Beta
RETSINFO 9947/2025
RETSINFO 9947/2025 — Vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Indhold
1.
Indledning
1.1 Erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO
1.2 Drikkevandsforsyning i Danmark
1.3 Drikkevandsbeskyttelse i BNBO
1.4 Beregning og udpegning af BNBO
1.5 Centrale love, bekendtgørelser mv.
2.
Anbefalet tilgang til risikovurderinger
2.1 Anbefalet tilgang til risikovurderingen
2.2 Formål med risikovurderingen
2.3 Identifikation af relevante trusler
2.3.1 Trusler fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider
2.3.2 Øvrige kilder
2.3.3 Potentiel fremtidig arealanvendelse
2.4 Risikovurdering af identificerede trusler
2.4.1 Risikoestimering
2.4.2 Fastsættelse af acceptabel risiko
2.5 Fastsættelse af indsatser
2.6 Vurdering af indvindingsboringens sårbarhed
2.7 Datakilder
3.
Gennemførelse af beskyttelsestiltag
3.1 Beskyttelsestiltag fundet nødvendige mod erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO
3.1.1 Frivillige aftaler efter vandforsyningslovens § 13 f
3.1.2 Påbud og eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 a 27
3.2 Beskyttelsestiltag i forbindelse med indsatsplan eller større grundvandsbeskyttelsesprojekter inden og uden for BNBO
3.2.1 Frivillige aftaler
3.2.2 Påbud
3.3 Særligt i forhold til 25 m zonen
3.4 Erstatningsfastsættelse
3.5 Forvaltningsret og praksis fra klagenævnet
3.6 Tinglysning
3.6.1 Tinglysning af aftaler efter vandforsyningsloven 13 f og påbud meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 24 a
3.6.2 Tinglysninger af aftaler efter vandforsyningslovens § 13 d og påbud meddelt efter miljøbeskyttelsesloven § 24 og 26a
3.6.3 Tinglysning af påbud og forbud med en kombination af hjemler
3.6.4 Ekspropriation eller aftale på ekspropriationslignende forhold
3.7 Tilsyn
4.
Indberetningspligt
4.1 Indberetning i forhold til erhvervsmæssig brug af pesticider
4.1.1 Status på indsatsen BNBO
5.
Efter at afgørelsen er truffet og forandringer i BNBO
5.1 Afgørelsen bliver påklaget
5.1.1 Frivillige aftaler
5.1.2 Påbuddets gyldighed bringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet
5.1.3 Klagen angår erstatningens størrelse og bringes for taksationsmyndighederne
5.2 Fremtidige forandringer, der kan have indflydelse på risikovurdering og indsatsen i BNBO
5.2.1 Udpegning af genberegning af BNBO og BNBO til nye boringer
5.2.2 Boringer der ikke længere anvendes til almen vandforsyning
5.2.3 Genoptagelse af risikovurderinger
6.
Bilag
Bilag 1 Forholdet til landbrugsstøtte
Bilag 2 Links til data
Bilag 3 Historisk baggrund for BNBO
Bilag 4 Overblik over generelle beskyttelseszoner omkring vandindvindingsboringer
Bilag 5 referencer
Bilag 6 Flowdiagrammer
1.
Indledning
Dette er en revideret udgave af Vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) af juni 2020.
Revisionen sker på baggrund af ændringerne i miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven af 21. maj 2024
1)
Lovforslag som vedtaget (LFV nr. 123 af 21. maj 2024)
, hvor der blev indført en pligt til at risikovurdere alle BNBO og beskytte sårbare BNBO’er mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
Denne vejledning vedrører den målrettede beskyttelse af grundvandet i BNBO, som er et led i arbejdet for at sikre den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning.
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er defineret som fagligt og administrativt udpegede nærområder til boringer til almene vandforsyninger, hvor der kan være en særlig risiko for forurening af det grundvand, som bruges til drikkevand.
BNBO er karakteriseret som et område, hvor der er ét års transporttid for grundvandet til boringen og dermed kort tid til at træffe forholdsregler, hvis der skulle ske forurening af grundvandet.
En forureningshændelse i boringens nærområde kan i værste tilfælde føre til, at magasinet forurenes i et omfang, så indvindingen må ophøre, eller at der skal gennemføres meget bekostelige afværgeforanstaltninger.
Dette kan betyde, at den øvrige indsats i boringens indvindingsopland er spildt.
Desuden kan indvindingen fra boringen under særlige geologiske og hydrologiske forhold øge grundvandsdannelsen fra terræn, hvorved en forurening eventuelt hurtigere vil kunne nå grundvandet.
Den omtalte lovændring omhandler erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO, men vejledningen omfatter flere typer af mulige forureningskilder, herunder forurening med nitrat og andre miljøfremmede stoffer, og for pesticidernes vedkommende også den ikkeerhvervsmæssige risiko for forurening af grundvandet.
Det opfordres desuden til at se den målrettede indsats i BNBO i sammenhæng med den målrettede indsats for beskyttelse af grundvandet i andre følsomme områder uden for BNBO - særligt områder, hvor der skal udarbejdes indsatsplaner efter vandforsyningslovens §§ 13 og 13 a, da det vil give de mest optimale løsninger både samfundsmæssigt og af hensyn til brugerne af jorden.
Vejledningens kapitel 2 omhandler risikovurdering af BNBO.
Kapitlet angiver anbefalinger til tilgangen til risikovurdering af BNBO, samt forslag til elementer, der kan inddrages i vurderingen.
Vejledningens kapitel 3 omhandler gennemførelse af tiltag.
Kapitlet omhandler både bestemmelserne i vandforsyningslovens § 13 f og miljøbeskyttelseslovens § 24 a til beskyttelse af BNBO, men omhandler også bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 24 og § 26 a, der både kan anvendes i og uden for BNBO.
Vejledningens kapitel 4 omhandler kommunernes pligt til at indberette status for risikovurderinger af BNBO, samt gennemførte beskyttelsestiltag.
Vejledningens kapitel 5 omhandler mulighederne for at påklage påbud og erstatningsstørrelser.
Kapitlet omhandler endvidere, hvad der sker, hvis de konkrete forhold ændrer sig efter, at beskyttelsesindsatsen er blevet gennemført, fx BNBO-afgrænsningen udvides eller indskrænkes som konsekvens af ændringer i indvindingstilladelsen.
Ophævelse af tidligere vejledninger
Med denne vejledning ophæves Vejledning om Boringsnære beskyttelsesområder – BNBO (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2007), Vejledning om boringsnære beskyttelsesområder- BNBO (Vejledning fra Miljøstyrelsen af juni 2020), Vejledning om boringsnære beskyttelsesområder – BNBO (Vejledning fra Miljøstyrelsen af juni 2023) samt Vejledning om vurdering af indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 36, 2019).
Ligeledes er følgende tidligere præciseringer ophævet: Vejledende notat om Boringsnære beskyttelsesområder – BNBO, 12. december 2011, og Præciseret vejledning om beregning af størrelse på boringsnære beskyttelsesområder, BNBO af 2. juli 2013.
1.1 Erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO
Ved erhvervsmæssig anvendelse forstås en professionel brugers anvendelse af pesticider.
En professionel bruger er enhver person, der anvender pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer.
Det vil hovedsageligt omfatte traditionelle jordbrugere, dvs. erhvervsmæssig pesticidanvendelse tilknyttet konventionelt jordbrugsdrift (landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler, juletræsproduktion m.v.).
Golfklubber, hoteller m.v. vil som udgangspunkt også være omfattet, i det omfang de har et statsligt udpeget boringsnært beskyttelsesområde på deres ejendom.
I tillæg til indsatsen rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider kan det også være relevant at vurdere risikoen for forurening fra andre kendte og potentielle kilder til forurening med pesticider fx punktkilder, eller privat brug.
