådanne omstændigheder i sagen, at der er grundlag for at rejse tiltale efter § 191, stk. 1, 2. pkt., f.eks. hvis overdragelsen vedrører mindre mængder end nedenfor angivet. Er forholdet begået før den 1. juli 2025, henvises der til de i bilag 1, skema 3, vejledende retningslinjer for, hvornår tiltale bør rejses efter bestemmelsen i straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. Er forholdet begået efter den 1. juli 2025, skal der i stedet tages udgangspunkt i de vejledende mængdeangivelser, der er anført i forarbejderne til lov nr. 724 af 20. juni 2025. Det fremgår således af de specielle bemærkninger til lovforslag nr. L 186 af 28. marts 2025, at de mængder, der er anført i skema 3 umiddelbart nedenfor, som udgangspunkt anses for at være omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. Det bemærkes i den forbindelse, at det er fremhævet i bemærkningerne, at større mængder af opioidpiller (50.000 stk. og derover) ligeledes er omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. Skema 3 : Følgende mængder og derover anses som udgangspunkt for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., hvis overtrædelsen er begået efter den 1. juli 2025: Heroin Ca. 1 kilo Amfetamin og ketamin Ca. 2 kilo MDMA (ecstasy) Ca. 2 kilo (svarende til ca. 8.000 stk.) Opioidpiller Ca. 50.000 stk. Kokain og metamfetamin Ca. 1,3-1,5 kilo Der er som nævnt ovenfor ikke tale om absolutte grænser, og spørgsmålet om, hvorvidt tiltalerejsning bør ske efter stk. 1, 1. eller 2. pkt., afhænger af sagens konkrete omstændigheder. Fra retspraksis kan der – uanset at afgørelserne ligger forud for lovændringen den 1. juli 2025 – bl.a. henvises til Højesteret dom i U 2006.1533H, der samlet vedrørte indsmugling og forsøg mv. på indsmugling af ca. 6 kg kokain, og hvor Højesteret tiltrådte, at et af forholdene, som omhandlede ca. 1,5 kg kokain, var henført til straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. I U 2006.475H, der vedrørte indsmugling af ca. 947 gram kokain og ca. 226 gram heroin (samlet ca. 1.173 gram særlig farligt stof), havde landsretten henført forholdet til § 191, stk. 1, 2. pkt., og fastsat straffen til fængsel i 6 år. Højesteret henførte imidlertid forholdet under § 191, stk. 1, 1. pkt., og nedsatte straffen til fængsel i 5 år, idet Højesteret henviste til arten og mængden af de indførte stoffer. Endvidere blev indsmugling af i alt 1.262,3 gram hård narkotika i U 2006.810H henført under straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. I AM2022. 02.25Ø blev ca. 1 kg metamfetamin fundet omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. Det er af afgørende betydning, at det tydeligt fremgår af anklageskriftet, om tiltalen rejses efter § 191, stk. 1, 1. eller 2. pkt. Højesteret har i U 2006.831H fastslået, at det var en rettergangsfejl, at det ikke i et spørgsmål til nævningerne blev præciseret, at tiltalen vedrørte § 191, stk. 1, 2. pkt. I den konkrete sag, hvor hverken anklageskriftet eller spørgsmålene til nævningerne indeholdt en nærmere angivelse af, om forholdet skulle henføres til 1. eller 2. pkt. i stk. 1, fandt Højesteret ikke, at rettergangsfejlen kunne begrunde en ophævelse af dommen. Højesteret henviste i den forbindelse til en redegørelse fra retsformanden i landsretten, hvori denne tilkendegav, at der på baggrund af anklagemyndighedens procedure og retsbelæringen på intet tidspunkt under nævningernes votering kan have været nogen som helst tvivl om, at sagens narkotikahandel var omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. Der henvises tillige til U 2001.1525H, hvor Højesteret ophævede en nævningedom, fordi hverken anklageskriftet eller spørgsmålene til nævningerne indeholdt en nærmere angivelse af, om forholdet skulle henføres til § 191, stk. 1, 1. eller 2. pkt. 5. Straf og andre retsfølger 5.1. Strafpåstande ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug Ved besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug er der som angivet