Beta
RETSINFO 9123/2026
RETSINFO 9123/2026 — Vejledning om lov og bekendtgørelse om Ledningsejerregistret
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Senest ajourført januar 2026
Ajourføres af Klimadatastyrelsen, j.nr. 1461-4046
Indholdsfortegnelse
Indledning
1.
Hvad er Ledningsejerregistret?
2.
LER-lovens anvendelsesområde
2.0 Indledning
2.1 LER-lovens anvendelsesområde – hvor gælder loven?
2.2 Kategorier af ledningsejere, der er omfattet af LER-loven
2.2.1 Ledninger, som indgår i et forsyningsnet
2.2.2 Ledninger som er en offentlig myndigheds ledning, som helt eller delvis er beliggende i offentlige vejarealer eller privat fællesvej
2.2.3 Føringsrør
2.2.4 Vejafvandingsledninger, som er ejet af en offentlig myndighed eller forsyningsselskab
2.2.5 Ledning, som fungerer som stikledning
2.2.6 Ledning som afleder spildevand eller kølevand m.m. til et vandløb, til en sø eller til et havområde
2.2.7 Ledning som giver slutbrugere adgang til digital infrastruktur
2.3 Undtagelser til lovens anvendelsesområde
2.3.1 Generelle undtagelser for anvendelsesområdet
2.3.2 Undtagelser for Forsvaret
2.3.3 Undtagelser for øvrige myndigheder
2.3.3 Selskaber m.m. som er omfattet af jernbaneloven
2.4 Særligt om privatpersoner som ledningsejere
2.5 Særlige emner i tilknytning til anvendelsesområdet
2.5.1 Særligt om ledninger i private fællesveje
2.5.2 Særligt om vindmøller og solceller ejet af private, landbrug, foreninger eller mindre virksomheder
2.5.3 Særligt om luftledninger
2.5.4 Særligt om LAR-anlæg og klimasikringsanlæg
2.5.5 Komponenter i LER
3.
Ledningsejeres pligter
3.0.1 Ledningsejere, der ikke er omfattet af LER-loven
3.0.2 Mulighed for dispensation
3.1 Registreringspligt
3.1.1 Interesseområder
3.2 Pligt til at udlevere ledningsoplysninger
3.3 Udlevering af oplysninger om andres ledninger
3.4 Ledningsoplysninger, som ledningsejeren ikke har adgang til
3.5 Pligt til at påvise ledningen
3.5.1 Påvisning i stedet for udlevering af ledningsoplysninger eller som supplement til ledningsoplysninger
3.5.2 Påvisning når graveaktør anmoder om det
4.
Graveaktørers pligter
4.1 Forundersøgelsespligten
4.2 Graveaktørens pligt til at forespørge om ledningsoplysninger
4.2.1.
Gensend graveforespørgsel om ledningsoplysninger
4.2.2 Ledningen kan ikke genfindes
4.2.3 En ledningsejer har ikke fremsendt ledningsoplysninger
4.2.4 Ledningsejere, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde
4.3 Undtagelser til forespørgselspligten
4.3.1 Graveaktør ejer selv arealet
4.3.2 Have- og markarealer, råstofindvinding og begravelsespladser
4.4 Størrelse og udformning af graveforespørgsler
4.5 Forespørgsel om ledningsoplysninger skal være til et lovligt formål
4.6 Privatpersoner som graveaktører
5.
Udlevering af ledningsoplysninger
5.1 Udlevering af ledningsoplysninger
5.1.1 2-timers fristen
5.1.2 Manuel udlevering af ledningsoplysninger
5.1.3 Udlevering af ledningsoplysninger via mail – uden om Ledningsejerregistret i indfasningsperioden
5.1.4 Udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret
5.1.5 Nedbrud på ledningsejers system
5.2 Ledningsejerregistrets ansvar for ledningsoplysninger
5.2.1 Nedbrud på Ledningsejerregistret
5.3 Udlevering af ledningsoplysninger til og med 30. juni 2023 (indfasningsperioden)
5.4 Graveaktørens opgave, når der ikke udleveres ledningsoplysninger
6.
Krav til ledningsoplysninger
6.1 Nødvendige ledningsoplysninger
6.2 Krav til ledningsoplysninger
6.2.1 Ledningens etableringstidspunkt og eksisterende ledning eller ny ledning
6.2.2 Krav til attributter på ledninger udvekslet via LER
6.2.3 Præcision af indmålte ledningsoplysninger samt nøjagtighedsklasserne
6.2.4 Z-kote eller vejledende dybde
6.2.5 Fareklasser
6.2.6 Ledningers status
6.2.7 Ledningers dimension
6.2.8 Krav til komponenter
6.3 Gyldighed for ledningsoplysninger
7.
Gebyr for forespørgsel om ledningsoplysninger
7.1 Hvornår skal der betales for forespørgsel om ledningsoplysninger?
7.1.1 Undtagelser til betaling for forespørgsel for oplysninger om ledningsejere
7.2 Betaling til ledningsejere for udlevering af ledningsoplysningerne
8.
Uopsætteligt reparationsarbejder
8.1 Hovedreglen for uopsætteligt reparationsarbejde
8.2 Undtagelse
9.
Koordinering af gravearbejder
9.1 Generelt om koordinering af gravearbejder
9.2 Ledningsejerregistrets rolle i koordineringen
9.3 Funktionerne til samgravning i Ledningsejerregistret
9.3.1 Samgravningsanalyse, jf. § 34 i LER-bekendtgørelsen
9.3.2 Samgravningsannonce, jf. § 33, stk. 1 og 2, i LER-bekendtgørelsen
9.3.3 Notifikationsområde, jf. § 33, stk. 3, i LER-bekendtgørelsen
9.3.4 Graveinfo
10.
Samføring
10.1 Generelt om samføring
10.2 Ledningsejers registrering til brug for samføring
10.3 Forespørgsel ved mulighed for samføring
11.
Indberetning af graveskader
11.1 Hvad er en graveskade?
11.2 Graveaktørs indberetning af graveskader til ledningsejer
11.3 Indberetning af graveskader til Ledningsejerregistret
12.
Strafbestemmelser
12.1 Generelt om strafbestemmelser i LER-lovgivningen
12.2 Hvad kan straffes med bødestraf i LER-loven og LER-bekendtgørelsen?
13.
Privatpersoner og Ledningsejerregistret
13.1 Særligt om privatpersoner som ledningsejere
14.
Personoplysninger i Ledningsejerregistret
14.1 Graveforespørgsler med personoplysninger
14.2 Anonymisering af persondata i en graveforespørgsel
15.
Logning og opbevaring af data i Ledningsejerregistret
Indledning
De gældende regler om udlevering af ledningsoplysninger er fastsat i:
-
Lov om Ledningsejerregistret (herefter LER-loven) (jf. LOV nr. 564 af 10. maj 2022):
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/564
-
Bekendtgørelse om Ledningsejerregistret (herefter LER-bekendtgørelsen) (jf. bekendtgørelse nr. 1415 af 19. november 2025):
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1415
Vejledningen er udarbejdet som hjælp til den juridiske fortolkning af LER-loven og LER-bekendtgørelsen og vil løbende blive opdateret med nye emner, samt ved ændringer i lov eller bekendtgørelse.
Vejledningen kan læses i sin helhed, hvis du har brug for et overblik over de vigtigste regler i LER-loven og LER-bekendtgørelsen.
Vejledningen er bygget op, så du ved hjælp af indholdsfortegnelsen kan finde det emne, du er interesseret i at læse mere om.
Ønsker du f.eks. viden om, hvilke pligter du har som graveaktør, skal du som udgangspunkt læse kapitel 4.
I dette kapitel vil du blive henvist til andre afsnit, f.eks. afsnittet om påvisning i kapitel 3.5.
Der er henvist til LER-loven og LER-bekendtgørelsen, i det omfang det giver mening at citere fra lov eller bekendtgørelse.
Vejledningen er emneopdelt og dækker over de mest almindelige spørgsmål og svar.
Vejledningen vil således ikke gennemgå samtlige paragraffer i loven og bekendtgørelsen.