Ved pesticidfri drift forstås drift, der udelukker erhvervsmæssig anvendelse af pesticider godkendt til konventionel drift.
Det betyder at i BNBO kan jordbrugere udelukkende anvende de pesticider, der er tilladt til anvendelse i økologisk jordbrugsproduktion, godkendt af Miljøstyrelsen til brug i Danmark og hvis aktivstoffer er anført på bilag 1 til Landbrugsstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om økologisk jordbrugsproduktion
2)
1. jfr.
bilag 1 til Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2021/1165, af 15. juli 2021, om godkendelse af visse produkter og stoffer til anvendelse i økologisk produktion og udarbejdelse af en liste over disse.
Særlig artikel 24, stk. 9, og artikel 39, stk. 2, litra a
.
Al anden erhvervsmæssig anvendelse af pesticider er ikke tilladt i pesticidfri drift jf. BNBO-lovgivningen.
Den samlede liste over godkendte produkter - både til konventionel drift og økologisk drift - fremgår af Miljøstyrelsens database over godkendte produkter.
Kun mekanisk ukrudtsbekæmpelse er tilladt på arealer der er omlagt, eller under omlægning, til økologisk jordbrugsproduktion.
Derfor er ingen kemiske ukrudtsmidler (herbicider) tilladt til anvendelse i økologien.
Konventionelt jordbrug og andre erhvervsmæssige aktiviteter, - såsom golfbaner, erhvervsmæssig skovdrift og pleje af haveanlæg på hoteller mv., kan udelukkende anvende pesticider tilladt i økologisk jordbrugsproduktion på deres arealer, hvis kommunen som følge af aftale eller påbud har vurderet at erhvervsmæssig anvendelse af pesticider kan udgøre en trussel.
Arealer, der drives økologisk efter anvisningerne i økologiforordningen skal på lige fod med andre jordbrugeres arealer risikovurderes og grundejerne tilbydes aftaler om fortsat økologisk dyrkning, hvis risikovurderingen viser en sårbarhed for grundvandet.
Hvis det ikke er muligt at nå til enighed om en frivillig aftale, skal der også her gives påbud om rådighedsindskrænkninger (f.eks. fortsat økologisk drift af jorden).
1.2 Drikkevandsforsyning i Danmark
I Danmark er drikkevandsforsyningen næsten udelukkende baseret på grundvand.
Det er en grundlæggende målsætning, at grundvandet skal være så rent, at det som udgangspunkt alene skal gennemgå en simpel vandbehandling, i form af iltning og sandfiltrering, før det kan anvendes som drikkevand.
Menneskelig aktivitet – både reguleret og ureguleret - kan føre til forurening af grundvandet.
Der er derfor i Danmark en lang række tiltag og reguleringer, som skal sikre grundvandet mod forurening.
Forebyggelse er et bærende princip for denne indsats.
1.3 Drikkevandsbeskyttelse i BNBO
Traditionelt består grundvandsbeskyttelsen i Danmark af en generel regulering, suppleret af en regulering særligt målrettet lokale behov for beskyttelse af grundvand, der skal anvendes til drikkevandsformål.
Ved en generel regulering gælder beskyttelsestiltaget ved lov uden at der er foretaget en nærmere vurdering af et områdes sårbarhed over for forurening.
Ved en målrettet regulering skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt et område har behov for beskyttelse ud over den generelle regulering.
Kommunernes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse (jf. vandforsyningslovens §§ 13 og 13 a) spiller en særlig rolle i den målrettede beskyttelse.
I vejledning om indsatsplaner (Vejledning nr. 9015, 8. januar 2019) kan man læse nærmere om kommunernes opgaver i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.
Bestemmelserne i BNBO-bekendtgørelserne er en del af den målrettede drikkevandsbeskyttelse, og anvendes i de nærmeste områder omkring almene vandforsyningsboringer.
De to BNBO bekendtgørelser stiller krav om, og angiver frister for, vurdering af risici ved erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
Herudover er der i anden lovgivning bestemmelser om f.eks. forbud mod vaskepladser, nedsivningsanlæg til spildevand og jordvarmeanlæg.
Kommunerne har endvidere en særlig pligt til at beskytte drikkevandsressourcen i forbindelse med kommunalplanlægning inden for OSD og BNBO, f.eks. ved at udarbejde grundvandsredegørelser og ved at stille supplerende vilkår i f.eks. miljøgodkendelser.
Særligt om pesticidgodkendelsesordningen
Pesticidgodkendelsesordningen er en generel regulering, som har til formål at minimere risikoen for forurening med pesticider.
Alligevel dokumenterer det nationale overvågningsprogram forurening af grundvandet med pesticider i alle dele af landet.
Oftest er der tale om forureninger med stoffer, som ikke længere er godkendt som pesticider, eller hvor en fornyet godkendelse er skærpet i forhold til den oprindelige godkendelse.
Godkendelsesordningen for pesticider fungerer ved, at aktivstofferne på EU-niveau godkendes for at imødegå sundhedsmæssige og miljømæssige risici.
Miljøstyrelsen godkender de enkelte produkter til brug i Danmark og afgør ud fra fastsatte acceptkriterier, hvornår en risiko er acceptabel i dansk sammenhæng.
Danmark har indført en mere restriktiv praksis end EU-godkendelsesordningen.
Det overordnede krav for udvaskning af pesticider til grundvandet er, at udvaskningen under standardforhold ikke vurderes at overskride de danske kravværdier for drikkevand.
Derudover testes en række pesticider under realistiske forhold på VAP-markerne for udvaskning fra den øverste meter, for at efterprøve godkendelsesordningens risikovurderinger.
Godkendelsesordningen er således en generel godkendelse, der anvender en fastsat risikovurderingsproces og derfor ikke tager hensyn til lokale forhold, som f.eks. de hydrogeologiske forhold i et BNBO.
Særlige sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) er udpeget på sandede jorde, der vurderes at være mere sårbare end den mest sårbare VAP-mark i godkendelsesordningen.
En generel vejledning om, under hvilke lokale forhold risikoen for udvaskning af pesticider til grundvandet er større end det, godkendelsesordningen tager højde for, er dog pt.
ikke mulig.
Der er, i 2024, med miljøbeskyttelsesloven § 24 a truffet politisk beslutning om, at erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for BNBO ikke kan accepteres, hvis risikoanalyse viser at pesticiderne udgør en fare for grundvandet.
1.4 Beregning og udpegning af BNBO
Siden 1. januar 2019 udpeger Miljøministeren BNBO i ”Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer”.
BNBO afgrænses efter Miljøstyrelsens til enhver tid gældende beregningsprocedure, som kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside under grundvandskortlægningens faglige og administrative retningslinjer
3)
https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/grundvandskortlaegning/saadan-kortlaegger-vi-grundvandet
.
Metoden tager udgangspunkt i konkret viden om grundvandets strømningsretning, magasinets mægtighed og porøsitet, samt indvindingens størrelse.
Der er i den seneste bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer (1. august 2024), udpeget BNBO svarende til ca. 0,5 % af Danmarks areal.
1.5 Centrale love, bekendtgørelser mv.
Der henvises i denne vejledning til følgende centrale love, bekendtgørelser og vejledninger:
-
Lov om vandforsyning mv. (LBK nr.1149 af 28/10/2024) – herefter
vandforsyningsloven.
-
Lov om miljøbeskyttelse (LBK nr.1093 af 11/10/2024) – herefter
miljøbeskyttelsesloven.
-
Lovbemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Målrettet indsats for boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer) - herefter:
Lovbemærkninger til den nye BNBO-lovgivning.
-
Bekendtgørelse om indsatsplaner (BEK nr. 1106 af 22/10/2024) – herefter
indsatsplanbekendtgørelsen.
-
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer (BEK 442 af 29/02/ 2025) – herefter
udpegningsbekendtgørelsen.
