Beta
RETSINFO 9443/2026
RETSINFO 9443/2026 — Begrænset skattepligt af kursgevinster
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Spørger var manager for syv limited partnerships (fondsenheder), der direkte eller indirekte var långivere ved et nulkuponlån (ZCLN).
Lånet var ydet til et dansk selskab.
Fondsenhederne var skattemæssigt transparente enheder og spørger ønskede at få bekræftet, at en række af fondsenhedernes udenlandske investorer ikke ville blive begrænset skattepligtige til Danmark af en kursgevinst, der ville opstå i forbindelse med, at det danske selskab indfriede ZCLN.
Skatterådet kunne - på baggrund af en række forudsætninger og efter en konkret vurdering, bekræfte, at de bagvedliggende investorer enten ikke var omfattet af den kreds, der kunne blive begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, eller var undtaget fra begrænset skattepligt som følge af frafald eller nedsættelse efter artikel 11 i de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Skatterådet fandt endvidere, at omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse.
Skatterådsmøde 16. december 2025 - SKM2026.
129.
SR
Spørgsmål:
1.
Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 1, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
2.
Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 2, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
3.
Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 3, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
4.
Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 4, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
5.
Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 5, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
6.
Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 6, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
7.
Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 8, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
8.
Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 8, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
9.
Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 9, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
10.
Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 10, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
11.
Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 11, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
12.
Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 12, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
Svar:
1.
Ja
2.
Ja
3.
Ja
4.
Ja
5.
Ja
6.
Ja
7.
Ja
8.
Ja
9.
Ja
10.
Ja
11.
Ja
12.
Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
1.
Spørger
For Spørger, i sin egenskab af manager for de 7 limited partnerships (Fondsenhederne), anmodes hermed om bindende svar vedrørende beskatning af investorerne i de 7 limited partnerships i forbindelse med indfrielse af deres fordring på H1.
2.
Påtænkt disposition
Fordringen er ikke indfriet, og der er således tale om en anmodning om bindende svar vedrørende en disposition, der ikke er gennemført, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.
3.
Afsluttet kontrolsag vedrørende andet låneforhold
Udover den Zero-coupon loan note, der spørges ind til i dette bindende svar, havde H1 et kortvarigt lån fra Fondsenhederne 1-4, som blev tilbagebetalt i 20xx.
H1 indeholdt dansk kildeskat på rentebetalinger vedrørende dette kortvarige lån til investorer, som selskabet vurderede, var skattepligtige af rentebetalingerne, og den indeholdte danske kildeskat har været underlagt en kontrolsag af Skattestyrelsen.
Uanset at der er tale om to separate transaktioner, der hver skal vurderes selvstændigt af Skattestyrelsen, har vi kort redegjort for Skattestyrelsens kontrolsag nedenfor.
Vi har endvidere i vores investorliste, der viser investorerne, som vi spørger ind til i dette bindende svar, markeret, hvilke investorer som har været kontrolleret af Skattestyrelsen i den tidligere kontrolsag på det kortvarige lån.
3.1.
Skattestyrelsens gennemgang i kontrolsagen (det kortvarige lån)
H1 optog i 20xx et bridgelån hos Fondsenhederne 1-4, der er registeret i DBO-Land 1 og DBO-land 2 (men hjemhørende på Ikke EU/DBO-land 1).
Lånebeløbet udgjorde xx kr. med en årlig rentesats på xx%.
Lånet var ydet med henblik på indtrædelse af eksterne medinvestorer i ejerstrukturen.
Der indtrådte ikke sådanne eksterne investorer, og lånet blev derfor overdraget til M1 i 20xx, hvor det blev konverteret til aktier i selskabet.
Bridgelånet ophørte således på dette tidspunkt.
Skattestyrelsen har i kontrolsagen gennemgået H1’s indeholdelse af kildeskat på renter for indkomstårene vedrørende rentebetalinger på bridgelånet.
Skattestyrelsen konstaterede i sagen, at modtagerne af rentetilskrivningerne (Fondsenhederne 1-4) er skattemæssigt transparente.
Rette indkomstmodtagere (skattesubjekterne) af rentetilskrivningerne er derfor deltagerne i Fondsenhederne, der er begrænset skattepligtige, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og H1 havde pligt til at indeholde en kildeskat på 22% heraf, jf. kildeskattelovens § 65 D, stk. 1, hvis investorerne var skattepligtige.
I sagen har Skattestyrelsen modtaget investorlister med alle investorer, hvor der ikke er indeholdt dansk kildeskat.
For alle de pågældende investorer, hvor der ikke er indeholdt dansk kildeskat, har Skattestyrelsen fået oplyst, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende, hvilken type juridisk enhed der er tale om, eller om der er tale om fysiske personer, samt de pågældende investorers ejerandel i Fondsenhed-1 og i Fondsenhed-4.
Skattestyrelsen har derudover foretaget en stikprøvekontrol af de større investorer, hvor investorerne er blevet identificeret med navn og andre oplysninger, som Skattestyrelsen har anmodet om.
3.2.
Skattestyrelsens afgørelse
Efter gennemgang af investorlisten og de identificerede investorer samt øvrigt fremsendt regnskabs- og skattemæssigt materiale har Skattestyrelsen lagt til grund, at H1’s vurdering af deltagernes skattemæssige tilhørsforhold er korrekt, og at renterne strømmer via Fondsenhederne 1-4 til deltagerne i Fondsenhederne, hvor de medtages som renter.
Skattestyrelsen har tiltrådt, at H1 korrekt har identificeret deltagerne i Fondsenhederne 1-4, som er hjemhørende i jurisdiktioner, der er omfattet af EU’s rente-/royaltydirektiv eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvilket medfører, at indeholdelsespligt for renteskat efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d skal frafaldes for disse investorer, som korrekt må anses som retmæssige ejere af rentebetalingerne og rentetilskrivningerne.