Du kan som nævnt få et overblik over vejledningens indhold i indholdsfortegnelsen.
Hvis du har forslag til emner, du kan ønske dig vejledning om eller har øvrige spørgsmål, er du velkommen til at skrive til
support@kds.dk
.
Hvis du har brug for mere tekniske vejledninger til systemet, kan du finde disse på LER's hjemmeside under hjælp.
De tekniske brugervejledninger er udarbejdet for at gøre det lettere at opsætte og anvende egne tekniske løsninger, bl.a. til besvarelse af anmodning om udlevering af ledningsoplysninger.
Du kan endvidere finde svar på øvrige spørgsmål under spørgsmål/svar på LER's hjemmeside under "Hjælp".
1.
Hvad er Ledningsejerregistret?
Ledningsejerregistret er et register over ledningsejere, der ejer nedgravede ledninger i Danmark og ledninger, der er nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium eller kontinentalsoklen.
Ledningsejerregistrets formål jf. § 1, er at nedbringe antallet af graveskader ved at gøre det lettere for graveaktører at søge ledningsoplysninger, at gøre udleveringen af ledningsoplysninger hurtigere, samt give et samlet og mere overskueligt overblik over nedgravede ledninger.
Ledningsejerregistret skal sikre kontakt mellem ledningsejer og graveaktører, så graveaktører i en enkelt arbejdsgang kan få udleveret nødvendige ledningsoplysninger fra ledningsejere, og for at kunne komme i kontakt med ledningsejer i tilfælde af en opstået graveskade.
Graveaktør skal dog stadig selv kontakte ledningsejere, der ikke er registreret i LER, for at få oplysninger om ledningers placering.
Ledningsejerregistret ligger ikke inde med oplysninger om ledningerne, men alene med oplysninger om ledningsejere.
Ledningsejerregistret blev i 2020 moderniseret, så det fremover bedre understøtter en digital fremtid og kan derfor udveksle standardiserede og digitale ledningsoplysninger fra ledningsejere til graveaktøren.
Loven der stiller krav til digitalisering og standardisering, trådte i kraft 1. januar 2020.
Frem til 1. juli 2023 vil det dog fortsat også været muligt for ledningsejerne at udlevere ledningsoplysninger via mail, uden om LER.
Yderligere har LER også en række andre funktioner, herunder samgravningsmodulet, der understøtter koordinering af gravearbejde, samføringsmodulet, der understøtter udnyttelsen af ledig nedgravet infrastruktur og Graveinfo, der udstiller alle forespørgsler om ledningsoplysninger til hjælp for vejmyndighedernes sagsbehandling og til ledningsejeres og graveaktørers koordinering af gravearbejde.
I vejledningen anvendes begrebet graveaktør om alle de aktører, der forespørger om ledningsoplysninger for at gøre det lettere at læse vejledningen.
Når der står ”graveaktør” tænkes der på alle typer af brugere, der forespørger om ledningsoplysninger, f.eks. også projekterende, myndigheder, bygherre, entreprenører m.fl.
2.
LER-lovens anvendelsesområde
2.0 Indledning
LER-lovens § 2 bestemmer, hvilke ledningsejere, der er omfattet af LER-loven og LER-bekendtgørelsen.
Det sker i lovens anvendelsesområde, der dermed fastsætter, hvilke ledningsejere der skal overholde bestemmelserne i LER-loven og LER-bekendtgørelsen.
Anvendelsesområdet fastsætter 7 kategorier af ledninger.
Ejer en ledningsejer en ledning, der er omfattet af en af disse kategorier, er ledningsejeren som hovedregel forpligtet til at overholde LER-loven og LER-bekendtgørelsen.
Der er dog flere undtagelser til denne hovedregel, se afsnit 2.3.
Anvendelsesområdet har følgende ordlyd:
§ 2.
Ejere af ledninger nedgravet i jord og ejere af ledninger nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium eller kontinentalsoklen har pligt til at registrere sig efter § 5, jf. dog stk. 2-5 og § 3, hvis ledningen
1)
indgår i et forsyningsnet,
2)
er en stikledning, som ejes af et forsyningsselskab,
3)
er en offentlig myndigheds ledning, som er helt eller delvis beliggende i offentlige vejarealer eller privat fællesvej,
4)
er en vejafvandingsledning, som ejes af en offentlig vejmyndighed eller et forsyningsselskab,
5)
leverer adgang til privatejet digital infrastruktur til brugere,
6)
afleder spildevand til et vandløb, en sø eller et havområde eller
7)
er et føringsrør, der ejes af et forsyningsselskab eller en offentlig myndighed.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for drænledninger.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for ikkealmene vandforsyninger.
Stk. 4.
Stk. 1 omfatter ikke en privatperson, der ejer en ledning.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at brugerdrevne antenneanlæg omfattet af stk. 1, nr. 5, kan undtages fra lovens anvendelsesområde under nærmere fastsatte betingelser.
LER-lovens § 3 er en undtagelse til LER-lovens § 2 og fastsætter en række ledningsejere, som ikke er omfattet af loven, men som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om efter forhandling med vedkommende minister eller andre myndigheder, se mere i afsnit 2.3.
Vejledningens kapitel 2 er delt op i 5 underafsnit:
1.
Generelt gennemgang af lovens anvendelsesområde og hvor den gælder (2.1)
2.
Gennemgang af de forskellige kategorier af ledninger i § 2, stk. 1 (2.2)
3.
Undtagelser til lovens anvendelsesområde (2.3)
4.
Særligt om private ledningsejere (2.4)
5.
Særlige emner i tilknytning til anvendelsesområdet (2.5).
2.1 LER-lovens anvendelsesområde – hvor gælder loven?
LER-loven gælder for ledningsejere, der ejer nedgravet infrastruktur, dvs. ledninger der er gravet ned i jorden, eller gravet ned i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium eller kontinentalsoklen.
En ledning defineres i § 4, nr. 7, som rør eller kabler, der har til formål at transportere kommunikation, herunder telekommunikation, data, signaler eller energi af enhver art samt faste, flydende eller luftformige stoffer af enhver art.
Til ledninger regnes de dele af ledningsanlæg, som er betydelige komponenter.
Det danske søterritorium omfatter havet omkring Danmarks kyst, som udgangspunkt ud til 12 sømil fra kysten.
Dette gælder dog ikke f.eks. i Øresund, hvor der er mindre end 12 sømil til Sverige, og Danmarks søterritorium derfor er noget mindre.
(Se nærmere definition for Det Danske Søterritorium på Udenrigsministeriets hjemmeside).
Den danske kontinentalsokkel afgrænses i overensstemmelse med FN’s havretskonvention, som trådte i kraft 16. december 2004 i Danmark.
I artikel 76, stk. 1, er kontinentalsoklen defineret som en kyststats kontinentalsokkel og omfatter havbunden i de undersøiske områder, der i hele den naturlige forlængelse af dens landterritorium strækker sig ud over søterritoriet, til yderkanten af kontinentalmargenen, eller til en afstand af 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af søterritoriet måles, i tilfælde hvor kontinentalmargenens yderkant ikke strækker sig ud hertil.
Kontinentalsoklen er dermed afgrænset til havbunden i Danmarks eksklusive økonomiske zone.
LER-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
LER-loven gælder, med få undtagelser, alle arealer og skelner således ikke mellem, om ledningen er gravet ned i jorden på offentlige arealer, f.eks. på offentlig vej eller på privat grund.
En ledningsejer er derved omfattet af loven, ligegyldigt hvor ledningen er gravet ned i Danmark.
Eksempler
En stikledning vil ofte være gravet ned på privat ejendom.
Hvis den ejes af et forsyningsselskab er den omfattet af lovens anvendelsesområde, selv om ledningen er nedgravet på en privat ejendom det sidste stykke vej ind til det hus, den etageejendom eller den virksomhed, der forsynes med f.eks. el eller vand.
Hvis stikledningen ikke er ejet af forsyningsselskabet, vil den som ofte ikke være omfattet af anvendelsesområdet.