-
Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning (BEK nr. 743 af 17/06/2024) – herefter
BNBO-bekendtgørelsen.
-
Bekendtgørelse om frister for og krav til indhold af aftaler, påbud og forbud om erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder (BEK nr. 742 af 17/06/2024 - herefter
BNBO-fristbekendtgørelsen.
-
Vejledning om indsatsplaner.
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 27, 2018 – herefter
indsatsplanvejledningen.
Øvrige henvisninger er anført i teksten.
Miljøstyrelsen opfordrer til altid at bruge retsinformation, der viser den til enhver tid gældende lovgivning.
2.
Anbefalet tilgang til risikovurderinger
Kommunerne skal basere deres målrettede indsats i BNBO på en konkret vurdering af behovet for indsatser mod forurening af grundvandet.
Dette gælder bl.a. det indsatsbehov, der er omfattet af pligt til risikovurdering jf. vandforsyningsloven § 13 e, med efterfølgende pligt til påbud jf. miljøbeskyttelsesloven § 24 a.
Sideløbende kan man med fordel vurdere andre forureningstrusler, end erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
Det fremgår af lovbemærkninger til den i 2024 vedtagne BNBO regulering, at kommunens risikovurdering er helt central, og at risikovurderingen bl.a. kan omfatte vigtigheden af boringen, lerlagets tykkelse mv.
Risikovurdering af drikkevandforsyninger, inklusiv trusler i boringersoplande, indgår i internationale standarder for risikovurderinger (DS/EN 15975:2 om Sikkerhed i drikkevandsforsyning – Vejledning i risiko- og kriseledelse – Del 2: Risikoledelse samt WHOs manual for Water Safety Plan).
Standarden bygger på en risikobaseret tilgang til grundvandsbeskyttelse.
Endvidere kan anden litteratur være relevant, f.eks. Vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (Danva Vejledning nr. 72.)) og rapporten ’Koncept for risikoanalyse’ (udarbejdet for Miljøstyrelsen af COWI i 2024).
I kapitel 2 vejledes der om den anbefalede tilgang til udarbejdelse af en risikovurdering af ikke tidligere udpegede BNBO, samt af BNBO med ændret afgrænsning.
Den anbefalede tilgang omhandler udelukkende selve risikovurderingen efter § 13 e i vandforsyningsloven.
Anbefalingerne er alene vejledende, idet det er op til kommunen selv at vurdere, hvilke forhold der er relevante for at kunne foretage en fyldestgørende vurdering af det konkrete BNBO.
Det er den enkelte kommune, som har ansvaret for at risikovurdere de BNBO, der ligger i kommunen, og tilgangen til risikovurderingen kan således variere fra kommune til kommune.
BNBO, der går på tværs af kommunegrænser, udgør således et særligt opmærksomhedspunkt.
2.1 Anbefalet tilgang til risikovurderingen
Risikovurdering danner grundlag for at træffe en kvalificeret beslutning på trods af usikkerheder i viden om kilder til forurening og forureningernes transport til en boring.
Miljøstyrelsen anbefaler, at risikovurderingen betragtes som en proces, hvor den faglige viden på en struktureret måde kombineres med en risikoaccept, der er politisk bestemt.
Som en del af processen skal risiciene således ikke kun identificeres og beskrives.
Det er væsentligt at det politisk fastsættes, om risici er acceptable eller ej.
I lovbemærkningerne til den i 2024 vedtagne BNBO regulering stilles en række krav til risikovurderingen af erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO.
De kommunale vurderinger i forbindelse med risikovurderingen af erhvervsmæssig anvendelse af pesticider kan tage udgangspunkt i følgende punkter:
-
Belastningen fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider (anvendes der pesticider erhvervsmæssigt inden for BNBO?
)
-
Boringens sårbarhed (er der hydraulisk kontakt fra overfladen i BNBO til boringens indtag mv.?
)
FIGUR 1.
De tre overordnede spørgsmål kommunen bør forholde sig til i forbindelse med risikovurdering af erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
Miljøstyrelsen anbefaler, at disse tre overordnede spørgsmål besvares i en risikovurderingsproces, der består af fire hovedtrin.
Ved at følge de fire hovedtrin kan en risikovurdering udarbejdes på en systematisk måde, så beslutninger om nødvendige indsatser i BNBO foretages på et ensartet og transparent grundlag, og med mulighed for at inddrage andre hensyn end truslen fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
De fire hovedtrin i risikovurderingsprocessen er vist på FIGUR 2 og beskrevet nærmere i afsnit 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5.
FIGUR 2.
De fire hovedtrin i en risikovurderingsproces.
2.2 Formål med risikovurderingen
Som det første skridt i en risikovurdering anbefales det at fastlægge risikovurderingens formål.
Dette kan gøres ved at definere risikovurderingens afgrænsning og fastlægge processen.
For at afgrænse risikovurderingen kan det være relevant at starte med at vurdere, om det ønskes at imødegå en konkret trussel, eller om alle relevante trusler skal identificeres.
Endvidere er det relevant at forholde sig til, om den eventuelle beskyttelse skal være afgrænset til BNBO, eller om et større område ønskes beskyttet.
Ved vurderingen af, hvilket areal der skal risikovurderes, samt hvilke trusler der vurderes at være relevante, kan kommunen bl.a. forholde sig til, i hvilket omfang risikovurderingen skal dække andre potentielle trusler end erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
Det kan f.eks. være opbevaring af pesticider, gødskning i landbruget, trusler fra spild og uheld, virksomheder med håndtering og opbevaring af miljøfremmede stoffer, risici fra anlæg (vertikale boringer, olietanke, kloakker etc.) mv.
Vurderingen af hvor omfangsrig risikovurderingen skal være, har indflydelse på den videre risikovurdering og i sidste ende indflydelse på indgåelse af dyrkningsaftaler om rådighedsindskrænkninger, samt hvilken lovhjemmel der kan anvendes, hvis der skal pålægges eller gives forbud om rådighedsindskrænkninger.
For erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO er der pligt til at udarbejde en risikovurdering.
Hvis risikovurderingen viser, at der skal beskyttes mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for det konkrete BNBO, har kommunen efterfølgende pligt til at meddele påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 a, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale inden for seks måneder efter risikovurderingen er udarbejdet.
Kommunalbestyrelsen kan også fastlægge ambitionsniveauet for risikovurderingen af trusler uden for BNBO og for trusler inden for BNBO fra andet end erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
F.eks. kan det tale for at udvide risikovurderingen, hvis:
-
Det vurderes at ophævelse af 25 meter zonen som følge af påbud efter § 24 a kan udgøre en risiko
-
Det vurderes hensigtsmæssigt at vurdere andre risici samtidigt med erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, f.eks. i relation til kommende eller eksisterende indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.
-
Kommunen har kendskab til placering af nye boringer eller endnu ikke udpegede BNBO, der med fordel kan vurderes samtidigt.
-
Kommunen har kendskab til kendte trusler i øvrigt.
Ovenstående vil have en betydning for, hvilken lovhjemmel der skal anvendes i forbindelse med pålæg af rådighedsindskrænkninger inden for BNBO.
Miljøbeskyttelseslovens § 24, 24 a og 26 a er alle relevante i forbindelse med indsatser inden for BNBO.
For videre beskrivelse af de tre bestemmelser, samt hvordan og hvornår de anvendes, henvises der til kapitel 3.
2.3 Identifikation af relevante trusler
Det er vigtigt at overveje hvilke relevante, konkrete trusler der kan identificeres inden for et givent BNBO.
I første omgang skal kommunen blot skabe et overblik over hvilke trusler man vurderer er relevante.
Senere i processen kan kommunen tage stilling til, hvor stor en risiko de forskellige trusler udgør i forhold til en given boring.
Når kommunen skal skabe sig et overblik over de forskellige trusler, vil det være en fordel at samle personer med forskellige fagligheder og erfaringer, for at få et så bredt perspektiv som muligt.
