Beta
RETSINFO 9140/2026
RETSINFO 9140/2026 — Vejledning om tilkendelse af førtidspension m.v. efter lov om social pension
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Indholdsfortegnelse:
1
Indledning
2
Betingelser for tilkendelse af førtidspension
2.1
Vurdering af arbejdsevne
3
Påbegyndelse af sag om førtidspension
3.1
Anmodning om stillingtagen til førtidspension på det foreliggende grundlag
3.2
Afslag på førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet
3.3
Tilkendelse af førtidspension til personer, der ikke selv har rettet henvendelse herom
4
Sagsbehandling efter reglerne om førtidspension
4.1
Dokumentation eller særlige forhold som grundlag for tilkendelse af førtidspension
4.1.1
Tilkendelse af førtidspension til helt unge på grund af særlige forhold
4.2
Afgørelse om førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet
4.2.1
Sager hvor der kan tilkendes førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet
4.2.2
Forberedelse af sager, der ikke forelægges rehabiliteringsteamet
4.2.3
Terminalt syge
4.3
Førtidspension til personer der er tilkendt seniorpension
4.4
Tidspunkt for påbegyndelse og genoptagelse af sag om førtidspension
5
Grundlaget for afgørelser om førtidspension
5.1
Rehabiliteringsplanens forberedende del
5.2
Førtidspension til borgere der har afvist lægebehandling, jf. § 18 a
6
Kommunens afgørelse om førtidspension
6.1
Tidspunkt for tilkendelse af førtidspension
6.2
Tilkendelse af førtidspension med revision
6.3
Borgerens ret til at medvirke og til fremmøde
6.4
Frist for afgørelse
6.5
Vejledning om klageadgang
7
Personer der er tilkendt førtidspension
7.1
Hvilende pension
7.2
Inddragelse af pension
7.3
Frakendelse af førtidspension
7.3.1
Undtagelse for frakendelse for tidligere udsendte soldater m.v.
7.4
Førtidspension og arbejde
7.5
Tilbud til førtidspensionister efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
8
Tilkendelse af førtidspension til personer bosat i udlandet
8.1
Udbetaling Danmark
8.2
Ansøgning og sagsbehandling
8.3
Tilvejebringelse af vurderingsgrundlag
8.4
Vurdering, partshøring og afgørelse
9
Indberetning af afgørelser i sager om førtidspension
1.
Indledning
Vejledningen erstatter kapitel 2 og nr. 89 – 92 og nr. 103-109 i Vejledning om førtidspension fra 1. januar
2003, nr. 105 af 23. oktober 2002, som ændret ved vejledning nr. 55 af 31. august 2007, samt vejledning om tilkendelse af førtidspension mv. nr. 9288 af 17. april 2023.
Vejledningen træder i kraft 1. februar 2026.
I denne vejledning gøres der rede for regler og praksis vedrørende tilkendelse og frakendelse af førtidspension samt hvilende pension, for personer tilkendt førtidspension efter reglerne i lov om social pension.
De ændringer der er foretaget med Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen, der træder i kraft 1. februar 2026 er indarbejdet i denne vejledning.
Det gælder særligt at ressourceforløb er afskaffet, således at der ikke kan påbegyndes nye forløb efter 1. februar 2026.
Det vil derfor ikke længere være en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at personen har deltaget i et ressourceforløb forud for tilkendelsen.
Dokumentation fra gennemførte ressourceforløb vi fortsat kunne indgå som dokumentation i en sag om tilkendelse af førtidspension.
Vejledningen beskriver desuden reglerne om tilkendelse af førtidspension til personer bosat i udlandet, der administreres af Udbetaling Danmark.
Vejledningen knytter sig således særligt til kapitel 3 om førtidspension, §§ 43-44 og om hvilende og frakendelse af førtidspension og § 62 om tilkendelse af førtidspension til personer bosat i udlandet i lov om social pension og bekendtgørelse af lov om social pension.
I vejledningen berøres desuden følgende regelsæt: Lov om aktiv en beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om fleksjob, førtidspension mv.
Vejledningen er bygget op, så den følger strukturen i kapitel 3 i lov om social pension.
Udvalgte principafgørelser fra Ankestyrelsen er indarbejdet i vejledningen.
I vejledningen er der anvendt følgende forkortelser:
– Lov om social pension (loven)
– Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven)
– Bekendtgørelse om social pension (bkg.)
– Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven)
– Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsvejledningen)
– Lov om social service (serviceloven)
Da den kommunale sagsbehandling skal ske i forhold til de samlede muligheder inden for den sociale lovgivning, kan denne vejledning om førtidspension ikke benyttes alene.
Således må bl.a. de øvrige vejledninger på Social- og Boligministeriets og Beskæftigelsesministeriets områder benyttes, når dette er nødvendigt.
Det gælder især vejledningerne til retssikkerhedsloven, LAB-loven, Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. og serviceloven.
Konsekvenser af beskæftigelsesreformen
Med Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen af 9. april 2025, ophæves reglerne om ressourceforløb pr. 1. februar 2026.
Det betyder, at det ikke længere vil være en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb.
Der ændres ikke på, at det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset støtte efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning, eller beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Dokumentation fra deltagelse i ressourceforløb vil fortsat kunne anvendes som dokumentation i sager om førtidspension.
Hovedelementerne om tilkendelse af førtidspension er fortsat:
– Førtidspension er en forsørgelsesydelse, der som udgangspunkt modtages frem til folkepensionsalderen.
– Det er en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at personen uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder fleksjob, ikke er eller kan blive i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Det afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er således borgerens arbejdsevne.
– Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet til at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse.
– Det er en forudsætning for, at der kan tilkendes førtidspension, at alle relevante muligheder for at udvikle arbejdsevnen har været forsøgt, herunder jobafklaringsforløb, aktiverings, behandlingsmæssige og andre foranstaltninger.
– Førtidspension kan som hovedregel ikke tilkendes personer under 40 år.
Personer under 40 år kan dog tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, og betingelserne for tilkendelse af førtidspension i øvrigt er opfyldt.
Fleksjob til personer med aktuelt meget begrænset arbejdsevne
Beskæftigelsesreformen ændrer ikke på, at personer med aktuelt meget begrænset arbejdsevne kan visiteres til fleksjobordningen.
Hvis en borgers arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og det vurderes, at personen aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan borgeren blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats inden for en rimelig periode.