En privatejet stikledning kan være ejet af en eller flere slutbrugere eller andelshavere.
Et andet eksempel på en ledning, der ofte vil være gravet ned på privat grund, f.eks. på marker, er transmissionsledninger.
Sådanne ledninger er også omfattet af lovens anvendelsesområde, fordi ledningen indgår som en del af forsyningsnettet og er ejet af forsyningsselskabet.
Ledninger, der er nedgravet i havbunden eller anbragt på havbunden i søterritoriet eller kontinentalsoklen, er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis ledningen falder ind under en af kategorierne i § 2, stk. 1, nr. 1-7.
Langt størstedelen af ledningerne vil høre ind under nr. 1 om ledninger, der indgår i et forsyningsnet.
En ledningsejer må ud fra kategorierne af ledninger i anvendelsesområdet vurdere, om ledningsejeren er omfattet af loven og derfor skal registrere sig i Ledningsejerregistret og udlevere ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret.
Se mere om ledningsejerens pligter i kapitel 3.
Ledningsejeren kan vurdere, at ledningen ikke falder ind under en af de 7 kategorier af ledninger i lovens anvendelsesområde, men kan vælge alligevel at registrere et interesseområde for ledningen i Ledningsejerregistret, f.eks. for at beskytte ledningen bedre mod graveskader.
Se mere under afsnit 3.0.1 om ledningsejere, der ikke er omfattet af LER-loven.
Kategorier af ledningsejere, der er omfattet af LER-loven
§ 2, stk. 1, nr. 1-7, i LER-loven omfatter de kategorier af ledninger, som betyder, at ledningsejere er omfattet af LER-lovens anvendelsesområde.
2.2.1 Ledninger, som indgår i et forsyningsnet.
Den første kategori af ledninger, der er omfattet af lovens anvendelsesområde er ledninger, der indgår i et forsyningsnet (§ 2, stk. 1, nr. 1).
Denne kategori omfatter langt størstedelen af de ledninger, der er gravet ned i jorden eller gravet ned i eller anlagt på havbunden.
Forsyningsnet er i § 4, nr. 1, i LER-loven defineret som:
Ledningsnet, som har til formål at indvinde, behandle eller levere en forsyning til en ubestemt kreds af brugere af en bestemt forsyning eller aflede en forsyning fra en ubestemt kreds af brugere af en bestemt forsyning og omfatter indvindings-, transmissions- og distributionsnet.
Forsyningsnet omfatter først og fremmest de kollektive forsyningsnet for tele og data, elektricitet, vand, gas, varme, fællesantenne, kabel-tv samt for afledning af spildevand m.m. Såvel transmissions- som distributionsledninger er omfattet.
Som udgangspunkt er ledninger, der indgår i et forsyningsnet, de ledninger, der på den ene eller anden måde indvinder, transporterer eller distribuerer en form for forsyning, f.eks. el, gas eller vand, til slutbrugere, herunder forbrugere.
Det gælder også for den forsyning, der består i at aftage f.eks. regnvand og spildevand fra brugerne.
Der er ikke noget krav om, at ledningen skal have et mindste antal brugere.
Ledningerne i § 2, stk. 1, nr. 2-7, vil i et vist omfang være en delmængde af de ledninger, der også falder ind under nr. 1.
Alle ledninger ejet af et distributions- eller forsyningsselskab vil som udgangspunkt være omfattet § 2, stk. 1, nr. 1.
2.2.2 Ledninger som er en offentlig myndigheds ledning, som helt eller delvis er beliggende i offentlige vejarealer eller privat fællesvej
Med § 2, stk. 1, nr. 3 omfattes offentlige myndigheders ledninger, som helt eller delvist er beliggende i offentligt vejareal eller areal udlagt til privat fællesvej, når blot en del af ledningen er beliggende i et vejareal.
Bestemmelsen omfatter f.eks. kommunale eller statslige ledningsejere, som har ledninger, der fører strøm til gade- og vejbelysning, trafikstyringsanlæg, ladestandere, P-anlæg m.v.
I det omfang ledninger, der forsyner lysreguleringer eller gade- eller vejbelysning, med el eller andet er ejet af forsyningsselskabet, kan ledningen være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, og kun den del af ledningen, som en offentlig myndighed ejer, vil være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3.
Det vil kun være ledninger, der er gravet ned i jorden, der er omfattet af bestemmelsen.
I det omfang f.eks. vejbelysning, hænger mellem pæle, vil kun den del af ledningen, som er gravet ned i jorden, være omfattet af nr. 3.
Er størstedelen af ledningen gravet ned i jorden, så det f.eks. kun er et elskab og selve lysreguleringen, der er ført over jorden, vil det være en god ide at registrere, at der er et elskab for at sikre mod skader på elskabet, se afsnittet
særligt om luftledninger
under afsnit 2.5.2.
Ledninger, som ligger på eller ved sportsanlæg som f.eks. fodboldbaner eller i parker, der ejes af offentlige myndigheder, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af denne bestemmelse.
Hvis en park f.eks. brydes af en offentlig eller privat fællesvej, og der føres ledninger fra den ene del af parken til den anden under vejen, vil ledningen dog som udgangspunkt være omfattet af bestemmelsen.
Eksempel
En kommunalt ejet skole har på egen grund ledninger, der forbinder forskellige bygninger med f.eks. tele og kommunikation eller vand.
Ledningerne ejes af kommunen selv.
Stikledninger ejet af kommunen, der er beliggende på egen matrikel, vil falde uden for anvendelsesområdet, fordi de ikke er ejet af et forsyningsselskab.
De dele af ledningerne, der ejes af kommunen beliggende i offentlige vejarealer og ikke er en stikledning, er omfattet af loven.
Ledninger som er en offentlig myndigheds ledninger, placeret uden for veje, som ikke er en del af et forsyningsnet eller er et føringsrør, vil ikke være omfattet af anvendelsesområdet, undtaget dog ledninger, der afleder spildevand til et vandløb, en sø eller et havområde jf. § 2, stk. 1, nr. 6.
For ledninger i private fællesveje, kan der være andre særlige forhold, især spørgsmålet om ejerforhold til ledningerne.
Læs mere om dette i afsnit 2.5.1 om ledninger i private fællesveje.
Se endvidere afsnit 2.2.6 om afledning af spildevand.
2.2.3 Føringsrør
Føringsrør er omfattet af lovens anvendelsesområde i § 2, stk. 1, nr. 7.
Føringsrør er defineret som rør, hvori der kan føres en eller flere ledninger, jf. definitionerne i § 4, nr. 3 i LER-loven.
Føringsrør kan være kabler, eller kasser, hvori der er plads til at føre ledninger.
Føringsrør kan være født som trækrør, dvs. rør, der er gravet ned, for at andre ledninger kan føres gennem røret, men kan også være aktive kloakrør eller andre rør (evt.
taget ud af brug), hvor der er plads til at føre andre ledninger.
Føringsrør er især vigtige i forhold til LER-bekendtgørelsens kapitel 5 om samføring, jf. § 35, se kapitel 10.
Hvis der udleveres ledningsoplysninger om et føringsrør, skal ledningsejeren ikke samtidig udlevere ledningsoplysninger om eventuelt indhold i føringsrøret (f.eks. el eller tele) som en separat linjeføring, da dette vil betyde, at graveaktøren vil lede efter to ledninger, hvor der i virkeligheden er tale om en ledning, der indeholder en anden ledning.
2.2.4 Vejafvandingsledninger, som er ejet af en offentlig myndighed eller forsyningsselskab
Vejafvandingsledninger, der er ejet af en offentlig myndighed eller forsyningsselskab, er omfattet af LER-lovens anvendelsesområde, jf. § 2, stk. 1, nr. 4.
Indtil 31. december 2029 er det dog frivilligt for en ledningsejer, der ejer en vejafvandingsledning, som er nedgravet i jorden før 1. juli 2023, at udlevere ledningsoplysninger for ledningen.
Eksempel
En kommunalt ejet afvandingsledning leder vand bort fra en kommunalt ejet parkeringsplads og er beliggende i parkeringsarealet.