I denne del af processen kan der tages udgangspunkt i hvilken arealanvendelse der er inden for beskyttelsesområdet, da dette kan have indflydelse på hvilke trusler der senere identificeres som relevante.
Endvidere anbefales det, at identifikationen af trusler tager udgangspunkt i matrikulære afgrænsninger.
2.3.1 Trusler fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider
Der er i miljøbeskyttelsesloven § 24 a taget national politisk stilling til, at erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for BNBO ikke er acceptabel, hvis risikoanalyse viser at pesticiderne udgør en fare for grundvandet.
I lovbemærkningerne til miljøbeskyttelsesloven er der taget stilling til, hvad der skal forstås ved erhvervsmæssig anvendelse af pesticider:
”Ved erhvervsmæssig anvendelse af pesticider skal forstås anvendelsen af pesticider i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer.
Det vil hovedsageligt omfatte traditionelle jordbrugere, dvs. erhvervsmæssig anvendelse af pesticider tilknyttet konventionelt jordbrugsdrift (landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler, juletræsproduktion mv.).
Golfklubber, hoteller m.v. vil imidlertid også være omfattet, i det omfang de har et udpeget BNBO på deres ejendom.
”
I lovbemærkningerne fokuseres der særligt på traditionelle jordbrugere, samt golfbaner og drift af parkarealer omkring f.eks. hoteller.
Ved udarbejdelse af en risikovurdering kan kommunen dog vælge at risikovurdere al erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
Det kan f.eks. være vedligehold af boligforeningers, virksomheders og andre private ejendommes udendørsarealer.
Det er op til den enkelte kommune at overveje hvilke andre trusler man vil forholde sig til, samt at gennemføre de konkrete vurderinger.
Som tidligere nævnt under afsnit 1.1 skal arealer hvor jordbruger, der anvender pesticider indeholdende aktivstoffer godkendt til økologisk drift risikovurderes på lige fod med konventionelle jordbrugeres arealer.
Erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i økologisk drift opfylder BNBO reguleringens krav til pesticidfri drift, men skal risikovurderes med henblik på at beskyttelse af arealet som udgangspunkt forbliver varig.
Se afsnit 2.3.3 om fremtidige ændringer af arealanvendelsen.
Endvidere er det også værd at vurdere, om der kan forekomme erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i skove, på ikke dyrkede arealer og naturområder, der ikke er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven
4)
Lovbekendtgørelse nr. 927 af den 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
.
I Statsskove anvendes der ikke pesticider, men i fredsskove og andre skove er erhvervsmæssig anvendelse af pesticider en mulighed.
Dette vil ofte være i forbindelse med etableringen af skoven, eller ved drift at f.eks. juletræsplantager.
Ved naturområder bør der også tages hensyn til om arealanvendelsen kan ændre sig til konventionelt jordbrug indenfor 3-5 år, hvor der således vil forekomme erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
Hvis dette er tilfældet og området er vurderet sårbart, bør der foretages en langvarig beskyttelse af området.
Det er således ikke kun ved f.eks. landbrug, der kan anvendes pesticider erhvervsmæssigt, og der er således ikke en direkte kobling mellem lovgivningens definition af erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og arealanvendelsen.
Kommunen må derfor i deres risikovurdering vurdere, hvor stor en trussel den enkelte anvendelse af erhvervsmæssige pesticider udgør ift.
at kunne medføre en grundvandsforurening.
2.3.2 Øvrige kilder
I de tilfælde hvor risikovurderingen omfatter andre trusler end erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, kan der være tale om kilder, f.eks.:
-
Øvrige kilder fra landbrugsdrift, herunder gødskning.
-
Kendskab til en bestemt anvendelse hvor der kan ske udvaskning med miljøfarlige stoffer, f.eks. drift af virksomheder, overfladebehandling af bygningsdele mv, forurenede grunde m.v.
-
Spild og uheld forbundet med opbevaring og transport af pesticider og gødning eller uheld fra andre aktiviteter.
-
Vurdering af om en eventuel ophævelse af 25 meter beskyttelseszonen som følge af påbud mod anvendelse af pesticider resulterer i forøget trussel fra dyrkning inden for 25 meterzonen.
2.3.3 Potentiel fremtidig arealanvendelse
Kommuneplaner, lokalplaner eller nye arealanvendelser uden nyt plangrundlag kan medføre, at den konkrete aktivitet på et areal kan ændre sig over tid, således at arealanvendelsen kan udgøre en trussel for grundvandet fsva.
erhvervsmæssig anvendelse at pesticider eller øvrige kilder.
Ud over identifikation af trusler ved nutidige arealanvendelser skal det således vurderes, om der er nogle områder inden for BNBO, hvor arealanvendelsen oplagt vil kunne ændres (f.
eks inden for de kommende 3-5 år) til en anvendelse, der kan udgøre en fremtidig trussel for grundvandet.
Særligt arealer drevet økologisk vil oplagt i fremtiden kunne overgå til konventionelt landbrug.
I BNBO, hvor overgangen til konventionelt landbrug er sandsynlig og mulig, skal truslen herfra risikovurderes fsva.
truslen fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
2.4 Risikovurdering af identificerede trusler
Efter identifikation af relevante trusler indenfor BNBO, skal hver enkelt trussel risikovurderes.
Risikovurderingen af en trussel omfatter vurderingen af et risikoestimat hvortil der fastsættes et acceptabelt risikoniveau (se FIGUR 3)
Et risikoestimat er et udtryk for, hvor stor sandsynlighed der er for, at den identificerede trussel vil komme til at påvirke grundvandet, samt hvilke konsekvenser det vil medføre.
Estimeringen af risikoens størrelse er således en faglig øvelse, mens fastsættelse af hvilken risiko der er acceptabel er et udtryk for, hvor villig man er til at løbe den givne risiko.
FIGUR 3.
Figuren viser elementer i en risikovurdering.
Tilgangen til risikoestimering i grundvandsregi kan belyses gennem besvarelse af tre spørgsmål:
1.
Hvad er sandsynligheden for og størrelsen af selve hændelsen/truslen.
2.
Hvad er sandsynligheden for at en evt.
forurening når frem til boringen – også kaldet sårbarhed.
3.
Hvad ville konsekvensen være ved forurening af boringen.
Denne inddeling kaldes også SPR-tilgangen (Source, Pathway, Receptor, (se FIGUR 4)) og følger den gængse definition af risiko = sandsynlighed x konsekvens.
FIGUR 4.
Figuren beskriver forholdet mellem en hændelse (”source”), sandsynligheden for at forureningen når en boring (”pathway”) og konsekvens ved at forureningen når boringen (”receptor”).
2.4.1 Risikoestimering
Estimeringen af risici fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider kan deles op i tre overordnede trin: Trussel, sårbarhed og konsekvens.
Trussel:
Erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i konventionelt jordbrug kan opfattes som en fladekilde.
Er der identificeret en pesticidtrussel, der ikke umiddelbart giver samme risiko som anvendelse af pesticider i konventionelt jordbrug, kan det være gavnligt at forsøge at kvantificere den forventede pesticidbelastning.
Det kan f.eks. gøres ved at vurdere pesticidforbruget som højt, mellem, eller lavt eller opgøre det f.eks. som antal sprøjtedage pr. år.
For truslen fra fremtidig arealanvendelse kan vurderingen af den forventede belastning fra pesticider suppleres med en vurdering af sandsynligheden for, at en bestemt arealanvendelse ændres til en, der kan udgøre en større trussel.
Denne vurdering kan med fordel foretages i dialog med lodsejer.
Pesticidpunktkilder opstået i forbindelse med f.eks. mulige spild og uheld er eksempler på andre mulige forureningskilder.
I forbindelse med vurderingen af en trussel fra en punktkilde bør man også vurdere sandsynligheden for at ulykken sker.
Sårbarhed:
Vurdering af sårbarheden er central i en risikovurdering.
Der bør tages stilling til, om udvaskede pesticider potentielt kan ende i en borings filter, samt om muligt i hvilken intensitet.
Geologien og grundvandets strømningsmønstre i jordlagene er afgørende faktorer.
I afsnit 2.6 er det beskrevet nærmere, hvilke faktorer sårbarhedsvurderingen bør indeholde.
Det er afgørende, at sårbarhedsvurderingerne foretages systematisk med henblik på at give et fagligt grundlag for efterfølgende at fastsætte et acceptkriterie.
Konsekvens:
Her vurderes det, om en potentiel pesticidforurening af en boring har en alvorlig konsekvens for borgernes drikkevandsforsyning.
Har en vandforsyning en, eller få boringer, der alle udnyttes i omfattende grad, vil konsekvensen ved en forurening være stor.
Det samme gør sig gældende ved udbredt forurening af store kildepladser, hvor det kan være vanskeligt at finde egnede steder at indvinde vand i tilsvarende mængde og kvalitet.
Vigtigheden af boringen, både for vandværket og for kommunens vandforsyningsstruktur i sin helhed, kan således indgå i konsekvensvurderingen.
Har vandforsyningen konkrete planer om at sløjfe en boring inden for en kort årrække (3-5 år), kan kommunen vurdere, at konsekvensen ved en pesticidforurening er underordnet.
En konsekvens kan også være underordnet, hvis der f.eks. er tale om reserveboringer, der realistisk kan undværes, eller hvis det er overvejende sandsynligt at en indvinding inden for 3-5 år kan flyttes til et allerede beskyttet område med god grundvandskvalitet og tilstrækkelig grundvandsressource.
Dette er eksempler på tilfælde, hvor man kan undlade at beskytte boringen.
2.4.2 Fastsættelse af acceptabel risiko
Den acceptable risiko fastlægges med udgangspunkt i risikoestimatet.
Det er op til kommunen at fastsætte, hvor stor en trussel der kan accepteres i den konkrete situation.
Den acceptable risiko skal beskrives klart og entydigt, så vurderingen kan anvendes som grundlag for en politisk beslutning i forhold til forpligtelsen der følger af § 24, § 24 a og § 26a i miljøbeskyttelsesloven.
Det er også vigtigt at beslutningsgrundlaget er tydeligt og klart for andre parter, hvis et eventuelt påbud påklages.
Den acceptable risiko kan fastsættes for hvert af de tre trin i risikoestimeringen, men den kan også fastsættes ved hjælp af en standard risikomatrix som vist på TABEL 1, hvor sandsynlighed og konsekvens vurderes samlet.
Det afgørende er, at der udarbejdes et beslutningsgrundlag til politikerne, der er transparent og sammenligneligt.
Der kan således ikke vejledes generelt om, hvor stor en risiko, der kan accepteres i den konkrete kommune eller omkring de konkrete boringer.
Definitionen af hvilke kriterier, der udløser en uacceptabel risiko er en kommunal beslutning.
TABEL 1:
Eksempel på risikomatrix til at understøtte den kommunale beslutning om, hvornår en indsats er nødvendig.
Sandsynlig: Konsekvens ved boring ved evt.
forurening
LAV
MELLEM
HØJ
LAV
Lav risiko
Lav risiko
Høj risiko
MELLEM
Lav risiko
Mellem risiko
Høj risiko
HØJ
Mellem risiko
Høj risiko
Høj risiko
2.5 Fastsættelse af indsatser
Viser risikovurderingen en uacceptabel risiko, skal risikoen nedbringes ved hjælp af indsatser.
Indsatsen mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, der udgør en trussel i BNBO er jf. lovgivningen sikring af pesticidfri drift.
Ifølge lovbemærkningerne til BNBO-lovforslag 2024 anses det således som en tilstrækkelig indsats mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, at der er indgået aftale eller foreligger forbud.
For mere om frivillige aftaler eller forbud mod anvendelse af erhvervsmæssig anvendelse af pesticider henvises der til kapitel 3.
For andre trusler end truslen fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider vil det være nødvendigt kommunalpolitisk at tage stilling til, hvilken indsats der skal gennemføres for at nedbringe risikoen til et acceptabelt niveau og dermed om indsatsens konsekvenser for lodsejer mv. står mål med den reducerede risiko.
Det kan f.eks. være relevant på baggrund af risikovurderingen at overveje, om der er behov for at supplere med andre indsatser, som f.eks.
-
Forbud mod transport, opbevaring og omlæsning af pesticider og gødning
-
Forbud/begrænsning af gødskning/kunstgødning/udbringning af slam og andre jordforbedringsmidler mv.
-
Forbud mod transport, opbevaring og omlæsning af andre potentielt forurenende stoffer.
2.6 Vurdering af indvindingsboringens sårbarhed
En indvindingsborings sårbarhed inden for BNBO afhænger af de geologiske og hydrologiske forhold samt jordens og stoffernes kemiske og biologiske egenskaber til bl.a. at tilbageholde eller omsætte et givent stof.
Hvorvidt vandet dannet inden for BNBO, herunder de forurenende stoffer, når indvindingsfilteret afhænger desuden af filterlængde og -dybde samt indvindingens størrelse.
Menneskeskabte aktiviteter kan ændre jordlagenes beskyttende egenskaber.
Det kan f.eks. være ubenyttede brønde og boringer, utætte boringer, områder hvor beskyttende dæklag er fjernet (råstofgrave, nedgravede klimaløsninger, bebyggelse, fjernelse af overjord m.m.) samt områder med befæstede eller permeable overflader (f.eks. byer).
En hurtig transportvej fra terræn ned til grundvandsmagasinet kan kortslutte ellers geologisk velbeskyttede magasiner.
Geologiske forhold
Jordlagenes evne til at binde, tilbageholde og nedbryde forurenende stoffer har væsentlig betydning for beskyttelsen af grundvandet.
Tykkelsen af sammenhængende lerlag over grundvandmagasinet har som udgangspunkt betydning for beskyttelsen mod forurening, da lerlag vil fungere som hydrauliske barrierer, der gør at vandet er længere tid om at sive ned.
I nogle tilfælde kan lerlag også være med til at nedbryde eller binde bestemte stoffer.
Tykke, sammenhængende lerlag vil derfor ofte indikere bedre beskyttelse end tynde og/eller usammenhængende lerlag.
Der er dog ikke en generel korrelation mellem fund af forurenende stoffer og lertykkelse, hvorfor andre faktorer også bør inddrages i en samlet vurdering af sårbarhed overfor bl.a. pesticider eller andre miljøfarlige stoffer.
Kompleksiteten i dæklagene, i form af tilstedeværelse af f.eks. sprækker, rodkanaler fra forhistorisk skov, sandslirer eller mindre sandforekomster, som gør, at dæklagene ikke kan betragtes som sammenhængene, og dermed udgør en mindre beskyttelse af grundvandsmagasinet, er vigtig at inddrage i sårbarhedsvurderingen af boringen, såfremt der er data som muliggør dette.
I vurderingen af dæklagets beskyttelsesevne kan der bl.a. inddrages oplysninger fra boreprofiler, som kan benyttes til at vurdere variationen mellem ler- og sand-/grusaflejringer.
Der er påvist sammenhænge mellem sprækkeintensitet og geologisk dannelseshistorie, idet f.eks. afsmeltning af is og dannelse af moræneler over opsprækket kalk, som let dræner smeltevandet, skaber flere sprækker pr. overfladeareal end ved afsmeltning over mere tætte jordlag (Klint et al., 2013)
5)
Klint K.
E.
S., Nilsson, B., Troldborg, L., Jakobsen P.
R.
(2013).
A poly morphological landform approach for hydrogeological applications in heterogeneous glacial sediments.
Hydrogeology Journal 21, 6:1247-1264.
.
I forbindelse med vurderingen af dæklagets beskyttelsesevne kan det også være relevant at kigge på resultaterne fra de geologiske modeller, der er opsat i forbindelse med grundvandskortlægningen, og evt.
også direkte i de geologiske modeller og på de indsamlede data.
Man bør dog være opmærksomhed på, at den komplekse geologi ikke nødvendigvis er indarbejdet i modellerne, da de oftest er lavet som lagmodeller, hvor det ikke er muligt at modellere eksempelvis lodrette og opskudte lag.
Forholdene kan være beskrevet i modellernes dokumentationsrapporter, og vil evt.
også være afspejlet i de geofysiske data, der er indsamlet.
Hydrologiske forhold
Geologien har betydning for vandets transport fra terræn til indvindingsboringernes filter, hvorved geologien og hydrologien skal ses i sammenspil med hinanden.
Grundvandsdannelse i et område bevirker, at forurenende stoffer fra overfladen kan trænge med ned i grundvandsmagasinerne.
Jo større grundvandsdannelse, jo større er sandsynligheden for udvaskning af en eventuel forurening, hvilket er baggrunden for, at grundvandsdannelsen bør indgå i risikovurderingen.
Grundvandsdannelse
Hydrologiske modeller kan estimere grundvandsdannelsens størrelse og udbredelse.
Som et led i grundvandskortlægningen er der opstillet både dynamiske modeller, hvor de tidsmæssige variationer i nedbøren indgår direkte i beregningerne, og stationære modeller, hvor nettonedbøren regnes konstant som middelværdi for et tidsrum.
Resultater fra disse modeller fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside
6)
https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsresultater
og digitale data kan rekvireres hos Miljøstyrelsens grundvandskortlægningsenhed.
Endvidere kan BNBO-beregningsproceduren også findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.
I forbindelse med BNBO-beregningen gøres der opmærksom på, at datagrundlaget ikke generelt tager højde for forhold, der er af mindre skala end det data, der anvendes i modellerne.
Grundvandsdannelsen varierer over tid, både over året og over længere perioder.
Klimatiske ændringer, som fører til ændrede nedbørsmønstre, herunder flere ekstremhændelser, påvirker også grundvandsdannelsen.
Variationerne i grundvandsdannelsen følger overordnet set variationerne i nedbøren med en større eller mindre forsinkelse, fra nedbøren falder, til den når grundvandsspejlet.
Arealanvendelsen, f.eks. plantevæksten og befæstelsesgraden, påvirker de hydrologiske forhold, ved henholdsvis at tilbageholde eller flytte vand.
Pejlinger af vandspejl i boringer samt prøvepumpninger kan supplere viden om grundvandsdannelsen inden for BNBO fra modellerne.
Der skal dog tages højde for, at indvindingen kan påvirke vandspejlet, særligt under drift.
Strømningsmønstre
Det vand, der nedsiver inden for BNBO, vil ikke nødvendigvis ende i boringens filter.
Dette afhænger bl.a. af strømningsmønster og hvor kraftigt der pumpes.
Det vand, der pumpes op fra boringen, kan være dannet uden for BNBO.
Overordnet vil indvindingen dog medføre en øget nedadrettet grundvandsgradient tæt på boringen.
FIGUR 5 og FIGUR 6 nedenfor illustrerer strømningsmønstre i hhv.
et frit sandmagasin (FIGUR 5) og et spændt sandmagasin (FIGUR 6).
På figurerne er der desuden angivet afgrænsning af BNBO og indvindingsopland samt hvor grundvandsdannelsen sker.
Illustrationerne er forsimplet, men viser en overordnet tendens til, at der for frie magasiner vil være større sandsynlighed for, at det vand, der nedsiver inden for BNBO, vil ende i boringen, end for spændte magasiner.
Dette skal ses i relation til trykændring ved pumpning og strømningsretning i magasinet.
Ved en væsentlig horisontal strømningsretning sammenholdt med en dyb filtersat boring vil vandet strømme ud af BNBO, inden det når boringens filter, og vil dermed ikke følge den forsimplede illustration i FIGUR 5.
FIGUR 5.
Illustration af et BNBO i et frit sandmagasin uden dæklag
7)
Miljøstyrelsen (2024).
BNBO Beregningsprocedure
.
FIGUR 6.
Illustration af et BNBO for en boring i et spændt sandmagasin, overlejret af et lerdæklag og et øvre frit sandt magasin
8)
Miljøstyrelsen (2024).
BNBO Beregningsprocedure
.
Pejlinger af vandspejl i boringer kan supplere viden om strømningsforholdene.
Relativt store naturlige variationer i vandspejlets beliggenhed kan indikere relativ kort transporttid i den umættede zone og dermed større sårbarhed.
Dette ses typisk for frie magasiner.
Et naturligt, mere eller mindre konstant vandspejl kan indikere begrænset hydraulisk kontakt til den umættede zone.
Dette ses typisk for spændte magasiner.
Hvis der findes lokale tidsserier for nedbør, kan disse øge forståelsen yderligere.
Kemiske forhold
Stoffers kemiske egenskaber spiller en afgørende rolle for, hvordan stofferne transporteres sammen med vand i jordlagene.
Nogle stofgrupper er f.eks. stærkt sorberende og forholdsvis immobile, mens andre er letopløselige i vand og dermed meget mobile.
Nogle stoffer nedbrydes hurtigt, mens andre er persistente.
Den store variation i kemiske stoffers egenskaber gør det svært at opstille generelle kriterier for, hvordan den geologiske sårbarhed vurderes.
Grundvandets kemiske sammensætning varierer fra sted til sted og over tid, og den er styret af en række faktorer, som f.eks. de kemiske forhold i grundvandsmagasinerne og den umættede zone.
Grundvandet optager kemiske stoffer fra sine omgivelser og transporterer dem videre i vandkredsløbet.
En vurdering af de grundvandskemiske forhold kan bruges som supplement og understøtte de vurderinger, som baseres på geologiske og hydrologiske forhold.
Grundvandets alder kan bl.a. anvendes til vurdering af om indvindingsboringen er sårbar over for forurening, idet ungt vand generelt er mere sårbart end ældre vand.
Grundvand med en høj alder er muligvis ikke blevet eksponeret for en række menneskeskabte forureningskilder samt, at der kan være sket en evt.
nedbrydning og fortynding under vejs.
Vandets alder kan vurderes på forskellige måder.
Direkte aldersbestemmelser er gennemført i nogle af overvågningsboringerne i GRUMO
9)
Der bør dog være opmærksomhed omkring, at CFC-datering af iltfrit vand i mange tilfælde ikke er retvisende.
En nærmere beskrivelse findes i ”Grundvandsovervågning, Status og udvikling 1989-2022, GEUS 2024”.
.
Grundvandsmodeller kan også benyttes til at estimere alderen på vandet, hvilket bl.a. ligger til grund for beregningen af indvindingsoplandene og BNBO i grundvandskortlægningen.
Vandets indhold af kemiske parametre kan endvidere give en indikation af vandets alder og sårbarhed over for forskellige parametre.
Indeholder det oppumpede vand f.eks. pesticider indikerer det, at en del af grundvandet må være dannet efter tidspunktet for første anvendelse af pesticidet.
For kalkmagasiner kan Mg/Ca-forholdet og/eller fluoridindholdet, (og strontium i skrivekridt) også anvendes som aldersindikatorer.
Ved anvendelse af grundvandskemiske data bør der ske en kvalitetskontrol af de enkelte analyseresultater.
Kan vandprøven f.eks. være blevet iltet i forbindelse med prøvetagning?
Indikerer analyseresultatet blandingsvand, der er oppumpet fra en boring med et langt filter?
Indikerer analyseresultatet at boringen er utæt?
Stammer analyseresultatet fra en forureningsboring?
Er ionbalancen acceptabel?
Tidsserier kan, for både fund af miljøfarlige og naturligt forekommende stoffer, bidrage til en yderligere forståelse af det hydrogeologiske system, både direkte i forhold til udviklingen i indholdet af eventuelle forureningskomponenter, og indirekte, fordi ændrede indvindingsmønstre f.eks. kan afspejle sig i ændring af vandkemien.
Særligt for nitrat
Grundvandskortlægningen har opstillet kriterier for, hvordan sårbarhed over for nitrat skal vurderes.
Disse kriterier ligger til grund for udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).
Nedenfor er nogle af disse kriterier kort gennemgået.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man finde grundvandskortlægningens administrationsgrundlag for udpegning af NFI
10)
https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/grundvandskortlaegning/saadan-kortlaegger-vi-grundvandet
.
Tykkelsen af ler over grundvandmagasinet har betydning for beskyttelsen imod forurening med nitrat.
Jo tykkere og jo mere sammenhængende lerlagene er, jo bedre er beskyttelsen.
Som udgangspunkt er det dog kun reducerede jordlag (ikke iltede), som udgør en beskyttelse, da de fortsat har kapacitet til at omdanne nitrat.
De oxiderede (iltede) jordlag har opbrugt evnen til at omdanne nitrat.
Redoxgrænsen adskiller de oxiderede jordlag fra de reducerede jordlag.
Det er tykkelsen af ler fra redoxgrænsen og ned til grundvandsmagasinet, der skal bruges i sårbarhedsvurderingen.
En nærmere gennemgang af, hvordan redoxgrænsen fastlægges kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside
11)
https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/grundvandskortlaegning/saadan-kortlaegger-vi-grundvandet
.
Tykkelsen af sammenhængende lag over grundvandsmagasinet med et højt organisk indhold (f.eks. gytje, post- og senglaciale marine og ferske aflejringer) og/eller et højt indhold af pyrit (f.eks. brunkulsaflejringer) giver også en beskyttelse mod nitrat, da disse jordarter generelt har en høj reduktionskapacitet.
Vandkemiske analyser kan bidrage til at vurdere nitratsårbarheden.
Grundvand med et nitratindhold over 1 mg/l vurderes som udgangspunkt at være påvirket af nitratudvaskning.
Indholdet af sulfat kan ligeledes være med til at indikere overfladepåvirkning.
Sulfat findes naturligt i grundvandet og ofte med en baggrundskoncentration på 20-30 mg/l sulfat
12)
GEUS (2018).
Hansen, B., Thorling, L.
Kemisk grundvandskortlægning.
Geovejledning nr. 2018/2
.
Et forhøjet sulfatindhold kan være tegn på oxidation af pyrit (FeS2) med ilt eller nitrat.
Forhøjede og stigende sulfatindhold kan dermed indikere, at der siver nitrat ned fra overfladen.
Forhøjede sulfatkoncentrationer kan dog også skyldes andre forhold som f.eks. saltvandspåvirkning eller nedsivning fra forurenede arealer.
Vandanalyserne kan også anvendes til at bestemme en redoxvandtype eller blandingsvandtype, som kan være med til at belyse grundvandets nitratsårbarhed.
Grundvand kan, jf. Geovejledning 2018/2 Kemisk grundvandskortlægning
13)
GEUS (2018).
Hansen, B., Thorling, L.
Kemisk grundvandskortlægning.
Geovejledning nr. 2018/2
inddeles i 4 overordnede vandtyper.
Disse vandtyper beskriver fordelingen mellem redoxfølsomme stoffer i grundvandet og kan derfor assistere i vurderingen af, hvorvidt et givent grundvandsmagasin er påvirket fra overfladen.
Vandtype A beskriver vand, der indeholder nitrat og ilt.
Vandtype B beskriver vand, som indeholder nitrat.
Vandtype C & D beskriver vand, som hverken indeholder ilt eller nitrat, men jern og forskellige koncentrationer af sulfat.
Blandingsvandtyper, X og Y, opstår, når der er indikationer på både oxideret og reduceret vand.
Hvis vandtypen ændres mod mere oxiderede typer er det et tegn på påvirkning med nitrat.
Særligt for pesticider og nedbrydningsprodukter
Da pesticider har forskellige kemiske og biologiske egenskaber, og dermed opfører sig forskelligt i jord og vand, er det svært at opstille generelle kriterier for pesticiders nedbrydning, tilbageholdelse og transport til grundvandsmagasinerne.
Sammenhængene er væsentlig mere komplekse end for f.eks. nitrat.
Generelt kan det dog tages med i vurderingen, at jo større grundvandsdannelse, jo større er sandsynligheden for udvaskning.
Tykke sammenhængende lerlag vil udgøre en hydraulisk barriere, som alt andet lige vil medvirke til, at udvaskning af eventuelle pesticider og nedbrydningsprodukter vil tage længere tid.
Konkrete fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter kan underbygge de hydrologiske og geologiske sårbarhedsvurderinger.
Eksempelvis indikerer et fund af et bestemt pesticid, at en del af det oppumpede vand må være dannet efter tidspunktet for første anvendelse af pesticidet.
For sandjorde udpeger Miljøministeriet sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) i udpegningsbekendtgørelsen.
Afgrænsningen er foretaget som et landsdækkende projekt frem til og med 2014, og er baseret på jordens geologiske sammensætning (det volumenvægtede indhold af summen af ler og silt samt humus) ned til en meters dybde.
Afgrænsningen tager ikke højde for dybereliggende lags beskyttende egenskaber, da der ikke er et tilstrækkeligt fagligt grundlag for dette.
For yderligere oplysninger henvises til indsatsplanvejledningens afsnit 4.2 samt de rapporter, der henvises til i denne vejledning.
Det skal særligt bemærkes, at dele af det faglige grundlag for udpegningen af SFI løbende kan ændre sig (f.eks. ved tilførsel eller fjernelse af jord), og at kommunerne forventes at inddrage nyeste viden i vurderingen på sandjorde.
Udpegning af SFI udelukker ikke, at der kan være en risiko for udvaskning af pesticider og nedbrydningsprodukter uden for de udpegede SFI.
Dette skyldes bl.a., at Miljøstyrelsen ved udpegning af SFI udelukkende har forholdt sig til bestemte jordtyper bl.a. kun jorder, der er mere følsomme overfor pesticider, end de mest følsomme VAP-marker, samt at der ikke er taget højde for effekten af en eventuel øget, nedadrettet grundvandsstrømning tæt på boringer.
Miljøstyrelsen har gennemgået et antal rapporter, der bl.a. handler om, hvor nemt pesticider kan udvaskes fra lerjorder.
Særligt kan nævnes afrapporteringen af projekterne PESTPORE
14)
Miljø- og fødevareministeriet (2017).
Dybe biopores forekomster og betydning for pesticidudvaskning i moræneler (PESTPORE), og Miljøministeriet (2022).
Ancient Root Macropores and Fractures in Glacial till and Their Contribution to Pesticide Vulnerability of Groundwater in Low and High-ground Agricultural Landscape (PESTPORE2).
Pesticide Research no 207
og CLAYFRAC
15)
Miljøministeriet (2022).
Mapping groundwater vulnerability to pesticide contamination through fractured clays (CLAYFRAC).
Pesticide Research no 206.
, samt afrapportering fra det sjællandske samarbejde ”Partnerskab for bæredygtige vandindvinding”
16)
GEUS (2023).
Undersøgelse af anvendelse af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) til brug for pesticidindsats.
Demonstrationsprojekt for Partnerskabet for Bæredygtig Vandforsyning v.
Region Sjælland og Danske Vandværker.
.
Miljøstyrelsens gennemgang af den tilgængelige viden har vist, at med det nuværende vidensgrundlag er det ikke praktisk muligt at udpege pesticidfølsomme lerjorder.
Årsagen er, at danske, lerrige istidsaflejringer (moræneler) generelt er uensartede, og dertil vil sprækker og rodkanaler i moræneleret udgøre effektive transportveje.
Endvidere er pesticiders kemiske egenskaber meget varierede.
Det betyder, at forskellige typer pesticider binder sig meget forskelligt til jordens lerpartikler, og dermed bliver udvasket med forskellige hastigheder.
Miljøstyrelsen har således konkluderet, at lerjorder generelt ikke forhindrer pesticider i at sive ned til grundvandsmagasinerne.
Dog vil større lerlagstykkelser alt andet lige forsinke nedsivningen.
3.
Gennemførelse af beskyttelsestiltag
Vurderer en kommune, på baggrund af risikovurderingen efter vandforsyningslovens § 13 e, at der er behov for indsatser for at beskytte BNBO mod forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, skal kommunen beslutte, hvordan processen for gennemførsel af tiltagene skal ske.
Kommunen er, efter indførelsen af § 24 a i miljøbeskyttelsesloven, forpligtet til at beskytte BNBO hvor et indsatsbehov er vurderet nødvendigt.
Beskyttelsen skal enten ske med frivillige aftaler eller påbud.
Kommunen bør, i så vidt omfang som muligt, afsøge muligheden for at gennemføre tiltag ved hjælp af frivillige aftaler, således at der opnås lokalt forankrede løsninger i samarbejde mellem kommune, vandforsyning og lodsejer, hvilket er i overensstemmelse med tillægsaftalen for pesticidstrategien 2017-2021 for så vidt angår erhvervsmæssig brug af pesticider.
Aftaler med de pågældende lodsejere kan gennemføres med eller uden erstatning.
Indgåelse af frivillige aftaler mod betaling, samt udbetaling af erstatning ved påbud og forbud kan have en betydning for, hvilken landbrugsstøtte en lodsejer kan opnå, jf. bilag 1.
Hvis risikovurderingen viser, at der ikke er behov for indsatser for at beskytte BNBO mod forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, er kommunen ikke forpligtet til at afsøge mulighederne for frivillige aftaler eller påbud.
Kommunen bør dog overveje, om BNBO bør beskyttes mod andre forureningskilder end erhvervsmæssig brug af pesticider, f.eks. privates og anden brug af pesticider, forurenede grunde, nitrat o.lign.
Indsatsplanvejledningen giver en nærmere gennemgang af proceduren for vedtagelse af indsatsplaner.
I det følgende vil pligten til og muligheden for at gennemføre beskyttelsestiltag gennem frivillige aftaler og påbud/forbud blive gennemgået.
Gennemgangen vil være opdelt i forhold til, om risikovurderingen viser om beskyttelsestiltag mod erhvervsmæssig brug af pesticider er nødvendig eller ej.
Opdelingen sker alene af systematiske årsager i forhold til pligten i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 24 a.
Påbud anvendes, når der skal etableres en handlepligt for adressaten.
I dette tilfælde vil et påbud skulle anvendes, når der anvendes pesticider erhvervsmæssigt i BNBO, da der her skal etableres en handlepligt for lodsejer om at standse med at sprøjte i BNBO.
Forbud anvendes som et retsmiddel mod at foretage bestemte handlinger.
I dette tilfælde vil et forbud skulle anvendes, når man vil forhindre, at der anvendes pesticider erhvervsmæssigt i BNBO.
Forbud kan derfor anvendes til et bevare en tilstand, hvor der ikke sprøjtes i BNBO.
Miljøbeskyttelseslovens § 26 a anvendes begrebet ”pålægge rådighedsindskrænkning”.
Dette skal forstås synonymt med påbud og forbud.
I afsnit 3.1 følger en nærmere beskrivelse af systematikken, hvor en beskyttelsesindsats mod erhvervsmæssig brug af pesticider er fundet nødvendig, hvor vandforsyningslovens § 13 f og miljøbeskyttelseslovens § 24 a dermed finder anvendelse.
I afsnit 3.2 følger en nærmere beskrivelse af de øvrige muligheder for beskyttelse af BNBO gennem frivillige aftaler og påbud eller forbud og dermed også en beskrivelse af de situationer, hvor beskyttelsesindsats mod erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO ikke er fundet nødvendig.
En kommune kan vurdere, at beskyttelse mod andre forureningskilder end pesticider er nødvendig.
Afsnit 3.1 og 3.2 er dermed ikke alternativer, men afsnit, der supplerer hinanden.
Vandforsyningslovens § 13 f og miljøbeskyttelseslovens § 24 a geografiske anvendelsesområde er begrænset til BNBO.
Om mulighederne for at rådighedsindskrænkninger uden for BNBO henvises til afsnit 3.2.
3.1 Beskyttelsestiltag fundet nødvendige mod erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO
Når en risikovurdering efter vandforsyningslovens § 13 e viser, at et BNBO har behov for beskyttelse mod fare for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, er kommunen forpligtet til at gennemføre beskyttelsestiltag i form af frivillige aftaler, jf. vandforsyningsloven § 13 f eller påbud/forbud, jf. miljøbeskyttelseslovens § 24 a, stk. 1.
Kommunen har seks måneder til at forsøge at opnå en frivillig aftale, jf. BNBO-fristbekendtgørelsens § 5, stk. 2, 1. pkt. De seks måneder løber fra det tidspunkt risikovurderingen er indberettet til Miljøstyrelsen.
Kan der ikke opnås en aftale inden for de seks måneder, skal kommunen senest to måneder senere udstede et påbud/forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, jf. BNBO-fristbekendtgørelsens § 5, stk. 2, 2. pkt.
Særligt for 2024/2025
For BNBO der er risikovurderet mellem den 1. januar 2023 og den 30. juni 2024, skal kommunerne forsøge at opnå en frivillig aftale senest den 1. december 2024.
Kan der ikke opnås en aftale inden den 1. december 2024, skal kommunen udstede et påbud/forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider senest 1. marts 2025, jf. BNBO-fristbekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. stk. 3.
Hvis aftale er forsøgt indgået inden den 31. december 2023, skal påbud/forbud dog være udstedt senest den 31. december 2024, jf. BNBO-fristbekendtgørelsens § 6.
FIGUR 7.
Figuren illustrerer tidsfristperioden for frivillig aftale hvis BNBO er risikovurderet mellem 1. januar 2023 og 30. marts 2024, og der endnu ikke er forsøgt indgået en frivillig aftale.
FIGUR 8.
Figuren illustrerer påbud perioden, hvis BNBO er risikovurderet efter d. 1 marts 2023 og der er forsøgt at indgå en frivillig aftale.
3.1.1 Frivillige aftaler efter vandforsyningslovens § 13 f
Hvis kommunen har vurderet, at det er nødvendigt at beskytte et BNBO, kan den almene vandforsyning eller kommunen indgå en frivillig aftale med en ejer eller indehaveren af andre rettigheder over en fast ejendom.
Aftalen kan omhandle dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller omhandle salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller den almene vandforsyning, jf. vandforsyningslovens § 13 f, stk. 1.
Både kommunen og vandforsyningen kan i henhold til vandforsyningslovens § 13 f indgå en frivillig aftale med lodsejer.
Udgangspunktet er, at den almene vandforsyning skal forsøge at indgå aftale med ejeren eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom.
Kommunen skal som udgangspunkt dermed kun tilbyde aftaler, hvis den almene vandforsyning ikke har tilbudt en aftale
17)
Lovforslag som fremsat nr. 123 af 29. februar 2024 om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Målrettet indsats for boringsnære beskyttelsesområder og forholdet til beskyttelseszonen på 25 meter omkring vandboringer) – bemærkninger til § 1 nr. 1.
.
Kommunen bør dog overtage aftalepr
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