Skattestyrelsen har dog foretaget en mindre forhøjelse af H1’s pligt til at indeholde kildeskat, idet kildeskatten oprindeligt var blevet beregnet med udgangspunkt i, at den skattefritagne investor i Fondsenhed-2 andel på xx% af det samlede lån, mens det af lånedokumentet fremgår, at Fondsenhed-2’s andel udgør xx%.
Skattestyrelsen regulerede således betaling af renteskat op med xx% af rentebetalingerne vedrørende bridgelånet.
Vores klient har taget denne justering til efterretning.
3.3.
Bemærkninger til 0-rentelånet (ZCLN) i kontrolsagen
Skattestyrelsen bemærker følgende i kontrolsagen om ZCLN låneforholdet, der spørges ind til i dette bindende svar:
"H1 optog endvidere i 20xx et 0-rentelån (ZCLN) hos Fondsenhederne 1-4.
Lånet blev ydet med henblik på finansiering af H1’s erhvervelse af kapitalandele i H4.
Lånebeløbet udgør xx kr. men er udbetalt med xx kr. svarende til kurs xx.
Lånet tilskrives ikke renter men kursreguleres løbende frem mod indfrielsesdatoen, hvor det fulde lånebeløb på xx kr. forfalder til betaling.
H1 tilbagefører de enkelte års kursreguleringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for året, idet den samlede kursgevinst på indfrielsestidspunktet er renteskattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h.
For så vidt angår ZCLN, er der ikke betalt nogen renter, og Skattestyrelsen har derfor ikke foretaget kontrol heraf, men kommer i afgørelsen med en vejledende udtalelse.
Skattestyrelsen anfører ligesom vedrørende bridgelånet, at deltagerne i Fondsenhederne 1-4 efter Skattestyrelsens opfattelse skal anses som begrænsede skattepligtige til Danmark af kursgevinsten, og at H1 skal indeholde 22% af den skattepligtige gevinst, jf. kildeskatteloven § 65 D, stk. 3.
Renteskatten kan helt eller delvist eventuelt frafaldes afhængigt af långivernes skattemæssige tilhørsforhold på indfrielsestidspunktet og en konkret vurdering på dette tidspunkt om, hvorvidt de kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen i selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra h, 4. pkt., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. pkt."
3.4.
Skattesagen i forhold til nærværende anmodning om bindende svar
Nærværende anmodning om bindende svar vedrører, om investorerne er skattepligtige af kursgevinsten, der opstår i forbindelse med indfrielse af ZCLN og omfatter investorer, som har været investorer i perioden 20xx frem til i dag.
De investorer, der er omfattet af nærværende anmodning, er investorer, som efter vores opfattelse ikke er skattepligtige af kursgevinsten.
Nærværende anmodning omfatter derfor ikke alle investorer i Fondsenhederne, og alle investorerne i nærværende anmodning har ikke været omfattet af Skattestyrelsens kontrolsag.
3.5.
Øvrige oplysninger
For fuldstændighedens skyld bemærker vi, at følgende Fondsenheder er registeret i DBO-land 1 og DBO-land 2, men er hjemhørende på Ikke EU/DBO-land 1:
-
Fondsenhed-1 (DBO-land 1)
-
Fondsenhed-2 (DBO-land 1)
-
Fondsenhed-3 (DBO-land 1)
-
Fondsenhed-4 (DBO-land 2)
Alle disse fondsenheder behandles om skattemæssigt transparente i henholdsvis DBO-land 1, DBO-land 2 og Ikke EU/DBO-land 1.
4.
Sagens faktiske forhold og oplysninger om dispositionen
4.1.
Struktur
H1 blev etableret i 20xx i forbindelse med fondens køb af det danske selskab H4.
H1 ejes 100% af M1.
I 20xx erhvervede M1 aktierne i H4.
Købet af H4 skete via det danske selskab H3, som er fuldt ejet af det danske selskab H2, som igen er fuldt ejet af danske H1.
H3’s opkøb blev delvist finansieret via ekstern gæld, egenkapital og aktionærlån, herunder nulkupon lån (ZCLN) ydet til H1 og derfra ydet videre ned til H2 og igen videre ned i H3.
H4 ejede aktierne i D1, der ejede aktierne i D2.
I 20xx blev der gennemført en fusion af H4, D1, og D2, med D2 som det fortsættende selskab.
M1 ejes for ca. 78% vedkommende direkte og indirekte af følgende 7 limited partnerships som er en del af fonden ("Fondsenheder"):
Fondsenheder med direkte ejerskab
Fondsenhed-1 (DBO-land 1)
Fondsenhed-2 (DBO-land 1)
Fondsenhed-3 (DBO-land 1)
Fondsenheder med indirekte ejerskab
Fondsenhed-4 (DBO-land 2)
Fondsenhed-5 (Ikke EU/DBO-land 1)
Fondsenhed-6 (Ikke EU/DBO-land 1)
Fondsenhed-7 (Ikke EU/DBO-land 1)
Fondsenhederne er etableret i henholdsvis DBO-land 1, DBO-land 2 og Ikke EU/DBO-land 1.
Fondsenhederne behandles som transparente enheder fra et lokalt, DBO-land 1, DBO-land 2og Ikke EU/DBO-land 1-skattemæssigt perspektiv.
Fondsenhederne er alle ejet af forskellige investorer, herunder selskaber, pensionsordninger, fonde, partnerselskaber, fonde, truster, statsejede investeringsfonde, enkeltpersoner osv.
Fondsenhederne ejer ca. 78% af M1.
De resterende aktier i M1 ejes af medinvestorer og ledelsen i "D2-koncernen".
4.2.
Nulkuponlån (ZCLN)
I 20xx ydede Fondsenhederne et nulkuponlån (ZCLN) direkte til H1.
Formålet med lånet (ZCLN) var delvist at finansiere H1’s indirekte ejede danske datterselskab, H2’s erhvervelse af aktierne i H4.
I henhold til låneaftalen er lånet (ZCLN) blevet ydet af følgende Fondsenheder:
Fondsenhed-5 investerer i:
-
Fondsenhed-1, og
-
Fondsenhed-3
Dermed er Fondsenhed-5’s del af lånet (ZCLN) ydet via Fondsenhed-1 og Fondsenhed-3.