Vejafvandingsledninger har til formål at sikre fremkommeligheden på veje og parkeringsarealer regnes almindeligvis med til vejarealet jf. vejloven og anses derfor som omfattet af registreringspligten.
For definition af vejarealer henvises til Lov om offentlige veje m.v.
Bestemmelsen gælder kun for vejafvandingsledninger, der ejes af offentlige myndigheder og forsyningsselskaber.
Afgrænsningen af ledningsejere er indsat for at sikre, at vejafvandingsledninger, som ejes af privatpersoner, ikke er omfattet, f.eks. når en grundejerforening får overdraget en privat fællesvej med de ledninger, der hører til vejen, f.eks. vejafvanding.
Se mere under afsnit 2.5.1 om ledninger i private fællesveje.
Vejafvandingsledninger, der ejes af private, er ikke omfattet af loven.
For definition på vejafvanding henvises til Lov om offentlige veje m.v.
2.2.5 Ledning, som fungerer som stikledning
En stikledning er en ledning, der slutter en eller flere forbrugere til et forsyningsnet f.eks. gas, vand eller elektricitet.
En stikledning kan både være en ledning, der slutter en enkelt forbruger til et forsyningsnet, men den kan også være en ledning, der forgrener sig og tilslutter flere slutbrugere, de såkaldte fælles stikledninger.
Stikledninger fører det sidste stykke vej, typisk fra en offentlig vej eller fra en privat fællesvej, til de enkelte ejendomme.
Stikledninger er kun omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis stikledningen ejes af et forsynings- eller distributionsselskab, jf. § 2, stk. 1. nr.2.
Dette betyder, at stikledninger, der ejes af privatpersoner, virksomheder, foreninger eller kommuner, der alene aftager f.eks. strøm fra et distributionsselskab, ikke er omfattet af bestemmelsen.
Dette gælder uafhængig af, hvor mange personer stikledningen forsyner.
Stikledninger, som ejes af grundejerforeninger og boligforeninger, kan forsyne mange ejendomme, hvis grundejerforeningen f.eks. er en større grundejerforening med mange rækkehuse eller flere etageejendomme.
I sådanne tilfælde vil ledningerne ofte falde ind under begrebet fælles stikledning, der dækker over en ledning, der tilslutter flere slutbrugere til et forsyningsnet Begrebet dækker også afledning af spildevand fra en eller flere slutbrugere, når stikledningen ikke ejes af et forsyningsselskab.
Eksempel
En boligforening ejer et kloakanlæg, som er tilsluttet det lokale forsyningsselskabs netværk til afledning af spildevand.
Boligforeningens kloakanlæg ligger på egen matrikel.
Ledninger ejet af lodsejeren selv, der er beliggende på egen matrikel, vil ofte falde ind under kategorien stikledning, der ikke er ejet af et forsyningsselskab og derfor falder udenfor anvendelsesområdet.
Dette gælder også, hvis ledningsejeren selv har etableret, drifter og vedligeholder ledningen f.eks. med det formål, at ledningen skal tilsluttes et lokalt forsyningsselskabs ledningsnet, i det konkrete tilfælde til kloakledningen.
I sådanne tilfælde vil kloakledningerne (eller øvrige ledninger, for hvilke der gælder samme forhold) ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde, og ledningsejer er ikke forpligtet til at lades registrere i Ledningsejerregistret.
2.2.6 Ledning som afleder spildevand eller kølevand m.m. til et vandløb, til en sø eller til et havområde
Denne kategori omfatter ledninger, der afleder spildevand eller kølevand m.m. til vandløb, sø eller et havområde, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
Der er tale om ledninger, hvor ejeren har fået tilladelse til at aflede spildevand til vandmiljøet.
Der vil typisk være tale om produktionsvirksomheder.
2.2.7 Ledning som giver slutbrugere adgang til digital infrastruktur
Digital infrastruktur er i LER-lovens § 4, nr. 9, defineret som privatejet infrastruktur, der leverer elektronisk kommunikation til en bestemt kreds af brugere.
§ 2, stk. 1, nr. 5, i LER-loven omfatter kun privatejet infrastruktur, idet infrastruktur ejet af en forsyningsvirksomhed, der leverer bredbånd til slutbrugere og virksomheder, vil være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 om ledninger, der indgår i et forsyningsnet.
Forskellen mellem privatejet infrastruktur og forsyningsvirksomhed, der leverer adgang til digital infrastruktur, er, at den privatejede infrastruktur ikke har en generel pligt til at levere adgang til digital infrastruktur til andre end de personer, der er medlemmer eller ejere af den privatejede infrastruktur.
Bestemmelsen omfatter således primært private antenneforeninger, der også leverer internetadgang,
Klima-, energi- og forsyningsministeren har dog bemyndigelse til at undtage visse små antenneforeninger fra lovens anvendelsesområde.
Læs mere i afsnit 2.3.1 om udmøntningen af undtagelsen.
Privatejede antenneforeninger, der udelukkende leverer tv-signal til medlemmerne, er ikke omfattet af loven.
2.3 Undtagelser til lovens anvendelsesområde
En række ledningsejere er ikke omfattet af loven.
Desuden har Klima-, energi- og forsyningsministeren fået beføjelser til at undtage bestemte ledninger eller ledningsejere fra lovens anvendelsesområde.
Fælles for alle ledningsejere er, at hvis deres ledning er undtaget fra lovens anvendelsesområde eller ledningsejerens ledning slet ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, kan ledningsejeren på frivillig basis registrere sin ledning i Ledningsejerregistret og udlevere ledningsoplysninger om ledningen på samme vilkår som ledningsejere, der skal registrere sig i Ledningsejerregistret.
Enkelte ledningsejere, der udelukkende ejer ledninger, der ikke er omfattet af loven, kan dog have mulighed for at søge om dispensation for at være registreret på lempeligere vilkår.
Se afsnit 14.
2.3.1 Generelle undtagelser for anvendelsesområdet
§ 2, i LER-loven beskriver en række generelle undtagelserne for anvendelsesområdet:
Stk. 3 Loven finder ikke anvendelse for ikkealmene vandforsyninger.
Stk. 4 Loven omfatter ikke privatpersoner, der ejer en ledning.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at brugerdrevne antenneanlæg, der leverer adgang til digital infrastruktur til slutbrugere, jf. § 2. stk. 1, nr. 5, kan undtages fra lovens anvendelsesområde, hvis de opfylder nærmere fastsatte betingelser.
I det følgende redegøres der, for undtagelser, dog vil undtagelsen for private i § 2, stk. 4, være beskrevet i afsnit 2.4
2.3.1.1 Ikke-almene vandforsyninger
Ikke-almene vandforsyninger er ifølge Miljøministeriet
,
vandforsyninger (mindre vandværker, ofte private vandboringer), der forsyner maksimalt 9 slutbrugere (ejendomme) med vand.
Det vil oftest være privatpersoner, typisk landmænd eller gartnerier, der forsyner naboejendomme med vand.
Der findes ca. 70.000-80.000 private vandindvindingsanlæg.
Eventuelt gravearbejde, der udføres ved og i nærheden af disse, vil primært være udført af ejeren selv.
Ikke-almene vandforsyninger er undtaget fra lovens anvendelsesområde med LER-lovens § 2, stk. 3.
På den måde gøres det entydigt, at de ikke-almene vandforsyninger undtages fra LER-lovens anvendelsesområde.
§ 2, Stk. 3 Loven finder ikke anvendelse for ikkealmene vandforsyninger.
2.3.1.2 Brugerdrevne antenneanlæg
Som beskrevet i afsnit 2.2.7 er brugerdrevne antenneforeninger omfattet af lovens anvendelsesområde med § 2, stk. 1, nr. 5, når antenneforeningen også leverer en internetforbindelse.
§ 2, stk. 1, nr. 5
:
leverer adgang til privatejet digital infrastruktur til brugere.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har beføjelse til at undtage visse mindre antenneforeninger fra lovens anvendelsesområde med § 2, stk. 5.