Den ”rimelige periode”, som borgerens arbejdsevne skal udvikles indenfor, er ikke nærmere fastsat i loven.
Visiteres en borger med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne ind i fleksjobordningen, skal der altid anlægges et udviklingsperspektiv.
Det skal fremgå af borgerens sag, at kommunen har vurderet, at der er mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode.
Det bør endvidere fremgå, hvad det konkrete udviklingsmål er.
Kommunen skal løbende følge op på, om borgerens arbejdsevne udvikler sig som forudsat.
Hvis arbejdsevnen ikke udvikles i det forventede omfang, skal kommunen overveje, om der skal indledes en sag om førtidspension.
Hvis borgeren i sådanne sager selv ønsker at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet i et fleksjob, uanset at borgerens arbejdsevne er meget begrænset, og der ikke er mulighed for udvikling, vil borgeren kunne fortsætte i fleksjobbet på få timer.
Borgerens egen motivation og ønsker bør således tillægges afgørende vægt, når kommunen vurderer, hvorvidt borgeren kan fortsætte i fleksjobbet, selvom der ikke er sket en udvikling.
Reglerne om fleksjob fremgår af LAB-loven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.
2.
Betingelser for tilkendelse af førtidspension
Kapitel 3 i lov om social pension indeholder reglerne for tilkendelse af førtidspension, sagsbehandling og afgørelse.
Omfanget af borgerens arbejdsevne er tilkendelseskriterium for førtidspension.
Den centrale indsats for at forebygge førtidspension består i at udvikle evnen til at kunne varetage et arbejde på så normale vilkår som muligt.
Den forebyggende indsats for at udvikle arbejdsevnen i form af tilbud om virksomhedspraktik, jobafklaringsforløb, samt andre foranstaltninger mv. sker efter LAB-loven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger samt den sociale lovgivning og sundhedslovgivningen.
Reglerne om sagsbehandling i bekendtgørelsen om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om fleksjob, førtidspension mv. skal anvendes ved behandling af sager om førtidspension, jf. også afsnit 4.
Lovens § 16
§ 16.
Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, aktiverings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.
Stk. 3.
Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,
1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og
2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Efter lovens § 16, stk. 1, kan førtidspension tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, hvis de opfylder en række betingelser herunder om indfødsret, bopæl og optjening.
Personer i alderen 18 - 39 år skal som udgangspunkt ikke have tilkendt førtidspension.
Efter lovens § 16, stk. 2, kan personer i alderen 18 - 39 år tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, aktiverings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.
Der kan tilkendes førtidspension, når personens arbejdsevne er varigt nedsat, og når nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. lovens § 16, stk. 3.
2.1.
Vurdering af arbejdsevne
Det er en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at personen ikke er eller kan blive i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. § 16, stk. 3.
Det afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er således borgerens arbejdsevne.
Begrebet arbejdsevne fokuserer på en borgers muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at udføre arbejdsmæssig beskæftigelse.
Det afgørende er, hvad en person kan - eller kan bringes til at kunne - vurderet i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet.
Der skal derfor ses bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
Arbejdsevnen vurderes i forhold til, om en borger er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved at arbejde.
Det er afgørende at tage stilling til, om dette er muligt samt hvilke foranstaltninger, der eventuelt vil kunne gøre selvforsørgelse mulig.
Det er en forudsætning for at kunne tage stilling til spørgsmålet om selvforsørgelse, at borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder beskrives og vurderes i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet.
Arbejdsevne er således defineret direkte i forhold til det aktuelle arbejdsmarked, og de krav der stilles som forudsætning for at kunne varetage konkrete arbejdsfunktioner.
Dermed er arbejdsevne et dynamisk begreb, som forandres i takt med, at kravene til at kunne udføre konkret specificerede arbejdsopgaver ændrer sig - men også i takt med at selve arbejdsopgaverne ændrer sig fx på grund af den teknologiske udvikling.
Det er en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv.
Da der er tale om en meget bred arbejdsmarkedsorienteret tilgang, følger det også, at der i helhedsvurderingen af borgerens situation skal ses bredt på de forskellige arbejdsmarkedsrettede ressourcer, en borger måtte have.
Ved vurderingen af arbejdsevnen skal restitueringsmulighederne overvejes.
Fx kan en fysisk eller psykisk handicappet borger ved varetagelse af et job/fleksjob blive så fysisk eller psykisk afkræftet, at vedkommende varigt ikke vil være i stand til at restituere sig.
Dette skal indgå i vurderingen af, om den pågældende er i besiddelse af en reel arbejdsevne, som kan benyttes på arbejdsmarkedet.
Arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på ressourcer og udviklingsmuligheder, hvor alle relevante muligheder for at udvikle arbejdsevnen skal være afprøvet, inden en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.
Helhedsvurdering
Ved vurderingen af arbejdsevnen skal der foretages en helhedsvurdering af personens ressourcer og udviklingsmuligheder.
Det betyder, at arbejdsevnen vurderes på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer.
Det betyder også, at helbredsmæssige forhold, herunder lægeerklæringer fra egen læge eller speciallæge er væsentlige, men alene et delelement i den samlede vurdering af en persons arbejdsevne.
Varighed
Ved vurderingen af om varighedskriteriet er opfyldt, for så vidt angår behandlingsmæssige foranstaltninger, skal det undersøges, om der er konkrete behandlingsmuligheder, der, realistisk og uden fare for liv og førlighed, kan gennemføres med henblik på at opnå en bedring i borgerens tilstand.
I denne forbindelse skal kommunen være opmærksom på, at borgeren kan afvise at modtage behandling i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter uden, at det må tillægges betydning ved vurderingen af borgerens ret til førtidspension, jf. lovens § 18 a.
Se denne vejlednings punkt 5.2.
Vurderingen og oplysninger om konkrete behandlingsmuligheder skal fremgå af dokumentationen i rehabiliteringsplanens forberedende del.
Det er helt centralt, at arbejdsevnen skal være varigt nedsat, da førtidspension er en varig forsørgelsesydelse i modsætning til fx ressourceforløbsydelse, sygedagpenge og kontanthjælp.
Der kan i ganske særlige tilfælde tilkendes førtidspension, selvom det ikke er helt åbenbart, at der ikke på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling, jf. lovens § 20, stk. 1, 2. punktum og afsnit 6.2 i denne vejledning.
Oplysning af sagen
I retssikkerhedsloven er der fastsat regler for indhentelse af de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag, herunder også i sager om førtidspension.
Der henvises til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Vedrørende indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den sociale lovgivning henvises til forvaltningsloven og straffeloven samt Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven.
Efter § 11 i retssikkerhedsloven har personer, der søger om eller får hjælp efter den sociale lovgivning, pligt til at medvirke til sagens oplysning.
Borgeren har pligt til at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre om og i givet fald hvilken hjælp, personen er berettiget til.
Kommunen kan efter § 11 i retssikkerhedsloven indhente de oplysninger, der er eller må anses for nødvendige for at behandle sagen.
Kommunen kan pålægge offentlige myndigheder at give oplysninger og dokumentation.
Udskrifter mv. kan kræves uden betaling.
Samtykke
Kommunen skal som udgangspunkt indhente samtykke fra borgeren til at indhente oplysninger efter § 11 a, i retssikkerhedsloven.
I visse tilfælde kan kravet om samtykke fraviges efter § 11 c.
Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke fraviges.
I de tilfælde, hvor det er kommunen, der rejser en sag om førtidspension, selvom borgeren ikke ønsker førtidspension, bør kommunen således også forsøge at få samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger i sagen.
Hvis et samtykke ikke kan opnås i sådanne sager, hvor det er nødvendigt for myndigheden at træffe en afgørelse og dermed nødvendigt at indhente de relevante oplysninger, må kommunen alligevel indhente oplysningerne, jf. retssikkerhedslovens § 11c, stk. 1, nr. 2.
Kommunen skal oplyse borgeren om pligten til at give oplysninger, som er nødvendige for at afgøre sagen, og om kommunens adgang til at indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, nr. 1, i retssikkerhedsloven.
Det følger af § 11 b i retssikkerhedsloven, at hvis borgeren ikke medvirker eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, skal myndigheden behandle sagen på det foreliggende grundlag, med mindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke.
Kommunen skal orientere om konsekvenserne af et manglende samtykke, jf. retssikkerhedsloven § 12, nr. 3 jf. § 11 b.
Der henvises i øvrigt til kapitel 3 a i retssikkerhedsloven.
3.
Påbegyndelse af sag om førtidspension
Lovens § 17
§ 17.
Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom.
I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam, jf. dog stk. 3.
Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Stk. 3.
I sager efter stk. 2 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.
Det følger af § 5 i retssikkerhedsloven, at kommunen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.
En ansøgning om hjælp skal behandles bredt ud fra en samlet vurdering af borgerens situation efter reglerne i retssikkerhedsloven.
Kommunen skal således ud fra en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvilket forsørgelsesgrundlag der er det rigtige i den konkrete sag.
Kommunen skal skriftligt give pågældende, der har søgt om en social ydelse, besked om kommunens vurdering, jf. retssikkerhedslovens §§ 6-7.
Træffer kommunen afgørelse om, at borgeren skal have en anden form for hjælp end den, pågældende konkret har søgt om, har borgeren mulighed for at indbringe afgørelsen for Ankestyrelsen efter de almindelige klageregler.
3.1.
Anmodning om stillingtagen til førtidspension på det foreliggende grundlag
Som hovedregel er det en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis ved deltagelse i en tværfaglig indsats med beskæftigelsesrettede tilbud og eksempelvis tilbud efter social- og sundhedslovgivningen, der kan udvikle personens arbejdsevne, og at der i rehabiliteringsplanens forberedende del foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen varigt ikke kan forbedres.
En undtagelse til hovedreglen er, at en person har mulighed for at anmode kommunen om, at der alene tages stilling til spørgsmålet om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. lovens § 17, stk. 2.
Kommunen skal i disse tilfælde meddele den pågældende, at behandlingen af sagen vil ske på grundlag af den dokumentation, der allerede eksisterer.
De foreliggende oplysninger anvendes til udarbejdelse af den forberedende del af borgerens rehabiliteringsplan og til at udforme de krævede redegørelser og faglige forklaringer efter lovens § 19, stk. 1, som i denne type sager kan være ufuldstændige.
At en ansøgning behandles på det foreliggende grundlag betyder, at der ikke skal foretages yderligere afklaring af arbejdsevnen, hverken i form af en aktiv indsats eller nye helbredsmæssige undersøgelser.
Kommunen skal dog sikre, at relevant dokumentation der allerede foreligger indhentes og indgår i sagen, det kan f.eks. være oplysninger fra andre forvaltninger i kommunen eller aktuelle helbredsoplysninger der foreligger i sundhedssektoren herunder hos ansøgerens praktiserende læge.
Sagen forelægges kommunens rehabiliteringsteam på det foreliggende dokumentationsgrundlag, og kommunen skal umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen træffe afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Sagen overgår således til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. lovens § 17, stk. 2, uanset om det er dokumenteret, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i jobafklaringsforløb eller aktiverings-, og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.
I principafgørelse 39-17 har Ankestyrelsen udtalt, at i forhold til at forelægge sagen på møde i rehabiliteringsteamet har kommunen pligt til at forelægge sagen uden unødigt ophold.
Kommunen skal imidlertid have tid til at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og at få arrangeret et teammøde.
Kommunen skal træffe afgørelse om påbegyndelse af sagen på det foreliggende grundlag hurtigst muligt og i umiddelbar tilknytning til teamets afgivelse af indstilling i sagen.
Efter praksis vil 3 uger være for lang tid efter teammødet.
I sager, der behandles efter § 17, stk. 2, skal lægeerklæringen LÆ 265 ikke indhentes, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om fleksjob, førtidspension mv. Hvis LÆ 265 allerede foreligger, skal den indgå i sagen.
Sagen er påbegyndt den dato, hvor kommunen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension, jf. bkg.
§ 3, stk. 2.
Kommunen bør forelægge sagen for rehabiliteringsteamet hurtigst muligt og træffe afgørelsen om at påbegynde sagen i umiddelbar tilknytning til, at rehabiliteringsteamet har afgivet indstilling i sagen.
Hvis dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt, og lovens betingelser for tilkendelse af førtidspension er opfyldt, tilkender kommunen førtidspension.
Hvis dokumentationsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, eller hvis der på det foreliggende grundlag ikke kan tages stilling til, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat, gives der afslag på tilkendelse af førtidspension.
I sådanne tilfælde skal kommunen herefter vurdere, om der er grundlag for at yde anden form for hjælp efter den sociale eller anden lovgivning.
I principafgørelse 39-17 tog Ankestyrelsen stilling til, i hvilket omfang nye oplysninger kan indgå i det foreliggende grundlag:
Nye oplysninger inden rehabiliteringsteamets møde
Ved det foreliggende dokumentationsgrundlag forstås det materiale, som allerede er udarbejdet inden mødet i rehabiliteringsteamet.
Kommunen skal indhente det til brug for sagsbehandlingen.
Nye undersøgelser eller lignende skal ikke indhentes i sagen.
Kommunen skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, men skal ikke indhente borgerens praktiserende læges vurdering (LÆ265).
Nye oplysninger på rehabiliteringsteamets møde:
Borgeren deltager i rehabiliteringsteamets møde og kan komme med bemærkninger og oplysninger på mødet.
Det betyder, at oplysninger, der kommer frem på mødet i teamet, kan indgå i sagen.
Teamet kan ikke udsætte sagen for at indhente nye lægeundersøgelser eller lignende.
Nye oplysninger på genforelæggelsesmøde i rehabiliteringsteamet:
Hvis kommunen ikke kan følge teamets indstilling, skal sagen genforelægges for teamet.
Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen og afgivet en ny indstilling, træffer kommunen afgørelse.
Borgeren deltager i alle rehabiliteringsteamets møder om borgerens sag.
Borgeren kan oplyse sin sag yderligere på mødet.
Det betyder, at oplysninger, som kommer frem på genforelæggelsesmødet i rehabiliteringsteamet, kan indgå i grundlaget for sagens afgørelse.
Nye oplysninger derefter:
Når sidste møde i rehabiliteringsteamet er afholdt, og teamet har afgivet indstilling, træffer kommunen afgørelse om, at sagen på det foreliggende grundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Når kommunen har truffet den afgørelse, kan der som udgangspunkt ikke indgå yderligere oplysninger i sagen.
Borgeren skal have mulighed for at udtale sig i et møde over for dem, som skal træffe afgørelse, inden der træffes afgørelse om førtidspension.
Dette møde afholdes efter, at sagen er påbegyndt, og efter at grundlaget for vurderingen af sagen er gjort færdigt og afsluttet med teamets indstilling i sagen.
Det er derfor som udgangspunkt ikke muligt at inddrage nye oplysninger fra dette møde.
Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om oplysninger, som allerede forelå, før rehabiliteringsteamet afgav indstilling i sagen, men som af en eller anden grund ikke er med i sagen.
Det betyder, at hvis borgeren kommer med oplysninger, som allerede forelå, før rehabiliteringsteamet afgav indstilling, kan denne dokumentation indgå i kommunens grundlag for at afgøre sagen om førtidspension.
Nye oplysninger til Ankestyrelsen:
Nye oplysninger, som kommer frem i klagesagen hos Ankestyrelsen, kan kun indgå i det omfang, kommunen skulle have inddraget dem i sin sagsbehandling.
Andre nye mellemkommende oplysninger skal ikke indgå i Ankestyrelsens afgørelsesgrundlag.
Hvis kommunen fx i forbindelse med udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del vurderer, at det er utvivlsomt, at borgeren ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, kan kommunen vælge at lade sagen overgå til behandling efter reglerne om førtidspension og give afslag på førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. lovens § 17, stk. 3 og denne vejlednings afsnit 3.2.
3.2.
Afslag på førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet
Kommunen kan træffe afgørelse om, at en sag om førtidspension på det foreliggende grundlag jf. lovens § 17, stk. 2 overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når kommunen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, jf. lovens § 17, stk. 3.
Det kan fx være tilfældet i sager, hvor der ikke er den nødvendige dokumentation i sagen, til at kommunen kan vurdere personens helbred eller arbejdsevne, eller i sager hvor personen er tilstrækkelig udredt, men hvor sagens oplysninger dokumenterer, at borgerens arbejdsevne ikke er nedsat i en sådan grad, at der kan tilkendes førtidspension.
Der skal foretages en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag.
Såfremt der er tvivl om, hvorvidt borgeren skal have afslag på førtidspension, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet.
I principafgørelse 26-19 vurderede Ankestyrelsen i sag nr. 3, at der ikke var grundlag for at træffe afgørelse om afslag på ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, idet det ikke var utvivlsomt, at borgeren ikke opfyldte betingelser for tilkendelse af førtidspension.
Borgeren led af ADHD, forstyrret personlighedsstruktur, angst og social fobi.
Derudover havde han en skadelig brug af alkohol.
Han var ikke klar til at stoppe sit alkoholmisbrug, men deltog gerne i samtaler med psykolog/psykiater.
Han var ikke interesseret i Antabus.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der var grundlag for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet inden afgørelse om førtidspension.
Dette blev vurderet på baggrund af oplysninger om hans helbred, lange fravær fra arbejdsmarkedet, hans misbrug og det nedsatte funktionsniveau samt de mange forsøg på behandling, støtte til ophør med misbrug og de beskæftigelsesrettede tilbud, som han allerede havde deltaget i, herunder i et ressourceforløb.
Udvalget lagde bl.a. vægt på det lange psykiatriforløb som var afsluttet i juni 2013.
Borgeren var, uden succes, forsøgt motiveret til at starte i misbrugscenter.
Borgerens bostøtte beskrev desuden et lavt funktionsniveau i hverdagen.
I praktik havde han alene klaret at møde én time om ugen i en måned, hvorefter han udeblev på grund af angstanfald og andre helbredsproblematikker.
Borgeren havde således været i relevant behandling igennem mange år og havde deltaget i flere relevante arbejdsafklaringer, uden at det havde hjulpet.
I principafgørelse 40-17 fandt Ankestyrelsen, at kommunens beslutning om at påbegynde sag om førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet er en afgørelse, som kan påklages til Ankestyrelsen.
Når der er der tale om en sag efter lovens § 17, stk. 2, skal kommunen fortsat udarbejde rehabiliterings-planens forberedende del ud fra sagens foreliggende oplysninger i samarbejde med borgeren.
Opstår der tvivl om sagens udfald, efter at den er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet, inden der kan træffes afgørelse.
I disse sager træffer kommunen afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension også selvom det ikke er dokumenteret, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i, jobafklaringsforløb, aktiverings-, eller behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.