ovenfor under pkt. 2.2. i visse tilfælde mulighed for, at der meddeles den sigtede en advarsel. I øvrigt straffes besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer til eget forbrug som det helt klare udgangspunkt med bøde i overensstemmelse med de bødetakster, der fremgår af skema 4 nedenfor, ligesom der sker konfiskation af de euforiserende stoffer, jf. pkt. 5.10. Det bemærkes, at hvis der ikke er konkrete omstændigheder i sagen, der indikerer, at der måtte være tale om besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, anses besiddelse af euforiserende stoffer indtil de mængder, der er angivet ovenfor i skema 1 som udgangspunkt som bestemt til eget forbrug. Findes en person i besiddelse af euforiserende stoffer, der overstiger nedenstående grænser, afgøres sagen som udgangspunkt med frihedsstraf, selv om det ikke konkret kan bevises, at der har været tale om besiddelse med henblik på videreoverdragelse. Afgrænsningen mellem besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug og besiddelse med henblik på videreoverdragelse er behandlet nærmere under pkt. 4.1. Ved lov nr. 724 af 20. juni 2025 om skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, blev straffen skærpet for opioider, ligesom strafniveauet for en række øvrige euforiserende stoffer blev lovfæstet. Det betyder, at det i alle sager er vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt forholdet er begået før eller efter den 1. juli 2025. Er forholdet begået før den 1. juli 2025, henvises i stedet til de mængdeangivelser, bødetakster mv., der er anført i bilag 1 til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om narkotika. I tilfælde, hvor de vejledende mængdeangivelser, bødetakster mv. efter 1. juli 2025 vurderes at ville medføre en mildere straf, anvendes disse i stedet, jf. straffelovens § 3. Henset til at der med lovændringen blev indført en strafskærpelse på området, vurderes dette imidlertid sjældent at være tilfældet. Det bemærkes, at strafniveauerne i skemaerne nedenfor også kan anvendes på stoffer, der ikke eksplicit fremgår af skemaerne. I forarbejderne til lov nr. 724 af 20. juni 2025 lægges der op til, at der f.eks. kan foretages en omregning af det pågældende stof til et relevant referencestof, som fremgår af skemaerne. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der ikke med lovændringen lægges op til at ændre ved strafniveauet for de stoftyper, der ikke eksplicit er nævnt i lovforslaget. For de stoftyper, der ikke er eksplicit er nævnt i lovforslaget, er strafniveauet derfor som udgangspunkt det samme som før lovændringen den 1. juli 2025. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslag nr. L 186 af 28. marts 2025 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider). Skema 4 : Følgende strafpåstande anvendes i sager om besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug efter den 1. juli 2025: Stofnavn Stofmængde 1.gangs- tilfælde 2.gangs- tilfælde (+ 50 pct.) 3.gangs- tilfælde og senere (+ 100 pct.) Hash, cannabisholdige produkter, syntetiske- og semisyntetiske cannabinoider Op til 9,9 gram 2.000 kr. 3.000 kr. 4.000 kr. 10 – 49,9 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 50 – 99,9 gram 5.000 kr. 7.500 kr. 10.000 kr. 100 gram og derover Fængsel Fængsel Fængsel Marihuana Op til 49,9 gram 2.000 kr. 3.000 kr. 4.000 kr. 50 – 249,9 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 250 – 499,9 gram 5.000 kr. 7.500 kr. 10.000 kr. Hampeplanter Op til 99,9 gram 2.000 kr. 3.000 kr. 4.000 kr. 100 – 249,9 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 250 – 999,9 gram 5.000 kr. 7.500 kr. 10.000 kr. Khat 2) Op til 999 gram 2.000 kr. 3.000 kr. 4.000 kr. 1.000 – 1.999 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 2.000 – 2.999 gram 5.000 kr. 7.500 kr. 10.000 kr. Heroin Op til 0,9 gram 3.000 kr. 4.500 kr. 6.000 kr. 1 – 2,9 gram 6.000 kr. 9.000 kr. 12.000 kr. 3 – 4,9 gram 8.000 kr. 12.000

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner