Beta
RETSINFO 9446/2026
RETSINFO 9446/2026 — Udenlandske investorer ikke fast driftssted i Danmark
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Fond-X var registreret i X-land og består af flere investeringsfonde (Fondene).
Det danske partnerselskab Spørger forventede at blive udpeget som kapitalforvalter for Fondene, som ville foretage langsigtede gældsinvesteringer i infrastrukturprojekter.
Spørger ønskede i spørgsmål 1 og 2 at få bekræftet, at Fondenes udenlandske investorer ikke ville få fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, da undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 6 ville finde anvendelse.
Såfremt spørgsmål 1 og 2 ikke blev besvaret bekræftende, ønskede spørger at få bekræftet, at Fondenes udenlandske investorer ikke ville få fast driftssted i Danmark som følge af de almindelige betingelser om fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og stk. 4.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 3, at Fondene og dets investorer ikke ville få fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller stk. 4.
Som følge heraf afviste Skatterådet at give bindende svar på spørgsmål 1 og 2, jf. skatteforvaltningsloven § 24.
Skatterådsmøde 24. februar 2026 - SKM2026.
132.
SR
Spørgsmål
:
1.
Kan det bekræftes, at udenlandske investorer i Fondene, der er sammenlignelige med almindelige danske pensionskasser, livsforsikringsselskaber og investeringsforeninger ikke vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og stk. 4, idet næringsformodningen kan afkræftes, og undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 6, herefter finder anvendelse?
2.
Kan det bekræftes, at Fondenes andre udenlandske investorer ikke vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og stk. 4, idet en næringsformodning konkret kan afkræftes i forhold til Fondenes langsigtede investeringsaktivitet, hvor alle investorer binder et investeringsbeløb i 15 år uden nogen sammenhæng til eller påvirkning fra, hvilken aktivitet investorerne i øvrigt har, og hvor undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 6, herefter finder anvendelse?
3.
Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares med "Nej" eller "Ja, se dog begrundelse", kan det da bekræftes, at Fondenes udenlandske investorer ikke vil have fast driftssted i Danmark, som følge af at de almindelige betingelser om fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og stk. 4, ikke er opfyldt?
Svar
:
1.
Afvises
2.
Afvises
3.
Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
1 Indledende bemærkninger
"Spørger" er godkendt af Finanstilsynet under FAIF-reglerne, og er kapitalforvalter for en række infrastrukturfonde, der enten er danske investeringsfonde organiseret som kommanditselskaber eller tilsvarende udenlandske enheder.
Dette har bl.a. givet anledning til tidligere bindende svar offentliggjort som SKM2017.
73 med bekræftelse af, at der ikke foreligger fast driftssted for udenlandske investorer.
Spørger er på nuværende tidspunkt ved at rejse kapital til en ny fond benævnt "Fond-X" og forventer også i fremtiden at fortsætte med at tiltrække risikovillig kapital til nye fonde, der er forvaltet af Spørger.
En afgørende forudsætning for, at udenlandske investorer ønsker at investere risikovillig kapital, er, at de udenlandske investorer ikke som følge heraf bliver underlagt dansk skatte- og selvangivelsespligt (fast driftssted).
Fra politisk side har der været et ønske om at sikre, at Danmark kan tiltrække risikovillig langsigtet kapital, og lovreguleringer har sikret, at der i Danmark er etableret væsentlige AIFM-regulerede forvaltere med kompetencer inden for udvikling og finansiering af virksomheder, infrastruktur m.v., som efterspørges af internationale investorer.
Forvalterne er således i ikke ubetydeligt omfang blevet eksportvirksomheder.
Dette politiske ønske er videreført i et løbende samarbejde med Skattestyrelsen, og lovgivningsmæssigt er der i dag indført en undtagelsesbestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 7 (nu flyttet til stk. 6), som blev vedtaget og trådte i kraft 1. juli 2018 ved lov nr. 725 af 8. juni 2018.
Ved vedtagelsen af lov nr. 725 af 8. juni 2018 (L237) har lovgiver således tilsigtet, at udenlandske investorers passive investeringer i bl.a. aktier og fordringer som udgangspunkt ikke giver anledning til dansk fast driftssted, uagtet om de øvrige betingelser om fast driftssted efter hovedreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i øvrigt måtte være opfyldt.
Baggrunden for denne lov er beskrevet yderligere nedenfor.
Forud for vedtagelsen af selskabsskattelovens § 2, stk. 6 er en omfattende praksis vedrørende fast driftssted for investorer i danske kapital- eller infrastrukturfonde, som dog ikke direkte omtaler den situation, hvor den risikovillige kapital investeres i gældsinstrumenter.
Lovforarbejderne til L237 indeholder imidlertid en del fortolkningsbidrag med direkte reference til fordringer og gæld.
Formålet med dette bindende svar er således at opnå sikkerhed for, at de udenlandske investorer i Fond-X ikke får et dansk fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, alene som følge af deres passive investering i Fond-X, således at også udenlandske investorer kan deltage i langsigtede gældsinvesteringer for infrastrukturprojekter.
2 Om strukturen for Fond-X
Strukturen for Fond-X kan illustreres ved nedenstående strukturtegning.
De enkelte enheder og deres sammenspil er yderligere beskrevet nedenfor.
[Illustrationen er udeladt ifm.
anonymisering]
2.1 Fond-X
Investeringsfondene i Fond-X består af "Hovedfonden" samt øvrige parallelle fonde ("Parallel Fondene", sammen med Hovedfonden benævnt "Fondene").
Fondene har status som regulerede alternative investeringsfonde under de EU-baserede regler om forvaltere af alternative investeringsfonde som implementeret i "X-land" (EU-land).
(…)
Fondenes hovedformål er at foretage langsigtede gældsinvesteringer i [infrastrukturprojekter].
Fondene kan investere i en række forskellige gældsinstrumenter, heriblandt direkte lån, obligationer, finansielle tilgodehavender og kontrakter, konvertible obligationer, warrants, præferenceaktier med en bestemt betalingsdato samt øvrige gældsinstrumenter.
Fondenes hovedfokus bliver at investere i gældsinstrumenter, der er udstedt direkte til Fondene (primære investeringer).
Fondene kan dog også erhverve gældsinstrumenter fra det sekundære marked.
Låneaktiviteten vil i betydeligt omfang ikke være dansk.
Fondene forventer generelt at investere samlet xx euro per gældsinvestering, og Fondene forventer at foretaget samlet mellem 15 og 20 gældsinvesteringer over Fondenes levetid.
Fondene forventer at have gennemført alle gældsinvesteringer inden for en periode på 3-4 år.
De påtænkte gældsinvesteringer forventes at have en løbetid på mellem 5 og 20 år, men størstedelen af lånene forventes at have en effektiv løbetid på mindre end 12 år som følge af forudbetalinger og amortisering.
Fondene forventer som det klare udgangspunkt at holde lånene til udløb.
Det kan dog ikke udelukkes, at Fondene kan havne i situationer, hvor de vælger at afvikle en gældsinvestering, fx hvis en gældsinvestering ikke er udløbet på tidspunktet for Fondenes forudbestemte opløsning efter 12 år (med mulighed for forlængelse med maksimalt 3 år).
Fondene vil ikke have nogen bestyrelse eller egne ansatte, og Fondene vil ikke have retlig eller faktisk rådighed over forretningslokaler i Danmark.
Fondene anses efter luxembourgske regler ikke for at være aktive trading-enheder på grund af deres langsigtede investeringsfokus og karakter.
Fondene vil have adresse i X-land.
2.2 Generalforsamlingerne i Fondene
Den øverste myndighed i Fondene er generalforsamlingen.
Fondenes generalforsamling er ikke involveret i investerings- og salgsbeslutningerne.
Generalforsamlingen afholdes i X-land.
Generalforsamlingen afholdes aldrig hos Spørger eller i lokaler, som Spørger har rådighed over.
Det forventes, at generalforsamlingen mødes én gang årligt.
2.3 Limited Partner Advisory Committee (LPAC)
LPAC består af op til 14 repræsentanter blandt Fondenes investorer.
Fondenes komplementar (benævnt "General Partner" i fondsdokumentationen) udvælger op til 13 investorer, der hver især har mulighed for at vælge én repræsentant til LPAC.
De valgte LPAC-medlemmer vælger herefter formanden for LPAC ved simpelt stemmeflertal.
LPAC har til opgave at vurdere forskellige forhold vedrørende Fondene, herunder interessekonflikter, forlængelse af Fondenes levetid m.v.
Et medlem af LPAC kan til enhver tid fjernes af (a) den investor, der valgte det pågældende medlem, eller (b) af Fondenes komplementar ved dennes rimelige skøn, herunder (uden begrænsninger) (i) hvor det pågældende LPAC-medlem ikke deltager i to sammenhængene LPAC-møder, (ii) investoren, der har valgt det pågældende LPAC-medlem, overdrager mere end 50 % af sin investering i Fondene til en uafhængig part eller (iii) ved misligholdelse.
Skattestyrelsen bedes lægge til grund, at medlemmerne af LPAC er uafhængige af Fondene og Spørger.
2.4 Komplementaren
Fondenes komplementar er "Komplementaren", som er etableret som et [selskab i X-land].
Komplementaren vil altid skulle godkende investerings- og eventuelle salgsbeslutninger, som indstilles af Spørger, inden Fondene kan gennemføre en investering eller et eventuelt salg.
Godkendelsesprocessen for investeringsbeslutninger gennemføres i to skridt, således at Spørger først anmoder om en foreløbig godkendelse hos Komplementaren baseret på Spørgers indledende analyse og vurdering af den potentielle investering.
Hvis Spørger får Komplementarens foreløbige godkendelse, og Spørger fortsat anbefaler en investeringsmulighed efter at have gennemført den endelige analyse og anbefaling, skal Spørger anmode Komplementaren om endelig godkendelse for at lade Fondene gennemføre den pågældende investering.
Fælles for Komplementarens foreløbige - samt endelige godkendelse - skal Komplementaren kontrollere ethvert forhold, som Komplementaren måtte finde relevant, så som:
-
Om investeringen ligger inden for Fondenes investeringsstrategi både forretningsmæssigt og geografisk.
-
Om der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at træffe investerings- og evt.
salgsbeslutninger.
-
Om den forretningsmæssige mulighed og strategi med den pågældende investering er beskrevet tilstrækkeligt og giver mening.
-
Om hovedvilkårene for et køb eller evt.
salg kommercielt og juridisk er normale og fornuftige.
Komplementaren er således involveret tidligt i investeringsprocessen for at kunne give accept til Spørgers forhandlinger med en potentiel låntager.
Komplementaren modtager et fast årligt honorar fra Fondene, som primært anvendes til bestyrelseshonorar.
Komplementarens samlede årlige honorar vil være på armslængdevilkår baseret på Komplementarens forventede årlige omkostninger med en mark-up.
Komplementaren vil ikke have nogen ansatte, men ledes af en bestyrelse på tre medlemmer, der er udvalgt på grundlag af deres baggrund og erfaring, og som forventes at have økonomisk og juridisk indsigt i de investeringer, som Fondene planlægger at foretage.
Bestyrelsen på mindst tre personer i Komplementaren træffer beslutninger ved simpelt stemmeflertal.
Bestyrelsen kan kun tage stilling til investeringer og evt.
salg, som indstilles af Fondenes forvalter.
Bestyrelsen i Komplementaren vil mødes, når det er nødvendigt.
Mødeaktiviteten vil være hyppigst i investeringsperioden.
Bestyrelsesmøderne vil enten blive afholdt fysisk i X-land, pr. telekonference eller lignende, dog aldrig hos Spørger eller fra Spørgers lokaler.
Komplementaren vil ikke have retlig eller faktisk rådighed over forretningslokaler i Danmark.
Komplementaren vil have adresse i X-land.
Skattestyrelsen anmodes om at lægge følgende (til og med afsnit 2.5) til grund for vurderingen af spørgsmål 3:
Et flertal i Komplementarens bestyrelse (dvs. mindst to eksterne bestyrelsesmedlemmer) vil være eksterne bestyrelsesmedlemmer med professionel indsigt i området.
De eksterne bestyrelsesmedlemmer vil ikke være underlagt instruktion fra Spørger og vil oppebære væsentlige indtægter fra andet arbejde og kilder end fra Komplementaren.
De eksterne bestyrelsesmedlemmer kan ifalde almindeligt erstatningsansvar overfor Fondene.
De eksterne bestyrelsesmedlemmer vil være uafhængige af Fondenes investorer.
Det er et ufravigeligt selskabsretligt krav i X-land, at bestyrelsen i Komplementaren udpeges af Komplementarens aktionærer.
Komplementaren ejes af en hollandsk stiftelse/foundation "Stichting" (herefter defineret som "Stichting"), der således udpeger bestyrelsen i Komplementaren.
2.5 Stichting
Spørger etablerer en Stichting (en hollandsk fond), som bliver ejer af komplementaren for fondene i Fond-X.
I henhold til hollandsk ret fungerer en stichting selvstændigt og uafhængigt for at opnå sine definerede mål og stiftes gennem et notarialdokument, der skal udarbejdes af en hollandsk notar og efterfølgende registreres i det hollandske handelsregister.
En stichtings formål skal være klart defineret i stiftelsesdokumentet, og enheden skal som minimum have én direktør, som kan være enten en fysisk eller juridisk person.
En stichting er selvejende.
Dermed er strukturen meget lig de danske K/S-strukturer (fonde), hvor GP’en er eller ejes af en dansk erhvervsdrivende selvejende fond, jf. en del af de afgørelser, der gennemgås nedenfor.
Som det er gældende i disse strukturer, har Spørger hverken ejerskab eller nogen form for direkte eller indirekte rettighed til begunstigelser i hverken Stichting eller komplementar.
Formålet med Stichtingen er:
1) At eje komplementaren og eventuelt andre komplementarer.
2) At uddele overskud til almennyttige formål.
Ethvert overskud genereret i Stichting vil således blive allokeret til velgørende formål.
Stichting vil have en direktør, der udpeges af Spørger, men som vil være uafhængig af Spørger.
Det er direktøren i "Stichting", der udpeger komplementarens bestyrelse på baggrund af en række kandidater indstillet af Spørger.
Direktøren for Stichtingen er ikke forpligtet til at følge indstillingen.
Der vil i Fondenes op til 15-årige levetid antageligt blive skiftet bestyrelsesmedlemmer, og Skattestyrelsen anmodes om at lægge til grund, at Komplementarens bestyrelse til enhver tid består af et overtal af uafhængige professionelle bestyrelsesmedlemmer med de nødvendige kompetencer, som beskrevet ovenfor.
Komplementaren erhverves af Stichting, når den er etableret.
Fondenes investorer vil kunne vælge en ny komplementar efter nærmere retningslinjer, som det er sædvanligt beskrevet i management aftalen.
2.6 Spørger
Komplementaren udpeger Fondenes forvalter.
Komplementaren forventer at udpege Spørger.
Spørger er organiseret som et dansk partnerselskab og har tilladelse fra Finanstilsynet til at operere som en forvalter af alternative investeringsfonde ("FAIF") efter den danske FAIF-lov.
Spørger er i overensstemmelse med X-lands implementering af FAIF-loven godkendt til også at agere som FAIF for Fondene.
Spørger har xx års erfaring som FAIF og har på nuværende tidspunkt rejst og forvaltet forskellige infrastrukturfonde med primært fokus på egenkapitalinvesteringer.
Spørger er nu ved at rejse Fond-X.
Spørger forventes at varetage den daglige administration af Fondene og kan indgå bindende aftaler på vegne af Fondene i det omfang, der er tale om interne anliggender (advokat, revisor, oprette og lukke konti, selvangivelser m.v.).
Spørger indstiller investeringer og - mod forventning - salg til Komplementaren, som herefter træffer den endelige beslutning om at investere eller sælge.
Spørger kan således ikke træffe investeringsbeslutninger på vegne af Fondene eller Komplementaren.
Udover at finde og indstille investeringer til Komplementaren, foretager Spørger også forhandlinger med potentielle låntagere, herunder fastsættelse af vilkårene for en potentiel investering inden for det konkrete investeringsmandat fra GP’en.
Fondenes investorer kan afsætte Spørger som forvalter af Fondene efter nærmere retningslinjer som reguleret i fondsdokumentationen i henhold til managementaftalen.
Fondene betaler et årligt forvaltningshonorar til Spørger mod levering af Spørgers forvaltningsydelser.
Spørger er ejet og kontrolleret af en række partnere, der i det følgende refereres til som "Spørger-partnerne".
2.7 Management-teamets investering
Management-teamet består af ansatte og partnere i Spørger, herunder Spørger-partnerne.
Management-teamet medinvesterer - direkte eller indirekte via personlige holdingselskaber - som kommanditister i Fondene.
Management-teamet investerer alle igennem fælles enheder, der anses for skattemæssigt transparente i Danmark, med det formål at samle sponsorinvestorerne i en eller flere juridiske enheder.
2.8 Fondenes Investorer
Investorerne forventes at være danske og udenlandske langsigtede institutionelle investorer, herunder pensionskasser m.v. Det kan ikke helt udelukkes, at enkelte af de udenlandske investorer kan anses for at drive næring med handel med gæld (handelsnæring) og/eller næring ved finansiering (pengenæring), men der er tale om en helt særskilt aktivitet, hvor investor på ingen måde deltager i Fondens aktivitet, men passivt har givet et tilsagn til Fondene inden for investorernes egen langsigtede investeringsstrategi.
Efter dansk praksis ville det således være vores vurdering, at de underliggende aktiver i Fondene anses for anlægsaktiver for investorerne.
2.9 Særlige forudsætninger
Ved besvarelsen af spørgsmålene kan det lægges til grund, at Fondene kan anses for skattemæssigt transparente efter dansk ret.
Det kan endvidere lægges til grund, at Komplementaren kan anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret.
Det bedes lagt til grund, at ingen af de udenlandske investorer udøver erhvervsmæssig virksomhed i Danmark.
Udenlandske investorer vil således alene kunne ifalde en skattepligt til Danmark, hvis de som følge af investeringen i Fondene anses for skattepligtige i Danmark.
Spørgers opfattelse og begrundelse
1 Spørgsmål 1
Spørgsmål 1: "
Kan det bekræftes, at udenlandske investorer i Fondene, der er sammenlignelige med almindelige danske pensionskasser, livsforsikringsselskaber og investeringsforeninger, ikke vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og stk. 4, idet næringsformodningen kan afkræftes og undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 6, herefter finder anvendelse?
"
Ønsket besvarelse: Ja
Det kan indledningsvist fremhæves, at det er vores opfattelse, at Fondenes investeringer i overensstemmelse med formålet med selskabsskattelovens § 2, stk. 6, ikke kan give anledning til skattepligt for Fondenes udenlandske investorer, herunder investorer, der er sammenlignelige med almindelige danske pensionskasser, livsforsikringsselskaber og investeringsforeninger.
Dette skyldes, at Fondenes relativt få, langsigtede og passive investeringer ikke kan anses for næring.
Herudover foretager de udenlandske investorer ikke deres investering i Fondene som led i næring.
Investorerne underskriver fondsaftalen og er passive i antageligt 15 år, herunder er der ikke likviditet i og aktiv handel med fondsandele.
Fondene er passive investeringsenheder, der investerer i gældsinstrumenter med henblik på at beholde investeringerne, indtil lånene udløber.
Det er ikke Fondene, der aktivt forhandler vilkår m.v. med låntagerne, men i stedet passivt investerer midler baseret på indstillinger fra Spørger.
Dette er uanset, om de udenlandske investorer i øvrigt måtte være næringsdrivende med anden aktivitet.
Fondenes udenlandske investorer forventes i betydeligt omfang at være pensionskasser, livsforsikringsselskaber og i et vist omfang investeringsforeninger.
Det er vores opfattelse, at pensionskasser, livsforsikringsselskaber og investeringsforeninger almindeligvis ikke anses for næringsdrivende med fordringer/finansiering.
Nedenfor er de almindelige karakteristika beskrevet for pensionskasser, livsforsikringsselskaber og investeringsforeninger.
I lyset af ovenstående er det vores vurdering, at det kan bekræftes, at Fondenes påtænkte investeringsaktiviteter
ikke
anses for næringsvirksomhed for hverken Fondene eller disses udenlandske investorer, hvorefter de udenlandske investorer herved ikke har et dansk fast driftssted som følge af deres investering i Fondene, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 6.
Dette er uddybet yderligere nedenfor.
1.2 Generelt om selskabsskattelovens § 2, stk. 6
I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er et udenlandsk selskab begrænset skattepligtig til Danmark, hvis selskabet udøver et erhverv med fast driftssted i Danmark.
Begrebet fast driftssted fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med artikel 5 i OECD's modeloverenskomst med tilhørende kommentarer og den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst ("DBO"), jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.
D.
1.2.2.
Efter dansk skattemæssig praksis i relation til udenlandske investorers langsigtede passive investeringer i transparente enheder har disse investorer ikke udløst fast driftssted i Danmark alene som følge af investeringer gennem strukturer, der var etableret som nærmere fastlagt gennem lang praksis, og som blandt andet ses etableret ved en lang række offentliggjorte bindende svar, herunder SKM2014.
632.
SR og Spørgers eget SKM2017.
73.
Danske forvaltere havde igennem længere tid påpeget uhensigtsmæssigheden i, at den tidligere skattepraksis på området indebar krav om etablering af unødigt komplekse strukturer for ikke at beskatte udenlandske investorer uden anden tilknytning til Danmark end valg af en dansk forvalter og passiv investering af risikovillig kapital.
Regeringen fremsatte på denne baggrund forslag om en ny undtagelsesbestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 7 (nu flyttet til stk. 6), som blev vedtaget og trådte i kraft 1. juli 2018 ved lov nr. 725 af 8. juni 2018.
Ifølge denne bestemmelse vil udenlandske investorers langsigtede passive investeringer i bl.a. fordringer, gæld og finansielle kontrakter som udgangspunkt ikke få dansk fast driftssted, uagtet om de øvrige betingelser om fast driftssted efter hovedreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller agentreglen i samme lovs § 2, stk. 4, i øvrigt anses for opfyldt.
Bestemmelsens ordlyd er i dag som følger:
"
Stk. 6.
Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, litra a, når der foreligger næringsvirksomhed.
Dette gælder dog ikke, hvis en fysisk eller juridisk person, hvormed selskabet har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark og virksomheden som nævnt i 1. pkt. indgår som et integreret led heri.
"
Der er således to hovedbetingelser, der skal være opfyldt, for at investor ikke får dansk fast driftssted ifølge bestemmelsen:
1) Investeringsvirksomheden må ikke anses for næringsvirksomhed
2) Investeringen må ikke være et integreret led i erhvervsvirksomhed udøvet af en fysisk eller juridisk person, der er forbundet med investor efter definitionen i ligningslovens § 2
Vedrørende bestemmelsens 2. led.
anføres i de særlige bemærkninger til L237:
"
Forslaget vil derfor kun få betydning i tilfælde, hvor der er tale om passive investeringer, der ikke vedrører et fast driftssted, hvorigennem der udøves erhverv her i landet.
I stk. 7, 2. pkt. foreslås en værnsregel, der skal imødegå, at det via en kunstig udskilles af investeringsaktiviteter kan undgås, at aktiviteter, der er et integreret led i erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, bliver skattepligtige her i landet."
Værnsreglen sikrer således, at det i ingen form er muligt at undgå skattepligt ved at udsondre aktivitet eller aktiver med henblik på skattefritagelsen.
Da det som nævnt er forudsat, at investorerne ikke udøver erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, anses betingelse 2 ikke at være relevant for denne anmodning om bindende svar.
1.2 Investeringen må ikke udgøre næringsvirksomhed
Som indikeret ovenfor blev det i mangel på bedre afgrænsning i forhold til aktiv driftsvirksomhed i Danmark valgt at knytte undtagelsesbestemmelsen for langsigtede, passive investeringer op på næringsbegrebet.
Hertil fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at:
"
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvornår der foreligger næring.
Hvorvidt dette er tilfældet, vil skulle afgøres i overensstemmelse med praksis i henhold til aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.
"
Om betingelsen vedrørende næring anføres i de særlige bemærkninger til L237:
"Det vil skulle afgøres efter almindelige principper for fastlæggelsen af det skatteretlige næringsbegreb, om investeringer sker som led i næring
…
For så vidt angår aktiviteter med erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, vil der på tilsvarende vis foreligge næring, hvis fordringer m.v. anskaffes med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring).
Derudover vil aktiviteterne udgøre næring, hvis selskabet m.v. driver næring ved finansiering, såkaldt pengenæring.
"
Det følger af forarbejderne til L237, at næringsvurderingen skal foretages individuelt for hver enkelt investor.
Af de almindelige bemærkninger fremgår:
"
Når der er tale om investeringer, der foretages af fonde m.v. organiseret som transparente enheder, vil bedømmelsen af, om investeringer skal anses for at indgå i en næringsvirksomhed, derfor skulle foretages særskilt for hver enkelt deltager i fonden m.v. og under inddragelse af hver enkelt deltagers samlede aktiviteter, også selv om der investeres i fællesskab."
Det fremgår tilsvarende af de specielle bemærkninger:
"Hvis der er tale om investeringer, der foretages af flere investorer i fællesskab ved investering gennem en skattemæssigt transparent enhed, vil det være
afgørende, om den enkelte deltager må anses for at foretage investeringerne som led i næring
.
Ved investeringer gennem en transparent enhed vil der derfor kunne foreligge næring for nogle deltagere og anlægsinvesteringer for andre deltagere, og den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kun de næringsdrivende deltagere vil kunne få fast driftssted her i landet som følge af de pågældende aktiviteter"
(Vores understregning)
I tillæg hertil har Skatteministeriet i SAU 20 anført, at næringsformodningen kan anses for afkræftet i relation til konkrete investeringer:
"
Næringsformodning
Brancheforeningerne henviser til, at udenlandske institutionelle investorer, der kan være næringsdrivende, i praksis foretager investeringer i danske kapital- eller infrastrukturfonde som passive investeringer uden videresalgshensigt.
Det ville være meget hensigtsmæssigt med et eksempel på, hvordan næringsformodningen kan afkræftes.
Vil eksempelvis en udenlandsk investor, der investerer ind i en dansk kapital- eller infrastrukturfond med en 10- eller 20-årig investeringshorisont, og som derfor har til hensigt at eje de underliggende aktiver så længe, som fonden gør det, havde afkræftet næringsformodningen?
Og vil det være nødvendigt for den pågældende investor faktisk at holde investeringen i en længere periode på eksempelvis 2 år.
Kommentar
Det vil altid bero på en konkret vurdering af en investors samlede aktiviteter, om vedkommende er næringsdrivende med fx køb og salg af aktier,
og det vil i bekræftende fald også bero på en konkret vurdering, om næringsformodningen kan anses for afkræftet i relation til konkrete aktieinvesteringer.
Derfor er det vanskeligt at give abstrakte eksempler på, hvornår næringsformodningen kan anses for afkræftet.
Det kan dog bemærkes, at hvis fx et større antal investorer, hvoraf kun nogle er næringsdrivende, forfølger en
fælles investeringsstrategi, som indebærer, at der opereres med en lang investeringshorisont - således som det er tilfældet i brancheforeningernes eksempel - vil det være et element, som de næringsdrivende investorer kan påberåbe sig til støtte for, at næringsformodningen er afkræftet
.
Derudover bemærkes det, at det er forholdene på erhvervelsestidspunktet, der vil være afgørende.
Hvis en investor fx afhænder sin investering efter en kort årrække, men samtidig kan godtgøre, at dette skyldes uforudsete forhold, vil en sådan førtidig udtræden af den fælles investering derfor principielt ikke ændre på vurderingen af, om næringsformodningen er afkræftet eller ej.
" (Vores understregning)
Det følger således af ovenstående, at en investor, der ellers driver næringsvirksomhed, konkret kan anses for ikke at være næringsdrivende i relation til en konkret investering, hvor pengene er bundet til en langsigtet fælles investeringsstrategi uden indflydelse fra eller sammenhæng med investors næringsvirksomhed.
Næring efter kursgevinstloven er i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.
B.
1.4.2.1 defineret som følger:
"
Handelsnæring
En person udøver næring ved køb og salg af fordringer, hvis personen
-
har det som sin hele eller delvise levevej at handle med fordringer
-
handler med værdipapirer for egen regning, eller formidler sådanne handler som mægler, og
-
har professionel tilknytning til markedet.
Typisk vil der være tale om en aktiv indsats i form af fx annoncering eller kundekontakt.
Der kan også være tale om, at en kreds af kunder opsøger personen på grund af dennes særlige viden om markedet.