I principafgørelse 39-17 har Ankestyrelsen udtalt, at når kommunen vælger at give afslag på en ansøgning om førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, skal kommunen træffe afgørelse om påbegyndelse af sagen på det foreliggende grundlag hurtigst muligt og i umiddelbar tilknytning til anmodningen.
Kommunerne vælger selv om, den vil benytte sig af muligheden for at undlade at forelægge sådanne sager for rehabiliteringsteamet, og kommunen kan altid vælge at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, hvis kommunen ønsker det.
3.3.
Tilkendelse af førtidspension til personer, der ikke selv har rettet henvendelse herom
Kommunen kan af egen drift forelægge en sag for rehabiliteringsteamet, med henblik på at påbegynde en sag om førtidspension og tilkende førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom, når det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres jf. lovens § 17, stk. 4.
Det kan fx være på grund af svær kronisk hjerneskade eller andre tilstande, hvor borgeren ikke er i stand til at varetage egne interesser.
Kommunens afgørelse om at rejse en pensionssag kan ankes.
Behandlingen af sager efter lovens § 17, stk. 4, skal også ske efter reglerne i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om, fleksjob, førtidspension mv.
4.
Sagsbehandling efter reglerne om førtidspension
Lovens § 18
§ 18
.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb eller aktiverings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og § 18 a.
Stk. 2.
Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.
Det gælder dog ikke i sager, der behandles efter § 17, stk. 3, eller i sager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og
1) sundhedskoordinatoren har udtalt sig eller
2) personen er terminalt syg.
Det fremgår af lovens § 18, stk. 1, at kommunen træffer afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb eller aktiverings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og § 18 a.
Sager om førtidspension skal som hovedregel forelægges kommunens rehabiliteringsteam, der indstiller til tilkendelse af eller afslag på førtidspension.
Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en samtidig afklaring af den enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, og at der iværksættes en koordineret indsats på tværs af forvaltninger med ét fælles mål i forhold til arbejdsmarkedet.
Rehabiliteringsteamet skal bl.a. behandle sager om fleksjob, og førtidspension og skal efter et møde med borgeren indstille, hvilken indsats teamet anbefaler.
Rehabiliteringsplan
Borgere, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam, skal have udarbejdet en rehabiliteringsplan.
Planen udarbejdes i samarbejde mellem sagsbehandler og borger.
Rehabiliteringsplanen består af en forberedende del og en indsatsdel.
Den forberedende del, udarbejdes i alle sager, der forelægges rehabiliteringsteamet, og den danner grundlag for sagens behandling i teamet.
Planens indsatsdel udarbejdes kun for borgere, der får et jobafklaringsforløb.
I rehabiliteringsplanens forberedende del beskrives borgerens uddannelses- og/eller beskæftigelsesmål og borgerens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder samt den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.
Reglerne i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om fleksjob, førtidspension m.v., skal anvendes ved kommunens vurdering af personens arbejdsevne i sager om førtidspension, jf. bkg.
§ 4.
De regler om sagsbehandling, der gælder for beskrivelse og vurdering af arbejdsevne, er således ens for sager om fleksjob, og førtidspension.
Klinisk funktion og sundhedskoordinator
Der er en struktureret model for samarbejdet mellem kommuner og regioner på beskæftigelsesområdet i forhold til behandlingen af sager om fleksjob og førtidspension.
Samarbejdet betyder blandt andet, at regionens rådgivning i sager, der behandles i det kommunale rehabiliteringsteam, primært sker gennem regionens sundhedskoordinator.
Sundhedskoordinatoren er regionens repræsentant i rehabiliteringsteamet og er forankret i en klinisk funktion i regionen.
Reglerne om sundhedskoordinator og klinisk funktion fremgår af lov om organisering af og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v.
Klinisk funktion
Alle regioner har oprettet en klinisk funktion.
Kommunerne og de regioner, hvori kommunerne er beliggende, har indgået en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, som varetages af den kliniske funktion i regionen.
Klinisk funktion leverer følgende ydelser til de enkelte kommuner:
– sundhedskoordinator som er regionens repræsentant i kommunens rehabiliteringsteams,
– sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager om fleksjob, tilskud til selvstændig erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, førtidspension m.v.,
– Udtalelse fra sundhedskoordinator i sager om førtidspension, hvor sagen ikke forelægges rehabiliteringsteamet, jf. lovens § 18, stk. 2,
– vurdering i sager, der skal behandles eller er under behandling i rehabiliteringsteamet
– vurdering i løbende sager om fleksjob, tilskud til selvstændig erhvervsdrivende med
nedsat arbejdsevne og førtidspension m.v. samt
– vurdering af, om anden lægelig behandling kan anbefales.
Speciallægeattester i de ovennævnte sager må kun rekvireres fra regionens kliniske funktion.
Sundhedskoordinator
Sundhedskoordinatoren med regional forankring i klinisk funktion skal bistå kommunen i forhold til vurdering af de konkrete sager, herunder behovet for lægefaglig rådgivning og vurdering.
Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke drøfte de sundhedsfaglige aspekter med borgerens læge, og efter aftale med kommunen kan sundhedskoordinator drøfte dette med borgeren.
Sundhedskoordinatoren deltager på alle møder i rehabiliteringsteamet.
Sundhedskoordinator skal sikre, at helbredsforholdene er tilstrækkeligt belyst, og bidrage med sundhedsfaglig rådgivning i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse.
Sundhedskoordinatorens vurdering indgår i teamets indstilling i den enkelte sag.
Den sundhedsfaglige behandling sker fortsat efter reglerne i sundhedslovgivningen.
4.1.
Dokumentation eller særlige forhold som grundlag for tilkendelse af førtidspension
Grundlaget for at træffe afgørelse om førtidspension skal indeholde dokumentation for at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb, er udtømt, jf. lovens § 19, stk. 1, nr. 2.
Det afhænger naturligvis af karakteren af den enkelte sag, hvor omfattende oplysninger, der skal foreligge og eventuelt indhentes i forbindelse med behandlingen af en sag i rehabiliteringsteamet.
Når kommunen vurderer, at en person, der har komplekse problemer ud over ledighed, har behov for en tværfaglig indsats, er det op til kommunen at vurdere, hvordan det bedst sikres, at personen får den rette indsats.
Kommunen skal tilrettelægge en tværfaglig indsats med beskæftigelsesrettede tilbud og eksempelvis tilbud efter social- og sundhedslovgivningen, der kan udvikle personens arbejdsevne.