Denne beføjelse er anvendt til at fastsætte regler om, at et brugerdrevet antenneanlæg, der leverer adgang til digital infrastruktur til maksimalt 100 slutbrugere, ikke er omfattet af LER-lovens § 2, stk. 1.
§ 6 i LER-bekendtgørelsen har følgende ordlyd:
§ 6.
Ejere af små brugerdrevne antenneanlæg, der leverer adgang til digital infrastruktur til maksimalt 100 slutbrugere, er ikke omfattet af § 2, stk. 1, i LER-loven
Stk. 2.
Slutbrugere er i denne bestemmelse defineret som medlemmer af det brugerdrevne antenneanlæg.
Bestemmelsen betyder, at små brugerdrevne antenneanlæg, der har maksimalt 100 slutbrugere, ikke er omfattet af LER-lovens anvendelsesområde og derfor ikke skal udlevere ledningsoplysninger efter lovens bestemmelser.
Definitionerne i lovens § 4 beskrives privatejet digital infrastruktur således:
9) Privatejet digital infrastruktur: Privatejet infrastruktur, der leverer elektronisk kommunikation til en bestemt kreds af brugere.
I bemærkningerne til loven står der følgende vedr.
§ 2 stk. 1, nr. 5:
Efter nr. 5, omfattes en ledning, der giver brugeren adgang til digital infrastruktur.
Bestemmelsen omfatter antenneanlæg, der giver brugeren adgang til digital infrastruktur.
Med digital infrastruktur forstås privatejet infrastruktur, der leverer højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.
Antenneanlæg uden internetadgang er derfor fritaget for indberetningspligten.
Bestemmelsen omfatter privatejet elektronisk kommunikation, der ikke falder ind under nr. 1, dvs. når der ikke er fri adgang for alle brugere til at tilslutte sig forsyningen, men tilslutningen kræver f.eks. et bestemt tilhørsforhold.
Begrebet skal forstås smalt og har typisk været anvendt i forbindelse med mindre privatejede antenneforeninger, der selv ejer og drifter anlægget.
2.3.2 Undtagelser for Forsvaret
Der er i lovens § 3, stk. 1 - 3, indsat undtagelser for ledninger, som er ejet af forsvaret, og for ledninger beliggende på ejendomme eller arealer, som forsvaret har rådighed over.
Dvs. at bekendtgørelsen kan forbyde de ledningsejere, der ejer ledningerne på disse ejendomme, at oprette interesseområder for deres ledninger, hvis særlige offentlige beskyttelseshensyn gør sig gældende.
Undtagelsen gælder også for ejendomme, som forsvaret lejer og for stikledninger, der fører til ejendomme, som forsvaret ejer eller har rådighed over.
§ 3, i LER-bekendtgørelsen har følgende ordlyd:
§ 3.
Ledninger ejet af forsvaret og ledninger beliggende på ejendomme, som forsvaret har rådighed over, er ikke omfattet af indberetningspligten.
Stk. 2.
Forsvarsministeren kan når særlige offentlige beskyttelseshensyn taler herfor påbyde ledningsejere at undlade indberetning af eller slette allerede indberettede oplysninger efter § 7 for:
1) ledninger ejet af andre end forsvaret, når ledningerne er beliggende på ejendomme, som forsvaret har rådighed over,
2) ledninger, som lejes af forsvaret,
3) stikledninger, der fører ind til ejendomme som forsvaret har rådighed over.
Stk. 3.
Forsvarsministeren kan i stedet for påbud i medfør af stk. 2 anmode Ledningsejerregistret om at slette indberettede oplysninger i Ledningsejerregistret, hvis særlige offentlige beskyttelseshensyn taler herfor.
Forsvarsministeren skal samtidig med anmodningen til Ledningsejerregistret give meddelelse til ledningsejeren herom.
Undtagelsen betyder, at forsvaret ikke er forpligtet til at være registreret i Ledningsejerregistret, og at forsvaret efter § 3, stk. 2, i LER.
2.3.3 Undtagelser for øvrige myndigheder
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med andre ministre, kommuner eller regioner fastsætte regler om, at der ikke skal ske registrering, eller at registrering af de i § 5, stk. 2, nævnte oplysninger skal ske på en bestemt måde for ledninger, som andre ministerier, kommuner eller regioner har rådighed over, når der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn for ledningen, jf. § 3, stk. 4-5, i LER-loven.
Der står i stk. 4-5:
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende minister regler om, at der for ledninger, som vedkommende ministerium har rådighed over, og hvortil der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn, ikke skal ske registrering, eller at registrering af de i § 5, stk. 2, nævnte oplysninger skal ske på en bestemt måde.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhandling med kommuner og regioner regler om, at der for ledninger, som kommunerne og regionerne har rådighed over, og hvortil der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn, ikke skal ske registrering, eller at registrering af de i § 5, stk. 2, nævnte oplysninger skal ske på en bestemt måde.
Hjemlerne, som er udmøntet i bekendtgørelsens § 3-4, er indsat for at beskytte ledninger, der er omfattet af offentlige beskyttelseshensyn.
Med ’offentlige beskyttelseshensyn’ forstås ledninger, der er af vigtighed for national sikkerhed eller lignende, f.eks. større olietransmissionsledninger eller kommunikationsledninger, og hvor det derfor er vigtigt at holde placeringen af disse hemmelig.
Bestemmelserne betyder, at regionerne kan hemmeligholde f.eks. ledninger, der forsyner hospitaler med el, tele og data eller andre vigtige forsyningsarter.
Undtagelserne i § 3, betyder, at en graveaktør må følge den almindelige forundersøgelsespligt og selv rette henvendelse til forsvaret eller regionerne for at få oplysninger om ledningerne, hvis forsvaret eller regionen ikke frivilligt har registret sig i Ledningsejerregistret.
2.3.3 Selskaber m.m. som er omfattet af jernbaneloven
Offentlige myndigheder, der er omfattet af jernbaneloven, som har ledninger helt eller delvis beliggende i offentlige veje eller private fællesveje, vil være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i LER-loven og vil være forpligtede til at registrere disse ledninger.
2.4 Særligt om privatpersoner som ledningsejere
Privatpersoner er som udgangspunkt ikke omfattet af LER-lovens anvendelsesområde, fordi de er undtaget af § 2. stk. 4:
§ 2. stk. 4
.
Stk. 1 omfatter ikke en privatperson, der ejer en ledning.
En privatperson defineres i lovens § 4, nr. 10, som en fysisk person, der i ikke erhvervsmæssig sammenhæng, ejer en ledning eller udfører eller planlægger at udføre et gravearbejde på egen ejendom.
En privatperson vil dermed typisk være en ejer af et hus og ejer ofte selv de stikledninger, der fører en forsyning ind til huset.
Langt størstedelen af de ledninger, som privatpersoner ejer er stikledninger.
Privatpersoner kan dog eje ledninger placeret uden for egen grund, f.eks. ledninger til privat ladestander, føringsrør, jordvarme- eller solcelleanlæg eller vindmøller, der leverer varme og el til eget forbrug.
Hvis jordvarmeanlægget, solcelleanlægget eller vindmøllen leverer overskudsvarme eller elektricitet til et forsyningsselskab, er det stadig undtaget, hvis formålet med ledningen er at forsyne ejeren selv.
Eksempler
En husejer vil ofte eje den eller de stikledninger, der fører el, vand, tele eller lignende det sidste stykke fra hovedledningen ind til husejerens ejendom.
En husejer har opsat solcelle til eget forbrug, f.eks. til ladestander, men sælger eller tilbagefører overskydende energi til fællesnettet.
Den private husejer vil ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde, da undtagelsen i § 2. stk. 4., stadig vil gælde.
2.5 Særlige emner i tilknytning til anvendelsesområdet
I dette afsnit tages en række emner op, som er tilknyttet anvendelsesområdet.
2.5.1 Særligt om ledninger i private fællesveje
Der knytter sig en særlig problematik til de ledninger, der hører til en privat fællesvej, f.eks. vejbelysning, vejafvanding m.m. og hvem der har ansvaret for ledninger, der er gravet ned i vejen.
