Beta
RETSINFO 9144/2026
RETSINFO 9144/2026 — Vejledning om støj fra vindmøller
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Indhold
1.
Indledning
1.1 Generelt om støj fra vindmøller
1.2 Bekendtgørelse og vejledning om støj fra vindmøller
1.3 Sammenhæng mellem tidspunkt for anmeldelse eller idriftsættelse og bekendtgørelse
2.
Anmeldelse
2.1 Serie 0-vindmøller og prototypemøller
3.
Kildestyrke af vindmøller
3.1 Måling af kildestyrke af ældre vindmøller
3.2 Støjreduceret drift
3.3 Generelle data om støj fra ældre vindmøller
4.
Beregning af støjbelastning
4.1 Beskrivelse af støjberegningsmetode i den gældende bekendtgørelse
4.1.1 Havvindmøller
4.1.2 Lavfrekvent støj
4.1.3 Gradueret tillæg for hørbare toner
4.2 Beregning af den samlede støj fra vindmøller
4.3 Bestemmelse af støj fra ældre vindmøller
5.
Støjgrænser
5.1 Vindmølleparker
5.2 Hvor gælder støjgrænsen
5.3 Kommuneplan
6.
Beboelse i det åbne land og støjfølsom arealanvendelse
6.1 Faktisk anvendelse
6.2 Områder udlagt til boligformål
6.3 Områder udlagt til institutionsformål
6.4 Kolonihaveområder
6.5 Rekreative områder, inkl.
sommerhusområder
6.6 Erhvervsområder og lign.
6.7 Midlertidige opholdssteder for flygtninge
6.8 Afsluttende bemærkning om konkret vurdering
7.
Støjkonsekvensområde omkring forsøgsmøller
8.
Undtagelse fra støjgrænser ved ejers bolig
9.
Tilsyn
9.1 Tilsyn med støjreduceret drift
9.2 Påbud om støjmåling
10.
Små vindmøller
10.1 Enklere metode til kontrol af støj fra små vindmøller
11.
Vindmøller på virksomheder
Bilag 1.
Historiske bekendtgørelser og vejledninger om støj fra vindmøller
Bilag 2.
Generelle data for støj fra vindmøller
1.
Indledning
1.1 Generelt om støj fra vindmøller
Vindmøller udsender en karakteristisk støj, når de er i drift.
Støjen kommer hovedsageligt fra vingernes bevægelse igennem luften, der giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation, men også fra vindmøllens maskineri.
Støjen fra maskineriet kan indeholde toner, der gør støjen særligt generende.
Fordi vindmøllestøj varierer med tiden på en særlig måde, kan støjen opfattes, selv om den er svag.
Derfor kan man ikke generelt regne med, at støjen overdøves af vindens susen i træer og buske.
Den almindelige støj fra vindmøller har siden 1991 været reguleret ved en særskilt bekendtgørelse om støj fra vindmøller.
For at forenkle administrationen er der fastlagt bindende støjgrænser for vindmøller i bekendtgørelsen, så tilsynsmyndigheden ikke skal foretage en konkret vurdering af hver enkelt sag.
Bekendtgørelsens støjgrænser gælder for den samlede støj fra alle vindmøller i omgivelserne.
Støjgrænserne svarer til et svagt støjniveau, der ikke giver anledning til væsentlige gener for de fleste mennesker, men hvor vindmøllen godt kan høres.
På grund af baggrundsstøjen især fra vindens susen i træer og buske er det ofte meget vanskeligt og i nogle tilfælde stort set umuligt at udføre tilstrækkeligt nøjagtige målinger af støjen fra vindmøller ved de naboer, der påvirkes af støjen, når det blæser tilstrækkeligt til, at vindmøllen er i drift.
Derfor er støjreglerne indrettet sådan, at støjen ved naboerne beregnes ud fra vindmøllernes støjudsendelse.
Støjudsendelsen måles forholdsvis tæt ved vindmøllen med en mikrofon, som er anbragt på en stor plade på jorden.
Samtidig skal man bestemme vindhastigheden.
Den mest præcise bestemmelse af vindhastigheden baseres på vindmøllens øjeblikkelige effekt som et mål for, hvor meget det blæser på rotoren.
Støjudsendelsen (kildestyrken) skal måles både ved 8 m/s i 10 m højde og ved svagere vind (6 m/s), fordi der er to sæt af støjgrænser.
I beregningen af hvor meget støj, der når ud til nabobeboelserne, forudsættes det, at der er medvind fra vindmøllen, så det beregnede støjniveau vil for det meste være højere end den faktiske støj ved nabobeboelsen.
Også grænsen for lavfrekvent støj fra vindmøller skal eftervises ved, at støjen beregnes.
Jordoverfladens indflydelse på, hvordan støjen dæmpes under udbredelsen, er anderledes ved de helt lave frekvenser, så derfor bruges der andre korrektioner for terrænvirkningen ved beregning af lavfrekvent støj end ved beregning af den almindelige støj.
Beregningsmetoden for lavfrekvent støj giver det indendørs støjniveau, fordi grænsen for lavfrekvent støj gælder indendørs.
Grænseværdien for lavfrekvent støj fra vindmøller i vindmøllestøjbekendtgørelsen svarer til den anbefalede grænseværdi for lavfrekvent støj indendørs i beboelsesrum om aftenen og natten i Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997 "Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”.
Der skal ikke laves indendørs støjmålinger hos de enkelte naboer.
Fordi støjens udbredelse over havet er anderledes end over land, er der en særlig beregningsmetode for vindmøller på havet.
1.2 Bekendtgørelse og vejledning om støj fra vindmøller
Den seneste bekendtgørelse om støj fra vindmøller trådte i kraft den 1. september 2024, og det er denne bekendtgørelse, der generelt refereres til i vejledningen her, med mindre andet anføres specifikt.
Formålet med denne revision af vindmøllestøjvejledningen er en opdatering med ændringerne i den seneste bekendtgørelse.
Der er derudover ændret lidt i vejledningens struktur og foretaget nogle forklaringsmæssige justeringer vedr.
kildestyrke af vindmøller, beregning af den samlede vindmøllestøj og hvor grænseværdien for lavfrekvent støj gælder.
Nærværende vejledning erstatter dermed vejledning nr. 51 fra 2021, som udgår.
Ændringerne i den seneste bekendtgørelse beskrives herunder, mens indhold og ændringer i de tidligere bekendtgørelser og vejledninger er beskrevet i Bilag 1.
Bekendtgørelse nr. 995 af 26. august 2024.
Ikrafttræden 1. september 2024.
Den seneste bekendtgørelse ændrer beregningsmetoden for bestemmelse af lavfrekvent støj fra havvindmøller, da der indføres en afstandsgrænse på 20 km for korrektionen for multiple refleksioner ved beregning af lavfrekvent støj.
For havvindmøller, der placeres 20 km eller længere fra kysten, vil korrektionen ikke indgå i beregningerne af den lavfrekvente støj.
Korrektionen vil stadig være gældende for havvindmøller placeret mindre end 20 km fra kysten, og den vil også fortsat være gældende ved beregning af almindelig støj fra alle havvindmøller uanset afstanden fra kysten.
Ud over ovenstående ændring er der foretaget sproglige præciseringer og justeringer af lovteknisk karakter uden indholdsmæssig betydning.
Bekendtgørelsen blev miljøvurderet
1
Miljøvurdering af ændring af vindmøllestøjbekendtgørelsen.
Rambøll, juli 2024.
efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)
2
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).
LBK nr. 4 af 03-01-2023, Miljøministeriet.
.
Miljøvurderingen omfattede bekendtgørelsen fra 2019 og forslaget til bekendtgørelsen fra august 2024.
Det overordnede formål med denne vejledning er fortsat at beskrive og præcisere de dele af bekendtgørelsen, der især er stillet spørgsmål til, dels at give vejledning til de ændringer, der er indført ved den seneste revision, således at kommunernes administrationsgrundlag fremstår tydeligere.
Vindmøllestøjbekendtgørelsen omfatter både vindmøller på land og havvindmøller, og bekendtgørelsens støjgrænser gælder for den samlede støj fra vindmøller uanset deres placering.
Imidlertid drejer den største del af henvendelserne sig om vindmøller på land, som skal anmeldes til kommunen, og hvor kommunen er tilsynsmyndighed.
Vejledningen retter sig derfor primært mod kommunernes administration af vindmøller, men benyttes også ved administration af vindmøller på havet.
1.3 Sammenhæng mellem tidspunkt for anmeldelse eller idriftsættelse og bekendtgørelse
Det er udgangspunktet, at støj fra vindmøller reguleres i henhold til den bekendtgørelse, der var gældende, da vindmøllerne blev anmeldt eller sat i drift.
Sammenhængen mellem tidspunktet for anmeldelse eller idriftsættelse og bekendtgørelse fremgår af TABEL 1.
TABEL 1.
Sammenhæng mellem tidspunkt for anmeldelse eller idriftsættelse af vindmøller og bekendtgørelse, der regulerer støj m.v.
Dato, hvor en vindmølle er anmeldt eller sat i drift
(se bemærkninger i tekst efter tabellen om vindmøller, der ændres, og om vindmøller på havet)
Støj reguleres i henhold til
Før 1. juni 1991
Individuel miljøgodkendelse eller påbud
Før 1. januar 2007 (og efter 31. maj 1991)
Bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991
Før 1. januar 2012 (og efter 31. december 2006)
Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006
Før 13. februar 2019 (og efter 31. december 2011)
Bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015
3
Bemærk at bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller ophæves med udstedelse af bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015.
Derfor er BEK 1284 ikke er nævnt i listen.
Før 1. september 2024 (og efter 12. februar 2019)
Bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019
Fra og med 1. september 2024
Bekendtgørelse nr. 995 af 26. august 2024
Det bemærkes, at ændres en vindmølle,
der er placeret på land
, på en måde, som kan medføre øget støjudsendelse fra vindmøllen (øget kildestyrke målt ved vindmøllen), så skal den opfylde bestemmelserne i den nyeste bekendtgørelse (BEK nr. 995 af 26. august 2024), uanset hvornår vindmøllen første gang er anmeldt eller sat i drift.
Tilsvarende skal en landvindmølle opfylde bestemmelserne i den nyeste bekendtgørelse, såfremt den ændres på en måde, der kræver en fornyet certificering efter reglerne i bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v.
4
Bekendtgørelse nr. 648 af 31. maj 2023, Energistyrelsen.
Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at det sjældent vil være en støjmåling alene, der afgør om en ældre vindmølle skal reguleres efter den seneste bekendtgørelse.
Hvis en sådan situation skulle opstå, vil det efter Miljøstyrelsens opfattelse være en øget samlet kildestyrke for frekvensområdet 50 – 10.000 Hz eller en øget samlet lavfrekvent kildestyrke for frekvensområdet 10 – 160 Hz, der udløser den ændrede regulering.
Der kan stadig være enkelte landvindmøller, som er taget i drift tidligere end 1. juni 1991, og som ikke er ændret siden.
Disse møller er reguleret enten af en miljøgodkendelse eller af et påbud med støjgrænser.
Så længe disse vindmøller er i uændret drift, kan de forblive reguleret af det hidtidige påbud eller miljøgodkendelse, men hvis de ændres, skal det anmeldes efter de gældende regler i vindmøllestøjbekendtgørelsen.
Vindmøller på havet
, der har en gyldig etableringstilladelse efter lov om fremme af vedvarende energi eller er sat i drift før 13. februar 2019, er reguleret i henhold til bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015.
Ligeledes er vindmøller på havet, der har en gyldig etableringstilladelse efter lov om fremme af vedvarende energi eller er sat i drift efter 13. februar 2019 og før 1. september 2024, reguleret i henhold til bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019.
Ændringer i et projekt inden etablering af vindmøllerne, der kan indeholdes inden for etableringstilladelsens rammer, vil fortsat være omfattet af den samme gyldige etableringstilladelse.
Det gælder også i situationer, hvor en etableringstilladelse påklages til Energiklagenævnet efter tilladelsen er meddelt.
Energiklagenævnets afgørelse kan dog få betydning for etableringstilladelsens gyldighed.
Den seneste ændring af vindmøllestøjbekendtgørelsen omfatter udelukkende havvindmøller, som opstilles 20 km eller mere fra kysten fra den 1. september 2024.
Det er således ikke hensigten med denne bekendtgørelsesændring, at man ved en ændring af en havvindmølle opstillet før denne dato kan undgå at korrigere for multiple refleksioner for møller placeret 20 km eller længere fra kysten.
Havvindmøller opstillet før den 1. september 2024, er således ikke omfattet af bekendtgørelsesændringen.
2.
Anmeldelse
Anmeldelse om etablering eller ændring af vindmøller, der kan medføre øget støjudsendelse (øget kildestyrke målt ved vindmøllen), skal indgives til kommunalbestyrelsen, som herefter har 4 uger til at gøre indsigelse mod anmeldelsen, såfremt den ikke opfylder de fastsatte krav.
Anmeldelsen skal omfatte den dokumentation, der er beskrevet nedenfor, om de støjmæssige forhold, samt kortmateriale med angivelse af placering af vindmøller mm.
Vindmøller på havet skal ikke anmeldes til kommunalbestyrelsen.
Anmeldelse kan tidligst ske, når det nødvendige plangrundlag foreligger for vindmøllen.
Tidspunktet for anmeldelse kan derfor tidligst være, når kommunalbestyrelsen har endeligt vedtaget en lokalplan og/eller givet landzonetilladelse og miljøvurderingstilladelse, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Det skal sikre, at anmeldelsen ikke kan anses for indgivet, før detaljer om placering af vindmøller mm.
er klarlagt, og i øvrigt er i overensstemmelse med den administrative praksis.
Det er i denne forbindelse uvedkommende, at der er klagemulighed til Miljø- og Fødevareklagenævnet over plangrundlaget.
En landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1 må dog ikke udnyttes før klagefristens udløb, og rettidig klage har opsættende virkning med mindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.
Der er ikke tale om, at anmelderen skal indsende de samme oplysninger flere gange, men kommunens frist på 4 uger til at gøre indsigelse mod, at vindmøllen etableres eller ændres, løber først fra det tidspunkt, hvor både det nødvendige plangrundlag og eventuel landzonetilladelse og VVM-tilladelse foreligger.
Hvis disse betingelser ikke opfyldes samtidig, løber fristen fra det tidspunkt, hvor den seneste betingelse er opfyldt.
Anmeldelse af ændring af landvindmøller skal kun foretages, hvis der er tale om ændringer, som kan betyde, at støjudsendelsen øges ved de fastlagte referencevindhastigheder (6 m/s og 8 m/s).
Landvindmøller skal dog altid leve op til kravene i den seneste bekendtgørelse, hvis de ændres på en måde, der kræver en fornyet certificering efter reglerne i bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v.
5
Bekendtgørelse nr. 648 af 31. maj 2023, Energistyrelsen.
For vindmøller, der kan operere i forskellige grader af støjreduceret drift, er det anmeldelsespligtigt, hvis det påtænkes at ændre vindmøllen til en mere støjende driftsform.
En ændring til en mindre støjende driftsform er ikke selvstændigt anmeldelsespligtig, ligesom vedligehold og udskiftning af vindmøllens komponenter med reservedele af samme type ikke er det.
Ved anmeldelse af en ændring, vil det normalt ikke være nødvendigt at udarbejde et nyt kortgrundlag, da vindmøllens placering ikke ændres.
Derfor kan kortbilaget tilbage fra anmeldelse af vindmøllens etablering fortsat benyttes, med mindre kommunen specifikt udbeder sig et opdateret kortbilag, hvilket bekendtgørelsen giver mulighed for.
Vindmøllestøjbekendtgørelsen har bestemmelser om den dokumentation, der skal foreligge ved anmeldelse.
Ved at anmelder sender en kopi af vindmøllens typecertifikat, kan kommunen sikre sig, at der er overensstemmelse med den vindmølletype, der er foretaget støjmåling på.
Samtidig kan kommunen benytte oplysningerne i certifikatet til at sikre overensstemmelse med anden lovgivning.
Det er anmelderens ansvar at fremskaffe den fornødne dokumentation for, at kommunen kan vurdere, om vindmøllebekendtgørelsens støjregler overholdes efter at de ansøgte vindmøller er etableret.
Anmeldelse anses ikke for indgivet, før kommunen har modtaget alle de nødvendige oplysninger.
Det anbefales, at vindmøllens UTM-koordinater specificeres ved anmeldelsen, og den benyttede kortprojektion samtidig angives, da det forenkler arbejdet med at registrere det ansøgte.
I forbindelse med en anmeldelse skal det dokumenteres, at den samlede støj fra vindmøller kan overholde vindmøllestøjbekendtgørelsens grænseværdier.
Det indebærer at beregnede støjniveauer ikke har værdier over grænseværdierne.
Der bør her anvendes beregnede værdier uden afrunding
6
Om afrunding af resultater og afgørelse om overholdelse af grænseværdier henvises desuden til Orientering fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger.
Vurdering og præsentation af måle- og beregningsresultater, Orientering nr. 21, 2000-07-19.
.
Når en vindmølle efter etablering eller ændring sættes i drift, skal det meddeles til tilsynsmyndigheden, som er kommunalbestyrelsen for vindmøller placeret på land og Miljøstyrelsen for vindmøller placeret på havet, senest dagen efter idriftsættelsen.
Hvis en anmeldt ny vindmølle eller en ændret vindmølle ikke er sat i drift indenfor 2 år efter udløbet af kommunalbestyrelsens 4-ugers frist, skal der indgives en ny anmeldelse.
Dette krav gælder ikke for vindmøller på havet.
Når det skal vurderes om en ændring af en vindmølle har ført til øget støjudsendelse fra vindmøllen (øget kildestyrke målt ved vindmøllen), skal der anvendes de måle- og beregningsmetoder til bestemmelse af kildestyrken, der fremgår af den gældende bekendtgørelse, aktuelt 2024-bekendtgørelsen.
Det bør dog indgå i vurderingen om en øget støjudsendelse (øget kildestyrke) alene skyldes ændringer i måle- og beregningsmetoder, der er indført efter tidspunktet, hvor vindmøllen blev anmeldt eller sat i drift.
I så fald kan kommunalbestyrelsen vurdere, at der ikke er grundlag for et krav om ny anmeldelse.
For vindmøller, der er anmeldt eller sat i drift før 1. januar 2012 (hvor regler om lavfrekvent støj trådte i kraft), kan man ikke forvente, at der foreligger oplysninger om lavfrekvent støj.
Det kan derfor i nogle tilfælde være vanskeligt at vurdere om en ændring af disse vindmøller har ført til en forøget støjudsendelse i det lavfrekvente område.
For disse vindmøller er det imidlertid et krav i vindmøllestøjbekendtgørelsen, at ændringer, der kræver fornyet certificering efter bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v.
7
Bekendtgørelse nr. 648 af 31. maj 2023, Energistyrelsen.
, også medfører, at møllerne skal leve op til kravene i den nyeste bekendtgørelse om støj fra vindmøller, herunder eksempelvis støjgrænserne for lavfrekvent støj.
Bekendtgørelsen om certificeringsordning indeholder en række kriterier, som medfører krav om fornyet typecertificering.
Dokumentation for støjudsendelsen skal her ske ved brug af måle- og beregningsmetoderne i den seneste bekendtgørelse.
2.1 Serie 0-vindmøller og prototypemøller
En prototypemølle er den første, ikke seriefremstillede vindmølle af en ny type.
Serie 0-vindmøller er den første mindre produktionsserie af en ny type.
Serie-0 vindmøller kan have et provisorisk typecertifikat (tidligere betegnet B-typecertifikat), der har udestående punkter i henhold til kravene i bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v.
Ved anmeldelse om etablering af en vindmølle, der er en prototype eller en serie 0-vindmølle, skal der også foreligge dokumentation om den forventede støj fra vindmøllen.
Hvis dokumentationen ikke kan foreligge som en måling af støj fra den konkrete vindmølletype, skal det på anden måde, evt.
gennem sammenligning med lignende mølletyper, hvor der foreligger målinger, kunne sandsynliggøres, at støjgrænserne kan overholdes.
Det kan i disse situationer være hensigtsmæssigt at redegøre for usikkerheden på den forudsatte støjudsendelse fra vindmøllen og eventuelt indarbejde en passende sikkerhedsmargin.
Det skal dog bemærkes, at tilsynsmyndigheden efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke har hjemmel til at påbyde en vindmølleejer at tillægge en sikkerhedsmargin.
3.
Kildestyrke af vindmøller
Dokumentation for de støjmæssige forhold ved anmeldelse af en ny vindmølle eller en ændring af en vindmølle, der kan medføre øget støjudsendelse, skal indeholde en rapport over målinger af kildestyrken af et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype.
Dokumentationen skal, også ved ændring af en eksisterende vindmølle, udarbejdes i henhold til bestemmelserne i den seneste bekendtgørelse om støj fra vindmøller.
Dette gælder også for prototypemøller og serie 0-møller.
Hvis dokumentationen for disse ikke kan foreligge som en måling af støj fra den konkrete vindmølletype, skal der på anden måde kunne redegøres for den kildestyrke, der anvendes i beregningerne af støjbelastningen, som beskrevet i afsnit 2.1.
Fordi vindmøllens højde har betydning for energiproduktionen og dermed for den udsendte støj, skal målingerne også være gyldige for en vindmølle med samme højde som den anmeldte.
Der kan dog anvendes resultater fra en måling af støj fra en vindmølle af samme type, men med større navhøjde end den ansøgte, såfremt det kan godtgøres, at der hermed er tale om en konservativ vurdering i forhold til støjudsendelsen, og dermed af støjniveauet i omgivelserne.
Det kan give en lidt større sikkerhedsmargin ved placering af en ny vindmølle i forhold til omgivelserne.
Alle vindmøller, der opstilles i Danmark, skal have en typecertificering
8
Vindmøller med et rotorareal på eller under 5 m
2
er dog undtaget (rotorarealet er en cirkel med diameteren 2 x vingelængden målt fra navets centrum).
i henhold til bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v.
9
Bekendtgørelse nr. 648 af 31. maj 2023, Energistyrelsen.
Med mindre der er tale om en prototypemølle eller en vindmølle opstillet på et provisorisk typecertifikat (serie 0-mølle), indebærer det bl.a., at der skal foreligge en måling af vindmølletypens støjudsendelse.
Målingen skal være udført i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.
Dette krav er opfyldt, hvis målingen er udført i henhold til metodebeskrivelsen i bekendtgørelsens bilag 1 og 2, men også hvis målingen er udført i henhold til IEC 61400-11 Wind turbines – Part 11: Acoustic noise measurement techniques.
Målinger, der er udført i henhold til standarden, kan derfor lægges til grund for bestemmelse af vindmøllens kildestyrke ved en anmeldelse.
I den forbindelse kan målinger, der er gennemført af udenlandske laboratorier, som i eget land er akkrediteret til målinger efter IEC-standarden, også accepteres af tilsynsmyndigheden som dokumentation for vindmøllens kildestyrke.
Kildestyrken måles efter anvisningerne i bilag 1 og bilag 2 til bekendtgørelsen, som foreskriver både hvor målemikrofonen skal anbringes og hvordan vindhastigheden bestemmes ved brug af aflæsninger af både vindmøllens producerede elektriske middeleffekt, vindhastigheden målt i navhøjde med vindmøllens indbyggede vindmåler og en opstillet vindmåler i mindst 10 m højde.
Det skal bemærkes, at afstanden mellem måleposition og vindmøllen, skal måles til centrum af vindmølles fod.
Sammenhængen mellem en vindmølles støjudsendelse og vindhastigheden etableres ved omregning af den producerede elektriske effekt via møllens effektkurve til vindhastighed, kombineret med vindmøllens egen vindmåler i navhøjde og en opstillet vindmåler i 10 meters højde.
Dette er i generel overensstemmelse med den internationale målestandard for vindmøller, IEC 61400-11
10
IEC 61400-11 Wind turbines – Part 11: Acoustic noise measurement techniques.
.
Metoden indebærer, at der ved målingens udførelse på stedet opnås en kalibrering af vindmøllens indbyggede vindmåler og den opstillede vindmåler.
Vindhastigheden målt med en opstillet vindmåler i mindst 10 m højde benyttes sammen med målinger af baggrundsstøjen, når vindmøllen er standset.
Fordi vindmøllens effektkurve benyttes til at etablere sammenhængen mellem produceret effekt og vindhastighed, skal en kopi af effektkurven indgå i målerapporten.
Ved korrektion af målingerne med den opstillede vindmåler i mindst 10 m højde til referenceforhold, skal ruhedslængden af det terræn, som omgiver vindmøllen og vindmåleren skønnes.
Støjmålingerne udføres i 1/3-oktavbånd, fordi de skal bruges til at bestemme vindmøllens kildestyrke både ved lave frekvenser og i det ”normale” frekvensområde.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at støjmålingerne mindst skal omfatte 1/3-oktavbåndene 20 Hz – 10.000 Hz, mens beregningen af lavfrekvent støj er beskrevet for 1/3-oktavbåndene 10 – 160 Hz.
Erfaringsmæssigt er støjudsendelsen fra vindmøller svag i frekvensområdet under 20 Hz, så støjmålinger i området 10 – 20 Hz er væsentligt påvirket af baggrundsstøjen, selv ved brug af en stor sekundær vindskærm.
Når dette er tilfældet, kan det undlades at medtage støjbidrag i frekvensområdet under 20 Hz.
Der kan vælges mellem at udføre målingerne i et antal perioder på hver 60 sekunder, eller i et større antal perioder på hver 10 sekunder.
Målingen skal gennemføres som en ”Miljømåling – ekstern støj” i henhold til bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger
11
Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, bekendtgørelse nr. 1275 af 31. oktober 2025.
.
Vindmølleparker består af tre eller flere vindmøller af samme type, men der kan indgå flere typer af vindmøller i den samme park.
Ved tilsyn med støj fra vindmølleparker måles kildestyrken af mindst tre tilfældigt udvalgte vindmøller af hver type.
I øvrigt ens vindmøller, der er forudsat at operere med forskellige støjindstillinger eller støjreducerende indstillinger, betragtes i denne sammenhæng som vindmøller af forskellig type.
Det kan i almindelighed forventes, at der kun er mindre afvigelser mellem kildestyrken af serieproducerede vindmøller af samme type.
Hvis der konstateres større forskelle, kan det skyldes, at nogle af vindmøllerne er defekte eller forkert indstillet, og så anbefales det at tage kontakt til vindmøllernes ejer og afklare årsagen til den større afvigelse, så den om nødvendigt kan afhjælpes.
Herved undgås, at den efterfølgende sagsbehandling bliver baseret på måling af en defekt eller forkert indstillet vindmølle.
Den beskrevne fremgangsmåde i bekendtgørelsens bilag er i generel overensstemmelse med den internationale målestandard for vindmøller, IEC 61400-11.
Miljøstyrelsen er opmærksom på, at der i særlige situationer kan være måletekniske problemer med høj baggrundsstøj, som kan gøre det særlig vanskeligt eller umuligt at gennemføre målinger, der kan føre til en korrekt bestemmelse af vindmøllernes kildestyrke.
Hvis et påbud om støjmålinger er meddelt, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at de påbudte målinger skal søges gennemført.
Ved planlægning af målinger under vanskelige forhold skal målelaboratoriet sørge for, at målingerne gennemføres under de mest optimale forhold for opnåelse af korrekte målebetingelser.
Hvis det viser sig, at måleresultaterne alligevel ikke gør det muligt eller meget usikkert at opnå en korrekt bestemmelse af vindmøllernes kildestyrke, kan resultaterne dokumentere, at påbuddet om målinger ikke kan opfyldes.
Ofte vil det på baggrund af måleresultaterne være muligt at vurdere risikoen for, at vindmøllerne ikke kan overholde støjgrænserne.
Tilsynsmyndigheden kan herefter vurdere om et påbud om støjmålinger kan frafaldes af måletekniske årsager.
Hvis der er anledning til at forvente øget støj fra de berørte vindmøller, fx efter ændring af vindmøllerne, kan det være relevant at gentage målinger af kildestyrken.
I tilfælde af øget støj kan det vise sig, at målebetingelserne er forbedret.
3.1 Måling af kildestyrke af ældre vindmøller
Når der føres tilsyn med vindmøller, der er anmeldt tidligere end den 1. september 2024, skal vindmøllens støjudsendelse måles ved brug af målemetoden i den bekendtgørelse, der var gældende, da vindmøllen blev anmeldt eller sat i drift, se afsnit 1.2.
Hvis en vindmølle er ændret på en måde, der medfører øget støjudsendelse, skal målinger dog udføres ved brug af målemetoden beskrevet i den seneste bekendtgørelse.
Det er omtalt i vejledningens afsnit 4.3 hvordan støjbelastningen fra ældre vindmøller beregnes i forbindelse med, at der føres tilsyn med dem.
Bekendtgørelserne fra 2006 og senere foreskriver, at kildestyrken måles i oktavbånd ved både 6 og 8 m/s, og de giver anvisninger på, hvordan vindhastigheden bestemmes ud fra vindmøllens elektriske middeleffekt, således at vindmøllen benyttes som vindmåler.
Dette giver langt mere nøjagtige målinger af støjen fra store vindmøller, end hvis vindhastigheden måles med en opstillet vindmåler i 10 m højde, og disse anvisninger kan derfor også med fordel benyttes ved måling af støjen fra store vindmøller, anmeldt tidligere end 1. januar 2006.
Bekendtgørelsen fra 2006 stiller ikke krav om, at målinger udføres i 1/3-oktavbånd, men det forhindrer ikke, at støjmålingerne i praksis udføres i 1/3-oktavbånd og efterfølgende sammenlægges til 1/1-oktaver.
Bekendtgørelserne fra 2011 og senere stiller krav om, at målinger udføres i 1/3-oktavbånd, men støjen kan beregnes i 1/1-oktavbånd.
3.2 Støjreduceret drift
I nogle situationer forudsættes det, at en vindmølle opererer i støjreduceret driftstilstand (en støjdæmpet ”mode” eller ”setting”) for at overholde støjgrænserne.
I de situationer skal kildestyrkemålingerne, som indgår i anmeldelsen, omfatte målinger for denne driftssituation som dokumentation for, at støjgrænserne kan overholdes.
Øvrige ens vindmøller, der er forudsat at operere i forskellige støjindstillinger eller støjreducerende driftstilstande, skal i støjmæssige sammenhæng betragtes som vindmøller af forskellig type.
Hvis driftstilstanden for en opstillet vindmølle senere ønskes ændret på en måde, der kan betyde at støjen øges, skal dette anmeldes til kommunalbestyrelsen.
En ændring af vindmøllens driftstilstand vil i den forbindelse betragtes som en ændring af vindmøllen, der kræver fornyet anmeldelse med dokumentation for de støjmæssige forhold.
Dokumentationen skal udarbejdes i henhold til bestemmelserne i den seneste bekendtgørelse om støj fra vindmøller.
3.3 Generelle data om støj fra ældre vindmøller
Det er i reguleringen af støj fra vindmøller fastlagt, at det er den samlede støj fra alle vindmøller, der skal overholde støjgrænserne.
Det betyder, at det ved opstilling af nye vindmøller i forbindelse med anmeldelsen skal dokumenteres, hvilke støjbidrag eventuelle eksisterende vindmøller i området bidrager med.
Hvis der foreligger kildestyrkedata for eksisterende vindmøller, der opfylder de krav til kildestyrkemålinger, der er anført i bilag 1 til bekendtgørelsen, bør disse indgå i støjberegningerne.
For eksisterende vindmøller, der ikke er reguleret af den seneste bekendtgørelse, kan det i nogle situationer være vanskeligt at fremskaffe kildestyrkedata, der opfylder disse krav.
Miljøstyrelsen har derfor udarbejdet en liste over generelle data for støjudsendelse fra ældre vindmøller (se Bilag 2), der kan benyttes ved anmeldelse af nye vindmøller, hvor der er behov for at medregne støjbidraget fra eksisterende vindmøller, og hvor det ikke er muligt at fremskaffe fyldestgørende data for kildestyrken af de ældre vindmøller.
Der er ikke generelle data for vindmøller med højere effekt end 2 MW, så her skal benyttes data for den konkrete type af vindmølle.
For vindmøller med mulighed for forskellige indstillinger er det endvidere væsentligt at bruge støjdata for den aktuelle indstilling.
De generelle data kan benyttes til at supplere foreliggende data, fx hvis der ikke findes oplysninger om støjudsendelsen ved 6 m/s eller ved lave frekvenser.
Hvis der foreligger konkrete kildestyrkedata for eksisterende vindmøller, som er målt i henhold til tidligere bekendtgørelser, må det i hvert enkelt tilfælde vurderes om disse data bør foretrækkes som et mere præcist grundlag for støjberegninger end de generelle data.
I situationer, hvor der alene foreligger måling af den A-vægtede kildestyrke for de gamle vindmøller, anbefales det dog at benytte de generelle data i stedet for de foreliggende.
Listen over generelle data findes i Bilag 2 til denne vejledning.
4.
Beregning af støjbelastning
Beregning af støjbelastningen ved naboer til vindmøller gennemføres efter anvisningerne i bilag 1 til vindmøllestøjbekendtgørelsen og på grundlag af kildestyrkemålinger, som beskrevet ovenfor, både når beregningen indgår i en anmeldelse af en ny vindmølle, og når den bruges i forbindelse med tilsyn.
Det betyder, at eftervisning af, om en støjgrænse er overholdt eller overskredet ved en nabo, ikke kan dokumenteres ved en støjmåling udført ved naboens bolig eller på baggrund af andre beregningsmetoder end den, der er specificeret i bilag 1 til bekendtgørelsen.
Beregningsmetoden benytter som forudsætning, at der er medvind og dermed både maksimal støjudsendelse og gunstige lydudbredelsesforhold fra vindmøllen og i retning mod alle beregningspunkter.
Hensigten med denne regulering er at sikre, at naboer til vindmøller oplever perioder, hvor støjbelastningen er mindre end et niveau, der svarer til, at grænseværdierne lige præcis er overholdt.
Beregningsmetoden tillader ikke, at støjen fra en vindmølle vurderes under forudsætning af, at den opererer i støjdæmpet mode fx i de perioder, hvor der er medvind fra vindmøllen til de nærmeste naboer, og ellers i ikke-begrænset mode.
Dels skal der regnes med medvind i alle retninger, som beskrevet ovenfor, og dels skal ændring af vindmøllens driftstilstand anmeldes forud for, at den sættes i værk.
Der er ikke krav om, at støjberegninger skal gennemføres som ”Miljømåling – ekstern støj”, dvs. at beregningerne ikke nødvendigvis skal gennemføres af akkrediterede laboratorier eller certificerede personer.
For landplacerede vindmøller er de eneste variable parametre, der indgår i beregningerne, følgende:
1. kildestyrkerne af de relevante vindmøller,
2. vindmøllernes højde, og
3. afstandene mellem dem og de mest støjbelastede naboer.
Det bør fremgå af beregningerne, hvorfra dokumentationen for vindmøllens kildestyrke stammer, og kommunen skal ved anmeldelse have forelagt den målerapport, der dokumenterer kildestyrken.
Ved anmeldelse af en ny vindmølle kan anmelderen vælge at tillægge en sikkerhedsmargin efter eget skøn, således at der i beregningerne anvendes højere tal for kildestyrken, end det fremgår af målerapporten.
Derimod kan der ikke anvendes en kildestyrke, der er lavere end rapporten angiver.
Hvis overholdelse af støjkrav forudsætter, at vindmøllen opererer i støjreduceret mode, skal der ved anmeldelsen fremlægges en målerapport, som dokumenterer støjudsendelsen i denne driftssituation.
Det skal bemærkes, at efter Miljøstyrelsens opfattelse har tilsynsmyndigheden ikke hjemmel til at påbyde en vindmølleejer at tillægge en sikkerhedsmargin til den målte kildestyrke.
For vindmøller opstillet på havet indgår som udgangspunkt en særlig korrektion for multiple refleksioner, og der benyttes en anden korrektion for terrænvirkningen end ved beregning af støjen fra landplacerede vindmøller.
Beregningsmetoden for landplacerede vindmøller skal bruges, også selv om der er vand på en del af strækningen mellem vindmølle og beregningspunkt, fx en sø eller en fjord.
4.1 Beskrivelse af støjberegningsmetode i den gældende bekendtgørelse
Ved alle beregninger er vindmøllens kildestyrke (lydeffekt) indgangsdata sammen med afstanden mellem vindmøllen og beregningspunktet samt vindmøllens navhøjde over terræn.
Vindmøllestøjbekendtgørelsen giver mulighed for, at niveauet af støjen i det ”normale” frekvensområde, L
pA
, enten beregnes i 1/1-oktaver eller i 1/3-oktaver, fordi vindmøllens kildestyrke alligevel skal måles i 1/3-oktavbånd.
Frekvensområdet omfatter 1/3-oktavbåndene 50 Hz – 10.000 Hz eller 1/1-oktavbåndene 63 Hz – 8000 Hz.
4.1.1 Havvindmøller
For havvindmøller anvendes en anden korrektion (3 dB) for terrænets indflydelse end for vindmøller på land (1,5 dB).
Terrænkorrektionen for vindmøller på havet er gyldig for bygninger placeret tæt ved kysten.
Afstanden fra kysten regnes fra årets normale højeste vandstandslinje.
Hvis den bolig eller det område, beregningen gælder, ligger mere end 200 meter inde fra kysten i retning mod vindmøllerne, giver terrænkorrektionerne for landplacerede vindmøller det mest retvisende resultat.
De skal derfor anvendes i den situation, uanset hvor langt vindmøllerne er placeret fra kysten.
For at få en jævn overgang mellem de to korrektioner, skal man for bygninger placeret mellem 0 og 200 meter fra kysten interpolere lineært mellem de to værdier for terrænkorrektion.
Ligger en bygning således 100 meter fra kysten, anvendes en terrænkorrektion på 2,25 dB.
Dette princip skal anvendes for beregning af den samlede støj i det ”normale” frekvensområde og for beregning af lavfrekvent støj.
Beregninger gennemført for Miljøstyrelsen om lydudbredelse over vand viser, at der over relativt store afstande kan opstå såkaldte multiple refleksioner, som forøger lydudbredelsen på en måde, der ikke ses på samme måde ved lydudbredelse over land.
Derfor indeholder vindmøllestøjbekendtgørelsen en korrektion for multiple refleksioner, som er frekvensafhængig og desuden afhænger af højden på møllerne og afstanden over vand.
Ved beregning af korrektionen skal kun indgå afstanden mellem vindmøllen og kysten, ikke evt.
yderligere afstand, hvor lydudbredelsen sker over land.
Afhængig af vindmøllens højde vil den typisk påvirke det beregnede støjniveau i land ved afstande fra kysten, der overstiger 5 – 7 km.
For en vindmølle med en navhøjde på 100 meter, der er placeret ca. 10 km fra kysten, vil korrektionen være ca. 2 dB.
For vindmølleparker vil opstillingsmønstre og vindmøllernes individuelle afstand til kysten være afgørende for korrektionens betydning for den samlede støj fra vindmølleparken ved en bolig i land
12
For yderligere viden om multiple refleksioner henvises til PE-beregninger af cylindrisk lydudbredelse, Teknisk Notat, Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger, 17. november 2017.
.
4.1.2 Lavfrekvent støj
Beregningsmetoden for lavfrekvent støj (L
pALF
) benytter i lighed med metoden for den samlede støj (L
pA
), vindmøllens kildestyrke, afstanden mellem vindmølle og beregningspunkt samt vindmøllens navhøjde som indgangsdata.
Ved beregningen korrigeres for terrænvirkningen i de enkelte 1/3-oktavbånd med korrektioner, som er baseret på en forenkling af Nord2000-beregningsmetoden, og som gælder i alle relevante afstande fra vindmøllen.
Der bruges forskellige korrektioner for terrænvirkningen, afhængigt af om vindmøllen er placeret på land eller på havet.
Ved lydudbredelse over både hav og land anvendes terrænkorrektioner på samme måde som ved beregning af den samlede støj (se ovenfor).
Endvidere indgår korrektionen for multiple refleksioner, som beskrevet ovenfor, også ved beregning af lavfrekvent støj – dog kun for så vidt angår havvindmøller placeret mindre end 20 km fra kysten som indført ved den seneste vindmøllestøjbekendtgørelsesændring i 2024.
For havvindmøller opstillet 20 km eller længere fra kysten efter den 1. september 2024 korrigeres der ikke for multiple refleksioner ved beregning af lavfrekvent støj.
Dokumentation for, at den samlede støj fra vindmøller kan overholde vindmøllestøjbekendtgørelsens grænseværdier, bør derfor også indeholde dokumentation af kystlinjen på tidspunktet for beregningerne (fx i form af luftfoto), da denne kystlinje vil være den gældende ved senere vurderinger.
Uden denne dokumentation kan en senere ændring af kystlinjen få betydning for støjberegningerne på land, hvis nogle havvindmøller er placeret lige over eller under 20 km fra kysten.
Det skal her bemærkes, at der er tale om den korteste afstand fra en havvindmølle til kysten, der regnes fra årets normale højeste vandstandslinje.
Beregningerne korrigeres desuden for lydisolationen af typiske danske boliger og sommerhuse, fordi støjgrænsen for lavfrekvent støj gælder indendørs.
Det skal bemærkes, at korrektionen for sommerhuse kun anvendes i sommerhusområder (se afsnit 6.5).
For bygninger uden for disse områder, anvendes lydisolationsværdier som for øvrige boliger.
Tallene er baseret på målinger af lydisolationen af udvalgte, repræsentative boliger og sommerhuse i tre måleserier i henholdsvis 1996, 2006 og 2016
13
Udvidet datagrundlag for danske boligers lydisolation mod lavfrekvent støj, Miljørapport nr. 1866, Miljøstyrelsen, juni 2016.
Se også Ny viden om lavfrekvent lydisolation af boliger i områder med vindmøller.
Miljøprojekt nr. 1960, Miljøstyrelsen, oktober 2017.
, hvor niveauet af den indendørs lavfrekvente støj blev bestemt efter anvisningerne i Miljøstyrelsens orientering om infralyd, lavfrekvent støj og vibrationer i eksternt miljø (Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 med senere rettelse af afsnit 3.4.1.) Den seneste måleserie fra 2016 viste, at såkaldte lette sommerhuse har en systematisk lavere lydisolation, i størrelsesordenen 5 dB, overfor lavfrekvent støj end gennemsnittet af andre boligtyper.
Derfor indeholder vindmøllestøjbekendtgørelsen særlige værdier for lydisolation, der skal anvendes ved beregning af indendørs lavfrekvent støj i sommerhusområder.
Den seneste måleserie viste for andre boligtyper god overensstemmelse med tidligere måleresultater for boliger.
Derfor er lydisolationsværdierne for boliger uændrede.
De anførte værdier af lydisolation i bekendtgørelsen er valgt, så 67 % af måleresultaterne fra de to måleserier er højere end tabelværdierne.
Beregning af lavfrekvent støj foretages i 1/3-oktavbåndene fra 10 Hz til og med 160 Hz.
I nogle tilfælde foreligger der imidlertid ikke oplysninger om vindmøllens kildestyrke ved lavere frekvenser end 20 Hz.
Erfaringsmæssigt forekommer der ikke betydende bidrag til den lavfrekvente støj fra vindmøller i frekvensområdet lavere end 20 Hz, så i disse situationer kan bidragene fra de laveste tre frekvensbånd udelades;
eventuelt ved at der indsættes en fiktiv, lav værdi for kildestyrken i de pågældende tre frekvensbånd.
4.1.3 Gradueret tillæg for hørbare toner
Bestemmelse af tydeligt hørbare toner skal foretages af det A-vægtede støjsignal.
Herved opnås en mere korrekt vurdering af hørbarheden af toner med frekvens lavere end ca. 200 Hz.
Støjmålinger, som benyttes til toneanalyser, skal foretages i nærheden af den eller de boliger, hvor den samlede støjbelastning med eller uden et eventuelt tonetillæg er størst.
Målingerne skal dog ikke udføres, hvis en analyse af støjen, målt tæt ved vindmøllen i forbindelse med måling af vindmøllens lydeffektniveau, viser, at der ikke skal gives tillæg for hørbare toner i støjen nær møllen.
I så fald vil der heller ikke være hørbare toner i støjen ved beboelse i omgivelserne.
Hvis en måling tæt på vindmøllen indikerer et tillæg, foretages målinger ved den eller de boliger, hvor den samlede støjbelastning, med eller uden et evt.
tonetillæg, er størst, og hvor overskridelse af en støjgrænse kan forekomme.
Hvis et tonetillæg beregnet på baggrund af en måling tæt på vindmøllen ikke kan give anledning til overskridelse af en grænseværdi ved en bolig, kan målinger ved denne bolig udelades.
Målestedet vælges under hensyn til, at der skal være mindst mulig vindstøj, både fra vegetation og fra vindens påvirkning af mikrofonen
14
Vejledning om dette kan findes i konklusionen i Vurdering af toneindhold i vindmøllestøj hos naboer, Rapport nr. 28, Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger, Delta, RL 17/15, december 2015.
, og stedet skal være repræsentativt med hensyn til udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligen.
Et repræsentativt målested i nærheden af boligen vil enten være i ”praktisk frit felt”, således at der ikke forekommer reflekteret lyd fra bygninger eller andre flader, eller direkte på facaden af en bygning, i form af en ”+6 dB-måling”.
Disse retningslinjer betyder, at støjmålinger til toneanalyser ikke nødvendigvis blot skal udføres ved den nærmeste bolig eller ved den bolig, hvor det beregnede støjniveau uden tonetillæg er højest, fordi den maskerende baggrundsstøj kan være forskellig ved forskellige boliger.
De anvendte målepositioner skal dokumenteres med fotos.
Tidligere var tillægget 0 dB eller 5 dB, hvor tillægget på 5 dB først blev udløst, når det objektive kriterium for tydelig hørbarhed var opfyldt.
Det betyder, at i en situation, hvor toner er mindre tydelige, men alligevel hørbare, blev et tillæg ikke udløst.
Den foreliggende viden om de særlige gener fra toner i støj peger imidlertid på, at generne ikke udløses i ét spring fra ingen gene til en væsentlig gene, men i en glidende overgang.
Samtidig indebærer metoden med et enten/eller tillæg på 5 dB, at den måletekniske usikkerhed, der altid vil være til stede, også ved analyse af støj med toneindhold, får meget stor betydning.
Det vil især være tilfældet i grænsetilfælde, hvor en toneanalyse lige netop viser, at en tone er tydeligt hørbar, eller lige netop ikke er tydeligt hørbar.
Det indebærer, at den usikkerhed, der alene er knyttet til måling og analyse af støjen og toneindholdet, øges med 5 dB.
Metoden med et gradueret tillæg indebærer, at usikkerheden reduceres til alene at være usikkerheden ved målingen og analysen
15
Vurdering af toneindhold i vindmøllestøj hos naboer, Rapport nr. 28, Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger, Delta, RL 17/15, december 2015.
.
Med bekendtgørelsen fra 2019 blev der indført en ny beregningsmetode for toner med tilhørende gradueret tonetillæg, som skal anvendes ved forekomst at tydeligt hørbare toner i støj fra vindmøller.
Det betyder, at støjbelastningen fra vindmøllestøj er det beregnede støjniveau plus et tillæg for forekomst af tydeligt hørbare toner, der er mellem 0 og 6 dB afhængig af tonernes tydelighed.
I praksis betyder den nye model for beregning af tillæg for tydeligt hørbare toner, at en tydelighed af en tone, der med den tidligere anvendte metode lige netop udløste et tillæg på 5 dB (svarende til kriteriekurven for 5 dB tillæg) til det beregnede støjniveau, efter den nye metode vil medføre et tillæg på 2,5 dB.
Omvendt vil mindre hørbare toner, der tidligere ikke ville udløse et tillæg, kunne udløse et tillæg på op til 2,4 dB.
Meget tydelige toner vil udløse et tillæg på op til 6 dB.
Vindmøllestøjbekendtgørelsens bilag 2 beskriver i detaljer, hvordan toneanalyse af støj fra vindmøller skal udføres, og hvordan et evt.
tillæg for tydeligt hørbare toner skal beregnes.
Metoden er den samme som beskrevet i Orientering fra Referencelaboratoriet nr. 31, 2001, Forslag til revideret objektiv metode til bestemmelse af tydeligheden af toner i støj.
Den er endvidere gengivet i DS/ISO 1996-2, 2. udgave 2007-06-20: "Akustik – Måling, beskrivelse og vurdering af ekstern støj – Del 2: Bestemmelse af eksterne støjniveauer" Annex C (informative) og i British Standard BS 4142:2014: "Methods for rating and assessing industrial and commercial sound" Annex D (normative) Objective method for assessing the audibility of tones in sound: Reference method.
4.2 Beregning af den samlede støj fra vindmøller
Ved anmeldelse af vindmøller skal den samlede støj fra de anmeldte, kommende vindmøller og fra eksisterende møller i området beregnes.
Herved kan det sikres, at der er støjmæssigt ”plads” til de nye vindmøller.
Til brug for beregningen benyttes beregningsmetoden i den aktuelt gældende bekendtgørelse og kildestyrken af de kommende vindmøller (jf. afsnit 3 i denne vejledning) samt de oplysninger om kildestyrken af de eksisterende vindmøller, der foreligger fra deres anmeldelse, med mindre der siden er foretaget støjmålinger af møllerne i forbindelse med tilsyn.
Støj fra en eksisterende vindmølle beregnes altså i denne sammenhæng ikke efter den bekendtgørelse, der var gældende da den blev anmeldt eller sat i drift.
Hvis der ikke foreligger fyldestgørende oplysninger om kildestyrken af de eksisterende vindmøller, er det beskrevet i afsnit 3.3, hvordan de generelle oplysninger i vejledningens Bilag 2 kan benyttes til at supplere eller erstatte de foreliggende oplysninger.
Det er imidlertid ikke hensigten, at støjen fra samtlige vindmøller i Danmark skal adderes ved beregning af støjbelastningen i de enkelte beregningspunkter (overalt i et støjfølsomt område eller højst 15 m fra beboelse i det åbne land).
Hvis støjbidraget fra den nye vindmølle i et beregningspunkt er mindst 15 dB svagere end støjbidraget fra de eksisterende vindmøller, kan man regne med, at den nye vindmølle ikke har nogen praktisk betydning for støjbelastningen i punktet, og den kan derfor udelades af beregningerne.
Er der tale om flere nye vindmøller eller en vindmøllepark, skal det samlede støjbidrag fra de nye møller vurderes i forhold til støjbidraget fra de eksisterende møller.
Tilsvarende kan man ved vurdering af de nye møller, regne med, at støjbidraget fra eksisterende vindmøller kan lades ude af betragtning, hvis det er mindst 15 dB svagere end støjen fra de nye.
Kriteriet om en forskel på 15 dB er vejledende og normalt hensigtsmæssigt ved vurdering af den samlede støj fra vindmøller på land.
Ved beregning af støj fra havvindmøller indgår en korrektion for multiple refleksioner, som i nogle situationer betyder, at der kan optræde små støjbidrag fra havvindmøllerne over meget store områder inde på land, selvom bidragene kan være beregningstekniske og uden reel miljømæssig betydning.
Ukritisk brug af førnævnte kriterium om en forskel på 15 dB, kan derfor medføre, at disse beregningstekniske støjbidrag fra havvindmøller skal medtages ved beregning af støj fra nye vindmøller, selvom de står på land og meget langt fra kysten.
Problematikken optræder først og fremmest for lavfrekvent støj og kan især betyde, at eksisterende havvindmøller medtages i konkrete støjberegninger ved sommerhusområder meget langt fra kysten i forbindelse med nye landvindmølleprojekter.
Som nævnt ovenfor er det imidlertid ikke hensigten, at støjen fra samtlige vindmøller i urealistisk store områder skal medtages i støjberegningerne.
Det anbefales derfor, at man foretager en konkret vurdering for at afgrænse de vindmøller, der skal indgå i en støjberegning, og for vindmøller på land kan 15 dB kriteriet være hensigtsmæssigt.
Betyder kriteriet derimod, at støjbidrag fra eksisterende havvindmøller skal medtages i beregningspunkter på land og meget langt fra kysten, anbefales det at justere kriteriet for havvindmøllerne til 10 dB.
Det kan her indgå, at der sker en større afstandsdæmpning af støjen, også fra havvindmøller, ved udbredelse over land end over vand.
Støjgrænserne for vindmøller er formuleret som tre forskellige vilkår: det A-vægtede støjniveau (”den almindelige støj”, L
pA
) ved 8 m/s og ved 6 m/s samt den lavfrekvente støj (L
pALF
) ved begge vindhastigheder.
Det er ikke sikkert, at det i de tre situationer (6 m/s, 8 m/s og lavfrekvent støj) er de samme vindmøller blandt de eksisterende vindmøller, der giver betydende bidrag til den samlede støj omkring den anmeldte mølle.
Hvis det af praktiske årsager ønskes, at beregningerne udføres for de samme møller i de tre situationer, bør der udvælges samtlige de vindmøller, som bidrager ”ikke-uvæsentligt” til enten den almindelige støj ved 8 eller 6 m/s eller til den lavfrekvente støj.
4.3 Bestemmelse af støj fra ældre vindmøller
Ligesom det er nævnt om kildestyrkemåling af ældre vindmøller i afsnit 3.1, gælder det også for bestemmelse af støjbelastningen fra vindmøller, anmeldt tidligere end 1. september 2024, at anvisningerne i en af de tidligere gældende vindmøllestøjbekendtgørelser om beregning af støj og bestemmelse af støjbelastning fra vindmøller skal benyttes, når der føres tilsyn med disse.
• 1991-bekendtgørelsen giver mulighed for frit valg mellem at beregne støjniveauet med en meget enkel metode, hvor det totale støjniveau anvendes, og en metode, baseret på vindmøllens kildestyrke i 1/1-oktavbånd.
Når støjen beregnes i afstande op til få hundrede meter, hvilket var relevant for datidens små vindmøller, giver de to metoder ikke væsentligt forskellige resultater, men i større afstande giver den enkle metode for lave støjniveauer, og det anbefales derfor ikke at benytte den.
• 2006-bekendtgørelsen foreskriver, at beregningerne gennemføres i 1/1-okavbånd.
Desuden benytter beregningsmetoden en mindre korrektion for terrænvirkningen for landplacerede vindmøller, som i sig selv giver 1,5 dB lavere støjniveauer end den tidligere beregningsmetode.
Derfor indeholdt bekendtgørelsen også støjgrænser, som var justeret i overensstemmelse hermed.
Beregningsmetoden var baseret på en række eksempelberegninger med den avancerede lydudbredelsesmetode Nord2000.
I 2006-bekendtgørelsen anføres det også i forbindelse med bestemmelse af toner, at toner i støjen fra vindmøller skal betragtes som stationære, således at toneanalysen skal foretages med et antal spektre, der svarer til en midlingstid på mindst et minut.
• 2012-bekendtgørelsen (2015-bekendtgørelsen) giver mulighed for at beregne støjen i 1/1-oktavbånd eller 1/3-oktavbånd.
Man kan vælge mellem de to modeller afhængig af foreliggende data for vindmøllen og andre hensyn.
Endvidere foreskriver bekendtgørelsen en metode til beregning af indendørs lavfrekvent støj fra vindmøller i 1/3-oktavbånd og fastsætter en grænseværdi for denne støj.
• 2019-bekendtgørelsen giver, ligesom 2012-bekendtgørelsen, mulighed for at beregne støjen i 1/1-oktavbånd eller 1/3-oktavbånd.
I metoden til beregning af indendørs lavfrekvent støj foreskriver bekendtgørelsen brug af særskilte lydisolationstal for sommerhusområder og for almindelige boliger.
Desuden benyttes en korrektion for multiple refleksioner ved beregning af støj fra vindmøller på havet, og det gælder både ved almindelig og lavfrekvent støj Ved forekomst af tydeligt hørbare toner indføres et gradueret tillæg, der varierer afhængigt af tonernes tydelighed.
5.
Støjgrænser
Støjgrænserne, der er fastlagt i vindmøllestøjbekendtgørelsen, gælder for den samlede støj fra alle vindmøller.
Det betyder, at det ved anmeldelse om opstilling eller ændring af vindmøller skal dokumenteres, at støjen fra de nye eller ændrede vindmøller sammenlagt med støjen fra eksisterende vindmøller ikke overskrider bekendtgørelsens støjgrænser.
I forbindelse med tilsyn betyder det, at det både er støjen fra den mølle, der føres tilsyn med, og støjen fra andre vindmøller i området, som skal beregnes, idet støjen skal lægges sammen med betydende bidrag fra de øvrige vindmøller i området, også hvis de er etableret senere end vindmøllen, der er genstand for tilsynet.
Der henvises i øvrigt til kapitel 9 om tilsyn samt afsnit 4.2 om beregning af den samlede støj fra vindmøller.
5.1 Vindmølleparker
De fastsatte støjgrænser er bindende, og kommunen kan ikke dispensere fra dem.
I de områder, der ifølge kommune- eller lokalplanlægning er reserveret til opstilling af flere vindmøller eller udlagt til vindmøllepark, og hvor anmeldelse sker fortløbende af enkelte vindmøller, kan kommunalbestyrelsen, for at sikre, at det samlede støjbidrag fra alle vindmøllerne i de nævnte områder overholder støjgrænserne i § 4 i vindmøllestøjbekendtgørelsen, stille mere vidtgående krav til støjbidraget fra den enkelte vindmølle end støjgrænserne i § 4 vindmøllestøjbekendtgørelsen.
Bestemmelsen betyder, at der for de første vindmøller, der anmeldes og opstilles i området, fastlægges lavere støjgrænser end dem, der fremgår af bekendtgørelsen.
Dermed sikres det, at der senere vil kunne opstilles de yderligere vindmøller, som området er planlagt til, uden at den samlede støj fra alle vindmøller i området vil overskride bekendtgørelsens støjgrænser.
En beregning af den samlede forventede støj fra vindmølleparken kan i den forbindelse benyttes til at vurdere, hvilke krav der skal stilles til de enkelte vindmøller.
Samtidig kan beregningerne tydeliggøre det støjbelastede areal omkring den fuldt udbyggede vindmøllepark, så arealet kan friholdes for nye boliger og ny støjfølsom arealanvendelse.
5.2 Hvor gælder støjgrænsen
For den almindelige støj gælder det, at der i bekendtgørelsen skelnes mellem støjgrænser, der skal overholdes ved beboelse i det åbne land og støjgrænser i områder til støjfølsom arealanvendelse.
Beboelse i det åbne land er ofte kendetegnet ved, at ejendommen omfatter en relativt stor matrikel, for eksempel agerjord.
Da formålet med støjgrænserne er at begrænse støjgener ved boligen, er det fastlagt, at de udendørs støjgrænser ikke skal overholdes overalt på den pågældende ejendom, men derimod ved selve boligen og på udendørs opholdsarealer i direkte tilknytning til denne.
Det er endvidere fastlagt, at der er tale om udendørs opholdsarealer højst 15 m fra beboelsen.
I områder, der anvendes til eller i en lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, kan bygninger til boligformål, institutioner, sommerhuse mm.
placeres overalt i området, og derfor skal de udendørs støjgrænser overholdes overalt i området og ikke kun på områder, der aktuelt benyttes som opholdsarealer.
Tilsvarende gælder det for områder, der er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til rekreativ støjfølsom arealanvendelse, at hele området er støjfølsomt.
Dog betragtes vejarealer, parkeringspladser, regnvandsbassiner og tilsvarende arealanvendelse samt delområder i en lokalplan, der specifikt er udlagt til ikke støjfølsom arealanvendelse, ikke som støjfølsomme.
Ved beregning af lavfrekvent støj indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse anvendes bekendtgørelsens generelle lydisolationsværdier for boliger.
De særlige værdier for lydisolation i sommerhusområder anvendes kun ved beregning af indendørs lavfrekvent støj i sommerhusområder.
Her skal grænseværdien være overholdt indendørs i eksisterende eller planlagte boliger og sommerhuse.
Med en ændring af vindmøllestøjbekendtgørelsen i 2015 blev det indarbejdet, at bekendtgørelsens grænseværdier ikke gælder for et midlertidigt opholdssted for flygtninge, hvis kommunalbestyrelsen har meddelt dispensation eller tilladelse efter planloven til etablering af opholdsstedet, ligesom opholdsstedet i øvrigt er uden betydning for vurdering af støj fra vindmøller.
Se også kapitel 6.
5.3 Kommuneplan
Områder til vindmøller udpeges i kommuneplanen, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019).
Kommunalbestyrelsen må kun meddele tilladelse til vindmøller, hvis opstillingen er i overensstemmelse med kommuneplanretningslinjer, der udpeger området til opstilling af vindmøller, eller en lokalplan.
Ved ansøgning om tilladelse til en vindmølle skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering og afvejning af en række forskellige hensyn, bl.a. eksisterende og planlagte forhold, hvilket kan resultere i et afslag.
Et område, der er udlagt til boliger, institution, sommerhuse m.v. i en kommuneplans rammer for lokalplanlægning, men som ikke faktisk anvendes til støjfølsomme formål, er ikke støjfølsom arealanvendelse efter vindmøllestøjbekendtgørelsen;
det er først tilfældet, når området er omfattet af en lokalplan.
Hvis kommunalbestyrelsen giver tilladelse til opstilling af en vindmølle, som giver anledning til støj, der overskrider støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i et rammeområde udlagt til støjfølsom arealanvendelse, vil rammeområdet ikke efterfølgende kunne lokalplanlægges til støjfølsom arealanvendelse, jf. planlovens § 15 a, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen bør derfor som konsekvens af en eventuel tilladelse til opstilling af en vindmølle ændre kommuneplanens rammebestemmelser for det berørte område.
Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, at den faktiske anvendelse af et område kan betyde, at der er tale om støjfølsom arealanvendelse, selv om det ikke er udlagt som sådant.
6.
Beboelse i det åbne land og støjfølsom arealanvendelse
Beboelse i det åbne land består i reglen af enkeltliggende boliger og områder med mere eller mindre spredt bebyggelse.
Områder med spredt bebyggelse er karakteriseret ved, at det samlede antal af boliger i området er begrænset, og at de indbyrdes afstande mellem boligerne er relativt store.
I modsætning hertil er der i boligområder tale om samlet beliggenhed af flere boliger, som er beliggende med små indbyrdes afstande.
Støjfølsom arealanvendelse er i den gæld
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