Det er som udgangspunkt en forudsætning for, at der kan tilkendes førtidspension, at kommunen kan fremlægge konkret dokumentation for, at der er gennemført en relevant og individuelt tilrettelagt indsats for at udvikle arbejdsevnen.
Ved tilkendelse af førtidspension skal sagen være tilstrækkeligt oplyst, og det skal være dokumenteret, at borgeren opfylder betingelserne for førtidspension.
Sagerne skal dog ikke "overoplyses" eller afvente unødvendig dokumentation.
Det betyder, at kommunen i hver enkelt sag skal vurdere – om og i givet fald – hvilke indsatser, der er relevante at afprøve i forhold til udvikling af borgerens arbejdsevne.
Kravet til dokumentation for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres anses som opfyldt, når:
– helbredsoplysninger i sig selv dokumenterer, at der er ret til førtidspension (helt åbenbart på grund af særlige forhold − som eksempel kan nævnes personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af alvorlig udviklingshæmning, personer med alvorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse samt personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte, og prognosen er, at sygdommen er fremadskridende og/eller kun giver kort restlevetid), eller– helbredsoplysninger sammen med øvrige oplysninger om borgerens ressourcer, personlige og faglige kompetencer, samt oplysninger om resultatet af relevante indsatser som borgeren har modtaget for at udvikle arbejdsevnen, dokumenterer, at der er ret til førtidspension (helt åbenbart på grund af dokumentation).
I principafgørelse 58-18 om ressourceforløb - førtidspension - arbejdsevne - dokumentationskrav – udviklingsperspektiv fastslår Ankestyrelsen bl.a.:
Der er ikke udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:
– der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget dårlige helbredstilstand,
– der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget ringe funktionsevne,
– det enten er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved iværksættelse af udviklende og afklarende forløb,
– der peges på tiltag, som udelukkende har sigte på forbedring af borgerens livskvalitet.
Der er et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:
– der er relevante behandlingsmuligheder,
– borgerens arbejdsevne ikke er afklaret og prøvet udviklet i forhold til det brede arbejdsmarked, under hensyntagen til borgerens skånebehov og funktionsniveau,
– manglende iværksættelse af afklaringsforløb ikke alene er udtryk for borgerens arbejdsevne, men også skyldes andre årsager, fx borgerens motivation,
– det er relevant at overveje, bl.a. om der er behov for mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og/eller hjælpemidler.
Der henvises til principafgørelsen for konkrete eksempler.
I principafgørelse 37-19 om funktionelle lidelser fastslår Ankestyrelsen bl.a. at, der altid skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om der er udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne, også i sager, hvor personen har en funktionel lidelse.
Funktionel lidelse bruges som samlebetegnelse for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsevnen og livskvalitet markant og i en længere periode.
Mennesker, der har en funktionel lidelse, kan have vidt forskellige symptomer og sygdomsforløb.
Funktionelle lidelser kan i de sværeste tilfælde være invaliderende.
Et fælles kendetegn er, at lidelserne ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests.
Eksempler på syndromer og tilstande, der kan beskrives under samlebetegnelsen funktionelle lidelser, der har størst hyppighed og sygdomsbyrde, er bl.a. irritabel tyktarm (irritable bowel syndrome, IBS), kronisk træthedssyndrom (chronic fatigue syndrome/myalgic encephalomyelitis, CFS/ME) og andre syndromer med primært neurologiske symptomer, samt generaliseret muskuloskeletal smerte (fibromyalgi).
Hvis det lægefagligt er dokumenteret, at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder, skal kommunen tage stilling til, om der gennem relevante beskæftigelsesrettede tilbud kan ske afklaring og udvikling af arbejdsevnen, således at personen kan forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, eventuelt i et fleksjob.
I sag nr. 1 led borgeren af fibromyalgi, kroniske smerter og hovedpine.
Hendes tilstand var kronisk invaliderende.
I den seneste lægeattest blev det beskrevet, at hun var grundigt udredt ved ortopædkirurg, neurolog, otolog, psykiater, reumatolog, på Rygcenter og ved Smerteklinik.
Hun havde tidligere haft tilknytning til arbejdsmarkedet, primært med montage og rengøring.
Hun fik tilkendt fleksjob i 2015, på baggrund stabil og motiveret indsats med meget lidt sygefravær ved arbejdstid på 6 timer om ugen.
Hun havde aldrig været i ansættelse i fleksjob, og der blev beskrevet yderligere forværring siden tilkendelsen.
Borgeren havde ret til førtidspension, da der ikke var et udviklingsperspektiv for hendes arbejdsevne.
Hun var lægeligt grundigt udredt, og der kunne ikke peges på yderligere behandlinger af medicinsk eller smertehåndteringsmæssig karakter.
I den seneste praktik hvor alle skånehensyn var tilgodeset, kunne hun arbejde 1 time om ugen med 50 % effektivitet.
Af beskrivelse af funktionsevne i eget hjem fremgik det, at hendes funktionsniveau var stærkt nedsat.
Der henvises til principafgørelsen for yderligere eksempler.
I Ankestyrelsens principafgørelse 26-19 behandles betydningen af en borgers misbrug i forbindelse med vurderingen af ret til førtidspension.
Misbrug kan være årsag til en fysisk eller psykisk tilstand, som kan betragtes som sygdom.
Misbruget kan også være en hindring for behandlingen af en underliggende sygdom.
Misbrug vil oftest påvirke funktionsniveauet og dermed arbejdsevnen og muligvis være arbejdshindrende.
Derudover kan misbrug føre til følgesygdomme, som påvirker personens helbredstilstand og nedsætter funktions- og arbejdsevnen.
I forbindelse med vurdering af arbejdsevnen er det derfor nødvendigt at forholde sig til borgerens misbrug.
Det betyder, at der skal tages konkret stilling til behandlingsmuligheder for misbruget.
Arbejdsevnen kan først anses for varigt nedsat, når alle muligheder for behandling er udtømte.
I forbindelse med vurderingen af, om der er mulighed for behandling af misbrug skal der bl.a. tages stilling til, om der er behov for lægebehandling i snæver forstand, fx antabusbehandling, og/eller om der er behov for motiverende og støttende foranstaltninger.
Misbrugsbehandling er oftest en tværfaglig indsats sammensat af bl.a. psykosociale og lægelige tiltag, hvor den psykosociale tilgang er i fokus.
Der er derfor ikke nødvendigvis behov for medicinsk behandling.
Derudover vil der ved de fleste behandlingssteder være mulighed for at individualisere behandlingen efter ønsker og behov.
Der kan i forbindelse med misbrugsbehandling være behov for medicinsk behandling, fx med Antabus.
Særlige forhold som grundlag for tilkendelse af førtidspension
Sager, hvor det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, er kendetegnet ved, at det ud fra eksisterende faglig viden om betydelige funktionsnedsættelser eller visse alvorlige sygdomstilstande og deres prognoser er klart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres.
Sagerne er kendetegnet ved, at det uden forudgående afklaring af arbejdsevnen i praksis på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at borgeren opfylder lovens betingelser for at tilkende førtidspension.
Vurderingen, af om en borger skal have tilkendt førtidspension på grund af særlige forhold, kan sjældent foretages alene på grundlag af lægelige diagnoser.
I stedet kan funktionsevnen anvendes som vurderingsgrundlag.
Funktionsevne kan beskrives som borgerens muligheder for aktivitet og deltagelse, fx ved at varetage personlig hygiejne, klæde sig på, spise selv, lave mad og holde dagsrytme, færdes uden for hjemmet, samarbejde om behandling, samvær og ansvar for andre, deltagelse i arbejde og uddannelse.
En del af funktionsevnen anvendes således til at udføre dagligdagens aktiviteter.
Arbejdsevnen er den del af funktionsevnen, der anvendes på arbejdsmarkedet til at udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til selvforsørgelse.
Da arbejdsevnen er en delmængde af funktionsevnen, betyder det, at hvis funktionsevnen varigt er meget svært nedsat og ikke lader sig kompensere, vil det også gælde for arbejdsevnen.
Helbredsforhold der varigt kan nedsætte funktionsevnen i betydelig grad
Den svært nedsatte arbejdsevne, der ikke på nogen måde lader sig udvikle, kan skyldes medfødte eller tidligt erhvervede tilstande, der end ikke tillader borgeren at træde ind på arbejdsmarkedet.
Den kan også skyldes senere indtrådte helbredsbegivenheder, hvor borgeren mister en arbejdsevne, som ellers har været til stede.
De tidlige skader kan fx være:
– alvorlige kromosomale lidelser som fx Downs syndrom,
– alvorlige fødselsskader som fx svær cerebral parese (spastisk lammelse),
– følger efter alvorlige infektioner i centralnervesystemet som fx herpes encephalitis (hjernebetændelse),
eller
– svære gennemgribende udviklingsforstyrrelser som fx infantil autisme.
Opremsningen er ikke udtømmende, og ikke alle med disse sygdomme har svært nedsat funktionsevne, der vil i hvert tilfælde skulle foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers funktionsevne.
Der er ofte tale om mennesker med en langvarigt svært nedsat funktionsevne med et omfattende støttebehov.
For disse personer, vil der ofte i andre dele af den kommunale forvaltning allerede være tilstrækkelig dokumentation til, at borgeren alene på denne baggrund kan tilkendes førtidspension ved det fyldte 18. år.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1 i denne vejledning.
De erhvervede tilstande kan fx være:
– følger af hjernetraumer,
– følger efter alvorlige neuroinfektioner som fx meningitis eller encephalitis (alvorlige infektioner i hjernehinder eller i hjernen),
– følger efter svære forstyrrelser i hjernens kredsløb som fx hjerneblødning neurodegenerative lidelser (hurtigt fremskridende lidelser i nervesystemet) som fx amyotrofisk lateralsklerose (rygmarvslidelse med fremskridende muskelsvind og lammelse),
– uhelbredelige kræftlidelser, hvor kun lindrende behandling er tilbage, eller
– svære behandlingsresistente psykiske sygdomme, fx ved vedvarende psykotiske symptomer.
De anførte tilstande er eksempler og ikke en udtømmende liste, og ikke alle med disse sygdomme har svært nedsat funktionsevne, der vil i hvert tilfælde skulle foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers funktionsevne.
4.1.1.
Tilkendelse af førtidspension til helt unge på grund af særlige forhold
Når det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at en ung person skal have tilkendt førtidspension, når pågældende fylder 18 år, skal kommunen påbegynde behandlingen af en sag om førtidspension, så afgørelsen kan være truffet og udbetalingen af pension kan ske med virkning fra det fyldte 18. år.
Det indebærer, at der kan – og i visse tilfælde skal – træffes afgørelse om førtidspension før det fyldte 18. år.
Såfremt den almindelige betingelse om indfødsret, jf. lovens § 2, ikke er opfyldt, skal kommunen vejlede om borgerens muligheder, herunder henvise til mulighed for at søge om dansk indfødsret, og vejlede om, hvornår der tidligst kan tilkendes førtidspension, såfremt der ikke opnås dansk indfødsret.
Vejledningen skal gives i god tid på en måde, så borgeren, borgerens forældre, værge eller lignende forstår handlemulighederne og konsekvenserne.
Den eller de dele af kommunen, der varetager barnet eller den unges sag/sager, har ansvaret for at borgeren får den nødvendige vejledning.
Der kan ikke gives forhåndstilsagn om, at der vil blive tilkendt førtidspension, når betingelsen er opfyldt, da det ikke på forhånd kan udelukkes, at der sker ændringer af lovgivningsmæssig karakter eller i praksis.
Der vil ofte foreligge et omfattende dokumentationsmateriale om den pågældende i form af helbredsmæssige oplysninger, børnefaglig undersøgelse, handleplaner, PPR redegørelser, neuropsykologiske test og redegørelser, psykologiske test og redegørelser, redegørelser for motoriske og sproglige færdigheder mv. Efter serviceloven er der en række indsatser, som kan være gennemført, mens pågældende var barn/ung, hvor resultaterne har betydning for kommunens vurdering af udviklingsmulighederne.
Derudover kan andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. fremgå af udredninger fra andre dele af den kommunale forvaltning mv. Sådanne forhold bør indgå i sagen.
Det er vigtigt, at kommunen sikrer, at dette dokumentationsgrundlag indgår i sagen – herunder som bilag til rehabiliteringsplanens forberedende del.
Kommunen skal være opmærksom på at indhente den dokumentation, der måtte forefindes i en anden del af den kommunale forvaltning eller i en tidligere bopælskommune, og som er relevant for at vurdere spørgsmålet om førtidspension.
De tidligere resultater fra undersøgelser, udredninger mv. vedrørende barnet kan være relevante i forhold til kommunens vurdering af, hvilke muligheder der som voksen er, for at kunne udvikle arbejdsevnen, og anvendelsen af disse oplysninger kan være med til at sikre en rettidig håndtering af sagen, således at spørgsmålet om førtidspension kan vurderes og der kan træffes afgørelse, inden den pågældende fylder 18 år.
De oplysninger, der allerede er om borgeren, kan i visse tilfælde være tilstrækkelig dokumentation for, at borgeren opfylder kriterierne for tilkendelse af førtidspension.
Kommunen bør derfor overveje, om det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, som vil kunne forlænge sagsbehandlingstiden og medføre overbelysning af sagen.
Ankestyrelsen har i principafgørelse 68-14, behandlet en sag, hvor der skulle have været tilkendt førtidspension fra det fyldte 18. år.
I principafgørelse 68-14 fandt Ankestyrelsen, at kommunen burde have tilkendt førtidspension til den unge ved sit fyldte 18. år.
Der blev bl.a. lagt vægt på, at hun ud over udviklingshæmning tillige led af adfærdsforstyrrelse inden for autismespektret, samt både OCD og ADHD-lignende symptomer, som prægede hende i meget svær grad.
Det fremgik desuden af den psykiatriske speciallægeerklæring, at der ikke var mulighed for medicinsk behandling, og at borgerens funktionsevne i al almindelighed var meget nedsat.
Pågældendes restfunktionsevne ville lige kunne bruges til at klare de daglige fornødenheder, når pågældende skulle flytte i egen bolig under beskyttede forhold.
Udvalget fandt på den baggrund, at borgeren havde ret til førtidspension med virkning fra den 1. i måneden efter det fyldte 18. år.
Der blev lagt vægt på, at det var helt åbenbart, at borgeren skulle have tilkendt pension ved sit fyldte 18. år, og at kommunen havde de nødvendige oplysninger for en afgørelse.
Det blev derfor anset for en væsentlig fejl, at kommunen havde undladt at rejse sag og træffe afgørelse om førtidspension forud for borgerens 18. år.
Når den unge ikke bor i den aktuelle handlekommune
Det er den aktuelle handlekommune, der har ansvaret for at oplyse sagen og træffe afgørelse om førtidspension, inden den unge fylder 18 år.
Det gælder også i de tilfælde, hvor den unge er anbragt uden for kommunen eller af andre årsager forventes at skifte handlekommune på sin 18. års fødselsdag.
Den anbringende kommune er således handlekommune indtil den unge fylder 18 år.
Eksempel:
En stærkt udviklingshæmmet 17-årig er af kommune A, hvor forældrene bor, anbragt på en døgninstitution i kommune B.
På grund af særlige forhold er det i eksemplet helt åbenbart, at den udviklingshæmmede skal have tilkendt førtidspension, ved det fyldte 18. år.
Kommune A er handlekommune indtil den udviklingshæmmede fylder 18 år, hvorefter kommune B bliver handlekommune.
Kommune A skal inden den udviklingshæmmede fylder 18 år udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, sende sagen til rehabiliteringsteamet og træffe afgørelse om førtidspension.
Er der tale om en sag, hvor det er åbenbart, at der skal tilkendes førtidspension ved det fyldte 18. år, men hvor det af en eller anden årsag ikke har været muligt for kommune A at træffe afgørelse, inden den unge fylder 18 år, så har kommunerne mulighed for at aftale indbyrdes, at kompetencen til at træffe afgørelse om førtidspension forbliver hos kommune A, indtil afgørelsen er truffet, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 6.
4.2.
Afgørelse om førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet
Det fremgår af lovens § 18, stk. 2, 1. punktum, at det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.
Det gælder det dog ikke i sager, der behandles efter § 17, stk. 3, hvor kommunen vurderer, at det er utvivlsomt at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension på det foreliggende grundlag, eller i sager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og sundhedskoordinatoren har udtalt sig eller personen er terminalt syg, jf. § 18, stk. 2, 2. punktum.
Kommunen vælger selv, om den vil benytte sig af muligheden for at undlade at forelægge sådanne sager for rehabiliteringsteamet.
Der kan fortsat være sager, hvor kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at der på grund af særlige forhold skal tilkendes førtidspension, men hvor kommunen finder, at det vil være hensigtsmæssigt at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.
Ligeledes vil der fortsat være sager, hvor det først i forbindelse med mødet i rehabiliteringsteamet kan slås fast, at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles.
Kommunen kan altid vælge at forelægge en sag om førtidspension for rehabiliteringsteamet.
Muligheden for at lade sager om førtidspension overgå til behandling efter reglerne om førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, ændrer ikke på, hvem der kan få tilkendt førtidspension, og borgerne skal fortsat opfylde de øvrige betingelser for at få tilkendt førtidspension.
Kommunen har mulighed for at træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension samt tilkende førtidspension, uden at sagen har været forelagt rehabiliteringsteamet, når en person er så syg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres.
Det er uden betydning, om personen har indgivet ansøgning om førtidspension, eller om kommunen af egen drift har vurderet sagen.
Kommunen skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag.
Sager, hvor det på grund af særlige forhold er helt åbenbart arbejdsevnen ikke kan udvikles, kan fx vedrøre personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller sygdommen er fremadskridende.
4.2.1.
Sager hvor der kan tilkendes førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet
De sager, som kommunen kan undlade at forelægge for rehabiliteringsteamet, er de mest alvorlige sager, hvor det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles.
Det vil sige, at det helt klart fremgår allerede af de helbredsmæssige oplysninger, at borgeren er berettiget til førtidspension.
Sager hvor det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, og som kan undtages forelæggelse for rehabiliteringsteamet, er karakteriseret ved:
– at helbredsforholdene i sig selv er tilstrækkelige til at konstatere, at borgeren opfylder betingelserne for førtidspension
– at helbredsoplysningerne er entydige, og at der ikke er modstridende lægelige oplysninger.
I en faglig forklaring skal kommunen ud fra helbredsforholdene kunne dokumentere årsagerne til og omfanget af den nedsatte arbejdsevne.
For at en sag kan behandles uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, skal helbredsoplysningerne alene være tilstrækkelige til at vurdere, at funktionsevnen er varigt og væsentligt
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