Problematikken opstår, hvis en offentlig myndighed, f.eks. en kommune, overdrager ansvaret for vedligeholdelse af vejen til en grundejerforening.
Har en offentlig myndighed overdraget en privat fællesvej til en grundejerforening, sammen med ejerskab og ansvaret for de ledninger, der hører til vejen, som en del af vejens udstyr, f.eks. vejbelysning, er det grundejerforeningen, der har ansvaret for ledningen.
Grundejerforeningen kan indgå en aftale med kommunen om, at kommunen stadig skal udlevere ledningsoplysninger for grundejerforeningen, hvis grundejerforeningen har ejerskabet over ledningerne.
Kommunen agerer på denne måde som tjenesteyder for grundejerforeningen, men har ikke ansvaret for ledningsoplysningernes nøjagtighed.
Se yderligere beskrivelse i afsnit 3.3: Udlevering af oplysninger om andres ledninger.
Hvis kommunen stadig ejer ledningerne, men alene har videregivet ansvar for vedligehold af selve vejen, skal kommunen fortsat udlevere ledningsoplysninger, når der bliver forespurgt om ledningsoplysninger.
Eksempel
En kommune nedklassificerer en offentlig vej til privat fællesvej og overgiver ansvar for drift og vedligehold til den tilknyttede grundejerforening.
Samtidig overdrages ejerskab af ledninger i og over vej til grundejerforeningen.
Hvis vejen er nedklassificeret til privat fællesvej og ejerskab og ansvar er overdraget til grundejerne og ejerskabet til de tilhørende ledninger til vejen ligeledes er overdraget til grundejerne, vil disse ledninger som f.eks. vejafvanding, vejbelysning og føringsrør således ikke være omfattet af pligten til indberetning og udlevering af ledningsoplysninger, da de ikke længere er ejet af en offentlig myndighed.
Bemærk at vejafvandingsledninger kun er omfattet af LER-lovens anvendelsesområde, hvis ledningen ejes af en offentlig myndighed eller et forsyningsselskab.
2.5.2 Særligt om vindmøller og solceller ejet af private, landbrug, foreninger eller mindre virksomheder
Private grundejere, foreninger, mindre virksomheder og landmænd kan have opsat vindmøller eller solcelleanlæg med det formål at forsyne lodsejer, grundejerforeningen eller virksomheden selv med el, f.eks. til ladestandere.
Eventuelt overskydende el vil ofte blive ledt tilbage til det fælles forsyningsnet, men formålet er at forsyne den enkelte matrikel eller en sluttet kreds af brugere.
Som udgangspunkt omfatter loven ikke private ledningsejere og for foreninger og virksomheder, vil der lægges vægt på formålet med ledningen, dvs. om hovedformålet er at forsyne lodsejer selv og eventuel aflede overskydende strøm til forsyningsnettet.
Dette vil gælde for ledninger uanset placering.
Landmand, grundejerforening eller virksomhed, der ejer flere vindmøller eller en vindmøllepark, dvs. producerer langt mere strøm, end de selv kan forbruge og dermed har til formål at tjene på at levere strøm til andre, vil betragtes som forsyningsselskab og som udgangspunkt være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1.
Ejere af vindmøller eller solcelleanlæg, der ikke er omfattet af loven, kan frivilligt lade disse anlæg registrere i Ledningsejerregistret.
Hvis disse ledningsejere ikke ejer øvrige ledninger, der er omfattet af loven, kan der være mulighed for dispensation for krav til udlevering af ledningsoplysninger jf. afsnit 11 om frivillige ledningsejere.
Eksempler
Privat ledningsejer der ejer egen vindmølle eller solceller med det formål at forsyne egen matrikel eller egen ladestander med el, med afledning af eventuelt overskydende strøm til forsyningsnettet.
Som udgangspunkt omfatter loven ikke private ledningsejere.
Landmand, grundejerforening eller virksomhed der ejer en del vindmøller eller vindmøllepark, dvs. producerer langt mere strøm end de selv kan forbruge og har til formål at tjene på at levere strøm til andre, vil betragtes som forsyningsselskab og som udgangspunkt være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1.
2.5.3 Særligt om luftledninger
Luftledninger er ikke omfattet af LER-loven.
LER-lovens anvendelsesområde omfatter alene nedgravede ledninger, fordi disse ledninger ikke kan ses med det blotte øje.
En graveaktør har derfor ikke nogen mulighed for at vide, hvor de nedgravede ledningerne ligger, hvis ikke gravaktøren får informationer om ledningerne.
Luftledninger derimod er synlige for graveaktøren.
En ledningsejer kan have behov for at kunne udlevere ledningsoplysninger om ledninger, der føres over jorden på en kortere strækning, f.eks. hvor en ledning er ført over jorden, fordi der ikke er mulighed for at have ledningen gravet ned på en kort del af strækningen.
Dette ses ofte ved ledningsføring over veje og tunneller, hvor det ikke er muligt at lægge ledningen i jorden eller ved midlertidig omlægning af ledninger i forbindelse med større gravearbejder.
Ledningsejere kan derfor udlevere ledningsoplysninger om ledninger, der bliver ført over jorden, i det omfang disse ledninger hænger tæt sammen med den nedgravede infrastruktur, og graveaktøren har brug for viden om ledningerne, der bliver ført over jorden.
Luftledninger er synlige i landskabet og har derfor ikke tidligere været omfattet af LER-loven, men viden om en luftlednings placering kan være relevant i forbindelse med planlægning af gravearbejde, da der gælder særlige sikkerhedsregler omkring disse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan med § 6, stk. 3 fastsætte regler om, at ledningsejere frivilligt kan registrere oplysninger om f.eks. luftledninger i Ledningsejerregistret.
Vælger en ledningsejer frivilligt at registrere luftledninger i Ledningsejerregistret efter § 6, stk. 3, skal ledningsejer udlevere oplysninger om ledningen efter reglerne i § 13.
Dvs. regler om digitalisering, standardisering og udlevering indenfor 2 timer, gennem Ledningsejerregistret, skal følges.
2.5.4 Særligt om LAR-anlæg og klimasikringsanlæg
”LAR” står for Lokal afledning af regnvand.
LAR-anlæg kan være meget forskelligartede, men har det til fælles, at de skal lede regnvand væk fra veje og andre hårde overflader.
LAR-anlæg kan både være nedgravet i jorden eller være placeret over jorden, f.eks. den asfalt der er lagt på vejen eller render der opsamler vand, og leder det væk til et sted, hvor det kan sive ned i jorden.
Klimasikringsanlæg kan f.eks. være:
-
Anlæg, der udelukkende håndterer spildevand (f.eks. almindelige fælleskloakerede systemer, separatkloakerede systemer, bassiner til opsamling af regnvand enten underjordisk eller overflade-bassiner).
-
Anlæg, der tjener til håndtering af tag- og overfladevand og samtidig har anden funktion (f.eks. vejbede, veje med permeabel asfalt eller rekreative arealer).
-
Anlæg, der ikke håndterer spildevand, men bidrager til spildevandsselskabets håndtering af tag- og overfladevand (f.eks. vandløbsreguleringsprojekter).
Nogle LAR- og klimasikringsanlæg vil være omfattet af LER-lovens anvendelsesområde, se ovenfor under afsnit 2.2 om kategorier af ledningsejere, der er omfattet af LER-loven.
Dette skyldes til dels, at LER-loven omfatter forsyningsledninger eller vejafvanding, og LAR- og klimasikringsanlæg kan være en del af disse ledningstyper.
De dele af LAR- og klimasikringsanlæg, der ikke er gravet ned i jorden, vil som udgangspunkt ikke være en del af LER-lovens anvendelsesområde.
Ledningsejer kan udlevere oplysninger om de dele af LAR-anlæg, der er gravet ned i jorden, eller som har en nær tilknytning til de nedgravede elementer af anlægget.
Hvilke oplysninger, der kan udleveres om LAR-anlæg, kan sammenlignes med udleveringen af oplysninger om et elskab: En ledningsejer kan udlevere oplysninger om et elskab, selvom det er placeret over jorden og dermed ikke er en del af anvendelsesområdet, fordi det har en tilknytning til en elledning og kan hjælpe med at lokalisere placering af denne.