Handelsnæring skal afgrænses overfor porteføljepleje.
Porteføljepleje er karakteriseret ved, at der købes og sælges værdipapirer til og fra en beholdning gennem f.eks. et pengeinstitut.
Hensigten er primært er at omplacere kapitalen, så afkastet øges.
Følgende domme illustrerer, hvilke elementer der taler for handelsnæring henholdsvis porteføljepleje.
…
Det er herefter ikke tilstrækkeligt, at der er gennemført et stort antal handler og/eller, at de gennemførte handler vedrører store beløb.
Dette i sammenhæng med et eller flere af følgende elementer vil imidlertid tale for, at der er tale om handelsnæring:
-
Personen har ydet en betydelig aktiv indsats i forhold til de gennemførte investeringer.
-
Afkastet overstiger det afkast, der ville være opnået ved passiv investering i de pågældende værdipapirer.
-
Der er opnået en betydelig indkomst absolut og i forhold til den skattepligtiges øvrige indkomst.
Finansieringsvirksomhed
En person driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis personen som sin hele eller delvise levevej
-
foretager direkte udlån eller
-
opkøber fordringer, der normalt ikke er genstand for almindelig omsætning, fx ikke-pantsikrede fordringer i form af afbetalingskontrakter.
Det er uden betydning, om de anvendte midler hidrører fra egenkapital eller fra fremmedkapital.
Aktiv finansieringsvirksomhed skal afgrænses over for passiv kapitalanbringelse (anlægsinvestering).
…
Følgende elementer taler herefter for, at der foreligger aktiv finansieringsvirksomhed, der er omfattet af næringsbegrebet:
-
Personen har ydet en
aktiv
indsats i forbindelse med oprettelsen eller erhvervelsen af fordringen, og har haft indflydelse på den nærmere udformning af lånevilkår mv.
-
Der er tale om individuelle gældsbreve, afbetalingskontrakter, atypiske pantebreve og lignende.
-
Der er ikke tale om typiske anlægspapirer såsom obligationer og almindelige pantebreve i fast ejendom.
" (Vores understregning)
Fælles for næringsvirksomhed i dansk praksis er en kontinuitet og hyppighed i virksomheden.
At anses for at drive næringsvirksomhed - og i øvrigt at skabe et fast driftssted - forudsætter således en aktiv og kontinuerlig aktivitet.
Der henses således også i praksis til, om enheden har medarbejdere, der yder denne aktive indsats i markedet, jf. nedenfor.
Definitionen sikrer således, at f.eks. en bank ikke kan lade sig filialisere eller kan åbne filial (eller nogen integreret aktivitet i øvrigt) i Danmark, uden at det vil skabe skattepligt efter de almindelige principper.
Det kunne også gælde en fond eller en anden banklignende udenlandsk investeringsenhed med egne aktive medarbejdere, kreditvurderingsteam, låneprodukter m.v. Tilsvarende for en hedgefonds aktivitet med aktiv handelsnæring, jf. hele formålet med undtagelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 6.
1.3 Fondenes påtænkte investeringsaktivitet er ikke næring
I relation til denne anmodning anses der hverken at være handels- eller pengenæring, da Fondene forventer at holde gældsinvesteringer indtil udløb (som generelt forventes at være mere end 5 år, men mindre end 12 år), og dermed ikke har nogen videresalgshensigt eller kontinuitet i udlån.
Det bemærkes hertil, at Fondene forventer at foretage et begrænset antal af gældsinvesteringer (omkring 15-20) over en periode på tre til fire år.
Dvs. hen over et helt år kommer der måske fem investeringsanbefalinger til Fondene.
Skatteministeriets svar i SAU 20 (som citeret ovenfor) må forstås således, at næringsformodning kan afkræftes for en investor, når investor har afgivet endeligt og bindende tilsagn til en ekstern forvalter og en fælles strategi for 15 år, og når Fondene og investor er helt uafhængige, og der ikke er nogen sammenhæng til, hvilken aktivitet de enkelte investorer i anden sammenhæng beskæftiger sig med.
Det er vores opfattelse, at de af Fondene påtænkte langsigtede og passive investeringsaktiviteter medfører, at investorernes investering i Fondene ikke kan anses som en investering foretaget som led i næring.
Fondene kan ikke anses for næringsdrivende på fod med fx bankvirksomhed.
Pengeinstitutter vil almindeligvis foretage et ubegrænset antal af udlån (masseudlån) og vil ikke have en forudbestemt levetid.
Herudover gennemføres finansieringsaktiviteten direkte ud af pengeinstituttet via dettes ansatte og interne systemer.
Modsat et almindeligt pengeinstitut er Fondenes gældsinvesteringer begrænset til få årlige investeringer inden for det samlede kapitaltilsagn fra Fondenes investorer.
Fondene forventer alene at yde omkring 15-20 gældsinvesteringer, som skal afvikles inden udløbet af Fondenes forudbestemte levetid på op til 15 år.
Fondene har således ikke den kontinuitet og intensitet, som almindelig bankvirksomhed forudsætter.
Herudover foretages alt det forberedende arbejde så som kreditvurdering, forhandling af lånevilkår m.v. ikke af Fondene, men i stedet af Fondenes eksterne forvalter, Spørger, hvilket heller ikke er sammenligneligt med et almindeligt pengeinstitut.
Hertil er der en administrativ praksis, der understøtter, at en tom enhed ikke udøver aktiv finansieringsvirksomhed, når den tomme enhed ikke selv foretager kreditvurdering, forhandling af lånevilkår m.v., men alene investerer i gældsinstrumenter på baggrund af indstillinger fra en ekstern forvalter.
Hertil kan bl.a. fremhæves SKM2019.
404.
SR, SKM.
2019.406.
SR og SKM.
2021.570.
SR, som alle understøtter, at hvis ledelsen/ansatte i et selskab selv foretager kreditvurdering, forhandling af lånevilkår m.v. med debitor, så anses selskabet for at udøve "anden virksomhed" end investeringsvirksomhed i værdipapirer som påkrævet efter aktieavancebeskatningslovens § 19 for at opnå skattemæssig status som et investeringsselskab.
Af begrundelsen i SKM2019.
406.
SR fremgår bl.a.:
"
En aktivitet med udlån direkte fra et selskab, hvor ledelsen i selskabet selv vurderer debitor og under hvilke vilkår udlånene skal foretages, går ud over at investere i værdipapirer,
og minder derfor om den aktivitet, som et pengeinstitut eller realkreditinstitut foretager
.
Derfor mener Skattestyrelsen, at når et selskab, som i den konkret sag, foretager udlån,
og selv foretager kreditvurderingen mv.
, så er der ikke tale om investering i værdipapir, men der er derimod tale om at selskabet har "anden virksomhed
"" (Vores understregning)
Selv om denne "anden virksomhed" ikke er nærmere defineret, må den naturlige forståelse være, at selskabet anses for at udøve aktiv finansieringsvirksomhed, som følge af at finansieringsaktiviteten, vurderinger og forhandlinger kontinuerligt foregår inde i selskabet (henset særligt til sammenligningen med pengeinstitutter).
Fondene foretager passiv kapitalanbringelse ved, at det væsentligste arbejde, der er forbundet med erhvervelse af fordringer (herunder den nærmere udformning af lånevilkår), varetages af en ekstern part, nemlig Spørger, jf. også bl.a. SKM2016.
415.
SR og SKM2018.
116.
SR, begge vedrørende § 1, stk. 1, nr. 6 foreninger.
Særligt i SKM2016.
415 argumenterede SKAT for næringsvirksomhed ved bl.a. at anføre følgende:
"
SKAT mener således ikke, at man med henvisning til SKM2008.
922.
SR kan slutte, at når man har en formue, som man overlader til en formueforvalter at investere, så kan aktierne mv. aldrig blive anset for næringsaktier.
Hvis man ved at overlade sine investeringer til en formueforvalter altid var sikret, at der ikke er tale om næringsaktier, så kunne man i øvrigt undgå næringsbeskatning ved blot at overlade investeringen til andre.
"
Skatterådet var ikke enig i SKATs indstilling og anførte:
"
Skatterådet finder efter en konkret vurdering, at alle fire spørgsmål skal besvares med "Ja", idet foreningen ikke kan anses for at drive næring med køb og salg af værdipapirer, da foreningen ikke selv foretager køb og salg, men overlader det til formueforvaltere i banker at foretage køb og salg, og disse banker i overvejende grad lader foreningens formue indgå i puljer med andre investorer.
Som følge heraf kan udbytter og renteindtægter fra den pågældende porteføljeformue heller ikke anses for at være erhvervsmæssig indkomst, og disse afkast skal derfor ikke beskattes.
"
Herudover fremgår det af SKM2018.
116.
SR, at en kontoførende forening, der via et dansk K/S investerede i alternative investeringsfonde, ikke ville anses for skattepligtig af afkast, der modtages fra de alternative investeringsfonde, dvs. afkastet ansås ikke for indkomst fra næringsaktivitet, allerede fordi "
at der er flere investorer i de pågældende alternative investeringsfonde, og at K/S A Invest II ikke har indflydelse på, hvad der investeres i.
".
Om næringsvurderingen for de enkelte investorer efter SEL § 2, stk. 6 fremgår, at vurderingen skal foretages på samme måde som for kontoførende investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1:
"
Danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter er efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
Dette gælder tilsvarende foreninger m.v.,
herunder kontoførende investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6
.
For de pågældende institutter og foreninger m.v. er det i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, fastsat, at indtægt fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed anses som indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed.
Dette er i praksis blevet fortolket således, at indtægter fra passive investeringer - det vil sige investeringer, der ikke er næringsvirksomhed - ikke er erhvervsmæssige indtægter.
Det foreslås, at fastlæggelsen af, hvornår investeringer i aktier og i fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven anses for udøvelse af erhverv, fremover vil skulle foretages på samme måde ved anvendelsen af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, om fast driftssted.
" (Vores fremhævelse)
Tilsvarende en forening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6 anses Fondenes investorer således heller ikke for næringsdrivende med fordringer, når det er Spørger, der yder det væsentligste arbejde, der er forbundet med erhvervelse af fordringer, herunder den nærmere udformning af lånevilkår.
Se også SKM2018.
469.
SR og SKM2018.
461.
SR (udenlandske investeringsinstitutter).
Den administrative praksis for investeringsselskaber/-foreninger, som beskrevet ovenfor, synes at understøtte, at Fondene - som ikke selv foretager kreditvurderinger m.v. - udøver passiv investeringsaktivitet, og at aktiviteten i Fondene derfor ikke er næringsvirksomhed.
Hertil skal det fremhæves, at betingelsen om aktiv finansieringsvirksomhed ikke er opfyldt for Fondenes virksomhed.
Det forudsætter bl.a., at Fondene har "
ydet en aktiv indsats i forbindelse med oprettelsen eller erhvervelsen af fordringen, og har haft indflydelse på den nærmere udformning af lånevilkår mv.
", jf. DJV 2022-2, afsnit C.
B.
1.4.2.1, som også beskrevet ovenfor.
Fonden har ikke ydet en aktiv indsats eller haft indflydelse på den nærmere udformning af lånevilkår, da dette har været overladt til Spørger, jf. ovenstående diskussion.
Allerede af denne grund bør investorerne således kunne påberåbe sig fritagelsen i SEL § 2, stk. 6, da Fondens aktivitet i sig selv ikke udgør næringsaktivitet.
Som følge af ovenstående bør de af Fondene påtænkte langsigtede og passive investeringsaktiviteter medføre, at investorernes investering i Fondene ikke kan anses som en investering foretaget som led i næring.
1.4 Formålet med selskabsskattelovens § 2, stk. 6, er at undgå fast driftssted for investorernes passive deltagelse i langsigtede investeringer
Som også angivet ovenfor om formålet og hensynet bag selskabsskattelovens § 2, stk. 6, fremgår bl.a. af lovforslagets almindelige bemærkninger i L237:
"
Med en række af elementerne i lovforslaget tilsigtes det at skabe klare og enkle regler med henblik på, at virksomhederne og borgerne ikke pålægges uhensigtsmæssige eller utilsigtede økonomiske eller administrative byrder.
Der foreslås således en justering af reglerne for, hvornår der udøves erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i Danmark.
Denne justering skal sikre, at Danmark er attraktivt at investere i for udenlandske investorer, således at danske virksomheder kan rejse den nødvendige kapital og dermed fastholde konkurrenceevnen over for udlandet.
En række brancheorganisationer har påpeget, at gældende praksis nødvendiggør unødigt komplekse strukturer for at undgå, at der statueres fast driftssted, når udenlandske investorer foretager passive investeringer her i landet, det vil sige investeringer, der ikke er led i næringsvirksomhed
.
For at fjerne den retsusikkerhed og kompleksitet, som de nugældende regler kan give anledning til, foreslås det således navnlig at sikre, at udenlandske investorer, som investerer via transparente enheder såsom kommanditselskaber, ikke får fast driftssted i Danmark
.
Hermed undgås, at de skal indlevere oplysningsskema og sætte sig ind i de danske skatteregler.
" (Vores understregning)
En formålsfortolkning af selskabsskattelovens § 2, stk. 6, understøtter også det naturlige resultat, at Fondens langsigtede og passive investeringsaktivitet - som tillige er afgrænset til en forudbestemt periode på op til 15 år samt begrænset til investorernes forudbestemte kapitaltilsagn - bør være inden for bestemmelsens anvendelsesområdet, jf. argumentationen under pkt. 1.3 ovenfor.
Det forhold, at Fonden primært investerer i direkte udlån, bør ikke ændre herved henset til bestemmelsens beskyttelseshensyn.
De i lovforarbejderne angivne hensyn påpeger da også udtrykkeligt, at formålet bag bestemmelsen var at undgå, at der blev etableret unødigt komplekse strukturer for at undgå, at der statueres dansk fast driftssted for udenlandske investorers passive deltagelse.
Den omtalte praksis indebar i hovedtræk, at de relevante investeringsfonde blev struktureret således, at der hverken var et fast sted eller en afhængig agent.
Der henvises til nærmere gennemgang af denne praksis under Spørgsmål 3 nedenfor.
Det ville desuden være vanskeligt at forene ordlyden i selskabsskattelovens § 2, stk. 6 - som udtrykkeligt omfatter "
fordringer, gæld
og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
" - med en administrativ praksis, hvor en fond med fokus på gældsinvesteringer, der har samme investeringshorisont, investeringsintensitet og passive karakter som en kapitalfond med fokus på aktieinvesteringer, ikke anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 6.
Hvis dette var tilfældet, ville henvisningen til "
fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
" forekomme uden reelt indhold, da kapitalfonde almindeligvis investerer i unoterede selskaber, og følgeligt vil gældsinvesteringer i overvejende grad være direkte udlån (og dermed per definition omfattet af finansieringsnæring).
Såfremt undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 6, ikke fandt anvendelse på Fonden, så er Fonden stillet på samme måde som før indførelsen af selskabsskattelovens § 2, stk. 6, dvs. nødsaget til at arbejde med "
unødigt komplekse strukturer
".
1.5 Udenlandske investorer, der er sammenlignelige med livsforsikringsselskaber, pensionskasser og investeringsforeninger er ikke næringsdrivende
Fondens udenlandske investorer forventes i betydeligt omfang at være pensionskasser, livsforsikringsselskaber og i et vidst omfang investeringsforeninger.
Det er vores opfattelse, at pensionskasser, livsforsikringsselskaber og investeringsforeninger almindeligvis ikke anses for næringsdrivende med fordringer/finansiering, hvorfor selskabsskattelovens § 2, stk. 6, finder anvendelse.
Nedenfor er de almindelige karakteristika beskrevet for pensionskasser, livsforsikringsselskaber og investeringsforening.
1.5.1 Livforsikringsselskaber og pensionskasser
Ved et livsforsikringsselskab forstås almindeligvis et selskab, der tilbyder livsforsikringer til dets kunder.
Livsforsikringer er typisk opbygget som en kombination af en opsparingsbaseret pensionsordning, en udbetaling ved den forsikrede persons død til ægtefællen eller andre begunstigede, en forsikring mod tab af erhvervsevne samt eventuelt supplerende helbredsforsikringer, f.eks. en forsikring i tilfælde af kritisk sygdom.
Livsforsikringsselskaber investerer betydelige pensionsformuer i aktier og fordringer, herunder pengeudlån til eksempelvis ejendomsselskaber, og har typisk dagligt et højt antal transaktioner.
Der henvises til praksis herfor, se eksempelvis juridisk vejledning, C.
D.
8.2.1 Forsikringsvirksomhed:
"Forsikringsselskabers beholdning af aktier betragtes i almindelighed som anlægsaktiver og er således omfattet af de almindelige aktionærbeskatningsregler."
Der henvises til den omfattende særlovgivning for forsikring, herunder fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13, som netop blev gennemført, fordi forsikringsselskaber ikke ansås for næringsdrivende med nogen del af deres forretning og oppebar utilsigtet skattefritaget afkast på anlægsinvesteringer, der med fradragsvirkning blev hensat til forsikringstagerne - konkret var det skattefritagelser for fast ejendom (bredt næringsbegreb) og aktier (mere snævert næringsbegreb).
I C.
D.
8.2.1 omtales også særregler på fordringer, der gennem tiden mere har knyttet sig til periodisering, idet alle selskaber beskattes af afkast på pengekrav.
Der er således en mangeårig fast dansk praksis for, at denne type investor ikke er næringsdrivende.
Pensionskasser har typisk samme investeringsprofil som livsforsikringsselskaber med en diversificeret portefølje, placeret i aktier, obligationer, fast ejendom, indirekte investeringer via venture-, kapital- og infrastrukturfonde eller investeringsforeninger, og en del af de større pensionskasser foretager også direkte større udlån, hvor pensionskasserne selv eller en forvalter forhandler lånevilkår m.v., men dette vil almindeligvis udgøre en meget begrænset del af pensionskassernes og livsforsikringsselskabernes samlede portefølje og ændrer ikke på at de ikke anses for næringsdrivende.
Baseret på praksis anses livsforsikringsselskaber og pensionskasser ikke for næringsdrivende i kraft af deres formål og virksomhed.
Deres primære aktivitet er at levere pensionsydelser til dets medlemmer, og deres formueforvaltning er afledt og bestemt heraf.
Infrastrukturaktivers meget langsigtede karakter med fonde, der typisk løber 15-20 år, matcher pensionsinvestorers behov, og gør pensionsinvestorerne dominerende i eksempelvis Spørgers fonde.
Det er også disse karakteristika, der gjorde behovet for risikovillig kapital og infrastrukturfonde til et fokusområde i lovprocessen for L237.
1.5.2 Investeringsforeninger
Ved en investeringsforening forstås en sammenslutning af investorer, der fx investerer i aktier eller fordringer.
Investeringsforeninger er ofte opdelt med flere underafdelinger, der hver varetager deres særlige område.
Investeringsforeninger har typisk en betydelig formue, der skal investeres.
Investeringsforeninger vil typisk være tomme enheder, der forvaltes af en selvstændig forvalter, som enten træffer de endelige investeringsbeslutninger eller indstiller investeringer til den pågældende investeringsforening.
Skattestyrelsen bedes lægge til grund, at de pågældende investeringsforeninger er sammenlignelige med danske investeringsforeninger og dermed anses for selvstændige skattesubjekter efter dansk ret.
Fælles for danske investeringsforeninger er, at disse almindeligvis ikke anses for næringsdrivende med finansiering ved at investere i udlån.
Det kan fremhæves, at en lang række danske investeringsforeninger (herunder skatteretligt kontoførende forening efter lov om kontoførende foreninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter ligningslovens § 16 C og investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens § 19) foretager masseinvesteringer i gældsinstrumenter, uden at investeringsforeningen herefter anses for at udøve virksomhed med finansiering efter dansk skatteret.
Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, 5d, og 6, hvorefter de nævnte investeringsenheder alene er skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, bl.a. defineres som "
næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed
".
Det er dog alment kendt, at danske investeringsforeninger de facto er skattefri af deres afkast på investeringer i værdipapirer, herunder i udlån, da dette ikke anses for næringsvirksomhed.
Hertil kan bl.a. henvises til s.
68 i Skatteministeriets rapport af 6. november 2015 om analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer, hvoraf det fremgår, at "[u]
dbytteindtægter, aktiegevinster og
renter
anses ikke for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
".
Herudover henvises der til praksis som angivet under pkt. 1.3 ovenfor.
1.6 Sammenfatning
Sammenfattende for ovenstående er det vores opfattelse, at de af Fondene påtænkte investeringsaktiviteter ikke kan anses som næringsvirksomhed for Fondene eller Fondenes investorer, som ikke i eget regi er næringsdrivende med fordringer/finansiering, herunder er sammenlignelige med danske livsforsikringsselskaber, pensionskasser og investeringsforeninger, når investorerne foretager en 15-årig passiv investering i Fonden.
Spørgsmål 1 bør således besvares med "ja".
2 Spørgsmål 2
Spørgsmål 2: "
Kan det bekræftes, at Fondenes andre udenlandske investorer ikke vil have fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, idet en næringsformodning kan afkræftes i forhold til Fondenes langsigtede investeringsaktivitet, hvor alle investorer binder et investeringsbeløb i 15 år uden nogen sammenhæng til eller påvirkning fra, hvilken aktivitet investorerne i øvrigt har, og hvor undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 6, herefter finder anvendelse?
"
Ønsket besvarelse: Ja.
Om Fondenes aktivitet og vurderingen af, om dette udgør næring, henvises der til afsnit 1.1-1.4 ovenfor.
Som oplyst indledningsvist kan det ikke udelukkes, at der kan være enkelte af Fondens investorer, der udøver særskilt aktivitet, som kan anses for næringsvirksomhed med fordringer/finansiering (her refereret til som Fondenes "andre udenlandske investorer").
Skattestyrelsen kan lægge til grund, at der ikke vil være nogen indflydelse, tilknytning eller sammenhæng med Fondenes langsigtede investeringer.
Det er vores opfattelse, at Fondenes andre udenlandske investorer ikke bør anses for at drive næringsvirksomhed i relation til deres konkrete investering i Fondene, da investorernes investering i Fondene ikke foretages som led i næringsaktivitet.
Dette er uddybet nærmere nedenfor.
2.2 Investorerne investerer ikke i Fondene som led i næringsaktivitet
Det er vores opfattelse, at Fondens udenlandske investorer ikke anses for at investere i Fonden som led i næring, uanset om de i øvrigt måtte drive virksomhed, der kan anses for næring, da deres øvrige aktivitet er helt adskilt fra investeringen i Fonden.
Hertil har de ikke indflydelse på Fondens investeringsaktivitet de kommende 15 år.
I forbindelse med investorernes investering i Fonden træffes der kun én investeringsbeslutning hos investor - nemlig at afgive et kapitaltilsagn til Fonden.
Som det fremgår fra Skatteministeriet i SAU 20 kan der godt være tale om en investor, der driver næring, men som særskilt foretager kapitalanbringelse i en dansk transparent enhed, uden at denne investering kan anses for en del af næringsvirksomheden.
For Fondens investorer understøttes dette af følgende forhold:
-
Beslutningskompetencen vedrørende investeringer for samtlige investorer er afgivet til Komplementaren, som får indstillet investeringsforslag af Spørger, der har et professionelt team, som er specialiseret inden for infrastrukturinvesteringer.
Med andre ord forfølger Fondenes investorer en fælles investeringsstrategi sammen med øvrige investorer i Fondene (hvilket Skatteministeriet i SAU 20 udtrykkeligt nævner som et forhold, der tale imod næring, jf. også ovenfor under afsnit 1.2).
-
Investeringshorisonten er meget langsigtet, og Fondene samt disses investorer foretager passive gældsinvesteringer med udgangspunkt på at holde lån m.v. frem til udløb.
-
Hyppigheden af gældsinvesteringer er yderst begrænset (mellem 15-20 investeringer over en periode på 3-4 år) og har ingen sammenhæng til en eventuel dag til dag næringsaktivitet hos Fondens investorer.
-
Fondens investorer er passive deltagere og har ingen påvirkning på Fondens investeringer.
Med andre ord overlader investor blot sine midler, således at disse kan forvaltes inden for en fælles investeringsstrategi, hvilket klart understøtter, at Fondens investorer, der måtte være næringsdrivende med fordringer, ikke investerer i Fonden som led i deres næringsvirksomhed.
Et eksempel på en næringsdrivende investor, der generelt ikke bør få fast driftssted ved at investere i Fonden kunne være en bank som en anlægsinvestering passivt investerer i Fonden, uden at bankens øvrige næringsaktivitet med fordringer har sammenhæng med Fondens investeringsstrategi - hvorefter investeringen i Fonden ikke sker som led i bankens næringsvirksomhed.
Bevæggrundene for, at en bank foretager en sådan investering, kan være placering af bankens ansvarlige kapital med henblik på risikospredning, forrentning af indestående kapital m.v. Se bl.a. SKM2011.
163.
ØLR, hvor Skat statuerede næring, mens det ligesom for bankerne blev anerkendt, at en del af aktiviteten knytter sig til anlægsporteføljen:
"
På den baggrund lægger landsretten til grund, at S Realkredit A/S's handel med aktier, der er finansieret af egne midler, sker som led i placering af selskabets ansvarlige kapital med henblik på risikospredning og med det formål at sikre, at den ansvarlige kapital løbende er til stede, og samtidig opnå løbende afkast og værditilvækst
"
Modsat ovenstående kunne der imidlertid være fast driftssted, hvis en finansiel investor som led i egen professionelle udlånsforretning havde udlånsaktivitet til de konkrete investeringer og således kunne anses for at have egen viden om og aktivitet med investeringen i Spørger, som led heri, eller hvis en næringsdrivende investor ved sin egen sædvanlige erhvervsaktivitet erhverver fordringer i infrastrukturprojekter, hvor løbende investering i infrastrukturfonde indgår i denne strategi.
Dette kunne således være en långiver, der udbyder lån til infrastrukturprojekter, som kunne falde inden for Fondenes investeringsstrategi, og investerer i Fondene.
I dette tilfælde ville der være holdepunkter for, at investors investering i Fondene foretages som led i næring, hvorefter fritagelsen i SEL § 2, stk. 6, ikke finder anvendelse.
Hvis der ikke er sådanne konkrete holdepunkter, er det vores vurdering, at en investor, der i anden henseende er næringsdrivende med fordringer (fx en bank), ikke får fast driftssted ved at investere i en passiv langsigtet fond med en ekstern AIFM-forvalter, som f.eks. Fonden, jf. SEL § 2, stk. 6.
I denne sammenhæng kan Skattestyrelsen lægge til grund, at der ingen sammenhæng er til investors særskilte næringsaktivitet, ligesom investorerne efter dansk praksis ikke er næringsdrivende med tilsvarende fondsinvesteringer.
I lyset af ovenstående er det vores opfattelse, at de udenlandske investorer ikke bør anses for næringsdrivende i relation til deres investering i Fonden, uanset om investorerne i øvrigt måtte have aktivitet med næring.
2.3 Sammenfatning
På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at de af Fonden påtænkte investeringsaktiviteter ikke kan anses som næringsvirksomhed for Fonden, og at investorernes passive investering i Fonden ikke kan anses for at være foretaget som led i næring, uanset om investorerne i øvrigt måtte drive virksomhed, der kan anses for næring.
Spørgsmål 2 bør således besvares med "Ja".
3 Spørgsmål 3
Spørgsmål 3: "
Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares med "Nej" eller "Ja, se dog begrundelse", kan det da bekræftes, at Fondenes udenlandske investorer ikke vil have fast driftssted i Danmark, som følge af, at de almindelige betingelser om fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og stk. 4, ikke er opfyldt?
"
Ønsket besvarelse: Ja.
Det kan indledningsvist fremhæves, at det er vores opfattelse, at Fondenes investorer ikke bør få dansk fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, alene som følge af deres investering i Fondene, uanset om investorerne måtte anses for ikke at kunne bruge undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 6.
Det er her vores overordnede vurdering, at investorerne ikke har råderet over forretningslokaler i Danmark efter hovedreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og at der er en sådan adskillelse mellem Komplementaren i forhold til Fonden, Spørger og Fondens investorer, at der ved vurdering af fast driftssted ikke kan anlægges en samlet vurdering af de forskellige juridiske enheder.
Det er endvidere vores vurdering, at hverken Spørger eller Komplementaren kan anses for at være en afhængig agent af Fondene.
Dette er uddybet nærmere nedenfor.
3.2 Retsgrundlaget for dansk fast driftssted
I selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fremgår hovedreglen om fast driftssted:
"
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de
a)
udøver et erhverv med fast driftssted her i landet
.
Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet.
Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.
Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties.
Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed.
Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab v
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
