LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9199/2026

    RETSINFO 9199/2026 — Kapitalforhøjelse, apportindskud, bytteforhold, værdiansættelse, den skematiske værdiansættelsesmetode, formueforskydning

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Spørgerne påtænkte at gennemføre en kapitalforhøjelse i H1 A/S ved indskud af aktierne i H2 A/S. Kapitalforhøjelsen indebar, at H3 ApS og H4 ApS hver overdrog nominelt xx kr. aktier i H2 A/S til H1 A/S mod at de hver ville blive vederlagt med nominelt xx kr. B-aktier i H1 A/S. H1 A/S var ejet af A. H3 ApS var ejet af B. H4 ApS var ejet af C. A var far til B og C. Den påtænkte kapitalforhøjelse udgjorde således en overdragelse af aktier mellem et selskab, der var ejet af A, der var far til B og C, og selskaber, der var ejet af B og C. Såfremt værdien af aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S ikke blev fastsat korrekt, ville bytteforholdet indebære, at der ville ske en indirekte formueoverførsel mellem A og As børn B og C. Spørgerne havde med udgangspunkt i den skematiske værdiansættelsesmetode opgjort en værdi af aktierne i H1 A/S til xx, og med fradrag af forlods udbytteret på xx kr., en værdi af aktierne i H1 A/S, der skulle indgå i beregningen af bytteforholdet, til xx kr. Spørgerne havde endvidere med udgangspunkt i den skematiske værdiansættelsesmetode opgjort en værdi af aktierne i H2 A/S, der skulle indgå i beregningen af bytteforholdet, til xx kr. Baseret på disse værdiansættelser ønskede spørgerne bekræftet, at en kapitalforhøjelse på nominelt 2 x xx kr. B-aktier i H1 A/S til kurs xx ved apportindskud af nominelt 2 x xx kr. aktier i H2 A/S, ikke havde skattemæssige konsekvenser for spørgerne. Eftersom at der var tale om en transaktion mellem selskaber og dermed ikke en overdragelse mellem fysiske personer, der var omfattet af nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, der kunne vælge at fastsætte værdien efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a, havde spørgerne ved gennemførelse af den påtænkte kapitalforhøjelse ikke et retskrav på at kunne fastsætte værdien af aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S efter boafgiftslovens § 12 a. Udgangspunktet var derfor, at værdiansættelsen af aktierne skulle fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for gennemførelsen af kapitalforhøjelsen. Det fremgik dog af lovforarbejderne til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det ikke var udelukket, at spørgerne ved den påtænkte kapitalforhøjelse kunne finde værdien af aktierne i de to selskaber ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a. Koncernen H2 A/S bestod alene af selskaber, der ejede investeringsejendomme, der var optaget til dagsværdi og som ikke havde anden erhvervsmæssig drift. På baggrund af en konkret vurdering fandt Skatterådet, at koncernen H2 A/S kunne værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode, idet det blev lagt til grund, at koncernens ejendomme var medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarede til handelsværdien af ejendommene. Spørgerne havde opgjort den skematiske værdiansættelse af koncernen H1 A/S til xx kr. (før forlods udbytteret). Værdien af selskaber med investeringsejendomme og værdipapirer, holdingselskabers egne aktiver og likviderede selskaber udgjorde i alt xx kr. svarende til ca. 66 procent af den samlede opgjorte værdi. Den skematiske værdi af selskaber med anden erhvervsmæssig drift var opgjort til xx. Heraf udgjorde driftsselskabet H5 A/S xx kr. Dette selskab beskæftigede sig med drift vedrørende softwareudviklingsteam og IT specialister. Værdien af 3 selskaber med drift af salgsvirksomhed var opgjort til xx kr. På baggrund af en konkret vurdering fandt Skatterådet, at koncernen H1 A/S kunne værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode. Der var ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at det blev lagt til grund, at 66 procent af koncernens midler bestod af aktiver, herunder investerings-ejendomme og værdipapirer, der var medtaget i årsrapporten til en værdi, der svarede til handelsværdien af de anførte aktiver. Endvidere var der lagt vægt på, at den drift, der fandt sted i de fire driftsselskaber ikke umiddelbart gav anledning til, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke meningsfuldt kunne anvendes til at skønne over virksomhedens værdi i de pågældende selskaber. Herudover fremgik det tillige af lovforarbejderne til L 123 (folketingsåret 2024/25), at den skematiske metode i mange tilfælde efter en konkret vurdering forventes at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien. Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering af den indsendte værdiansættelse af dels de to koncerner henholdsvis H1 A/S og H2 A/S samt dels de enkelte selskaber, der indgik i de to koncerner, at en kapitalforhøjelse på nominelt 2 x xx kr. B-aktier i H1 A/S til kurs xx ved apportindskud af nominelt 2 x xx kr. aktier i H2 A/S, ikke havde skattemæssige konsekvenser for Spørgerne, idet det dog i sagens natur blev forudsat, at kapitalforhøjelsen fandt sted senest den 31. december 2025. Skatterådsmøde 16. december 2025 - SKM2026. 5. SR Offentliggjort i redigeret form Spørgsmål: 1. Kan Skatterådet bekræfte, at en kapitalforhøjelse på nominelt 2 x xx kr. B-aktier i H1 A/S til kurs xx ved apportindskud af nominelt 2 x xx kr. aktier i H2 A/S, ikke har skattemæssige konsekvenser for Spørgerne? Svar: 1. Ja Beskrivelse af de faktiske forhold Det påtænkes at gennemføre en kapitalforhøjelse i H1 A/S ved indskud af aktierne i H2 A/S. I forbindelse med apportindskuddet af H2 A/S, sker der en kapitalforhøjelse i H1 A/S og en udstedelse af B-aktier til H3 ApS og H4 ApS. H2 A/S vil efter apportindskuddet være et datterselskab i H1 A/S-koncernen. A vil være den eneste kapitalejer i H1 A/S, som besidder A-aktierne. B-aktierne vil efter apportindskuddet være fordelt mellem A, H3 ApS og H4 ApS. H2 A/S er via personlige holdingselskaber ejet af B og C. H1 A/S er ejet af A. A er far til B og C. Spørgerne ønsker at gennemføre apportindskuddet, fordi de to koncerner ønskes samlet i en koncern. I forbindelse med apportindskuddet ønskes et bindende svar fra Skatterådet på korrekt opfyldelse af bytteforholdet, da kapitalejerne er i familie, og transaktionen derfor kan medføre formueforskydning, hvis Skatterådet mener, at vederlæggelsen ikke sker til handelsværdierne. Forud for kapitalforhøjelsen er det planen, at H1 A/S gennemfører en vedtægtsændring, som betyder, at selskabet vil få to kapitalklasser. Kapitalklasse A vil have stemmerettighederne samt en forlods udbytteret på xx kr. Kapitalklasse B vil ikke have stemmerettigheder, men ret til udbytte på lige fod med A-kapitalklassen, når den forlods udbytteret er udloddet. Den forlods udbytteret vil blive forrentet, indtil denne er fuldt udloddet med diskonto + 4 procent. Efter apportindskuddet af H2 A/S er det planen, at A overdrager en andel af H1 A/S til sine børn B og C med succession. Efter overdragelsen vil B og C hver indirekte eje 20 procent af H1 A/S, mens A vil eje 60 procent. Det er således ønsket fra de ultimative kapitalejere, at der efter kapitalforhøjelsen sker en successionsoverdragelse af en andel af B-kapitalandelene i H1 A/S fra A til B og C. Det er ønsket, at hvert barn efter kapitalforhøjelse og successionsoverdragelsen indirekte ejer 20 procent af H1 A/S. Den endelige andel af B-kapitalandele, som skal overdrages med succession afhænger af, hvor stor en andel apportindskuddet udløser til H3 ApS og H4 ApS. Efter successionsoverdragelsen ønsker de ultimative kapitalejere, A, B og C, at gennemføre en aktieombytning uden tilladelse af deres kapitalandele i H1 A/S og umiddelbart herefter at gennemføre en skattefri ophørsspaltning af det nyetablerede selskab. Den skattefri ophørsspaltning vil etablere et personligt holdingselskab til A, mens B og Cs andel af det ophørende selskab spaltes ud i henholdsvis H3 ApS og H4 ApS. Disse tre transaktioner, successionsoverdragelsen, aktieombytningen og ophørsspaltningen sker inden for kort tid efter kapitalforhøjelsen - og inden aflæggelsen af næste års årsrapport. Det er derfor Spørgernes vurdering, at da den forlods udbytteret udloddes inden 1 år fra etableringen, vil en forrentning med diskonto + 4 procent være en retvisende forrentning. Spørgernes opfattelse og begrundelse Det er Spørgernes opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja". Det påtænkes at gennemføre et apportindskud i H1 A/S i form af H2 A/S. Det følger heraf, at der skal ske en kapitalforhøjelse i H1 A/S. Det er aftalt, at H1 A/S udsteder B-aktier til H3 ApS og H4 ApS som vederlag. Vederlaget vil udelukkende bestå af kapitalandele i H1 A/S. Det er udgangspunktet ved et apportindskud af kapitalandele, at værdien af det indskudte og det modtagne skal optages til handelsværdien på et reguleret marked. I denne situation bliver der indskudt aktier i form af H2 A/S. H2 A/S er aktier, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Aktierne har således ikke en handelsværdi på et reguleret marked. Samtidig sker apportindskuddet til et selskab, H1 A/S, som er ejet af A, som er far til B og C, og som heller ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Som det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C. J. 3.3.1, erstatter den skematiske værdiansættelsesmetode de hidtil gældende aktie- og goodwillcirkulærer. Dette fremgår tillige af SKM2025. 127. SKTST, hvor det anføres, at efter vedtagelsen af L 123 er goodwill- og aktiecirkulærerne ophævet. Den skematiske værdiansættelse kan ikke anvendes, hvis - virksomheden, der overdrages, i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller - virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. H1 A/S og H2 A/S er ikke omfattet af de to undtagelser, og det er derfor Spørgernes vurdering, at den skematiske værdiansættelsesmetode kan anvendes ved værdiansættelse af de to selskaber. H1 A/S og H2 A/S’ primære aktivitet er ejendomsinvestering. For de to koncerner gælder, at ejendommene er optaget til dagsværdi i regnskaberne. Værdien, som indgår i værdiansættelsen, er de relevantes selskabers egenkapital. I de situationer, hvor datterselskaber har anden aktivitet end ejendomsinvestering, har Spørgerne beregnet en merværdi i overensstemmelse med den skematiske værdiansættelsesmetode. Det er Spørgernes vurdering, at den værdi, som den skematiske værdiansættelsesmetode viser, er retvisende, og Spørgerne ser derfor ikke behov for at gennemføre andre mere omkostningstunge beregninger, når den skematiske værdiansættelse giver en retvisende handelsværdi af aktierne i H1 A/S og H2 A/S. På det grundlag har parterne aftalt, at man ønsker at gennemføre værdiansættelse af aktierne i hhv. H1 A/S og H2 A/S ved en skematisk værdiansættelse, jf. boafgiftslovens § 12 a, for at fastlægge bytteforholdet. Det er også denne værdiansættelsesmodel, som vil blive anvendt ved generationsskiftet. På det grundlag har Spørgerne beregnet værdien af H1 A/S og værdien af H2 A/S efter reglerne i boafgiftslovens § 12 a. Spørgerne kan bekræfte, at der ikke er sket væsentlige ændringer i H1 A/S, H3 ApS eller H4 ApS i perioden mellem 31. december 2024 og tidspunktet for indsendelse af anmodning om bindende svar. Spørgerne kan således bekræfte, at der ikke er foretaget køb, salg eller andre forhold, som ville give anledning til reguleringer i den skematiske værdiansættelse. Værdiansættelse af H2 A/S H2 A/S er et holdingselskab og et ejendomsselskab. H2 A/S ejer H6 ApS og H7 ApS samt et antal investeringsejendomme. H6 ApS er et selskab, hvis primære aktiver er fast ejendom. Tilsvarende gør sig gældende for H7 ApS. Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, at værdien af en virksomhed består af egenkapitalen med tillæg af virksomhedens merværdiindtjening. Merværdiindtjeningen bliver nærmere reguleret i boafgiftslovens § 12 a, stk. 4. Det fremgår af forarbejderne, at der er tale om en beregning af virksomhedens immaterielle aktiver. Det fremgår samtidig af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, at ved anvendelse af skematisk værdiansættelse, vil egenkapitalen udgøre virksomhedens bogførte egenkapital med udvalgte reguleringer, jf. nr. 1-6 samt med tillæg af virksomhedens merindtjening. I boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1, følger det, at egenkapitalen skal reguleres ved, at fast ejendom skal ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, som optaget i regnskabet. I boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 2, fremgår det samtidig, at unoterede aktier i tilknyttede selskaber skal ansættes til en værdi efter boafgiftslovens § 12 a. Merværdiberegning i datterselskaberne, H6 ApS og H7 ApS H6 ApS og H7 ApS er datterselskaber til H2 A/S. Anparterne skal, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 2, derfor værdiansættes efter reglerne i boafgiftslovens § 12 a, hvilket inkluderer en regulering af egenkapitalen med en merværdiindtjening. Selskaberne er dog udelukkende ejendomsudlejningsvirksomheder, og der medregnes ifølge praksis ikke goodwill til den form for virksomhed, da ejendomsudlejningsvirksomheder som alt overvejende hovedregel ikke har en kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende tilknyttet. En eventuel udefrakommende køber af henholdsvis H6 ApS eller H7 ApS vil udelukkende erhverve fast ejendom med henblik på udlejning. På det grundlag har Spørgerne vurderet, at egenkapitalen i hhv. H6 ApS og H7 ApS ikke skal reguleres med en merværdiindtjening, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 2, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 4. Regulering af egenkapitalen i datterselskaberne H6 ApS og H7 ApS H6 ApS H6 ApS optager investeringsejendomme til dagsværdi, som fastsættes ved en individuelt fastsat diskonteringsfaktor ved en kapitalisering af et markedsbaseret driftsafkast af ejendommen. Investeringsejendommen værdiansættes ikke af en valuar. H6 ApS har optaget investeringsejendomme i regnskabet 2024 til en værdi af xx kr. H6 ApS har en negativ egenkapital i regnskabet 2024 på -xx kr. H7 ApS H7 ApS optager sine investeringsejendomme på samme vis, som H6 ApS, jf. ovenfor. H7 ApS har optaget investeringsejendomme i regnskabet 2024 til en værdi af xx kr. H7 ApS har i samme regnskab en negativ egenkapital på -xx kr. Det er Spørgernes vurdering, at ved anvendelsen af den skematiske værdiansættelse på datterselskaberne, H6 ApS og H7 ApS, skal egenkapitalen ikke reguleres, da selskaberne optager fast ejendom til dagsværdi. Da egenkapitalen i disse selskaber er negativ, skal disse dog ikke indgå til et lavere beløb end 0 kr. En skematisk værdiansættelse af H6 ApS og H7 ApS vil på det grundlag svare til værdien af egenkapitalen, dog ikke mindre end 0 kr., da selskaberne ikke skal have beregnet en merværdi, og egenkapitalen ikke skal reguleres, når selskaberne optager ejendommene til dagsværdi. Værdiansættelsen af H2 A/S I forlængelse af ovenstående om merværdiberegning for holdingselskaber og ejendomsudlejningsselskaber, er det Spørgernes opfattelse, at H2 A/S ikke skal have reguleret egenkapitalen med en merværdiberegning, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, da selskabet dels er holdingselskab og dels ejendomsudlejningsselskab. Ved en skematisk værdiansættelse af et selskab skal selskabets egenkapital reguleres med bl.a. værdien af datterselskaber, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 2. Da egenkapitalen i både H6 ApS og H7 ApS er negativ, er det Spørgernes opfattelse, at selskaberne skal indgå i værdiansættelsen af H2 A/S til en værdi af 0 kr. Da H2 A/S udover at være holdingselskab også driver ejendomsudlejning, følger det af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1, at egenkapitalen skal reguleres. Fast ejendom skal i den skematiske værdiansættelse ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien. Ejendommene i H2 A/S er optaget til dagsværdi, jf. regnskabet 2024. Det fremgår således af regnskabet, at "(…) Dagsværdien fastsættes baseret på et forventet normaliseret driftsresultat, der tager udgangspunkt i de omkostninger, der forventes at medgå i driften af udlejningsejendomme i et normalt år, herunder omkostninger til reparation og vedligeholdelse for at opretholde ejendommene i den nuværende vedligeholdelsesstand. Afkastkrav fastsættes under hensyntagen til ejendommenes beliggenhed, alder, vedligeholdelsesstand og udlejningsgrad, herunder vilkår og betingelser i lejekontrakter. Der er anvendt et afkastkrav på 5 procent - 6,5 procent." Ejendommene er ikke værdiansat af en ekstern vurderingsmand. Selskabet har optaget investeringsejendomme for xx kr. i regnskabet for 2024. Det er herefter Spørgernes opfattelse, at en skematisk værdiansættelse af H2 A/S vil svare til egenkapitalen i H2 A/S. Værdiansættelse af H1 A/S H1 A/S er et holdingselskab, som har flere datterselskaber. H1 A/S ejer både datterselskaber, som udelukkende beskæftiger sig med ejendomsudlejning, og datterselskaber, som har anden drift end ejendomsudlejning. H1 A/S ejer følgende selskaber, der driver ejendomsudlejningsvirksomhed via datterselskaber: - H8 ApS - H9 ApS - H10 A/S H1 A/S ejer mellem 10 og 20 procent af H8 ApS, som ejer en andel af H11 K/S og en andel af Komplementar H12 ApS. H1 A/S ejer 100 procent af H9 ApS, som ejer 100 procent af H13 ApS. H1 A/S ejer 50 procent af H10 A/S, som er ejer følgende selskaber 100 procent: - H14 A/S - H15 A/S - H16 A/S H1 A/S ejer følgende selskaber, der driver anden virksomhed end ejendomsudlejning: - H17 ApS - H18 ApS - H19 A/S H1 A/S ejer 25 procent af H17 ApS, som ejer 28 procent af H20 ApS. H1 A/S ejer 100 procent af H18 ApS. H18 ApS ejer 10 procent af H21 A/S, 51 procent af H22 A/S og 51 procent af H23 A/S. Endelig ejer H1 A/S 100 procent af H19 A/S. H19 A/S ejer 100 procent af H24 ApS, 22,5 procent af H25 ApS og 75 procent af H26 A/S. H26 A/S ejer 100 procent af H5 A/S, som ejer 100 procent af - H27 i X-land - H28 I Y-land - H29 I Z-land Herudover ejer H1 A/S 50 procent af H30 A/S, som ejer 79 procent af H31 ApS. Begge selskaber er trådt i frivillig likvidation i 2024. Der er i 2025 fremlagt og godkendt likvidationsregnskab for H30 A/S. Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, at en skematisk værdiansættelse af H1 A/S vil være virksomhedens bogførte egenkapital med udvalgte reguleringer, jf. nr. 1-6 samt med tillæg af virksomhedens merindtjening. Merværdiindtjeningen bliver nærmere reguleret i boafgiftslovens § 12 a, stk. 4. Det fremgår af forarbejderne, at der er tale om en beregning af virksomhedens immaterielle aktiver. I boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 2, fremgår det, at unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber skal ansættes til en værdi efter boafgiftslovens § 12 a. De ovenfor nævnte selskaber, som H1 A/S (direkte/indirekte) ejer, skal derfor som udgangspunkt ansættes til en værdi efter boafgiftslovens § 12 a. Det er Spørgernes opfattelse, at værdiansættelse af unoterede aktier, jf. boafgiftslovens § 12 a, i de nævnte selskaber kun skal ske, når H1 A/S ejer mindst 20 procent af aktiekapitalen. Værdiansættelse af ejendomsudlejningsselskaberne H8 ApS, H9 ApS samt H10 A/S er udelukkende ejendomsudlejningsvirksomheder, og der medregnes ifølge praksis ikke goodwill til ejendomsudlejningsvirksomhed, da ejendomsudlejningsvirksomheder som alt overvejende hovedregel ikke har en kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende tilknyttet. En eventuel udefrakommende køber af de tre "koncerner" vil udelukkende erhverve fast ejendom med henblik på udlejning. På det grundlag har Spørgerne vurderet, at egenkapitalen i de nævnte selskaber ikke skal reguleres med en merværdiindtjening, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 2, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 4. Det følger samtidig af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1, jf. § 12 a, stk. 3, nr. 2, at egenkapitalen skal reguleres ved, at fast ejendom skal ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter ejendomsvurderingsloven § 11 eller dagsværdien, som optaget i regnskabet. I den sammenhæng kan Spørgerne oplyse, at selskaberne - H13 ApS - H14 A/S - H15 A/S - H16 A/S optager ejendomme til dagsværdi i deres regnskaber. Der fremgår følgende om udlejningsejendommene i de respektive selskaber: "Dagsværdien fastsættes baseret på et forventet normaliseret driftsresultat, der tager udgangspunkt i de omkostninger, der forventes at medgå i driften af udlejningsejendomme i et normalt år, herunder omkostninger til reparation og vedligeholdelse for at opretholde ejendommene i den nuværende vedligeholdelsesstand. Afkastkrav fastsættes under hensyntagen til ejendommenes beliggenhed, alder, vedligeholdelsesstand og udlejningsgrad, herunder vilkår og betingelser i lejekontrakter." Der er anvendt et afkastkrav på 6 procent i H13 ApS. Der er anvendt et afkastkrav på 8,25 procent i H14 A/S. Der er anvendt et afkastkrav på 8,25 procent i H15 A/S. Der er anvendt et afkastkrav på 8,25 procent i