I nogle tilfælde kan oplysninger om et LAR- eller klimasikringsanlæg ikke alene udleveres via de eksisterende komponenter i LER 2.0 datamodellen.
I disse tilfælde anvendes komponenten Samlekonstruktion til at definere LAR- eller klimasikringsanlæggets ydre grænser via en omfangspolygon, hvortil ledningsejeren kan linke supplerende dokumentation med relevans for gravearbejdet.
Ejere af LAR-anlæg, som ikke er en del af anvendelsesområdet, kan frivilligt registrere interesseområder for anlæggene i Ledningsejerregistret.
Ledningsejere får dermed mulighed for at beskytte en større del af klimasikringsanlæg mod graveskader.
Vælger en ledningsejer frivilligt at registrere LAR-anlæg i Ledningsejerregistret efter § 6, stk. 1, nr. 2, skal ledningsejer udlevere oplysninger om ledningen efter reglerne i § 13.
Dvs. regler om digitalisering, standardisering og udlevering indenfor 2 timer, gennem Ledningsejerregistret, skal følges.
2.5.5 Komponenter i LER
Ledninger, der er omfattet af anvendelsesområdet, kan have komponenter tilknyttet sig.
Komponenter er elementer, der er knyttet til en ledning, men ikke er en del af ledningen.
Det kan f.eks. være brønde, elskabe, bassiner osv.
En ledningsejer kan frivilligt registrere interesseområder for komponenter over jorden, som kan hjælpe med at lokalisere ledningens placering i jorden, eller hvis komponenten kan beskadiges ved et gravearbejde i jorden.
Vælger en ledningsejer frivilligt at registrere komponenter, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, i Ledningsejerregistret efter § 6, stk. 1, nr. 3, skal ledningsejer udlevere oplysninger om ledningen efter reglerne i § 13.
Dvs. regler om digitalisering, standardisering og udlevering indenfor 2 timer, gennem Ledningsejerregistret, skal følges.
3.
Ledningsejeres pligter
En ledningsejer er i § 4, nr. 8, i LER-loven defineret som den, der ejer en ledning.
I LER-loven defineres en ledning ”som kabler og rør, der er nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden, som har til formål at transportere kommunikation, data, signaler eller energi af enhver art samt faste, flydende eller luftformige stoffer af enhver art.
Til ledninger regnes de dele af ledningsanlæg, som er betydelige komponenter”.
En ledningsejer kan være en virksomhed, herunder forsyningsvirksomhed, en offentlig myndighed, en privatperson, eller enhver anden, der ejer en ledning.
Det er dog ikke alle ledningsejere, der er omfattet af LER-loven.
For at være omfattet af LER-loven skal ledningsejeren eje en ledning, der er omfattet af en af de 7 kategorier af ledninger i anvendelsesområdet (LER-lovens § 2, stk. 1, nr. 1-7), se vejledningens kapitel 2.
Ledningsejere, der er omfattet af lovens anvendelsesområde, har 2 pligter i LER-loven, der gennemgås under afsnit 3.1 (registreringspligten) og 3.2 (pligt til at udlevere ledningsoplysninger eller påvise ledningen).
3.0.1 Ledningsejere, der ikke er omfattet af LER-loven
En ledningsejer, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, kan vælge at indberette sine ledninger for at få den beskyttelse af ledningen, som ligger i, at de bliver kontaktet, når der skal graves i det område, hvor ledningen er nedgravet.
Ledningsejeren kan på den måde udlevere ledningsoplysninger om sin ledning, så graveaktøren er opmærksom på, at ledningen ligger i jorden.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en ledning, der ikke falder ind under en af kategorierne af ledninger i anvendelsesområdet, men ledningen alligevel er vigtig for en virksomhed.
Har en ledningsejer, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet i LER-loven, registreret sig i Ledningsejerregistret med interesseområde for at beskytte en eller flere ledninger, er det dog vigtigt at pointere, at ledningsejeren skal opfylde de forpligtelser, ledningsejere har efter LER-loven og LER-bekendtgørelsen.
Ledningsejeren skal dermed udlevere ledningsoplysninger på de vilkår, der gælder for de ledningsejere, der er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Dette betyder, at ledningsejere, der er registreret i Ledningsejerregistret på frivillig basis, senest den 1. juli 2023 skal have digitaliseret og standardiseret deres ledningsoplysninger og skal svare via de webservices, som Ledningsejerregistret har opsat til besvarelse af anmodninger om udlevering af ledningsoplysninger.
3.0.2 Mulighed for dispensation
I LER-lovens § 2, står, hvilke ledningsejere, der er omfattet af lovens anvendelsesområde og således hvem der har pligt til at registrere sig i LER.
Ledningsejere, der ikke er forpligtiget til at være i LER, men ønsker at være det på frivillig basis, omtales i LER som frivillige ledningsejere, jf. lovens § 6 stk. 1 og 3.
Frivillige ledningsejere skal som udgangspunkt være registreret i LER efter samme regler, som de ledningsejere der er forpligtiget til at være i LER efter § 2, men i LER-lovens § 13, stk. 2, er der givet mulighed for at søge om dispensation under særlige omstændigheder.
Om dispensation i LER-loven står der følgende i § 13, stk. 2-3:
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan under særlige omstændigheder efter ansøgning fra en ledningsejer tillade ledningsejeren at udlevere de nødvendige ledningsoplysninger direkte til en graveaktør snarest muligt, og senest 5 hverdage efter at graveforespørgslen er modtaget, eller indgå en aftale om påvisning.
Stk. 3.
En ledningsejer, der har fået dispensation efter stk. 2, skal ikke opfylde kravene til ledningsoplysninger fastsat i medfør af § 10, stk. 4 og 5, men skal udlevere de nødvendige ledningsoplysninger, jf. § 10, stk. 3.
En forespørgsel om ledningsoplysninger anses for kommet frem til ledningsejeren, når Ledningsejerregistret har gjort forespørgslen tilgængelig for ledningsejeren.
Dispensationsmuligheden er tiltænkt de mindste frivillige ledningsejere.
Der vil typisk være tale om ledningsejere, som har et begrænset ledningsnet og bliver ramt af få graveforespørgsler.
Denne type ledningsejere vil typisk ikke have økonomien til digitalisering og automatisk udveksling af deres ledningsoplysninger.
Dispensationsmuligheden har til formål at sikre, at de kan blive i LER på mere lempelige vilkår, fremfor at slette deres registrering.
Der kan fx være tale om haveforeninger, boligforeninger, privatpersoner, gartnerier eller små produktionsvirksomheder.
Får ledningsejeren dispensation, vil ledningsejeren kunne udlevere ledningsoplysningerne efter de gamle regler, dvs. snarest muligt, og senest 5 hverdage efter, at graveforespørgslen er modtaget.
Ledningsejeren, kan derved udlevere de nødvendige ledningsoplysninger direkte til graveaktøren, eller indgå aftale om at påvise ledningen efter § 13, stk. 2.
Klimadatastyrelsen har udarbejdet en vejledning specifikt til ansøgning om dispensation.
Vejledningen indeholder en oversigt over parametre, der indgår i vurderingen og hvordan der søges om dispensation.
Vejledningen kan findes på LER’s hjemmeside.
3.1 Registreringspligt
Ledningsejeren, der ejer ledninger i en af kategorierne i § 2, stk. 1, i LER-loven, er forpligtet til at registrere sig i Ledningsejerregistret.
Efter § 5, stk. 1, i LER-loven og § 7, stk. 1, nr. 1-4, i LER-bekendtgørelsen skal ledningsejeren registrere en række oplysninger.
§ 7
.
Der skal til Ledningsejerregistret indberettes oplysninger om
1)
ledningsejerens navn og eventuelt cvr-nummer,
2)
ledningsejerens kontaktoplysninger: Adresse, elektronisk postadresse og telefonnummer,
3)
ledningsejerens interesseområde, og
4)
forsyningens art.
Oplysningerne, som ledningsejeren skal registrere, skal sikre, at hver ledningsejer bliver entydigt registreret.
Dette gøres ved bl.a. at registrere CVR-nummeret på virksomheden.
Registreringspligten betyder endvidere, at ledningsejer skal registrere sine kontaktoplysninger (f.eks. mailadresse og telefonnummer) og skal registrere interesseområder for sine ledninger, se mere under afsnit 3.1.1, samt oplysninger om forsyningens art.
Oplysningerne om forsyningens art skal give graveaktøren et generelt billede af, hvad denne har med at gøre i graveområdet, specielt hvis der er tale om ledninger, der er farlige at beskadige.
Oplysningerne er også relevante i forbindelse med koordinering af gravearbejde.
Det er ledningsejerens ansvar, at de registrerede oplysninger er korrekte.
Dette gælder både for interesseområde og kontaktoplysninger.
Ledningsejeren skal derfor ajourføre de registrerede oplysninger, herunder kontaktoplysninger og interesseområder, så ledningsejeren altid modtager relevante anmodninger om udlevering af ledningsoplysninger,
Efter § 5, stk. 4, i LER-loven skal ledningsejeren foretage en ny indberetning eller opdatere allerede eksisterende indberetning, hvis der sker ændringer i de faktiske forhold, eller der konstateres fejl i en indberettet oplysning.
Det betyder f.eks., at en ledningsejer hurtigst muligt skal opdatere sine oplysninger, hvis ledningsejeren skifter mailadresse eller firmanavn.
Hvis der sker ændringer i interesseområdet, eksempelvis som følge af etablering af nye ledninger, er det meget vigtigt, at disse ændringer indberettes hurtigt, så interesseområdet er så retvisende som muligt, og ledningsejer altid kan modtage relevante anmodninger om udlevering af ledningsoplysninger.
En forsinket eller manglende opdatering på blot et par dage vil kunne medføre, at en ledningsejer ikke bliver spurgt, før et gravearbejde udføres, hvilket kan resultere i en bekostelig og alvorlig skade på en ledning.
Ledningsejer er derfor forpligtet til at opdatere interesseområder, kontaktoplysninger og forsyningsart hurtigst muligt, efter der er sket ændringer i de faktiske forhold.
Bestemmelsen fastsætter dog ikke en konkret frist for, hvor hurtigt ledningsejeren skal ajourføre kontaktoplysninger eller opdatere interesseområder, da det er ledningsejerens ansvar at sikre, at oplysningerne er korrekte.
Registreringspligten og ajourføring af kontaktoplysninger betyder desuden, at graveaktørerne kan komme i kontakt med ledningsejer, hvis det er nødvendigt, f.eks. fordi ledningen ikke ligger der, hvor den skal ligge ifølge ledningsoplysningerne, eller hvis graveaktøren har beskadiget ledningen eller ønsker påvisning.
3.1.1 Interesseområder
Ledningsejere skal, som en del af indberetningspligten, indtegne interesseområder, så de er synlige i LER og kan modtage graveanmodninger fra LER, jf. afsnit 3.1.
Interesseområderne betyder desuden, at ledningsejeren vil fremgå i oversigten over ledningsejere når graveaktørerne søger ledningsoplysninger i et givent område, at graveaktøren får et overblik over hvilke ledningsejere, omfattet af loven, der er i graveområdet og derved kan komme i kontakt med de relevante ledningsejere.
Interesseområderne skal dække den eller de ledninger, som ledningsejer ejer.
Ledningsejeren har ansvar for at sikre, at interesseområdet dækker det område, ledningerne er placeret i, herunder den usikkerhed der kan være i ledningsoplysningerne.
Interesseområdets størrelse og detaljeringsgrad har betydning for, hvor ofte en ledningsejer vil blive ramt af en graveforespørgsel og derfor blive anmodet om at udlevere ledningsoplysninger.
Der er ikke krav om, at et interesseområde er særligt ledningsnært.
Interesseområdet kan derfor være ledningsnært eller omfatte et større område, f.eks. fordi ledningsejeren har flere ledninger i et område.
Vælger ledningsejer at tegne interesseområdet tæt på ledningen for at nedbringe mængden af henvendelser, skal ledningsejer tage højde for ledningsoplysningernes nøjagtighed og eventuelle sikkerhedszoner omkring ledningen, se afsnit 6.2.4, og ledningsejer skal huske at opdatere interesseområdet i forbindelse med ændringer i ledningens placering eller udvidelse af forsyningsområdet.
Ved et ledningsnært interesseområde skal ledningsejer være opmærksom på følgende:
-
Det kan bidrage til at begrænse antallet af forespørgsler om udlevering af ledningsoplysninger, ledningsejer modtager.
-
Det er vigtigt med løbende ajourføring af interesseområder ved udvidelse af ledningsnettet.
-
Det er vigtigt med løbende ajourføring af interesseområdet, hvis ledningerne flyttes væsentligt.
-
Det er vigtigt at interesseområdet tager hensyn til nøjagtigheden af ledningens placeringen.
-
Lav ikke meget ledningsnære interesseområder, hvis ledningsejer indtegner interesseområder via brugergrænsefladen.
Ved et ikke-ledningsnært interesseområde skal ledningsejer være opmærksom på følgende:
-
Mindre behov for ajourføring af interesseområdet, hvis ledningsejer f.eks. har et interesseområde, der dækker hele forsyningsoplandet.
-
Ledningsejer kan modtage flere anmodninger om udlevering af ledningsoplysninger, hvor ledningsejer ikke har ledninger.
I begge scenarier gælder, at alle forespørgsler skal besvares, også selvom ledningsejer ikke har ledninger i graveområdet
Eksempel
En ledningsejer har indtegnet et ledningsnært interesseområde på baggrund af gamle unøjagtige ledningsplaner, så det kun dækker højre side af vejen.
Ledningerne ligger i virkeligheden i venstre side af vejen.
Hvis graveaktøren skal foretage en reparation af f.eks. kloakstik i venstre side af vejen og kun spørger snævert i venstre side af vejen, risikerer ledningsejeren ikke at optræde på den samlede oversigt over ledningsejere for graveområdet.
Hvis graveaktøren alene har spurgt på venstre side af vejen, vil graveaktøren ikke nødvendigvis opdage fejlen, når graveaktøren skal til at grave, og kan han komme til at beskadige ledningen På den måde har nøjagtigheden af ledningens placering en større betydning, hvis interesseområdet er er meget ledningsnært.
Hvis ledningsejer bliver opmærksom på en sådan fejl, vil det derfor være vigtigt for ledningsejeren at få rettet fejlen med det samme for at være sikker på, at ledningsejeren får alle relevante forespørgsler om udlevering af ledningsoplysninger.
Efter § 5, stk. 3, i LER-loven skal en ledningsejer fastlægge interesseområdet, så det dækker ledningsoplysningernes eventuelle unøjagtigheder i forhold til ledningens placering.
Usikkerheden af en lednings placering skal tillægges interesseområdet på begge sider af ledningen.
Bestemmelsen betyder, at en ledningsejer skal være opmærksom på, hvor sikker denne er på ledningens placering.
Hvis en ledningsejer er usikker på, hvor ledningen præcist ligger, men dog ved, at den ligger højst 1 ½ meter væk fra placeringen af ledningen angivet i ledningsoplysningerne, skal ledningsejer indtegne et interesseområde, der dækker mindst 1 ½ meter på hver side af det sted, hvor ledningen er markeret på ledningsoplysningerne.
Eksempel
Ledningsejeren ejer flere ledninger i en lille by, men ønsker ikke at modtage overflødige henvendelser om udlevering af ledningsoplysninger og har derfor indtegnet interesseområdet meget ledningsnært med en buffer på 2 meter til ledningsnettet.
Ledningerne er fra 1951 og er digitaliserede håndtegninger, og ledningsejer har angivet en nøjagtighedsklasse på 2 meter, men nogle steder på strækningen er unøjagtigheden mere end to meter.
Ledningen kan derfor potentielt ligge uden for interesseområdet, ledningsejeren har tegnet og risikerer derved ikke a
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