Fondsenhed-4 investerer i Fondsenhed-1 og dermed er Fondsenhed-4’s del af lånet (ZCLN) ydet dels direkte og dels via Fondsenhed-1
Fondsenhed-6 investerer i Fondsenhed-5 og dermed er Fondsenhed-6’s del af lånet (ZCLN) ydet gennem Fondsenhed-5 via Fondsenhed-1 og Fondsenhed-3.
Fondsenhed-7 investerer i Fondsenhed-6, som investerer i Fondsenhed-5 og dermed er Fondsenhed-6’s del af lånet (ZCLN) ydet gennem Fondsenhed-6 og Fondsenhed-5 via Fondsenhed-1 og Fondsenhed-3.
Det samlede lånebeløb udgør DKK xx og er blevet udbetalt med DKK xx.
Lånet (ZCLN) er ikke forrentet.
Lånet (ZCLN) forfalder til betaling i 20xx (forfaldsdatoen), og lånet (ZCLN) skal indfries på forfaldsdatoen til et beløb svarende til lånebeløbet.
Forud for udløbsdatoen forfalder lånet (ZCLN) straks til betaling i tilfælde af misligholdelse eller i tilfælde af salg af D2.
Låntager kan endvidere indfri lånet (ZCLN) helt eller delvist i et givet år og til enhver tid.
I disse tilfælde reduceres indfrielsesbeløbet i henhold til låneaftalen.
Ved indfrielse vil långiverne således opnå en kursgevinst på lånet (ZCLN), mens låntager (til H1) vil opnå et kurstab.
4.3.
Partnerships
Fondsenhed-1, Fondsenhed-2, Fondsenhed-3, Fondsenhed-4, Fondsenhed-5, Fondsenhed-6 og Fondsenhed-7 er alle limited partnerships, der svarer til danske kommanditselskaber, hvor General Partner, svarende til komplementaren, hæfter fuldt og ubegrænset for Fondsenhedernes forpligtelser og limited partners, svarende til kommanditisterne, har begrænset hæftelse, og således alene hæfter med deres indskud.
4.4.
General Partner
Alle Fondsenhederne har en General Partner.
4.5.
Investorerne
Der er sammenlagt mere end xx investorer i Fondsenhederne.
Der er tale om forskellige typer investorer, og de er hjemmehørende i flere forskellige lande.
Vi har opdelt de investorer der spørges ind til i dette bindende svar i 12 forskellige grupper, og vi har redegjort nærmere for investorerne i de enkelte grupper nedenfor.
Anmodningen om bindende svar omfatter ikke alle investorerne i Fondsenhederne.
Anmodningen omfatter således ikke investorer, der efter vores opfattelse ikke nødvendigvis opfylder betingelserne for at være undtaget fra dansk kildeskat af kursgevinsten på lånet (ZCLN).
Det er vores opfattelse, at alle spørgsmålene skal besvares med "ja".
Spørgers opfattelse og begrundelse
5.
Ønsket svar og begrundelse herfor
5.1.
Skattepligt af kursgevinster for udenlandske selskaber mv. og personer
De 4 Fondsenheder har som beskrevet ovenfor ydet et ikke-rentebærende lån (ZCLN) til H1.
Lånet (ZCLN) tilskrives ikke renter i løbetiden, men skal indfries med et højere beløb, end der er udbetalt til H1.
Dansk ret indeholder ikke en klar definition af renteudgifter.
Det er skatteretligt anerkendt, at rentedefinitionen er skabt af praksis, jf. juridisk vejledning C.
A.
11.2.1. der anfører:
"Ved renteudgifter forstås et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld for at stille kapital til disposition.
Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører.
Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab."
Eftersom lånet (ZCLN) er ydet som et rentefrit lån, og der således ikke er fastsat en rente og der ikke tilskrives renter i løbetiden, vil investorerne i forbindelse med indfrielse af lånet (ZCLN) realisere en kursgevinst.
5.1.1.
Selskaber
På denne baggrund skal vurderingen af, om udenlandske selskabsinvestorer er skattepligtige til Danmark af kursgevinsten, ske efter selskabsskattelovens bestemmelse om begrænset skattepligt på kursgevinster i § 2, stk. 1, litra h.
Skattestyrelsen kan lægge til grund, at ingen af investorerne i fondene har fast driftssted i Danmark.
Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, er udenlandske selskaber mv. svarende til danske selskaber mv. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, begrænset skattepligtige til Danmark af kursgevinster, såfremt det udenlandske selskab:
"oppebærer kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a og kreditor er koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld).
Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum".
Det er således et krav for, at Danmark har hjemmel til at beskatte kursgevinster oppebåret af selskaber hjemmehørende i udlandet, at:
1.
der er tale om en kursgevinst, og
2.
gælden har karakter af kontrolleret gæld, og
3.
der er en aftale om, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs.
Som nævnt ovenfor tilskrives der ikke renter på lånet (ZCLN), der i stedet skal tilbagebetales til en højere kurs, end der er udbetalt i forbindelse med stiftelsen af lånet (ZCLN).
Det er derfor vores opfattelse, at der er tale om en kursgevinst og der er en aftale om, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs.
Det må herefter vurderes, om der ligeledes er tale om kontrolleret gæld.
Ved kontrolleret gæld forstås gæld til f.eks. selskaber, som har bestemmende indflydelse.
Herved forstås efter skattekontrollovens § 37, ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50% af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50% af stemmerne.
Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, og aktier som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.
Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.
Alle investorerne ejer aktier i M1 via deres investering i en eller flere af de 7 Fondsenheder.
Det følger af forarbejderne til skattekontrollovens (L 13, fremsat den 4.oktober 2017) § 37, stk. 1, nr.2, at:
"Forslaget er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 3.
Fælles ledelse er eksempelvis, når administratoren (eksempelvis komplementaren i et kommanditselskab eller et managementselskab) er den samme i flere selskaber, eller når der er tale om forskellige administratorer, men disse administratorer er koncernforbundne / nærtstående.
Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse, selvom eksempelvis kommanditselskabet administreres af forskellige administratorer, når administratorerne har lavet en aftale om fælles ledelse af det fællesejede selskab.
Det gælder både for transparente selskaber og f.eks. aktieselskaber, at de er koncernforbundne, hvis de administreres af den samme ledelse, eller hvis der er væsentlige personsammenfald i de to selskabers ledelse."
Alle investorerne ejer aktier i M1 (som ejer 100% af H1) via et eller flere af de 7 Fondsenheder:
1.
Fondsenhed-1 (DBO-land 1)
2.
Fondsenhed-4 (DBO-land 2)
3.
Fondsenhed-3 (DBO-land 1)
4.
Fondsenhed-2 (DBO-land 1)
5.
Fondsenhed-5 (Ikke EU/DBO-land 1)
6.
Fondsenhed-6 (Ikke EU/DBO-land 1)
7.
Fondsenhed-7 (Ikke EU/DBO-land 1)
Spørger er manager for alle de 7 Fondsenheder.
Det er på denne baggrund vores opfattelse, at investorerne i de 7 Fondsenheder skal anses for at have fælles bestemmende indflydelse i H1.
Der er således tale om kontrolleret gæld.
Endeligt, idet lånet (ZCLN) indeholdt en oversigt over den relevante tilbagebetalingskurs for hvert år igennem lånets (ZCLN) løbetid, er det vores opfattelse, at kursgevinsten ligeledes må anses for forud fastsat, som beskrevet i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1. litra h, finder bestemmelserne i litra d tilsvarende anvendelse på kursgevinsterne.
Det betyder, at uanset, at der er tale om kontrolleret gæld, omfatter skattepligten ikke kursgevinster, hvis:
"beskatningen af [kursgevinsten] skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende.
Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge."
Investorerne i Fondsenhederne er således bl.a. ikke skattepligtige af kursgevinsten, hvis:
1.
beskatningen skal frafaldes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller
2.
beskatningen skal frafaldes efter EU Rente-/royaltydirektivet, og det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.
Eftersom alle relevante investorer er hjemmehørende i lande, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, vurderes skattefriheden alene efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Vi vil nedenfor under gennemgangen af de forskellige investorgrupper redegøre for de øvrige betingelser for skattefrihed er opfyldt for de enkelte investorgrupper.
5.1.2.
Fysiske personer
Udenlandske fysiske personer er ikke skattepligtige til Danmark af kursgevinster på fordringer, da der ikke er hjemmel hertil i kildeskattelovens § 2.
5.2.
Skattemæssig kvalifikation af Fondsenhederne
Lånet (ZCLN) til H1 er ydet dels direkte og indirekte af Fondsenhederne som anført ovenfor.
Det er vores opfattelse, at de 7 Fondsenheder alle er skattemæssigt transparente, hvorfor lånet (ZCLN) skal anses for ydet af investorerne i Fondsenhederne.
Fondsenhederne er limited partnerships hjemmehørende i DBO-land 1, DBO-land 2 og på Ikke EU/DBO-land 1.
Alle de pågældende Fondsenheder anses som skattemæssigt transparente, i de lande hvor de er hjemmehørende, og Fondsenhederne er således ikke selvstændigt skattepligtige af kursgevinsten på lånet (ZCLN).
I den juridiske vejledning, afsnit C.
D.
1.1.3, er det angivet, hvilke kriterier, der lægges vægt på ved vurderingen af, om en enhed skal anses som et selvstændigt skattesubjekt, eller om den skal anses for skattemæssigt transparent:
"Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering.
Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen.
Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste.
Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.
Hvis bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at det ene land skal acceptere, at det andet lands selvstændige skattesubjekter er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at enheden efter intern dansk ret skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt.
Der er alene tale om, at enheden i henholdt til dobbeltoverenskomstens bestemmelser anses for at være en juridisk person omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Se SKM2019.
538.
SR og SKM2020.
428.
SR.
Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:
-
ingen af deltagerne hæfter personligt
-
fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
-
det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
-
selvstændige vedtægter
-
særskilt regnskab
-
særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
-
mulighed for udvidelse af medlemskredsen
-
bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
-
indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).
Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:
-
fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
-
én eller flere hæfter personligt
-
ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
-
overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.
-
Selv om et udenlandsk selskab primært er stiftet af skattemæssige årsager, udelukker det ikke, at selskabet efter dansk skatteret skal anses som et selvstændigt skattesubjekt.
Se bl.a. TfS 1997, 506 H."
I SKM2007.
308.
HR frakendte Højesteret ikke et moderselskab i Gibraltar dets selvstændige skattesubjektivitet, men fandt derimod at moderselskabet, i relation til en udbyttebetaling, ikke var et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra skatteyderens formue, og at skatteyderen følgelig var den reelle modtager af udbyttet.
De 7 Fondsenheders forhold er reguleret i deres respektive "Deed of Limited Partnership" og "Limited Partnership Agreement".
Aftalerne indeholder bestemmelser om etablering af Fondsenhederne, og regulerer forholdet mellem investorerne og General Partner, herunder bestemmelser om indskud, fordeling af indkomst, hæftelse, ind- og udtræden, overdragelse af ejerandele, driften mv. Når en investor indtræder i en Fondsenhed, underskriver investor en tiltrædelsesaftale ("deed of adherance"), hvorved de tiltræder aftalen (Deed of Limited Partnership eller Limited Partnership Agreement) for den pågældende Fondsenhed.
5.2.1.
Fondsenhed-1
Følgende fremgår af “ Deed of Limited Partnership" vedrørende Fondsenhed-1:
-
Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
-
General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
-
Hver partner har bl.a. en indskudskonto, en indkomstkonto og en kapitalkonto.
-
Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
-
General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden.
General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
-
Optagelse af nye partnere er begrænset.
-
Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele uden samtykke fra General Partner og Manageren.
-
Retten til at udtræde af Fondsenheden er begrænset.
Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenhedens forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlige regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.
5.2.2.
Fondsenhed-4
Følgende fremgår af “ Limited Partnership Agreement" vedrørende Fondsenhed-4:
-
Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
-
General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens gæld, passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
-
Hver partner har bl.a. en indskudskonto, en indkomstkonto og en kapitalkonto.
-
Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
-
General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden.
General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
-
Optagelse af nye partnere er begrænset.
-
Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele uden samtykke fra General Partner og Manageren.
-
Retten til at udtræde af Fondsenheden er begrænset.
Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenhedens forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlig regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.
5.2.3.
Fondsenhed-2
Følgende fremgår af “ Deed of Limited Partnership" vedrørende Fondsenhed-2:
-
Alene [bestemt enhed udeladt] kan optages som limited partner.
-
Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
-
General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens gæld, passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
-
Hver partner har bl.a. en indskudskonto, en indkomstkonto og en kapitalkonto.
-
Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
-
General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden.
General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
-
Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele uden samtykke fra General Partner og Manageren.
-
Retten til at udtræde af Fondsenheden er begrænset.
Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenhedens forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlig regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.
5.2.4.
Fondsenhed-3
Følgende fremgår af “Deed of Limited Partnership" vedrørende Fondsenhed-3:
-
Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
-
General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens gæld, passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
-
Manager skal føre separate konti for hver limited partner, herunder en kapitalkonto, en indkomstkonto, og en indkudskonto, og en commitment account i det omfang det er relevant.
-
Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
-
General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden.
General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
-
Optagelse af nye partnere er begrænset.
-
Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele uden samtykke fra General Partner og Manageren.
-
Retten til at udtræde af Fondsenheden er begrænset.
Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenhedens forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlig regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.
5.2.5.
Fondsenhed-5
Følgende fremgår af “ Limited Partnership Agreement" vedrørende Fondsenhed-5:
-
Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
-
General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens gæld, passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
-
Manager skal føre separate konti for hver limited partner, herunder en kapitalkonto, en indkomstkonto, og en indkudskonto, og en commitment account i det omfang det er relevant.
-
Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
-
General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden.
General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
-
Manager kan tillade optagelse af visse yderligere deltagere.
-
Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele uden samtykke fra Manageren.
-
Retten til at udtræde af Fondsenheden er begrænset.
Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenheden forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlig regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.
5.2.6.
Fondsenhed-6
Følgende fremgår af “Amended and Restated Limited Partnership Agreement" vedrørende Fondsenhed-6:
-
Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
-
General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens gæld, passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
-
Manager skal føre separate konti for hver limited partner, herunder en kapitalkonto, en indkomstkonto, og en indkudskonto, og en commitment account i det omfang det er relevant.
-
Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
-
General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden.
General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
-
Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele uden samtykke fra Manageren.
-
Retten til at udtræde af Fondsenheden er begrænset.
Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenhedens forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlig regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.
5.2.7.
Fondsenhed-7
Følgende fremgår af “ Limited Partnership Agreement" vedrørende Fondsenhed-7:
-
Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
-
General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens gæld, passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
-
Manager skal føre separate konti for hver limited partner, herunder en kapitalkonto, en indkomstkonto, og en indkudskonto, og en commitment account i det omfang det er relevant.
-
Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden Fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
-
General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden.
General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
-
Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele eller udtræde uden samtykke fra Manageren.
Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenhedens forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlig regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.
5.2.8.
Konklusion
Eftersom alle Fondsenheder, som har ydet lånet (ZCLN) til H1, er skattemæssigt transparente, anses deltagerne i Fondsenhederne skattemæssigt for at eje en forholdsmæssig andel af Fondsenhedernes aktiver og passiver og anses skattemæssigt for at oppebære deres respektive andel af indtægter og udgifter i Fondsenhederne, herunder gevinsten på lånet (ZCLN).
Det er dermed investorerne, der skattemæssigt skal anses for at have ydet lånet (ZCLN) til H1, og vurderingen af, om investorerne er skattepligtige til Danmark af kursgevinsten, skal ske på baggrund af de enkelte investorer.
5.3.
GAAR - Ligningslovens § 3
Det skal endvidere vurderes, om ligningslovens § 3 finder anvendelse på strukturen.
Det følger af ligningslovens § 3, stk. 1, at selskaber ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.
Det følger videre af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå, under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.
Ved vurdering af, om der foreligger misbrug, indgår således følgende elementer:
1.
Der skal være en skattefordel.
2.
Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.
3.
Arrangementet skal ikke være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder at arrangementet ikke er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
Anvendelsen af ligningslovens § 3, stk. 1, forudsætter, at arrangementet indebærer en skattefordel for et selskab, mens ligningslovens 3, stk. 5, også finder anvendelse, hvis alene en fysisk person opnår en skattefordel.
Første betingelse for at ligningslovens § 3 kan finde anvendelse er som nævnt, at der skal være en skattefordel.
Da investorerne låner gennem en skattetransparent struktur, anses investorerne som beskrevet ovenfor som modtager af kursgevinsten, og derfor opnås der ikke en skattefordel.
Endvidere skal det for god ordens skyld nævnes, at den danske koncern er rentefradragsbegrænset, hvorfor kurstabet konkret ikke er fradragsberettiget i Danmark.
Når der ikke er en skattefordel - og idet betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 3 er kumulative - er det vores vurdering, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.
5.4.
Investorgrupper
Vi har nedenfor opdelt investorerne i investorgrupper på tværs af de 7 Fondsenheder, og redegjort for, hvorfor investorerne i de enkelte investorgrupper ikke er skattepligtige til Danmark af kursgevinsten på lånet (ZCLN).
Vi har som tidligere nævnt alene medtaget investorer, der efter vores opfattelse ikke er skattepligtige til Danmark af kursgevinsten.
Det bindende svar SKM2024.
298.
SR omhandlede ligeledes indfrielse af et lån.
I den pågældende sag ejede investorerne også andele i en række Fondsenheder, der ejede aktierne i et selskab med begrænset ansvar i Luxembourg (LuxCo).
I modsætning til nærværende sag, var lånet til det danske selskab ydet til et dansk selskab via et selskab i Luxembourg, (LuxCo), og ved indfrielsen af lånet viderebetalte selskabet i Luxembourg midlerne til en række fondsenheder.
Skatterådet fandt, at investorerne i fondsenhederne alene var fritaget for beskatning af kursgevinsten i det omfang investorerne havde været berettiget til nedsættelse eller frafald af beskatningen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis investorerne havde modtaget kursgevinsten direkte.
I nærværende anmodning om bindende svar har Fondsenhederne ydet lånet (ZCLN) direkte til H1.
Eftersom Fondsenhederne er skattemæssigt transparente, er investorerne fritaget for dansk kildeskat på kursgevinsten både i det omfang de er berettiget til lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller Rente-/royaltydirektivet og i det tilfælde, hvor de er skattefritagne i henhold til dansk ret.
Dette medfører f.eks. at fysiske personer ved direkte investering i Fondsenhederne ikke er skattepligtige af kursgevinsten, uanset om de er hjemmehørende i et land, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark eller ej, da der ikke er intern dansk hjemmel til beskatning af udenlandske fysiske personer af kursgevinster på lån.
I de tilfælde, hvor investor i Fondsenhederne er et selskab mv, vil selskabet alene være berettiget til lempelse, hvis selskabet er beneficial owner.
Nærværende anmodning om bindende svar for så vidt angår selskaber, omfatter kun selskaber, hvor disse ville være berettiget til frafald eller nedsættelse af den danske kildeskat på kursgevinsten på lånet (ZCLN) efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ved direkte investering.
Idet kursgevinsten på lånet (ZCLN) er omfattet af artikel 11 i alle disse lande og samtlige disse lande har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, vil alle investorerne vil således være berettiget til lempelse efter art.
11, hvis de er omfattet af de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster, og dermed være berettiget til fritagelse for dansk kildeskat på kursgevinsten på lånet (ZCLN) i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h.
[Yderligere beskrivelse af investorgruppe 1-12 er udeladt ifm.
anonymisering]
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1 ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 1, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN.
Begrundelse
Spørger administrerer en række fonde, der investerer i porteføljeselskaber.
Spørger er hjemmehørende i DBO-land 1.
Spørger er manager for syv limited partnerships (Fondsenhederne), der direkte eller indirekte er långivere ved et nulkuponlån/ZCLN, der er ydet til det danske selskab, H1.
Sagen drejer sig om, hvorvidt en række af Fondsenhedernes udenlandske investorer vil blive begrænset skattepligtige til Danmark af en kursgevinst, der vil opstå i forbindelse med, at det danske selskab indfrier ZCLN.
Sagen omfatter ikke alle investorerne i Fondsenhederne.
Anmodningen omfatter således ikke investorer, der efter Spørgers egen opfattelse opfylder betingelserne for at blive begrænset skattepligtige til Danmark.
Det fremgår, at ZCLN blev ydet til H1 i 20xx.
Lånet blev ydet direkte og indirekte af Fondsenhederne, der er etableret i henholdsvis DBO-land 1, DBO-land 2 og Ikke EU/DBO-land 1.
De Fondsenheder, der er direkte långivere, er:
Navn
Ejerandel
Fondsenhed-1
xx%
Fondsenhed-2
xx%
Fondsenhed-3
xx%
Fondsenhed-4
xx%
I alt
100,00%
Spørger oplyser, at de ovenstående direkte långivende Fondsenheder er registeret i DBO-land 1 og DBO-land 2, men er hjemhørende på Ikke EU/DBO-land 1, og at de behandles som skattemæssigt transparente i henholdsvis DBO-land 1, DBO-land 2 og Ikke EU/DBO-land 1.
Formålet med lånet var delvist at finansiere H1’s indirekte ejede danske datterselskab, H2’s, erhvervelse af aktierne i H4.
Lånebeløbet udgjorde DKK xx og blev udbetalt med DKK xx.
Lånet er ikke forrentet og forfalder til betaling i 20xx.
Lånet skal indfries på forfaldsdatoen til et beløb svarende til lånebeløbet.
Forud for udløbsdatoen forfalder lånet straks til betaling i tilfælde af misligholdelse eller i tilfælde af salg af D2.
H1 kan endvidere indfri lånet helt eller delvist i et givet år og til enhver tid.
I disse tilfælde reduceres indfrielsesbeløbet i henhold til låneaftalen.
Ved indfrielse vil långiverne (Fondsenhederne) således opnå en kursgevinst på lånet, mens låntager (H1) vil opnå et kurstab.
Der henvises i øvrigt til Spørgers beskrivelse af baggrund mv. for det pågældende ZCLN.
Skattestyrelsens kontrol af et andet lån fra Fondsenhederne
Skattestyrelsen har ved afgørelse afsluttet en kontrolsag, der omfattede H1’s indeholdelse af kildeskat på renter for indkomstårene 20xx og 20xx.
Kontrolsagen vedrørte et rentebærende lån (Lånet), som H1 optog samtidig med ZCLN.
I 20xx blev Lånet konverteret til aktier i selskabet og ophørte således på dette tidspunkt.
Se også Spørgers beskrivelse af de faktiske forhold.
Lånet havde de samme långivere (Fondsenhederne) som ZCLN, og der er sammenfald mellem et større antal af de bagvedliggende investorer i Fondsenhederne, som indgik i Skattestyrelsens kontrol og de investorer, der omfattes af nærværende anmodning.
Uanset at kontrolsagen vedrørte begrænset skattepligt for betalte renter ved Lånet, og denne anmodning om bindende svar vedrører begrænset skattepligt for kursgevinster ved påtænkt indfrielse af ZCLN, er der i høj grad sammenfald mellem de forhold, der blev vurderet i kontrolsagen, og de forhold, der skal vurderes i forbindelse med denne anmodning om bindende svar - bl.a. om Fondsenhederne kan anses som skattemæssigt transparente enheder, hvor investorer er hjemmehørende, og om investorer kan anses for rette modtagere og retmæssige ejere af kursgevinsten.
Skattestyrelsen indkaldte også lånedokumenterne for ZCLN i forbindelse med kontrollen.
Som anført af Spørger konkluderede Skattestyrelsen i kontrolsagen, at H1, bortset fra en mindre justering, havde indeholdt kildeskatter korrekt på renter for indkomstårene 20xx og 20xx.
Uanset Skattestyrelsens kontrol ikke direkte omfattede ZCLN, gav Skattestyrelsen følgende vejledende bemærkning i afgørelsen:
"Vejledende bemærkning om 0 rente lån
Endvidere gøres opmærksom på, at en realiseret kursgevinst på 0 rente lånet vil være renteskattepligtig efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra h. Renteskatten forfalder på tidspunktet, hvor kursgevinsten realiseres (indfrielsestidspunktet).
Det følger af låneaftalen, at 0 rente lånet skal indfries med et forud fastsat højere beløb, end det er stiftet med.
Dette medfører, at der på indfrielsestidspunktet vil blive konstateret henholdsvis et kurstab (hos H1) og en kursgevinst (hos deltagerne i Fondsenhederne).
Det er i den sammenhæng Skattestyrelsens opfattelse, at deltagerne i Fondsenhederne som udgangspunkt er begrænset skattepligtige til Danmark, idet der oppebæres kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra h.
På indfrielsestidspunktet vil H1 have fradrag for kurstabet på gælden, jf. kursgevinstloven § 6, mens deltagerne i Fondsenhederne vil være begrænset skattepligtige af kursgevinsten på fordringen, jf. kursgevinstloven § 3 og selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra h.
Gevinst og tab på fordringer og gæld skal medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. kursgevinstloven §25, stk. 1.
Gevinst og tab på fordringer og gæld skal opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. kursgevinstloven § 26.
Idet deltagerne i Fondsenhederne efter Skattestyrelsens opfattelse skal anses som begrænset skattepligtige til Danmark af kursgevinsten, skal H1, som den for hvis regning indfrielsen foretages, indeholde 22 pct. af den skattepligtige gevinst, jf. kildeskatteloven § 65 D, stk. 3.
Renteskatten kan helt eller delvist eventuelt frafaldes afhængigt af långivernes skattemæssige tilhørsforhold på indfrielsestidspunktet og en konkret vurdering på dette tidspunkt, om de kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen i selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra h, 4. pkt., jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d, 3. pkt."
Der henvises i øvrigt til Spørgers beskrivelse af kontrolsagen.
Generelt om begrænset skattepligt ved kursgevinster
Der påhviler begrænset skattepligt for selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld).
Se selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.
Lignende skattepligt påhviler udenlandske selskaber og foreninger mv., for så vidt de oppebærer kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, når der er tale om kontrolleret gæld.
Bestemmelserne i litra d finder tilsvarende anvendelse på kursgevinsterne.
Se selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h.
Den begrænsede skattepligt for renter og kursgevinster omfatter således alene selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, der har hjemsted i udlandet, jf. indledningen i selskabsskattelovens § 2.
Den begrænsede skattepligt omfatter derfor ikke fysiske personer.
Den omfatter heller ikke fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark.
Bestemmelserne om denne begrænsede skattepligt for udenlandske selskaber blev indsat ved lov nr. 221 af 31. marts 2004.
Formålet med skattepligten for renter i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er ifølge bemærkningerne til lovforslaget (LF nr. 119 af 17. december 2003),
"… at imødegå, at et dansk selskab m.v. nedsætter den danske beskatning ved at reducere den skattepligtige indkomst gennem rentebetalinger til visse finansielle selskaber i lavskattelande, hvis det udenlandske selskab m.v. kontrollerer det danske selskab m.v."
.
Se bemærkninger til de enkelte bestemmelser, jf. lovforslagets § 10, nr. 1.
Formålet med den tilsvarende bestemmelse om kursgevinster i litra h er at undgå en udhuling af reglerne om kildeskat på rentebetalinger i litra d ved, at rentebetalinger konverteres til indfrielse af gæld til forud fastsat overkurs.
Se betænkning til lovforslaget (LFB nr. 119 af 17. marts 2004).
Bestemmelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h skal derfor ses i sammenhæng.
Det fremgår videre af sidste punktum i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, at bestemmelserne i litra d finder tilsvarende anvendelse.
Der er dog en række undtagelser til den begrænsede skattepligt.
Bl.a. omfattes renter og kursgevinster ikke af skattepligt, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i rente-/royaltydirektivet eller i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende.
I tilfælde, hvor beskatningen frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktivet, gælder dette dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i direktivet (25 procents ejerskab) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.
Se selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. og 4. pkt., jf. § 2, stk.1, litra h, sidste punktum.
Se også Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.
D.
8.10.6.
Frafald efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller rente-/royaltydirektivet forudsætter, at modtageren er retmæssig ejer af renten/kursgevinsten.
Vurderingen af retmæssig ejer anses generelt for at være ens for udbytter og renter/kursgevinster.
Se f.eks. SKM2022.
555.
SR og SKM2024.
298.
SR.
Ved vurderingen vil der, kort beskrevet, blive lagt vægt på, om renter/kursgevinster modtaget fra et dansk selskab bliver videresendt (eller er bestemt til at blive videresendt) som f.eks. renter, udbytte eller andre former for bidrag eller vederlag.
Spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering.
Ved fortolkningen af begrebet “retmæssig ejer" er det relevant at inddrage fortolkningsbidrag vedrørende bestemmelsen om retmæssig ejer i OECD's modeloverenskomst, hvor kravet til retmæssig ejer er omtalt i OECD's kommentarer til artikel 10, stk. 2 under pkt. 12, 12.1-7.
Af kommentarerne fremgår bl.a., at det ikke vil være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skal give lempelse/fritagelse, når udbyttemodtager blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" for en anden person, der rent faktisk modtager udbyttet.
Et “gennemstrømningsselskab" anses normalt ikke for retmæssig ejer, hvis det har meget snævre beføjelser og alene handler på vegne af andre.
Dette vil efter Skattestyrelsens opfattelse eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et dobbeltbeskatningsoverenskomstland indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et ikke dobbeltbeskatningsoverenskomstland med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit.
Der henvises til SKM2023.
251.
HR og SKM2023.
456.
HR.
Af kommentarerne fremgår, at dette f.eks. kan være tilfældet, hvis selskabets ret til “at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person".
Det behøver dog ikke være egentlige kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle, men kan være forpligtelser i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet.
Se kommentar 12.4.
Fra øvrig praksis om retmæssig ejer kan der bl.a. henvises til SKM2012.
121.
ØLR, hvor det kan udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra et udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være retmæssig ejer.
I SKM2022.
171.
SR fandt Skatterådet under henvisning til forarbejderne til selskabsskatteloven (lov nr. 282 af 25. april 2001) og til kommentaren til artikel 10 i OECD's modeloverenskomst, at formålet med kravet om “retmæssig ejer" er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, hvor formålet med at kanalisere et udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder, eller et “gennemstrømningsselskab" er at opnå utilsigtede skattefordele.
Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et land, hvormed der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et land, hvormed der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit.
I SKM2023.
457.
SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at betingelserne for skattefrihed var opfyldte, idet et luxembourgsk selskab ikke blev anset for retmæssig ejer af modtagne renter.
I sagen var der tale om et back-to-back lån mellem forbundne parter, hvor der mellem parterne var disponeret på en sådan måde, at renteindkomst ikke reelt kunne anses for at være undergivet det luxembourgske selskabs rådighed, der dermed blot fungerede som “gennemstrømningsenhed" for en overliggende skattemæssigt transparent investeringsfond, der rent faktisk modtog den pågældende renteindkomst.
Der forelå ikke oplysninger om, hvor de til Fonden bagvedliggende investorer var hjemmehørende og oplysninger om, hvorvidt disse ville kunne anses for retmæssige ejere af renterne, jf. en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Formålet med reglerne er ikke at ramme sædvanlige holdingstrukturer, men at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster og af moder-/datterselskabsdirektivet.
Misbrug vil blandt andet foreligge, når den endelige modtager af udbyttet ikke ville være berettiget til bortfald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte.
Når der ikke foreligger misbrug eller nominee-situationer, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet skal anses for at være retmæssig ejer af udbyttet.
Se f.eks. SKM2024.
198.
SR.
Hvis det kan dokumenteres, at en bagvedliggende ejer er ultimativ modtager og retmæssig ejer af et udbytte, der ville være berettiget til frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatning efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis udbyttebetalingen var sket direkte til denne bagvedliggende ejer, er der eventuelt ikke tale om misbrug.
I relation til en sådan sammenholdelse med en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en bagvedliggende ultimativ modtager og retmæssig ejer kan der henvises til Højesterets dom i SKM2023.
251.
HR, hvor et udbytte ikke var omfattet af dansk kildeskat, idet det var blevet videredistribueret til et selskab i USA, og der kunne sammenholdes med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Se også SKM2024.
298.
SR, hvor Skatterådet fandt, at tilbagebetaling af et nulkuponlån fra et dansk selskab til et selskab i Luxembourg ikke medførte begrænset skattepligt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for den del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen, der kort tid efter blev viderebetalt til bagvedliggende investorer.
Den konkrete sag
Spørger anfører, at der i forhold til det omhandlede ZCLN er tale om kursgevinst, hvor udenlandske modtagere som udgangspunkt kan omfattes af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h. Som anført ovenfor har Spørger anset en andel af de bagvedliggende investorer for begrænset skattepligtige, mens nærværende anmodning om bindende svar udelukkende omfatter de investorer, som Spørger ikke anser for begrænset skattepligtige.
Spørger anfører videre, at da Fondsenhederne er skattemæssigt transparente, er det de bagvedliggende investorer, der skal vurderes i forhold til, om der foreligger begrænset skattepligt.
På baggrund af de fremlagte oplysninger og med henvisning til Skattestyrelsens konklusioner i ovennævnte afgørelse i
afsluttet kontrolsag vedrørende andet låneforhold
, er Skattestyrelsen enig i, at der i forhold til indfrielse af ZCLN vil være tale om kursgevinster fra kilder her i landet på en fordring, der er stiftet på vilkår om, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, og at der er tale om kontrolleret gæld.
Skattestyrelsen er på tilsvarende baggrund enig i, at de långivende Fondsenheder kan anses for skattemæssigt transparente enheder, hvilket betyder, at det er de bagvedliggende investorer, der kan blive begrænset skattepligtige af kursgevinsten, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h. Se hertil bl.a. SKM2022.
10.
SR.
Skattestyrelsen lægger i den forbindelse til grund, at enhederne tillige anses for skattemæssigt transparente i de lande, hvor de omhandlede bagvedliggende investorer er hjemmehørende.
Om relevansen heraf henvises der til SKM2023.
404.
ØLR, hvor Landsretten ikke fandt det godtgjort, at bagvedliggende investorers hjemlande ville anse en mellemliggende enhed for skattemæssigt transparent, hvorfor der ikke var ført bevis for, at renter ikke var undergivet dansk beskatning med henvisning til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Retten anfører således:
“Bevisbyrden for, at MEIF3 anses for skattemæssigt transparent af skattemyndighederne i investorernes hjemlande, påhviler under de foreliggende omstændigheder, hvor den etablerede investeringsstruktur må anses for misbrug af såvel de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster som rente-/royaltydirektivet, jf. ovenfor, CADH, der skal føre et sikkert bevis he
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