H16 A/S. Det er på det grundlag Spørgernes opfattelse, at egenkapitalen i - H13 ApS - H14 A/S - H15 A/S - H16 A/S kan anvendes som en værdiansættelse af selskaberne, og det er derfor samtidig Spørgernes opfattelse, at H9 ApS og H10 A/S i henhold til boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 2, kan anvende egenkapitalen i datterselskaberne ved værdiansættelsen, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 2. For så vidt angår H8 ApS ligger ejendommen i H11 K/S, som er et transparent selskab. Værdien af ejendommen er derfor allerede indregnet i H8 ApS, svarende til den ejerandel, som H8 ApS ejer i H11 K/S. Da der er tale om et ejendomsudlejningsselskab, er det som nævnt ovenfor Spørgernes vurdering, at egenkapitalen ikke skal reguleres med en merværdi. Ejerne bag H8 ApS har for nyligt modtaget et tilbud på køb af ejendommen beliggende i H11 K/S. Købstilbuddet er på xx euro. Købstilbuddet er omregnet til xx kr. med en euro/kr. kurs på xx. På tidspunktet for ovennævnte tilbud var ikke alle investorer enige i at gennemføre et salg. Siden hen har en af de øvrige investorer erhvervet de resterende investorers kapitalandele i H8 ApS. På nuværende tidspunkt er der således kun to investorer i H8 ApS. H1 A/S og en anden investor. Det er den anden investor, som har stået for opkøbene. Spørgerne har fået oplyst, at de øvrige investorer er købt ud baseret på en værdi på mellem xx og xx euro. Ingen af de øvrige investorer var nærtstående, og det er på det grundlag Spørgernes opfattelse, at værdiansættelsen ved ovenstående transaktioner har været på armslængdevilkår. Det er Spørgernes vurdering, at når købstilbuddet og værdiansættelsen ved ovenstående transaktioner er knap xx kr. lavere end den dagsværdi, som fremgår i regnskabet 2024 for H11 K/S, vil en værdiansættelse være mere retvisende, hvis Spørgerne anvender værdien for købstilbuddet/transaktionerne af ejendommen frem for den værdi, som fremgår i seneste regnskab. På det grundlag har Spørgerne anvendt en ejendomsværdi på xx kr. frem for xx kr. Værdien af H8 ApS indgår derfor med en lavere værdi i den skematiske værdiansættelse end hvis egenkapitalen i H8 ApS var blevet anvendt. Udover værdien af ejendommen er der ikke andre ændringer i forhold til selskabets indre værdi i seneste regnskab. Værdiansættelse af selskaberne, som ikke driver ejendomsudlejning De andre selskaber i H1 A/S driver anden virksomhed end ejendomsudlejning. - H19 A/S’ datterselskaber driver investeringsvirksomhed. - H18 ApS’ (datter)selskaber driver salgsvirksomhed. - H17 ApS ejer selskabet H20 ApS, som driver virksomhed med et mærke. H19 A/S, H18 ApS og H17 ApS er holdingselskaber og har ikke en kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende tilknyttet. Spørgerne beregner derfor ikke en merværdiindtjening for disse selskaber, da selskaberne ikke i sig selv har en goodwill. I det følgende har Spørgerne gennemgået, hvordan Spørgerne regulerer egenkapitalen i selskabernes (datter)selskaber. H19 A/S Værdiansættelsen af H19 A/S indebærer en værdiansættelse af selskaberne, som H19 A/S ejer. Det drejer sig om - H24 A/S - H25 ApS - H26 A/S H24 A/S investerer i værdipapirer og valuta. Selskabet har ikke kunder, forretningsforbindelse eller lignende tilknyttet, og Spørgerne har på det grundlag ikke reguleret egenkapitalen med en merværdi. Spørgerne indregner derfor værdien af H24 A/S med egenkapitalen. Af den grund indregner Spørgerne blot egenkapitalen af selskabet i H19 A/S. H25 ApS udvikler og udbyder it-ydelser i form af software til apps, herunder drift af apps og dertil beslægtet virksomhed. Selskabet har negativ egenkapital i 2024 og havde det også i de forgange år. Spørgerne har derfor ikke medregnet en merværdi, og Spørgerne medregner samtidig selskabets værdi til 0 kr. i H19 A/S. H26 A/S er et holdingselskab, som ejer H5 A/S og indirekte ejer de udenlandske datterselskaber. H5 A/S’ kernekompetence omfatter drift vedrørende softwareudviklingsteam og IT specialister. H5 A/S har tre datterselskaber i udlandet. Datterselskaberne er placeret i X-land, Y-land og Z-land. Selskabet i Z-land har ingen aktivitet. Selskaberne i X-land og Y-land er udelukkende salgsselskaber. Værdien af aktiviteterne i H5 A/S etableres og bliver i H5 A/S, og skabes ikke i udlandet. I den skematiske værdiansættelse har Spørgerne indregnet værdien af de to aktive datterselskaber de relevante steder. Værdierne for H5 A/S er dermed på konsolideret basis, og da levetiden for merværdiberegningen for H5 A/S er på de maksimale 15 år, vurderer Spørger, at det ikke har nogen relevans for den skematiske værdiansættelse at gennemføre en selvstændig værdiansættelse for hver af de to aktive datterselskaber Det er Spørgernes vurdering, at H5 A/S kan have en merværdiindtjening, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 4. Spørgerne har derfor foretaget en merværdiberegning. Herudover vil den regulerede egenkapital også bestå af værdien i de tre udenlandske datterselskaber. Baseret på ovenstående viser en skematisk værdiberegning, at H19 ApS har en værdi på xx kr. H18 ApS H18 ApS har kapitalandele i tre salgsbutikker. H18 ApS ejer 10 procent af H21 A/S. Da ejerandelen er under 20 procent, har Spørgerne medregnet den del af selskabets egenkapital, som svarer til ejerforholdet, jf. boafgiftslovens § 12 a. H18 ApS ejer 51 procent af H22 A/S. Her har Spørgerne beregnet en skematisk værdiansættelse af H22 A/S, jf. boafgiftslovens § 12 a. H18 ApS ejer 51 procent af H23 A/S. Her har Spørgerne ligeledes beregnet en skematisk værdiansættelse af H23 A/S, jf. boafgiftslovens § 12 a. Baseret på ovenstående viser en skematisk værdiberegning, at H18 ApS har en værdi på xx kr. H17 ApS H17 ApS ejer 28 procent af H20 ApS. H20 ApS har negativ egenkapital, og selskabets værdi medregnes ikke i værdiansættelsen af H17 ApS. H17 ApS har samtidig også negativ egenkapital, og selskabet medregnes i H1 A/S med 0 kr. H30 A/S H30 A/S medtages i H1 A/S med xx kr., svarende til H1 A/S’ ejerandel på 50 procent af det vedtagne likvidationsregnskab. Værdiansættelse af H1 A/S Som følge af ovenstående vil en skematisk værdiansættelse af H1 A/S blive xx kr. baseret på de tal, som Spørgerne har tilgængelige på nuværende tidspunkt. Spørgernes gennemgang illustrerer principperne for en skematisk værdiansættelse af H1 A/S, og det er denne, som Spørgerne gerne vil bede Skatterådet bekræfte. Beregning af bytteforholdet Da H1 A/S er det modtagende selskab, skal vederlaget beregnes med udgangspunkt i H1 A/S’ kapital før apportindskuddet. H1 A/S’ værdi forud for apportindskuddet er xx kr., jf. gennemgangen ovenfor. H2 A/S’ værdi forud for apportindskuddet er xx kr. jf. gennemgangen ovenfor. Da der er på tidspunktet for apportindskuddet, er etableret kapitalklasser i H1 A/S, hvor kapitalklasse A har en forlods udbytteret på xx kr., har Spørgerne nedsat værdien af H1 A/S med xx kr. Værdien af H1 A/S inkl. H2 A/S er herefter xx kr. Baseret på den værdi beregner Spørgerne kapitalandele til henholdsvis A, H3 ApS og H4 ApS. Det er herefter Spørgernes opfattelse, at A modtager en ejerandel af H1 A/S på xx procent, svarende til en værdi på xx. Det er ligeledes Spørgernes opfattelse, at H3 ApS og H4 ApS hver skal modtage en ejerandel i H1 A/S på xx procent, svarende til en værdi på xx. Kapitalen i H1 A/S er nominelt xx kr. H3 ApS og H4 ApS skal hver modtage xx procent af H1 A/S ved kapitalforhøjelsen. Dette svarer til nominelt 2 x xx kr. B-aktier. Der skal derfor tegnes 2 x nominelt xx kr. B-aktier ved kapitalforhøjelsen. Da der samtidig indskydes værdier for xx kr. fra henholdsvis H3 ApS og H4 ApS, sker kapitalforhøjelsen til kurs xx. Afslutning Sammenfattende mener Spørgerne, at en anvendelse af den skematiske værdiberegning til brug for fastsættelse af bytteforholdet ved apportindskud af H2 A/S i H1 A/S, vil være retvisende og på armslængdevilkår. Det er derfor Spørgernes vurdering, at der ikke vil ske en skævdeling mellem parterne ved apportindskuddet, når Spørgerne anvender en skematisk værdiansættelse, som gennemgået ovenfor. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmålet Det ønskes bekræftet, at en kapitalforhøjelse på nominelt 2 x xx kr. B-aktier i H1 A/S til kurs xx ved apportindskud af nominelt 2 x xx kr. aktier i H2 A/S, ikke har skattemæssige konsekvenser for Spørgerne. Begrundelse Det er om de personlige kapitalejere oplyst, at A er far til B og C. Følgende er bl.a. oplyst om ejerforholdet før kapitalforhøjelsen: - A ejer 100 procent, svarende til nominelt xx kr., af aktierne i H1 A/S, der ejer flere datterselskaber. - B ejer 100 procent af anparterne i H3 ApS, der ejer 50 procent, svarende til nominelt xx kr., af aktierne i H2 A/S. - C ejer 100 procent af anparterne i H4 ApS, der ejer 50 procent, svarende til nominelt xx kr., af aktierne i H2 A/S. Spørgerne ønsker at gennemføre en kapitalforhøjelse i H1 A/S ved indskud af aktierne i H2 A/S. Kapitalforhøjelsen indebærer følgende transaktioner: - At H3 ApS overdrager nominelt xx kr. aktier i H2 A/S til H1 A/S mod at blive vederlagt med nominelt xx kr. B-aktier i H1 A/S. - At H4 ApS overdrager nominelt xx kr. aktier i H2 A/S til H1 A/S mod at blive vederlagt med nominelt xx kr. B-aktier i H1 A/S. Efter kapitalforhøjelsen kan følgende oplyses om ejerforhold: - A ejer xx procent, svarende til nominelt xx kr., af aktierne i H1 A/S, der ejer 100 procent af H2 A/S samt andre datterselskaber. - B ejer 100 procent af anparterne i H3 ApS, der ejer xx procent, svarende til nominelt xx kr., af aktierne (B-aktier) i H1 A/S, der ejer 100 procent af H2 A/S samt andre datterselskaber. - C ejer 100 procent af anparterne i H4 ApS, der ejer xx procent, svarende til nominelt xx kr., af aktierne (B-aktier) i H1 A/S, der ejer 100 procent af H2 A/S samt andre datterselskaber. I nærværende sag er der tale om overdragelse af aktier mellem et selskab, der er ejet af A, der er far til B og C, og selskaber, der er ejet af B og C. Såfremt værdien af henholdsvis H1 A/S og H2 A/S ikke fastsættes korrekt, vil bytteforholdet indebære, at der vil ske en indirekte formueoverførsel mellem A og hans børn B og C. Det fremgår af ligningslovens § 2, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skatte- og udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår svarende til, hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner. A og hans børn B og C er omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Hvis bytteforholdet ved den påtænkte kapitalforhøjelse ikke fastsættes til handelsværdien af aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S og der dermed sker en indirekte formueoverførsel mellem parterne, vil dette være omfattet af boafgiftslovens regler om gaveafgift. Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3. Nærværende sag omhandler en kapitalforhøjelse i et selskab ved indskud af aktier. Der er således i nærværende sag tale om en transaktion mellem selskaber og dermed ikke en overdragelse mellem fysiske personer, der er omfattet af nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, der kan vælge at fastsætte værdien efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a. Spørgerne har derfor ved gennemførelse af den påtænkte kapitalforhøjelse ikke et retskrav på at kunne fastsætte værdien af aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S efter boafgiftslovens § 12 a. Udgangspunktet er derfor, at værdiansættelsen af aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S skal fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for gennemførelsen af kapitalforhøjelsen. Ved handelsværdien forstås det beløb, som aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S vil kunne indbringe ved et salg i fri handel. Når værdien ikke er kendt fra en handel mellem uafhængige parter, så må den fastsættes på anden vis. Til brug herfor anvendes typisk en eller flere af de værdiansættelsesmodeller, som er beskrevet i Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C. J. 3, jf. afsnit C. J. 1, hvori det anføres, at den mest egnede værdiansættelsesmodel afhænger af den konkrete situation. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C. J. 2, at der grundlæggende skelnes mellem tre forskellige værdiansættelsesmodeller, en indkomstbaseret/kapitalværdibaserede værdiansættelsesmodel, der er baseret på fremtidig indkomst, en markedsbaseret værdiansættelsesmodel, og en omkostningsbaseret værdiansættelsesmodel. Endvidere fremgår det af afsnittet, at i nogle situationer kan værdien af en virksomhed findes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a. Det skal herefter undersøges, om Spørgerne ved den påtænkte kapitalforhøjelse i H1 A/S ved indskud af aktierne i H2 A/S kan finde værdien af aktierne i de to selskaber ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a. Generel mulighed for anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode Muligheden for at kunne vælge at fastsætte en gaves værdi efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, blev vedtaget ved lov nr. 369 af 9. april 2025, jf. L 123, folketingsåret 2024/25. Det fremgår af afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det ikke kan udelukkes, at den skematiske værdiansættelse efter en konkret vurdering vil kunne anses for at svare til handelsværdien. Videre fremgår det af afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til L 123 (folketingsåret 2024/25), at selv om den skematiske værdiansættelsesmetode også kan være vejledende for værdiansættelsen af en virksomhed uden for området for den nedsatte bo- og gaveafgift, vil der imidlertid ikke på disse områder gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode. Resultatet efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil således på disse områder kunne fraviges, når dette resultat efter en konkret vurdering ikke er udtryk for virksomhedens handelsværdi. I så fald skal værdiansættelsen af virksomheden ske ved anvendelse af den værdiansættelsesmetode, som i det konkrete tilfælde giver det mest retvisende udtryk for handelsværdien. Det fremgår af kommentarer fra ministeren i høringsskemaet til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det i lovforslaget forudsættes, at aktie- og goodwillcirkulærerne ophæves i forlængelse af vedtagelsen af lovforslaget. Videre fremgår det af kommentarerne fra ministeren i høringsskemaet, at uanset at der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode uden for boafgiftsloven, er det forventningen, at den skematiske værdi vil kunne anvendes som udtryk for handelsværdien i mindst samme omfang som de gældende aktie- og goodwillcirkulærer, og der vurderes derfor ikke at være noget behov for at opretholde cirkulærerne. Endvidere fremgår af kommentarerne fra ministeren i høringsskemaet, at selv om der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske metode uden for opgørelsen af bo- og gaveafgift, forventes den skematiske værdiansættelsesmetode dog i mange tilfælde efter en konkret vurdering at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien. Det fremgår af styresignalet SKM2025. 127. SKTST, at den skematiske værdiansættelsesmetode erstatter de hidtidige aktie- og goodwillcirkulærer. I Styresignalet anføres det, at Skattestyrelsen ophæver CIR nr 45 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-09) og CIR nr 44 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-10) vedr. værdiansættelse af unoterede aktier og goodwil med virkning fra, at den nye værdiansættelsesmodel i L 123 (Folketinget 2024/25) træder i kraft. Den nye værdiansættelsesmodel får virkning for værdiansættelser fra denne dato. Det fremgår således af ovenstående, at det ikke er udelukket, at Spørgerne ved den påtænkte kapitalforhøjelse i H1 A/S ved indskud af aktierne i H2 A/S kan finde værdien af aktierne i de to selskaber ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a. Det skal herefter undersøges, om den skematiske værdiansættelsesmetode konkret kan finde anvendelse for dels de to koncerner som helhed og dels for de enkelte selskaber i koncernerne hver for sig. Konkret anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode Koncernen H2 A/S omfatter H2 A/S og to datterselskaber. Koncernen H1 A/S omfatter H1 A/S og 25 andre selskaber. Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke gælder, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet. Det fremgår af de involverede selskabers årsrapporter og oplysninger fra Spørgerne, at samtlige involverede selskaber har haft kommercielle salg i mere end 3 år på tidspunktet for kapitalforhøjelsen, hvilket lægges til grund. Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke gælder, hvis virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. H1 A/S ejer 100 procent af H19 A/S, der ejer 22,5 procent af H25 ApS. H25 ApS’s aktiviteter består i at udvikle og udbyde it-ydelser i form af software til apps, herunder drift af apps og dertil beslægtet virksomhed. Selskabet er stiftet i 2020, hvor der i balancen pr. 31. december 2020 er aktiveret færdiggjorte udviklingsprojekter for under 300 t.kr., der afskrives over 5 år, hvorved den regnskabsmæssige værdi udgør et mindre beløb pr. 31. december 2024, idet der ikke er aktiveret yderligere færdiggjorte udviklingsprojekter. Det er i årsrapporterne for selskabet oplyst, at selskabet har haft sin første omsætning i 2021, samt at omsætningen udgør under 300 t.kr. pr. år i årene 2022 - 2024. Det regnskabsmæssige underskud for 2024 udgør -xx t.kr. og den regnskabsmæssige negative egenkapital udgør pr. 31. december 2024 -xx t.kr. Spørgerne har ved værdiansættelsen af aktierne i H19 A/S medtaget ejerandelen på 22,5 procent af H25 ApS til 0 kr. Værdiansættelse skal, jf. praksis og Den juridiske vejledning, ske efter den værdiansættelsesmetode, der giver det mest retvisende udtryk for handelsværdien, når værdiansættelsen sker udenfor retskravet i boafgiftsloven. I tilfældet med H25 ApS, der udvikler og udbyder it-ydelser i form af software, er der tale om, at aktiviteten består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at anvendelsen af andre anerkendte værdiansættelsesmodeller efter en konkret vurdering af H25 ApS’s aktiver og aktivitet ikke vil føre til en værdiansættelse, der afviger fra Spørgernes værdiansættelse. Herudover vil selskabet efter en konkret vurdering udgøre en helt uvæsentlig del af koncernen H1 A/S. Værdien af H25 ApS ses grundet sin meget beskedne størrelse heller ikke have betydning for det bytteforhold, der skal opgøres i forbindelse med den påtænkte kapitalforhøjelse. Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at værdien af ejerandelen på 22,5 procent i H25 ApS kan medtages til 0 kr. Det fremgår af de involverede selskabers årsrapporter og oplysninger fra Spørgerne, at ingen af de øvrige involverede selskaber udvikler og ejer immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Koncernen H2 A/S omfatter i alt 3 selskaber, der ejer investeringsejendomme, der er optaget til dagsværdi. De tre selskaber har ikke anden erhvervsmæssig drift. Koncernen H1 A/S omfatter i alt 26 selskaber, heraf: - 7 holdingselskaber, der ikke har anden erhvervsmæssig drift udover at eje kapitalandele. - 7 selskaber, der ejer investeringsejendomme, der er optaget til dagsværdi og ikke har anden erhvervsmæssig drift. - 1 selskab, der ejer værdipapirer og ikke har anden erhvervsmæssig drift. - 2 likviderede selskaber, hvor værdien er medtaget til H1 A/S’s ejerandel af den bogførte egenkapital i det afsluttende likvidationsregnskab. - 2 salgsselskaber og 1 tomt selskab, hvor værdierne er medtaget sammen med driftsselskabet H5 A/S. - 3 selskaber, hvor der drives salgsvirksomhed. - Samt følgende 3 øvrige driftsselskaber: - H25 ApS (ejerandel 22,5 procent), der er medtaget til 0 kr., jf. ovenfor. - H20 ApS (indirekte ejerandel 7 procent), der er medtaget til 0 kr., idet underskud for 2023 og 2024 og den bogførte egenkapital pr. 31. december 2024 er negativ med -xx mio. kr. - H5 A/S (indirekte ejerandel 75 procent), der beskæftiger sig med drift vedrørende softwareudviklingsteam og IT specialister. Om de 7 holdingselskaber, der ikke har anden erhvervsmæssig drift udover at eje kapitalandele: SKM2004. 174. LR omhandlede bl.a. værdiansættelse af et selskab, der ikke havde nogen aktivitet udover at eje andele i associerede selskaber. Ligningsrådet fandt, at værdien af goodwill knytter sig til det enkelte selskab, og da selskabet ingen selvstændig driftsmæssig aktivitet havde og dermed heller ingen kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, fandtes der ikke at være forhold i selskabet, der kunne begrunde eksistensen af skattemæssig goodwill, som herefter blev fastsat til 0 kr. Det fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C. C. 6.4.1.1, at hvis et selskabs eneste aktivitet er at eje andele i associerede selskaber, og selskabet dermed ikke har nogen selvstændig driftsaktivitet, kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, kan der ikke være goodwill tilknyttet virksomheden. For så vidt angår de 7 holdingselskaber i H1 A/S, er det Skattestyrelsens opfattelse, at disse selskaber ikke giver anledning til, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke kan finde anvendelse, idet der efter praksis ikke anses at kunne være en goodwill tilknyttet holdingselskaber, der ikke har anden erhvervsmæssig drift udover at eje kapitalandele. Om de 7 selskaber, der ejer investeringsejendomme, der er optaget til dagsværdi og ikke har anden erhvervsmæssig drift: Det fremgår af de specielle bemærkninger til boafgiftslovens § 12 a, til L 123 (folketingsåret 2024/25), at såfremt ejendommen i virksomhedens regnskab er optaget til dagsværdien efter reglerne i årsregnskabsloven, vil denne værdiansættelse også kunne anvendes. Ved dagsværdien forstås det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2. Det fremgår af kommentarer fra ministeren i høringsskemaet til L 123 (folketingsåret 2024/25), at bemærkningerne i lovforslaget skal forstås på den måde, at når en udlejningsejendom i regnskabet er opført til handelsværdien, hvor virksomhedens forventede indtægter indgår i værdiansættelsen, skal der ikke samtidig foretages tillæg af merindtjening opgjort efter den foreslåede skematiske værdiansættelsesmodel, idet indtægterne fra ejendommen i så fald ville blive medregnet to gange. For så vidt angår de 7 selskaber i H1 A/S, der ejer investeringsejendomme, der er optaget til dagsværdi og ikke har anden erhvervsmæssig drift, er det Skattestyrelsens opfattelse, at disse selskaber ikke umiddelbart giver anledning til, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke kan finde anvendelse, idet det lægges til grund, at de anførte investeringsejendomme er medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarer til handelsværdien af ejendommene. Om det ene selskab, der ejer værdipapirer og ikke har anden erhvervsmæssig drift: Det fremgår af årsrapporten for 2024 for det pågældende selskab, at værdipapirerne måles til dagsværdi svarende til kursværdien på balancedagen. På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at dette selskab ikke giver anledning til, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke kan finde anvendelse, idet det lægges til grund, at der ikke forefindes merværdier i dette selskab. Skattestyrelsen er enig i, at værdien i de 2 likviderede selskaber kan medtages til H1 A/S’s ejerandel af den bogførte egenkapital i det afsluttende likvidationsregnskab, idet der ikke forefindes merværdier heri. Skattestyrelsen er endvidere enig i, at værdierne i de 2 salgsselskaber og det tomme selskab kan medtages ved værdiansættelsen af driftsselskabet H5 A/S, der ejer de to salgsselskaber og det tomme selskab. Videre er Skattestyrelsen enig i, at ejerandelen i de to underskudsgivende selskaber, H25 ApS og H20 ApS, kan medtages til 0 kr., jf. omtalen ovenfor. En gennemgang af de i alt 29 selskaber viser således, at der herefter resterer i alt 4 selskaber, hvor det skal undersøges, om der kan forefindes merværdier udover den bogførte egenkapital. Spørgerne har opgjort den skematiske værdiansættelse af koncernen H2 A/S til xx t.kr. Denne koncern består alene af selskaber, der ejer investeringsejendomme, der er optaget til dagsværdi og som ikke har anden erhvervsmæssig drift. På baggrund af en konkret vurdering, er det Skattestyrelsens opfattelse, at koncernen H2 A/S kan værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode, idet det lægges til grund, at koncernens ejendomme er medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarer til handelsværdien af ejendommene. Spørgerne har opgjort den skematiske værdiansættelse af koncernen H1 A/S til xx kr. Værdien af selskaber med investeringsejendomme og værdipapirer, holdingselskabernes egne aktiver og de likviderede selskaber udgør i alt xx kr. svarende til ca. 66 procent af den samlede opgjorte værdi. Den skematiske værdi af selskaberne med anden erhvervsmæssig drift er opgjort til xx. Heraf udgør driftsselskabet H5 A/S xx kr. Dette selskab beskæftiger sig med drift vedrørende softwareudviklingsteam og IT specialister. Værdien af de 3 selskaber med drift af salgsvirksomhed er opgjort til xx kr. På baggrund af en konkret vurdering, er det Skattestyrelsens opfattelse, at koncernen H1 A/S kan værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode. Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at det lægges til grund, at 66 procent af koncernens midler består af aktiver, herunder investeringsejendomme og værdipapirer, der er medtaget i årsrapporten til en værdi, der svarer til handelsværdien af de anførte aktiver. Endvidere er der lagt vægt på, at den drift, der finder sted i de fire driftsselskaber ikke umiddelbart giver anledning til, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke meningsfuldt kan anvendes til at skønne over virksomhedens værdi i de pågældende selskaber. Herudover fremgår det tillige af kommentarer fra ministeren i høringsskemaet til L 123 (folketingsåret 2024/25), at den skematiske metode i mange tilfælde efter en konkret vurdering forventes at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien. Det skal herefter undersøges, om Spørgerne har opgjort den skematiske værdi af de to koncerner på en måde, der efter en konkret vurdering, kan anses som udtryk for de enkelte selskabers handelsværdi. Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, at aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. Reguleret egenkapital Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, at egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer: 1. Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2. 2. Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8. 3. Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes. 4. For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6 . 5. Bogført værdi af egne aktier fratrækkes. 6. Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9. Skattestyrelsen har gennemgået de af Spørgerne fremsendte værdiansættelser i forhold til opgørelse af egenkapitalen efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3. Det fremgår af selskabernes årsrapporter og oplysninger fra Spørgerne, at selskabernes investeringsejendomme er optaget til dagsværdi, samt at denne værdi indgår i Spørgernes værdiansættelse efter den skematiske metode for samtlige af koncernens ejendomme med undtagelse af en enkelt ejendom i selskabet H8 ApS. H8 ApS ejer en andel af H11 K/S, der ejer en ejendom, der er optaget til dagsværdi i årsrapporten. Spørgerne har oplyst, at der har været 7 øvrige investorer, at investorerne efter seneste balancedag har modtaget et købstilbud på den pågældende ejendom, samt at dette købstilbud har dannet grundlag for, at en stor del af de øvrige investorer er købt ud, således at der nu er to investorer tilbage, hvor H1 A/S er den ene investor. Spørgerne har oplyst, at de øvrige investorer, der har handlet ejerandele på baggrund af det fremsatte købstilbud, er uafhængige parter. Når det kan lægges til grund, at ideelle andele af ejendommen har været handlet mellem uafhængige parter i perioden mellem seneste balancedag og den påtænkte kapitalforhøjelse, er Skattestyrelsen enig i, at værdiansættelsen af selskabets ejerandel af ejendommen i H11 K/S kan ske med baggrund i de gennemførte transaktioner, hvor en investor har købt andre investorer ud. Herudover har Skattestyrelsen ikke nogen bemærkninger til gennemgangen af de af Spørgerne fremsendte værdiansættelser i forhold til opgørelse af egenkapitalen efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3. Kapitaliseret merindtjening Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, at virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer: 1. Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed. 2. Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed. 3. Ekstraordinære poster elimineres. 4. Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges. 5. I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle. 6. Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9. Videre fremgår det af boafgiftslovens § 12 a, stk. 5, at det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15. Det fremgår endvidere af boafgiftslovens § 12 a, stk. 7, at der i det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint. Det fremgår af SKM2025. 530. SKTST, at kapitalafkastsatsen for 2025 udgør 2 procent. Yderlige fremgår det af boafgiftslovens § 12 a, stk. 8, at virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3. Endelig fremgår det af boafgiftslovens § 12 a, stk. 9, at virksomhedens værdi, jf. stk. 2, udgør summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening ). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag Som anført ovenfor, er Skattestyrelsen enig i, at der ikke skal beregnes kapitaliseret merindtjening for de likviderede selskaber, for de to underskudsgivende selskaber, H25 ApS og H20 ApS, samt for de 2 salgsselskaber og det tomme selskab, idet de tre sidstnævnte selskaber indgår ved værdiansættelsen af driftsselskabet H5 A/S, der ejer de to salgsselskaber og det tomme selskab. Som anført ovenfor fremgår det af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 2, at unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8. Det fremgår af årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5, at en associeret virksomhed er en virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalinteresser og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne. H1 A/S ejer 100 procent af H18 ApS, der bl.a. ejer 10 procent af H21 A/S. Det er Spørgernes opfattelse, at værdiansættelse af unoterede aktier, jf. boafgiftslovens § 12 a, i de nævnte selskaber kun skal ske, når H1 A/S ejer mindst 20 procent af aktiekapitalen. Hertil bemærker Skattestyrelsen, at Spørgerne i nærværende sag ikke har retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelse og dermed heller ikke retskrav på ikke at foretage en konkret vurdering af en potentiel merværdi af beholdning af unoterede aktier, hvor ejerandelen udgør mindre end 20 procent. Skattestyrelsen er således ikke enig i, at der kun skal ske værdiansættelse af unoterede aktier, hvis H1 A/S ejer mindst 20 procent af kapitalen. H21 A/S er stiftet i 2013. Resultat efter skat for 2023 udgjorde xx kr. Resultat efter skat for 2024 udgjorde xx kr. Den bogførte egenkapital pr. 31. december 2024 udgjorde xx kr. Værdien af ejerandelen på 10 procent er indarbejdet i værdiansættelsen af koncernen H1 A/S med xx kr. På baggrund af en konkret individuel vurdering skønnes det, at en eventuel kapitaliseret merindtjening på ejerandelen på de 10 procent af H21 A/S ikke vil have en væsentlig indvirkning på det bytteforhold, der skal opgøres i forbindelse med den påtænkte kapitalforhøjelse. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at ejerandelen i H21 A/S kan indregnes til den angivne værdi. Skattestyrelsen har gennemgået de af Spørgerne fremsendte opgørelser af den kapitaliserede merindtjening. H22 A/S H22 A/S er stiftet i 2021 ved indskud af en bestående virksomhed med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2021, hvorved resultatopgørelsen for 2021 omfatter en 12-månedersperiode. Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, at opgørelsen af virksomhedens merindtjening sker på grundlag af virksomhedens seneste 5 års regnskaber. Når H22 A/S er stiftet ved indskud af en bestående virksomhed, er det Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens regnskaber fra før selskabets stiftelse skal indgå ved beregningen af den kapitaliserede merindtjening. Spørgerne har ved opgørelsen af den kapitaliserede merindtjening for H22 A/S alene medtaget selskabets regnskaber for de seneste 4 år. Såfremt Spørgerne havde været omfattet af retskrav på anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, er det Skattestyrelsens opfattelse, at beregningen af den kapitaliserede merindtjening skulle have været baseret på virksomhedens regnskaber for de seneste 5 år, såfremt virksomheden har eksisteret før selskabets stiftelse. På baggrund af en konkret individuel vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at forholdet omkring det manglende regnskabsår ikke skønnes at have en væsentlig indvirkning på det bytteforhold, der skal opgøres i forbindelse med den påtænkte kapitalforhøjelse. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at ejerandelen i H22 A/S kan indregnes til den angivne værdi på xx kr. for ejerandelen på 51 procent. H23 A/S H23 A/S er stiftet i 2022 ved indskud af en bestående virksomhed med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2022, hvorved resultatopgørelsen for 2022 omfatter en 12-månedersperiode. Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, at opgørelsen af virksomhedens merindtjening sker på grundlag af virksomhedens seneste 5 års regnskaber. Når H23 A/S er stiftet ved indskud af en bestående virksomhed, er det Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens regnskaber fra før selskabets stiftelse skal indgå ved beregningen af den kapitaliserede merindtjening. Spørgerne har ved opgørelsen af den kapitaliserede merindtjening for H23 A/S alene medtaget selskabets regnskaber for de seneste 3 år. Såfremt Spørgerne havde været omfattet af retskrav på anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, er det Skattestyrelsens opfattelse, at beregningen af den kapitaliserede merindtjening skulle have været baseret på virksomhedens regnskaber for de seneste 5 år, såfremt virksomheden har eksisteret før selskabets stiftelse. På baggrund af en konkret individuel vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at forholdet omkring de manglende regnskabsår ikke skønnes at have en væsentlig indvirkning på det bytteforhold, der skal opgøres i forbindelse med den påtænkte kapitalforhøjelse. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at ejerandelen i H23 A/S kan indregnes til den angivne værdi på xx kr. for ejerandelen på 51 procent. H5 A/S H5 A/S er stiftet i 2002 og har i 2020 ændret regnskabsår fra 01.07-30.06 til 01.01-31.12 med omlægningsperiode 01.07.202

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner